JOB MED LNTILSKUD TIL FRTIDSPENSIONISTER 2. udgave Indholdsfortegnelse fra trykt udgave ? Hvad er job med lntilskud til frtidspensionister? ? Kriterier for godkendelse ? Brug af revalidering ? Ln og arbejdsvilkr ? Frtidspension og job ? Job med lntilskud kontra fleksjob ? Sygedagpenge ? Personlig assistance ? Mentor ? Hjlp til arbejdsredskaber m.m. ? Hjlp til befordring ? Opflgning ? Ved flytning til ny kommune ? De eksisterende 1/3 stillinger ? De eksisterende sknejob med lntilskud ? Klagemuligheder ? Love, bekendtgrelser og vejledninger Udgiver Center for Ligebehandling af Handicappede Bredgade 25 Sankt Ann Passage, opg. F, 4. 1260 Kbenhavn K Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10 82 Teksttlf: 33 11 10 81 Mail: clh@clh.dk Hjemmeside: www.clh.dk Pjecen kan rekvireres gratis. Udgives ogs p bnd og diskette. Pjecen kan desuden hentes p www.clh.dk Pjecen kan frit citeres med tydelig kildeangivelse. Tekst: Lene Maj Pedersen Layout: Kasper Egeberg Illustration: Niels Poulsen 2. udgave, september 2004 Oplag: 15.000 ISBN 87-91223-60-3 Tryk: Scanprint Hvad er job med lntilskud til frtidspensionister? Job med lntilskud til frtidspensionister blev tidligere kaldt sknejob med lntilskud. Et job med lntilskud til frtidspensionister er som de tidligere sknejob med lntilskud en stilling p srlige vilkr. Det srlige er, at man aftaler sig frem til lnnen og arbejdsvilkrene. Job med lntilskud til frtidspensionister kan oprettes til personer, der fr frtidspension efter lov om social pension. Der er alts tale om et tilbud til personer, der modtager frtidspension, i modstning til fleksjob, der oprettes til personer, som ikke modtager frtidspension. Det er en betingelse for at f et job med lntilskud, at man ikke er i stand til at fastholde eller opn beskftigelse p nedsat tid p normale vilkr p arbejdsmarkedet. Hvem har ansvaret? Det er den kommune, hvor frtidspensionisten bor, der har ansvaret for oprettelse af job med lntilskud. Job med lntilskud kan bde tilbydes p fuldtid og p deltid. Det er et krav, at tilbuddet skal vre rimeligt. Det er kommunen, der vurderer, hvad der er et rimeligt tilbud. Hvor oprettes job med lntilskud? Job med lntilskud kan oprettes hos private og offentlige arbejdsgivere. Job med lntilskud kan oprettes inden for alle erhvervstyper, bortset fra de undtagelser, der glder som flge af EU-reglerne. Der kan dog ikke oprettes job med lntilskud i en virksomhed, der er ejet af personens gteflle, registrerede partner eller samlever. Der kan ikke ansttes en person i et job med lntilskud, fr sprgsmlet har vret drftet p virksomheden - det vil sige mellem ledelsen og reprsentanter for virksomhedens ansatte. Det er et krav, at der er et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden lntilskud og antallet af ansatte med lntilskud (fleksjob er undtaget). Det er en betingelse for ansttes af en person i job med lntilskud, hos svel private som offentlige arbejdsgivere, at der er tale om merbeskftigelse. Det vil sige, at ansttelsen af personen i lntilskud skal medfrer en nettoudvidelse af medarbejderne. Man kan ogs anstte en person i lntilskud, hvis der er blevet en stilling er ledig p grund af: ? Frivillig afgang, fx hvis en tidligere medarbejder selv siger op ? Hvis en medarbejder stopper sin ansttelse p grund af alder ? Frivillig nedgang i arbejdstid, hvis fx en medarbejder selv nsker at f nedsat tid ? Afskedigelse af en medarbejder p grund af forseelse, det kan fx vre hvis den ansatte har stjlet fra arbejdspladsen. Det skal fremg af arbejdsgiverens tilbud, at der er enighed mellem arbejdsgiver og ansatte om, at der er tale om merbeskftigelse. Kriterier for godkendelse Flgende kriterier skal opfyldes for, at en person kan godkendes til et job med lntilskud: ? Personen skal vre under 65 r (hvis personen er fyldt 60 r inden den 1. juli 1999, skal personen vre under 67 r). ? Personen skal modtage frtidspension. ? Personen m ikke kunne fastholde eller opn beskftigelse p nedsat tid p det ordinre arbejdsmarked. Det er kommunen, der vurderer, om en person opfylder kriterierne for at blive godkendt til et job med lntilskud. En person, der har sgt frtidspension, men ikke fet den tilkendt, er ikke berettiget til et job med lntilskud. Det har ikke betydning for oprettelsen af et job med lntilskud, at personen samtidig med frtidspensionen eventuelt modtager erstatning for erhvervsevnetab efter lov om forsikring mod flge af arbejdsskade. Det har heller ikke betydning for oprettelsen af et job med lntilskud, at personen samtidig med frtidspensionen modtager invalidepension fra en privat pensionsordning eller en tjenestemandspension. Man skal vre opmrksom p, at der skal vre sammenhng mellem en persons arbejdsevne og job. Der kan sledes vre personer, hvis arbejdsevne er s nedsat, at de ikke kan ansttes i et job med lntilskud. For denne persongruppe er der mulighed for beskftigelse p beskyttede vrksteder, ved frivilligt arbejde m.m. Brug af revalidering En person, der modtager frtidspension, har mulighed for at sge kommunen om revalidering med henblik p at forbedre sin arbejdsevne og dermed kvalificere sig til fx et job med lntilskud eller et job p det ordinre arbejdsmarked. Der er ogs mulighed for at f sttte til revalidering, hvis der er tvivl om, hvorvidt en person kan honorere de krav, som jobbet med lntilskud stiller, eller hvis der er brug for optrning. Der er i denne situation mulighed for at yde hjlp til de srlige udgifter, der er en flge af arbejdsprvningen/optrningen eller handicappet. Det kan fx vre personlig assistance eller ndvendige arbejdsredskaber. Ln og arbejdsvilkr Nr et ansttelsesforhold med lntilskud aftales, skal der oprettes en ansttelseskontrakt eller et ansttelsesbrev, hvor ln og arbejdsvilkr beskrives. I papiret skrives ligeledes, i hvor lang en periode kommunen har bevilget lntilskuddet. Hvis arbejdsgiveren eller arbejdstageren efterflgende nsker at stoppe ansttelsesforholdet, anvendes reglerne i de gldende overenskomster og lovgivningen. Ansatte i job med lntilskud er omfattet af lovgivningen for lnmodtagere, medmindre de enkelte love herom har undtaget denne gruppe. Det vil fx sige, at ansatte i job med lntilskud er omfattet af lov om dagpenge ved sygdom eller fdsel, lov om ferie og arbejdsskadeloven. Ansatte i job med lntilskud er dog ikke omfattet af lnmodtagerlovgivningen i flgende tilflde: lov om arbejdslshedsforsikring m.v. 53, der vedrrer betingelserne for ret til arbejdslshedsdagpenge. Det str i 53, stk. 3, at arbejde, hvor der ydes offentlig sttte, ikke medregnes i optjening af ret til arbejdslshedsdagpenge. Det betyder, at en person ansat i et job med lntilskud ikke kan f udbetalt arbejdslshedsdagpenge i tilflde af ledighed. Ln Lnnen aftales mellem arbejdsgiveren og arbejdstageren i samarbejde med de faglige organisationer. Bliver personen ansat inden for et omrde, der ikke er dkket af en faglig overenskomst, aftales lnnen med den faglige organisation, der er tttest p omrdet. Det er arbejdsgiveren, der udbetaler lnnen til arbejdstageren. For arbejdstageren indgr lnnen som almindelig skattepligtig indkomst. Arbejdstageren fr samtidig med lnnen for jobbet ogs udbetalt sin frtidspension. Strrelsen af pensionen kan dog pvirkes af lnindtgten. Frtidspension er ogs almindelig skattepligtig indkomst. Lntilskud Kommunen betaler et lntilskud til arbejdsgiveren. Lntilskuddet udgr altid 20,58 kr. pr. time til svel private som offentlige arbejdsgivere. I srlige tilflde kan lntilskuddet dog udgre 36,02 kr. pr. time. Det er kommunen, der afgr, om der er tale om et srligt tilflde. Et eksempel p et srligt tilflde kan vre den situation, hvor en arbejdsgiver, der har en person ansat i 1/3 stilling (reglerne fra fr 1. juli 1998), i stedet nsker at modtage tilskud efter de nye regler. I denne situation vil lntilskuddet kunne udgre 36,02 kr. pr. time. Et andet eksempel, hvor kommunen kan vurdere, at der er tale om et srligt tilflde, kan vre i de situationer, hvor arbejdstagerens arbejdsevne er meget lille. Bruttosttteintensitet (vedrrer kun private arbejdsgivere) P grund af EU regler er der indfrt et "sttteloft", det vil sige en grnse for, hvor meget private arbejdsgiver m modtage i sttte i forbindelse med personens ansttelse. Det er kommunen, der skal informere arbejdsgiveren om, at lntilskuddet over en periode p et r efter ansttelsen ikke m overstige 60 procent af de samlede lnomkostninger for den ansatte. Samtidig skal arbejdsgiveren gres opmrksom p, at denne forpligtes til at tilbagebetale et evt. overstigende belb. Ved de samlede lnomkostninger forsts som hovedregel: ? Ln samt ln under ferie/fravr (dvs. bde ferie og fx sygdom) ? Feriegodtgrelse og feriepenge ? Arbejdsgiverbidrag til pension, hvis det fremgr af overenskomsten p det pgldende omrde eller af en konkret aftale ? Arbejdsgiverandel af ATP, arbejdsskadeforsikring, AER, Uddannelsesfonde, finansieringsbidrag (ATP-bidrag ved ledighed, aktivering samt visse uddannelsesformer, ATP-bidrag ved sygdom og barsel, udgifter til Lnmodtagernes Garantifond) Staten refunderer kommunens udgifter til lntilskud med 50%. Arbejdsvilkr Kommunen har ansvaret for at sikre, at arbejdsgiveren er indforstet med at tage de ndvendige sknehensyn i forhold til arbejdstagerens srlige behov. Nr kommunen har sikret sig dette, aftales de vrige arbejdsvilkr, fx arbejdstiden, ved aftale mellem arbejdsgiveren og arbejdstager i samarbejde med de faglige organisationer. Det glder her, som ved faststtelse af lnnen, at der skal rettes henvendelse til den organisation, der er nrmest til at dkke det pgldende omrde, hvis personen ansttes inden for et omrde, der ikke er dkket af en faglig overenskomst. Frtidspension og job To st regler om frtidspension Der findes to forskellige st regler om frtidspension. Personer, der har sgt og fet bevilget frtidspension eller invaliditetsydelse fr 1. januar 2003, flger de "gamle" regler om frtidspension, dvs. de regler der var gldende inden 1. januar 2003. Disse personer har mulighed for at sge personlige tillg, helbredstillg, boligydelse, bistands- eller plejetillg. For alle andre, der sger og fr bevilget frtidspension, glder de "nye" regler om frtidspension. Hvis man fr frtidspension efter de nye regler, kan man ud over frtidspensionen sge boligsikring og hjlp til dkning af eventuelle merudgifter, der er en flge af personens funktionsnedsttelse (lov om social service 84). Det er vigtigt at vre opmrksom p, at ansttelse i et job med lntilskud kan f betydning for strrelsen af den udbetalte frtidspension, ligegyldigt om personen er tilkendt frtidspension efter de "nye" eller "gamle" regler om frtidspension. Samtidig skal det understreges, at det er svrt at beskrive prcist, hvilken indflydelse en eventuel indtgt har p frtidspensions strrelse. Derfor skal man kontakte kommunen, der vil kunne beregne det prcise belb i den konkrete situation. De "gamle" regler Der findes fire ydelsestyper af frtidspension til personer i alderen 18-65 r. Belbene i skemaet p modsatte side glder pr. 1. januar 2004 (belb markeret med * er skattepligtige). Hjeste frtidspension Mellemste frtidspension Forhjet alm. frtidspension Alm. frtidspension Frtidsbelb 1.182 kr./md. Erhvervsudygtighedsbelb* 3.121 kr./md. Invaliditetsbelb 2.261 kr./md. 2.261 kr./md. Pensionstillg* 2.184 kr./md. 2.184 kr./md. 2.184 kr./md. 2.184 kr./md. Grundbelb* 4.648 kr./md. 4.648 kr./md. 4.648 kr./md. 4.648 kr./md. * skattepligtigt belb Vr opmrksom p flgende: Det er kun frtidspensionens grundbelb og pensionstillgget, der pvirkes af indtgter. De vrige belb berres ikke. Vr dog opmrksom p, at det personlige tillg, helbredstillgget, boligydelse og andre lignende ydelser kan pvirkes af en arbejdsindtgt. Mens et eventuelt bistands- eller plejetillg ikke pvirkes af en eventuel indtgt. Invaliditetsbelbet er mindre, hvis en evt. gteflle modtager hjeste frtidspension, mellemste frtidspension eller invaliditetsydelse. Erhvervsudygtighedsbelbet er mindre, hvis en evt. gteflle fr hjeste frtidspension. Pensionstillgget er 4.679 kr. for enlige. Overgangsordning Hvis personen er fyldt 60 r den 1. juli 1999 eller senere og tilkendt frtidspension eller invaliditetsydelse med virkning fra fr 1. januar 2002, s bevares et eventuelt frtidsbelb, invaliditetsbelb eller erhvervsudygtighedsbelb til det fyldte 67 r. Grundbelbet og pensionstillgget reguleres i forhold til personens egen personlige indkomst, dvs. alle skattepligtige indkomster inklusive fx positiv kapitalindkomst. Ved beregning af pensionstillgget indgr ogs en eventuel gteflles indtgter. Det samme er tilfldet for personer, der er samlevende, hvis samlivet er indledt efter 1. marts 1999, eller hvis frtidspensionen er tilkendt efter 1. marts 1999. Grundbelbet og pensionstillgget reduceres eller bortfalder helt, hvis man har en indtgt, der overskrider en nrmere fastsat grnse. To eksempler: 1) En enlig frtidspensionist har pr. 1. januar 2004 mulighed for at have en samlet indtgt p 237.000 kr. om ret, fr grundbelbet reduceres. Grundbelbet reduceres herefter med 60% af indtgten og bortfalder helt ved en indtgt p 329.900 kr. om ret. 2) For enlige berres pensionstillgget, nr indtgten overstiger 52.300 kr. om ret. Pensionstillgget aftrappes herefter med 30% af indtgten og bortfalder ved en indtgt p 239.400 kr. (Bortfald ved 139.600 kr. glder kun for personer, der fr 1. marts 1999 var samlevende, og hvor samlevers indtgter ikke medregnes ved reduktion af pensionstillgget). Det er sledes ikke antallet af arbejdstimer, der afgr, om en frtidspension bortfalder, men alene en eventuel lnindtgt eller en forbedring af erhvervsevnen. Kommunen skal trffe afgrelse eller rejse en sag om frakendelse eller overflytning til en anden pension, hvis pensionistens personlige arbejdsindtgt vedvarende overstiger et belb, der svarer til det dobbelte af grundbelbet for enlige, hvilket for 2004 udgr 111.552 kr. om ret. Denne regel skal dog ses i sammenhng med de almindelige tilkendelsesregler, hvorunder der bl.a. skal tages hjde for, hvad den normale indtgt ville vre for den pgldende persons fagomrde i forhold til den type pension, personen modtager. Pension tilkendt efter pensionslovens 14, stk. 3, nr. 2, dvs. forhjet almindelig og almindelig frtidspension, hvor erhvervsevnen er varigt nedsat med mindst halvdelen, uden at nedsttelsen alene skyldes helbredsmssige forhold, skal endvidere frakendes, hvis der indtrder en varig forbedring af forsrgelsesgrundlaget, s ansgeren og en eventuel gteflles samlede forsrgelsesgrundlag overstiger udelukkelsesgrnsen. I 2004 er udelukkelsesgrnsen 166.556 kr. for gifte og 111.037 kr. for enlige. Der glder sledes principielt to konomiske grnser for frtidspensionister, der har fet tilkendt pension efter 14, stk. 3, nr. 2. Hvis det forudsttes, at vurderingen af erhvervsevnen er undret, kan en gift pensionist sledes bevare sin pension, nr pensionistens egen arbejdsindtgt ligger under det dobbelte grundbelb (111.552 kr.) samtidig med, at gteparrets samlede indtgter varigt ikke overstiger 166.556 kr. De "nye" regler Efter de nye regler om frtidspension er der kun n ydelsestype af frtidspension, som kan tilkendes personer mellem 18 og 65 r. Efter 1. januar 2004 modtager enlige 13.895 kr. om mneden. Personer, der er gift/samlevende, vil modtage 11.810 kr. om mneden. Begge belb er skattepligtige og pvirkes af eventuelle indtgter. Kommunen beregner, hvor stort et belb frtidspensionen udgr ved frst at finde personens indtgtsgrundlag og herefter fratrkke et fradragsbelb. Alt afhngig af personens indtgt udbetales den fulde pension, en procentdel af denne eller ingen pension. Groft skitseret beregnes indtgten p flgende mde: Indtgtsgrundlaget for frtidspension opgres p grundlag af pensionistens og en eventuel gteflles eller samlevers samlede indtgt. Indtgt vil sige den skattepligtige personlige indkomst inklusive fx positiv kapitalindkomst. Fr en eventuel gteflles/samlevers indtgt opgres, fratrkkes et belb p 141.720 kr. Det strste belb, som kan lgges til grund for en gteflles/samlevers indtgt, er 184.600 kr. Eksempel: En gteflle/samlever har 300.000 kr. i rlig indtgt. Fra denne indtgt fratrkkes 141.720 kr., hvorved gtefllens/samleverens indtgtsgrundlag nedbringes til 158.280 kr. Er gtefllens/samleverens rlige indtgt p 350.000 kr. vil gtefllens/samleverens indtgtsgrundlag efter fradrag p 141.720 kr. vre 208.280 kr. Da dette belb er strre end 184.600 kr. vil det "kun" vre belbet p 184.600 kr., der anvendes som gtefllens/samlever-ens indtgtsgrundlag. Pensionister, der er gift eller samlevende med en person, der modtager frtidspension, kan ikke anvende fradragsbelbet p 141.720 kr., idet gtefl-lens/samleverens frtidspension automatisk fratrkkes. Men den samlede opgjorte indtgt, der indgr ved opgrelsen af indtgtsgrundlaget, kan hjest udgre 279.000 kr. Fradrag fr nedsttelse af frtidspension Nr indtgtsgrundlaget er beregnet, fratrkkes et belb p 56.700 kr. for enlige pensionister og 90.000 kr. for gifte/samlevende pensionister, fr der eventuelt sker modregning i frtidspensionen. To eksempler: 1) En enlig frtidspensionist har pr. 1. januar 2004 mulighed for at have en samlet indtgt p 56.700 kr. om ret, fr frtidspensionen reduceres. Pensionen reduceres herefter med 30% af indtgten og bortfalder helt ved en indtgt p 612.500 kr. om ret. 2) Frtidspensionister, der er gift eller samlevende, har mulighed for at have et flles indtgtsgrundlag p 90.000 kr., fr frtidspensionen reduceres. Hvis personen er gift/samlevende med en pensionist, reduceres frtidspensionen herefter med 15% af indtgten og bortfalder helt ved en flles indtgt p 1.034.800 kr. Er gtefllen/samleveren ikke pensionist, reduceres frtidspensionen med 30% af indtgten og bortfalder helt ved en indtgt p 562.400 kr. Ogs efter de nye regler er det ikke antallet af arbejdstimer, der afgr, om en frtidspension bortfalder, men alene en eventuel lnindtgt eller en forbedring af arbejdsevnen. Kommunen skal holde sig orienteret om pensionistens forhold, og om der eventuelt sker en vsentlig forbedring af arbejdsevnen, der gr, at pensionisten vedvarende kan vre selvforsrgende ved indtgtsgivende arbejde. I de tilflde skal kommunen genoptage sagen for at genvurdere arbejdsevnen. Job med lntilskud kontra fleksjob En person, der allerede modtager frtidspension, har ikke krav p at f et fleksjob. Kommunen afgr, om personen skal tilbydes et fleksjob, hvis personen nsker et sdant. Sfremt en person modtager et tilbud om fleksjob, kan personen ikke samtidig modtage frtidspension. Der er mulighed for at gre frtidspensionen hvilende. Hvis pensionen gres hvilende, frakendes den ikke, og det er muligt at f genoptaget pensionsudbetalingen alene ved henvendelse til kommunen. Sygedagpenge Personer ansat i et job med lntilskud er omfattet af de almindelige regler i lov om dagpenge ved sygdom eller fdsel. Det vil sige, at arbejdsgivere normalt afholder udgiften til sygedagpenge i de 2 frste uger af en fravrsperiode. Hvis beskftigelseskravet i forhold til kommunen er opfyldt, overgr udgiften efter arbejdsgiverperioden til kommunen. Beskftigelseskravet i forhold til kommunen er opfyldt, hvis personen har vret tilknyttet arbejdsmarkedet i 13 uger fr fravret og i denne periode har vret beskftiget i mindst 120 timer. Det er vigtigt at vre opmrksom p, at personen skal opfylde sygedagpengelovens beskftigelseskrav for at kunne f udbetalt dagpenge. Det vil sige: ? at personen skal have vret ansat hos samme arbejdsgiver i de sidste sammenhngende 8 uger fr fravret og i denne periode have vret i beskftigelse i mindst 74 timer ? eller skal have vret tilknyttet arbejdsmarkedet (ved ansttelse hos flere arbejdsgivere) i sammenhngende 13 uger inden fravr og med en beskftigelse i denne periode p 120 timer ? eller inden for den seneste mned har afsluttet en erhvervsmssig uddannelse af mindst 18 mneders varighed. Det betyder i praksis, at personer, der er ansat i job med lntilskud i mindre end gennemsnitligt 9 timer og 15 min. om ugen, ikke er berettiget til at f sygedagpenge. 28-aftale Sygedagpengelovens 28 giver mulighed for, at arbejdsgivere kan modtage refusion fra kommunen for de sygedagpenge, som arbejdsgiveren har betalt til den ansatte i de 2 frste uger af et sygefravr. Flgende betingelser skal opfyldes, for at der kan indgs en 28-aftale: ? lnmodtagerens sygdomsrisiko er vsentlig forget p grund af langvarig eller kronisk lidelse - dvs. lidelsen sknnes at medfre mindst 10 fravrsdage, eller ? nr lnmodtageren skal indlgges eller behandles ambulant p sygehus eller tilsvarende behandlingsinstitution, og indlggelsen eller behandlingerne var besluttet p ansttelsestidspunktet, eller ? nr arbejdsgiveren under det bestende arbejdsforhold allerede har udbetalt dagpenge eller ln i 2 uger for samme lidelse inden for de sidste 12 mneder fr indlggelsen eller behandlingen. Hvis lnmodtagerens fravr skyldes anden sygdom, end den der giver anledning til 28-aftalen, har arbejdsgiveren ikke ret til refusion af sygedagpenge i de frste 2 uger. Det er vigtigt at vre opmrksom p, at udbetaling af sygedagpenge eller ln under sygdom ophrer for personer, der modtager frtidspension, nr de har modtaget dette i mere end 13 uger inden for det sidste r. Sygedagpenge indgr som skattepligtig A-indkomst for den sygemeldte. Staten refunderer kommunens udgifter til sygedagpenge i 3. og 4. uge efter 1. sygedag med 100%. Dernst refunderes kommunens udgifter med 50% til og med 52. uge regnet fra 1. sygedag i det aktuelle sygefravr og ansttelsesforhold. Fortstter sygedagpengene derefter, afholder kommunen selv udgifterne til sygedagpenge. Personlig assistance Personer med et synshandicap, et hrehandicap, et bevgelseshandicap eller et andet handicap, der er s omfattende, at det giver behov for praktisk assistance i arbejdssituationen, har mulighed for at f ansat en personlig assistent eller en tolk i maksimalt 20 timer om ugen, hvis personen arbejder 37 timer om ugen. Hvis personen arbejder frre timer om ugen, beregnes tilskuddet forholdsmssigt. For bestemte handicapgrupper er der mulighed for - efter en konkret vurdering - at f sttte til personlig assistance i samtlige de timer, de er p arbejde. Det er virksomheden, hvor den handicappede lnmodtager er ansat, der skal anstte den personlige assistent. Virksomheden modtager et tilskud til lnnen for maksimalt 20 timer pr. uge. I ganske f tilflde kan virksomheden f tilskud til lnnen for mere end 20 timer pr. uge. Lntilskuddet bliver beregnet af Arbejdsformidlingen som hovedregel ud fra den studentertimelnsats, der er fastlagt i overenskomsten mellem HK og staten. Arbejdsformidlingen har dog mulighed for, efter en konkret vurdering af behovet for srlige kvalifikationer hos assistenten, at yde et tilskud, der svarer til den overenskomstmssige ln for det pgldende arbejde. Ansgning om personlig assistance indgives til Arbejdsformidlingens regionskontor i den region, hvor virksomheden ligger. Mentor Der er mulighed for at sge en mentorordning, hvis lnmodtageren har brug for en srlig introduktion, vejledning eller oplring, der ligger ud over, hvad man normalt kan forvente af arbejdsgiveren, og hvis den er afgrende for, at personen kan arbejde i et job med lntilskud. Mentorfunktionen varetages som udgangspunkt af en medarbejder i virksomheden. I en mindre virksomhed (virksomheder med op til 10 ansatte) kan mentorfunktionen i stedet varetages af en ekstern konsulent. Arbejdsgiveren fr dkning af lnomkostninger ved frikb af medarbejderen, der varetager mentorfunktionen eller honorar til den eksterne konsulent. Det er dog en betingelse for at f sttte til frikb af en medarbejder, at medarbejderen ikke udfrer sine sdvanlige arbejdsfunktioner i de timer, hvor vedkommende fungerer som mentor. Faststtelse af timetal for mentorfunktionen sker i samarbejde med arbejdsgiveren og ud fra en konkret vurdering af behovet og forudstningerne hos lnmodtageren. Der er mulighed for at sge om tilskud til uddannelse af den medarbejder, der varetager mentorfunktionen, s denne bliver bedre til at varetage mentorfunktionen. Som grundlag for udbetaling af sttte skal arbejdsgiveren redegre for det faktiske timeforbrug, der er anvendt p mentorfunktionen, samt fremlgge dokumentation for eventuel kb af uddannelse for medarbejderen. Ansgning om mentorordning indgives til kommunen. Staten refunderer kommunens udgifter med 50%. Hjlp til arbejdsredskaber m.m. Der er mulighed for at f hjlp til arbejdsredskaber eller mindre arbejdspladsindretninger. Det er en betingelse for at f hjlpen, at den gr det muligt for personen at deltage i arbejdet, eller at arbejdsredskabet eller indretningen kompenserer for den eventuelle begrnsning i arbejdsevnen. Det er ligeledes en betingelse for at f hjlp til hjlpemidler, at udgiften til hjlpemidlet ligger ud over, hvad man m forudstte, at arbejdsgiveren skal afholde og at hjlpemidlet ikke er sdvanligt forekommende p arbejdspladsen. Hjlp til arbejdsredskaber eller mindre arbejdspladsindretninger gives uafhngig af personens eller en eventuel gteflles indtgts- og formueforhold. Det er kommunen, hvor personen bor, der bevilger hjlp til arbejdsredskaber m.m. Staten refunderer kommunens udgifter til arbejdsredskaber m.m. med 50%. Hjlp til befordring Personer, der er ansat i et job med lntilskud, er rent befordringsmssigt stillet p samme mde som personer, der ansttes i job p ordinre vilkr. Dette glder ogs i forhold til de ligningsmssige krselsfradrag. Her er det dog vrd at bemrke, at personer, der som en flge af et handicap eller kronisk sygdom har srlige udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads, kan opgre deres befordringsfradrag bl.a. ud fra de faktiske befordringsudgifter efter ligningslovens 9 D. Nrmere information om denne mulighed kan fs ved henvendelse til skatteforvaltningen i kommunen og p www.toldogskat.dk Hvis man ikke har mulighed for at anvende de almindelige kollektive befordringsmidler, kan der vre mulighed for hjlp til befordring efter den sociale lovgivning: ? Det kan sges om sttte til kb af en bil efter reglerne i lov om social service 99. For at f sttte til kb af bil skal personen have en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i vsentlig grad forringer evnen til at frdes eller i vsentlig grad vanskeliggr muligheden for at opn eller fastholde et arbejde uden brug af bil. Sttten ydes som rentefrit ln til hjlp til srlig indretning af bilen. ? Kommunen kan yde dkning af ndvendige merudgifter til fx befordring til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, nr merudgiften er en flge af den nedsatte funktionsevne. Merudgifter til og fra arbejde vil sige de udgifter, der ligger ud over, hvad personen selv ville have afholdt, hvis der ikke havde foreligget srlige problemer i forbindelse med den nedsatte funktionsevne. Eksempler p merudgifter til og fra arbejde kan fx vre udgifter til taxakrsel i ventetiden, indtil der er givet bevilling af sttte til kb af bil, eller til taxakrsel i forbindelse med at den srligt indrettede bil er til reparation. Denne hjlp sges efter lov om social service 84. Frtidspensionister, der har fet tilkendt frtidspension efter de gamle regler om frtidspension (se side 10), kan kun sge hjlp efter lov om social service 84, hvis de samtidig har en hjlperordning efter lov om social service 77. ? Endelig er der mulighed for at sge om sttte til individuel befordring efter reglen i lov om social service 103. Efter denne regel kan kommunen yde tilskud til personer, som p grund af varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for befordring med individuelle transportmidler som fx taxa. Opflgning Kommunen skal lbende sikre sig, at betingelserne for at give sttte til et job med lntilskud er opfyldt. Kommunen skal dog flge op p sagen senest 6 mneder efter, at lntilskuddet er udbetalt frste gang. Herefter skal opflgningen ske senest 12 mneder efter, at sagen sidst har vret vurderet. Ved flytning til ny kommune Det er den kommune, hvor frtidspensionisten opholder sig, der har pligt til at srge for og give tilbud om et job med lntilskud. Hvis en person i et job med lntilskud flytter til en anden kommune, er det den nye kommune, som skal tage stilling til, om personen er berettiget til et job med lntilskud, eller om det nuvrende job kan fortstte undret. De eksisterende 1/3 stillinger For de eksisterende 1/3 stillinger glder, at indtil stillingens ophr vil lnmodtageren, der er ansat i en 1/3 stilling etableret fr den 1. juli 1998, som minimum vre garanteret det indtgtsniveau, vedkommende har i 1/3 stillingen. Arbejdsgiveren vil ligeledes fortsat modtage et lntilskud, der svarer til 1/3 af mindste timeln inden for det aktuelle ansttelsesomrde. De eksisterende sknejob med lntilskud For de eksisterende sknejob med lntilskud glder, at de personer, der pr. 1. juli 2003 var visiteret til et sdan eller allerede ansat i et sknejob med lntilskud, kan fortstte i disse efter de hidtil gldende regler. Klagemuligheder Der er mulighed for at klage over kommunens afgrelse. Man skal gre kommunen opmrksom p, at man vil klage over afgrelsen senest 4 uger efter, at man har fet meddelelse om afgrelsen. Hvis kommunen ikke ndrer sin afgrelse, sender kommunen klagen videre til det sociale nvn. Der er dog ikke mulighed for at klage over en eventuel ventetid p et job med lntilskud, da man iflge lov om retssikkerhed og administration p det sociale omrde ikke kan klage over det generelle serviceniveau i en kommune, herunder hvilke tilbud og pladser der er til rdighed. Love, bekendtgrelser og vejledninger Lov nr. 419 af 10. juni 2003 om en aktiv beskftigelsesindsats. Bekendtgrelse nr. 577 af 19. juni 2003 om en aktiv beskftigelsesindsats. Lov nr. 416 af 10. juni 2003 om ansvaret for og styringen af den aktive beskftigelsesindsats. Bekendtgrelse nr. 578 af 19. juni 2003 om ansvaret for og styringen af den aktive beskftigelsesindsats. Bekendtgrelse nr. 697 af 21. august 2002 af lov om social pension, senest ndret ved lov nr. 1220 af 27. december 2003. Lov nr. 1164 af 19. december 2003 om hjeste, mellemste, forhjet almindelig og almindelig frtidspension m.v. Bekendtgrelse nr. 1164 af 19. december 2003 om hjeste, mellemste, forhjet almindelig og almindelig frtidspension m.v. Bekendtgrelse nr. 697 af 5. august 2003 lov om retssikkerhed og administration p det sociale omrde. Bekendtgrelse nr. 761 af 11. september 2002 af lov om dagpenge ved sygdom eller fdsel, senest ndret ved lov nr. 417 af 10. juni 2003. Bekendtgrelse nr. 442 af 23. juni 1998 om dagpenge ved sygdom eller fdsel, senest ndret ved bekendtgrelse nr. 99 af 2. februar 2003. Vejledning nr. 185 af 18. september 1998 om syge-og barselsdagpenge, senest ndret ved vejledning nr. 40 af 8. maj 2003. Bekendtgrelse nr. 55 af 29. januar 2001 af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., senest ndret ved lov nr. 418 af 10. juni 2003 om ndring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Bekendtgrelsen nr. 545 af 19. juni 2003 om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Bagsidetekst: Et job med lntilskud til frtidspensionister er en stilling p srlige vilkr. Job med lntilskud til frtidspensionister er et tilbud til personer, der fr frtidspension efter lov om social pension og ikke er i stand til at fastholde eller opn beskftigelse p nedsat tid p normale vilkr p arbejdsmarkedet. Med pjecen vil Center for Ligebehandling af Handicappede forsge at give svar p de sprgsml, der rejser sig, nr job med lntilskud til frtidspensionister skal etableres. Centret hber, at pjecen vil vre til gavn for alle, der har brug for at kende og bruge reglerne. Pjecen Job med lntilskud til frtidspensionister blev tidligere kaldt sknejob med lntilskud.