Indholdsfortegnelse fra trykt udgave 7 Indledning 11 Hvad skal der st i handicappolitikken? 19 Hvordan gennemfrer vi politikken? 29 Hvilken effekt har en handicappolitik? 32 Tjekliste 33 Mere lsestof Udgiver: Center for Ligebehandling af Handicappede Bredgade 25, opg. F, 4. sal 1260 Kbenhavn K Tlf.: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10 82 Teksttelefon: 33 11 10 81 Mail: clh@clh.dk Hjemmeside: www.clh.dk Pjecen udgives ogs p bnd og diskette. Den kan desuden hentes p centrets hjemmeside. Pjecen er skrevet af Kasper Nizam Redigering og layout: Casper Hollerup September 2003 Oplag: 2.000 ISBN 87-91223-36-9 Tryk: Scanprint a/s Foto: Scanpix/Brian Kuhlmann Indledning Gennem eksempler fra kommuner giver denne "kogebog" konkrete ider og inspiration til at udforme og gennemfre handicappolitik i praksis. Ingredienserne til en god handicappolitik bestr af flere rvarer: operationelle ml og effektive midler, handlingsanvisninger, ansvarlige aktrer, tidsfrister og planer om evaluering og opflgning p indsatsen. Pjecen kaster lys over tre centrale sprgsml, som m besvares, nr en kommune laver en handicappolitik:  Hvad skal indholdet i handicappolitikken vre?  Hvordan gennemfres handicappolitikken?  Hvilken effekt skal en handicappolitik have? Pjecen er krydret med eksempler fra den kommunale virkelighed, som umiddelbart kan bruges i kommuner, hvor handicappolitik kommer p dagsordenen. Rdene og iderne bygger p de erfaringer, som 15 kommuner har hstet i deres arbejde med at udforme og gennemfre handicappolitik. De konkrete eksempler i pjecen er tnkt som inspiration, men vil ogs kunne bruges som oplg til en debat om, hvordan en handicappolitik kan udvikles i kommunen. Eksemplerne er ikke solstrlehistorier fra kommuner, hvor "man gr det s meget bedre end alle andre". De ideelle eksempler finder vi sjldent i virkeligheden. Men der er kommuner, handicaprd og ildsjle, som i praksis forsger at arbejde med kommunal handicappolitik p en god mde eksempler til efterflgelse. Hvorfor en handicappolitik? En handicappolitik er et redskab, der p flere mder er med til at sikre ligestilling af handicappede borgere i kommunen. Handicappolitikken er med til at skabe bevidsthed om handicappedes vilkr, s handicapdimensionen bliver en del af den almindelige tnkning, nr der trffes beslutninger i kommunen. For kommunen er det relevant at formulere en sammenhngende politik for, hvordan man vil sikre, at handicappede borgere har samme muligheder som ikke-handicappede p alle omrder i kommunen. Kommunens politik og engagement p handicapomrdet har stor betydning for det liv, mennesker med handicap lever. Hvordan kommer vi i gang? Det er vigtig frst at afklare, hvad formlet er med at lave en handicappolitik for kommunen. Kommuner har forskellige udgangspunkter for at lave handicappolitik, fordi der lokalt er forskellige behov, nsker og fokusomrder. Forslag til kreplan Frste trin er at nedstte en arbejdsgruppe med deltagere fra bde kommunen og handicaprdet/lokale handicaporganisationer, som sikrer inddragelse af forskellige vinkler og synspunkter p handicappolitik. Arbejdsgruppen udarbejder en kreplan med aftaler om mder i gruppen (og eventuelt borgermder og mder med forvaltningerne og byrdet) samt deadlines for skrivearbejdet. Andet trin bestr i at gre status over, hvad kommunens indsats for handicappede bestr i og dermed n frem til, hvad kommunens udgangspunkt er. Tredje trin er at hente inspiration til udarbejdelsen af handicappolitikken: Her kan man bruge andre kommuners handicappolitikker, FN's Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede og evt. Center for Ligebehandling af Handicappede og De Samvirkende Invalideorganisationer. Fjerde trin er, at arbejdsgruppen holder temadage eller mder med forvaltningerne i kommunen og indhenter viden og bidrag til handicappolitikken. Dette kan ogs gres i handicaprdets regi. P den mde gr handicappolitikken p tvrs af politikomrder og forvaltningsgrene. Derefter skal handicappolitikken til politisk drftelse og vedtages. Tidsrammen afhnger af kommunens udgangspunkt og ambitionsniveau. De fleste kommuner bruger et r fra arbejdsgruppen er nedsat til handicappolitikken er formuleret og vedtaget i byrdet. Hvad skal der st i handicappolitikken? Indholdet i handicappolitikken er naturligvis af stor betydning bde for hvilke ml og temaer kommunen vil stte fokus p, og for hvordan kommunen vil arbejde med at n mlene. Der er mange muligheder for at sammenstte en handicappolitik, og der er god mulighed for, at lokale behov og prioriteringer kan afspejles i handicappolitikkens ml for at forbedre handicapomrdet. En handicappolitik bygges op omkring vigtige hjrnesten: Visioner og ml for hvordan kommunen skaber lige muligheder for handicappede. Mlstninger for alle politikomrder operationelle ml, der kan omsttes til handling af de enkelte forvaltninger og afdelinger i kommunen. Anvisninger til hvordan mlene skal ns, hvem der er de ansvarlige, og hvornr mlene skal vre realiseret og evalueret. Beskrivelse af hvordan kommunen arbejder med afst i FN's Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede. Alle kommuner er forskellige, men t sprgsml styrer formuleringen af ml i handicappolitikken: Hvad har vores kommune behov for? De flgende eksempler fra Farum Kommune og Rosenholm Kommune viser, hvordan FN's Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede bliver brugt p forskellig vis. Eksempel fra Farum Kommune FN's standardregler er skabelon for sektoransvaret En god handicappolitik bygger p FN's Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede. I Farum har man brugt standardreglerne som skabelonfor strukturen i kommunens handicappolitik. Handicappolitikken bestr ligesom FN's standardregler af 22 regler. Reglerne er alle oversat til Farum Kommunes virkelighed. Indholdet i Farum Kommunes handicappolitik er sammensat p flgende mde: 4 forudstninger for lige muligheder:  get opmrksomhed om borgere med handicap  Effektiv behandling af borgere med handicap  Tilbud om rehabilitering af borgere med handicap  Udvikling og udbud af sttteforanstaltninger til borgere med handicap. 8 hovedomrder for indsatsen:  Tilgngelighed til information og det fysiske milj, samt anvendelighed af foranstaltninger  Uddannelse af borgere med handicap  Beskftigelse p arbejdsmarkedet af borgere med handicap  Bevarelse af indkomst og social sikring af borgere med handicap  Familieliv og retten til personlig integritet for borgere med handicap  Kultur og borgere med handicap  Fritid og sport for borgere med handicap  Religion og borgere med handicap. 10 indsatsomrder for gennemfrelsen:  Oplysning og forskning om personer med handicap  Handicapaspektet skal indg i strategi og planlgning  Lovgivning, bekendtgrelser, fortolkninger og dispensationer  konomisk politik skal inkludere handicapaspektet  Farum handicaprd styrkes og inddrages i koordinering af indsatsen for borgere med handicap  Organisationer af borgere med handicap i Farum  Uddannelse af personale med relation til borgere med handicap  Opflgning og evaluering af tiltag ved gennemfrelse af FN's standardregler i Farum  Teknisk og konomisk samarbejde  Internationalt og nationalt samarbejde. Det var handicaprdet i Farum Kommune, der tog initiativ og frte pennen ved formuleringen af kommunens handicappolitik. Kommunen finansierede arbejdet, og alle politiske udvalg og lokale handicaporganisationer blev hrt. "Vi har taget udgangspunkt i bde struktur og indhold i FN's standardregler og s omformuleret dem til den kommunale virkelighed. Det har vret vigtigt, at vi fra starten ppegede over for politikerne og forvaltningen, at standardreglerne allerede er moralsk og politisk forpligtende, s de ikke skulle udvandes, men at vi sammen skulle finde vejen til implementeringen af reglerne. Standardreglerne har vret udgangspunkt for handicappolitikken og sektoransvaret. Det er utrolig vigtigt, at politikerne forstr begreberne om sektoransvar, kompensation og lige muligheder og f dem til at forst, at handicappolitikken har som forml at give Farumborgere med handicap lige muligheder for deltagelse i samfundslivet." (Formanden for handicaprdet i Farum Kommune). De regler i handicappolitikken, som fx handler om inddragelse af brugerne og inddragelse af handicapaspektet i planlgning og konomisk politik, er gennemfrt ved, at handicaprdet organisatorisk er forankret under borgmesterkontoret og dermed konomiudvalget i Farum. Det betyder, at handicaprdet har hringsret i forhold til alle forvaltningsgrene og de indsatser, der vedrrer handicapomrdet. Kommunen sender e-mails til handicaprdet med dagsordener til udvalgsmderne, og handicaprdet fr sledes mulighed for at blive hrt inden mderne. Handicaprdet deltager ogs i en rkke udvalg og arbejdsgrupper for at sikre, at handicappolitikkens mlstninger ikke bliver glemt eller fejlfortolket. Fordelen ved at anvende FN's Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede som skabelon for handicappolitikken er enkel: Handicappolitikken kommer rundt om alle vsentlige omrder og sektorer i samfundet, hvor handicappede ogs skal have mulighed for at deltage. Dermed sikres sektoransvarlighedsprincippet i kommunens handicappolitik, fordi ansvaret for de handicappolitiske ml p et omrde placeres i den del af forvaltningen og hos de fagpolitiske udvalg, der i vrigt har ansvaret for det pgldende omrde. Det har i Farum Kommune vret vsentligt, at den kommunale ledelse str fast og med sikker hnd forplanter handicappolitikken i den kommunale organisation. Handicappolitikkens succes bygger p opbakning og forankring i hele kommunen, og isr i ledelsen. Da det var handicaprdet, der udformede handicappolitikken i Farum Kommune, har handicaprdet holdt flles mder med borgmesteren og cheferne for forvaltningerne. Formlet var at informere politikerne og ledelsen i forvaltningen om elementerne i handicappolitikken og at komme i dialog om, hvordan kommunens gennemfrelse af mlstningerne i handicappolitikken skrider frem. Det skaber rammen for, at alle forvaltningerne i Farum Kommune er ansvarlige for, at rdet hres, og at handicapaspektet dermed indgr p tvrs af forvaltningernes praksis. Eksempel fra Rosenholm Kommune FN's standardregler som inspiration for prioritering I Rosenholm Kommune opstiller handicappolitikken en rkke prioriterede ml for udvalgte politikomrder. Kommunen bruger FN's standardregler som en vigtig kilde til inspiration for at udvlge de ml og temaer, kommunen finder mest relevante. P den mde kan man lgge et passende ambitionsniveau for de ml, som kommunen nsker at n. Handicappolitikken ser i oversigtsform sledes ud: Politiske visioner, ml og opflgning: Vision  Kommunen skal vre en kommune, der aktivt arbejder for s vidt muligt at ligestille handicappede med kommunens vrige borgere  Det skal vre naturligt og selvflgeligt for kommunens personale at medtage handicapaspektet i det daglige arbejde og i projektarbejde. Ml  Den enkelte medarbejder skal inden for sit arbejdsomrde have kendskab til kommunens handicappolitik  Hvor det er ndvendigt at imdekomme hensynet til handicappede borgere nedsttes arbejdsgrupper p tvrs af forvaltningerne  Handicaporganisationer indgr som en naturlig samarbejdspartner i alle relevante sager  Den enkelte handicappede skal ved henvendelse til kommunen kunne f kommunale oplysninger i en tilgngelig form. Opflgning  De opsatte ml beskrives, evalueres og synliggres rligt som en del af den almindelige opflgning p indsatsens ml  Forvaltningerne rapporterer rligt, hvad der er sket p det enkelte omrde inden for handicapomrdet  Byrdet skal rligt vurdere den handicapmssige indsats og vurdere det nste rs indsats set i sammenhng med kommunens ml men ogs med hensyn til igangstning af nye tiltag  Der skal rligt udarbejdes planer for uddannelse af personale, s disse fr kendskab til de handicapmssige aspekter. En rkke politikomrder er med udgangspunkt i FN's standardregler udvalgt og prioriteret i Rosenholm Kommunes handicappolitik. Her gr handicappolitikken mere i dybden med beskrivelser af delmlstninger p de tre omrder: Mlstninger p 3 politikomrder: Det tekniske omrde  Fysisk planlgning flger bl.a. Dansk Standard 105 "udearealer for alle", Vejdirektoratets "Handicapegnede veje", bygningsreglementet og Dansk Blindesamfunds "Tilgngelighed i detaljen"  Tilgngelighed til det offentlige rum og bygninger, kollektiv trafik, nybyggeri og nyanlg. Brne- og kulturomrdet  Kultur- og fritidsomrdet: Tilgngelige biblioteksmaterialer og -faciliteter og tilgngelige kulturelle tilbud og arrangementer  Brne- og familieomrdet: Kvalificeret information og rdgivning om tilbud til forldre med handicappede brn, hurtige indsatser i form af hjlpemidler, pasning, kompensation og sttte  Skole- og daginstitutionsomrdet: Information om tilgngelighed til skoler, daginstitutioner og fritidsordninger, aktiviteter og tilbud, forldresamarbejde om handleplaner for brn med handicap. Social- og arbejdsmarkedsomrdet  Bedst mulig information og rdgivning samt helhedsorienteret sagsbehandling  Bolig og familie: Handicappede skal, hvis det nskes, bo i egen bolig ud fra individuelle behov  Beskftigelse skal s vidt muligt sikre selvforsrgelse via revalidering og jobtrning for at indg p arbejdsmarkedet p normale vilkr eller srlige vilkr, fx fleksjob eller sknejob  Personlige ordninger tilbydes i form af hjlperordning, ledsagelse eller kontaktperson. Mlpyramiden nedenfor illustrerer i kort form de overordnede principper og ingredienser i handicappolitikken i Rosenholm Kommune. Principper og ml: VISION ML FOR KOMMUNEN RESULTATKRAV FOR FORVALTNINGEN Redskaber: HANDLINGSPLAN ELLER ANVISNINGER OPFLGNING OG EVALUERING Mlpyramidens lag viser delene i Rosenholm Kommunes handicappolitik, og hvordan den handicappolitiske retning sikres gennem vision, ml og delmlstninger for politikomrderne, samt hvordan politikken gennemfres ved hjlp af vrktjer som handlingsplan, opflgningogevaluering. Lagene i mlpyramiden sikrer, at handicappolitikkens ml og midler er anvendelige for gennemfrelsen af politikkens mlstninger. Gode rd om indholdet i handicappolitikken > Afklar visionen for jeres kommune > Afklar udgangspunktet i jeres kommune gr status over eksisterende indsats > Lav ml med tidsrammer for alle relevante forvaltningsomrder > Lav operationelle ml og udpeg ansvarlige for de tiltag, som skal sikre mlene > Brug FN's Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede > Fastlg opflgning og evaluering af gennemfrelsen i handicappolitikken > Brugerinddragelse skal sikres i handicappolitikken. Hvordan gennemfrer vi politikken? Virkeliggrelse af en handicappolitiks ml kan ske p flere mder. Mden afhnger blandt andet af kommunens strrelse, tradition for udformning af handicappolitik og samarbejde med brugere. Sprgsml om handicappolitikkens gennemfrelse er ofte: Hvem er de involverede, hvordan organiserer vi vores samarbejde i kommunen, og hvilke redskaber bruger vi for at gennemfre vores handicappolitiske ml? Aktiv brugerinddragelse er med til at kvalitetssikre beslutninger og planer ved gennemfrelsen af handicappolitikken. Mange brugere har stor viden om de barrierer for handicappede, der er i kommunen. Brugerne skal derfor deltage i planlgning og beslutning om gennemfrelse af mlstninger s tidligt som muligt i gennemfrelsen. Kommunen kan oprette en styregruppe eller udpege en handicapkoordinator til lbende at flge op p gennemfrelsen af handicappolitikkens mlstninger i de forskellige dele af forvaltningen. En styregruppe er i den forbindelse bedst sammensat som en tvrgende enhed med reprsentanter fra forskellige dele af forvaltningen. En kommunal handicappolitik gennemfres ved at:  Inddrage brugerne/handicaprdet i processen  Oprette en styregruppe eller udpege en koordinator til flge op p gennemfrelsesperioden  Bruge en handicappolitisk handlingsplan som redskab til at n mlene. Det flgende eksempel fra Karlebo Kommune belyser, hvordan handicaprdet er en frugtbar medspiller i samarbejdet om at gennemfre kommunens handicappolitik. De efterflgende eksempler fra Roskilde Kommune illustrerer to vsentlige forhold ved gennemfrelsen af handicappolitik: Dels hvordan en styregruppe kan koordinere og lbende flge op p gennemfrelsen af handicappolitikken. Dels hvordan en handlingsplan kobles til kommunens handicappolitik som et effektivt instrument til at f politikken gennemfrt. Det sidste eksempel fra Odense Kommune viser, at et vigtigt aspekt ved gennemfrelsen af handicappolitikken handler om at skabe kendskab til og flles bevidsthed om handicappolitikken og dens ml og midler. Eksempel fra Karlebo Kommune Handicaprdet som medspiller I Karlebo Kommune spiller handicaprdet en vigtig rolle for gennemfrelsen af handicappolitikken. Handicaprdet har i samarbejde med tre forvaltninger udvalgt ingredienserne til handicappolitikken. Kommunen har p handicaprdets opfordring lavet en handlingsplan for at gennemfre handicappolitikken. Handlingsplanen formulerer konkrete tiltag for forvaltningerne p handicappolitikkens tre hovedomrder: socialomrdet, brne- og kulturomrdet samt det tekniske omrde. "Vi har lavet handicappolitikken sammen med vores handicaprd. Jeg synes, vi har et rigtigt godt samarbejde om politikken med vores handicaprd. Samarbejdet omkring gennemfrelsen af handicappolitikken medfrer jo ogs, at der bliver mere fokus p de ting, der skal til, for at handicappede kan klare sig i kommunen p lige fod med alle andre. Succesen ligger i, at vi har handicaprdet, og at forvaltningen har et godt samarbejde med rdet om gennemfrelsen af handicappolitikken." (Omrdechef i Karlebo Kommune). Handicaprdet har vret med i processen fra udformning af handicappolitikken og handlingsplanen til den igangvrende gennemfrelse af handicappolitikken. For handicaprdet i Karlebo Kommune er det vigtigt, at mlstningerne i handicappolitikken bliver konkretiseret i handlingsplanen. Handicaprdet har kvartalsvise mder med hver af de tre forvaltninger, der indgr i arbejdsgruppen om handicappolitikken. De mder anvender handicaprdet til lbende at blive informeret om handicappolitikken og gennemfrelsen af handlingsplanen. "Argumentet for at lave en handlingsplan var, at mlstningerne i handicappolitikken skulle konkretiseres. Men det springende punkt er, om forvaltningen er med p at arbejde serist med handicappolitikken og handlingsplanen." (Formanden for handicaprdet i Karlebo Kommune). Eksempel fra Roskilde Kommune En styregruppe flger op p handicappolitikken De flgende eksempler fra Roskilde Kommune viser frst anvendeligheden af en styregruppe, som flger op p gennemfrelsen af handicappolitikkens ml, dernst hvordan en handlingsplan kan struktureres som redskab i denne gennemfrelse. I Roskilde Kommune er der etableret en styregruppe p ledelsesniveau, lavet ansvarsplacering for konkrete ml og en tidsramme for opnelse af mlene i handicappolitikken. Som figuren p nste side viser, bliver gennemfrelsen organiseret omkring og ledet af en tvrgende styregruppe. Styregruppen er forankret i socialforvaltningen under socialdirektren, som ogs er medlem af styregruppen. Styregruppen i Roskilde Kommune Styregruppen har reprsentanter p direktrniveau for tre forvaltninger: socialforvaltningen, kultur- og fritidsforvaltningen samt teknisk forvaltning. Fra hver forvaltning er der udpeget koordinatorer blandt medarbejderne i udvalgte afdelinger, som har til opgave at samle viden ind fra medarbejderne om implementeringen af handicappolitikkens mlstninger, lave rlig status og rapportere tilbage til styregruppen. Som pilene viser er formlet kontinuerligt at kunne indsamle viden nedefra og op i den kommunale organisation til den tvrgende gruppe af forvaltningschefer. P den mde kan de f overblik over, hvad der sker p handicapomrdet, og hvordan der skal flges op p gennemfrelsen af handicappolitikken. Eksempel 2 fra Roskilde Kommune Handlingsplan fra vision til gennemfrelse I Roskilde Kommune har byrdet vedtaget en kort- og en langsigtet handlingsplan for at gennemfre handicappolitikken. Handlingsplanen indeholder mlstninger, delml, ansvarlige afdelinger og personer i de enkelte forvaltninger samt datoer for opfyldelse af mlene. "Hvis politikken skal fre til nye initiativer p handicapomrdet, er det ndvendigt at udarbejde en handlingsplan. Handlingsplanen gr det tydeligt, hvad der skal ske i de enkelte forvaltninger og inden for hvilken tidsramme. Ogs i forhold til forankringen p beslutningsniveau er det vigtigt med overskuelighed, s alle er med p, hvad de er ansvarlige for. Det er i handlingsplanen, at de overordnede ml bliver konkrete." (Handicapkoordinator, Roskilde Kommune). Roskilde Kommune har valgt at vedtage en handlingsplan i tilknytning til handicappolitikken. Handlingsplanen er kommunens redskab til at gennemfre mlene i handicappolitikken. Med andre ord er det handlingsplanen, der udgr substansen i politikken. Handicappolitikken indeholder en samlet vision for handicapomrdet, og for hver forvaltning er der et overordnet ml og herunder en rkke delml. Med handlingsplanen knstter Roskilde Kommune princippet om, at alle sektorer i samfundet brer et ansvar og er involverede i at sikre lige muligheder for mennesker med handicap. Handlingsplanen indeholder syv indsatsomrder:  Fysisk tilgngelighed til torve, gader, kollektiv trafik, grnne omrder, bygninger, skoler, daginstitutioner, kultursteder, idrtsanlg  Adgang til information til bibliotek, internet, kommunens hjemmeside, E-bger  Skole og uddannelse for udviklingshmmede, i dagpleje, vuggestue, brnehave, SFO, fritids- og ungdomsklubber  Et rummeligt arbejdsmarked hvor handicappedes muligheder for beskftigelse indgr i den lokale handlingsplan, fx rdgivning til private virksomheder om ansttelse p srlige vilkr  Tilgngelige boliger skal vre en valgmulighed som enkelt- bolig, opgangs- eller bofllesskab. Mlet sikres i en lokal handlingsplan for tilgngelige boliger  Social tryghed gennem udarbejdelse af kvalitetsstandarder, bedre rdgivning og vejledning, plan for sammenhng i tilbud i overgangen fra ungdom til voksenliv  Kultur og idrt skal vre tilgngelig for alle. Det glder ogs trykt og elektronisk information. Tekniske hjlpemidler skal desuden vre til stede ved offentlige arrangementer. Evaluering og opflgning er planlagt p kort og lang sigt: P kort sigt laves status over, hvilke ml i handicappolitikken, der er gennemfrt eller under gennemfrelse efter et r. P lang sigt skal vrige ml gennemfres som lbende drift og nye bevillinger, som krver politiske prioriteringer i forhold til andre omrder. Gennemfrelsen af mlene p de syv indsatsomrder er derudover beskrevet i handlingsplanen ved hjlp af skemaer. Skemaerne ser sledes ud for tilgngelighedsomrdet og socialomrdet i forbindelse med to udvalgte emner: TILGNGELIGHED EMNE: Torve og gader tilgngelighed til bymidten. OPGAVE: Udarbejdelse af tilgngelighedsplan for bymidten. Herunder plan for fremtidig renoverings- og anlgsopgaver af fortove, veje og kommunale bygninger, s tilgngelighed sikres. ANSVAR: Teknisk forvaltning, Park- og vejafdelingen udarbejder en tilgngelighedsplan for bymidten. MILEPL: 2002-2005. SOCIALOMRDET EMNE: Overgangen fra ungetilbud til voksentilbud. OPGAVE: Plan for tilrettelggelse af overgangen fra ungetilbud til voksentilbud. ANSVAR: Familieafsnittet i Socialforvaltningen har taget initiativ til at udarbejde planer for unge 16-17-rige med henblik p overgangen til voksenliv. MILEPL: Planer til alle unge inden midten af 2002. Som det fremgr, er der til hvert emne beskrevet, hvad opgaven bestr i, hvem i forvaltningen der er ansvarlige for at gennemfre opgaven, samt mileple for hvornr opgaven skal vre gennemfrt. P den mde sikres et overblik over, hvilke emner man vil beskftige sig med i gennemfrelsen af handicappolitikken, hvilke opgaver der skal lses, hvem der er de ansvarlige for at udfre opgaverne og endelig en tidsramme for planen. Eksempel fra Odense Kommune Temadag samler kommune og handicaprd I Odense Kommune har handicaprdet i samarbejde med kommunen afholdt en flles temadag om gennemfrelse af handicappolitikken. Formlet med temadagen var blandt andet at skabe en bevidsthed om handicappede i kommunen og sprede kendskabet til handicappolitikken. Temadagen var et startskud til gennemfrelsen af handicappolitikken. Alle sagsbehandlere og ledere i kommunen blev inviteret til temadagen, som blandt andet havde fokus p retssikkerhed for mennesker med handicap i forbindelse med den kommunale sagsbehandling. Forud for temadagen havde handicaprdet arrangeret temamder mellem handicaprdet og reprsentanter fra forvaltningerne, hvor man diskuterede sig frem til, hvad indholdet i handicappolitikken skulle vre. Efter handicappolitikken er blevet vedtaget, har handicaprdet lbende afholdt mder med den politiske og administrative ledelse for hver forvaltning for at gre status over arbejdet med handicappolitikkens omrder. Endvidere har handicaprdet og Odense Kommune samarbejdet om at arrangere en offentlig debataften, hvor formlet er at give borgere, handicappede, ansatte i kommunen og politikere mulighed for at diskutere, hvordan handicappolitikken bliver til virkelighed. Handicaprdet har p den mde vret med til at skabe en bevidsthed om handicappedes forhold i kommunen og om handicappolitikken. For at gennemfre handicappolitikken er det vigtigt, at der er lbende dialog, hvilket fx temamder kan skabe en ramme for. Et temamde om et eller flere emner i handicappolitikken bidrager til en generel diskussion og orientering om handicapfaglige emner, fx tilgngelighed eller retssikkerhed. Temamdet etablerer et flles ejerskab for handicappolitikken og ansvar for gennemfrelsen af den. Forvaltningen, byrdspolitikere og handicaprd og lokale handicaporganisationer fr p temadagen viden om handicappolitikkens indhold og forml. Det skaber en bedre forudstning for, at handicappolitikkens mlstninger bliver integreret i kommunens indsats. Gode rd til gennemfrelsen af handicappolitikken > Inddrag brugerne i gennemfrelsen via handicaprdet og lokale handicaporganisationer > Lav en handlingsplan > Konkretiser mlene i handicappolitikken til klare opgaver > Gr ansvaret for ml og opgaver prcist og kendt af alle > Fastst tidsrammer p kort og p lang sigt > Spred kendskabet til ml og midler i gennemfrelsen, fx med temadage om handicappolitikken > Skab flles viden om vrdier og ml send handicappolitikken rundt i den kommunale organisation. Hvilken effekt har en handicappolitik? En kommunal handicappolitik betyder, at indsatsen for ligebehandling af mennesker med handicap bliver bedre men under bestemte forudstninger. Erfaringerne viser, at en kommunes handicappolitik har en rkke positive effekter, nr nogle af de gode ingredienser, som er foreslet i denne pjece, tilsttes. De positive effekter er ofte resultatet af bde processen ved udarbejdelse af indholdet i handicappolitikken og af gennemfrelsen af mlene i praksis. Handicappolitikken har positiv betydning p flere mder: Strre opmrksomhed og viden om handicapomrdet Bde politikere og forvaltning retter i hjere grad fokus mod handicappede menneskers forhold i kommunen, nr handicappolitikken udformes. Ledelse og medarbejdere i forvaltningen tnker handicappede ind i den daglige administration af de forskellige ansvarsomrder. Det handler om at f handicapdimensionen "ind p rygraden" i forhold til kommunens aktiviteter. Handicappolitikken skaber ogs strre opmrksomhed om kommunens handicaprd eller sociale brugerrd, som ofte vil blive inddraget i flere kommunalpolitiske sager. Kommunens mlstninger p handicapomrdet synliggres Handicappolitikken synliggr de behov og nsker, der er i kommunen. Mlstningerne skaber overblik og tydeligere rammer for indsatsen p handicapomrdet. Handicappolitikken skaber ogs en politisk drftelse af prioriteringer i forhold til indsatsen, som medfrer, at forvaltningen inddrages og gres ansvarlig. Ansvarlighed for handicapomrdet p tvrs af strukturer og forvaltningsgrene Nr handicappolitikken glder hele kommunen og indeholder ml og opgaver p tvrs af alle kommunens ansvarsomrder, bliver princippet om sektoransvarlighed omsat til den kommunale virkelighed: Politikere og forvaltning er forpligtede p at sikre ligebehandling af mennesker med handicap inden for hver deres ansvarsomrde. Handicapomrdet bliver andet end lokal socialpolitik det bliver politik, der vedrrer hele lokalsamfundet. Dialog og samarbejde ud fra et flles grundlag Handicappolitikken fungerer som et flles grundlag for dialog og samarbejde mellem kommunalpolitikerne, forvaltningen og mennesker med handicap omkring indsatsen p omrdet. Internt i kommunen er handicappolitikken en platform for afst til et samarbejde p tvrs af forvaltningsgrene og afdelinger. Og eksternt er politikken det redskab, handicaprd og lokale handicaporganisationer bruger i dialogen med kommunen. Brugerinddragelsen styrkes Handicaprdet inddrages ofte mere i forvaltningens indsats, nr der arbejdes med en handicappolitik. Udarbejdelsen af handicappolitikkens indhold betyder, at flere kommunalpolitikere og forvaltningen generelt opnr strre kendskab til handicappedes behov og nsker lokalt. Handicaprd og andre brugere oplever strre anerkendelse som samarbejdspartnere, og det letter adgangen til information og kontakter til kommunen. Opflgning og evaluering af handicapindsatsen Handicappolitikken er hvis det fastlgges konkret i dens ordlyd med til at sikre at indsatsen p handicapomrdet lbende flges op og evalueres. Mulighederne i procedurer for opflgning og evaluering udgr et stort potentiale for en endnu mere kvalificeret dialog om mlstningerne og gennemfrelsen af handicappolitikken. Betydningen af at flge op p og evaluere handicappolitikken er fx, at handicaprdet kan inddrages i forhold til at forbedre eller justere metoderne til at n de fastsatte ml. Gode rd i forhold til effekten af handicappolitikken > Evaluer indsatsen i forhold til mlene > Flg lbende op p mlene - tnk i opnelse af ml > Hold informations- og temamder om betydningen af handicappolitikken > Inddrag brugerne i dialog om effekter af handicappolitikken > Tnk i nye ml. Tjekliste - inspiration til kommunen og handicaprdet. 1 Hvilke ml har kommunen i forhold til handicappede borgere? 2 Hvilken mlgrupper sigter kommunen p? 3 Hvor er der behov for at nedbryde barrierer i kommunen arbejdsmarkedet og personalepolitik, uddannelse, kultur og fritid, tilgngelighed til kommunens bygninger og arealer? 4 Hvordan samarbejder kommunen, handicappede borgere og handicaprdet omkring udformningen og gennemfrelsen af handicappolitikken? 5 Hvordan skal vi udforme en handlingsplan for handicappolitikken? Hvem skal vre ansvarlige for hvilke mlstninger? Hvem skal konkret virkeliggre mlstningerne? 6 Hvordan og hvornr skal handicappolitikken evalueres? 7 Hvordan inddrages handicaprd og handicaporganisationer i evalueringen? 8 Hvordan formidles handicappolitikken til borgerne? Mere lsestof - godt at supplere med, nr handicappolitikken udformes og gennemfres. Det Centrale Handicaprd: Vrktjskasse til FN's standardregler. Ider og redskaber til en kommunal handicappolitik (1998) Center for Ligebehandling af Handicappede: Kommunal handicappolitik en eksempelsamling (2001) Center for Ligebehandling af Handicappede: Nr vrktjet kommer i brug en undersgelse af 15 kommunale handicappolitikker (2003) De Samvirkende Invalideorganisationer: Forslag til udformningen af en kommunal handicappolitik (2000) Nyttige hjemmesider Center for Ligebehandling af Handicappede: www.clh.dk CLH's kommunale hjemmeside: www.handicappolitik.clh.dk Det Centrale Handicaprd: www.dch.dk De Samvirkende Invalideorganisationer: www.handicap.dk Dansk Center for Tilgngelighed: www.dcft.dk