Den sammenhængende rejse

D. Idealet om ligebehandling

Forside | Indholdsfortegnelse | Til bund | Forrige

D. Idealet om ligebehandling

"Folketinget henstiller til alle statslige og kommunale myndigheder samt private virksomheder med eller uden offentlig støtte
· at efterleve princippet om ligestilling og ligebehandling af handicappede med andre borgere og
· at tage hensyn til og skabe muligheder for hensigtsmæssige løsninger under hensyntagen til handicappedes behov i forbindelse med forberedelse af beslutninger, hvor hensyntagen overhovedet kan komme på tale."

Princippet om ligebehandling af personer med funktionsnedsættelser, eller det vi i daglig tale kalder handicappede, er et grundprincip i dansk handicappolitik. Et andet grundprincip i dansk handicappolitik er princippet om sektoransvar. Ved sektoransvarlighedsprincippet forstås, at den sektor eller den instans, som i øvrigt er ansvarlig for leverancen af en ydelse service et produkt også er ansvarlig for, at de samme ydelser er tilgængelige for mennesker med handicap.

Idealet for et samfund baseret på ligebehandlingstanken er et samfund, som giver borgere med en funktionsnedsættelse de samme muligheder og samme rettigheder som borgere uden en funktionsnedsættelse. Dette ideal er fastsat i FN´s Standardregler om Lige muligheder for handicappede. Det fremgår af disse, at princippet om lige rettigheder indebærer, at alle menneskers behov er lige vigtige, at disse behov skal danne grundlag for samfundsplanlægningen, og at alle ressourcer skal anvendes på en sådan måde, at alle sikres lige muligheder for at deltage.

FN’s Standardregler om Lige muligheder for handicappede opererer med et miljørelateret handicapbegreb. I det miljørelaterede handicapbegreb bruges betegnelsen handicap som udtryk for, at samfundsskabte barrierer medfører begrænsninger i livsudfoldelsen for mennesker med funktionsnedsættelser. I det miljørelaterede handicapbegreb skelner man altså mellem et menneskes funktionsnedsættelse, og de begrænsninger funktionsnedsættelsen giver i samspillet med samfundets indretning. Efter denne terminologi eksisterer et handicap alene, fordi omverdenen er uhensigtsmæssigt indrettet, og ligebehandling handler om, at samfundet bør indrettes for alle. Man bør med andre ord undgå at skabe barrierer og man må reparere på allerede skabte barrierer.

Hvordan sikres ligebehandling?

Kompensationsprincippet kan gennemføres ved at indrette samfundet, så det er tilgængeligt for alle. Det kaldes mainstreaming. Det kan også ske ved individuel kompensation for funktionsnedsættelsen fx ved at anskaffe et særligt hjælpemiddel, tilbyde personlig assistance eller ved oprettelse af særlige kørselsordninger, som afhjælper funktionsnedsættelsen.

Tager man afsæt i FN´s i Standardregler om Lige muligheder for handicappede, regel nr. 5 om begrebet tilgængelighed, står der, at tilgængelighed er alt afgørende for opnåelse af lige muligheder i alle områder af samfundet. Der står videre i regel nr. 5 omkring (a) Adgang til de fysiske omgivelser, at:

"de enkelte lande bør iværksætte foranstaltninger til at fjerne barrierer i de fysiske omgivelser. Disse foranstaltninger bør bestå i at udarbejde standarder og retningslinier samt at overveje at indføre lovgivning til sikring af tilgængelighed til forskellige områder i samfundet for eksempel boliger, bygninger, såvel offentlige som andre transportmidler, gader og andre udendørs omgivelser."

Regel nr. 5 beskriver ligeledes vigtigheden af, at personer med funktionsnedsættelser har adgang til oplysning og kommunikation.

I 1987 vedtog Folketinget folketingsbeslutning B 137 om forbedring af trafik- og adgangsforholdene for handicappede. Det fremgår af denne, at Folketinget pålægger regeringen at arbejde for en forbedring af trafik- og adgangsforholdene for handicappede. Der peges særligt på, at adgangen til trafikterminaler (tog- og busstationer, færgehavne og lufthavne) og adgangen til offentlige transportmidler (busser, tog, færger, fly og hyrevogne) skal være tilgængelige for handicappede. Det fremgår endvidere af den tilhørende betænkning, at gode trafik- og adgangsforhold til offentlig service er af fundamental betydning for handicappedes udfoldelsesmuligheder.

Ligebehandling i forhold til transportmidler

Hvis adgangen sker ved hjælp af mainstreaming kan dette fx være ved, at man indretter de ordinære busser med lifte, så disse bliver tilgængelige for kørestolsbrugere. Et eksempel på kompensation er de individuelle transportordninger, hvor fx kørestolsbrugere tilbydes mulighed for individuel transport med tilgængelige biler, og på denne måde kompenseres for den manglende mulighed for at benytte de ordinære busser.

Nogle funktionsnedsættelser kan ikke kompenseres ved almindelige hjælpemidler, men kræver personlig assistance. Der kan her være situationer, hvor funktionsnedsættelsen under transporten ikke kan kompenseres ved andet end ved personlig assistance. Der kan også være tilfælde, hvor funktionsnedsættelsen kræver personlig assistance, både under transporten med de kollektive transportmidler og ved den øvrige færden.

Virkelighedens verden ser i mange situationer anderledes ud, end de idealer vi har for ligebehandlingen. Ligebehandlingsproblemer vil ikke altid være mulige at løse i fuld overensstemmelse med idealet om fuld tilgængelighed og kompensation på alle områder, men vil kunne løses indenfor hvad man kan betegne som rimelighedens grænser. Hvornår noget er rimeligt eller urimeligt beror på en subjektiv vurdering, som må tage afsæt i den kontekst og praksis, som eksisterer på det pågældende område. Principperne om ligebehandling og lige muligheder er således moralske retningslinier for, hvor rimelighedens grænser går.