Baggrund for undersøgelsen
 
     

Baggrund for undersøgelsen

De problemer forskellige grupper af handicappede har i forbindelse med adgang til informationen på hjemmesider er derudover blevet beskrevet i en grundig rapport fra en arbejdsgruppe under Forskningsministeriet om grafiske brugergrænseflader, fra februar 1998.

I "Information til tiden" fra efteråret 1997 anbefales det (anbefaling 5) at udnytte de muligheder, der er i den nye informationsteknologi, for at lave selvbetjeningssystemer, hvor borgerne selv kan sammensætte den information, de har brug for - systemer, der bør tilrettelægges, så de kan bruges af alle. Det slås også fast, i anbefaling 12, at myndighederne ved udgivelser i elektronisk form bør sørge for, at de er tilgængelige for synshandicappede.

Tilsvarende bliver der i "Handling gi'r forvandling" lagt op til at kravet, om at alle statslige myndigheder har etableret en hjemmeside pr. 1. januar 1998, vil blive fulgt op af initiativer til sikring af tilgængeligheden. Initiativ 2.3 i handlingsplanen afsluttes således med disse ord: "Forskningsministeriet tager initiativ til at få udarbejdet en vejledning om web-design, der følger en standard, så også mennesker med synshandicap kan anvende hjemmesiderne".

Disse anbefalinger er i overensstemmelse med FNs standardregler om lige muligheder for handicappede, som stiller krav om at offentlige informationssystemer skal være universelt tilgængelige. Her hedder det i regel nr. 5 b, om adgang til oplysning og kommunikation, at: "De enkelte lande bør sikre, at nye EDB-styrede oplysnings- og servicesystemer, der tilbydes den almene befolkning, enten gøres umiddelbart tilgængelige eller tilpasses, så de er tilgængelige for mennesker med handicap".

Pointen med universelt design eller universel tilgængelighed består i at sikre sig, at systemerne udformes således, at de uden modifikationer kan betjenes af alle - også af mennesker med handicap. Universelt design af informationsteknologiske løsninger skal ikke forstås som et universalmiddel, der kan overflødiggøre alle handicapkompenserende hjælpemidler; men det kan medvirke til, at informationssystemerne kan spille sammen med de selvsamme hjælpemidler. Det betyder i denne sammenhæng, at informationen på hjemmesiden let skal kunne transformeres, så den kan tilgås med andre medier end de sædvanlige: mus og grafisk brugerflade. Det kan for eksempel være gennem omdannelse af tekst til syntetisk tale, eller ved at sikre at man kan navigere på hjemmesiden med tastaturet.

Universelt designede hjemmesider vil på sigt indebære den fordel, at de gør det både lettere og billigere for det offentlige at kommunikere med borgerne - også borgere med handicap - uden at skulle lave forskellige særtjenester for at være sikre på at nå ud til alle. Men det er også en forudsætning for, at handicappede kan deltage i det moderne informationssamfundsliv på lige fod med andre.

En ny trend på nettet er, at man skal kunne få adgang til sin e-mail og surfe med en telefon, sådan at man ringer til et telefonnummer og får læst den side, man er interesseret i, op med syntetisk tale. En udmærket idé, hvis man for eksempel kører i bil samtidig. Men for at dette kan lade sig gøre, skal der være taget højde for nøjagtig de samme krav til hjemmesidens design, som i denne undersøgelse - ellers kan den ikke læses op af talesyntesen. De teknologier, der bruges til at gøre nettet tilgængeligt for handicappede, indebærer således store potentialer for alle, og ikke kun for handicappede.

Center for Ligebehandling af Handicappede Version 1 den 7. december 1998
Denne publikation findes på adressen: http://www.clh.dk/rapport/hjemmesider
Copyright (c) Center for Ligebehandling af Handicappede