Overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelse Unge 16 til 25-rige med bevgehandicap Indhold ? 1. Indledning o 1.1 Projektets ramme o 1.2 Undersgelsens baggrund og forml o 1.3 At leve som ung med et handicap ? 2. Sammenfatning ? 3. Undersgelsens metode o 3.1 Forstelse af bevgehandicap o 3.2 Afgrnsning af mlgruppen o 3.3 Beskrivelse af undersgelsen ? 3.3.1 Fokusgruppeinterview ? 3.3.2 Eksplorative interview ? 3.3.3 Kvantitativ undersgelse o 3.4 Sprgerammen ? 3.4.1 Analysemetode[22] ? 3.4.2 Ligebehandlingsperspektiv ? 3.4.3 Frafaldsanalyse og reprsentivitet ? 4. Unges generelle valg og veje o 4.1 Aktualisering o 4.2 Hvilken betydning har 10. klasse? o 4.3 Vejledning af de unge o 4.4 Vejledning i grundskolen ? 4.4.1 Vejledningsreformen i 2004 ? 4.4.2 Ungdommens Uddannelsesvejledning o 4.5 Nogle afsluttende bemrkninger ? 5. Undersgelsens samlede resultater o 5.1 De unges baggrund o 5.2 Udvikling af social og faglig kompetence ? 5.2.1 Social og faglig ballast o 5.3 Grundskolen ? 5.3.1 Afgangsprve fra grundskolen og skoleform ? 5.3.2 Skoleforlb ? 5.3.3 Fysisk tilgngelighed til grundskolen ? 5.3.4 Brug af hjlpemidler og andre hjlpeforanstaltninger ? 6. Hvem har indflydelse p de unges valg af uddannelse? o 6.1 Betydning af rdgivning fra familie og netvrket ? 6.1.1 Forldrenes rolle ? 6.1.2 Grundskolens forventninger ? 7. Overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse o 7.1 Gennemfrt ungdomsuddannelse ? 7.1.1 Fysisk tilgngelighed til ungdomsuddannelsesinstitutionen ? 7.1.2 Uddannelse og erhvervsvejledning ? 7.1.3 Uddannelsesplan ? 7.1.4 Overblik over uddannelses- og jobmuligheder ? 7.1.5 Individuel vejledningssamtale ? 7.1.6 Er der taget hensyn til funktionsnedsttelsen i den vejledning, de unge har fet i grundskolen? ? 7.1.7 Erhvervspraktik, arbejdspraktik og fritidsjob i grundskolen o 7.2 Nuvrende hovedbeskftigelse ? 8. Sttte og samarbejde i overgangen - eksempler ? 9. Anbefalinger ? Litteraturliste ? Bilag 1. o Sprgeskema om overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse ? Bilag 2. Kolofon Titel: Overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse Undertitel: Unge 16-25-rige med bevgehandicap Forfattere: Center for Ligebehandling af Handicappede/Lene Maj Pedersen og Lasse Michaelsen Udgiver/forlgger: Center for Ligebehandling af Handicappede Ansvarlig institution: Center for Ligebehandling af Handicappede Rapporten kan rekvireres ved henvendelse til: Center for Ligebehandling af Handicappede Bredgade 25, opg. F, 4. sal 1260 Kbenhavn K Telefon: 33 11 10 44 Teksttelefon: 33 11 10 81 Telefax: 33 11 10 82 E-mail: clh@clh.dk Hjemmeside: www.clh.dk Rapporten findes ogs p www.clh.dk Copyright: Center for Ligebehandling af Handicappede Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse ISBN 87-91223-82-2 1. Indledning 1.1 Projektets ramme Denne rapport prsenterer resultaterne af Center for Ligebehandling af Handicappedes undersgelse af unge bevgehandicappedes overgang[1] fra grundskole[2] til ungdomsuddannelse[3]. Rapporten er en del af et flerrigt dokumentationsprojekt om handicappedes overgang fra barndom til voksenliv, som centret ivrksatte i forret 2002. Mlet med undersgelsen er at tilvejebringe en analyse af, hvilke faktorer der fremmer og hmmer unge bevgehandicappedes overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse. Det frste tema centret behandlede var overgangen fra at vre hjemmeboende til at bo i eget hjem[4]. Det andet tema omhandlede overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Her er gennemfrt to undersgelser, den frste undersgelse behandlede unge dve/hrehmmede[5], mens den anden drejede sig om unge med synshandicap[6]. Denne undersgelse indgr som den tredje og forelbig sidste i rkken af undersgelser, der ser nrmere p handicappedes overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse. 1.2 Undersgelsens baggrund og forml Er der overhovedet nogen bevggrunde for at se nrmere p unge handicappedes overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse? I 1999 gennemfrte centret en undersgelse af, hvorvidt der er en sammenhng mellem det at modtage specialpdagogisk bistand og frekvensen af frafald i ungdomsuddannelsen[7]. Undersgelsen viste ingen entydig sammenhng mellem det at modtage specialpdagogisk bistand og frafaldet fra en ungdomsuddannelse. Derimod viste den, at der tilsyneladende er langt frre unge med handicap, som sger de almindelige ungdomsuddannelser. Nr vi sammenholder oplysningerne med andre undersgelser, som peger p, at mennesker med handicap ikke er ligestillet med hensyn til uddannelse, og at mennesker med handicap generelt ikke har tilstrkkeligt fodfste p arbejdsmarkedet (Bengtson, 1997; Bengtson m.fl., 2004), bliver det interessant at undersge, om noget af forklaringen skal sges i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Det, at mennesker med handicap generelt har en lavere uddannelsesgrad og arbejdsmarkedstilknytning sammenlignet med ikke-handicappede medborgere (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2005:24)[8], er et alvorligt problem i et moderne samfund som det danske, hvor arbejdsmarkedet stiller stadig stigende krav til arbejdsstyrkens kvalifikationer og kompetencer (se blandt andet Velfrdskommissionen 04/05)[9]. Unge uden anden uddannelse end grundskolen str, og vil i stigende omfang komme til at st, i en marginaliseret position p arbejdsmarkedet, hvis ikke udviklingen vendes. Centrets undersgelse er yderligere aktualiseret af VK regeringens handlingsplan - Nye ml - fra februar 2005, hvori regeringen blandt andet skriver; "at alle unge skal gennemfre en ungdomsuddannelse, nr de har afsluttet grundskolen" [10], samt at der er behov for; (.) en grundlggende reform af undervisningen efter 9. klasse, s den alene mlrettes de svageste elevers overgang til ungdomsuddannelse"[11]. Den mlstning vil centret gerne bidrage til ved at stte de unge og deres behov i centrum og kortlgge nye veje i uddannelsessystemet, der kan imdekomme de unge, som enten ikke pbegynder eller gennemfrer en ungdomsuddannelse. Hensigten er at f de unge i tale og sledes "g bag" om tallene og belyse, hvordan bevgehandicappede i aldersgruppen fra 16-25 r oplever deres egen overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse, og derigennem synliggre og nuancere de forhold (forldre, venner, skole), som kan have betydning for overgangsprocessen. 1.3 At leve som ung med et handicap Som andre unge har unge handicappede et nske om at blive mere og mere selvstndige. De vil gerne bo alene, have en uddannelse, et arbejde og lignende (Madsen, 2001), men de har ikke altid den samme selvflelse og selvsikkerhed, der kan hjlpe dem igennem forandringsprocessen (Lagerheim, 2002). Social interaktion er central i udviklingen af unges identitet og selvforstelse. Samvret med andre unge er med til lbende at aktivere, bekrfte og forandre den unges identitet og selvforstelse (Grue, 1999: 119ff), men at f etableret en stabil oplevelse af personlig kontrol (fx selvvrd og initiativ), der kan fungere som en indre arbejdsmodel, kan besvrliggres af, at den unge fx er afhngig af praktisk hjlp. Det kan hmme den unges mulighed for at deltage p egen hnd og medfre oplevelsen af isolation og afmagt (Uddannelsesstyrelsen, 2000). Det er derfor vigtigt, at der i skolen, og samfundet som helhed, eksisterer mekanismer for social integrering af handicappede unge, som ellers risikerer at blive marginaliseret kundskabsmssigt eller socialt (Grue, 1999:62ff). Hermed menes omgivelsernes mulighed for at kompensere for handicappet p en sdan mde, at den unges sociale udfoldelsesmuligheder begrnses mindst muligt. Det er imidlertid sprgsmlet, om et sdant fleksibelt og kompensatorisk "beredskab" er tilstrkkeligt udbygget og inkluderet i fx uddannelsespyramidens organisatoriske struktur[12]. Den lbende identitets- og udviklingsproces kan i samspil med manglende sttte og rdgivning fra omgivelserne besvrliggre overgangen fra grundskole til en ungdomsuddannelse med risiko for, at unge handicappede kommer til at befinde sig i et "tomrum" uden at komme videre i nste forlb. Unge med et handicap skal i overgangen trffe flere beslutningssvre valg om uddannelse, arbejde mv., der for alvor er med til at stte rammerne for den unges tilvrelse og selvopfattelse. Det vre sig sprgsml som hvilken uddannelsen og arbejde, der kan kombineres med det specifikke handicap. Samtidig oplever den unge mske ogs at skulle indgive en fornyet ansgning om sttte i undervisningen til kommunen, fordi den unge bde retsligt og teknisk skifter fra barn til voksen bistand[13]. Det kan vre en overvldende oplevelse for den unge pludselig at vre i dialog med kommunen om noget, som forldrene tidligere varetog p vegne af den unge. Det er en svr balancegang at skulle hndtere denne dobbelthed med afhngighed og selvstndighed (Lagerheim, 2002), ligesom omgivelserne kan have svrt ved at afpasse niveauet for de krav, man stiller, og den hjlp, man giver. Det er ikke kun den unge handicappede, som skal lre at beg sig i nye sammenhnge, ogs uddannelsesinstitutionen skal lre, hvordan undervisningen skal tilrettelgges, s unge handicappede fr det strst mulige udbytte af undervisningen. Ligesom skolekammeraterne skal lre at skelne mellem de ndvendige og undvendige hensyn. Det er blot en lang rkke af forskellige problemstillinger, som er specielle for unge handicappede i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Det er derfor ikke ligegyldigt, hvad der sker i et forlb, da det er en medvirkende faktor til, hvordan de efterflgende (livs) overgange vil forlbe. Hovedsprgsmlet i denne undersgelse er derfor flgende: ? Hvilke faktorer fremmer og hmmer en god overgangsproces mellem grundskole og ungdomsuddannelse for unge bevgehandicappede? Hovedsprgsmlet vil blive besvaret via enkelt- og fokusgruppeinterview og en sprgeskemaundersgelse blandt mlgruppen for undersgelsen. Bde den kvantitative og kvalitative undersgelse sigter mod at opn viden om, hvordan de unge oplever og hndterer valget af uddannelse og erhverv i overgangsprocessen fra grundskolen. For hvad mener de unge selv havde indflydelse for valget af uddannelse efter grundskolen? Hvad er der p spil, nr de unge skal vlge retning efter grundskolen, og hvem konsulterede de fx undervejs i processen? Det er nogle af de sprgsml, undersgelsen forsger at besvare. For nogle af de unge i mlgruppen er det ganske vist retrospektive sprgsml, og det kan ikke udelukkes, at de ville have svaret anderledes, hvis vi havde spurgt dem, da beslutningen om valg af uddannelse skulle tages. Det er desvrre ikke til at ndre, og alternativet ville i stedet have vret helt at undlade at inddrage dem i analysen af de unges overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse. 2. Sammenfatning - Artikel fra Status over udviklingen i ligebehandlingen af handicappede , Statusberetning 2005 fra Center for Ligebehandling af Handicappede Hvordan former overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse sig for unge med et bevgehandicap? Det er hovedsprgsmlet i denne tredje del af undersgelsen om unge handicappedes overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse, som centret har gennemfrt siden 2002. Undersgelsen viser, at der er flere faktorer p spil, nr unge med et bevgehandicap skal vlge uddannelse efter grundskolen. Det er ikke muligt at udpege n enkelt udslagsgivende faktor - for eksempel uddannelses- og erhvervsvejledning - som afgrende i overgangsprocessen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Vores undersgelse peger dog p flgende problemstillinger: ? Mange unge med et bevgehandicap afslutter grundskolen uden at aflgge afgangsprve i alle fag ? Mange unge, som gennemfrer en ungdomsuddannelse, der giver adgang til en kompetencegivende uddannelse, ser ikke ud til at fortstte i uddannelsessystemet, men ansttes i stedet i job med lntilskud ? Der tages ikke tilstrkkeligt hensyn til funktionsnedsttelsen i uddannelses- og erhvervsvejledningen ? De unge har ikke overblik over deres uddannelsesmuligheder ? Forldrene har vsentlig indflydelse p de unges valg af uddannelse. Undersgelsen om unge med et bevgehandicap er en del af et flerrigt projekt om unge handicappedes overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse. Centret har i de foregende r set p problemerne for unge dve/hrehmmede og unge med synshandicap i forbindelse med overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Disse undersgelser er beskrevet i statusberetningerne 2002 og 2004. Den gennemgende problemstilling for alle undersgelserne har vret at f strre viden om, hvad der dels kan fremme og dels hmme en god overgang for unge handicappede. Centrets undersgelse - unge bevgehandicappede Centrets undersgelse bygger p en sprgeskemaundersgelse blandt 621 unge bevgehandicappede i alderen 16-25 r. 165 unge besvarede det fremsendte sprgeskema. Det betyder, at konklusionerne fra den kvantitative del af undersgelsen baseres p en relativ lille mngde data. Undersgelsen er derfor ikke statistisk valid og reprsentativ. Nr det er sagt, s reprsenterer undersgelsen en vrdifuld viden og indsigt i 165 unges erfaring med overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Ud over sprgeskemaundersgelsen blandt mlgruppen er der gennemfrt interview med uddannelses- og erhvervsvejledere, ressourcepersoner fra forskellige videnscentre og handicaporganisationer samt med unge fra mlgruppen. Grundskolen 93% af de unge har gennemfrt grundskolen. Til sammenligning kan nvnes, at gennemfrelsesprocenten p landsplan er 95. ? 71% har get i en almindelig folkeskole ? 12% har get i en centerklasse ? 10% har get i en specialskole ? 7% har get i en privatskole. I undersgelsen sprges de unge, om de har taget afgangsprve i alle fag, som det er muligt at aflgge prve i. 60% af de unge svarer ja til dette sprgsml. Tal fra Undervisningsministeriet viser, at 96% af 9. klasseeleverne i grundskolen aflgger prve i dansk, matematik og engelsk. Selvom der ikke er tale om helt sammenlignelige tal, peger undersgelsen p, at unge med et bevgehandicap forlader folkeskolen med et grundlag, der ikke alene betyder, at de kommer til at st drligt i uddannelseskaplbet, men ogs i forhold til at f fodfste p arbejdsmarkedet. Centrets to tidligere analyser af dve/hrehmmedes og synshandicappedes overgang bekrfter billedet af, at mange unge handicappede afslutter folkeskolen uden en fuld afgangsprve. De unge med bevgehandicap oplyser i denne undersgelse, at det primrt er fagene fysisk/kemi, matematik samt sprog, der fravlges. Som begrundelse for fravalget angiver den unge manglende psykisk og socialt overskud, talebesvr og koncentrationsbesvr, eller at det generelt er svrt at vre studerende med handicap. Interview med unge bevgehandicappede: "Med mit skema i 9. klasse havde jeg ikke overskud til tysk og fysik, hvis jeg ogs skulle lave kreative ting og vre social." "Havde kun to afgangsprvefag, da skolen kun mente, at der var to fag, der havde relevans for mig. Tog afgangsprve i dansk og matematik." Fra forret 2007 indfres obligatoriske afgangsprver i folkeskolen. Som reglerne er i dag, kan eleverne indstille sig til afgangsprven, men fra forret 2007 skal eleverne g til prve i dansk, matematik, engelsk og fysisk/kemi. En del af de unge angiver funktionsnedsttelsen som forklaring p, at de ikke har taget en fuld afgangsprve, men sprgsmlet er, om der findes tilstrkkelig med kompensationsmuligheder, som vil gre flere i stand til at tage folkeskolens afgangsprve. Er 10. klasse spild af de unges tid, eller kan den vre med til at fremme unge bevgehandicappedes motivation og modenhed til at gennemfre en ungdomsuddannelse? Noget tyder p, at 10 rs skolegang har en betydning for gennemfrelsen af en ungdomsuddannelse. 46% af de unge, som allerede har afsluttet en ungdomsuddannelse, har 10 rs skolegang, mens henholdsvis 29% har 9 rs skolegang, og 25% har 11 rs skolegang. Interview med ung bevgehandicappet: "Min sygdom begrnser jo min modenhed, eller ogs gr den det stik modsatte. Den styrker min modenhed. Men under alle omstndigheder bliver der ret hurtig en ubalance i det sociale (.) og da jeg gennemfrte 3. g var det nrmest fordi, jeg kmpede og havde det her eksistensproblem, som krte de der to til tre r, til jeg blev frdig." Hvor gr de unge hen efter grundskolen? Hvis vi ser p unge generelt, er det 80% af en rgang, der gennemfrer en ungdomsuddannelse. Centrets undersgelse viser, at 50% af de unge bevgehandicappede har gennemfrt en ungdomsuddannelse, mens 27% er i gang med en ungdomsuddannelse. De resterende angiver at vre i gang med blandt andet ikke-kompetencegivende uddannelser. Om denne uddannelsesfrekvens adskiller sig vsentligt fra landsgennemsnittet, er det ikke muligt at sige noget om. Vi kan blot konstatere, at flertallet af de unge i undersgelsen har vret eller er i gang med en ungdomsuddannelse. Mange unge i job med lntilskud 44% af de unge, som gennemfrer en ungdomsuddannelse, fortstter ikke i uddannelsessystemet, men bliver ansat i et job med lntilskud. Noget tyder derfor p, at de unge ikke kommer videre i uddannelsessystemet. En forklaring kan vre, at nogle af ungdomsuddannelserne ikke er kompetencegivende i forhold til de videregende uddannelser. Noget taler imidlertid imod dette, idet 28% har afsluttet en af de gymnasiale ungdomsuddannelser. Det rejser sprgsmlet: Hvorfor er der tilsyneladende s mange unge, der ikke fortstter med en kompetencegivende uddannelse? Mange fortstter ikke med en kompetencegivende uddannelse En rkke af de unge, som er i gang med et uddannelsesforlb p revalidering, peger p, at det er et pres, at de skal vre frdig p normeret tid. Det giver anledning til at overveje, om vores uddannelsessystem er tilstrkkeligt fleksibelt. Der er implicit i uddannelses- og forsrgelsessystemet indbygget en forventning om, at de studerende gennemfrer uddannelsen p normeret tid. Men nr de unge vlger et job med lntilskud frem for videreuddannelse, s er det mske en indikation p, at arbejdsmarkedets kompensationsordninger er bedre end uddannelsessystemet. De fleste uddannelsesinstitutioner er ydermere koncentreret omkring de store byer, hvilket kan vre et problem, da de unge ofte er hmmede i deres mobilitet. Det kan for eksempel vre svrt at finde en egnet bolig, opstarte en hjlperordning og flytte fra en kommune til en anden. Det er ogs vigtigt at vre opmrksom p, at unge med bevgehandicap kan have andre funktionsnedsttelser end selve bevgehandicappet. 10% oplyser eksempelvis at have svrt ved at kommunikere verbalt, mens 12% har smerter i sdan en grad, at det pvirker deres funktionsevne. Hvis vi ser p, hvilke hjlpemidler de unge har brug for, fr vi ogs her et indtryk af, at der er tale om komplekse handicap. Fysisk tilgngelighed - tilsyneladende ikke et problem Nr de unge bliver spurgt, om de kunne frdes p grundskole og ungdomsuddannelsesinstitutionen, svarer flertallet, at det ikke gav anledning til problemer. Det kan virke overraskende, at netop unge med et bevgehandicap tilsyneladende ikke oplever den fysiske tilgngelighed som et problem. Centrets tidligere undersgelser af tilgngeligheden til folkeskolerne har vist endog store problemer. Det er dog vigtigt at pointere, at vi ikke har spurgt de unge - som ikke er forsat med en ungdomsuddannelse - om deres fravalg af ungdomsuddannelse er begrundet i eventuelle problemer med skolens fysiske tilgngelighed. Undersgelsen kommer heller ikke ind p, om de unge i forbindelse med grundskolen eller ungdomsuddannelse har mtte vlge en anden uddannelsesinstitution end den naturlige i forhold til deres bolig. Undersgelsen udelukker derfor ikke, at drlig fysisk tilgngelighed for den enkelte kan udgre et problem og vre en hindring for, at unge med bevgehandicap fr en ungdomsuddannelse. Oplevelse af uddannelses- og erhvervsvejledningen Generelt mener over halvdelen, at de ikke havde overblik over uddannelsesmuligheder. Den samme problematik gr sig gldende i undersgelserne af dve/hrehmmede og synshandicappede. Det er problematisk, at s mange unge ikke er godt nok rustet til at trffe deres valg. Hvis uddannelses- og erhvervsvejledningen i uddannelsessystemet ikke formr at ruste de unge bedre, risikerer man mske, at de mister lysten til fortsat uddannelse p grund af fejlvalg og personlige nederlag. I undersgelsen sprger vi de unge, i hvor hj grad de mener, at funktionsnedsttelsen har vret et tema, der er taget nok hensyn til i vejledningssituationen. 54% er overvejende positive i deres vurdering, mens 27% er negative, og 19% svarer ved ikke p sprgsmlet. Centrets undersgelse viser, at desto strre hensyn der tages til funktionsnedsttelsen i vejledningen, desto strre er sandsynligheden for, at uddannelsesplanen flges. Ud af de 86 unge, som angiver, at funktionsnedsttelse har vret et vigtigt tema i vejledningen, er der 83%, der gennemfrer deres uddannelsesplan. Det synes derfor vigtigt, at funktionsnedsttelsen indgr som tema i vejledningen. Det kan formentlig ikke overraske, at det er nemmere at gennemfre en plan, hvis den er veltilrettelagt. Det er dog forventningen, at der vil ske en ndring af vejledningen i mere positiv retning, fordi vejledningsreformen fra 2004 netop har til forml at stte mere fokus p den gruppe unge, der har behov for srlig vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Hvem har indflydelse p valget? Rd og vejledning og de forventninger, omgivelserne stiller til de unge, har en vsentlig indflydelse p uddannelsesvalget. Det er ikke muligt at udpege en bestemt udslagsgivende person, men derimod er der tale om en rkke forskellige personer, der alle p hver deres mde har betydning for den unges valg. Iflge de unge er det primrt dem selv, der har indflydelse p, hvilke uddannelser de har valgt efter grundskolen. Sprges de unge mere indgende om valget, peger 53% dernst p forldrene som deres vigtigste rdgivere i overgangsprocessen. De unges besvarelser viser et tvetydigt billede af samspillet og betydningen af andres rdgivning i overgangsprocessen. P den ene side fler de unge, at de i overgangen selv mtte vlge, mens de p den anden side gr det klart, at forldrene er centrale, nr overvejelserne og beslutningen skal tages. Nogle unge giver samtidig udtryk for, at forldrenes indflydelse mske ikke altid frer til det "bedste valg", fordi forldrene kan vre nervse for, om den unge kan klare uddannelseskravene: Interview med ung bevgehandicappet: "Det kan godt vre, at vores forldre gr det i den bedste mening og passer p os og sdan noget, men det kan bare ikke bruges til noget, nr vi bliver voksne." Andre undersgelser viser, at tendensen ikke er vsentlig forskellig fra andre grupper af unge. Men nr vi taler om forldre til unge med handicap, er det mske mere markant, fordi funktionsnedsttelse kan fremme beskyttelsen af den unge. De unge er mere fysisk afhngige af deres forldre, og det kan nogle gange komplicere frigrelsen fra familien. Som forldre vil man gerne have, at det gr ens barn godt, men nogle gange kan deres bekymring - i stedet for frigrelse - hmme de unge i deres personlige valgmuligheder. Det er dog en balancegang for mange forldre, fordi unge med et handicap skal trffe svre beslutninger om, hvilke uddannelser og erhverv der kan kombineres med en funktionsnedsttelse. En overvejelsesproces som mange unge vil have behov for at drfte med deres forldre, og det kan nogle gange virke overbeskyttende i omgivelsernes jne. Hovedparten af de unge, der har get i den almindelige folkeskole og i specialskoler fler, at grundskolen havde en positiv forventning om, at de fortsatte med en ungdomsuddannelse. Forventningen til de elever, der har get i centerklasser, er derimod mindre. Tallene i undersgelsen for de elever, der har get i specialskole og centerklasse, er ganske vist sm, men de giver alligevel anledning til en vis undren, idet besvarelserne viser en forskellighed i grundskolernes forventninger til de unges videre uddannelse. P baggrund af undersgelsen har centret udarbejdet en rkke anbefalinger for den fremtidige indsats p uddannelsesomrdet. Centeret anbefaler: ? At vejlederne sikres bedst mulig viden om, hvilken betydning/hvilke konsekvenser funktionsnedsttelsen kan have for de unge. Denne viden kan for eksempel sikres via efteruddannelsesprogrammer, som ger deres viden om unge med et handicap. ? At der skabes bedre overblik over uddannelsesmulighederne, s de unge fr et reelt billede af valgmulighederne. Undersgelsen peger p, at de unge ikke fler, at de har et klart billede af deres uddannelsesmuligheder. ? At der ses nrmere p rsagen til, hvorfor unge med en adgangsgivende ungdomsuddannelse tilsyneladende ikke fortstter med en kompetencegivende uddannelse efter endt ungdomsuddannelse. ? At fremme udviklingen af nye pdagogiske metoder, s man i langt hjere grad, end tilfldet er i dag, sikrer, at flere unge med et handicap forlader grundskolen med en fuld afgangsprve. Dette skal ses i lyset af, at folkeskolens afgangsprver gres obligatoriske med virkning fra forret 2007. 3. Undersgelsens metode En undersgelse af bevgehandicappedes overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse vil uvgerligt stde p en rkke metodiske problemer. Vi vil derfor skitsere en rkke af de centrale problemer af metodologisk og begrebsmssig karakter, der har indflydelse for undersgelsens resultater og udsagnskraft. 3.1 Forstelse af bevgehandicap I Danmark eksisterer der ikke noget register over, hvor mange mennesker der lever med et bevgehandicap[14]. Det er derfor ikke muligt at udpege n bestemt definition p bevgehandicap, som kan udgre en entydig ramme for undersgelsen og den statistiske opgrelse. Det behver imidlertid ikke forringe undersgelsen, blot er det vigtigt at vre opmrksom p, at andre end de adspurgte godt kan have en anden forstelse af betegnelsen bevgehandicap. Bevgehandicap er en samlet betegnelse, som bruges i sammenhng med mange og meget forskellige diagnoser. De forskellige bevgehandicap kan vre enten medfdte funktionsnedsttelser eller senere tilstdte funktionsnedsttelser, ligesom de kan vre bde arveligt betingede svel som erhvervede, og de kan vre enten stationre eller progredierende. Vi har alts at gre med en forskelligartet betegnelse, som kan vre vanskelig at beskrive og afgrnse fra andre handicap, og som varierer ikke bare med hensyn til graden af synlighed, men ogs i forhold til, hvor stor enighed der er om diagnosticeringen af grundlidelsen. Ud over sit bevgehandicap kan den unge fx have en kognitiv funktionsnedsttelse, der nedstter evnen til at lre at lse og skrive. Det kan imidlertid vre vanskeligt at vurdere, om der er tale om en funktionsnedsttelse, eller om det er den bagvedliggende grundlidelse (fx bevgehandicappet), som nedstter evnen til at lre at lse og skrive. Nr det er svrt at afgrnse grundlidelsen, s hnger det blandt andet sammen med, at der er tale om sknsmssige vurderinger og vedtagne normer om, hvad der eksempelvis er normale lse- og skrivefrdigheder p bestemte alderstrin, som har betydning for vurderingen/diagnosen (jf. Grue, 1999:27f). Selvom vi har at gre med en meget varierende betegnelse, s vil bevgehandicap blive brugt i undersgelse, da det helt overvejende er den mest benyttede terminologi i praksis svel som i den teoretiske litteratur. 3.2 Afgrnsning af mlgruppen Vi m ndvendigvis operere med en udvlgelse blandt de forskellige bevgehandicap for at kunne gennemfre undersgelsen. Selve afgrnsningen er derfor foretaget ud fra mere pragmatiske hensyn, hvor det er respondenten selv, som via sprgeskemaet svarer p, om man har et af syv anfrte bevgehandicap. De rapporterede data i undersgelsen bygger sledes p respondentens egen subjektive forstelse af sit bevgehandicap. Man m dog formode, at svaret i overvejende omfang vil ske i overensstemmelse med de oplysninger, respondenten har fra fx lgelig-kliniske undersgelser[15]. Undersgelsen opererer sledes med syv forskellige bevgehandicap, som alle kan vre med til at afgrnse mlgruppen. De opstillede bevgehandicap/diagnoser er: ? Spastisk lammelse ? Muskelsvind ? Gigt ? Rygmarvsbrok ? Tetraplegi ? Paraplegi ? Sclerose ? Andet. Nr vi har valgt at tage udgangspunkt i netop disse syv lgelige helbredsbegreber, er det fordi, vi vurderer, at de ofte frer til en nedsat funktionsevne i bevgeapparatet, men ogs fordi begreberne som udgangspunkt kan etablere en ramme for besvarelsen af sprgeskemaundersgelsen. Det skal imidlertid anfres, at besvarelsen ikke giver nogen viden om, hvilke overvejelser eller begrundelser respondenten har vgtet ved afkrydsningen af det valgte bevgehandicap. For selvom det ganske vist er lgelige helbredsbegreber, der ligger til grund for de opstillede bevgehandicap, s er det de unge selv, som skal afkrydse, om man har et af de anfrte handicap, og ikke efter en forudgende lgelig "objektiv" undersgelse. De medicinske diagnoser siger ikke noget om de unges liv og erfaring med overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. De unges oplevelse af deres bevgehandicap m ses som et samspil mellem flere faktorer (social- og samfundsmssig) (Grue, 1999). P grund af deres bevgehandicap bliver unge bevgehandicappet i den sociale arena konfronteret med en lang rkke barrierer, der er med til at vanskeliggre integrationen i uddannelses- og arbejdslivet. Hverdagen er mere differentieret og hnger sammen med en lang rkke andre faktorer end "blot" den specifikke diagnose. Det er blandt andet afhngig af, hvilken type af social arena (skole, hjemmet mv.) den unge opholder sig i, eller hvilken type aktivitet der er tale om. En rkke af de adspurgte vil mske ikke kunne "genkende" sig selv under et af de syv bevgehandicap. De unge har derfor under svarkategorien "andet" mulighed for at anfre et bevgehandicap. 3.3 Beskrivelse af undersgelsen Undersgelsen omfatter forskellige typer af datatilgange. Centret har gennemfrt seks runder af kvalitative enkeltinterview og fokusgruppeinterview med deltagelse af reprsentanter fra handicaporganisationer, foreninger, videnscentre og offentlige instanser samt med unge fra mlgruppen. Den kvantitative undersgelse bestr af en sprgeskemaundersgelse blandt mlgruppen. Fordelen ved det dobbelte undersgelsesdesign, hvor kvantitative og kvalitative metoder komplementerer hinanden, er, at den kvalitative metode bidrager med begreber og indsigt, som gr, at man i den kvantitative undersgelse kan sprge mere prcist ind til kernen af problemstillingen. I det flgende vil de to metoder samt analysen af de empiriske data blive prsenteret. 3.3.1 Fokusgruppeinterview Forud for gennemfrelsen af den kvantitative sprgeskemaundersgelse blev der gennemfrt fire kvalitative fokusgruppeinterview[16] med det forml at identificere og afdkke deltagernes mere subjektivt orienterede oplevelse af, hvad der kan fremme og hmme overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne. Fokusgruppeinterviewet vil af flere grunde kun blive brugt som supplement til de kvalitative interview. Det skyldes blandt andet interviewformen, og fordi det ikke er muligt at opn en lige s deltaljeret beskrivelse som i det kvalitative interview. 3.3.2 Eksplorative interview Centret har gennemfrt eksplorative interview[17] med 16 unge i alderen fra 16-26 r. Interviewene blev gennemfrt som semi-strukturerede interview med henblik p at opn en dybere forstelse af de problemstillinger, man kan st over for som ung bevgehandicappet. Ved hvert enkelt interview har der vret anvendt interviewguides indeholdende en rkke sprgsml, der har bidraget til at tematisere interviewet. Interviewene har dog bnet mulighed for at kunne forflge interessante problemstillinger og emner, som interviewpersonen fandt relevant at berre i forhold til undersgelsens problemstilling. Interviewformen har sledes bidraget til undersgelsens mere eksplorative karakter. Det har ligeledes vret formlet med interviewene at afprve mulige sprgsmlsformuleringer til brug for sprgeskemaundersgelsen. Endvidere er der blevet gennemfrt interview med to erfarne vejledere[18] med henblik p at opn viden og indsigt i vejlederens arbejde med unge. Denne viden er ligeledes blevet anvendt mlrettet i forhold til udformningen af sprgeskemaundersgelsen. Det er vigtigt at vre klar over, at selvom der er opnet en vis spredning mellem interviewpersonerne, kan de ikke anskues som et relativt reduceret billede af fordelingen mellem de forskellige unge mv. - endsige reprsentativt for bevgehandicappede som helhed i det danske samfund. Det er derfor vigtigt at vre opmrksom p, at andre deltagere end de interviewede kan have andre perspektiver p problemstillingen "unge bevgehandicappedes overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse". Det kan ikke udelukkes, at det kan vre de mere ressourcestrke unge - som eksempelvis er medlem af en handicaporganisation - der er blevet interviewet. Man kan derfor anfgte, at udvlgelsen alene har formet at fange "de gode eksempler" blandt bevgehandicappede og dermed i nogen grad "overset" unge med mske mere problematiske og ujvne forlb. Interviewundersgelserne betragtes dermed ikke som dokumentation for, at "sdan er overgangsprocessen" for unge bevgehandicappede[19]. Interviewudsagnene skal alene tages som udtryk for, hvilke forhold der kan have betydning, nr 165 unge selv skal vurdere overgangsprocessen. 3.3.3 Kvantitativ undersgelse P baggrund af svel de kvalitative interview som de empiriske/teoretiske studier er der udarbejdet et sprgeskema med henblik p en kvantitativ belysning af undersgelsens tema (se bilag 1). Forud for undersgelsens gennemfrelse blev sprgeskemaet sendt til gennemsyn hos udvalgte reprsentanter fra mlgruppen med henblik p at pilotteste, om sprgsmlene blev opfattet som entydige, forstelige og meningsfulde hos mlgruppen. De steder, hvor der viste sig at vre forstelsesproblemer, fordi formuleringen af sprgsmlet ikke var lykkedes at fre respondenten i den nskede retning - ad det meningsskabende hovedspor (Kjr Jensen, 1991:15f), blev sprgsmlene revideret. Det kan dog ikke udelukkes, at revideringen kan have resulteret i nye problemer. Den kvantitative undersgelse blandt mlgruppen bygger p selvvurderet rapportering. Det problematiske ved selvvurderet data er, at der er en risiko for over- eller underrapportering af det, der sprges om. Respondenten kan have en tilbjelighed til at svare det, de tror, man gerne vil hre, eller de selv nsker, der skal vre det "rigtige" svar (prestigebias). Endvidere m det betragtes som en svaghed ved undersgelsen, at der ikke har vret indbygget decideret kontrolsprgsml i undersgelsen. Dette m betragtes som en mangel ved undersgelsen. Det har dog vret muligt i kraft af sprgerammens indhold at undersge, hvor konsistente respondenternes svar har vret, ved at sammenholde besvarelserne med de uddybende kommentarer i sprgeskemaet. Respondenterne til sprgeskemaundersgelsen blev fundet via efterskolernes sekretariats hjemmeside, hvor sgeordene var "handicapvenlig" og "efterskole for unge med srlige behov". Efterskolerne[20] blev telefonisk kontaktet for at orientere om undersgelsen og for at hre, om de ville vre interesserede i at dele sprgeskemaet ud blandt efterskolens tidligere elever. Endvidere blev handicaporganisationernes ungdomskredse[21] og Egmont Hjskolen kontaktet med henblik p at udsende sprgeskemaet til deres medlemmer og elever. Sprgeskemaet blev udsendt til i alt 621 respondenter, som alle kunne besvare sprgeskemaet skriftligt eller elektronisk p internettet via det medflgende link til centrets server med brugernavn og password. 3.4 Sprgerammen Sprgeskemaet omfattede en kort introduktion til undersgelsen, et sprgeskema med 39 sprgsml om blandt andet de unges alder, kn, grad af funktionsnedsttelse, beskftigelsessituation og uddannelsesniveau. Endvidere indeholdt sprgeskemaet en rkke sprgsml, som havde fokus p temaer, der alle har betydning i overgangen: ? Uddannelse og beskftigelse ? Overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse ? Uddannelses- og erhvervsvejledning i grundskolen ? Undervisning og afgangsprve ? Betydning af rdgivning fra familie og netvrket. De overordnede temaer i sprgeskemaundersgelsen er alle uddraget fra de forudgende interview, som blev foretaget i forbindelse med undersgelsen. 3.4.1 Analysemetode[22] Bortset fra sprgeskemaets frste del er alle andre sprgsml blevet besvaret ved at afkrydse svarkategorierne: "i hj grad", "i nogen grad", "i ringe grad" eller "slet ikke". De sprgsml, hvor strstedelen af de unge bevgehandicappede har svaret "i hj grad" eller "i nogen grad", er taget til indtgt for en overvejende positiv vurdering af sprgsmlets udsagn. Der, hvor strstedelen har svaret "i ringe grad" eller "slet ikke", er det blevet taget som udtryk for en overvejende negativ vurdering af sprgsmlets udsagn. De angivne bevgehandicap i kategorien "andet" har alle gennemget en screeningsproces for at sikre, at der er tale om et bevgehandicap i forhold til de lgelig-kliniske helbredsbegreber (jf. afsnit 3.2). I forbindelse med indtastningen af sprgeskemaerne valgte vi at nummerere disse. De indtastede data og kommentarer nummereredes som sprgeskemaerne, dels for at kunne tjekke de indtastede data for eventuelle indtastningsfejl, og dels for at kunne sammenholde dataene med kommentarerne. Den kvalitative del af undersgelsen og de uddybende kommentarer - grupperet efter sprgerammens emner - er lbende blevet inddraget i analysen. Analysen har inddraget resultater fra blandt andet Amterne og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF) og Rambll Management med henblik p sammenholde undersgelsesresultaterne med nrvrende undersgelse[23]. Nr vi har valgt at fremdrage netop disse undersgelser, er det fordi, de dels generelt har set nrmere p unges overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse, dels fordi undersgelserne har bidraget med perspektiver, som kan underbygge centrets undersgelse om unge bevgehandicappedes overgang, herunder om der kan drages paralleller, eller om der er problemstillinger, som gr sig specielt gldende for unge bevgehandicappedes overgang. 3.4.2 Ligebehandlingsperspektiv Ligebehandlingsprincippet vil ydermere blive anvendt som mlestok i forbindelse med vurderingen af de mulige barrierer, der hindrer bevgehandicappedes integration i uddannelsessystemet svel som p arbejdsmarkedet. Hermed menes princippet om, at handicappede tilbydes de samme muligheder for at deltage i uddannelses- og arbejdslivet, som deres ikke-handicappede medborgere[24]. "De enkelte lande br anerkende princippet om lige uddannelsesmuligheder og integration i grundskole, ungdomsuddannelse og hjere uddannelse for handicappede brn, unge og voksne. De br sikre, at uddannelse af mennesker med handicap er en integreret del af uddannelsessystemet." FNs standardregel nr. 6 3.4.3 Frafaldsanalyse og reprsentivitet Det er ikke muligt at vurdere, om fordelingen er reprsentativ for hele gruppen af unge med bevgehandicap mellem 16-25 r. Resultaterne er nok genkendelige, men de kan ikke uden yderligere undersgelser generaliseres til alle 16-25-rige, og resultaterne br derfor lses p denne baggrund (jf. afsnit 3.1). Undersgelsen er ikke statistisk valid og reprsentativ. Nr det er sagt, s reprsenterer undersgelsen en vrdifuld viden og indsigt i 165 unge respondenters erfaring og viden med overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Frafaldsanalysen kan ikke vise, om der er opstet eventuelle bias - den skaldte skvhed med hensyn til reprsentationen af unge med forskellige bevgehandicap. En rkke forhold kan have haft indflydelse p svarprocenten. Frst og fremmest er det muligt, at en direkte henvendelse med et sprgeskema kan virke stigmatiserende, idet vi henvender os direkte til unge, der har et bevgehandicap, som derved kategoriserer modtageren som noget "specielt". Denne form for konstruktion kan virke upassende, blandt andet fordi de unge mske slet ikke identificerer sig med det at vre bevgehandicappet, men snarere med andre konstruktioner som studerende, pdagoger og lignende. Nogle kan derfor have haft en vis modstand imod at deltage i en sprgeskemaundersgelse om overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Endvidere m det tages i betragtning, at nogle af sprgeskemaerne er udsendt via efterskolernes elevforeninger, og at nogle af disse unge mske ikke lngere er bosiddende p adressen. Endelig m svarprocenten (27%) vurderes i forhold til, dels at sprgsmlene kan vre blevet opfattet som en tidskrvende og uoverkommelig opgave, dels emnet for undersgelsen. Dette kan have betydet, at nogle har undladt at udfylde sprgeskemaet - forhold som igen har betydning for svarprocenten. Frafaldsprocenten og sprgsmlet om undersgelsens reprsentativitet betyder ikke, at undersgelsen er uden relevans, blot skal man vre opmrksom p, at hvis man nsker at kunne sige noget mere njagtigt om, hvor mange der mener det ene eller andet, er det ndvendigt at gennemfre en strre survey. 4. Unges generelle valg og veje Opmrksomheden om unges uddannelsesniveau er vokset i takt med de seneste rs nationale og internationale undersgelser inden for uddannelsesomrdet. Bde danske og internationale publikationer fremkommer jvnligt med tal, som vkker alarmerende bekymring og diskussion i samfundet[25]. Vi vil derfor i det flgende se nrmere p to af de undersgelser, som er gennemfrt af AKF i 2000[26] af "unges overgang fra grundskole til ungdomsuddannelserne" og 2005[27] "19-rige unges valg og veje i uddannelsessystemet" samt Rambll Management i 2005 p vegne af Undervisningsministeriet[28] om "forldre og vejledning". Hensigten med at inddrage disse undersgelser er at belyse de faktorer, der har indflydelse p de unges valg, fravalg og veje efter grundskolen, og om der kan drages lignende paralleller, der kan understtte nrvrende undersgelse. I dette afsnit medtages ogs en kort gennemgang af reglerne for vejledningen af brn og unge i grundskolen. 4.1 Aktualisering Sprgsmlet om frafald fra ungdomsuddannelserne har vret i centrum siden lanceringen i 1993 af programmet "Uddannelse til alle" (UTA). Den centrale mlstning for programmet er, at 95% af en ungdomsrgang skal gennemfre en ungdomsuddannelse. Ganske vist viser beregningerne fra Undervisningsministeriet, at 95% fortstter p en uddannelse efter grundskolen, men ikke alle kommer igennem et uddannelsesforlb. Det samlede resultatet viser, at hovedparten af en ungdomsrgang i 2003 gennemfrte en ungdomsuddannelse. Langt strstedelen af de tvende bliver p et senere tidspunkt fanget ind, sledes at det kun er nogle f procent (5%) af en rgang, der slet ikke forsger sig p en uddannelse efter grundskolen. Nr restgruppens andel af disse rgange alligevel sknnes at blive ca. 16%, skyldes det, at en del falder fra undervejs (Undervisningsministeriet)[29]. Der er alts en stor del af de unge, som ikke gr i gang med mere uddannelse, og denne store restgruppe af unge udgr i dag en af de strste udfordringer for det danske samfund. For samfundet drejer det sig om behovet for kvalificeret arbejdskraft. For den enkelte unge om bedre muligheder i tilvrelsen[30]. 4.2 Hvilken betydning har 10. klasse? De senere rs diskussion om de mange unge, som kommer sent i gang med uddannelse, har frt til en stigende diskussion, om 10. klasse ikke blot er en undvendig og passiv forlngelse af skolegangen, som blot i mange tilflde udskyder vigtige valg. En rkke overvejelser gr derfor p at ndre 10. klasse, s den i hjere grad mlrettes de svageste elever (jf. afsnit 1.2). Er det kun spild af tid, nr de unge vlger at tage 10. klasse med? Eller er 10. klasse et vigtigt middel, som gr de unge mere modne og parate til at vlge uddannelse/erhverv? 60% af en ungdomsrgang vlger at tage 10. klasse med, nr 9. klasse er afsluttet (Undervisningsministeriet, 2005). Det ser imidlertid ikke ud til, at en gennemfrt 10. klasse giver mere motivation til at begynde en uddannelse end afgang fra skolen efter 9. klasse. Har de unge derimod brugt 10. klasse til at aflgge grundskolens udvidede afgangsprver, har 10. klasse tilsyneladende en positiv indflydelse p de unges lyst til at videreuddanne sig efter grundskolen set i forhold til de unge, der ikke har taget udvidet afgangsprve i 10. klasse. Vlger den unge at tage 10. klasse med, er der stor sandsynlighed for, at den unge vlger en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse, end de som ikke har gennemfrt 10. klasse (AKF, 1997 & SFI, 2005). De unges faglige evner i grundskolen er ligeledes af stor betydning for, om de gr i gang med en ungdomsuddannelse, uanset social baggrund. Hvis den unge tilmed mener at vre boglig dygtig, er der en strre tendens til, at de vlger at g i gang med en ungdomsuddannelse efter grundskolen. Har den unge ydermere en tro p, at uddannelse kan betale sig, og uddannelse ikke er nogen uoverskuelig affre, er der strre chancen for, at de gr i gang med en ungdomsuddannelse (AKF, 1997). 4.3 Vejledning af de unge Nr grundskolen er afsluttet, skal de unge trffe en rkke afgrende valg af betydning for fremtiden. Det er ikke let, srligt ikke nr man str over for et uendeligt hav af uddannelsestilbud. Af de unge, som gr i gang med en ungdomsuddannelse, er der flere, der gr i gang med en gymnasial ungdomsuddannelse end en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse. De unges vsentligste argumenter for at g i gang med en uddannelse er faglig interesse og forventninger om, at uddannelsen vil fre til et spndende arbejdsliv (AKF, 2005: 67ff). Faglig interesse og muligheden for at f et attraktivt arbejde er af afgrende betydning for de unge, der vlger at g i gang med en uddannelse. Selvom de unge mener, at de selv har haft den strste betydning for deres valg, s afslres et ganske andet billede, nr man sprger mere direkte herom. Knap fire ud af ti unge svarer nemlig, at forldrene spillede en mindst lige s vsentlig rolle i deres valg af uddannelse (AKF, 2005: 69&105), og forldrene er generelt ogs meget engageret i deres brns valg af uddannelse. Undersgelsen om forldrenes betydning for valg af uddannelse nr sledes frem til, at 32% af de adspurgte forldre taler ugentligt med deres brn om valg af uddannelse, og 37% taler mnedligt med deres brn om samme problemstilling (Undervisningsministeriet, 2005:7f). Forldrenes vejledning har dog primrt karakter af flelsesmssig sttte, mens grundskolens mere formaliserede vejledning beskrives som faglig informativ. Selvom 90% af de unge oplyser, at de har modtaget den obligatoriske vejledning i grundskolen, s mener de alligevel ikke, at den har haft nogen central indflydelse p deres valg af uddannelse (AKF, 2000:14). Vejledningen i grundskolen er frst og fremmest tnkt som et supplement til den sttte, de unge fr fra deres forldre, men noget tyder p, at vejledningen i grundskolen burde spille en mere fremtrdende rolle i de unges uddannelsesvalg. En del af de unge (30%) i undersgelsen fra 2005, som ikke straks valgte at fortstte med en ungdomsuddannelse, svarer nemlig, at de havde et "mindre godt" eller "ringe overblik" over uddannelsesmulighederne efter grundskolen. Den tilsvarende andel blandt de unge, som straks begyndte med at uddanne sig, var kun 20% (AKF, 2005:59). Der er tilsyneladende en klar sammenhng mellem fravalg af uddannelse og overblik over de uddannelser, som kan komme p tale. Og det m antages, at der i denne gruppe findes unge, som aldrig kommer i gang med en uddannelse og dermed havner i restgruppen, hvor uddannelse sjldent gennemfres med succes. En mulig forklaring herp kan vre, at nogle unge slet ikke har modtaget den obligatoriske vejledning. En mere sandsynlig forklaring er nok snarere, at vejledningen ikke har vret tilstrkkeligt formaliseret og synlig for de unge, og dermed ikke vgtet specielt hjt i forbindelse med uddannelsesvalget. Det m betegnes som et problem, at det, der skulle vre en egentlig vejledning af de unge, hverken opleves eller bliver set som sdan - og det frer uvgerligt til sprgsmlet om, hvorvidt forldre og unge overhovedet ser vejledningen som en hjlp i valgsituationen? Generelt er de adspurgte forldre ikke bekymrede for barnets valg af uddannelse, men oplevelsen af aktuelle problemer eller fremtidige trusler, fremmer dog hyppigheden af forldrenes involvering. Det samme gr sig gldende for de forldre, der mener, at deres barn er usikker p valg af uddannelse eller klarer sig drligt i skolemssig sammenhng, at de er mere styrende i forhold til uddannelsesvalget (Undervisningsministeriet, 2005:18). Undersgelsen nr frem til, at der eksisterer en divergens mellem forldrenes umiddelbare udsagn om, at deres brn selv skal bestemme, hvilken uddannelse de vil i gang med, og s den virkelighed, som interviewene blandt forldrene afdkker, nemlig den; at forldrene forsger at pvirke barnets valg af uddannelse. Pvirkningen bliver ofte frst synlig, der hvor tingene "spidser" mere til for den unge. Uoverensstemmelsen betyder, at forldrenes mere skjulte holdninger og pvirkning af den unge kan vre usynlige for vejlederne, nr de taler med forldrene (Undervisningsministeriet, 2005:2f) [31]. 4.4 Vejledning i grundskolen Af den tidligere lov om uddannelses- og erhvervsvejledningfremgr det: "Uddannelses- og erhvervsvejledning skal tjene til den enkeltes forberedelse og gennemfrelse af valg af uddannelse eller erhverv"[32]. Videre str der: "Vejledningen ydes under hensyn til personlige forudstninger og til de fremtidige beskftigelsesmuligheder med det forml, at den enkelte opnr en tilfredsstillende uddannelse og arbejdsmssig placering."[33]. Der var ikke i denne lovgivning specielt fokus p de svage grupper, men vejledningen skulle ramme bredt. Overordnet set blev vejledningen ydet af AF, skoler og andre uddannelsesinstitutioner samt af andre myndigheder og institutioner. I grundskolen var det klasselrerne, der stod for undervisningen i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering og gav vejledning til klassens elever. Skolevejlederne gav vejledning til skolens elever og bistod klasselrerne ved planlgning og tilrettelggelse af vejledningen og arrangementer for forldre. Skolekonsulenten var rdgiver og konsulent for kommunens vejledere og skolevsenet. Konsulenten formidlede information, undervisningsmateriale mv. og srgede for kontakten til det lokale arbejdsmarked. Kuratorer var tilknyttet grundskolens specialundervisning og gav vejledning til elever henvist til PPR. Det fremgr af forslag til lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv, at en undersgelse af kommunernes vejledning af brn og unge med srlige behov viser, at "det isr er kommuner med en veldefineret kuratorfunktion, der yder en intensiv og mlrettet indsats over for disse brn og unge. I kommuner uden denne funktion var der ikke den samme fokus p denne del af vejledningsindsatsen. Undersgelsen ppegede, at der i disse kommuner var en risiko for, at denne gruppe brn og unge blev overset[34]. 4.4.1 Vejledningsreformen i 2004 Den l. august 2004 trdte den nye vejledningsreform i kraft. Der er to hovedforml med vejledningsreformen[35]. Det ene er at sikre de unge et tilstrkkeligt grundlag for at trffe realistiske beslutninger om valg af uddannelse og erhverv, som svarer til den unges potentialer. For samfundet skal vejledningen understtte mlet om veluddannede borgere og hj beskftigelse. Det fremgr ogs af loven, at vejledningen i srlig grad skal mlrettes unge med srlige behov for vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Flgende fremgr af forarbejderne til lov om vejledning af uddannelse og erhverv[36]: "Vejledning af unge med srlige behov for vejledning Forslaget indebrer, at vejledningsindsatsen over for unge med srlige behov styrkes. For at kvalitetssikre indsatsen er det vsentligt, at vejlederen besidder tilstrkkelig viden om den enkeltes ressourcer og srlige behov samt de muligheder, der bedst imdekommer disse. Der skal i vejledningen ogs lgges vgt p den unges personlige udvikling og sociale kompetencer. For at den unge skal opn et realistisk billede af sin egen situation og egne muligheder, er det vsentligt, at vejledningen ikke alene fokuserer p uddannelse og erhverv, men for denne elevgruppe inddrager hele den unges livssituation. Brn og unge, som gennem store dele af deres skoleforlb har modtaget specialundervisning, kan, nr de skal videre i uddannelsessystemet eller i gang med beskftigelse, have behov for srlige vejlednings- og uddannelsesforlb. Brn og unge, der har s store vanskeligheder, at de modtager specialundervisning p en specialskole, har naturligvis et vejledningsbehov af mindst samme omfang. Dertil kommer, at ogs brn og unge med handicap kan have behov for en srlig vejledningsindsats om eksempelvis specialpdagogisk sttte i form af alternative pdagogiske metoder, hjlpemidler eller specialtilrettelagte uddannelsesforlb. I lidt over halvdelen af landets kommuner varetages vejledningen af brn og unge med srlige behov af skolekonsulenten for kuratorvirksomhed. Kurator er oftest ansat ved pdagogisk-psykologisk rdgivning og har ud over sin vejledningsfaglige baggrund derfor ogs en omfattende specialpdagogisk viden. Denne vejledningsfunktion indgr i Ungdommens Uddannelsesvejledning". 4.4.2 Ungdommens Uddannelsesvejledning Kommunerne er ansvarlige for vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv. Denne vejleding gives af Ungdommens Uddannelsesvejledning. Ungdommens Uddannelsesvejledning tilbyder personlig vejledning til: ? Elever i grundskolens 6.-9. klasse ? Elever, der flger grundskolens 10. klasse ? Andre unge under 19 r med bopl i kommunen, som er i en utilfredsstillende situation hvad angr vejledning, uddannelse eller beskftigelse ? Unge i alderen 19-25 r med bopl i kommunen, hvis de selv henvender sig. Ungdommens Uddannelsesvejledning bygger videre p undervisningen i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering, som eleverne fr i grundskolen. Herudover skal der i vejledningen indg: ? Udarbejdelse af en uddannelsesbog. Det vil sige, at man allerede i 6. klassetrin begynder at afdkke den enkelte elevs behov for vejledning. Der tages stilling til fx valg af fremmedsprog, muligheder for opfyldelse af undervisningspligten efter henholdsvis 7. og 8. klasse og mulighed for prveaflggelse. ? Udarbejdelse af en uddannelsesplan. Hvilke ml har eleven for uddannelse efter grundskolen, og hvilke elementer skal der indg, for at eleven kan n disse ml. Der skal ses nrmere p behovet for srlige sttteforanstaltninger ved ungdomsuddannelsen. ? Udarbejdelse af individuelle og kollektive samtaler om uddannelsesplaner og med inddragelse af prsentationskurser, informationsmder, virksomhedsbesg, praktikforlb mv. 4.5 Nogle afsluttende bemrkninger Formlet med at inddrage undersgelserne fra AKF og Rambll Management har vret at afdkke, hvad der har betydning og indflydelse, nr de unge generelt skal vlge uddannelse efter grundskolen. Vi har srligt vret interesseret i at indkredse, hvilken betydning forldrene og netvrket samt uddannelses- og erhvervsvejledning har haft for deres valg. Det er ikke muligt at udpege et udslagsgivende moment, fx uddannelses- og erhvervsvejledningen, som mest betydende for de unges valg af uddannelse. P sprgsmlet om, hvem der stttede og motiverede til valg af uddannelse, svarer de unge, at det primrt var dem selv, der havde indflydelse, og at vejlederne derimod havde vret usynlig og uden nvnevrdig indflydelse. Det er snarere de unges nre relationer, der har vsentligst indflydelse p de unges beslutninger om valg af uddannelse. En anden vsentlig problematik, som det er vrd at hfte sig ved, er sprgsmlet om forldrenes involvering kontra uddannelses- og erhvervsvejledningen. Forldrenes deltagelse er en vigtig tryghedsskabende og identitetsopbyggende ramme for de unge, men i de tilflde, hvor den unge er enten i tvivl eller ikke klarer sig godt i skolen, kan forlderens engagement mske fremme tilbjeligheden til at guide de unge hen imod "det oplagte" uddannelsesvalg, og dermed hmme udsynet til andre alternative uddannelser. Uddannelses- og erhvervsvejledningen kan i den sammenhng indg som en afbalancerende og kompenserende faktor i relationen forldre og barn. Nr den tvivlrdige unge skal have vejledning, er det derfor vigtigt, at uddannelses- og erhvervsvejledningen fremstr s sagligt og nuanceret som overhovedet muligt. 5. Undersgelsens samlede resultater Dette afsnit prsenterer undersgelsens samlede resultater af bde den kvalitative og kvantitative sprgeskemaundersgelse. De samlede besvarelser fra alle 165 unge med bevgehandicap gennemgs med henblik p at opn viden om, hvordan respondenterne oplever og hndterer overgangsprocessen fra grundskole til ungdomsuddannelse. 5.1 De unges baggrund I det flgende afsnit gives en karakteristik af samtlige unge, som deltog i den kvantitative undersgelse, for at give et billede af, hvilke unge undersgelsen handler om, men ogs for at danne grundlag for analysen af de unge og deres uddannelsesbaggrund. Den gennemsnitlige alder blandt de unge er ca. 20 r. Den overvejende andel er mnd, idet knsfordelingen er 56% mnd og 44% kvinder. 43% af respondenterne har muskelsvind, mens de resterende % fordeler sig med 23% med spastisk lammelse, 19% med rygmarvsbrok og henholdsvis l% med paraplegi og l% med sclerose. l% anfrer, at de har gigt, mens de resterende 13% svarer "andet"[37]. Figur l. Funktionsnedsttelser Den overvejende andel i undersgelsen - 89% - har en medfdt funktionsnedsttelse. Omstende figur 2 viser, hvilke former for hjlpemidler og andre hjlpeforanstaltninger, som undersgelsens unge anvender. Figuren viser ogs respondenternes egne oplevelser af "tillgshandicap" til funktionsnedsttelsen som fx trthed. Flertallet har en handicapbil, men figuren viser ogs, at mange ud over bevgelseshandicappet fler trthed og smerte i en sdan grad, at det pvirker funktionsnedsttelsen, og at ca. af respondenterne selv fler, at de har koncentrationsbesvr. Figur 2. Oversigt over hjlpemidler og andre hjlpeforanstaltninger samt respondenternes selvoplevelse af smerte, trthed og kommunikation[38] 5.2 Udvikling af social og faglig kompetence Den unges faglige ballast er en forudstning for at klare sig godt efter grundskoleforlbet, men ogs de sociale kompetencer indgr som et vsentlig instrument i omstningen af fagligheden. Samvret med andre unge er med til lbende at bekrfte og forandre den unges identitet og selvforstelse. Alle unge skal - uanset handicap - have styrket bde deres sociale og faglige kundskaber samt frdigheder livet igennem. Vi har derfor bedt de unge om at vurdere deres egen faglige og sociale ballast, da de gik i grundskolen. 5.2.1 Social og faglig ballast 89% svarer positivt bekrftende p sprgsmlet om deres mulighed for at deltage i det sociale liv p skolen (ekskursioner, lejrskole mv.). En ganske stor del af de unge peger imidlertid p en anden samvrsproblematik, nemlig sprgsmlet om omgivelsernes svre balancegang mellem p den ene side krav om faglig/social udvikling og p den anden side hensynet til deres funktionsnedsttelse (jf. afsnit 1.3). En ung mand siger eksempelvis: "(...) hvordan opfatter lrerne mig som elev. Opfatter de mig som vrende - alts hvor meget hensyn skal de tage? Hvis jeg sidder og sover i timerne, sidder jeg s og sover, fordi jeg er doven, eller sidder jeg og sover, fordi jeg har et handicap? Og der er s forskellige meninger om, hvor meget hensyn der skal tages. Og det tror jeg, der er store problemer med at finde ud af. Der er bare aldrig nogen, der snakker med mig om det [39]." Ovenstende citat peger formentlig p en central problemstilling for mange, nemlig hvor store krav og hensyn skal grundskolen stille til unge bevgehandicappede? Hvis unge med bevgehandicap fr for meget hjlp/eller misforstet omsorg, s fr de dels ikke den forndne hjlp til at udvikle deres sociale/faglige kundskaber, dels fr de ikke oplevelsen af, at omgivelserne har en forventning om, at de skal/kan bidrage til fllesskabet. Det er en svr balancegang for alle parter. Som en ung mand formulerer det: "Jeg ved godt, at man ikke skal bres p hnder og fdder. Vi nsker ikke at f stemplet noget i panden om, at det er os, der fr ekstra hjlp, eller det er os nede fra specialklassen, fordi det i sig selv kan delgge den sociale sammenhng. Men alligevel, det er sdan en balancegang." 5.3 Grundskolen Nr vi ser p uddannelsesniveauet blandt de unge, s oplyser 93%, at de har gennemfrt folkeskolen. Det er nogenlunde i overensstemmelse med det samlede landsgennemsnit, hvor det for grundskolen forventes at vre 95%, der p et tidspunkt kommer videre i uddannelsessystemet. Det er vrd at bemrke, at mens 23% har gennemfrt 9 rs skolegang, s har 50% valgt at tage 10 rs skolegang med, fr de gik i gang med uddannelse/erhverv, og 23% har taget et ekstra 11. skoler, inden de forlod grundskolen[40]. Vender vi blikket imod de unge, som er i gang med en ungdomsuddannelse, er tendensen endnu tydeligere, da det er 60% af de unge, som har get i 10. klasse. 22% forlod grundskolen efter 9. klasse og 18% efter 11 rs skolegang. Om alle unge har behov for at gennemfre 10 rs skolegang, fordi de er personligt uafklarede eller har behov for at forbedre deres faglige standpunkt, kan selvflgelig diskuteres. Det er imidlertid vigtigt, inden en reform af 10. klasse bliver gennemfrt (jf. afsnit 1.2), at vre opmrksom p unge bevgehandicappedes motivation for valg af 10. klasse, da vi mske ellers risikerer, at nogle ender helt uden uddannelse efter fejlvalg og personlige nederlag. Eller som en ung mand fortller: "Min sygdom begrnser jo min modenhed, eller ogs gr den det stik modsatte. Den styrker min modenhed. Men under alle omstndigheder bliver der ret hurtig en ubalance i det sociale (...) og da jeg gennemfrte 3. g, var det nrmest, fordi jeg kmpede og havde det her eksistensproblem, som krte de der to til tre r, til jeg blev frdig." Det kan vre svrt for unge bevgehandicappede at finde veje i forhold til fremtiden, hvad angr arbejde og uddannelse, som kan kombineres med en funktionsnedsttelse. Nogle kan have behov for en ekstra tnkepause p grund af personlige rsager, inden de vlger ungdomsuddannelse. En 10. klasse kan i den sammenhng fungere som den katalysator, der giver unge bevgehandicappede modenhedsmssig afklaring og lyst til en ungdomsuddannelse. En anden forklaring p, at s mange vlger at tage 10. klasse, kan ogs vre, at 10. klasse som oftest kan tages i lokalomrdet, hvorimod flere af ungdomsuddannelserne krver, at de unge tager til andre kommuner for at gennemfre en ungdomsuddannelse. Her kan tilgngeligheden til det, man kender, spille en rolle - det kan mske virke uoverskueligt at skulle til at undersge tilgngeligheden til en anden uddannelsesinstitution, der oven i kbet ligger i en anden kommune. Eller som en ung kvinde formulerede det: "Nogle af de sprgsml, der havde vret rart at kunne f svar p, var blandt andet, hvor kan jeg begynde i gymnasium i mit nromrde? Her havde min mor sgt mange steder, blandt andet amtets fordelingsudvalg, og de kunne ikke hjlpe, da de ikke kendte til de forskellige gymnasier i min kommune. Derfor har vi selv skulle ringe rundt til de forskellige gymnasier og hre, om det var muligt i krestol. Det var kun muligt et eneste sted, selvom vi har 8 gymnasier i nromrdet." At 10. klasse kan have betydning for unge bevgehandicappedes muligheder for at gennemfre en ungdomsuddannelse, er der noget, som kunne tyde p. Ud af gruppen af unge, som allerede har gennemfrt en ungdomsuddannelse, der angiver 46%, at de har 10 rs skolegang, 29% oplyser, at de har 9 rs skolegang, og endelig er der 25%, der oplyser, at de har 11 rs skolegang. Det er selvflgelig svrt at vurdere - ud fra besvarelserne - hvilken indvirkning de enkelte klassetrin har p den unges mulighed for at gennemfre en ungdomsuddannelse. Det er imidlertid vigtigt, at undervisningen i 10. klasse ikke alene foregr p et hjt fagligt niveau, men ogs fungerer som en naturlig modenhedsmssig forberedelse af de unge p ungdomsuddannelsernes krav og forventninger, hvis 10. klasse skal fungere som en glidende overgang fra grundskole og ungdomsuddannelse. 5.3.1 Afgangsprve fra grundskolen og skoleform Som det fremgr af afsnittet ovenfor, har 93% afsluttet grundskolen. Sprgsmlet er imidlertid, om der er aflagt afgangsprve i samtlige fag, hvor dette er muligt 41. Bilag 1 om grundskolens afsluttende prver til Bekendtgrelsen nr. 351 af 19. maj 2005 om prver og afgangsprve i folkeskolen og i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelse er vedhftet denne rapport som bilag 2. 161 af de 165 respondenter svarer p sprgsmlet, om de har taget afgangsprve i samtlige fag, hvor dette er muligt. 60,2% svarer ja, og 39,1% svarer nej. 1 person ved ikke, om vedkommende har taget en fuld afgangsprve fra grundskolen. Ser vi p, hvor mange af de unge der har gennemfrt en grundskoleafgangsprve set i forhold til, om de har get i skole i den almindelige grundskole, center/specialklasser, specialskole eller privatskole, er det tydeligt, at den overvejende del af de unge, der har gennemfrt en grundskoleafgangsprve, har get i den "almindelige" grundskole. Resultatet er ikke overraskende, hvis vi formoder, at den del af de unge, der har get i den almindelige grundskole ogs er blandt de unge, der er mindst hmmede af deres funktionsnedsttelse. Tabel 1. Oversigt over afsluttet grundskoleprve og skoleform 60% af de unge svarer, som ovenfor nvnt, ja til, at de har aflagt afgangsprve i samtlige fag, hvor det er muligt. Tal fra Undervisningsministeriet viser, at 96% af 9. klasseeleverne i grundskolen aflgger prve i dansk, matematik og engelsk. Selvom der ikke er tale om helt sammenlignelige tal, peger undersgelsen mod, at unge med et bevgehandicap forlader folkeskolen med et grundlag, der ikke alene betyder, at de kommer til at st drligt i uddannelseskaplbet, men ogs i forhold til at f fodfste p arbejdsmarkedet. Centrets to tidligere analyser af dve/hrehmmedes og synshandicappedes overgang bekrfter billedet af, at mange unge handicappede afslutter folkeskolen uden en fuld afgangsprve. P sprgsml om, hvilke fag de ikke har taget afgangsprve i, oplyser hovedparten, at det er fagene: Fysik/kemi, sprog samt matematik. Sprgsmlet er, hvorfor det netop er disse fag, der skiller sig ud? Det fremgr af bemrkningerne, at flere ikke har taget en fuld afgangsprve p grund af talebesvr, ikke havde overskud, havde koncentrationsbesvr eller at det generelt var svrt p grund af handicappet. F angiver som forklaring, at de har get i specialskole og derfor ikke har en fuld afgangsprve. Et par citater illustrerer dette: "Matematik har jeg slet ikke taget, for jeg kunne slet ikke regne p grund af min hjerneskade." "Med mit skema i 9. klasse havde jeg ikke overskud til tysk og fysik, hvis jeg ogs skulle lave kreative ting og vre social." "Havde kun to afgangsprvefag, da skolen kun mente, at der var to fag, der havde relevans for mig. Tog afgangsprve i dansk og matematik." Det, at kun 60% af de unge har taget afgangsprve i alle fag i grundskolen, kan vre et problem i forhold til at komme videre i uddannelsessystemet og senere at f fodfste p arbejdsmarkedet. Det er en problemstilling, som man br se nrmere p, ikke mindst set i forhold til, at der fra forret 2007 indfres obligatoriske afgangsprver i folkeskolen. Som reglerne er i dag, kaneleverne indstille sig til folkeskolens afgangsprve, men fra forret 2007 skal eleverne g til prve i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. Derudover udtrkkes to prver. Den ene i den humanistiske fagblok, fx tysk, og den anden i den naturfaglige fagblok. Eleverne vil fortsat kunne vlge at g frivillig til prve i visse valgfag. En del af undersgelsens unge angiver funktionsnedsttelsen som forklaring p, at de ikke har taget en fuld afgangsprve, men sprgsmlet er, om der findes kompensationsmuligheder for de pgldende personer sledes, at de alligevel ville kunne gres i stand til at tage folkeskolens afgangsprve. 5.3.2 Skoleforlb Ud af de 163 respondenter, der har besvaret sprgsmlet om skoleforlb, oplyser 70,6% at have get i en almindelig grundskole. 12,3% har get i center/specialklasse, 10,4% har fet i en specialskole, og endelig har 6,7% respondenter get i en privat skole. En tese blandt mange er, at elever med funktionsnedsttelser begynder i en almindelig grundskole for s omkring puberteten at skifte til en specialskole. P dette tidspunkt bliver det for mange med en funktionsnedsttelse svrere at "flge med" med kammeraterne, at kunne "spejle sig" i kammeraterne og derfor bliver det for nogle unge med en funktionsnedsttelse svrere at trives i den almindelige grundskole. Vi har derfor i vores undersgelse spurgt til, om respondenterne har haft skoleskift - det vil sige skift mellem fx "almindelige" grundskole og specialskole i den periode, hvor de har get i grundskolen. Hele 82,9% svarer nej til at have haft skoleskift, og 17,1% svarer ja. Dette synes vi er overraskende i forhold til det indtryk, vi havde fr undersgelsen. Man kan forestille sig, at nogle ikke nsker at oplyse om skoleskift, men alle p nr n har svaret p sprgsmlet, s dette er ikke forklaringen. En anden forklaring kunne vre, at de unge, der har haft overskud til at deltage i vores undersgelse, er den del af vores mlgruppe, der er mindst hmmede af deres funktionsnedsttelse. 5.3.3 Fysisk tilgngelighed til grundskolen 157 af respondenterne svarer p sprgsmlet, om folkeskolen var fysisk tilgngelig, om de kunne frdes p skolen sammen med deres kammerater. 86,6% svarer ja til dette sprgsml. 7,6% svarer nej, og 5,7% svarer "ved ikke". Det er overraskende, at s mange unge vurderer, at der ikke har vret problemer med den fysiske tilgngelighed. Centrets tidligere undersgelser af tilgngeligheden til folkeskolerne kommer frem til det modsatte billede[41]. Disse undersgelser viser, at der er store problemer med tilgngeligheden til landets folkeskoler. Men med til billedet hrer, at vi ikke i denne undersgelse sprger respondenterne, om de har get i distriktsskolen, det vil sige den skole, som de naturligt tilhrer. Ofte er det sdan, at personer med et bevgehandicap m flge undervisningen i den af kommunens skoler, som er mest tilgngelig. Dette kan vre med til at forklare, at flertallet af respondenterne svarer ja til, at folkeskolen var fysisk tilgngelig. 5.3.4 Brug af hjlpemidler og andre hjlpeforanstaltninger Tabel 2. Oversigt over brug af hjlpemidler og andre hjlpeforanstaltninger[42] Der er i alt 135, der har besvaret sprgsmlet om "hjlpemidler" i grundskolen, og 76, der har besvaret sprgsmlet under ungdomsuddannelse. Fordelingen af typen af hjlpemidler i grundskolen og ungdomsuddannelse er stort set den samme, hvilket ogs er forventeligt, da det er det samme hjlpemiddel, som de unge har brug for bde i grundskolen og i ungdomsuddannelsen. En srlig stol og brugen af personlig hjlp er de to hjlpeforanstaltninger, der er mest anvendt. 6. Hvem har indflydelse p de unges valg af uddannelse? Det er ikke kun det faglige niveau, der har betydning for de unges valg af uddannelse. Rdgivning og vejledning og de forventninger, som omgivelserne stiller til de unge, har ogs stor betydning. Vi vil derfor i det flgende afsnit se nrmere p omgivelsernes rolle i de unges valgproces. 6.1 Betydning af rdgivning fra familie og netvrket I afsnit 3.3 diskuterede vi forldrenes indirekte indflydelse p de unges valg af uddannelse, og hvordan de unge fremstiller sig selv som de primre beslutningstagere i deres valgproces. Hovedparten af de unge gav udtryk for, at de flte, at de selv mtte vlge uddannelse, mens det p den anden side blev tydeligt, at forldrene spillede en ikke uvsentlig rolle, nr beslutningen skulle trffes. Denne tendens understreges ogs gennem besvarelserne i vores kvalitative sprgeskemaundersgelse. De unge blev bedt om at prioritere de tre personer, som havde strst betydning for deres valg af uddannelse. 73% angiver, at de selv var den absolutte hovedaktr i deres valgproces. De unge kan udmrket sige, at de har haft absolut valgfrihed, men det kan ogs hnge sammen med, at de unge mske har "valgt" det oplagte, som dermed ikke var i uoverensstemmelse med omgivelsernes forventninger. Dernst pegede lidt over halvdelen (53%) p, at forldrene spillede en vigtig rolle, mens 27% tilkendegav, at lrerne i grundskolen var vigtige rdgivere i overgangsprocessen. 6.1.1 Forldrenes rolle Med hensyn til sprgsmlet omkring forldrenes rolle i valgprocessen, fremviser de kvalitative interview et mere nuanceret og komplekst billede af samspillet og rdgivningen fra andre i overgangsprocessen. Ser man nrmere p de unges udsagn, bliver tvetydigheden mere tydelig. For p den ene side udtrykker de unge en flelse af, at de selv mtte bestemme: At de ikke oplevede noget pres fra omgivelserne. Omvendt giver de samtidig udtryk for - gennem interviewene - at fx forldrene udgr en central position, nr overvejelserne gres, og beslutningen skal tages. Som en ung mand forklarer: " Jeg tror, at det mest var familiemssigt, for selv i bagklogskabens klare lys, s havde det alts... det ville have vret nonsens at sende mig ud allerede fra niende i et gymnasieforlb, som man faktisk ogs p det tidspunkt kunne se ikke ville bre frugt." Omvendt er der ogs en ambivalent flelse af, at forldrenes indflydelse mske ikke altid frer til det bedste "resultat", fordi forldrene mske er nervse for, at den unge ikke kan klare uddannelseskravene: "Det kan godt vre, at vores forldre gr det i den bedste mening og passer p os og sdan noget, men det kan vi bare ikke bruge til noget, nr vi bliver voksne." Det er en svr balancegang for forldrene p samme tid bde at vre et ml for den unges oprr og samtidig reprsentere en "tryg havn", som den unge kan sge tilflugt og sttte hos i en turbulent overgangsproces (jf. afsnit 1.3). Forldrenes indflydelse og pvirkning er som sagt et vilkr for mange unge. Nsten halvdelen angav sledes, at de jvnligt talte med deres forldre om, hvad der skulle ske efter grundskolen, mens 27% ofte talte med deres forldre. 19% angav, at de sjldent talte med deres forldre, og 6% at de aldrig talte med deres forldre om deres uddannelsesvalg. Samkring med andre undersgelser (jf. afsnit 4.3) viser, at denne tendens ikke er vsentlig anderledes for andre grupper af unge. Tabel 3. Hyppigheden af samtaler med forldre Frekvens Procent Ofte 45 27,3 Jvnligt 75 45,5 Sjldent 32 19,4 Aldrig 9 5,5 Total 161 97,6 Ubesvaret 4 2,4 Total 165 100,0 Ud fra respondenternes oplevelse er forldrene meget engagerede i de unges valg af uddannelse, men karakteren af forldrenes indflydelse kan besvarelserne ikke sige noget om. Lignende undersgelser (jf. afsnit 4.3) har dog vist, at forldrenes indflydelse og pvirkning ofte frst bliver synlig, der hvor tingene "spidser" mere til for den unge. Forldrene er derfor ofte lnge usynlige for vejlederne i vejledningssamtalen med den unge. 16% angiver, at de har fornemmelse af, at forldrene i hj grad er bekymrede for deres valg af uddannelse/arbejde, mens 38% angiver, at forldrene i nogen grad er ngstelige for fremtiden. Cirka halvdelen har alts en oplevelse af, at forldrene er bekymrede p deres vegne. 15% svarer i ringe grad og 21% slet ikke, mens 10% svarer ved ikke til sprgsmlet, om deres forldre er bekymrede for deres valg af uddannelse og erhverv. Det, at s stor en del af de unge har p fornemmelsen, at deres forldre er bekymrede for deres valg af uddannelse/arbejde, kan vre negativt i forhold til de unges muligheder for at pbegynde/gennemfre en ungdomsuddannelse. Forldres bekymring og mske manglende opbakning kan vre med til, at de unge ikke har styrken til at pbegynde/gennemfre en ungdomsuddannelse. Nr vi taler om forldre til unge med et handicap, er det mske mere markant, fordi den unges funktionsnedsttelse kan fremme beskyttelse af barnet. Unge med et handicap er ofte mere fysisk afhngige af deres forldre (Kokkonen et al,1991), og det kan nogle gange komplicere frigrelsesprocessen. Som forldre vil man gerne have, at det gr ens barn godt, men deres bekymring kan nogle gange - i stedet for frigrelse - hmme de unge i deres personlige valgmuligheder. Nogle forldre kan derfor have behov for hjlp til gradvis at mindske beskyttelsen, s den unge fr mulighed for at vokse i selvflelse og modenhed (Lagerheim, 2002). Der er dog ingen tvivl om, at det er en balancegang for mange forldre, da unge med et handicap skal trffe svre beslutninger om, hvilke uddannelser og erhverv der kan kombineres med en funktionsnedsttelse (jf. afsnit.1.3). En beslutningsproces, som mange unge vil have behov for at drfte med deres forldre, men som nogle gange kan virke overbeskyttende i omgivelsernes jne. Figur 3. Oplevede forldrene bekymrede over valg af fremtid 6.1.2 Grundskolens forventninger Ser vi nrmere p, om de unge havde en oplevelse af, at omgivelserne forventede, at de fortsatte med en ungdomsuddannelse efter grundskolen, s svarer 46% i hj grad og 18% i nogen grad, mens 5% svarer i ringe grad, 14% svarer slet ikke og 17% ved ikke. Hovedparten svarer alts positivt bekrftende p sprgsmlet om, hvorvidt de oplevede en forventning om, at de fortsatte med en ungdomsuddannelse efter grundskolen. Det m siges at vre positivt, at s mange af de unge fler, at der var en positiv forventning til, at de fortsatte med en ungdomsuddannelse. For den gruppe af unge, som ikke flte en positiv forventning, er det endnu svrere at komme frem til ungdomsuddannelsen, idet opbakningen til at gennemfre for dem kan komme til at mangle. Det interessante er imidlertid, om der kan "spores" nogen forskel p, om de unge har get i en "almindelig" grundskole, en centerklasse eller en specialskole. Ud af de 20[43] unge, som har get i centerklasse, angiver 15, at omgivelserne havde en negativ forventning til deres mulighed for uddannelse, mens 2 havde en positiv fornemmelse af omgivelsernes forventninger. Ud af de 15 unge, der har get i specialskole, er der 7, der oplyser, at omgivelserne havde en positiv forventning til deres fortsatte uddannelse, mens 8 angiver en negativ besvarelse af sprgsmlet. Tallene er ganske sm, men de giver alligevel anledning til en vis undren, idet der hos de unge, der har get i en "almindelig" grundskole og en specialskole, er overvejende positive forventninger til deres fortsttelse i en ungdomsuddannelse, mens det omvendte billede viser sig hos de, der har get i en centerklasse. 7. Overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse er en afgrende periode, hvor de unge skal vlge uddannelse. Det kan vre en uoverskuelig og kompliceret proces, der kan medfre, at den unge enten ikke kommer i gang med en uddannelse eller ikke bliver i stand til at identificere og overvinde nogle af de barrierer, som den unge mder i overgangsprocessen. Vi vil derfor i det flgende afsnit se nrmere p respondenternes uddannelsesniveau. Hvordan det er get dem, efter de forlod grundskolen - hvilke uddannelsesveje valgte de, og hvordan vurderer de den hjlp og indflydelse, omgivelserne havde i overgangsprocessen. 7.1 Gennemfrt ungdomsuddannelse Hvis vi ser p unge generelt, er det 80% af en rgang, der gennemfrer en ungdomsuddannelse. Denne undersgelse viser, at 50% allerede har gennemfrt en ungdomsuddannelse, mens 27% er i gang med en ungdomsuddannelse. P grund af usikkerheden med at identificere den faktiske populations strrelse (jf. afsnit 3.2) er det ikke muligt at sige noget om, hvorvidt uddannelsesfrekvensen adskiller sig vsentligt fra landsgennemsnittet. Vi kan blot konstatere, at hovedparten af de unge enten er i gang med eller har gennemfrt en ungdomsuddannelse. En gruppe af de adspurgte (18 %) angiver, at de har gennemfrt en anden uddannelse[44]. Disse uddannelser er ikke umiddelbart kompetencegivende til de videregende uddannelser, men de kan mske virke positivt motiverende i forhold til lysten til at gennemfre en ungdomsuddannelse senere i livet. Tabel 2. Uddannelsesniveau blandt respondenterne Gennemfrt uddannelse Procent Grundskole 91 Gymnasium/hf/htx/hhx 28 Erhvervsuddannelse/SOSU- uddannelse 6 Videregende uddannelse 0[45] Anden uddannelse 18 28% af de adspurgte i undersgelsen har gennemfrt en gymnasial uddannelse og 6% en erhvervsfaglig uddannelse. Den primre rsag til, at s f har valgt de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser, er formentlig, at erhvervsuddannelserne umiddelbart er svrere at forene med et bevgehandicap. Men man m dog ikke se bort fra, at den teknologiske udvikling gr, at flere af erhvervsuddannelserne i dag krver langt mindre fysisk formen, end tilfldet var tidligere. Med hensyn til de gymnasielle uddannelser er der formentlig en forventning hos mange af de unge om, at de gymnasielle uddannelser i langt hjere grad giver dem flere realistiske uddannelsesvalg bagefter. Men uanset baggrunden for uddannelsesmnstret m unge med et bevgehandicap sikres mulighed for at vurdere og formulere eget potentiale i forhold til de uddannelsesnsker, der mtte vre relevante for dem efter grundskolen. 7.1.1 Fysisk tilgngelighed til ungdomsuddannelsesinstitutionen Man kan sprge, om det er den manglende fysiske tilgngelighed til ungdomsuddannelsesinstitutionerne, der betyder, at ikke alle unge med et bevgehandicap gennemfrer en ungdomsuddannelse. P sprgsmlet "Var/er ungdomsuddannelsesinstitutionen fysisk tilgngelig (dvs. kunne du frdes p uddannelse sammen med dine kammerater)" svarer 83,7% ja, mens kun 16,3% svarer nej. Vi m derfor formode, at det ikke generelt er den fysiske tilgngelighed eller mangel p samme, der er afgrende for, om de unge gennemfrer en ungdomsuddannelse. Men det kan give anledning til undren, at s f unge tilsyneladende oplever problemer med den fysiske tilgngelighed. Forklaringen kan vre, at vi netop sprger de unge, der er eller har vret i gang med en ungdomsuddannelse og dermed ikke de unge - som ikke er pbegyndt en ungdomsuddannelse - om deres fravalg af ungdomsuddannelse eventuelt er begrundet i problemer med skolens fysiske tilgngelighed. Undersgelsen udelukker ikke, at manglende fysisk tilgngelighed for den enkelte kan udgre et problem og hindring for, at unge med bevgehandicap fr en ungdomsuddannelse. 7.1.2 Uddannelse og erhvervsvejledning Vi har i afsnit 4.4 beskrevet reglerne for vejledningen i grundskolen. En af hensigtserklringerne med den nye vejledningsreform er sledes at stte fokus p den del af de unge, der har et srligt behov for vejledning. Men da den nye vejledningsreform frst er trdt i kraft l. august 2004 er det de frreste af respondenterne, der har modtaget vejledning efter reformens principper. 7.1.3 Uddannelsesplan Samtlige unge p nr to svarer p sprgsmlet, om der har vret en uddannelsesplan for, hvad de skulle lave efter grundskolen. 54,6% svarer ja til, at der forel en uddannelsesplan, 39,3 svarer nej, og 6,1 svarer "ved ikke". Umiddelbart er det uheldigt, at kun godt halvdelen af respondenterne i denne undersgelse forlader grundskolen med en udarbejdet uddannelsesplan i bagagen, men vi kan ikke sige, om dette er et generelt billede for unge som sdan, idet vi mangler et sammenligneligt materiale. I undersgelsen "Forsg med erhvervsuddannelsesreform 2000 - Opsamling af de frste erfaringer" udgivet af Undervisningsministeriet i 2000 fremgr flgende: " En forbavsende stor del af eleverne siger, at de ikke har nogen uddannelsesplan. Direkte adspurgt er der sledes kun 51%, der svarer, at de har en uddannelsesplan. Dette betyder nppe, at s stor en procentdel ikke har nogen uddannelsesplan, men snarere at den ikke spiller nogen srlig stor rolle i deres hverdag, og at kun f har oplevet, at den er blevet ndret." Sammenlignes disse to undersgelser, er der ikke nogen nvnevrdig forskel p antallet af unge, som vurderer, at de har en uddannelsesplan. Men som det fremgr af Undervisningsministeriets undersgelse, kan en af forklaringerne vre, at kun godt halvdelen fler, at de har en uddannelsesplan, at den ikke spiller nogen stor rolle i deres hverdag. Det interessante er dernst, om de unge, der har fet udarbejdet en uddannelsesplan s flger denne. Der er 89[46], der svarer ja til sprgsmlet om at have en uddannelsesplan. 57,6% af disse angiver, at de har fulgt den i hj grad, 30,6% svarer ja til, at de har fulgt planen i nogen grad, mens kun 7,1% oplyser, at de har haft en uddannelsesplan efter grundskolen, som de kun i ringe grad eller slet ikke fulgte. Bedmt ud fra denne undersgelses respondenter ser det umiddelbart ud til, at elever, der fr udarbejdet en uddannelsesplan, vlger at flge den. 7.1.4 Overblik over uddannelses- og jobmuligheder I undersgelsen sprger vi til, hvor godt et overblik de unge fler/flte, de har/havde over deres uddannelses- og jobmuligheder. Her er der en slende forskel p overblikket med hensyn til uddannelses- og jobmuligheder. Deres vurdering er overvejende negativ, nr der sprges til deres uddannelsesmuligheder. Her er kun 32,1% overvejende positive, mens 52,7% er overvejende negative. 15,2% af respondenterne svarede "ved ikke". I forhold til sprgsmlet om jobmuligheder er samtlige respondenter overvejende positive. 36,6% svarer srdeles godt, og 65,4% svarer meget godt. Sprgsmlet er, hvorfor der er denne store forskel? Er forklaringen, at de unge og deres forldre/vejledere mere taler om, hvilke jobfunktioner de unge vil kunne bestride, og uddannelse derved bliver bindemidlet til jobbet? Eller som en af respondenterne forklarer: "Der skal generelt vre bedre vejledning om alle de muligheder, man har for fremtiden. Man skal orientere de unge bedre, s de kan vlge lige prcis det, de nsker - og ikke bare udvalgte uddannelser som gymnasium, teknisk skole." Kan det vre et sprgsml om, at kompensationsmulighederne er bedre p arbejdsmarkedet end inden for uddannelsesomrdet? Eller skyldes det bedre overblik, at der de senere r har vret megen fokus p det rummelige arbejdsmarked og isr her p lntilskudsordningerne, som over halvdelen af respondenterne p undersgelsestidspunktet er ansat i? Unges manglende overblik over deres manglende uddannelsesmuligheder kan resultere i et fuldstndigt fravalg af uddannelse (jf. afsnit 4.3.). Det er i den forbindelse vrd at bemrke, at over halvdelen af undersgelsens unge er ansat i lntilskudsjob, og 44% af disse har gennemfrt en ungdomsuddannelse. 7.1.5 Individuel vejledningssamtale 66% af de unge svarer ja til at have haft en individuel samtale med en skole/ungdomsvejleder, 28,2% svarer nej og 5,8% "ved ikke". Umiddelbart virker det negativt, nr kun 66% oplyser, at de har haft en individuel samtale med en skole/ungdomsvejleder. Da vi ikke har oplysninger om, hvor mange unge, der generelt har haft en individuel samtale med en skole/ungdomsvejleder, kan vi ikke vurdere, om antallet af individuelle samtaler til undersgelsens mlgruppe er mindre end landsgennemsnittet. Forklaringen p, at s relativt f svarer ja til sprgsmlet, kan vre udslag af, at de unge ikke har opfattet samtalen som srlig betydningsfuldt, og derfor har den ikke fstnet sig i erindringen. En anden forklaring kan vre, at de unge ikke kan huske, at de har haft samtalen med vejlederen. Ofte har vejlederen vret den unges lrer, og hvornr er det nu, at lreren har talt som lrer, og hvornr er det nu, at det har vret vejlederkasketten, som lreren har haft p under samtalen. Det vigtigste er, om det er synliggjort for den unge, at de har haft en individuel samtale med vejlederen, ligesom det er vigtigt, at samtalen har vret motiverende p den unges lyst til uddannelse. 7.1.6 Er der taget hensyn til funktionsnedsttelsen i den vejledning, de unge har fet i grundskolen? I undersgelsen sprger vi de unge i hvor hj grad, de mener, at funktionsnedsttelsen har vret et tema, der er taget nok hensyn til i den vejledning, de har fet i grundskolen. 158 besvarer sprgsmlet, og ud af disse er 54,4% overvejende positive i deres vurdering, mens 26,6% er overvejende negative. 19% svarer "ved ikke" til det sprgsmlet. Forklaringen p, at ca. 1/5 svarer "ved ikke", kan vre, at de opfatter deres funktionsnedsttelse som s integreret en del af dem selv, at det har vret ganske naturligt, at vejledningen har taget hensyn. Det kan mske ogs vre et sprgsml, om vejlederen har haft mod til at nvne funktionsnedsttelsen i vejledningen. Flere af respondenterne, som indgr i undersgelsen, har ud over selve bevgelseshandicappet eksempelvis kommunikationsproblemer. Har vejlederen i sin vejledning af den unge taget hjde for dette? Hvis man ser p, om der er en sammenhng mellem de unge, der flger uddannelsesplanen efter grundskolen, og sprgsmlet om de i deres vejledning har flt, at der er taget nok hensyn til deres funktionsnedsttelse, er der en tydelig sammenhng. Hvis der er taget hensyn i vejledningen til funktionsnedsttelsen, er der strre sandsynlighed for, at uddannelsesplanen flges. Ud af de 86 respondenter, der er overvejende positive i deres vurdering af, om der er taget hensyn til funktionsnedsttelsen i vejledningen, er der 83%, der gennemfrer deres uddannelsesplan. Ud af de 42 unge, der er overvejende negative i forhold til, at funktionsnedsttelsen har indget i vejledningen, er der kun 33%, der gennemfrer uddannelsesplanen. Det synes derfor at vre vigtigt for gennemfrelsen af uddannelsesplanen, at der er taget hjde for funktionsnedsttelsen ved vejledningen. Dette kan formentlig ikke vre overraskende, idet det alt andet lige er lettere at gennemfre en plan, hvis den er veltilrettelagt. 7.1.7 Erhvervspraktik, arbejdspraktik og fritidsjob i grundskolen P sprgsmlet om de unge i grundskolen har vret i erhvervspraktik, svarer 81% ud af de 163, der besvarer sprgsmlet, ja til at have vret i erhvervspraktik i grundskolen. 19% svarer nej. Elever i specialundervisning[47] p 8.-10. klassetrin kan udsendes i en arbejdspraktik i en virksomhed i en lngere periode. Her er der i modstning til de "almindelige" erhvervspraktikformer mulighed for at aflnne eleverne med en arbejdsdusr. 73 svarer p sprgsmlet, om de har vret i en arbejdspraktik. 32,9% svarer ja, og 67,1 svarer nej til sprgsmlet. Det, at have prvet at vre p arbejdsmarkedet, at have "snuset" lidt til, hvad en bestemt jobfunktion gr ud p, kan man forestille sig har stor betydning for valget af uddannelse og job - ja, mske endog ogs for socialiseringen til arbejdsmarkedet. Vi sprger derfor ogs de unge i undersgelsen, om de har haft et fritidsjob samtidig med skoleforlbet. 164 svarer p sprgsmlet om fritidsjob. 29,3% oplyser, at de har et fritidsjob, og 70,3% svarer nej. Ud af de 116 unge, der svarer nej til at have et fritidsjob, er der 56%, der gerne ville have et fritidsjob, mens 44% svarer nej til nsket om et fritidsjob. En ung, som gerne vil have et fritidsjob, forklarer, at han gerne ville kunne lave det sammen som andre unge: "Jeg ville gerne have haft et fritidsjob. For at gre noget af det samme, som min storesster kunne gre. Jeg flte mig meget snydt og anderledes, fordi jeg ikke havde noget job om eftermiddagen. Ligesom de fleste andre p villavejen, hvor vi boede." Den sociale udvikling for et ungt menneske med bevgehandicap ligner andre unges, hvor sociale roller skal afprves i udviklingen af egen identitet (jf. afsnit 4.3). Unge med bevgehandicap har samme krav, nsker og behov til livet, som ikke-handicappede unge. Muligheden for samvr med andre, muligheden for at mde andre og gre som alle andre, er derfor ogs et nske hos mange unge med handicap. Fritidsjobbet har ydermere en socialiseringsskabende effekt, der gr, at den unge lrer om det at vre p arbejdsmarkedet. Flere af de unge gav dog samtidig udtryk for, at det er svrt at have et fritidsjob ved siden af uddannelsesforlbet. Dels tager det tid at have en funktionsnedsttelse, og dermed er tiden mindre til ogs at have overskud til et fritidsjob. Dels er de job, som unge som oftest har som fritidsjob, job, der krver en del fysisk aktivitet, hvilket denne undersgelses mlgruppe ikke har. Hvis man ser p, om der er en sammenhng mellem det at have afsluttet en ungdomsuddannelsen og det at have vret i erhvervspraktik, viser billedet, at 79% ud af de 81 unge, der har vret i praktik, har afsluttet en ungdomsuddannelse, og 21% har ikke afsluttet en ungdomsuddannelse. Der er sledes noget, der tyder p, at unge, der har vret i praktik, har strre sandsynlighed for at afslutte en ungdomsuddannelse. Forklaringen kan dog vre, at den gruppe af unge, som har gennemfrt en praktik, mske er dem blandt undersgelsens unge, der er mindst mrkede af deres funktionsnedsttelse. Ser vi p sammenhngen mellem dem, der har haft et fritidsjob og afsluttet en ungdomsuddannelse, viser det sig, at 28% af respondenterne, der har haft et fritidsjob, har afsluttet en ungdomsuddannelse, mens 72% af respondenterne, der har haft et fritidsjob, ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse. Hvis vi forudstter, at de af undersgelsens respondenter, der har haft et fritidsjob, er den gruppe, der er mindst hmmede af deres funktionsnedsttelse, kan vi ikke spore nogen sammenhng her. 7.2 Nuvrende hovedbeskftigelse De unge blev bedt om at angive, hvad der er deres primre hovedbeskftigelse. Over halvdelen angiver, at de er ansat med lntilskud[48], mens 33 % angiver "anden hovedbeskftigelse[49]." 44% af dem, som er ansat med lntilskud, angiver samtidig, at de har afsluttet en ungdomsuddannelse. Det virker umiddelbart overraskende, at s stor en del af de unge, som har afsluttet en ungdomsuddannelse, ikke fortstter med en videregende uddannelse, men i stedet ansttes i job med lntilskud. En af forklaringerne p dette kan vre, at ikke alle ungdomsuddannelser er kompetencegivende i forhold til de videregende uddannelser. I modstning hertil taler, at 28% af respondenterne har afsluttet gymnasium/hf/htx/hhx, som alle er kompetencegivende til en videregende uddannelse. Fr en person kan godkendes til et fleksjob eller bevilges frtidspension, skal revalideringsmulighederne vre udtmte. Vi er derfor forundrede over, at s stor en gruppe af de unge er ansat i lntilskudsjob. Vi er dog opmrksomme p, at gruppen af ansatte i lntilskudsjob dkker over en bred vifte af forskellige forsrgelsesformer, blandt andet kontanthjlp som pr. definition ikke er en varig ydelse. Men det mest naturlige for unge mennesker, der nsker at fortstte i en videregende uddannelse, er, at de gr direkte videre i uddannelsessystemet. Noget tyder derfor p, at der er andre rsager til, at s stor en andel af respondenterne efter afsluttet ungdomsuddannelse ikke fortstter i uddannelsessystemet, men vlger et lntilskudsjob. Sprgsmlet er hvad? Tabel 5. Nuvrende hovedbeskftigelse[50] Flere har under de kvalitative interview givet udtryk for, at de var glade for at have fet pension, idet det giver ro og tryghed. De har med pensionen opnet mulighed for at gennemfre en uddannelse p egne prmisser og i eget tempo. Flere af de unge, som gennemfrer en uddannelse under revalidering, har givet udtryk for, at det virker som et pres, at man skal vre frdig p normeret tid. Det kniber med overskud, tid og krfter til det hele. En af respondenterne udtrykker det sdan: "Jeg var ikke faglig dygtig nok, og kunne heller ikke have overskuddet - p grund af mit koncentrationsbesvr." Dette kan give anledning til at overveje, om uddannelserne er fleksible nok til at tilgodese de srlige behov, som personer med bevgehandicap har. Uddannelsessystemet er i dag opbygget ud fra en forventning om, at studerende gennemfrer uddannelsen p normeret tid (med en dispensationsmulighed for en mindre forlngelse). Det, at de unge vlger et lntilskudsjob, kan vre et tegn p, at arbejdsmarkedets kompensationsordninger er mere smidige i forhold til at forene arbejdslivet med funktionsnedsttelsen. En anden faktor, der kan spille ind, er sprgsmlet om den unges forsrgelse under en eventuel videregende uddannelse. I 2004 blev det skaldte "handicaptillg" indfrt, hvilket betyder, at personer med handicap som udgangspunkt kan sge SU ligesom ikke-handicappede. Som supplement til den erhvervsindtgt, som ikke-handicappede ofte har, kan unge med et handicap sge et "handicaptillg". Nr den unge sger SU, tildeles denne i en periode, der svarer til den periode, som uddannelsen er normeret til + 12 ekstra mneder, som man kan bruge, hvis man bliver forsinket under uddannelsen. Alene denne tidsfaktor kan p nogle virke stressende og dermed betyde, at de mske ikke kan overskue en videregende uddannelse. P samme mde glder det, hvis den unge bevilges revalidering. Her er udgangspunktet dog altid, at der skal bevilges hjlp til den korteste uddannelse, der vil stte den unge i stand til at blive selvforsrgende. Det fremgr af reglerne, at der maksimalt kan udbetales revalideringsydelse i 5 r, og det forudsttes, at uddannelserne gennemfres p normeret tid. Dog fremgr det af lov om aktiv socialpolitik 49, stk. 2, at kommunen kan planlgge en revalideringsperiode p mere end 5 r, hvis revalidenden har betydelige begrnsninger i arbejdsevnen og de personlige forudstninger, interesser og evner taler for en lngerevarende videregende uddannelse. Nogle af de personer, som vi har interviewet gav udtryk for, at de var glade for, at de modtog frtidspension, da det gav dem mere ro under uddannelsen. Det er ogs vigtigt at vre opmrksom p, at unge med bevgelseshandicap kan have andre funktionsnedsttelser end selve bevgehandicappet. Ved sprgsmlet om anvendelse af kompensation og sttte i hverdagen angiver eksempelvis 10% at have svrt ved at kommunikere verbalt, mens 12% angiver at have smerter i sdan en grad, at det pvirker deres funktionsevne. 11% angiver at have et respiratorisk handicap. Hvis vi ser p, hvilke "hjlpemidler" respondenterne oplyser, de har haft brug for i grundskolen og under ungdomsuddannelsen, fr vi ogs her et fingerpeg om, at der er tale om komplekse handicap, der krver mange forskellige hensyn. Endelig kan manglende mobilitet i forhold til at flytte til de omrder i landet, hvor uddannelsesinstitutionerne er beliggende, vre en medvirkende rsag til, at s f unge med et bevgehandicap tilsyneladende begynder p en videregende uddannelse. Det er ikke sdan lige til at finde en tilgngelig bolig, at opstarte en hjlperordning og at flytte til en anden kommune. Det krver meget overskud af den unge og netvrket omkring den unge. 8. Sttte og samarbejde i overgangen - eksempler Alle unge i bde den kvantitative sprgeskemaundersgelse og de kvalitative interview blev bedt om at vurdere deres egen overgang samt at komme med gode eksempler p problemfrie overgange. De blev bedt om at angive, hvorvidt "de mener, at der er noget ved overgangen fra grundskole, som burde vre anderledes". 54% svarer ja p sprgsmlet, mens 39% svarer nej, og 6% svarer "ved ikke" til sprgsmlet om, der er noget, som burde vre bedre i overgangsprocessen. Det er selvflgelig en relevant problemstilling at sprge om, men man skal alligevel vre varsom med at overfortolke sprgsmlet ud fra mden, det er stillet. Hvis vi ser p nogle af de anbefalinger, som de unge dog er kommet med, s fremhver flere ndvendigheden af mere viden hos vejlederne og uddannelsesinstitutionerne om, hvad det vil sige at have en funktionsnedsttelse: "Nr man er p en efterskole, lrer folk at leve og vre sammen med en handicappet, og det fjerner barrierer. Men nr man kommer hjem og skal begynde en ungdomsuddannelse, s har man ikke den helt samme oplevelse. Man burde gre klassekammeraterne opmrksomme p det at have en handicappet i skolen. Det er svrt i teenagerene, og den handicappede er sjldent psykisk strk til at kunne st for det selv. Lrere og vejleder br hjlpe." For den unge har efterskolen tydeligvis bnet mulighed for at kunne indg i nye sammenhnge, danne nye sociale relationer og afprve nye roller. Muligheden for at vre spontan og etablere sig i nye sammenhnge oplever de derimod ikke i samme grad p ungdomsuddannelsen. Her eksisterer ikke det samme frirum, hvor man kan vre spontan af egen fri vilje og afprve nye roller som et vigtigt led i identitetsudviklingen (jf. afsnit 1.3). Citatet er en vigtig illustration af, ikke bare hvor vigtig det tvrsektionelle samarbejde er for overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse, men ogs hvor vigtig det at forberede og tale med fx klassen om, hvilke behov, nsker og krav der flger af at vre bevgehandicappet. Bde forldre, lrere og vejleder indtager i den situation en central rolle i overgangsfasen fra grundskole til ungdomsuddannelse. "Der burde generelt set vre bedre vejledning af elever uanset handicap. Derudover burde der imellem grundskolen og ungdomsuddannelserne vre et bedre samarbejde omkring elever med srlige behov, indskoling p ungdomsuddannelserne." Den altovervejende anbefaling fra de unge er, at der sker en optimering af samarbejdet mellem grundskole og ungdomsuddannelse. Ligesom vejledningen br vre mere personlig og individuelt afklarende med udgangspunkt i den enkelte unges behov. 9. Anbefalinger Anbefalingerne tager alle udgangspunkt i de aspekter og faktorer, som er gennemget i undersgelsens forskellige kapitler. Anbefalingerne er henvendt til bde politiske beslutningstagere og de ressourcepersoner, som er involveret i arbejdet med at sikre en god overgang fra grundskolen til en ungdomsuddannelse Centret anbefaler, at: ? Vejlederne skal sikres bedst mulig viden om, hvilken betydning/hvilke konsekvenser funktionsnedsttelsen kan have for de unge. Denne viden kan fx sikres via efteruddannelsesprogrammer, som ger deres viden om unge med handicap. ? Der skal skabe bedre overblik over uddannelsesmulighederne, s de unge fr et reelt billede af valgmulighederne. Undersgelsen peger p, at de unge ikke fler, at de har et klart billede af deres uddannelsesmuligheder, hvilket er i modstning til deres vurdering af jobmulighederne. ? Der ses nrmere p rsagen til, hvorfor unge med en adgangsgivende ungdomsuddannelse tilsyneladende ikke fortstter med en kompetencegivende uddannelse efter endt ungdomsuddannelse. ? Fremme udviklingen af nye pdagogiske metoder, s man i langt hjere grad, end tilfldet er i dag, sikrer, at flere unge med et handicap forlader grundskolen med en fuld afgangsprve. Dette skal ses i lyset af, at folkeskolens afgangsprve gres obligatorisk med virkning fra forret 2007. Litteraturliste Andersen, Dines (AKF-2005): 4 r efter grundskolen - 19-rige om valg og veje i ungdomsuddannelserne, Kbenhavn: AKF forlaget Bengtson, Steen; Clausen, Thomas; Pedersen, Jane Greve; Marialle, Bente(2004): Handicap og beskftigelse - et forhindringslb, Kbenhavn: Socialforskningsinstituttet Bengtson, Steen (1997): Handicap og funktionshmning i halvfemserne, Kbenhavn: Socialforskningsinstituttet Center for Ligebehandling af handicappede (2005): Overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse - unge 18-25-rige synshandicappede, Kbenhavn: Center for Ligebehandling af Handicappede Center for Ligebehandling af Handicappede (2003): Overgang fra barn til voksen - Kunsten at flytte hjemmefra, Kbenhavn: Center for Ligebehandling af Handicappede Center for Ligebehandling af Handicappede (1999): Handicappedes adgang til ungdomsuddannelse - Status 1999, Kbenhavn: Center for Ligebehandling af Handicappede Center for Ligebehandling af Handicappede (1995): En undersgelse af danske folkeskolers tilgngelighed for krestolsbrugere. Kbenhavn: Center for Ligebehandling af Handicappede Center for Ligebehandling af Handicappede (2003): Tilgngelighed til folkeskoler - fire bestemmelser fra bygningsreglementet om tilgngelighed. Kbenhavn: Center for Ligebehandling af Handicappede Erhvervs- og Byggestyrelsen (2005): Dansk handicappolitik i et internationalt perspektiv - Benchmarkingundersgelse 2005, Kbenhavn: Erhvervs- og Byggestyrelsen Finanslovsforslaget (2006):Klar til fremtiden, Kbenhavn: Finansministeriet Grue, Lars (1999): Funksjonshemmet ungdom og Livskvalitet, Oslo: Ad Notam Gyldendal Halgreen, Tue; Hagensen, Pauline; Mehlbye, Jill (AKF-2000): Et frit valg? - Unges overgang fra grundskole til ungdomsuddannelserne - om danske unge og unge med etniske minoriteter, Kbenhavn: AKF forlaget Holm, Anders; Karin Mogensen (AKF-1997): Hvad skal 10. klasse bruges til?, Kbehavn: AKF forlaget Hgsbro, Kjeld; Kirkebk, Birgit; Vafai, Sara Blom; Dan, Else (1999): Ungdom, udvikling og handicap - erfaringer fra et udviklingsprogram for 23 unges overgang til en selvstndig voksentilvrelse, Kbenhavn. Samfundslitteratur Hjmark Jensen, Ulla; Pilegaard Jensen; Torben (SFI-2005): Unge uden uddannelse - Hvem er de, og hvad kan der gres for at f dem i gang, Kbenhavn: Socialforskningsinstituttet Kjr Jensen, Mogens (1991): Kvalitative metoder i anvendt samfundsforskning, Kbenhavn: Socialforskningsinstituttet Kokkonen J, Saukokkonen AL, Timonen E, Serlo W, Kinnunen P (1991): Social outcome of handicapped children as adults, England:Development Medicine & Child Neurology 33 Lagerheim, Berit (2002): At leve og udvikles med handicap, Kbenhavn: Hans Reitzels forlag Madsen, Gitte (2001): Overgangen til voksentilvrelsen (kap. 4), i Gunnarsen, Charlotte m.fl. (2001): Menneske, handicap og sociale tilbud, Kbenhavn: Socialpolitisk forlag Mehlbye, Jill; Rieper, Olaf; Togeby, Mikael (1993): Hndbog i evaluering, Kbenhavn: AKF forlaget Regeringen (2005): Nye Ml - regeringsgrundlag 2005, Kbenhavn: VK regeringen II Nord-Larsen, Mogens (1979): At mle helbred, Kbenhavn: Socialforskningsinstituttet OECD (1997): Post - Compulsory Education, Paris: Organisation for Economic and Development Specialkonsulentordningen (2000): Bevgelseshandicap, Holstebro: Specialkonsulentordningen for Bevgelseshandicap. Forlaget Enghaven Uddannelsesstyrelsen (2000): Undervisning af brn med bevgelsesvanskeligheder, Kbenhavn: Uddannelsesstyrelsen Undervisningsministeriet (2005): Tal der taler, Kbenhavn: Undervisningsministeriet Undervisningsministeriet (2005): Undersgelse af forldre og vejledning, Kbenhavn: Undervisningsministeriet, Kbenhavn: Undervisningsministeriet Undervisningsministeriet (2000): Forsg med erhvervsuddannelsesreform 2000 - Opsamling af de frste erfaringer, Kbenhavn: Undervisningsministeriet Velfrdskommissionen (2004/2005): Fremtidens velfrd og globaliseringen, Kbenhavn: Velfrdskommissionen Love, bekendtgrelser Bekendtgrelsen nr. 896 af 22. september 2000 om grundskolens specialundervisning og anden specialpdagogiske undervisning Bekendtgrelsen nr. 351 af 19. maj 2005 om prver og afgangsprve i grundskolen og i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelse Bekendtgrelsen nr. 1319 af 14. december 2004 om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv Bekendtgrelse nr. 709 af 13. august 2003 om lov om aktiv socialpolitik. FN (1993): Standardregler om lige muligheder for handicappede, resolution 48/96: New York: Forenede Nationer L104 Forslag til lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv, almindelige bemrkninger Lovbekendtgrelsen nr. 452 af 4. juni 1996 om uddannelses og erhvervsvejledning Lov nr. 298 af 30. april 2003 om vejledning om valg af uddannelse og erhverv Lovbekendtgrelse nr. 628 af 23. juni 2005 af lov om statens uddannelsessttte Vejledning nr. 62 af 3. juni 2004 om tillg til uddannelsessgende i de videregende uddannelser med varig funktionsnedsttelse (handicaptillgget) Bilag 1. Sprgeskema om overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse Det er en god ide at starte med at lse hele sprgeskemaet igennem og dernst besvare sprgsmlene i den rkkeflge, vi har opstillet dem. Det er ligeledes en god ide at lse hele sprgsmlet, svarmulighederne og svarvejledningen igennem, inden du svarer. Hvis du har sprgsml til sprgeskemaet er du velkommen til at ringe/maile til Lene Maj Pedersen, tlf. 33 11 10 44, e-mail: lmp@clh.dk eller Lasse Michaelsen, tlf. 33 11 10 44, e-mail: lm@clh.dk De frste sprgsml handler om dig selv og dit helbred: 1. Hvad er dit fdselsr? ______________ 2. Hvad er dit kn? ? Kvinde ? Mand 3. Hvilken funktionsnedsttelse har du? Nedenfor vil vi gerne have dig til at krydse af, hvilken diagnose der er baggrunden for dit handicap ? Spastisk lammelse ? Muskelsvind ? Gigt ? Rygmarvsbrok ? Tetraplegi ? Paraplegi ? Sclerose ? Andet: ________________________________________________________________ ______________________________________________________________________ ______________________________________________________________________ 4. P hvilken mde pvirkes du af din funktionsnedsttelse? (St gerne flere krydser) I skemaet nedenfor vil vi gerne have dig til at krydse af, om du p nuvrende tidspunkt anvender det pgldende hjlpemiddel, eller hvis din funktionsnedsttelse medfrer et eller flere af de oplistede funktionsnedsttelser. Er der noget, vi ikke har nvnt, m du meget gerne skrive det under rubrikken andet. Ja Nej Ved ikke Jeg bruger manuel krestol ? ? ? Jeg bruger el-krestol ? ? ? Jeg anvender en rollator ? ? ? Jeg anvender krykstokke ? ? ? Jeg har en handicapbil ? ? ? Jeg har svrt ved at kommunikere verbalt ? ? ? Jeg bruger et kommunikationshjlpemiddel ? ? ? Jeg har koncentrationsbesvr ? ? ? Jeg har et respiratorisk handicap ? ? ? Jeg bliver trt i en sdan grad, at det ? ? ? pvirker min funktionsevne Jeg har smerter i en sdan grad, at det ? ? ? pvirker min funktionsevne Jeg har en hjlperordning ? ? ? Jeg har en ledsagerordning ? ? ? Andet: ____________________________________________________________________ ____________________________________________________________________ ____________________________________________________________________ 5. Er din funktionsnedsttelse medfdt? ? Ja ? Nej Hvis du har svaret nej i sprgsml 5, eller hvis der er tale om en fremadskridende lidelse, bedes du besvare sprgsml 6. 6. Hvornr fik du din funktionsnedsttelse, eller hvis din funktionsnedsttelse er fremadskridende, hvornr begyndte du at blive generet af den? Jeg var _____ r. 7. Sprgsml om forsrgelsesgrundlag: Hvad er dit nuvrende forsrgelsesgrundlag? ? Kontanthjlp ? Revalidering ? SU ? SU + handicaptillg ? Frtidspension ? Andet (fx lever af formue, hjlp fra forldre) ______________________________________________________________________ ______________________________________________________________________ ______________________________________________________________________ Nu kommer nogle sprgsml om din uddannelse og beskftigelse: 8. Hvad er din nuvrende hovedbeskftigelse? ? Under uddannelse Hvilken uddannelse er du i gang med: _______________________________________ ? Frivilligt arbejde ? Ansat i et job p almindelige vilkr ? Ansat i et fleksjob ? Frtidspensionist ansat i et job med lntilskud ? Ansat med lntilskud ? Andet: (fx arbejdsls med arbejdslshedsdagpenge, ledighedsydelse eller kontanthjlp, i kommunal aktivering): ______________________________________________________________________ ______________________________________________________________________ ______________________________________________________________________ 9. Hvilken uddannelse har du gennemfrt? (St gerne flere krydser, hvis du har gennemfrt flere uddannelser) ? Folkeskolen ? Gymnasium / HF / HTX / HHX / HG ? Erhvervsuddannelse / social- og sundhedsuddannelse ? En kort videregende uddannelse (under 3 r) ? En mellemlang videregende uddannelse (3-4 r) ? En lang videregende uddannelse (over 4 r) ? PGU ? EGU ? Produktionsskole ? Andet ________________________________________________________________ 10. Hvad lavede du umiddelbart efter, du afsluttede folkeskolen? (Hvis du har taget de sidste r af din folkeskoleuddannelse p efterskole, skal du krydse af, hvad du lavede umiddelbart efter efterskolen) ? Ungdomsuddannelse ? Lnnet arbejde ? Frivilligt arbejde ? Ledig ? Var p hjskole ? Specialefterskole ? Andet: ________________________________________________________________ ______________________________________________________________________ ______________________________________________________________________ De nste sprgsml handler om dit skoleforlb: 11. Hvor mange rs undervisning har du fet i folkeskolen? Nr vi sprger til antal undervisningsr i folkeskolen, mener vi antal r fra 1. til 10. klasse. Hvis du har taget 8., 9. eller 10. klasse p en efterskole, skal du tlle dem med. ? Under 7 rs skolegang ? 8 rs skolegang ? 9 rs skolegang ? 10 rs skolegang ? 11 rs skolegang 12. Har du taget 11. klasse? ? Ja ? Nej 13. Er dit folkeskoleforlb foreget i: ? En "almindelig" klasse p en kommunal folkeskole ? En center-/specialklasse p en kommunal folkeskole ? En specialskole ? En privatskole ? En efterskole 14. Har du haft flere forskellige skift i skoleform? Ved skift i skoleformen mener vi, om du fx frst har get i en "almindelig" klasse p en kommunal folkeskole og dernst er skiftet til en specialskole. ? Ja ? Nej Hvis du har svaret ja i sprgsml 14, skal du g videre til sprgsml 15. Ellers skal du g videre til sprgsml 17. 15. Jeg har modtaget folkeskoleundervisning i: ? "Almindelig" klasse p en kommunal folkeskole ? En center-/specialklasse p en kommunal folkeskole ? En specialskole ? En privatskole ? En efterskole og dernst p en ? "Almindelig" klasse p en kommunal folkeskole ? En center-/specialklasse p en kommunal folkeskole ? En specialskole ? En privatskole ? En efterskole Jeg har skiftet skoleform flere gange. Antal gange: _______ Jeg var _________ r og gik i ________ klasse, da jeg skiftede skole Jeg var _________ r og gik i ________ klasse, da jeg skiftede skole Jeg var _________ r og gik i ________ klasse, da jeg skiftede skole Hvorfor skiftede du skole? ____________________________________________________ __________________________________________________________________________ __________________________________________________________________________ __________________________________________________________________________ __________________________________________________________________________ 16. Hvis du har haft andre former for skoleskift end de, der er beskrevet i sprgsml 15, m du gerne beskrive hvilke: ____________________________________________________________________________ ____________________________________________________________________________ ____________________________________________________________________________ ____________________________________________________________________________ ____________________________________________________________________________ ____________________________________________________________________________ 17. Var din folkeskole fysisk tilgngelig? (dvs. kunne du frdes p skolen sammen med dine kammerater?) ? Ja ? Nej ? Ved ikke 18. Havde du brug for "hjlpemidler" i forbindelse med undervisningen i folkeskolen, specialskolen, privatskolen, efterskolen mv.? ? Ja ? Nej Hvis ja, m du gerne oplyse hvilke: (St gerne flere krydser) ? Srlig computer ? Brbar computer ? Personlig hjlp ? Sekretrhjlp ? Stttepdagog ? Talemaskine ? Dobbelt bogst (et st hjemme og et p skolen) ? Kontorstol / borde / stole ? Nedsat undervisningstid ? Behov for udvidelse af sygefravr ? Andet: ________________________________________________________________ ______________________________________________________________________ ______________________________________________________________________ 19. Havde du mulighed for at deltage i det sociale liv p skolen, herunder ekskursioner, lejrskoler etc. ? Ja ? Nej ? Ved ikke Hvis nej, m du meget gerne uddybe hvorfor: ___________________________________________________________________________ ___________________________________________________________________________ ___________________________________________________________________________ Sprgsml om din uddannelses- og erhvervsvejledning i folkeskolen: 20. Har der vret en uddannelsesplan for, hvad du skulle efter folkeskolen? ? Ja ? Nej ? Ved ikke Hvis du har svaret ja i sprgsml 20, skal du g videre til sprgsml 21. Ellers skal du g videre til sprgsml 21b. 21. I hvilken grad fulgte du den skriftlige plan, da du skulle videre fra skolen? ? I hj grad ? I nogen grad ? I ringe grad ? Slet ikke ? Ved ikke 21 b. Har du haft en individuel samtale med en skole/ungdomsvejleder? ? Ja ? Nej ? Ved ikke 22. Har du fet erhvervs- og uddannelsesvejledning i klassen sammen med de andre elever? ? Ja ? Nej ? Ved ikke 23. I hvilken grad mener du, at din funktionsnedsttelse har vret et tema, der er taget nok hensyn til i den vejledning, du har fet i folkeskolen? ? I hj grad ? I nogen grad ? I ringe grad ? Slet ikke ? Ved ikke 24. Har du vret i erhvervspraktik i folkeskolen? ? Ja Antal gange ________ ? Nej 25. Arbejdspraktik. Hvis man fr specialundervisning i 8.-10. klasse, er der mulighed for at komme i en arbejdspraktik. Vi vil derfor gerne have dig til at besvare flgende: Fik du specialundervisning i 8., 9. eller 10. klasse? ? Ja ? Nej Hvis ja: Var du i arbejdspraktik? ? Ja ? Nej 26. Har du haft fritidsjob ved siden af folkeskolen? ? Ja ? Nej Hvis nej: Ville du gerne have haft et fritidsjob? ? Ja ? Nej Uddyb gerne hvorfor/hvorfor ikke: ____________________________________________ ___________________________________________________________________________ ___________________________________________________________________________ ___________________________________________________________________________ 27. I hvilken grad flte du, at folkeskolen forventede, at du fortsatte med en ungdomsuddannelse efter skolen? ? I hj grad ? I nogen grad ? I ringe grad ? Slet ikke ? Ved ikke De flgende sprgsml drejer sig om undervisningen og eksamen fra folkeskolen: 28. Har du taget eksamen i alle fag fra folkeskolen? Her skal du kun svare, om du har eksamen i de fag, hvor der afholdes eksamen. ? Ja ? Nej ? Ved ikke 29. Hvis du ikke har taget eksamen i alle fag fra folkeskolen, vil vi gerne bede dig begrunde hvorfor: ___________________________________________________________________________ ___________________________________________________________________________ ___________________________________________________________________________ 30. Hvis du ikke har eksamen i alle fag fra folkeskolen, skriv venligst hvilke fag, du mangler eksamen i: ___________________________________________________________________________ ___________________________________________________________________________ ___________________________________________________________________________ De nste sprgsml drejer sig om dig selv og andre mennesker: 31. Hvad/hvem havde betydning for, hvad du skulle lave lige efter folkeskolen? Minimum 3 svar i prioriteret rkkeflge, hvor 1 er den vigtigste. __Egne nsker for valg af fremtid __Dine klassekammeraters valg __Dine venners valg __Dine forldres rdgivning __Dine lreres rdgivning __Din erhvervsvejleders rdgivning __Kuratoren i kommunen __Handicapkonsulenten i amtet De nste sprgsml handler om din overgang fra folkeskolen til uddannelse eller arbejde: 32. Hvor godt et overblik havde du over de uddannelser, som i din situation kunne komme p tale? ? Srdeles godt ? Meget godt ? Mindre godt ? Ringe ? Ved ikke 33. Hvor godt et overblik havde du over dine jobmuligheder? ? Srdeles godt ? Meget godt ? Mindre godt ? Ringe ? Ved ikke 34. Dit ungdomsuddannelsesforlb Er du i gang med en ungdomsuddannelse? ? Ja ? Nej Har du afsluttet en ungdomsuddannelse? ? Ja ? Nej nsker du ikke en uddannelse? ? Ja ? Nej Hvis du ikke nsker en ungdomsuddannelse, m du meget gerne begrunde hvorfor:________ ___________________________________________________________________________ ___________________________________________________________________________ ___________________________________________________________________________ Hvis du er begyndt p/har afsluttet en ungdomsuddannelse, vil vi bede dig besvare sprgsml 36 og 37. Ellers fortsttes direkte til sprgsml 38. 35. Var/er ungdoms-uddannelsesinstitutionen fysisk tilgngelig? (dvs. kunne du frdes p uddannelsen sammen med dine kammerater) ? Ja ? Nej ? Ved ikke 36. Havde/har du brug for "hjlpemidler" i uddannelsessituationen? (her tnkes p ungdomsuddannelsen) ? Ja ? Nej Hvis ja, m du gerne oplyse hvilke: (Du m gerne stte flere krydser) ? Srlig computer ? Brbar computer ? Personlig hjlp ? Sekretrhjlp ? Stttepdagog ? Talemaskine ? Dobbelt bogst (et st hjemme og et p skolen) ? Kontorstol / borde / stole ? Nedsat undervisningstid ? Behov for udvidelse af sygefravr ? Andet: ________________________________________________________________ ______________________________________________________________________ 37. Hvor ofte talte du med dine forldre om, hvad der skulle ske efter folkeskolen? ? Ofte ? Jvnligt ? Sjldent ? Aldrig 38. Flte du, at dine forldre var bekymrede for dit valg af uddannelse, arbejde? ? I hj grad ? I nogen grad ? I ringe grad ? Slet ikke ? Ved ikke 39. Mener du, at der er noget ved overgangen fra folkeskolen, som burde vre anderledes? ? Ja ? Nej ? Ved ikke Du m gerne uddybe hvorfor: ___________________________________________________________________________ ___________________________________________________________________________ ___________________________________________________________________________ ___________________________________________________________________________ Du har nu vret igennem alle sprgsmlene i sprgeskemaet. Tusind tak for din deltagelse i vores undersgelse. Nedenfor (og p bagsiden) kan du frit sige din mening og uddybe dine svar om dine oplevelser og vurderinger af overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelse. Vi er meget interesserede i uddybende kommentarer om overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelse. Kommentarer kan ogs sendes som e-mail til: Lene Maj Pedersen lmp@clh.dk eller Lasse Michaelsen p lm@clh.dk. _________________________________________________________________ _______________ _________________________________________________________________ _______________ _________________________________________________________________ _______________ _________________________________________________________________ _______________ _________________________________________________________________ _______________ _________________________________________________________________ _______________ _________________________________________________________________ _______________ _________________________________________________________________ _______________ _________________________________________________________________ _______________ _________________________________________________________________ _______________ _________________________________________________________________ _______________ _________________________________________________________________ _______________ _________________________________________________________________ _______________ _________________________________________________________________ _______________ _________________________________________________________________ _______________ Tak for hjlpen Skemaet bedes tilbagesendt i vedlagte frankerede svarkuvert til Center for Ligebehandling af Handicappede Bredgade 25 F, 4. sal 1260 Kbenhavn K Bilag 2. Bilag 1 om grundskolens afsluttende prver til Bekendtgrelse nr. 351 af 19. maj 2005 om prver og afgangsprve i grundskolen og i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelse 1. Grundskolens afsluttende prver 1.1. Ved afslutningen af 9. klassetrin kan en elev aflgge grundskolens afgangsprve i hvert af fagene dansk, matematik, engelsk, tysk og fransk. Desuden kan eleven aflgge en afgangsprve, der omfatter fagene fysik/kemi, biologi og geografi, jf. dog nr. 1.5. 1) Hvis prven i et fag bestr af bde en mundtlig del og en eller flere skriftlige dele, er grundskolens afgangsprve frst aflagt, nr eleven har gennemfrt alle dele af prven. 1.2. Ved afslutningen af 8. klassetrin eller senere kan en elev i hvert af fagene hndarbejde, sljd og hjemkundskab aflgge grundskolens afgangsprve i maj-juni prvetermin, jf. dog nr. 1.5. Det er en betingelse, at eleven efter 7. klassetrin har fulgt undervisningen i et omfang, s undervisningens indhold opfylder kravene til prven. 1.3. Ved afslutningen af 10. klasse kan en elev, der har modtaget undervisning i henhold til grundskolelovens 8, stk.1-3 og stk.4, aflgge 10. klasse-prven i hvert af fagene dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk og fysik/kemi. Hvis prven i et fag bestr af bde en mundtlig del og en skriftlig del, kan de enkelte dele af prven afsluttes hver for sig. 1.4. Adgang til aflggelse af 10. klasse-prven er ikke betinget af, at eleven har aflagt grundskolens afgangsprve. Ved afslutningen af 10. klasse kan en elev aflgge grundskolens afgangsprve, jf. punkt 1.1. og 1.2., og afgangsprven i faget latin i maj- juni prvetermin, jf. dog punkt 1.5. 1.5. Afgrelse om aflggelse af prve trffes af eleven efter samrd med forldrene, jf. grundskolelovens 54, og skolen. Elevens meddelelse om hvorvidt der nskes aflagt prve, sker senest 7 kalenderdage fr frste skriftlige prvedag. Elever, der deltager i undervisningen i et fag, hvor skolens undervisning i faget afsluttes i december-januar, aflgger prve i denne prvetermin. En elev kan kun gennemfre prve i et fag en gang i et skoler. 1.6. Indstilling til prve som privatist efter grundskolelovens 14, stk.7, skal ske inden den 1. februar forud for maj-juni prvetermin og inden den 1. september forud for december-januar prvetermin. [1] Med overgang menes bevgelse fra et uddannelsestrin eller trin i livet til det nste [2] Grundskolen under t omfatter grundskoler, friskoler, private grundskoler og efterskoler [3] Med ungdomsuddannelse menes gymnasiale uddannelser (alment, hf-kursus, teknisk og handelsgymnasium, social- og sundhedsuddannelserne, erhvervsuddannelserne og produktionsskoler/egu) [4] Undersgelsen kan downloades p adressen: http://www.clh.dk/rapport/barntilvoksen/index.html [5] Undersgelsen kan downloades p adressen: http://www.clh.dk/rapport/skoleovergang/index.html [6] Undersgelsen kan downloades p adressen: http://www.clh.dk/rapport/overgang/overgang.pdf [7] Undersgelsen kan findes i centrets rlige status for ligebehandling af handicappede for 1999: http://www.clh.dk/beret/beret99/inde0007.htm#0002 [8] Rapporten "Dansk Handicappolitik i et internationalt perspektiv" kan downloades p http://www.ebst.dk/publikationer/byggeri/Dansk_handicappolitik_i_et_internationalt_p erspektiv/index.htm [9] Kan bl.a. ses p adressen http://www.velfaerd.dk/fileadmin/template/main/files/martsrapporter/rapport_- _globalisering.pdf [10] Nye ml - VK- regeringens handlingsplan II, 2005:16 [11] Nye ml - VK- regeringens handlingsplan II, 2005:18 [12] Et stort antal studerende begynder p en videregende uddannelse, men mange gennemfrer aldrig studiet. Selvom der ikke findes prcise data, s fastslr OECD, at et stort antal studerende med srlige uddannelsesmssige behov ikke fuldfrer de uddannelsesforlb, de pbegynder (OECD, 1997) [13] Se rapporten overgang fra barn til voksen - "Kunsten at flytte hjemmefra" p centrets hjemmeside: http://www.clh.dk/rapport/barntilvoksen/doc7.html#autoindex22 [14] Specialkonsulentordningen for bevgelseshandicap anfrer, at gruppen af mennesker med bevgehandicap i Danmark sknnes at udgre cirka 250.000 (Specialkonsulentordningen, 2000). Oplysninger om den statistiske opgrelsesmetode er imidlertid ikke oplyst, hvorfor opgrelse m tages med en vis forsigtighed [15] En rkke undersgelser har sammenlignet selvrapporterende funktionsevne p en rkke aspekter med lgers vurdering af funktionsevnen. Her har det vist sig, at respondenterne ofte angiver flere symptomer eller sygdomme ved lgesamtalen end ved interview. En forklaring kan vre, at symptomer, der normalt ikke tnkes over, frst bliver fremdraget i forbindelse med den lgelig-kliniske undersgelse (jf. Andersen, 1964;78). Se ogs Nord-Larsen, 1979 "At mle helbred", Bengtson, 1997 "Handicap og funktionshmning i halvfemserne" [16] Se fx Mehlbye, Rieper & Togeby, 1993 "Hndbog i evaluering" [17] Se fx Kjr Jensen, 1991 "Kvalitative metoder i anvendt samfundsforskning" [18] Der er tale om UU-Nord og UU-Holbk [19] Da stikprven er baseret p et ikke-sandsynlighedsudvalg, kan undersgelsen ikke sige noget om resultaternes genrealiserbarhed, da det ikke er muligt at afgre, om alle i undersgelsespopulationen har haft mulighed for at deltage i undersgelsen [20] Hardsyssel, Horne, Osted, og Faaborg Egnens efterskoler indvilligede i at udsende sprgeskemaet til tidligere elever [21] Det drejer sig om Muskelsvindfonden, Dansk Handicap Forbund og Rygmarvsbrokforeningen af 1988. Foreningen af unge med gigt, ogs kaldet Fnug, blev ogs kontaktet, men de havde ikke mulighed for at deltage [22] Programmet SPSS, "Statistical Package for the Social Sciences", er anvendt i analyse af de empiriske data (sprgeskemaerne) [23] De omtalte undersgelser fra AKF og Rambll Management vil blive inddraget i kapitel 4 [24] Jf. FN's standardregler om lige muligheder for handicappede, der er et centralt dokument i moderne international handicappolitik. Det blev vedtaget p FN's 48. generalforsamling den 20. december 1993 (resolution 48/96) [25] Fx Pisa undersgelserne fra 2000 og 2003 [26] Rapporten "Et frit valg? Unges overgang fra grundskole til ungdomsuddannelserne fra 2000" kan downloades p adressen http://www.akf.dk [27] Rapporten "Unges valg og veje i uddannelsessystemet", kan downloades p adressen http://www.akf.dk/dk2005/pdf/4aarefter_grundskolen.pdf [28] Rapporten "Forldre og vejledning" kan downloades p adressen http://www.ug.dk [29] Statistikken kan downloades p adressen; http://www.uvm.dk/cgi/printpage/pf.cgi [30] Finansloven 2006 anfrer, at alle unge skal gennemfre en ungdomsuddannelse - og mindst 85% i 2010 og 95% i 2015. Og mindst 45% skal gennemfre en videregende uddannelse i 2010 og 50% i 2015. Finanslovsforslaget 2006 - Klar til fremtiden - kan downloades p adressen: http://www.fm.dk/1024/visPublikationesForside.asp?artikelID=7639 [31] Sprgsmlet vedrrende den sociale arv er ikke et tema i denne undersgelse. I stedet henvises til undersgelser omhandlede dette emne, fx Socialministeriets "Vidensopsamling om social arv" 2003, Socialforskningsinstituttets "Social arv" fra 1999 [32] Lovbekendtgrelsen nr. 452 af 4. juni 1996 om uddannelses- og erhvervsvejledning 1, stk. 1 [33] Lovbekendtgrelsen nr. 452 af 4. juni 1996 om uddannelses- og erhvervsvejledning 1, stk. 2 [34] 2002-2003, L104 Forslag til lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv, almindelige bemrkninger, afsnit 4, Mlgrupper [35] Lov nr. 298 af 30. april 2003 om vejledning om valg af uddannelse og erhverv [36] 2002-2003, L104 Forslag til lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv [37] De 13% angiver, at de har funktionsnedsttelserne Achondroplasi, Myasthenia Gravis, Hunter Syndrom, Dysmeli, Friedrichs Ataxi, Ondines Syndrom og Osteogenesis Inperfecto [38] Det er vigtig at vre opmrksom p, at der i sprgeskemaet var mulighed for at afkrydse flere muligheder [39] Det er vrd at erindre lseren om, at det ikke er muligt at drage entydige reprsentative konklusioner p baggrund af de kvalitative interview. Interviewene kan alene opridse tematikker og konflikter, som vi mener, har en vis generel karakter. Formlet med de udvalgte citater har hovedsageligt vret gennem deres udsagn at prsentere den situation og sammenhng, de unge str over for i overgangsprocessen [40] 4% angiver, at de henholdsvis har get 7 og 8 r i skole [41] Fysisk tilgngelighed p folkeskoler, En undersgelse af danske folkeskolers tilgngelighed for krestolsbrugere. Center for Ligebehandling af Handicappede, 1995 og Tilgngelighed til folkeskoler - fire bestemmelser fra bygningsreglementet om tilgngelighed, Center for Ligebehandling af Handicappede, januar 2003 [42] Der har vret mulighed for at stte kryds i mere flere af de opliste hjlpemidler m.v. [43] Da tallene er sm for de respondenter, som har get i center-/specialeskole, har vi valgt ikke at fremstille dem i %, da det i s fald kan give anledning til misforstelse. [44] VUC, daghjskole, diverse kurser mv. [45] Nr ingen af respondenterne endnu har gennemfrt en videregende uddannelse, hnger det formentlig sammen med mlgruppen for undersgelsen, nemlig er de 16- 25-rige [46] 4 respondenter svarer "ved ikke" [47] Bekendtgrelse nr. 896 af 22. september 2000 om grundskolens specialundervisning og anden specialpdagogisk bistand, 9, stk. 5 og stk. 6 [48] Her dkker betegnelsen "lntilskud" bde personer, der i sprgeskemaet har afkrydset "ansat med lntilskud", samt personer der er ansat i fleksjob og frtidspensionister ansat med lntilskud [49] Respondenterne anfrer under "anden hovedbeskftigelse" kommunal aktivering, arbejdsls, egen virksomhed, beskyttet vrksted og kontanthjlp som de primre kategorier. Hvem disse unge prcis er, str desvrre hen i det uvisse [50] Ansatte med lntilskud dkker over en bred vifte af forskellige forsrgelsesmuligheder, blandt andet kontanthjlp