Den sammenhængende rejse

A. Lovgivning

Forside | Indholdsfortegnelse | Til bund | Forrige | Næste

A. Lovgivning

1. Standarder og vejledninger om tilgængelige hjemmesider

I forbindelse med den dramatiske vækst i online information (især information via websider) er der opstået et behov for at denne information kan udformes, så den i sig selv, eller ved hjælp af handicapkompenserende værktøjer (fx skærmlæsere og talesyntese) kan benyttes af handicappede.

Der er endnu ikke lovgivet om dette, men der er igangsat adskillige initiativer med henblik på at skabe fælles standarder for tilgængelighed.

W3C’s Retningslinjer for tilgængelige web-sider 1.0
World Wide Web Consortiet (W3C), som er den organisation, der koordinerer udviklingen af webstandarderne, herunder HTML og XML, har i 1997 igangsat et initiativ, der skal påvirke tilgængeligheden for handicappede til informationerne på World Wide Web. Initiativet går under betegnelsen WAI (Web Accessibility Initiative)

WAI arbejdet resulterede i en W3C rekommendation i maj 1999, som detaljeret beskriver de krav, en hjemmeside skal leve op til, for at den er tilgængelig for handicappede (Web Content Accessibility Guidelines 1.0).

De tilgængelighedsfejl, der skal undgås, er inddelt i 3 prioritetsniveauer:

• de meget alvorlige fejl (P1), som webdesigneren skal undgå, idet de udelukker forskellige handicapgrupper komplet fra at bruge siderne,
• de lidt mindre generende (P2), som webdesigneren bør undgå , idet de kan besværliggøre forskellige handicapgruppers adgang til informationen, og
• de fejl, det kunne være rart at være foruden (P3), og som webdesigneren med fordel kan undgå, idet de kan gøre det lidt vanskeligt for forskellige handicapgrupper at få adgang til informationen.

Statens retningslinier for offentlige hjemmesiders og netsteders tilgængelighed
WAI retningslinierne har tjent som baggrund for udviklingen af et sæt danske retningslinier for hjemmesiders tilgængelighed, der så dagens lys i 1999. Retningslinierne gælder for statslige informationsudbydere. De Danske retningslinier findes på adressen
http://www.netsteder.dk/publ/tilgaeng

Dansk Center for Tilgængeligheds web-rådgivning
Der er endvidere etableret en rådgivningsfunktion om web-tilgængelighed i Dansk Center for Tilgængelighed. Tilgængelighedscenteret har etableret et website med information om web-tilgængelighed (http://www.tilgaengelighed.dk), og udfører test for tilgængelighed på konsulentbasis.

eEuropa
eEuropaplanen, som blev fremlagt af kommissionen i slutningen af 1999, stiller det ambitiøse mål, at offentlige hjemmesider i Europa skal overholde W3C-retningslinierne for tilgængelige websider inden udgangen af 2001. Der er ikke udstedt nogen direktiver i den anledning, men der blev udsendt en meddelelse fra Kommisionen den 25 september 2001, hvor medlemslandende opfordres til ”Adoption of the Web Accessibility Initiative (WAI) Guidelines for public Web sites by the end of 2001”.

Der lægges op til implementering gennem den ”åbne koordinationsmetode”, hvilket vil sige, at ”benchmarking” og ”best practice” er de centrale værktøjer.

Yderligere information
Der står mere mere om webtilgængelighed på centerets hjemmeside:
http://www.clh.dk/links/webinfo.htm
 
 

2. Tilgængelighedskrav til bygninger

Fra 1. oktober 2001 har der i bygningsreglementet været krav om, at konstruktioner og anlæg, som indeholder brugerbetjente funktioner, som fx betalings- og selvbetjeningsautomater og lignende anlæg med publikumsrettede servicefunktioner, skal udføres, så de kan benyttes af mennesker, hvis funktionsevne er nedsat. Ligeledes har der siden 1. oktober 2001 været krav om installation af teleslynge i forsamlingslokaler, herunder i rum, der er indrettet til fælles aktiviteter såsom koncerter, foredrag og anden underholdning. Men bygningsreglementet angiver ikke krav om, teleslynge ved fx billetudsalg, gode lysforhold (af hensyn til svagsynede) eller ledelinier.

I bygningsreglementet fra 1977 (bygningsreglement 1977) opstilles der for første gang krav til tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelser. Disse krav blev videreført og suppleret i bygningsreglementet 1982 og i det nugældende bygningsreglement 1995. Det betyder, at bygninger og perronanlæg, der er opført eller ombygget siden 1977 skal overholde de tilgængelighedskrav, som er medtaget i de daværende bygningsreglementer.

Derudover gælder Boligministeriets cirkulære nr. 49 af 23. marts 1972 om bygge- og anlægsarbejders indretning med hensyntagen til bevægelseshæmmede. Bestemmelserne i dette cirkulære gælder for statslige bygge- og anlægsarbejder, der er opført efter 1972 og for ejendomme, som staten køber, lejer eller ombygger i væsentlig grad. I det omfang, det er foreneligt med den pågældende lovgivning, gælder cirkulæret også, når staten yder støtte eller statslig udgiftsrefusion til køb, leje eller ombygning af ejendomme. I cirkulæret har Boligministeriet yderligere opfordret til, at cirkulærets bestemmelser også følges for kommunale bygge- og anlægsarbejder, og for alle bygge- og anlægsarbejder, hvor offentligheden har adgang fx gangbroer, veje, stier mv.

Tilgængelighedskravene i dette cirkulære er på flere områder mere vidtgående end bygningsreglementet og medtager tilgængelighedskrav for flere handicapgrupper end bygningsreglementerne, der kun fokuserer på fysisk handicappedes som fx kørestolsbrugeres særlige behov. Det fremgår bl.a. af cirkulæret, at opsætning af teleslyngeanlæg i ventesale skal forberedes, og at det skal overvejes, hvorvidt anvisninger og signaler bør indrettes både ved skiltning (visuelt) og ved lyd (auditivt). Dette gælder især eventuelle alarmsignaler.

Dansk Standard om Tilgængelighed for alle (DS 3028:2001)
Den 1. september 2001 blev DS 3028 tilgængelighed for alle offentliggjort. Standarden findes som information om, hvad man kan gøre, men den har ingen retskraft, forstået på den måde, at der ikke er krav om, at standarden skal følges. Det har været planen at henvise til standarden i bygningsreglementerne, men en sådan henvisning findes endnu ikke. Standarden dækker samme områder som bygningsreglementerne, men i modsætning til bygningsreglementerne medtager standarden meget detaljerede funktionskrav ligesom den medtager funktionskrav for flere forskellige handicapgrupper bl.a. også blinde og svagsynede.

Dansk Standard om tilgængelige udearealer (DS-håndbog 105)
Bygningsreglementet medtager kun tilgængelighedskrav til adgangs- og tilkørselsarealer i forbindelse med en bygning. Det fremgår af bygningsreglementet, at adgangsareal fra en vej til en ejendoms ubebyggede arealer og til indgange i bygninger skal være mindst 1,3 m bredt. Men der er ingen regler om fx ledelinier. Niveauforskelle i adgangsarealet skal udlignes i terræn eller ved rampe. Der er ligeledes krav om, at der ved udformningen af en parkeringsplads skal reserveres et passende antal handicapparkeringspladser.

DS-håndbog 105 ”Udearealer for alle – Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden” og som trådte i kraft den 15. april 1995 rummer en beskrivelse af, hvordan det ydre areal så som opholdsarealer, veje, stier og stier anlagt i tilknytning til bebyggelse kan indrettes, så det bliver tilgængeligt for flere forskellige handicapgrupper fx kørestolsbrugere og blinde. DS-håndbogen rummer ligeledes krav til gader, pladser, p-pladser.

DS-håndbogen er ikke bindende lovgivning, der er alene tale om en vejledning, som man kan vælge at følge. Enkelte elementer fra DS-håndbogen er bindende, men kun i de tilfælde, hvor de i forvejen er nævnt i fx bygningsreglementet.

4. Tilgængelighed til veje mv.

Almindelige regler og normer på vejområdet benævnes vejregler og er som alt overvejende hovedregel altid vejledende. Det betyder, at vejmyndigheden ikke skal overholde reglen, men det vil normalt være hensigtsmæssigt at følge den. Alle de vejregler, der er omtalt i dette afsnit, har status som vejledning, medmindre der er anført andet i forbindelse med beskrivelsen af den enkelte regel.

Vejregelhæfte nr. 7 har overskriften ”De handicappedes trafiksystem”. Her fremgår det, at man ved planlægning af byens vejsystem, stisystem og bussystem, på ethvert niveau skal tilstræbe, at der skabes sammenhængende trafiksystem, som er velfungerende også for handicappede. Her oplistes forskellige handicapgrupper og det siges, at det især er synshandicappede og bevægelseshandicappede, der har særlige behov ved trafiksystemets udformning. Fx står der omkring bevægelseshæmmede, at der med passende mellemrum, ud over ved kryds og i vej/stikryds bør gives bevægelseshæmmede mulighed for at passere kantsten. Ved synshandicappede står der fx, at gadeinventar bør placeres uden for ganglinier, så synshandicappede kan færdes uden farer for at gå ind i dette. Det samme er tilfældet med tavleafmærkninger, der bør placeres i korrekt højde og være velbelyst. Ud over dette særlige afsnit er der i de forskellige vejregelhæfter medtaget krav til tilgængeligheden for handicappede. Nedenfor er et par eksempler på dette.

Kantsten
Det fremgår af vejreglerne nr. 3.11.2 ”Kantstensopsparing”, at der af hensyn til kørestole ud for sideveje, butikker mm. og i øvrigt med passende mellemrum (max. 500 m) skal etableres ramper eller nedsænkede kantsten (max. stigning 1:10) og faste belægninger over græsrabatter.

Fodgængerfelter
Vejledning om fodgængerfelter fremgår af vejreglerne 4.4.2. om udformning. Her står, at fodgængerfelter så vidt muligt bør være vinkelret på kantstenen. Af hensyn til blinde og svagsynede bør der være et kantstensopspring på mindst 2,5 cm, både ved fortovskant, ved evt. cykelstikant og ved heller. Af hensyn til kørestole bør det dog på en mindst 1,5 m lang strækning højst være 3,0 cm. Der henvises i øvrigt til hæfte 4, afsnit 4.7. Hvis der af hensyn til kørestole ikke etableres kantstensopspring, bør kanten markeres på anden måde, fx ved et skifte med chaussésten.

I vejreglerne 4.7.1. ”placering mv.” står, at et fodgængerfelt så vidt muligt skal etableres vinkelret på kantstensbegrænsningen. Fodgængerfeltet bør desuden deles af en midterhelle som støttepunkt, således at fodgængerne kun skal krydse enkeltrettet trafik og der bør  med særlig belægning i fortovene skabes ledelinie for synshandicappede til fodgængerfeltet. I 4.7.2. står der, at af hensyn til blinde og svagsynede bør kantstensopspringet ved cykelsti- og fortovskant være mindst 2,5 cm. Af hensyn til kørestolsbrugere bør det ikke være højere end 3,0 cm. Hvor kantstensopspringet er højere end 3,0 cm, kan det reduceres til denne værdi ved etablering af en rampe. Ramper ved niveauspring under 20 cm skal anlægges med hældning 1:x, hvor x er rampehøjden i cm. Ved midterheller bør fodgængerfeltet af hensyn til fodgængernes og kørestolsbrugernes komfort helst føres igennem uden kantstensopspring. Af hensyn til blinde og svagsynede bør kanten i stedet markeres med et skifte chaussésten eller anden følelig belægning, gerne i en farve der afviger fra de tilstødende belægninger. Hvis der etableres kantstensopspring, skal det være mellem 2,5 og 3,0 cm højt. Endelig er det nævnt i forbindelse med nr.  4.16.1. ”Etablering”, at fodgængerfelter bør placeres i de naturlige ganglinier, og at kantsten i forbindelse med fodgængerfelter af hensyn til kørestolsbrugere altid bør være nedsænkede.

Akustiske signaler
Siden 13. marts 1984 har der været et cirkulære om vejregler for ikke-visuelle gadesignaler for blinde og svagsynede. Cirkulæret indeholder regler for placering og udformning af lydsignaler i forbindelse med lysreguleringer mv. (svage akustiske signaler). Reglerne siger ikke noget om, at der skal være akustiske signaler. Men hvis der er akustiske signaler i en lysregulering skal disse regler overholdes for så vidt angår de akustiske signalers måde at fungere på, deres placering og udformning mv. af retningspile og trykknapper til brug for blinde. Reglerne er udfærdiget i medfør af § 6 i lov om offentlige veje.

Rundkørsler
Af vejreglernes 4.12.8 ”blinde og svagsynede”, som har status som vejledning, fremgår det, at det er vigtigt af hensyn til blinde og svagsynede at sikre, at bilerne kører ud i rundkørslen med lav hastighed.

Desuden bør der etableres ledelinier på fortovet hele vejen rundt i rundkørslen, og der bør suppleres med taktil markering af krydsningspunkterne. Ved anvendelse af taktile markeringer med forskelligt design gives blinde væsentlige vejvisningsinformationer.

Endvidere fremgår det, at hvor der er krydsninger og hvor der færdes blinde, skal disse afmærkes med fodgængerfelt placeret vinkelret på kantstenen og så tæt på cirkulationsarealet som muligt. Hvis fodgængerfeltet trækkes tilbage ad vejen, der støder op til rundkørslen, vil der være risiko for at en bilist for sent opdager fodgængerfeltet.

Fartdæmpere som bomme
I 5.3.4. ”forudsætninger, bomme etc.” er nævnt, at der ved opsætning af bomme som fartdæmpere for cyklister, bør tages hensyn til, at disse kan passeres af kørestole og barnevogne. Det oplyses, at en passagebredde på 120 cm. af hensyn til kørestole normalt bør være den mindst benyttede. Endelig foreslås det, at bomme altid bør være forsynet med stokliste placeret i korrekt højde, så den rammes af en stok og dermed advarer stokkebrugeren om bommens tilstedeværelse. Der er ikke angivet nogen præcis højde for, hvad der er den korrekte højde.
 

5. Tilgængelighedskrav til tog

Når Trafikministeriet udbyder dele af togtrafikken, hvilket netop har været tilfældet med dele af togtrafikken i Midt- og Vestjylland, har ministeriet i udbudsmaterialet mulighed for at fastsætte retningslinier for tilgængeligheden for handicappede. I udbudsmaterialet for togtrafikken i Midt- og Vestjylland var der fastsat tilgængelighedskrav til det kommende materiel. Kravene var dog ikke særligt specifikke.

Handicaptoilet
Der findes ikke nationale regler der foreskriver, at der skal være et handicapegnet toilet i togvogne. Der findes internationale vejledende regler om toiletforhold. UIC nr. 567 handler om, hvad der skal være af toiletforhold på et tog. UIC 565 handler om indretning af toilettet, så kørestolsbrugere kan benytte faciliteterne - suppleret med tegninger mv. DSB har oplyst, at man følger disse regler. I de IC3 og IR4 tog, der er indkøbt i de sidste 10 år har der været krav om et handicapegnet toilet, og i de nye kommende IC4 tog vil der også være handicapegnede toiletter.
 

6. Tilgængelighedskrav til busser

I busbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 34 af 15. januar 1997, § 6, stk. 1 og stk. 2), står der, at busser på busruter over 100 km skal være forsynet med udstyr, herunder en løfteanordning eller lignende, således at mindst én daglig afgang i hver retning, kan medtage 2 kørestolsbrugere.

De regler, der står i Detailforskrifter for Køretøjer 2001 (Bekendtgørelse nr. 11895 af 7. marts 2001), gælder for køretøjer, der registreres, godkendes eller tages i brug første gang den 1. april 2001. I Detailforskriftens 10.01.004 står der at køretøjer, der benyttes til befordring af person i kørestol, skal være forsynet med beslag til fastholdelse af kørestolen. I 10.02.002 står der, at køretøjer, der benyttes til befordring af person i kørestol, skal være forsynet med sikkerhedssele ved pladsen til kørestolsbrugene, hvis der kræves sikkerhedsseler ved den tilsvarende almindelige siddeplads. Reglen om brug af sikkerhedssele til kørestolsbrugere har ikke tidligere været medtaget i Detailforskrifter.

Der er andre regler i Detailforskrifter for Køretøjer 2001, som har betydning for handicappedes brug/sikkerhed omkring afvendelsen af busser. Fx står der i 10.01.022 (5) omkring sæde, der spærrer adgangen til nødudgangsdør, at det skal være indrettet på en særlig måde, og at der skal forefindes en tydelig betjeningsvejledning. Der står intet i Detailforskrifterne om, hvordan denne betjeningsvejledning skal være udformet, her tænkes på, at fx ordblinde og blinde ikke har glæde af en vejledning der er udformet som almindelig tekst.
 

7. Rejsebestemmelser for rejser med bus eller tog i DSB, NT, VAT og RAT

Rejsebetingelser hos DSB
Hvis man skal rejse med DSB og har brug for assistance (dvs. fysisk ledsagelse fra perron til fx taxa eller bus samt hjælp ved ind- og udstigning i tog, med eller uden lift) kan denne assistance tilbydes på udvalgte stationer, når rejsen påbegyndes efter kl. 6 og afsluttes før kl. 24. Rejsen skal bestilles 2 dage før ønsket afrejse. El-kørestole må max have en vægt på 300 kg og en max længde på 1,25 m og en bredde på 70 cm, da de ellers ikke kan anvende liften og komme ind i toget.

Personer med et legitimationskort fra Invalideorganisationernes Brugerservice, Dansk Blindesamfund eller Institut for blinde og svagtseende børn og unge i Danmark kan medbringe en ledsager uden at det koster ekstra. Det forudsætter, at personen køber en DSB Ledsagerbillet, som betyder, at den handicappede betaler ½ billetpris og ledsageren ½ billetpris. Herved kommer prisen på den samlede rejse til at svare til prisen for én person. Rejser den handicappede person alene, betales der også kun ½ billetpris.

Førerhunde kan medtages gratis dog skal man ved reservering af plads i Intercitytog og Intercitylyntog betale for en pladsbillet.

Hvis man har en DSB ledsagerordning, har man mulighed for at købe billet af togpersonalet uden gebyr, hvis man er ude af stand til at betjene en billetautomat og i øvrigt ikke har behov for assistance til ind- og udstigning af tog (dette gælder dog ikke S-tog).

S-tog
Rejser med S-tog er ikke omfattet af ovenstående assistanceordning. Har man brug for hjælp til at komme ind og ud af S-toget ydes denne hjælp af togføreren, der medbringer en rampe i S-togets forreste vogn.

Rejsebestemmelser i NT, VAT og RAT
Ifølge rejsebestemmelserne i Nordjyllands Trafikselskab (NT), Vejle Amts Trafikselskab (VAT) og Ribe Amts Trafikselskab (RAT) giver blinde og svagsynedes medlemskab af Dansk Blindesamfund ret til at rejse på billetter til børnetakst og ret til at medtage en eventuel seende ledsager. Førerhunde kan medbringes gratis i alle busser.
I NT og RAT kan personer, der modtager social pension, rejse på billetter til børnetakst. DSB’s legitimationskort skal bruges som dokumentation.
I VAT kan modtagere af social pension rejse på pensionistbilletter til halv pris. Ifølge VAT-rejsebestemmelser kan kørestole medtages gratis i busser, der er indrettet til det.
 

8. Tilgængelighed til færger

I bemærkninger til forskriften gør Søfartsstyrelsen opmærksom på, at der er tale om et første skridt i retning af mere detaljerede regler for indretning af handicapvenlige passagerskibe. Indtil sådanne detaljerede regler er gennemført henstiller Søfartsstyrelsen til, at man er opmærksom på de særlige problemer, bevægelseshæmmede møder ved transport med færger og skibe.

I forbindelse med bygning af nye færger og passagerskibe har styrelsen henstillet til at indretningen foretages med passende faciliteter for handicappede. I henstillingen opfordres også til samarbejde med handicaporganisationerne om, hvilken hjælp fra mandskabets side, der bør stilles til rådighed.

Der findes også internationale henstillinger på området. Den Internationale Maritime Organisation, IMO, har udstedt en række anbefalinger om, hvordan indretning og drift af passagerskibe kan tilgodese behov hos ældre passagerer og passagerer med handicap. Reglerne hedder MSC/Circ. 735.

MSC/Circ. 735 indeholder anbefalinger om mange forskellige forhold vedr. handicappedes adgang til passagerskibe som transportform. Der er overordnede anbefalinger om indretningen af faciliteter i land, om indretning af passagerfaciliteterne på skibet, om information til passagerer med kommunikationshandicap, om et sammenligneligt prisniveau for rejsende, der har et handicap, om personalets opmærksomhed på passagerer med særlige behov i forbindelse med nødsituationer osv.  Anbefalingerne har forskellig detaljeringsgrad.

Den fysiske tilgængelighed kan ofte være et problem på passagerskibe. Problemerne begynder ofte med overgangen fra et bildæk til passagerdækket. Ifølge et EU-direktiv 98/18/EF må passagerer ikke opholde sig på bildækket under overfarten.

9. Tilgængelighed til fly

Den blinde rejsende fløj fra Billund lufthavn til Kastrup lufthavn. Lufthavnen i Billund har niveaufri adgang, handicaptoiletter, kan tilbyde assistance til, og fra flyet og har lift som kan bruges ved ombordstigning for fx kørestolsbrugere. Der er ligeledes handicapparkeringspladser, som kan benyttes uden betaling. Assistance vil skulle bestilles i god tid, men gives uden betaling.

Kastrup lufthavn har niveaufri adgang, handicaptoilet i alle terminaler, tilgængelige indkøbsfaciliteter mv. Der er mulighed for at låne en kørestol, og for at tage en ledsager med til og fra flyet. Hvis der ikke er niveaufri adgang til flyet sørger lufthavnen for opbæring uden ekstra betaling for passageren.

Flyselskaberne, der flyver på danske indenrigsruter, giver mulighed for, at blinde og svagsynede, der opfylder betingelserne for at være medlem af Dansk Blindesamfund, kan medtage førerhund i kabinen uden betaling, eller kan medtage en seende ledsager mod betaling af lufthavnsskat samt et mindre beløb. Begge muligheder kan ikke bruges på samme tur. Hvis en gruppe af blinde eller stærkt svagsynede rejser sammen, kan der kun gives rabat til én ledsager, medmindre der er aftalt andet[5].

Sikkerhed og placering
Regler om sikkerhed er vigtige på dette område, og både nationale og internationale regler om civil luftfart indeholder sikkerhedsregler mv., som handler om, hvordan flyselskabet og flypersonalet skal forholde sig over for rejsende, der har et handicap, herunder især rejsende med bevægelseshandicap. Der står bl.a., at flyselskabet skal have fastsat procedurer for flyvninger med bevægelseshæmmede passagerer.

Reglerne fastslår ligeledes helt generelt, at bevægelseshæmmede ikke må placeres i flyet på en måde, som kan forhindre en hurtig evakuering af flyet. Det betyder bl.a., at bevægelseshæmmede ikke må sidde ud for nødudgangen. Flyselskabet skal fastsætte, hvor mange passagerer med bevægelseshandicap, der kan være med på en flyvning. Antallet af passagerer med bevægelseshandicap må ikke overstige antallet af passagerer, der vil kunne assistere i en nødsituation.

Disse regler står i Bestemmelser for Civil Luftfart, BL 5-50 og BL 5-6, og i et fælleseuropæisk teknisk og operativt regelkompleks, JAR-OPS 1.
 

10. De individuelle kørselsordninger

HT har etableret en ordning, hvorefter personer, der anvender et ganghjælpemiddel, har mulighed for 26 enkeltture pr. kvartal. Prisen for disse ture er 270 kr. i kvartalet, hvilket svarer til et månedskort for pensionister. Turen skal bestilles dagen før mellem kl. 07 og kl. 16. Der er dog mulighed for spontankørsel, det vil sige, at kunden kan bestille turen samme dag mellem kl. 08 og kl. 20, såfremt der er en ledig bil. Der kan medtages en ledsager gratis.

For yderligere information om disse ordninger henvises til Centrets undersøgelse af de individuelle kørselsordninger for handicappede fra april 2001. Undersøgelsen kan ses på www.clh.dk eller bestilles på Centret.
 

11. Taxi