JOB MED LØNTILSKUD TIL FØRTIDSPENSIONISTER
2. udgave
Indholdsfortegnelse fra trykt udgave
Udgiver
Center for Ligebehandling af Handicappede
Bredgade 25 Sankt
Annæ Passage, opg. F, 4.
1260 København K
Tlf: 33 11
10 44
Fax: 33 11 10 82
Teksttlf: 33 11 10 81
Mail: clh@clh.dk
Hjemmeside: www.clh.dk
Pjecen kan rekvireres gratis. Udgives også på bånd og diskette. Pjecen kan desuden hentes på www.clh.dk
Pjecen kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.
Tekst: Lene Maj Pedersen Layout: Kasper Egeberg Illustration: Niels Poulsen
2. udgave, september 2004
Oplag: 15.000 ISBN 87-91223-60-3 Tryk: Scanprint
Job med løntilskud til førtidspensionister blev tidligere kaldt skånejob med løntilskud.
Et job med løntilskud til førtidspensionister er som de tidligere skånejob med løntilskud en stilling på særlige vilkår. Det særlige er, at man aftaler sig frem til lønnen og arbejdsvilkårene.
Job med løntilskud til førtidspensionister kan oprettes til personer, der får førtidspension efter lov om social pension. Der er altså tale om et tilbud til personer, der modtager førtidspension, i modsætning til fleksjob, der oprettes til personer, som ikke modtager førtidspension.
Det er en betingelse for at få et job med løntilskud, at man ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat tid på normale vilkår på arbejdsmarkedet.
Hvem har ansvaret?
Det er den kommune, hvor førtidspensionisten bor, der
har ansvaret for oprettelse af job med løntilskud. Job med
løntilskud kan både tilbydes på fuldtid og
på deltid. Det er et krav, at tilbuddet skal være
rimeligt. Det er kommunen, der vurderer, hvad der er et rimeligt
tilbud.
Hvor oprettes job med løntilskud?
Job med løntilskud kan oprettes hos private og
offentlige arbejdsgivere. Job med løntilskud kan oprettes
inden for alle erhvervstyper, bortset fra de undtagelser, der
gælder som følge af EU-reglerne. Der kan dog
ikke oprettes job med løntilskud i en virksomhed, der er
ejet af personens ægtefælle, registrerede partner
eller samlever.
Der kan ikke ansættes en person i et job med løntilskud, før spørgsmålet har været drøftet på virksomheden - det vil sige mellem ledelsen og repræsentanter for virksomhedens ansatte. Det er et krav, at der er et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden løntilskud og antallet af ansatte med løntilskud (fleksjob er undtaget).
Det er en betingelse for ansættes af en person i job med løntilskud, hos såvel private som offentlige arbejdsgivere, at der er tale om merbeskæftigelse. Det vil sige, at ansættelsen af personen i løntilskud skal medfører en nettoudvidelse af medarbejderne. Man kan også ansætte en person i løntilskud, hvis der er blevet en stilling er ledig på grund af:
Det skal fremgå af arbejdsgiverens tilbud, at der er enighed mellem arbejdsgiver og ansatte om, at der er tale om merbeskæftigelse.
Følgende kriterier skal opfyldes for, at en person kan godkendes til et job med løntilskud:
Det er kommunen, der vurderer, om en person opfylder kriterierne for at blive godkendt til et job med løntilskud.
En person, der har søgt førtidspension, men ikke fået den tilkendt, er ikke berettiget til et job med løntilskud. Det har ikke betydning for oprettelsen af et job med løntilskud, at personen samtidig med førtidspensionen eventuelt modtager erstatning for erhvervsevnetab efter lov om forsikring mod følge af arbejdsskade. Det har heller ikke betydning for oprettelsen af et job med løntilskud, at personen samtidig med førtidspensionen modtager invalidepension fra en privat pensionsordning eller en tjenestemandspension.
Man skal være opmærksom på, at der skal være sammenhæng mellem en persons arbejdsevne og job. Der kan således være personer, hvis arbejdsevne er så nedsat, at de ikke kan ansættes i et job med løntilskud. For denne persongruppe er der mulighed for beskæftigelse på beskyttede værksteder, ved frivilligt arbejde m.m.
En person, der modtager førtidspension, har mulighed for at søge kommunen om revalidering med henblik på at forbedre sin arbejdsevne og dermed kvalificere sig til fx et job med løntilskud eller et job på det ordinære arbejdsmarked.
Der er også mulighed for at få støtte til revalidering, hvis der er tvivl om, hvorvidt en person kan honorere de krav, som jobbet med løntilskud stiller, eller hvis der er brug for optræning.
Der er i denne situation mulighed for at yde hjælp til de særlige udgifter, der er en følge af arbejdsprøvningen/optræningen eller handicappet. Det kan fx være personlig assistance eller nødvendige arbejdsredskaber.
Når et ansættelsesforhold med løntilskud aftales, skal der oprettes en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesbrev, hvor løn og arbejdsvilkår beskrives. I papiret skrives ligeledes, i hvor lang en periode kommunen har bevilget løntilskuddet.
Hvis arbejdsgiveren eller arbejdstageren efterfølgende ønsker at stoppe ansættelsesforholdet, anvendes reglerne i de gældende overenskomster og lovgivningen.
Ansatte i job med løntilskud er omfattet af lovgivningen for lønmodtagere, medmindre de enkelte love herom har undtaget denne gruppe. Det vil fx sige, at ansatte i job med løntilskud er omfattet af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om ferie og arbejdsskadeloven. Ansatte i job med løntilskud er dog ikke omfattet af lønmodtagerlovgivningen i følgende tilfælde: lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 53, der vedrører betingelserne for ret til arbejdsløshedsdagpenge. Det står i § 53, stk. 3, at arbejde, hvor der ydes offentlig støtte, ikke medregnes i optjening af ret til arbejdsløshedsdagpenge. Det betyder, at en person ansat i et job med løntilskud ikke kan få udbetalt arbejdsløshedsdagpenge i tilfælde af ledighed.
Løn
Lønnen aftales mellem arbejdsgiveren og arbejdstageren
i samarbejde med de faglige organisationer. Bliver personen ansat
inden for et område, der ikke er dækket af en faglig
overenskomst, aftales lønnen med den faglige organisation,
der er tættest på området.
Det er arbejdsgiveren, der udbetaler lønnen til arbejdstageren. For arbejdstageren indgår lønnen som almindelig skattepligtig indkomst. Arbejdstageren får samtidig med lønnen for jobbet også udbetalt sin førtidspension. Størrelsen af pensionen kan dog påvirkes af lønindtægten. Førtidspension er også almindelig skattepligtig indkomst.
Løntilskud
Kommunen betaler et løntilskud til arbejdsgiveren. Løntilskuddet udgør altid 20,58 kr. pr. time til såvel private som offentlige arbejdsgivere. I særlige tilfælde kan løntilskuddet dog udgøre 36,02 kr. pr. time.
Det er kommunen, der afgør, om der er tale om et særligt tilfælde.
Et eksempel på et særligt tilfælde kan være den situation, hvor en arbejdsgiver, der har en person ansat i 1/3 stilling (reglerne fra før 1. juli 1998), i stedet ønsker at modtage tilskud efter de nye regler. I denne situation vil løntilskuddet kunne udgøre 36,02 kr. pr. time. Et andet eksempel, hvor kommunen kan vurdere, at der er tale om et særligt tilfælde, kan være i de situationer, hvor arbejdstagerens arbejdsevne er meget lille.
Bruttostøtteintensitet (vedrører kun private arbejdsgivere)
På grund af EU regler er der indført et "støtteloft", det vil sige en grænse for, hvor meget private arbejdsgiver må modtage i støtte i forbindelse med personens ansættelse.
Det er kommunen, der skal informere arbejdsgiveren om, at løntilskuddet over en periode på et år efter ansættelsen ikke må overstige 60 procent af de samlede lønomkostninger for den ansatte. Samtidig skal arbejdsgiveren gøres opmærksom på, at denne forpligtes til at tilbagebetale et evt. overstigende beløb.
Ved de samlede lønomkostninger forstås som hovedregel:
Staten refunderer kommunens udgifter til løntilskud med 50%.
Arbejdsvilkår
Kommunen har ansvaret for at sikre, at arbejdsgiveren er
indforstået med at tage de nødvendige
skånehensyn i forhold til arbejdstagerens særlige
behov. Når kommunen har sikret sig dette, aftales de
øvrige arbejdsvilkår, fx arbejdstiden, ved aftale
mellem arbejdsgiveren og arbejdstager i samarbejde med de faglige
organisationer.
Det gælder her, som ved fastsættelse af lønnen, at der skal rettes henvendelse til den organisation, der er nærmest til at dække det pågældende område, hvis personen ansættes inden for et område, der ikke er dækket af en faglig overenskomst.
To sæt regler om førtidspension
Der findes to forskellige sæt regler om
førtidspension. Personer, der har søgt og
fået bevilget førtidspension eller
invaliditetsydelse før 1. januar 2003, følger de
"gamle" regler om førtidspension, dvs. de regler der var
gældende inden 1. januar 2003. Disse personer har mulighed
for at søge personlige tillæg, helbredstillæg,
boligydelse, bistands- eller plejetillæg. For alle andre,
der søger og får bevilget førtidspension,
gælder de "nye" regler om førtidspension. Hvis man
får førtidspension efter de nye regler, kan man ud
over førtidspensionen søge boligsikring og
hjælp til dækning af eventuelle merudgifter, der er
en følge af personens funktionsnedsættelse (lov om
social service § 84).
Det er vigtigt at være opmærksom på, at ansættelse i et job med løntilskud kan få betydning for størrelsen af den udbetalte førtidspension, ligegyldigt om personen er tilkendt førtidspension efter de "nye" eller "gamle" regler om førtidspension. Samtidig skal det understreges, at det er svært at beskrive præcist, hvilken indflydelse en eventuel indtægt har på førtidspensions størrelse. Derfor skal man kontakte kommunen, der vil kunne beregne det præcise beløb i den konkrete situation.
De "gamle" regler
Der findes fire ydelsestyper af førtidspension til
personer i alderen 18-65 år. Beløbene i skemaet
på modsatte side gælder pr. 1. januar 2004
(beløb markeret med * er skattepligtige).
|
Højeste førtidspension
|
Mellemste førtidspension
|
Forhøjet alm. førtidspension
|
Alm. førtidspension
|
|
|---|---|---|---|---|
|
Førtidsbeløb
|
1.182 kr./md. | |||
|
Erhvervsudygtighedsbeløb*
|
3.121 kr./md. | |||
|
Invaliditetsbeløb
|
2.261 kr./md. | 2.261 kr./md. | ||
|
Pensionstillæg*
|
2.184 kr./md. | 2.184 kr./md. | 2.184 kr./md. | 2.184 kr./md. |
|
Grundbeløb*
|
4.648 kr./md. | 4.648 kr./md. | 4.648 kr./md. | 4.648 kr./md. |
* skattepligtigt beløb
Vær opmærksom på følgende:
Det er kun førtidspensionens grundbeløb og
pensionstillægget, der påvirkes af indtægter.
De øvrige beløb berøres ikke. Vær dog
opmærksom på, at det personlige tillæg,
helbredstillægget, boligydelse og andre lignende ydelser
kan påvirkes af en arbejdsindtægt. Mens et eventuelt
bistands- eller plejetillæg ikke påvirkes af en
eventuel indtægt.
Invaliditetsbeløbet er mindre, hvis en evt. ægtefælle modtager højeste førtidspension, mellemste førtidspension eller invaliditetsydelse. Erhvervsudygtighedsbeløbet er mindre, hvis en evt. ægtefælle får højeste førtidspension.
Pensionstillægget er 4.679 kr. for enlige.
Overgangsordning
Hvis personen er fyldt 60 år den 1. juli 1999 eller
senere og tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse
med virkning fra før 1. januar 2002, så bevares et
eventuelt førtidsbeløb, invaliditetsbeløb
eller erhvervsudygtighedsbeløb til det fyldte 67
år.
Grundbeløbet og pensionstillægget reguleres i forhold til personens egen personlige indkomst, dvs. alle skattepligtige indkomster inklusive fx positiv kapitalindkomst.
Ved beregning af pensionstillægget indgår også en eventuel ægtefælles indtægter. Det samme er tilfældet for personer, der er samlevende, hvis samlivet er indledt efter 1. marts 1999, eller hvis førtidspensionen er tilkendt efter 1. marts 1999.
Grundbeløbet og pensionstillægget reduceres eller bortfalder helt, hvis man har en indtægt, der overskrider en nærmere fastsat grænse.
To eksempler:
1) En enlig førtidspensionist har pr.
1. januar 2004
mulighed for at have en samlet indtægt på 237.000 kr.
om året, før grundbeløbet
reduceres.
Grundbeløbet reduceres herefter med 60% af indtægten
og bortfalder helt ved en indtægt på 329.900 kr. om
året.
2) For enlige berøres pensionstillægget, når indtægten overstiger 52.300 kr. om året. Pensionstillægget aftrappes herefter med 30% af indtægten og bortfalder ved en indtægt på 239.400 kr. (Bortfald ved 139.600 kr. gælder kun for personer, der før 1. marts 1999 var samlevende, og hvor samlevers indtægter ikke medregnes ved reduktion af pensionstillægget).
Det er således ikke antallet af arbejdstimer, der afgør, om en førtidspension bortfalder, men alene en eventuel lønindtægt eller en forbedring af erhvervsevnen. Kommunen skal træffe afgørelse eller rejse en sag om frakendelse eller overflytning til en anden pension, hvis pensionistens personlige arbejdsindtægt vedvarende overstiger et beløb, der svarer til det dobbelte af grundbeløbet for enlige, hvilket for 2004 udgør 111.552 kr. om året. Denne regel skal dog ses i sammenhæng med de almindelige tilkendelsesregler, hvorunder der bl.a. skal tages højde for, hvad den normale indtægt ville være for den pågældende persons fagområde i forhold til den type pension, personen modtager.
Pension tilkendt efter pensionslovens § 14, stk. 3, nr. 2, dvs. forhøjet almindelig og almindelig førtidspension, hvor erhvervsevnen er varigt nedsat med mindst halvdelen, uden at nedsættelsen alene skyldes helbredsmæssige forhold, skal endvidere frakendes, hvis der indtræder en varig forbedring af forsørgelsesgrundlaget, så ansøgeren og en eventuel ægtefælles samlede forsørgelsesgrundlag overstiger udelukkelsesgrænsen. I 2004 er udelukkelsesgrænsen 166.556 kr. for gifte og 111.037 kr. for enlige.
Der gælder således principielt to økonomiske grænser for førtidspensionister, der har fået tilkendt pension efter § 14, stk. 3, nr. 2. Hvis det forudsættes, at vurderingen af erhvervsevnen er uændret, kan en gift pensionist således bevare sin pension, når pensionistens egen arbejdsindtægt ligger under det dobbelte grundbeløb (111.552 kr.) samtidig med, at ægteparrets samlede indtægter varigt ikke overstiger 166.556 kr.
De "nye" regler
Efter de nye regler om førtidspension er der kun
én ydelsestype af førtidspension, som kan tilkendes
personer mellem 18 og 65 år. Efter 1. januar 2004 modtager
enlige 13.895 kr. om måneden. Personer, der er
gift/samlevende, vil modtage 11.810 kr. om måneden. Begge
beløb er skattepligtige og påvirkes af eventuelle
indtægter. Kommunen beregner, hvor stort et beløb
førtidspensionen udgør ved først at finde
personens indtægtsgrundlag og herefter fratrække et
fradragsbeløb. Alt afhængig af personens
indtægt udbetales den fulde pension, en procentdel af denne
eller ingen pension. Groft skitseret beregnes indtægten
på følgende måde:
Indtægtsgrundlaget for førtidspension opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt. Indtægt vil sige den skattepligtige personlige indkomst inklusive fx positiv kapitalindkomst. Før en eventuel ægtefælles/samlevers indtægt opgøres, fratrækkes et beløb på 141.720 kr. Det største beløb, som kan lægges til grund for en ægtefælles/samlevers indtægt, er 184.600 kr.
Eksempel: En ægtefælle/samlever har 300.000 kr. i årlig indtægt. Fra denne indtægt fratrækkes 141.720 kr., hvorved ægtefællens/samleverens indtægtsgrundlag nedbringes til 158.280 kr. Er ægtefællens/samleverens årlige indtægt på 350.000 kr. vil ægtefællens/samleverens indtægtsgrundlag efter fradrag på 141.720 kr. være 208.280 kr. Da dette beløb er større end 184.600 kr. vil det "kun" være beløbet på 184.600 kr., der anvendes som ægtefællens/samlever-ens indtægtsgrundlag.
Pensionister, der er gift eller samlevende med en person, der modtager førtidspension, kan ikke anvende fradragsbeløbet på 141.720 kr., idet ægtefæl-lens/samleverens førtidspension automatisk fratrækkes. Men den samlede opgjorte indtægt, der indgår ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, kan højest udgøre 279.000 kr.
Fradrag før nedsættelse af
førtidspension
Når indtægtsgrundlaget er beregnet,
fratrækkes et beløb på 56.700 kr. for enlige
pensionister og 90.000 kr. for gifte/samlevende pensionister,
før der eventuelt sker modregning i
førtidspensionen.
To eksempler:
1) En enlig førtidspensionist har pr.
1. januar 2004
mulighed for at have en samlet indtægt på 56.700 kr.
om året, før førtidspensionen reduceres.
Pensionen reduceres herefter med 30% af indtægten og
bortfalder helt ved en indtægt på 612.500 kr. om
året.
2) Førtidspensionister, der er gift eller samlevende, har mulighed for at have et fælles indtægtsgrundlag på 90.000 kr., før førtidspensionen reduceres. Hvis personen er gift/samlevende med en pensionist, reduceres førtidspensionen herefter med 15% af indtægten og bortfalder helt ved en fælles indtægt på 1.034.800 kr. Er ægtefællen/samleveren ikke pensionist, reduceres førtidspensionen med 30% af indtægten og bortfalder helt ved en indtægt på 562.400 kr.
Også efter de nye regler er det ikke antallet af arbejdstimer, der afgør, om en førtidspension bortfalder, men alene en eventuel lønindtægt eller en forbedring af arbejdsevnen. Kommunen skal holde sig orienteret om pensionistens forhold, og om der eventuelt sker en væsentlig forbedring af arbejdsevnen, der gør, at pensionisten vedvarende kan være selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. I de tilfælde skal kommunen genoptage sagen for at genvurdere arbejdsevnen.
En person, der allerede modtager førtidspension, har ikke krav på at få et fleksjob. Kommunen afgør, om personen skal tilbydes et fleksjob, hvis personen ønsker et sådant.
Såfremt en person modtager et tilbud om fleksjob, kan personen ikke samtidig modtage førtidspension. Der er mulighed for at gøre førtidspensionen hvilende. Hvis pensionen gøres hvilende, frakendes den ikke, og det er muligt at få genoptaget pensionsudbetalingen alene ved henvendelse til kommunen.
Personer ansat i et job med løntilskud er omfattet af de almindelige regler i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Det vil sige, at arbejdsgivere normalt afholder udgiften til sygedagpenge i de 2 første uger af en fraværsperiode. Hvis beskæftigelseskravet i forhold til kommunen er opfyldt, overgår udgiften efter arbejdsgiverperioden til kommunen. Beskæftigelseskravet i forhold til kommunen er opfyldt, hvis personen har været tilknyttet arbejdsmarkedet i 13 uger før fraværet og i denne periode har været beskæftiget i mindst 120 timer.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at personen skal opfylde sygedagpengelovens beskæftigelseskrav for at kunne få udbetalt dagpenge. Det vil sige:
Det betyder i praksis, at personer, der er ansat i job med løntilskud i mindre end gennemsnitligt 9 timer og 15 min. om ugen, ikke er berettiget til at få sygedagpenge.
§ 28-aftale
Sygedagpengelovens § 28 giver mulighed for, at
arbejdsgivere kan modtage refusion fra kommunen for de
sygedagpenge, som arbejdsgiveren har betalt til den ansatte i de
2 første uger af et sygefravær.
Følgende betingelser skal opfyldes, for at der kan indgås en § 28-aftale:
Hvis lønmodtagerens fravær skyldes anden sygdom, end den der giver anledning til § 28-aftalen, har arbejdsgiveren ikke ret til refusion af sygedagpenge i de første 2 uger.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at udbetaling af sygedagpenge eller løn under sygdom ophører for personer, der modtager førtidspension, når de har modtaget dette i mere end 13 uger inden for det sidste år.
Sygedagpenge indgår som skattepligtig A-indkomst for den sygemeldte.
Staten refunderer kommunens udgifter til sygedagpenge i 3. og 4. uge efter 1. sygedag med 100%. Dernæst refunderes kommunens udgifter med 50% til og med 52. uge regnet fra 1. sygedag i det aktuelle sygefravær og ansættelsesforhold. Fortsætter sygedagpengene derefter, afholder kommunen selv udgifterne til sygedagpenge.
Personer med et synshandicap, et hørehandicap, et bevægelseshandicap eller et andet handicap, der er så omfattende, at det giver behov for praktisk assistance i arbejdssituationen, har mulighed for at få ansat en personlig assistent eller en tolk i maksimalt 20 timer om ugen, hvis personen arbejder 37 timer om ugen. Hvis personen arbejder færre timer om ugen, beregnes tilskuddet forholdsmæssigt. For bestemte handicapgrupper er der mulighed for - efter en konkret vurdering - at få støtte til personlig assistance i samtlige de timer, de er på arbejde.
Det er virksomheden, hvor den handicappede lønmodtager er ansat, der skal ansætte den personlige assistent.
Virksomheden modtager et tilskud til lønnen for maksimalt 20 timer pr. uge. I ganske få tilfælde kan virksomheden få tilskud til lønnen for mere end 20 timer pr. uge. Løntilskuddet bliver beregnet af Arbejdsformidlingen som hovedregel ud fra den studentertimelønsats, der er fastlagt i overenskomsten mellem HK og staten. Arbejdsformidlingen har dog mulighed for, efter en konkret vurdering af behovet for særlige kvalifikationer hos assistenten, at yde et tilskud, der svarer til den overenskomstmæssige løn for det pågældende arbejde.
Ansøgning om personlig assistance indgives til Arbejdsformidlingens regionskontor i den region, hvor virksomheden ligger.
Der er mulighed for at søge en mentorordning, hvis lønmodtageren har brug for en særlig introduktion, vejledning eller oplæring, der ligger ud over, hvad man normalt kan forvente af arbejdsgiveren, og hvis den er afgørende for, at personen kan arbejde i et job med løntilskud.
Mentorfunktionen varetages som udgangspunkt af en medarbejder i virksomheden. I en mindre virksomhed (virksomheder med op til 10 ansatte) kan mentorfunktionen i stedet varetages af en ekstern konsulent. Arbejdsgiveren får dækning af lønomkostninger ved frikøb af medarbejderen, der varetager mentorfunktionen eller honorar til den eksterne konsulent. Det er dog en betingelse for at få støtte til frikøb af en medarbejder, at medarbejderen ikke udfører sine sædvanlige arbejdsfunktioner i de timer, hvor vedkommende fungerer som mentor.
Fastsættelse af timetal for mentorfunktionen sker i samarbejde med arbejdsgiveren og ud fra en konkret vurdering af behovet og forudsætningerne hos lønmodtageren.
Der er mulighed for at søge om tilskud til uddannelse af den medarbejder, der varetager mentorfunktionen, så denne bliver bedre til at varetage mentorfunktionen.
Som grundlag for udbetaling af støtte skal arbejdsgiveren redegøre for det faktiske timeforbrug, der er anvendt på mentorfunktionen, samt fremlægge dokumentation for eventuel køb af uddannelse for medarbejderen.
Ansøgning om mentorordning indgives til kommunen.
Staten refunderer kommunens udgifter med 50%.
Der er mulighed for at få hjælp til arbejdsredskaber eller mindre arbejdspladsindretninger.
Det er en betingelse for at få hjælpen, at den gør det muligt for personen at deltage i arbejdet, eller at arbejdsredskabet eller indretningen kompenserer for den eventuelle begrænsning i arbejdsevnen. Det er ligeledes en betingelse for at få hjælp til hjælpemidler, at udgiften til hjælpemidlet ligger ud over, hvad man må forudsætte, at arbejdsgiveren skal afholde og at hjælpemidlet ikke er sædvanligt forekommende på arbejdspladsen.
Hjælp til arbejdsredskaber eller mindre arbejdspladsindretninger gives uafhængig af personens eller en eventuel ægtefælles indtægts- og formueforhold.
Det er kommunen, hvor personen bor, der bevilger hjælp til arbejdsredskaber m.m.
Staten refunderer kommunens udgifter til arbejdsredskaber m.m. med 50%.
Personer, der er ansat i et job med løntilskud, er rent befordringsmæssigt stillet på samme måde som personer, der ansættes i job på ordinære vilkår. Dette gælder også i forhold til de ligningsmæssige kørselsfradrag. Her er det dog værd at bemærke, at personer, der som en følge af et handicap eller kronisk sygdom har særlige udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads, kan opgøre deres befordringsfradrag bl.a. ud fra de faktiske befordringsudgifter efter ligningslovens § 9 D. Nærmere information om denne mulighed kan fås ved henvendelse til skatteforvaltningen i kommunen og på www.toldogskat.dk
Hvis man ikke har mulighed for at anvende de almindelige kollektive befordringsmidler, kan der være mulighed for hjælp til befordring efter den sociale lovgivning:
Kommunen skal løbende sikre sig, at betingelserne for at give støtte til et job med løntilskud er opfyldt. Kommunen skal dog følge op på sagen senest 6 måneder efter, at løntilskuddet er udbetalt første gang. Herefter skal opfølgningen ske senest 12 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet.
Det er den kommune, hvor førtidspensionisten opholder sig, der har pligt til at sørge for og give tilbud om et job med løntilskud.
Hvis en person i et job med løntilskud flytter til en anden kommune, er det den nye kommune, som skal tage stilling til, om personen er berettiget til et job med løntilskud, eller om det nuværende job kan fortsætte uændret.
For de eksisterende 1/3 stillinger gælder, at indtil stillingens ophør vil lønmodtageren, der er ansat i en 1/3 stilling etableret før den 1. juli 1998, som minimum være garanteret det indtægtsniveau, vedkommende har i 1/3 stillingen.
Arbejdsgiveren vil ligeledes fortsat modtage et løntilskud, der svarer til 1/3 af mindste timeløn inden for det aktuelle ansættelsesområde.
For de eksisterende skånejob med løntilskud gælder, at de personer, der pr. 1. juli 2003 var visiteret til et sådan eller allerede ansat i et skånejob med løntilskud, kan fortsætte i disse efter de hidtil gældende regler.
Der er mulighed for at klage over kommunens afgørelse. Man skal gøre kommunen opmærksom på, at man vil klage over afgørelsen senest 4 uger efter, at man har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke ændrer sin afgørelse, sender kommunen klagen videre til det sociale nævn.
Der er dog ikke mulighed for at klage over en eventuel ventetid på et job med løntilskud, da man ifølge lov om retssikkerhed og administration på det sociale område ikke kan klage over det generelle serviceniveau i en kommune, herunder hvilke tilbud og pladser der er til rådighed.
Lov nr. 419 af 10. juni 2003 om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Bekendtgørelse nr. 577 af 19. juni 2003 om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Lov nr. 416 af 10. juni 2003 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
Bekendtgørelse nr. 578 af 19. juni 2003 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
Bekendtgørelse nr. 697 af 21. august 2002 af lov om social pension, senest ændret ved lov nr. 1220 af 27. december 2003.
Lov nr. 1164 af 19. december 2003 om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Bekendtgørelse nr. 1164 af 19. december 2003 om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Bekendtgørelse nr. 697 af 5. august 2003 lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Bekendtgørelse nr. 761 af 11. september 2002 af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, senest ændret ved lov nr. 417 af 10. juni 2003.
Bekendtgørelse nr. 442 af 23. juni 1998 om dagpenge ved sygdom eller fødsel, senest ændret ved bekendtgørelse nr. 99 af 2. februar 2003.
Vejledning nr. 185 af 18. september 1998 om syge-og barselsdagpenge, senest ændret ved vejledning nr. 40 af 8. maj 2003.
Bekendtgørelse nr. 55 af 29. januar 2001 af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., senest ændret ved lov nr. 418 af 10. juni 2003 om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Bekendtgørelsen nr. 545 af 19. juni 2003 om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Bagsidetekst:
Et job med løntilskud til førtidspensionister er en
stilling på særlige vilkår. Job med løntilskud
til førtidspensionister er et tilbud til personer, der får
førtidspension efter lov om social pension og ikke er i stand
til at fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat
tid på normale vilkår på arbejdsmarkedet.
Med pjecen vil Center for Ligebehandling af Handicappede forsøge at give svar på de spørgsmål, der rejser sig, når job med løntilskud til førtidspensionister skal etableres. Centret håber, at pjecen vil være til gavn for alle, der har brug for at kende og bruge reglerne.
Pjecen Job med løntilskud til førtidspensionister blev tidligere kaldt skånejob med løntilskud.