Kolofon

Redaktion: Ane Fink, Henning Strange og Anne Vikkelsø
Layout og redigering: Casper Hollerup

Forsidefoto: Gunnar Smoliansky/BAM
Tryk: Scanprint
Oplag: 3000
Samlet oplag: 6000
Pjecen fås også på bånd og på diskette i ascii-format
ISBN 87-90346-85-8
3. udgave juli 2001
 

Indholdsfortegnelse

Indledning 7

Kapitel 1 Støtte til børn og unge med handicap
Rådgivning og vejledning 9
Dag- og klubtilbud for børn og unge 9
Personlig hjælp og pleje 10
Merudgiftsydelse 11
Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste 13
Ledsagelse for 16-18 årige 15

Kapitel 2 Serviceydelser til voksne
Rådgivning og vejledning 17
Personlig hjælp mv. 17
Ledsagelse og kontaktpersoner 20
Særlige merudgifter for handicappede 21
Hjælpemidler og boligindretning 21

Kapitel 3 Transport
Kørselsordninger 25
Invalidebil 25

Kapitel 4 Botilbud og dagtilbud
Botilbud 29
Dagtilbud 30

Kapitel 5 Forsørgelse
Støtte til uddannelse og anden optræning af arbejdsevnen 33
Forrevalidering og erhvervsplan 33
Former for støtte 34
Førtidspension 36
Former for førtidspension 36
Invaliditetsydelse 38
Tillæg 38
Fleks- og skånejob med løntilskud 40

Kapitel 6 Udlandsophold
Revalidering 42
Hjælpemidler 42
Bil 43
Hjælpeordning, ledsageordning, kontaktperson til døvblinde og merudgifter til voksne 43
Merudgiftsydelse, tabt arbejdsfortjeneste, ledsagelse til børn og unge 44

Kapitel 7 Sagsbehandling og klage
Helhedsvurdering 45
Afgørelsen 46
Klage 46

Kapitel 8 Lovtekster 48
 

Indledning

Hvilke muligheder og rettigheder, du har for at få en bestemt ydelse er altid afhængigt af en konkret vurdering. Kommunens og amtets vurdering er afhængig af, hvilke betingelser der er fastsat i selve loven for tildelingen af ydelsen. Desuden kan det afhænge af kommunens og amtets serviceniveau. Serviceniveauet er udtryk for en politisk afvejning af, hvor mange penge man lokalt vil bruge på de sociale ydelser og niveauet kan således variere fra den ene til den anden kommune, men dog aldrig under det minimumskrav, der fremgår af lovteksten.

I pjecen har vi valgt at bruge begrebet "handicap" som en samlebetegnelse for alle former og grader af funktionsnedsættelse. I de nye sociale love anvendes begrebet "varig og nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne", men vi mener, at dette begreb ville gøre sproget i pjecen unødigt tungt. Ligeledes har vi de fleste steder valgt at benytte "kommunen" i stedet for både "kommune og amt". Amtet vil ofte være ansvarlig for den nødvendige hjælp og støtte til personer med ophold i beskyttede boformer.

Visse afsnit af pjecen indeholder konkrete beløbsangivelser. Det er vigtigt at være opmærksom på, at disse beløb reguleres mindst en gang årligt. De anførte beløb er gældende fra 1. januar 2001.

Sidst i pjecen er der henvisninger til mere omfattende kilder, navnlig Socialministeriets vejledninger, hvor du kan finde detaljerede beskrivelser af de enkelte ydelser.
 

Kapitel 1 - Støtte til børn og unge med handicap

Rådgivning og vejledning

Kommunen har også et ansvar for, at du får viden om betydningen af barnets handicap. Er kommunen ikke selv i stand til at rådgive familien, skal kommunen inddrage den amtskommunale rådgivning.

Udover amtskommunal specialrådgivning, kan der også gives vejledning fra de særlige vuggestuer og børnehaver, som har handicappede børn. Herudover kan din kommune henvise dig til eller du kan selv rette direkte henvendelse til andre rådgivningsinstanser.

Se videre lov om social service § 5.

Dag- og klubtilbud for børn og unge

De kommunale tilbud til handicappede børn og unge kan opfyldes på forskellige måder; eksempelvis kan nævnes:

• Integration af det enkelte barn i et almindeligt tilbud eventuelt med støttepædagog eller anden støtteperson.
• Etablering af handicapgrupper i eller i tilknytning til et almindeligt tilbud.
• Etablering af kommunale tilbud, som kun modtager handicappede børn og unge.
• Etablering af et fælleskommunalt tilbud med amtskommunen som driftsherre.

Hvis barnet eller den unges særlige behov for støtte, behandling m.v. ikke kan dækkes gennem deltagelse i et kommunalt tilbud, så er det amtskommunens ansvar at sørge for tilbud til disse børn og unge.

Det har stor betydning, at du selv er med til at vurdere, hvad du synes, er bedst for dit barn. Og du har også krav på at blive inddraget i behandlingen af dit barns sag.

Det er amtskommunen som træffer afgørelse om optagelse i et særligt tilbud efter indstilling fra kommunen.

Du kan selv henvende dig til kommunen og anmode om, at dit barn bliver optaget i et særligt tilbud. Skolen eller andre, der arbejder med barnet eller den unge, kan også anmode herom. Kommunen udarbejder herefter en indstilling om optagelse til amtskommunen.

Se videre lov om social service § 7 og § 16.

Personlig hjælp og pleje

Kommunen har pligt til at sørge for, at støtten kan gives til et handicappet barn eller ung, der har ophold i eget hjem.

Det er imidlertid overladt til kommunalbestyrelsen i de enkelte kommuner at fastlægge det nærmere indhold og omfang af hjælpen. Det kan derfor variere fra kommune til kommune, hvor meget personlig hjælp og pleje handicappede børn og unge kan få. Hvis du gerne vil vide, hvor meget hjælp der er besluttet at tildele til personlig pleje og hjælp i den kommune, hvor du bor, skal du rette henvendelse til den kommunale forvaltning.

Se videre lov om social service § 30, jf. § 71.

Merudgiftsydelse

For at du kan få dækket disse ekstraudgifter, skal barnet have et betydeligt handicap, som f. eks. alvorlig synsnedsættelse, hørehandicap, hjerneskade eller et bevægelseshandicap. Har dit barn derimod en sygdom, skal den være så indgribende, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse. En kronisk sygdom forudsættes at vare i flere år og som oftest barnealderen ud. En langvarig sygdom forudsættes i praksis at vare et år eller mere, men i særlige tilfælde kan støtte også gives, selvom sygdommen vil vare mindre end 1 år.

Nogle af de typiske tilfælde, hvor der kan ydes støtte til dækning af merudgifter er:

• Kost og diætpræparater
• Medicin
• Befordring i et vist omfang, hvis der ikke kan gives støtte efter andre regler
• Handicaprettede kurser til forældre og andre pårørende
• Beklædning
• Vask og personlig hygiejne
• Ferie
• Andre udgifter

Fælles for alle udgifterne er, at der skal være tale om ekstraudgifter som følge af barnets handicap og udgifterne skal kunne sandsynliggøres.

Du skal ikke søge kommunen om hjælp til hver enkelt merudgift. Merudgiftsydelsen udmåles i stedet efter en konkret vurdering af barnets behov, og hvad det vil medføre af merudgifter i det kommende år.

Til dækning af merudgifter beregnes en merudgiftsydelse, der fastsættes med udgangspunkt i et månedligt standardbeløb på 2.184 kr. pr. 1. januar 2001. Dette beløb reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten. Merudgiftsydelsen udmåles månedligt som et eller flere gange 1/8 af standardbeløbet. Merudgiftsydelsen kan dog også tildeles med mere end en gang standardbeløbet.

Hvis de samlede merudgifter, i årligt gennemsnit, bliver på under 1/8 af standardbeløbet, 273 kr. pr. måned pr. 1. januar 2001, kan der ikke gives tilskud. Har du mere end ét handicappet barn, er det de samlede udgifter, der skal lægges til grund ved beregningen. Hvis der ikke kan gives tilskud, skal kommunen vejlede om, hvad der evt. kan gives af anden støtte.

Merudgiftsydelsen er uafhængig af indkomst og den er skattefri.

Indtræffer der akutte ændringer i familiens situation og behov, kan ydelsen reguleres for et kortere tidsrum.

Se videre lov om social service § 28

Aflastning

De former for aflastning, der kan komme på tale er:

• friplads i et almindeligt dagtilbud eller i et særligt dagtilbud (§§ 7 og 16)
• hjemmehjælp, der kan give praktisk hjælp i hjemmet (§ 72)
• tilskud til selv at antage en privat hjælper til aflastning i hjemmet. Dette tilskud kan kun gives, hvis aflastning i et dagtilbud eller den kommunale hjemmehjælp ikke er tilstrækkeligt (§ 28)
• du kan også få dit barn i plejefamilie eller på en døgninstitution i nogle dage eller uger ad gangen, efter behov. (§§ 49 og 51)

Det er din kommune, der tager stilling til, hvor meget aflastning der kan gives.

Se videre lov om social service §§ 7, 16, 28, 49, 51 og 72.

Anden hjælp

• lægelig behandling og terapi er sygehusvæsenets ansvar. Særlige behandlingsredskaber som f.eks. en respirator skal udleveres af sygehusvæsenet
• særlig hjælp i forbindelse med uddannelse af børn og unge skal ydes efter Undervisningsministeriets regler
• bor barnet på døgninstitution til fuld forsørgelse skal alle udgifter som udgangspunkt afholdes af institutionen. Når dit barn er på besøg i hjemmet, vil det som udgangspunkt også være institutionen, der skal afholde merudgifter. Dog er det kommunen, der skal betale for eventuelle boligændringer i hjemmet, hvis dit barn hyppigt er på hjemmeophold

Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste

En betingelse for at få ydelsen er, at dit barn har ophold i eget hjem og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen/faderen, der passer barnet. Den af jer, der passer barnet, skal helt eller delvis ophøre med sin beskæftigelse.

Forældrene kan dele dækningen af den tabte arbejdsfortjeneste, men tilsammen højst få dækning for 37 timer pr. uge. I alvorligere tilfælde kan begge forældre dog samtidigt få dækning for hele deres tabte arbejdsfortjeneste.

Selvom barnet er i dagtilbud, skole eller i anden pasning eller pleje uden for hjemmet nogle timer om dagen eller om ugen, kan der godt ydes dækning for tabt arbejdsfortjeneste, hvis barnet f.eks. har brug for meget omsorg.

Udmåling af hjælpen

Det er den seneste lønindtægt, der lægges til grund ved beregningen. Men der fradrages besparelser til transport og til daginstitutionsplads og andre udgifter, som bortfalder, når man går hjemme med sit barn.

Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste er en bruttoydelse, og det betyder, at der skal betales skat og arbejdsmarkedsbidrag. Men der ydes ikke støtte til indbetaling af ATP.

Tillæg, som er et integreret led i lønnen, vil også blive dækket i den tabte arbejdsfortjeneste. Derimod vil der ikke blive ydet kompensation for fremtidige ydelser som f.eks. anciennitetsmæssige lønstigninger og bidrag til pensionsordninger. Det er ikke muligt at få udbetalt tidligere opsparede feriepenge, hvis man ikke kan komme til at holde ferie.

Ophør med pasning af barnet i hjemmet

Ved langvarigt fravær fra arbejdsmarkedet kan du miste kvalifikationer i forhold til dit fag eller arbejdsområde. Kommunen kan evt. tilbyde dig revalidering, så du kan få støtte til opkvalificering i forhold til dit fagområde, eller i yderste konsekvens få en helt ny uddannelse.

Er du fraværende fra arbejdsmarkedet i mere end 3 år, kan du ikke få arbejdsløshedsdagpenge ved ophør med pasning af barnet, hvis du ikke umiddelbart kan vende tilbage til et job.

Forældreorlovsydelse

Se videre lov om social service § 29.

Ledsagelse for 16-18 årige

Du beslutter selv hvor og til hvad ledsagelsen skal foregå. Ledsageren kan bruges til at støtte dig, når du skal udendørs, når du skal handle, hjælpe hvor adgangsforholdene er dårlige, hjælpe med toiletbesøg, kommunikation o.lign. i forbindelse med de aktiviteter, du beslutter dig for. Herudover skal din ledsager være opmærksom på og klar til at sørge for hjælp, hvis du får anfald eller bliver dårlig.

Ledsageren er ansat af kommunen, og det er en god idé at bestille ledsagelsen i rimelig god tid, så du er sikker på at få ledsagelsen, når du ønsker den.

Du skal betale dine egne og ledsagerens udgifter til transport i forbindelse med ledsagelsen. Herudover skal du som udgangspunkt også dække ledsagerens udgifter til f.eks. biografbilletter, spisning m.v., hvis du ønsker ledsagerens tilstedeværelse. Kommunen kan imidlertid beslutte at dække ledsagerens befordringsudgifter, udgifter til billetter og spisning inden for rimelige grænser. Det er din kommune, der bestemmer, om du kan få en ledsager, og i givet fald hvor mange timer om måneden, du kan få ledsagelse.

Ledsageordningen omfatter ikke unge med sindslidelser eller unge med sociale problemer.

Se videre lov om social service § 31.

Kapitel 2 -Serviceydelser til voksne

Rådgivning og vejledning

Som handicappet har du ret til gratis og anonym rådgivning fra kommunen. Rådgivningen omfatter også familie og pårørende. Hvis kommunen ikke er i stand til at varetage rådgivningen, skal den henvise dig til rådgivning i amtet.

Amtet har en række landsdækkende videnscentre om handicap og specialkonsulenter indenfor forskellige handicapområder, hvortil du også selv kan rette direkte henvendelse.

Personlig hjælp mv.

Hjælp i hjemmet

Normalt vil det være en hjemmehjælper fra kommunen, der kommer hjem til dig. Hvis du kun har behov for hjælp til praktiske opgaver, f.eks. rengøring, indkøb osv., kan du selv udpege din hjemmehjælper. Det kan f.eks. være din nabo, familiemedlemmer eller venner og disse kan efter godkendelse af kommunen, blive ansat til at udføre den praktiske hjælp, som du har behov for.

Træning

Aflastning

Kontant tilskud til hjemmehjælp mv.

Hvis du er berettiget til hjemmehjælp i mere end 20 timer om ugen kan du vælge at få udbetalt et kontant tilskud til hjælp, som du selv antager i stedet for kommunens hjemmehjælp. Forudsætningen er, at du er under 67 år og har et betydeligt og varigt handicap. Du skal som udgangspunkt selv kunne administrere tilskuddet og tilrettelægge hjælpen, dvs. udbetale løn, feriepenge osv., men du kan få støtte fra kommunen til lønudbetaling mv. Hvis der er pårørende, der varetager plejen m.v. kan tilskuddet udbetales direkte til dem. Kommunen kan dog aldrig pålægge de pårørende dette.

Personlige hjælpere

Som udgangspunkt er det ikke hjælpernes opgave at hjælpe dig på dit arbejde, hvis du har behov for dette. Derimod kan du søge om "personlig assistance" efter lov om kompensation til handicappede i erhverv. Det gør du ved at henvende dig til arbejdsformidlingen. Se i øvrigt Center for Ligebehandling af Handicappedes pjece: "Job og handicap".

Hvis du samtidig med hjælpeordningen modtager social pension, skal der foretages en vurdering af om plejetillæg eller bistandstillæg eventuelt skal reduceres som følge af, at hjælpeordningen dækker de behov som plejetillægget ellers skulle bruges til at betale for. Invaliditetsydelse berøres ikke af hjælpeordningen.

Socialpædagogisk støtte

Socialpædagogisk støtte gives uanset boform, men vil ofte forekomme som en integreret del af et botilbud.

Se videre lov om social service: hjemmehjælp § 71, afløsning § 72, kontant tilskud § 76, personlige hjælpere § 77, socialpædagogisk støtte § 73.

Ledsagelse og kontaktpersoner

Ledsageordning

Kommunen bør tilstræbe at stille en ledsager til rådighed med et godt kendskab til handicappede, og gerne en person med samme interesser som dig. Du bør være opmærksom på de retningslinier, som kommunen kan have udstedt om ledsageordningen, så du f.eks. kan henvende dig i god tid i forvejen, for at være sikker på, at der findes en ledig ledsager på netop det tidspunkt, hvor du har behov for ledsagelse. Du har ret til ledsagelse på alle tidspunkter af døgnet.

Du kan efter aftale med kommunen opspare ubrugte ledsagetimer inden for ½ år. Du kan således i samme måned maksimalt råde over 90 timers opsparet ledsagelse. Efter ½ år bortfalder de opsparede timer løbende.

Du skal betale dine egne og ledsagerens udgifter til transport og andre udgifter, f.eks til biograf, spisning osv. Hvis du har et konkret, nødvendigt behov for ledsagelse under aktiviteter, der skal betales for, kan kommunen betale ledsagerens udgifter.

Ledsageordningen gælder ikke for personer, der har en personlig hjælpeordning. Sindslidende og personer med funktionsnedsættelse på grund af sociale forhold kan ikke bruge ledsageordningen.

For børn og unge under 18 år, se under dette afsnit side 15.

Støtte- og kontaktperson

Som sindslidende skal du have tilbud om en støtte- og kontaktperson, der kan være din ledsager og kontaktperson.

Se videre lov om social service: ledsageordning § 78, kontaktperson for døvblinde § 79, støtte- og kontaktperson for sindslidende § 80.

Særlige merudgifter for handicappede

Udgifterne dækkes, når du afleverer kvitteringer som dokumentation til kommunen. Men husk altid først at sørge for at lave en aftale med kommunen om, at de vil dække udgifterne.

Du kan ikke få dækket merudgifter efter denne bestemmelse, hvis du modtager social pension, medmindre du har en personlig hjælpeordning.

Fra barn til voksen

Hvis du fik dækket dine merudgifter inden du blev 18 år på grund af en kronisk eller langvarig lidelse, skal du være opmærksom på, at du ikke nødvendigvis vil være berettiget til at få dækket merudgifterne som voksen. Hvis din økonomi er særlig dårlig, kan du dog søge om støtte til merudgifter efter bestemmelserne i aktivloven om hjælp i særlige tilfælde.

Se videre lov om social service § 84 og lov om aktiv socialpolitik §§ 81 og 82.

Hjælpemidler og boligindretning

Hjælpemidler

Det er som hovedregel kommunen, der yder støtte til hjælpemidlet, men hvis det drejer sig om optiske synshjælpemidler, dvs. briller, kontaktlinser mv., arm- og benproteser, høreapparater og særlige informationsteknologiske hjælpemidler, f.eks. særlige edb-programmer for handicappede mv., er det amtet, der yder støtten. Kommunen og amtet sørger for, at du får den nødvendige vejledning om hjælpemidlet.

Valg af hjælpemidlet/leverandør

Kommunen eller amtet bestemmer som hovedregel hvilken leverandør, der skal levere hjælpemidlet. Hvis dit hjælpemiddel er et "særligt personligt" hjælpemiddel, kan du selv vælge leverandør. Du kan således selv indkøbe hjælpemidlet, for derefter at få refunderet pengene hos kommunen. Husk altid kommunens godkendelse inden du køber et hjælpemiddel. Du kan aldrig få refunderet mere end hjælpemidlet koster hos kommunens leverandør.

Et "særligt personligt" hjælpemiddel er: ortopædisk fodtøj, arm- og benproteser, tandproteser, støttekorsetter og bandager mv., parykker, brystproteser, stomihjælpemidler og kropsbårne synshjælpemidler til personer med en varigt nedsat synsfunktion eller medicinsk-optisk definerede, varige øjenlidelser.

Reparation og drift

Udgifter til reparation af hjælpemidlet betales af kommunen, mens almindelige udgifter til drift, rengøring og vedligeholdelse ikke dækkes. Der ydes dog hjælp til enkelte driftsudgifter, f.eks. til batterier til høreapparatet, batteriet til el-kørestolen og til den anden årlige udskiftning af dæk og slanger til kørestolen. Den første udskiftning af dæk og slanger indenfor et år skal du selv betale.

Forbrugsgoder

Kommunen yder støtte til køb af forbrugsgoder, med mindre forbrugsgodet er en del af et informationsteknologisk hjælpemiddel. I disse tilfælde er det amtet, der bevilger hjælpemidlet.

Når du skal søge støtte til forbrugsgoder, skal beløbet samlet overstige 500 kr. Støtten udgør 50% af prisen på et almindeligt standardprodukt, fordi du normalt vil have glæde af produktet ud over det rent handicapkompenserende. Hvis forbrugsgodet derimod kun fungerer som hjælpemiddel, fordi du ikke har mulighed for at udnytte produktets fordele ud over det kompenserende element, betaler kommunen hele anskaffelsesprisen. Hvis forbrugsgodet skal specialindrettes eller have en særlig kvalitet som følge af handicappet således, at anskaffelsesprisen bliver større end normalt, betaler kommunen merudgiften. Dette kan f.eks. være en specialindrettet køkkenmaskine osv.

Reparation og drift

Der ydes som hovedregel ikke støtte til udskiftning eller reparation af forbrugsgoder og heller ikke til drift, rengøring og vedligeholdelse. Hvis forbrugsgodet kun fungerer som hjælpemiddel, er specialindrettet, eller er af særlig kvalitet eller kapacitet gælder særlige retningslinier om reparation mv., som kommunen kan oplyse om.

Boligindretning

Hjælpen ydes uden hensyn til dine økonomiske forhold. Hvis indretningen medfører en forøgelse af boligens værdi ydes hjælpen som et rente- og afdragsfrit lån, der skal tilbagebetales den dag boligen sælges.

Boligskift

Hvis du modtager social pension, kan du få støtte til boligskift efter reglerne om personlige tillæg i pensionsloven, jf. afsnittet om førtidspension.

Se videre lov om social service: hjælpemidler § 97, forbrugsgoder § 98, indretning og anskaffelse af bolig § 102.

Kapitel 3 - Transport

Kørselsordninger

Du kan få en individuel kørselsordning, hvis du er svært bevægelseshæmmet og bruger et ganghjælpemiddel. En individuel kørselsordning giver dig mulighed for at bestille transport, når du har brug for det, og det må ikke være meget dyrere end almindelig bus og tog. I de fleste amter kan du højst køre 104 enkeltture om året.

Du kan henvende dig til din kommune eller amtets trafikselskab for at blive omfattet af den individuelle kørselsordning.

Du har mulighed for at få et tilskud, som kan bruges til at dække udgifter til taxi istedet for bus eller tog. Kommunen vurderer dit behov og træffer afgørelse om tilskud. Det kan være en betingelse for tilskud, at du ikke kan bruge de individuelle kørselsordninger, men der kan også udbetales tilskud som supplement til en individuel kørselsordning.

Se videre lov om social service § 103, lov om hovedstadsområdets kollektive persontrafik § 1, stk. 2 og lov om den lokale og kollektive personbefordring uden for hovedstadsområdet § 1, stk. 2.

Invalidebil

Du skal have et dagligt kørselsbehov enten til et arbejde, hvor du tjener et væsentligt bidrag til din forsørgelse, eller til en uddannelse, der sigter mod fremtidige arbejds- og indtægtsmuligheder. Du kan dog også få invalidebil, hvis en bil vil kunne afbøde følgerne af dit handicap væsentligt og på den måde lette din daglige tilværelse væsentligt. Du skal ikke have et bestemt handicap for at få hjælp til invalidebil, og det er ikke en betingelse, at du selv kan køre bilen.

Du er ikke berettiget til invalidebil, hvis dit kørselsbehov mest hensigtsmæssigt kan dækkes på anden måde, f.eks. ved at benytte den almindelige offentlige transport, de amtslige individuelle kørselsordninger eller ved at få et tilskud til taxakørsel. Hvis du er under uddannelse, kan du i mange tilfælde få støtte til transport efter Undervisningsministeriets regler.

Støtte til køb og udskiftning

Almindelig bil

Hvis dit kørselsbehov kan dækkes med en almindelig bil, kan du få et lån på op til 125.000 kr., pr. 1. januar 2001 til køb af en fabriksny bil. Du kan selv vælge, hvilken bil du vil købe, og vælger du en dyrere bil, kan du supplere beløbet op til købsprisen. Du skal dog være opmærksom på, at den del af bilens værdi, du selv har betalt, kan du ikke selv bestemme over, når bilen sælges. Dette er især vigtigt at være opmærksom på, hvis dit handicap udvikler sig, og din næste bil måske skal være større end en almindelig bil.

Lånet på 125.000 kr. er rentefrit og skal kun delvist tilbagebetales. Hvis din årlige indkomst er under 149.000 kr., pr. 1. januar 2001, skal du afdrage halvdelen af lånet over 6 år, ellers skal du afdrage mere. Resten af lånet afskrives over samme periode.

Større bil

Du kan få støtte til en dyrere bil, hvis dit handicap medfører, at kun en bil af en vis størrelse kan bruges. Det kan for eksempel være, hvis du har brug for mere plads, enten for at kunne komme ind og ud af bilen eller til nødvendige hjælpemidler. Når det er tilfældet, får du støtte til køb af en bestemt bil, og du kan ikke frit vælge at købe en anden, selv om du selv vil betale forskellen i købsprisen.

Der er ikke en fast grænse for, hvor dyr en bil, der kan bevilges. Det afgørende er, at du får den billigste og bedst egnede bil. Du får et rente- og afdragsfrit lån til at dække forskellen mellem det almindelige lån på 125.000 kr. og bilens købspris. Lånet nedskrives over 6 år.

Udskiftning

Du kan tidligst få støtte til udskiftning af bilen efter 6 år. Dog kan der gives støtte til udskiftning før, der er gået 6 år, hvis dit handicap har ændret sig, så bilen ikke længere er egnet. Der kan også ske tidligere udskiftning, hvis bilen er blevet totalskadet eller hvis Statens Bilinspektion har udstedt en erklæring om, at udskiftning er nødvendig (mandagsbil).

Ved udskiftning af bilen skal hele salgsværdien gå til at købe en ny bil, eller til at nedbringe det lån, du får bevilget.

Bil til børn

Der kan bevilges invalidebil til en person under 18 år. I det tilfælde bevilges bilen til barnet, barnet registreres som ejer, og det er barnets indkomst, der får betydning for tilbagebetaling af lånet. Der kan gives støtte til køretimer til den person i familien, der skal fungere som chauffør for barnet, og det er ikke udelukket at få støtte hertil, selvom en anden person i husstanden allerede har kørekort.

Støtte til særlige indretninger

Det er en betingelse, at bilen er registreret i dit eller et andet medlem af din husstands navn. Det er derimod ingen betingelse, at der er givet støtte til køb af bilen eller at bilens ejer opfylder betingelserne for at få støtte til køb af invalidebil.

Anden hjælp

Der kan ydermere gives støtte til betaling af køreundervisning, samt udstedelse af lægeerklæring i forbindelse med bevilling af støtte eller fornyelse af kørekort. Der kan også gives fritagelse eller nedsættelse af vægtafgift, fritagelse for registreringsafgift og støtte til indregistrering af en bil, der er købt i udlandet.

Du skal opfylde betingelserne for at få støtte til køb af bil, for at få denne hjælp.

Parkeringskort

Du kan desuden søge om et parkeringskort, som for eksempel giver dig ret til at anvende parkeringspladser forbeholdt invalidebiler. For at få et parkeringskort skal du enten opfylde betingelserne for at få støtte til køb af bil, eller være omfattet af en individuel kørselsordning.

Ansøgningen skal indgives til DSI, Kløverprisvej 10B, 2650 Hvidovre.

Se videre lov om social service § 99

Kapitel 4 - Botilbud og dagtilbud

Botilbud

Du har mulighed for at få hjælp til at finde en bolig, der er indrettet, så der er taget højde for dit handicap. Du får den nødvendige hjælp i form af hjemmehjælp, ledsageordning, hjælpemidler mv. efter de almindelige regler i serviceloven, uanset hvor du bor.

Almen bolig

Almene ældreboliger er omfattet af lejelovgivningen, som har regler om hvem, der kan få en almen ældrebolig, hvad man skal betale i husleje og hvornår man kan blive opsagt i boligen. Kommunen og amtet kan oplyse, hvor der er sådanne boliger, og hvordan du kan ansøge om en.

Amtsligt botilbud

Du skal betale for husleje og de andre ydelser, du får i tilknytning til boligen, f.eks. hvis du er omfattet af en madordning.

Hvis du får højeste eller mellemste førtidspension, skal du udover husleje betale en såkaldt servicebetaling. Pr. 1. januar 2001 er servicebetalingen på 1.385 kr. pr. måned, hvis du får højeste førtidspension, og 691 kr. pr. måned, hvis du får mellemste førtidspension. Din servicebetaling kan blive sat ned, hvis du deltager i aktiviteter på egen hånd, hvor du har store ekstraudgifter på grund af dit handicap.

Du kan ikke få udbetalt bistands- eller plejetillæg til din førtidspension, hvis du bor i et amtsligt botilbud.

Amtslige botilbud er ikke omfattet af lejelovgivningen.

Flytning

Som beboer i et amtsligt botilbud har du selvfølgelig altid mulighed for at flytte, hvis du finder et andet sted, du gerne vil bo. Men det er kun i nogle bestemte situationer, at du har ret til at få et tilsvarende botilbud i et andet amt på lige fod med amtets egne borgere. Det er f.eks. tilfældet, hvis du vil flytte for at bevare en tæt kontakt til din familie, eller for at bo sammen med mennesker, der har den samme religion som dig.

Afprøvning af boform

Der er ikke nogen fast grænse for, hvor længe du kan have et midlertidigt botilbud. Du betaler husleje, men ikke servicebetaling, mens du er i et midlertidigt botilbud.

Både kommunen og amtet kan bevilge optagelse i et midlertidigt botilbud.

Se videre lov om social service §§ 91-96, og lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger mv. § 5

Dagtilbud

Beskyttet værksted

På beskyttede værksteder kan der blandt andet foregå lettere produktionsarbejde. Udgangspunktet er, at du så vidt muligt får løn efter arbejdsindsats. Hvis der ikke kan udregnes en rimelig betaling for din arbejdsindsats, får du en arbejdsdusør på minimum 5% af den mindste overenskomstmæssige løn på området.

Hvis du har længere end 10 km til det beskyttede værksted, kan du få dækket udgifterne til den daglige transport, som er udover 10 km.

Kommunen indstiller til amtet om optagelse på et beskyttet værksted. Du skal være under 65 år for at få tilbud om beskyttet beskæftigelse. Dog kan du få tilbudddet frem til du fylder 67 år, hvis du er fyldt 60 år inden den 1. juli 1999.

Dagcenter, daghjem og klub

Du får ikke løn for at deltage, og dagcentret kan opkræve betaling for materialer og udgifter til udflugter mv.

Når du går i et dagcenter mv., får du dækket udgifter til den daglige transport.

Se videre lov om social service §§ 87-90

Kapitel 5 - Forsørgelse

Støtte til uddannelse og anden optræning af arbejdsevnen

Du kan få støtte til at forbedre dine muligheder for at fastholde eller opnå et arbejde, hvis din arbejdsevne er begrænset og andre muligheder for støtte, f.eks. SU, ikke er tilstrækkelige til at gøre dig selvforsørgende. Det kaldes revalidering og kan bl.a. være støtte til uddannelse, arbejdsoptræning på en virksomhed eller etablering af selvstændig virksomhed. Kommunen træffer afgørelse om at yde hjælp til revalidering.

Revalidering skal tilrettelægges, så den er tilpasset dine forudsætninger og behov og så der tages hensyn til dine ønsker om fremtidig beskæftigelse. Målet er, at du kvalificerer dig til en beskæftigelse på arbejdsmarkedet, enten på ordinære vilkår eller på særlige vilkår, f.eks. i fleksjob eller skånejob med løntilskud.

Revalidering kan bestå af en eller flere af følgende aktiviteter:

• arbejdsprøvning
• optræning eller oplæring
• nødvendig forberedende undervisning
• kurser og projekter
• uddannelse

Forrevalidering og erhvervsplan

Når det erhvervsmæssige sigte for din revalidering er afklaret, skal din kommune fastlægge en erhvervsplan i samarbejde med dig. Erhvervsplanen skal indeholde en beskrivelse af målet med revalideringen, hvilke aktiviteter, der indgår, og tidsrammen for revalideringen. Kommunen skal revidere erhvervsplanen, hvis betingelserne for gennemførelsen ændrer sig, f.eks. på grund af dit handicap.

Hvis du har et arbejde, der ikke indgår i erhvervsplanen, skal du have kommunens tilladelse.

Former for støtte

• revalideringsydelse
• helt eller delvis løntilskud
• støtte til at etablere selvstændig virksomhed
• støtte til udgifter, der er en nødvendig følge af en uddannelse eller af dit handicap

Under forrevalidering beholder du dit hidtidige forsørgelsesgrundlag, f.eks. sygedagpenge, kontanthjælp eller førtidspension.

Revalideringsydelse

Du kan få revalideringsydelse, når den fastlagte erhvervsplan iværksættes. Pr. 1. januar 2001 er revalideringsydelsen på 12.740 kr. om måneden for personer på 25 år eller derover. Personer under 25 år får som udgangspunkt kun den halve ydelse, altså 6.370 kr. pr. måned. Du skal betale skat men ikke arbejdsmarkedsbidrag af revalideringsydelsen.

Hvis du er under 25 år, får du alligevel den fulde ydelse på 12.740 kr., hvis du forsørger egne børn i hjemmet, eller tidligere har haft arbejdsindtæger, som giver ret til højeste sygedagpenge. Du får et tilskud til den halve ydelse, hvis du har store udgifter til bolig på grund af dit handicap, eller hvis du har bidragspligt over for et barn.

Andre indtægter

Indtægter i form af praktik-, elev- eller lærlingeløn eller løn under optræning, trækkes fra i revalideringsydelsen.

Indtægter fra løbende udbetalinger fra forsikringer eller pensionsordninger trækkes fra i det omfang de sammenlagt med revalideringsydelsen overstiger dine hidtidige arbejdsindtægter. Erstatning eller forsikring, der udbetales på én gang, medfører ikke fradrag i din revalideringsydelse.

Du kan have indtægter på op til 12.000 kr. pr. år fra arbejde, der ikke indgår i erhvervsplanen, uden at det trækkes i revalideringsydelsen.

Helt eller delvis løntilskud

Du kan få helt eller delvis løntilskud under optræning hos en privat eller offentlig arbejdsgiver, hvis du enten er over den sædvanlige uddannelsesalder, har haft tilknytning til arbejdsmarkedet før eller har pligt til at forsørge en ægtefælle eller børn. Ved optræning med helt eller delvis løntilskud får du udbetalt den mindste overenskomstmæssige løn. Dine arbejdsvilkår følger de almindelige regler, og kommunen yder et tilskud til arbejdsgiveren afhængig af din arbejdsevne.

Etablering af selvstændig virksomhed

Hvis din revalidering gives som hjælp til at etablere din egen selvstændige virksomhed, kan du få tilskud til forsørgelse og tilskud eller rentefrit lån til køb af materiel, der skal bruges i virksomheden. Der skal udarbejdes en forretningsmæssigt forsvarlig plan for den selvstændige etablering.

Støtte til andre udgifter

Når du er berettiget til revalidering, kan du få støtte til udgifter, der er en nødvendig følge af din uddannelse, eller af dit handicap. Du kan få denne støtte både under forrevalidering og under erhvervsplanen. Du kan også få støtte, hvis du er under uddannelse og opfylder betingelserne for at få revalidering, men får dækket dine udgifter til leveomkostninger efter anden lovgivning, f.eks. SU.

Støtten gives f.eks. til transportudgifter og til køb af bøger, som står på autoriserede pensumlister og lignende. Der kan også gives støtte til særlige hjælpemidler, værktøj eller sekretærbistand, der er nødvendig på grund af dit handicap.

Se iøvrigt afsnittet om hjælpemidler side 22 og Center for Ligebehandling af Handicappedes pjece "Job og handicap".

Se videre lov om aktiv socialpolitik: revalidering §§ 46-67, revalideringsydelse §§ 51-59 & § 64, helt eller delvis løntilskud §§ 60-62, hjælp til etablering af selvstændig virksomhed § 65, anden støtte § 63

Førtidspension

Kommunen tager stilling til, om du er berettiget til førtidspension, og hvilken form for førtidspension du kan få. Afgørelsen træffes ud fra de samlede oplysninger i sagen, bl.a. oplysninger om dit helbred, tilknytning til arbejdsmarkedet, bopæl, indtægtsniveau, uddannelsesnivau, alder osv.

Former for førtidspension

• højeste førtidspension
• mellemste førtidspension
• almindelig eller almindelig forhøjet førtidspension

Det afgørende for, hvilken førtidspension du kan være berettiget til, er din erhvervsevne og din alder på det tidspunkt, hvor du ansøger om førtidspension. Førtidspensionen ophører, når du får ret til folkepension. Hvis du er fyldt 60 år inden 1. juli 1999, har du ret til folkepension som 67-årig. Hvis du er fyldt 60 år 1. juli 1999 eller senere, vil du have ret til folkepension, når du fylder 65 år. Der er en overgangsordning, som er beskrevet på side 38.

Højeste førtidspension

Du har mulighed for at få højeste førtidspension, hvis du er mellem 18 og 60 år, og dit handicap bevirker, at din erhvervsevne er nedsat til det ubetydelige i ethvert erhverv.

Mellemste førtidspension

Du har mulighed for at få mellemste førtidspension, hvis du er mellem 18 og 60 år, og dit handicap bevirker, at din erhvervsevne er nedsat med omkring 2/3.

Du kan også få mellemste førtidspension, hvis du er fyldt 60 år, og dit handicap bevirker, at din erhvervsevne er nedsat til det ubetydelige i ethvert erhverv.

Almindelig førtidspension

Du har mulighed for at få almindelig førtidspension, hvis din erhvervsevne er nedsat med mindst halvdelen pga. dit handicap, eller hvis du har et varigt forsørgelsesbehov, som du ikke har mulighed for at opfylde. Derudover kan du få almindelig førtidspension, hvis du er fyldt 50 år, og dine sociale og helbredsmæssige forhold taler for, at du får pension.

Din almindelige førtidspension er forhøjet, hvis behandlingen af din sag begynder, inden du er fyldt 60 år.

Satser

En førtidspension består af flere forskellige beløb. I skemaet nedenfor er standardbeløbene pr. 1. januar 2001 angivet som vejledning. De beløb, der er markeret med *, er skattepligtige.

Du skal være opmærksom på følgende:

• invaliditetsbeløbet og erhvervsudygtighedsbeløbet er mindre, hvis din ægtefælle er berettiget til samme beløb
• pensionstillæget er 4.226 kr., hvis du er enlig
• grundbeløbet og pensionstillægget reguleres i forhold til din indkomst. Pensionstillægget reguleres også i forhold til din ægtefælle eller samlevers indkomst. Dog kan din samlevers indkomst kun få betydning, hvis jeres samlivsforhold er indledt efter 1. marts 1999, eller hvis din førtidspension er tilkendt efter 1. marts 1999.
• hvis du er fyldt 60 år den 1. juli 1999 eller senere, og du er tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse med virkning fra før 1. januar 2002, så bevarer du et eventuelt førtidsbeløb, invaliditetsbeløb eller erhvervsudygtighedsbeløb til du fylder 67 år. (Overgangsordning)

På hjemmesiden www.netborger.dk kan man ved hjælp af et indtastningssystem selv beregne størrelsen på sin førtidspension og/eller folkepension. Beregningssystemet på www.netborger.dk tager højde for de fleste af de faktorer, der har betydning for pensionsbeløbet.

Andre indtægter

Enlige kan have en supplerende årlig indtægt på 210.600 kr. (år 2000 niveau) uden at pensionens grundbeløb bliver indtægtsreguleret. For gifte eller samlevende førtidspensionister er beløbet dog 142.800 kr. (år 2000 niveau).

Indtægtsreguleringen af pensionstillæg påbegyndes ved en supplerende indtægt på 46.600 kr. for enlige og 93.200 kr. for gifte eller samlevende. Derefter nedtrappes pensionen gradvist.

Invaliditets- og erhvervsudygtighedsbeløbene er uafhængige af indtægtsforhold.

Dog skal man være opmærksom på, at selvom man har mulighed for at have forholdsvis store indtægter ud over den sociale pension, må man ikke vedvarende have arbejdsindtægter, der overstiger det dobbelte af grundbeløbet for enlige. Indtægten indgår som et delelement i den samlede vurdering af, om den pågældende efter en nærmere konkret vurdering fortsat har et erhvervsevnetab, som berettiger til at modtage en bestemt type førtidspension.

Invaliditetsydelse

Hvis du har en alvorlig høreskade af et nærmere bestemt omfang, kan du få IY, selv om du ikke opfylder betingelserne for at få førtidspension, og uanset om du har arbejde. IY kan dog aldrig udbetales samtidig med en førtidspension.

IY er en månedlig skattefri ydelse på 2.086 kr. pr. 1. januar 2001. Hvis din ægtefælle får invaliditetsbeløb eller IY, bliver din IY dog nedsat til 1.694 kr. pr. måned.

Tillæg

Der findes 4 former for tillæg:

• Bistandstillæg
• Plejetillæg
• Helbredstillæg
• Personligt tillæg

Bistandstillæg

Du kan få et bistandstillæg, hvis du meget ofte har brug for andres hjælp til at klare daglige funktioner f.eks. ved måltider, toiletbesøg osv. Hvis du er gift eller samboende forudsættes det, at din ægtefælle eller samlever dækker en del af dit behov for hjælp.

Har du stærkt nedsat synsevne af et nærmere bestemt omfang, vil du normalt være berettiget til bistandstillæg.

Bistandstillægget er en månedlig skattefri ydelse på 2.166 kr., pr. 1. januar 2001. Du kan have mulighed for at beholde dit bistandstillæg, når du overgår til folkepension.

Plejetillæg

Plejetillæg bevilges, hvis du har brug for mere omfattende pleje og tilsyn, f.eks hvis det er nødvendigt, at der hele tiden er en anden person til stede for at pleje eller hjælpe dig.

Plejetillægget er en månedlig skattefri ydelse på 4.322 kr., pr. 1. januar 2001. Du kan have mulighed for at beholde dit plejetillæg, når du overgår til folkepension.

Helbredstillæg

Du har mulighed for at få et helbredstillæg, hvis du har udgifter til medicin og behandling. Det er en betingelse for at få tillægget, at sygesikringen giver støtte til udgiften.

Helbredstillæg er som udgangspunkt 85% af dine helbredsrelaterede udgifter. Det kan dog være mindre, hvis du og din eventuelle samlever/ægtefælle har indtægter over et vist niveau. En samlevers indtægter kan dog kun få betydning for tillægget, hvis pensionen er tildelt eller samlivet er indledt efter 28. februar 1999. Hvis du/I har en samlet (likvid) formue på mere end 50.100 kr. pr. 1. januar 2001, kan du ikke få helbredstillæg.

Helbredstillæg er skattefri.

Personligt tillæg

Du har mulighed for at få et personligt tillæg, hvis du har vanskelige økonomiske forhold, og mangler penge til udgifter, der er nødvendige og rimelige. Tillægget kan udbetales som engangsbeløb eller som en løbende udbetaling. Der kan f.eks. tildeles et personligt tillæg til betaling af varmeudgifter, eller til dækning af helbredsudgifter, der ikke dækkes af helbredstillægget.

Det er også muligt at få personligt tillæg, når du får folkepension.

Andre tilskud

Du har evt. mulighed for at få andre tilskud som førtidspensionist, f.eks. boligydelse.

Fleks- og skånejob med løntilskud

Hvis du modtager førtidspension, kan du søge kommunen om et skånejob med løntilskud.

Hvis du ansættes i et fleks- eller et skånejob med løntilskud, betyder det, at dine arbejdsopgaver er tilrettelagt ud fra et hensyn til dit handicap, og din arbejdsgiver får et tilskud til din løn.

Læs mere om fleksjob og skånejob i Center for Ligebehandling af Handicappedes pjecer om disse ordninger.

Se videre lov om social pension: førtidspension § 15, bistands- og plejetillæg § 16, invaliditetsydelse § 18, helbredstillæg § 17a og personligt tillæg § 17.

Kapitel 6 - Udlandsophold

Endvidere gælder det, at du skal være bosat i Danmark på det tidspunkt, hvor støtten bliver bevilget og kommunen skal under udlandsopholdet kunne følge forløbet.

De situationer, hvor du som udgangspunkt kan bevare din støtte under kortere udlandsophold er følgende:

• når du deltager i aktiviteter, der er led i aktivering eller revalidering
• når du deltager i en uddannelse i udlandet, der berettiger til Statens Uddannelsesstøtte i udlandet
• når du har behov for nødvendig lægebehandling, som du ikke kan få her i landet
• når du udøver aftalt eller fastlagt samvær, som ikke kan foregå her i landet, med egne børn under 18 år. Antallet af ophold og varigheden af ophold kan imidlertid ikke overskride det sædvanlige i sådanne situationer
• når du holder ferie i udlandet
• når der iøvrigt foreligger ganske særlige forhold.

I det følgende kan du læse, hvad der mere præcist gælder for den støtte, du ønsker at bevare under et udlandsophold.

Revalidering

Studieopholdet i udlandet skal være af en sådan karakter, at du ville kunne få SU (Statens Uddannelsesstøtte) udbetalt under studieopholdet.

Du kan typisk få din revalideringsydelse med i 1-2 semestre. Men varigheden ligger ikke fast, så i konkrete tilfælde kan din kommune give tilladelse til, at du kan få støtte til studieophold, der varer længere end 2 semestre.

Din kommune kan også give tilladelse til, at du kan få din revalideringsydelse med ved kortvarige ferieophold i udlandet.

Forrevalidering

Ved forrevalidering kan din kommune give tilladelse til, at du medtager din støtte ved studieophold i udlandet, når dette varer fra få uger og op til 3 måneder.

Hjælpemidler

Kropsbårne hjælpemidler såsom ortopædisk fodtøj, arm- og benproteser, tandproteser, støttekorsetter og bandager m.v., parykker, brystproteser, stomihjælpemidler og særlige synshjælpemidler kan frit medtages til udlandet uanset varigheden af og formålet med udlandsopholdet.

Andre hjælpemidler

Du kan medtage andre hjælpemidler til de formål, der er nævnt oven for under de 6 nævnte situationer s. 42 (afsnittet Udlandsophold).

Hvor længe du kan medtage dine hjælpemidler, afhænger af formålet med hjælpen og de konkrete omstændigheder. Det er vanskeligt at sætte en tidsfrist på. Du må aftale de nærmere betingelser med din kommune.

Reparation af hjælpemidler i udlandet

Hvis dit hjælpemiddel går i stykker under et udlandsophold, og du har behov for at få det repareret, er det lidt uklart, hvilke regler der gælder.

Formentlig vil det være sådan, at hvis dit hjælpemiddel er nødvendigt for din færden og funktion, vil du være berettiget til at lade det reparere i udlandet og få dine udgifter hertil refunderet ved hjemkomsten. Hvis du kan klare dig uden dit hjælpemiddel i en kortere periode, skal du vente med at lade det reparere til du kommer hjem.

Det sikreste vil imidlertid være, inden afrejsen, at aftale med din kommune, hvad der skal gælde, hvis dit hjælpemiddel pludseligt går i stykker i udlandet.

Bil

Hvis du derimod deltager i et aktiveringstilbud eller er under revalidering eller skal deltage i en uddannelse i udlandet, hvor du ville kunne få SU (Statens Uddannelsesstøtte), kan du tage din bil med til udlandet i mere end få måneder. Det vil typisk være ved ophold af ½-1 års varighed.

Hjælpeordning, ledsageordning, kontaktperson til døvblinde og merudgifter til voksne

Varigheden af din hjælp under opholdet i udlandet afhænger af formålet med din hjælp, og af en række konkrete omstændigheder. Det er vanskeligt at sige, hvor længe du kan oppebære hjælpen. Det må du afklare med din kommune i det enkelte tilfælde.

Hvis du deltager i et uddannelsestilbud i udlandet, kan du vælge at ansætte hjælpere fra det pågældende land. De kan imidlertid ikke få mere i løn end danske hjælpere ville kunne få.

Du kan som udgangspunkt ikke få hjælp til dækning af din hjælpers/ledsagers rejse- eller opholdsudgifter. Dog kan der i særlige tilfælde gives tilskud til hjælpere, men ikke ledsageres opholds- og rejseudgifter ved kortvarige ferieophold i udlandet.

Merudgiftsydelse, tabt arbejdsfortjeneste, ledsagelse til børn og unge

Varigheden af din hjælp under opholdet i udlandet afhænger dels af formålet med din hjælp og dels af en række konkrete omstændigheder. Det er vanskeligt at sige, hvor længe du kan blive ved med at få hjælpen. Det må du afklare med din kommune i det enkelte tilfælde.

Får du yderligere merudgifter i forbindelse med udlandsopholdet, kan der i særlige tilfælde ydes tilskud til dækning af ekstra omkostninger ved kortvarige ferieophold i udlandet. Herudover kan der ydes hjælp til ekstra udgifter til medhjælp eller ydes støtte til medhjælperes opholds- eller rejseudgifter ved nødvendige ophold i udlandet.

Der kan ikke ydes hjælp til rejse- og opholdsudgifter ved ledsagelse til en 16-17-årigs ophold i udlandet.

Førtidspension i udlandet

Ved kortere ophold i udlandet berøres førtidspensionen ikke. Der udbetales grundbeløbet, førtidsbeløbet, invaliditetsbeløbet, erhvervsudygtighedsbeløbet, tillæg efter §§ 16 og 17 samt invaliditetsydelse.

Hvis man har dansk indfødsret, kan man medtage de dele af førtidspensionen, som er nævnt ovenfor. Har man ikke dansk infødsret gælder der særlige regler, som man må drøfte med sin sagsbehandler/kommunen.

Kapitel 7 - Sagsbehandling og klage

Du kan normalt selv bestemme, om du vil henvende dig personligt, pr. telefon eller skriftligt til forvaltningen. Men der kan være situationer, hvor det er bedst at henvende sig skriftligt og modtage skriftlige besvarelser, for at der ikke skal opstå misforståelser mellem dig og forvaltningen, f.eks. når der indgås aftaler.

Kommunen skal behandle din ansøgning så hurtigt som muligt, og der skal for de enkelte typer af sager fastsættes og offentliggøres en tidsfrist. Du kan derfor altid få at vide, hvornår du kan forvente en afgørelse i din sag. Hvis tidsfristen ikke kan overholdes, har du ret til at få at vide, hvornår der kan forventes en afgørelse. Hvis du søger om løbende hjælp til forsørgelse, f.eks. pension eller revalideringsydelse, skal kommunen foretage den første vurdering inden 8 uger.

Helhedsvurdering

Når forvaltningen behandler din ansøgning, har du pligt til at medvirke ved at give alle de nødvendige oplysninger, så din sag kan behandles korrekt. Kommunen har også en forpligtelse til at give dig medindflydelse under sagsbehandlingen. Det betyder, at du f.eks. kan få indflydelse på hvem, der er din sagsbehandler, at du har ret til tolk, hvis du har et kommunikationshandicap, og at du skal have information om eventuelle lokale regler for tildeling af hjælp og støtte.

Når forvaltningen modtager vigtige oplysninger i din sag, som du ikke kender, skal du have mulighed for at udtale dig og eventuelt korrigere de nye oplysninger. Dette kaldes partshøring. Du kan på et hvilket som helst tidspunkt få aktindsigt i din sag, når du ønsker det. Det betyder, at du skal have udleveret alle de akter, der findes på din sag.

Afgørelsen

Hvis du synes, at sagsbehandlingen trækker unødigt ud, og du flere gange uden resultat har rykket for en afgørelse, kan du vælge at klage over kommunens passivitet.

En afgørelse kan som udgangspunkt være enten skriftlig eller mundtlig. Visse steder i loven er der krav om, at der skal træffes en skriftlig afgørelse, f.eks. ved ansøgning om hjemmehjælp efter § 71 i serviceloven. En skriftlig afgørelse skal altid være begrundet, hvis du ikke får fuldt medhold. Der skal endvidere være en klagevejledning, og der skal være angivet en klagefrist, hvis du kan klage over afgørelsen. Hvis afgørelsen er mundtlig, kan du inden 14 dage forlange at få en skriftlig begrundelse for afgørelsen.

Klage

Du kan som hovedregel klage over en afgørelse, truffet af kommunen eller amtet, til det sociale nævn, jf. § 60 i retssikkerhedsloven. Nævnets afgørelse er endelig, men i særlige principielle tilfælde kan du klage videre til Den Sociale Ankestyrelse.

Der gælder visse steder i loven nogle særlige regler om klageadgangen, f.eks. skal en klage over tildeling af hjemmehjælp indbringes for klagerådet i kommunen eller for brugerrådet, hvis amtet træffer afgørelsen. Rådet skal behandle sagen og derefter komme med en indstilling til kommunen eller amtet. Hvis afgørelsen fastholdes, kan den herefter indbringes for det sociale nævn.

Du kan ikke klage over det generelle serviceniveau i kommunen eller amtet, f.eks. antallet af daginstitutionspladser, tildelingsniveauet for hjemmehjælpen, omfanget af andre tilbud mv. Du kan heller ikke klage over afgørelser om f.eks. hjemmehjælperens tilrettelæggelse af rengøringen o.lign. Hvis du er utilfreds med en medarbejder i kommunen eller amtet må du klage direkte til borgmesteren. Generelle spørgsmål om lovligheden af den kommunale administration kan indbringes for tilsynsrådet i statsamtet, der selvstændigt vurderer om klagen er velbegrundet, og om de vil behandle sagen.

Kapitel 8 - Lovtekster

Lovbekendtgørelse nr. 944 af 16. oktober 2000 om social service , senest ændret ved lov nr. 469 af 7. juni 2001

Bekendtgørelse nr. 125 af 23. februar 1998 om betingelser for ledsageordning efter serviceloven

Bekendtgørelse nr. 122 af 19. februar 1998 om støtte til køb af bil efter servicelovens § 99, senest ændret ved bekendtgørelse nr. 779 af 30. oktober 1998

Bekendtgørelse nr. 108 af 17. februar 1998 om betingelser for i særlige tilfælde at få hjælp efter lov om social service under midlertidige ophold i udlandet, senest ændret ved bekendtgørelse nr. 651 af 6. juli 2000

Bekendtgørelse nr. 1074 af 7. december 2000 om parkeringskort for personer med handicap og parkeringslempelser for personer med parkeringskort

Vejledning nr. 43 af 5. marts 1998 om Sociale tilbud til børn og unge med handicap efter lov om social service

Vejledning nr. 26 af 16. februar 1998  om Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge efter lov om social service

Vejledning nr. 208 af 19. december 2000 om servicelovens regler om særlig støtte til børn og unge

Vejledning nr. 58 af 10. marts 1998 om sociale tilbud til voksne med handicap efter lov om social service

Vejledning nr. 59 af 6. marts 1998 om sociale tilbud til ældre m.fl., senest ændret ved vejledning nr. 9744 af 9. juni 1999

Vejledning nr. 52 af 5. marts 1998 om støtte til hjælpemidler, biler, boligindretning m.v.

Vejledning nr. 60047 af 31. juli 1998 : Guide om behandling af sager om bilstøtte

Lovbekendtgørelse nr. 614 af 26. juni 2001 om aktiv socialpolitik

Vejledning nr. 39 af 5. marts 1998 til lov om aktiv socialpolitik

Lovbekendtgørelse nr. 615 af 26. juni 2001 om social pension

Vejledning nr. 66 af 10. marts 1998 om social pension

Lovbekendtgørelse nr. 492 af 16. juni 1995 om hovedstadsområdets kollektive persontrafik, senest ændret ved lov nr. 1317 af 20. december 2000

Lovbekendtgørelse nr. 493 af 16. juni 1995 om den lokale og regionale kollektive personbefordring uden for hovedstadsområdet, senest ændret ved lov nr. 1317 af 20. december 2000

Lovbekendtgørelse nr. 102 af 17. februar 1999 om almene boliger samt støttede private andelsboliger mv., senest ændret ved lov nr. 1086 af 29. december 1999

Bekendtgørelse nr. 895 af 10. oktober 1996 om udlejning af almene boliger m.v., senest ændret ved bekendtgørelse nr. 373 af 19. juni 1998

Vejledning nr. 4120 af 27. december 1996 om udlejning af almene boliger

Lovbekendtgørelse nr. 267 af 12. april 2000 om retssikkerhed og administration på det sociale område, senest ændret ved lov nr. 490 af 7. juni 2001

Bekendtgørelse nr. 312 af 4. maj 2000 om retssikkerhed og administration på det sociale område

Vejledning nr. 90 af 7. juni 2000 om lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

Forvaltningslov nr. 571 af 19. december 1985, senest ændret ved lov nr. 347 af 6. juni 1991

Lovbekendtgørelse nr. 629 af 29. juni 2001 om kommunernes styrelse