Forord

"The power of the Web is in its universality. Access by everyone regardless of disability is an essential aspect." (Webbets styrke ligger i at det er universelt. Adgang for alle og enhver uanset handicap er et væsentligt aspekt).

Sagt af Tim Berners-Lee. Manden, der opfandt World Wide Web.

Der synes ellers at være bred enighed i det politiske system om, at handicappede bør have en reel adgang til at kunne modtage information på internettet på lige fod med ikke-handicappede. FNs standardregler om lige muligheder for handicappede, som Danmark har tilsluttet sig i 1993, stiller krav om at offentlige informationssystemer skal udformes, så de er universelt tilgængelige, dvs. så også mennesker med handicap kan bruge dem. Og herhjemme har Forskningsministeriet i adskillige handlingsplaner lagt op til, at der skal tages initiativer for at fremme denne universelle tilgængelighed.

Center for Ligebehandling af Handicappede har derfor i løbet af efteråret 1998 lavet en undersøgelse af 144 offentlige hjemmesiders tilgængelighed for mennesker med handicap.

Der er benyttet et amerikansk program "Bobby" til at udføre testen. Bobby gennemløber hjemmesiden og nogle af de ting, som primært giver problemer, er grafikken. Når der er grafik på en hjemmeside, så skal der være en tekst til grafikken, som fortæller, hvad den forestiller, eller hvad den fører videre til, når man klikker på den. Når blinde får læst en hjemmeside op via en talesyntese, så hjælper det ikke meget, når der ikke er nogen tekst, der forklarer hvad billedet forestiller, eller hvis teksten blot fortæller at billedet hedder "image.gif (7.300 bytes)".

De fleste af de fejl, som giver problemer med tilgængeligheden, er af en sådan karakter, at de er meget lette at rette. Og heldigvis er hjemmesider ikke lige så dyre at lave om, hvis de er bygget forkert, som huse. Men ved at overholde nogle basale tilgængeligheds-spilleregler, når man udformer sin hjemmeside, kan man undgå meget af det reparationsarbejde, man ellers skal lave bagefter.

Kolding og Justitsministeriet deler førstepladsen

På det statslige område er det Justitsministeriet, der løber med førstepladsen. Justitsministeriets hjemmeside er meget tæt på det perfekte, og får hele 98,8% af deres websider godkendt. Mange andre ministerier følger tæt efter Justitsministeriet, blandt andet Undervisningsministeriet og Finansministeriet, med henholdsvis 95 %'s godkendelse og 97,6%'s godkendelse. Finansministeriet har dog - ligesom Kolding kommune - problemer med sin forside, som er spækket med tilgængelighedsfejl.

De statslige hjemmesider er generelt de mest problemfrie, men der er desværre også et par statslige hjemmesider, der er under al kritik, og ikke får godkendt en eneste webside. Det gælder blandt andet Socialministeriets og Forsvarsministeriets.

På det amtslige område er det Frederiksborg amt, der får bundkarakter med en meget stor hjemmeside, hvor ingen websider bliver godkendt i testen.

Undersøgelsen afdækker et stort problem med tilgængeligheden til offentlige hjemmesider, som bør give anledning til eftertanke hos dem, der er ansvarlige for offentlig information, herunder kommunikation og formidling via internet.

Undersøgelsen er blevet til i samarbejde med følgende organisationer, som hermed takkes for deres deltagelse i sammenlagt 4 møder, hvor undersøgelsens forudsætninger og metode er blevet diskuteret:

• De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI)
• De Samvirkende Invalideorganisationers Ungdom (DSI-U)
• Videncenter for Synshandicap
• Center for Tilgængelighed
• Danmarks Blindebibliotek
• Instituttet for Blinde og Svagsynede
• Dansk Blindesamfund
• Danske Døves Landsforbund
• Foreningen af Danske DøvBlinde
• Dansk Handicapforbund
• Landsforeningen LEV
• Hjernesagen
• Statens Information.

Indledning

Formålet med undersøgelsen er, at gøre de aktører, der bestemmer hvorledes offentlige hjemmesider opbygges, opmærksomme på, at der er et problem, de bør forholde sig til. Der er mange, der har indflydelse på udformningen af hjemmesiderne, men her tænkes især på beslutningstagere i informationsafdelingerne og web-designere - henholdsvis folk fra IT afdelingerne i de forskellige myndigheder og folk fra de web-bureauer, der laver mange af de offentlige hjemmesider. Det er vigtigt, at beslutningstagerne stiller krav til dem, der foretager selve udviklingsarbejdet, om at resultatet skal være tilgængeligt for handicappede. Og her skal det understreges, at tilgængelige hjemmesider ikke nødvendigvis er kedelige at se på - og heller ikke nødvendigvis er meget dyre at udvikle.

Baggrund for undersøgelsen

De problemer forskellige grupper af handicappede har i forbindelse med adgang til informationen på hjemmesider er derudover blevet beskrevet i en grundig rapport fra en arbejdsgruppe under Forskningsministeriet om grafiske brugergrænseflader, fra februar 1998.

I "Information til tiden" fra efteråret 1997 anbefales det (anbefaling 5) at udnytte de muligheder, der er i den nye informationsteknologi, for at lave selvbetjeningssystemer, hvor borgerne selv kan sammensætte den information, de har brug for - systemer, der bør tilrettelægges, så de kan bruges af alle. Det slås også fast, i anbefaling 12, at myndighederne ved udgivelser i elektronisk form bør sørge for, at de er tilgængelige for synshandicappede.

Tilsvarende bliver der i "Handling gi'r forvandling" lagt op til at kravet, om at alle statslige myndigheder har etableret en hjemmeside pr. 1. januar 1998, vil blive fulgt op af initiativer til sikring af tilgængeligheden. Initiativ 2.3 i handlingsplanen afsluttes således med disse ord: "Forskningsministeriet tager initiativ til at få udarbejdet en vejledning om web-design, der følger en standard, så også mennesker med synshandicap kan anvende hjemmesiderne".

Disse anbefalinger er i overensstemmelse med FNs standardregler om lige muligheder for handicappede, som stiller krav om at offentlige informationssystemer skal være universelt tilgængelige. Her hedder det i regel nr. 5 b, om adgang til oplysning og kommunikation, at: "De enkelte lande bør sikre, at nye EDB-styrede oplysnings- og servicesystemer, der tilbydes den almene befolkning, enten gøres umiddelbart tilgængelige eller tilpasses, så de er tilgængelige for mennesker med handicap".

Pointen med universelt design eller universel tilgængelighed består i at sikre sig, at systemerne udformes således, at de uden modifikationer kan betjenes af alle - også af mennesker med handicap. Universelt design af informationsteknologiske løsninger skal ikke forstås som et universalmiddel, der kan overflødiggøre alle handicapkompenserende hjælpemidler; men det kan medvirke til, at informationssystemerne kan spille sammen med de selvsamme hjælpemidler. Det betyder i denne sammenhæng, at informationen på hjemmesiden let skal kunne transformeres, så den kan tilgås med andre medier end de sædvanlige: mus og grafisk brugerflade. Det kan for eksempel være gennem omdannelse af tekst til syntetisk tale, eller ved at sikre at man kan navigere på hjemmesiden med tastaturet.

Universelt designede hjemmesider vil på sigt indebære den fordel, at de gør det både lettere og billigere for det offentlige at kommunikere med borgerne - også borgere med handicap - uden at skulle lave forskellige særtjenester for at være sikre på at nå ud til alle. Men det er også en forudsætning for, at handicappede kan deltage i det moderne informationssamfundsliv på lige fod med andre.

En ny trend på nettet er, at man skal kunne få adgang til sin e-mail og surfe med en telefon, sådan at man ringer til et telefonnummer og får læst den side, man er interesseret i, op med syntetisk tale. En udmærket idé, hvis man for eksempel kører i bil samtidig. Men for at dette kan lade sig gøre, skal der være taget højde for nøjagtig de samme krav til hjemmesidens design, som i denne undersøgelse - ellers kan den ikke læses op af talesyntesen. De teknologier, der bruges til at gøre nettet tilgængeligt for handicappede, indebærer således store potentialer for alle, og ikke kun for handicappede.

Undersøgelsens metode

En væsentlig del af de problemer vi kender, relaterer sig til blinde og svagsynedes brug af hjemmesider, men også andre handicapgrupper kan have problemer. Typiske problemer kan være, at hjemmesiden er designet på en sådan måde, at den ikke kan anvendes sammen med blindes tale- eller punktudstyr, at der bruges lyd, som ikke forklares i tekst m.v. Hjemmesider, der ikke kan betjenes via tastaturet, men kun med mus, er et andet typisk problem. Den måde, hvorpå hjemmesiderne rent sprogligt og layoutmæssigt udarbejdes, har også indflydelse på hvor forståelig informationen er, og hvor let den er at finde rundt i. Her kan der med fordel arbejdes med sproget, ligesom relevant grafik kan hjælpe til at gøre informationen tilgængelig for mennesker med læse- eller forståelseshandicap.

Informationer og oplysninger om forskellige handicapgruppers problemer med hjemmesider indsamles løbende af et internationalt konsortium World Wide Web Consortiet (W3C), som har iværksat et særligt tilgængelighedsinitiativ: Web Accessibility Initiative (WAI). WAI har deltagere i en lang række lande i verden - også i Danmark - og har i løbet af 1998 offentliggjort udkast til globale retningslinier for udvikling af tilgængelige hjemmesider. Det er WAI's retningslinier for tilgængeligt web-design (frigivet pr. 21. juli 1998), der ligger til grund for undersøgelsen.

Hjemmesider er i dag så omfattende, at det er en uoverkommelig opgave at foretage en manuel gennemgang af dem. De største offentlige hjemmesider er på op imod 2.000 sider eller flere. Derfor er der benyttet et specielt testprogram - Bobby - som på grundlag af WAI-retningslinierne kan teste hjemmesider automatisk. Sideløbende er enkelte hjemmesider pillet ud og gennemgået grundigere.

En test med Bobby-programmet resulterer i en rapport, som i detaljer redegør for de fejl, programmet har fundet i hjemmesiden ved at vurdere den op mod en del af WAI-retningslinierne.

Fejlene er opdelt i 3 typer efter hvor alvorlige de er:

Prioritet 1 fejl, er fejl, som skal rettes for at én eller flere handicapgrupper overhovedet kan få adgang til informationerne i dokumentet.

Prioritet 2 fejl, er fejl, som bør rettes for at det ikke skal være unødigt svært for en eller flere handicapgrupper at få adgang til informationerne i dokumentet.

Prioritet 3 fejl, er fejl, som bør rettes for at gøre det lettere for en eller flere handicapgrupper at få adgang til informationen i dokumentet.

For at blive godkendt i Bobby-testen forudsættes det, at der ikke forekommer prioritet 1 fejl. Ligebehandlingscentrets og Det Centrale Handicapråds hjemmesider er f.eks. Bobby-godkendte. Ved besøg på disse sider kan man forvisse sig om, at en handicaptilgængelig hjemmeside ikke ser anderledes ud end en hvilken som helst anden hjemmeside.

Bobby-testen finder kun de tilgængelighedsfejl, som har at gøre med den tekniske opbygning af hjemmesiden. Hjemmesidens layout og sproglige udformning, som kan påvirke tilgængeligheden blandt andet for læse- eller forståelseshandicappede, indgår ikke i testen.

De fleste hjemmesider er opbygget efter en "træstruktur", bestående af en hovedindgangsdør (en menuside), som rummer informationer om, hvad der i øvrigt findes på hjemmesiden. Fra indgangsdøren vælger man sig frem til underlæggende menuer, indtil man når det dokument man har brug for.

Et eksempel:

Ved at skrive adressen www.folketinget.dk når man frem til Folketingets hjemmeside. Ved hovedindgangsdøren kan man vælge mellem forskellige menupunkter bl.a. dokumenter. Vælger man dokumenter får man en ny menu, som indeholder nye valgmuligheder bl.a. Beslutningsforslag, Spørgsmål og svar i Folketingssalen, Ministerredegørelser. Vælger man Ministerredegørelser får man en ny menu, som indeholder alle de redegørelser, der er givet til Folketinget i folketingsåret bl.a. R1: Statsministerens åbningsredegørelse. Vælger man den får man selve teksten fra åbningstalen på skærmen.

Det betyder, at selve hoveddøren og dernæst de underlæggende menusider er de mest kritiske ud fra en tilgængelighedssynsvinkel. Er man ikke i stand til at orientere sig på menusiderne, så når man ikke frem til de egentlige informationer.

Det ligger samtidig i en hjemmesides logik, at netop hoveddøren og menusiderne er de mest forarbejdede sider. Det er ved hoveddøren, myndigheden eller institutionen præsenterer sig selv og organiseringen og struktureringen af hoved- og menusider er afgørende for brugerens oplevelse af hjemmesidens funktionalitet. Når man kommer ned på dokumentniveau, så er der blot tale om "simple" og ret uforarbejdede tekstsider.

Som det fremgår af undersøgelsens resultater nedenfor, så er det desværre helt gennemgående, at de virkelige alvorlige fejl findes på hoveddøren og på de underliggende menusider.

I undersøgelsen indgår i alt 110 kommunale hjemmesider, nemlig 109 kommuners officielle hjemmesider og Kommunerenes Landsforenings hjemmeside. Der indgår 14 amtslige hjemmesider, nemlig 13 amters officielle hjemmesider og Amtsrådsforeningens hjemmeside. De undersøgte hjemmesider omfatter de kommunale og amtskommunale hjemmesider, som var på nettet i august og september 1998 i følge den oversigt Kommunernes Landsforening vedligeholder over kommunale hjemmesider og Amtsrådsforeningens oversigt over amtslige hjemmesider. Undersøgelsen medtager ikke hjemmesider, som drives af kommunale eller amtskommunale institutioner.

I undersøgelsen indgår også 17 ministerielle hjemmesider og hjemmesiderne fra Statens Information, Retsinformation og Folketinget. De tre sidstnævnte er valgt ud fra et væsentlighedskriterium. Såvel Statens Information, Retsinformation og Folketingets hjemmesider er så centrale kilder til informationer om borgernes rettigheder og pligter, at det efter Centrets opfattelse bør indebære en særlig forpligtelse til at sikre tilgængelighed.

Lidt ordforklaring

• Begrebet hjemmeside refererer til hele det system af forsider, menusider og tekstsider, som ligger under en given web-adresse, f.eks. www.folketinget.dk. Den engelske betegnelse herfor er homepage eller web-site.
• Begrebet en webside refererer til en enkelt menu- eller tekstside på en hjemmeside.
• Begrebet forside eller hoveddør refererer til det skærmbillede, som præsenterer kommunen, amtet eller den statslige institution, når man går ind på hjemmesiden.

Undersøgelsens resultater

Ingen af de testede hjemmesider har opnået fuld godkendelse, men Justitsministeriets hjemmeside er meget tæt på at bestå testen. Folketinget, Justitsministeriet, Miljøministeriet, Forskningsministeriet, Undervisningsministeriet, Sønderjyllands amt, og Spøttrup kommune får umiddelbart godkendt deres forsider af testen. Alle andre hjemmesider indeholder fejl på forsiden, som gør, at de ikke kan godkendes. Det betyder, at kun godt 4,8% af de undersøgte hjemmesider har en tilgængelig hovedindgang.

De kommunale hjemmesider

I den kommunale del af undersøgelsen er der undersøgt i alt 5.081 websider. Af disse 5.081 websider godkendes 1.169. Opgjort pr. kommune, giver dette et gennemsnit på 25,8% godkendte websider.

Kun 5 (!) kommuner får godkendt 75% eller flere af deres websider. Kolding kommune får, som den højest rangerende kommune, godkendt over 90% af sine websider. Desværre er forsiden en af de tre websider, som ikke godkendes.

31 ud af de 110 kommunale hjemmesider, får ikke godkendt en eneste webside.

Nedenfor er vist grafisk, hvor mange kommuner, der ikke får nogen websider godkendt, hvor mange, der får godkendt 0 - 25%, 25 - 50%, 50 - 75% og endelig hvor få, der får godkendt over 75% af deres websider.

Det samlede antal kategori 1 fejl udgør 22.418 fordelt på 5.081 websider. Det svarer i gennemsnit til 4,5 tilgængelighedsfejl på hver enkelt webside.

Disse tal er ganske markante og helt entydige. I praksis betyder det, at der er forsvindende få kommunale hjemmesider, der er tilgængelige for handicappede.

De amtskommunale hjemmesider

I den amtskommunale del af undersøgelsen er der testet i alt 5.778 websider. Af disse 5.778 websider godkendes 3.259. Opgjort pr. amt, giver dette et gennemsnit på 39% godkendte websider. Amterne har med andre ord et lidt mindre problem end kommunerne.

3 amter får godkendt 75% eller flere af deres websider. Vejle amt får, som den der rangerer højest, godkendt 94,4% af sine sider tæt fulgt af Århus Amt med 89,2%, hvorefter Roskilde amt, som får godkendt 85,3% af sine websider. De tre amter har kun h.h.v. 0,1, 0,4 og 0,3 fejl pr. webside. Men desværre godkendes hverken Vejle, Århus eller Roskilde amters forside, ligesom der er problemer med de underliggende menusider.

1 amt - Frederiksborg amt - får ikke godkendt en eneste webside. Hele 6 amter får godkendt mindre end 25% af deres websider.

Nedenfor er vist grafisk, hvordan amterne fordeler sig på skalaen fra ingen godkendte og op til over 75% godkendte websider.

Der er fundet i alt 18.083 kategori 1 fejl på de 5.788 sider. Det er et gennemsnit på 3,7 fejl pr. side. Igen et noget lysere billede end det vi har set hos kommunerne.

De statslige hjemmesider

Men på en række områder er problemerne væsentligt mindre for de statslige hjemmesider. 6 ministerier og Statens Information får således godkendt tæt på eller over 90% af deres websider. Justitsministeriet får således godkendt 98,8% af samtlige sider og er således meget tæt på det perfekte. Undervisningsministeriet får godkendt 95% af samtlige websider - herunder også forsiden og kommer dermed også tæt på det optimale. Miljøministeriet, som har arbejdet bevidst med at forbedre tilgængeligheden på sin hjemmeside, får godkendt 86,4% af samtlige websider. Finansministeriet får godkendt 97,6% af samtlige websider, men desværre ikke forsiden. Kulturministeriet får godkendt 91%, Indenrigsministeriet 87,9% og Statens Information 87% af sine websider. Forskningsministeriet får godkendt sin forside og 82% af samtlige websider.

Nedenfor vises grafisk, hvordan de statslige hjemmesider fordeler sig på skalaen fra ingen godkendte til over 75% godkendte websider.

Som det fremgår af grafen, er resultaterne på det statslige område samlet i begge ender af skalaen, mens der ikke er så mange i midten: 8 af de testede hjemmesider (40%) ligger i den meget tilgængelige ende (over 75% godkendte), mens 10 (50%) ligger under 25% godkendte websider.

Som nævnt får Justitsministeriet godkendt 164 websider ud af 166 og der er kun 2 fejl på hele ministeriets hjemmeside, som ifølge testen skal rettes for at gøre den fuldt tilgængelig.

Finansministeriet får godkendt 329 websider ud af 336. På de resterende 7 ikke-godkendte websider (som er forsiden og underliggende menusider) findes der imidlertid hele 79 graverende tilgængelighedsfejl. Her er den klassiske og meget udbredte fejl, at man anvender navigeringsknapper med grafisk fremstillet tekst uden at forsyne dem med alternative tekstbeskrivelser. Uden adgang til det grafiske miljø, er det således umuligt at komme videre ind i systemet, og hvis man forsøger at følge et link, er det ikke til at vide på forhånd, hvor man havner henne.

Socialministeriet og Forsvarsministeriet får godkendt 0 websider. Arbejdsministeriet, Erhvervsministeriet og Sundhedsministeriet får hver godkendt 1 webside. Og her er der tale om store komplekse hjemmesider med alskens information.

Konklusioner

Ingen af de analyserede hjemmesider består tilgængelighedstesten fuldt ud. Men Justitsministeriet kommer meget tæt på.

Kun 7 (!) ud af 144 testede hjemmesider får umiddelbart godkendt forsiden.

Justitsministeriet, Miljøministeriet, Undervisningsministeriet og Finansministeriet samt Vejle amt, Århus amt, Roskilde amt og Kolding kommune kan ved en meget begrænset indsats gøre deres hjemmesider fuldt tilgængelige.

Og selv de kommuner, amter og statslige institutioner, som opnår meget dårlige ratings i undersøgelsen, vil med relativt små midler kunne forbedre tilgængeligheden markant.

Det er i langt de fleste tilfælde de samme fejl, der begås fra hjemmeside til hjemmeside. Og den alt dominerende fejl består i, at hjemmesiderne ikke har alternative tekster til billeder og knapper eller at der benyttes frames på en måde, som ikke gør det muligt at danne sig et overblik over siderne. Det er fejl, som teknisk set er lette at rette - men det er samtidig fejl, som gør hjemmesiden fuldstændig ubrugelig for mennesker, der er afhængige af at få teksten læst op med talesyntese.

Beder man en talesyntese læse Finansministeriets hjemmeside op, så lyder den eneste information på forsiden sådan her:

"Client side image map - Produceret af Netbureauet"

I sig selv en interessant information, men næppe det budskab, der ønskes formidlet. Slår man grafik fra i sin browser, fremkommer denne information:

En sådan hjemmeside kan sammenlignes med et nybygget hus, hvor bygningsreglementet er overholdt til punkt og prikke, dvs. der er elevator til alle etager, som overholder kravene til bredde, dybde og placering af betjeningsgreb, handicaptoiletter forefindes sammen med de øvrige toiletter, og der er ingen niveauspring, der ikke kompenseres via rampe eller lift. Men for at leve op til æstetiske krav i tiden, har man valgt at lave indgangsdøren så smal, at mennesker, der benytter kørestol, ikke kan komme ind ad den.

Til sammenligning vises Justitsministeriets hjemmeside her, med grafikken slået fra:

Opfølgning på undersøgelsen

Center for Tilgængelighed har i løbet af sommeren 1998 etableret et område under deres hjemmeside om internet tilgængelighed, som indeholder en grundig gennemgang af problemstillingen samt en dansk udgave af centrale dele af de globale retningslinier, som er under udvikling indenfor rammerne af World Wide Web Consortiets (W3C) tilgængeligheds initiativ (Web Accessibility Initiative). Det er imidlertid en ressourcekrævende opgave at holde denne hjemmeside ajour, idet der løbende sker ændringer af WAI arbejdsgruppens arbejdspapirer.

Der foreligger derudover en relativt kortfattet vejledning "Skriv så det kan ses og høres" fra Videncenter for Synshandicap, som er fremstillet i januar 1998 i et samarbejde mellem DSI, Dansk Blindesamfund og Center for Ligebehandling af Handicappede. Derudover har Danmarks Blindebibliotek og firmaet Sensus også lavet checklister med anvisninger i, hvordan hjemmesider bør designes, så de er tilgængelige for handicappede.

Kommunernes Landsforening har i løbet af 1998 lavet en vejledning i at lave hjemmesider, som også kommer ind på tilgængelighedsproblemstillingen. Der er her gengivet en tidlig udgave af "Skriv så det kan ses og høres".

Statens Information har i 1997 etableret standarden "Netpublikationer", som alle statslige elektroniske publikationer skal følge. Dertil er der i sommeren 1998 frigivet et hjælpeprogram, specielt beregnet til at lette arbejdet med at få statslige publikationer til at overholde disse retningslinier. Det er meningen, at Statens Information i løbet af 1999 skal lave en tilsvarende vejledning i hjemmesidedesign, som blandt andet skal indfri det ovenfor omtalte initiativ fra Forskningsministeriets handlingsplan fra 1997. Resultatet imødeses med spænding.

Referencegruppen, der har fulgt denne undersøgelse er enig om at anbefale, at det ikke er hensigtsmæssigt at vedligeholde en særskilt dansk standard på området, men at det er bedre at lægge sig opad - og påvirke - det arbejde der laves i W3C konsortiets tilgængelighedsinitiativ.

Der er idag flere web-bureauer, som er ved at få øjnene op for, at det er vigtigt, at lave hjemmesider der er tilgængelige for handicappede - den første fase i web-designet, hvor de fleste hjemmesider først og fremmest var et farvelade- og klondyke-agtigt skilt for organisationen er ved at være slut. Det handler nu mere og mere om funktionalitet, struktur og brugbarhed. På den måde er tiden gunstig for forbedringer i forhold til de tilgængelighedsproblemer, undersøgelsen har afdækket.

I bilag 3 findes en liste over organisationer, der besidder specialviden om hvordan en hjemmeside gøres tilgængelig for handicappede. Herunder også en samlet oversigt over links til relevante dokumenter om tilgængeligt design af hjemmesider.

Bilag 1. Eksempler på, hvordan udvalgte hjemmesider lyder

Først vil det være nyttigt at beskrive, hvordan man som blind bruger får præsenteret informationen fra computeren. Når man anvender en standard browser, eksempelvis Internet Explorer, er det nødvendigt med et særligt program, der sørger for at informationen, der vises på skærmen, gøres tilgængelig enten som syntetisk tale, eller som punktskrift på et særligt display. Det er muligt at anvende punktskrift og syntetisk tale samtidigt - det er faktisk langt at foretrække, da begge medier kompleterer hinanden udmærket.

Uanset om man anvender tale og/eller punkt, er det vigtigt at forstå, at man ikke har det overblik over et helt skærmbillede, som seende brugere er vant til at have. For en seende bruger, er det let og hurtigt at overskue informationen på en hjemmeside, og overveje om man ønsker at følge de links, der er på siden. Den seende bruger kan også uden besvær læse den tekst, der omgiver et link. Det vil sige, at det ikke er vigtigt for en seende bruger, at teksten, der er understreget for at markere et link, giver mening læst ude af sammenhæng med den omgivende tekst, fordi det er let at læse den omgivende tekst.

Når man anvender en skærmlæser, er der 2 måder at læse en hjemmeside på. Man kan enten få læst teksten op, det vil man normalt gøre på en ukendt hjemmeside for at få et overblik over hvilken information, der findes på siden. Den anden mulighed er kun at få læst de links op, der findes på siden. Denne løsning bruges normalt enten når man ved, hvad man leder efter, eller når man er blevet for utålmodig til at vente på at få læst hele siden op. Desværre er det svært at skifte mellem de 2 måder at læse på. Specielt er det svært at begynde at læse teksten på siden, for så derefter kun at ville læse de links, der findes i resten af dokumentet.

I både Netscape og Internet Explorer, er det muligt at flytte mellem links ved hjælp af tabulatortasten, der flytter til næste link og skift holdt nede sammen med tabulatortasten, der flytter til forrige link. Desværre er der ingen sammenhæng mellem den tekst man læser, og tabulatortastens funktion. Benytter man tabulatortasten vil man altid få vist det første link på siden, selv om man var i gang med at læse den sidste del af dokumentet.

Det er heller ikke muligt at få læst tekst op, der omgiver et link, når man bruger tabulatortasten for at høre, hvilke links der er på en side. Møder man eksempelvis et link hvor den understregede tekst er "klik her", giver den tekst ingen information om, hvad man møder, hvis man vælger linket. Men hvis den tekst, der omgiver "klik her", er "klik her for at læse mere om vores hjemmeside", er situationen en anden. Den slags fejl kan let rettes, det forudsætter bare, at man er bevidst om, at det giver nogle brugere problemer.

Et af problemerne med at overbevise ansvarlige for hjemmesider om, at de bør udvikles sådan, at de også er tilgængelige for forskellige grupper af handicappede, har været, at det har krævet, at man som hjemmesideudvikler afholdt sig fra at anvende nogle muligheder, som eksempelvis rammer og andre visuelt attraktive muligheder for at bestemme sidens layout.

Med udviklingen af mere avancerede anbefalinger for, hvordan hjemmesider gøres tilgængelige, og med tilpasningen af den nyeste generation browsere til skærmlæserne, er det blevet muligt at arbejde med nogle af de ting, der bare for et halvt år siden var umulige. Men det betyder ikke, at der ikke stadig er problemer. Som det vil kunne ses af følgende tests, så behøver rammer ikke i sig selv at være et problem, men manglen på tekstinformation og særligt intetsigende links, er stadigvæk et stort problem, og sådan vil det nok altid blive ved med at være.

Folketingets hjemmeside www.folketinget.dk

Det er da også sådan, at når man først ned til materialet i form af lovforslag, dagsordener, eller folketingsdebatter, så er det let at gå til. Det samme kan desværre ikke siges om indpakningen, altså dels det generelle layout med rammer, og forsiden, hvor man skal vælge, hvad man ønsker at se:

/Billedet vise forsiden på Folketingets hjemmeside, som er konstrueret med grafiske virkemidler/

Når man åbner hjemmesiden, vil man - hvis man er heldig - få læst en tekst op, men det er langt fra sikkert. På denne side vil den eneste gode fremgangsmåde for at komme videre være at undersøge, hvilke links der er på siden. Det gøres ved at bruge tabulatortasten indtil man når tilbage til browserens adressefelt. Denne rundtur til de forskellige links viser 2 ting. Dels at siden er lavet med rammer, der er 2 af dem, derudover er alle links i den første ramme meget uforståelige. Desværre er det vigtige valgmuligheder, der findes i denne ramme - muligheder, der altid kan bruges, uanset hvor i systemet man er.

Den anden ramme indeholder efter 2 uforståelige valg, almindelige links med tekst, der giver udmærket mening. Her skal det huskes, at det nok kun er tålmodige eller øvede surfere, der ikke opgiver efter 9 links med en uforståelig tekst. De links, der er i den første ramme, rammen, der vises øverst på siden, er uforståelige. Det kan man let overbevise sig om, også uden en skærmlæser installeret. Man skal blot slå visning af billeder fra i sin browser, og så prøve at følge de meddelelser, der skrives nederst på skærmen, når man flytter rundt mellem linkene med tabulatortasten.

Den grafiske tekst, der står øverst på siden lyder således:

javascript: hop til forside () link

javascript: parent.open.popup(/system/sdialog/sogban.htm,'dialog,'yes') link

javascript: top.openpopup('/system/bogmrke/bogmrke.htm',bogmrke',yes) link

Bevarer man optimismen og fortsætter til den anden ramme bliver man belønnet med links med udmærkede beskrivende tekster.

Vælger man et af de beskrivende links (de runde knapper til venstre) sker der en del. Vælger man eksempelvis "Om Folketinget og dets arbejde" ændrer siden sig en del.

/Billedet viser den webside, der fremkommer, når man vælger Om Folketinget og dets arbejde. Beskrivelse følger i teksten/

Nu er der ikke 2 rammer, men 4. Den ene er en ægte nyskabelse, nemlig en ramme, der gør det muligt at navigere tilbage til de forrige links, hvis man vælger forkert. Den anden nye ramme er derimod ikke ny, men indeholder 4 valg, der faktisk var på forsiden. De er også tilgængelige fra tastaturet, desværre er problemet her som i toprammen, at den tekst skærmlæseren og browseren kan få fat i, ikke giver mening.

Faktisk er teksterne til disse knapper endnu mere uforståelige end dem i toprammen. De lyder sådan her:

Javascript: skiftemne(4)

Javascript: skiftemne(1)

Interessant nok, har man sat en uddybende tekst under selve knappen, nemlig teksten "Nyheder og aktuel information". Den fremkommer i statuslinien nederst, når man har musen over knappen "Nyt". Men den kommer ikke frem, når man bruger tabulatoren for at hoppe rundt mellem linkene. Hvorfor dette ikke kan laves på samme måde som på forsiden, hvor de samme knapper er forsynet med alternativ tekster, er ikke til at vide. Det har muligvis noget at gøre med en avanceret billedfremvisningsfunktion, som viser tilfældigt udvalgte detaljer fra Folketinget under de 3 knapper hver gang man går ind på denne side. Man kan her klikke på billedet for at forstørre det og få en lille forklaring på, hvad det forestiller. Så det er ikke fordi, der er sparet på programmørtimerne, at der mangler alternativtekster på knapperne. Programmørtimerne er blot blevet brugt på noget andet, og givetvis meget sjovere.

Her vises den skærm, som skærmlæseren (JAWS) læser op, når man beder om at få vist de links, de er på siden:

/Billedet viser hvordan websiden Om Folketinget og dets arbejde vises, når man beder JAWS om at gengive de links, der findes/

Får man navigeret forbi de 3 rammer med uforståelige links, kommer man til den 4. ramme med forståelige tekst-links. Og herfra bliver tingene væsentligt lettere. Vælger man et link herfra som eksempelvis "Folketingets sammensætning m.v." sker der det meget heldige, at browserens focus bliver ved med at være i den ramme med de tilhørende links. Herefter er der uhindret adgang til de underliggende sider, med den konkrete information.

En henvendelse til Folketingets webmaster på baggrund af ovenstående beskrivelse er blevet imødekommet med en udmelding om, at man ved næste omlægning af Folketingets web vil forsøge at gøre noget ved nogle af de problemer, der er påpeget. Den er nu også forsynet med en genvej til en tekstudgave, som kommer frem, hvis browseren ikke understøtter javascript, eller man har valgt at slå dette fra i sin browser. Brugeren får dog ingen vink om, at denne mulighed er der, hvis javascript IKKE er slået fra.

Retsinformation - www.retsinfo.dk

De enkelte frames benytter ikke beskrivende titler udover, hvad man kan regne ud udfra deres filnavne, (topp, indhold, botten). På den frame, der hedder indhold er der imidlertid et almindeligt tekstlink, der fører videre ind i systemet. Men som tidligere bemærket om Folketingets web, så vil de fleste brugere nok have givet op inden de er nået så langt.

Den heldige bruger, der kommer forbi denne hoveddør, bliver præsenteret for 2 nye rammer, hvor den øverste er udstyret med nogle navigeringsknapper, der som udgangspunkt alle har alternative tekster knyttet til sig. Den nederste ramme skifter alt efter, hvad man har valgt for et link foroven. For eksempel kalder linket "Søgning" en formular frem nederst, som ikke indeholder egentlige tilgængelighedsfejl i følge Bobby, men som dog får en lang række anbefalinger med på vejen (40 stk.), som har at gøre med den måde formularen er organiseret på.

Når man har udfyldt de forskellige felter kan man starte søgning ved at vælge knappen med teksten "søg". Denne operation er nærmest umulig at udføre via tastaturet, idet man ikke har gjort denne knap til standardknap. En standardknap i en dialogboks er den knap, som automatisk vælges, når man trykker Enter. Man skal med andre ord bruge tabulatortasten til at hoppe rundt fra felt til felt (der er i alt 32 positioner fra start til slut) før det er søg-knappen, der får fokus, og kan vælges med Enter.

Dette kunne have været udført langt mere elegant, for eksempel ved at anvende en genvejstast eller lignende. En kort instruktion for den uøvede bruger i hvilke felter, der optræder i formularen, og i hvilken rækkefølge, ville også gøre det lettere at betjene den - for alle.

Kommunale hjemmesider på webhotel

Begge steder anvendes tabeller for at forskønne layoutet. Det betyder at når skærmlæseren åbner siden læses den ikke automatisk op; det ville den blive, hvis de undlod tabellerne.

Begge sider starter med 3 ubrugelige links, dvs. grafiske links uden tekst. De viser sig at være henholdsvis farvede felter, der leder hen til generel information, og et byvåben, som leder hen samme sted. (www.billundkommune.dk). Vælger man en underside, så er de 3 problematiske links der ikke mere. I bunden af undersiderne er der anvendt grafiske knapper med tydelig alternativ tekst som "[Til forsiden]", "[Skriv til kommunen"] etc.

Det er ikke til at sige om det ensartede layout skyldes Kommunedatas web-afdeling eller et tilfælde.

Bilag 2. Undersøgelsens afgrænsning, valg af værktøj og kriterier

WAI-standardiseringsarbejdet har - i nettets ånd - ved hjælp af elektroniske konferencer og mailing-lister fået skabt et forum, hvor de bedste ånder på området lægger deres energi i arbejdet og producerer tilgængelighedsretningslinier i et væsentligt højere tempo end før. Derudover står det enhver frit for uanset nationalitet eller organisatorisk tilhørsforhold at komme med bemærkninger til de forskellige udkast til retningslinier. Det resulterende produkt er derfor udtryk for en global konsensus, som gør det til et meget stærkt udgangspunkt.

De andre tests, der kan nævnes i denne sammenhæng er RNIBs automatiserede test på adressen http://www.rnib.org.uk/webcheck/wwwch.htm og den canadiske WPASET ("Web Page Accessibility Self-Evaluation Test") på adressen http://www.psc-cfp.gc.ca/dmd/access/testver1.htm. Der findes også forskellige mærkninger, som kan signalere at en hjemmeside er designet så den er tilgængelig for handicappede, herunder Yellow Ribbon symbolet og NCAM logoet.

På baggrund af WAI-retningslinierne, er der blevet udført en test ved hjælp af Bobby af hjemmesiderne i

• kommuner (109 stk)
• Kommunernes Landsforening
• amtskommuner (13 stk)
• Amtsrådsforeningen
• ministerier (17 stk)
• Folketinget, Statens information og Retsinformation.

 

Testen er i praksis begrænset til at gå ud i 3. led af links fra forsiden / indgangssiden. Denne begrænsning er lavet på grund af de meget omfattende websteder, der indimellem forekommer, og som simpelthen er for store til, at de kan hentes ind i Bobby.

Til testen er der anvendt den udgave af Bobby-testen (version 3.0), som blev frigivet 29. juli 1998. Der er tale om en version af Bobby, som man kan downloade og køre fra egen PC. Den giver blandt andet mulighed for at teste alle websider under en web-adresse, enten ved at den gennemgår alle links indenfor det valgte domæne eller under det valgte bibliotek.

Bobby testen baserer sig som nævnt på WAI Page Authoring Guidelines, i den aktuelle version den udgave, der blev frigivet 21. juli 1998. Fra og med denne udgave har hver retningslinie været prioriteret på en skala fra 1 til 3:

Prioritet 1) Retningslinien skal implementeres for at en eller flere grupper af handicappede overhovedet kan få adgang til informationen i dokumentet. Et krav.

Prioritet 2) Retningslinien bør implementeres for at det ikke skal være besværligt for en eller flere grupper handicappede at få adgang til informationen i dokumentet. En stærk anbefaling.

Prioritet 3) Retningslinien bør implementeres for at gøre det lettere for en eller flere grupper handicappede at få adgang til informationen i dokumentet. En anbefaling.

Kun sider, der ikke har nogen prioritet 1 fejl godkendes.

Der er i alt 12 WAI-retningslinier, der skal være fulgt for at Bobby testen godkender en side. Det drejer sig om:

WAI teknik Beskrivelse

a.1.1, a.4.1 Alternativ tekst til alle billeder

a.1.2;c.1.4 Alternativ tekst til alle APPLETS

a.1.2;c.1.4 Alternativt indhold til alle APPLETS

a.1.3.1; c.2.1 Alternativ tekst til alle klikbare image-map's

a.1.7;c.1.4 Sørg for alternativt indhold til ethvert OBJECT som formidler information

a.1.4 Undgå brug af server-side image-maps, medmindre der er alternative veje til de samme funktioner

a.1.5 Alternativ tekst til alle "image submit buttons" (grafiske knapper)

a.5 Enhver FRAME skal henvise til en HTML fil (og ikke f.eks. et billede)

b.3.4.1 Undgå blinkende eller rullende tekst lavet med BLINK elementet

b.3.4.2 Undgå blinkende eller rullende tekst lavet med MARQUEE elementet

c.1.1 Sørg for at sider kan læses og bruges uden FRAMES

d.1.1 Giv hver FRAME en titel.

Det skal bemærkes, at de henvisningsnumre, der er vist, henviser til 21. juli 1998 udgaven af WAI-retningslinierne. Der er senere sket forskellige ændringer af disse, hvor nogle retningslinier har fået nye numre.

Udover disse elementer checker Bobby også en stor del af de øvrige WAI krav og anbefalinger og giver enten tips eller stiller et spørgsmål ved forekomsten af en given facilitet. Således gælder det i WAI-retningslinierne, at alle lydfiler skal have en tekstlig transkription - det er et prioritet 1 krav. Manglende transkription og undertekster ved lydklip eller videoklip, som gør informationen utilgængelig for døve, bliver imidlertid ikke identificeret af testen. Programmet stiller i stedet et spørgmål om, hvorvidt man har husket at anvende disse faciliteter, hvis der optræder lydfiler på de analyserede sider.

Endelig indeholder Bobby-programmet en opsummeringsrapport, hvor der angives alvorligheden og hyppigheden af de forskellige fejltyper, der er identificeret, ligesom det beskrives hvor vanskeligt eller let det er at rette dem. Deruover angiver Bobby, hvor fejlene findes.

Et eksempel på en opsummeringsrapport ses herunder:

/Billedet viser en del af Bobbys opsummeringsrapport for Finansministeriets hjemmeside./

/Billedet viser anden og tredje del af Bobbys opsummeringsrapport for Finansministeriets hjemmeside/

Genvej til tekstudgave af ovenstående skærmudskrifter

Som det fremgår af eksemplet, som viser opsummeringsrapporten for Finansministeriets hjemmeside, er de mest forstyrrende fejl ofte de letteste at rette.

Den hovedrapport, der genereres af Bobby, er en tabel, der indeholder alle URL-adresser til de fundne sider under domænet eller biblioteket, og for hver side er der angivet:

Godkendt/ej godkendt Antal fejl/anbefalinger Antal browserfejl

For at kunne anvende resultaterne fra denne hovedrapport i en sammenlignende undersøgelse, er oplysningerne i den eksporteret til et regneark, hvor teksterne yes/no er oversat til 1 og 0 og udvalgte nøgletal for hver checket web-site er talt sammen. For hver testet hjemmeside er der oprettet et separat arbejdsark, hvori de informationer, der vises nedenfor, er talt sammen.

Et eksempel på en hovedrapport i dette format vises herunder:
 

Godkendt	Kategori 1 fejl	Anbefalinger	Antal sider
329	90	441	337
0	11	11	http://www.fm.dk/
1	0	1	http://www.fm.dk/address.htm
1	0	1	http://www.fm.dk/adresse.htm
0	11	11	http://www.fm.dk/default.htm
0	8	8	http://www.fm.dk/english.htm
1	0	1	http://www.fm.dk/hist/hi1.htm
1	0	2	http://www.fm.dk/hist/hi122.htm
1	0	1	http://www.fm.dk/hist/hist.htm
0	1	1	http://www.fm.dk/hist/roedbygn.htm
1	0	1	http://www.fm.dk/hist/tidlmin.htm
1	0	2	http://www.fm.dk/link/link.htm
1	0	2	http://www.fm.dk/link/link_uk.htm
1	0	1	http://www.fm.dk/link/liste.htm
1	0	1	http://www.fm.dk/nyt/fm-e110.htm
etc.	etc.	etc.	etc.

Bobby-testens begrænsninger

Man kan dog ikke uden videre gå ud fra, at fordi en hjemmeside godkendes af Bobby, så er den også 100% tilgængelig. Dette skyldes flere forhold: dels at testen er mekanisk, dels omfatter den ikke den sproglige og layoutmæssige side af sagen, hvorfor nogle grupper, f.eks. udviklingshæmmede eller andre forståelseshandicappede, kan have store problemer med at forstå informationen selvom websiden bliver "Bobby-godkendt". Meget små navigeringsknapper, som kan være svære at ramme med musen for nogle bevægelseshæmmede, er et andet eksempel på noget, som Bobby-testen heller ikke finder.

Omvendt kan der godt forekomme ting på en hjemmeside, som ud fra Bobby-testens mekaniske fremgangsmåde opfattes som fejl, uden at de rent faktisk giver tilgængelighedsproblemer i en brugssituation. Det er derfor vigtigt, at man ikke tror, at den hellige grav er velforvaret bare man har fået godkendt sin hjemmeside af Bobby. Det er også nødvendigt, at man gennemfører en brugertest, hvor forskellige brugergrupper afprøver hjemmesiden og deres eventuelle problemer med at bruge den identificeres og afhjælpes.

Udviklingen i værktøjer til at designe til nettet, såsom browsere, html-standarder og html-editorer, går ligesom udviklingen af skærmlæsere og talesynteseprogrammer m.m. hurtigt, og der stilles krav til alle, der designer til nettet, om både at understøtte de nye faciliteter og sikre, at brugere af ældre versioner af browserne ikke hægtes af. Der findes et godt slogan for dette synspunkt på nettet: "denne hjemmeside er optimeret til enhver browser". Problemet med at "optimere" en hjemmeside til en bestemt browser er, at man enten tvinger folk til at skifte til denne, eller udelukker dem.

Dette er et hensyn som enhver web-designer bør tage, med mindre han/hun mener, at det er en fordel, at det ikke er alle, der kan bruge de hjemmesider, man designer. Fuldstændig samme argumentation kan anvendes i forhold til den frasortering af mennesker med forskellige funktionsnedsættelser, som et utilgængeligt design fører til. Og det er mange, det drejer sig om: alt i alt formodes det at være ca. 10% af en given befolkning, der er handicappede. Hvis man dertil lægger den ældre del af befolkningen, er det betragtelige mængder af mennesker, man kan vælge at få sit budskab ud til, eller ikke at give adgang for.

Der kan hentes mange fornuftige betragtninger om dette emne på den internationalt anerkendte brugergrænsefladespecialist Jacob Nielsens hjemmeside: www.useit.com. Her påpeger han gentagne gange, hvor vigtigt det er at gennemføre brugertests, for at afsløre om folk overhovedet kan finde rundt på en hjemmeside og finde de informationer, de søger. Det er nemlig langt fra almindeligt, at web-designeren tænker på dette. Og det koster i følge Jacob Nielsen de store firmaer mange penge i tabt indtjening.

WAI-retninglinierne kommer med disse forslag til hvordan man kan gå frem, når man skal teste en hjemmeside for tilgængelighed. Man bør:

1. Teste sin hjemmeside med forskellige browsere og forskellige (også ældre) versioner af disse, for at sikre, at den virker med dem alle sammen.
2. Køre den igennem et automatisk tilgængelighedscheck, for eksempel Bobby-testen.
3. Benytte sig af de W3C valideringsværktøjer, der findes, og checke at HTML og evt CSS syntaksen er overholdt.
4. Teste hjemmesiden med en ren tekst browser (som f.eks. Lynx) eller en emulator (for eksempel Lynx-me).
5. Afprøve siden med forskellige grafiske browsere med

    - lyd og grafik slået til
    - med lyd slået fra
    - med grafik slået fra
    - uden mus
6. med frames, scripts, applets og style sheets slået fra.
7. Evt. kan man også teste siden med en talende browser eller med et zoom program.

Bilag 3. Relevante referencer og adresser

Danske websider med oplysninger om tilgængeligt hjemmesidedesign

1. Center for Tilgængelighed (http://www.centil.dk/) har i starten af juli 1998 oprettet en web-site om Internet og tilgængelighed. Den indeholder bl.a. en gennemgang af WAI-retningslinierne, med oversættelse af udvalgte dele af disse. Der er også en meget omfattende oversigt over links til danske og udenlandske hjemmesider om web-tilgængelighed. På adressen: http://www.centil.dk/teknologi/webguide.asp kan læses guiden om Internet og tilgængelighed. Center for tilgængelighed yder også rådgivning og konsulentbistand i konkrete sager om bl.a. Internet og tilgængelighed.
2. Forskningsministeriets IT-politiske handlingsplan: "Handling gi'r forvandling" for 1997-98, indeholder nogle initiativer, der er relevante i forhold til offentlige hjemmesider. Betænkning nr. 1342 "Information til tiden" fra september 1997 kan også læses på Forskningsministeriets hjemmeside, på adressen http://www.fsk.dk/fsk/publ/1997/ipu/
3. Kommunernes Landsforenings vejledning i design af hjemmesider, kommer også ind på tilgængelighedsaspekterne. Adresse: http://www.kl.dk/webguide/vejledning/
4. Netpublikationer (http://www.fsk.dk/fsk/publ/online-pub/). Statens standard for elektroniske publikationer. I denne standard fra sommeren 1997 tages der hensyn til at også handicappede skal kunne få adgang til publikationerne. Den indeholder bl.a. et appendiks om blinde og svagsynedes adgang til elektroniske publikationer. (http://www.fsk.dk/fsk/publ/online-pub/indx0026.htm). Hos Statens Information kan du hente et kontrol og hjælpeprogram, der er gør det langt lettere at lave elektroniske publikationer, som overholder standarden. Adresse: http://www.si.dk/service/program.htm
5. Rapport om tilgængelighed og grafiske brugerflader. Forskningsministeriet nedsatte i efteråret 1997 en arbejdsgruppe der skulle kortlægge de problemer, forskellige grupper af handicappede oplever med grafiske brugerflader. Denne rapport, som blev fremlagt i februar 1998, gennemgår også særdeles grundigt de tilgængelighedsproblemer, som findes på internet. Adresse: http://www.fsk.dk/fsk/div/270298-2/index.html
6. Sensus ApS (http://www.sensus.dk/) - Dansk firma, der yder konsulentbistand til private og offentlige myndigheder, der ønsker at gøre deres hjemmesider tilgængelige for blinde og svagsynede.
7. Videncenter for synshandicappede har i slutningen af 1997 udarbejdet disse kortfattede retningslinier: Skriv så det kan ses og høres (linket er ikke længere aktivt) (http://www.visinfo.dk/grdin.htm). De er udviklet i et samarbejde med Dansk Blindesamfund, Instituttet for Blinde og Svagsynede og De Samvirkende Invalideorganisationers Ungdom.

 

Udenlandske websider om tilgængeligt hjemmesidedesign

1. Bobby (http://www.cast.org/bobby) - er et webbaseret program, som kan checke om en hjemmeside er tilgængelig. Bobby er i slutningen af juli 1998 udkommet i en version 3.0, som checker hjemmesiden i forhold til juli 1998 udgaven af W3C's retningslinier for tilgængeligt hjemmesidesign. Programmet udvikles af "Center for Applied Special Technology" i USA.
2. Designing Accessible Web Pages Projekt EASI (Equal Access to Software and Information) har en samling links, og udbyder også internetbaserede kurser i at lave tilgængelige hjemmesider, der ikke er kedelige. Adresse: http://www.rit.edu/~easi/access.html.
3. DO-IT - links om webdesign (linket er ikke længere aktivt) (står for "Disabilities, Opportunities, Internetworking & Technology") på Washington University, vedligeholder en liste med links om tilgængeligt webdesign. Adresse: http://weber.u.washington.edu/~doit/Resources/web-design.html
4. FN har lavet en rapport om internet-tilgængelighed Den kan læses på adressen http://www.un.org/esa/socdev/disacc00.htm (linket er ikke længere aktivt). FN's Standardregler, som udkom på dansk i 1994, kan læses på Det Centrale Handicapråds hjemmeside: http://www.dch.dk/dchfn.htm
5. Jacob Nielsens hjemmeside http://www.useit.com indeholder mange fornuftige betragtninger om hvordan hjemmesider designes, så de er brugervenlige, og en udmærket Top 10 over typiske fejl der bør undgås. Han har også skrevet en fin artikel om "Accessible Design for Users With Disabilities" . Adresse: http://www.useit.com/alertbox/9610.html. Center for Tilgængelighed har bragt et spændende interview med Jacob Nielsen i magasinet Tilgængelighed for alle nr. 2 1998. Det kan læses på adressen: http://www.centil.dk/tgm2/alle_gave.htm
6. Productivity Works udvikler programmet pwWEBSpeak, som omsætter en hjemmeside til tale. Programmet arbejder direkte med hjemmesidens struktur, og læser teksten op direkte fra dokumentet. Firmaet har for nylig lanceret et program, som kan bruges til at surfe via en trykknap telefon: pwTelephone. Adresse: http://www.prodworks.com/
7. SIH's Vejledning i WEB tilgængelighed fra det svenske Statens Institut for Handikappfrågor. Adresse: http://www.sih.se/laromit/wwwbroch/wwwinneh.htm (linket er ikke længere aktivt)
8. Trace centeret i USA har udarbejdet et sæt retningslinier for WEB tilgængelighed. Dokumentet er siden slutningen af januar 1998 videreudviklet indenfor rammerne af WAI initiativet. Adresse: http://trace.wisc.edu/docs/html_guidelines/central.htm (linket er ikke længere aktivt)
9. W3C Accessability Initiative - World Wide Web Consortiet, som er den organisation, der udarbejder HTML standarderne, har igangsat et projekt, der skal påvirke tilgængeligheden for handicappede til informationerne på World Wide Web. W3C finansieres blandt andet af Europa-kommisionen, og alle de globale edb-virksomheder er også repræsenteret. Formanden er Tim Berners-Lee, som opfandt World Wide Web da han var ansat i CERN, kernefysikinstituttet i Schweitz. Han har følgende at sige om web-tilgængelighed: "The power of the Web is in its universality. Access by everyone regardless of disability is an essential aspect." (Webbets styrke ligger i at det er universelt. Adgang for alle og enhver uanset handicap er et væsentligt aspekt).

1. Det centrale arbejdspapir om tilgængeligt web-design ligger på adressen http://www.w3.org/TR/WD-WAI-PAGEAUTH/
2. Der ligger også et arbejdspapir om retningslinier for design af web-browsere (User agents) på adressen http://www.w3.org/TR/WD-WAI-USERAGENT/
3. Endelig skal nævnes det seneste skud på stammen, nemlig et udkast til retningslinier for forfatterværktøjer, dvs. værktøjer til at oprette og vedligeholde hjemmesider (som f.eks. Frontpage eller Pagemill). Målet med disse retningslinier er at påvirke dem, der udvikler forfatterværktøjerne, så de automatisk genererer mere tilgængelige hjemmesider, og gør designeren opmærksom på, når der laves tilgængelighedsfejl. Første udgave af retningslinierne så dagens lys den 12. november 1998. Adressen er: http://www.w3.org/TR/WD-WAI-AUTOOLS/
4. Der arbejdes også med et lille kortfattet dokument, der skal opsummere retningslinierne. Det udarbejdes af den arbejdsgruppe, der ser på uddannelse og påvirkning (Education & Outreach Working Group). Det ligger på adressen http://www.w3.org/WAI/EO/waicard

 
 

Bilag 4. Detaljeret oversigt over undersøgelsens resultater

Sådan læses skemaerne:

Kolonne 1: Navnet på den kommune, amt eller statslige myndighed, som driver hjemmesiden.

Kolonne 2: Antal sider på hjemmesiden, som er godkendt i testen.

Kolonne 3: Det samlede antal kategori 1 fejl, som er fundet på hele hjemmesiden (kategori 1 fejl er de fejl som skal rettes før hjemmesiden overhovedet kan læses af en eller flere handicapgrupper).

Kolonne 4: Det samlede antal kategori 2 og 3 fejl, som er fundet på hele hjemmesiden (kategori 2 og 3 fejl er fejl som bør rettes for at gøre hjemmesiden fuldt tilgængelig for en eller flere handicapgrupper).

Kolonne 5: Hjemmesidens samlede antal sider (angiver hjemmesidens størrelse).

Kolonne 6: Antal godkendte sider i procent af det samlede antal sider (dvs. kolonne 2 i procent af kolonne 5).

Kolonne 7: Angiver om hjemmesidens forside er godkendt.

Kolonne 8: Angiver det gennemsnitlige kategori 1 fejl pr. side (kolonne 3 beregnet som gennemsnit af kolonne 5).

Kolonne 9: Angiver URL-adressen på hjemmesidens forside.

Kolonne 10: Angiver den dato, hjemmesiden blev checket.

Hovedrapport, Statslige hjemmesider

Hovedrapport, amtslige hjemmesider

Hovedrapport, kommunale hjemmesider