7 Indledning
11 Hvad skal der stå i handicappolitikken?
19 Hvordan gennemfører vi politikken?
29 Hvilken effekt har en handicappolitik?
32 Tjekliste
33 Mere læsestof
Udgiver:
Center for Ligebehandling af Handicappede
Bredgade 25, opg. F, 4. sal
1260 København K
Tlf.: 33 11 10 44
Fax: 33 11 10 82
Teksttelefon: 33 11 10 81
Mail: clh@clh.dk
Hjemmeside: www.clh.dk
Pjecen udgives også på bånd og diskette.
Den kan desuden hentes på centrets hjemmeside.
Pjecen er skrevet af Kasper Nizam
Redigering og layout: Casper Hollerup
September 2003
Oplag: 2.000
ISBN 87-91223-36-9
Tryk: Scanprint a/s
Foto: Scanpix/Brian Kuhlmann
Gennem eksempler fra kommuner giver denne "kogebog" konkrete idéer og inspiration til at udforme og gennemføre handicappolitik i praksis.
Ingredienserne til en god handicappolitik består af flere råvarer: operationelle mål og effektive midler, handlingsanvisninger, ansvarlige aktører, tidsfrister og planer om evaluering og opfølgning på indsatsen.
Pjecen kaster lys over tre centrale spørgsmål,
som må besvares, når en kommune laver en
handicappolitik:
• Hvad skal indholdet i handicappolitikken være?
• Hvordan gennemføres handicappolitikken?
• Hvilken effekt skal en handicappolitik have?
Pjecen er krydret med eksempler fra den kommunale virkelighed, som umiddelbart kan bruges i kommuner, hvor handicappolitik kommer på dagsordenen. Rådene og idéerne bygger på de erfaringer, som 15 kommuner har høstet i deres arbejde med at udforme og gennemføre handicappolitik.
De konkrete eksempler i pjecen er tænkt som inspiration, men vil også kunne bruges som oplæg til en debat om, hvordan en handicappolitik kan udvikles i kommunen.
Eksemplerne er ikke solstrålehistorier fra kommuner, hvor „man gør det så meget bedre end alle andre". De ideelle eksempler finder vi sjældent i virkeligheden. Men der er kommuner, handicapråd og ildsjæle, som i praksis forsøger at arbejde med kommunal handicappolitik på en god måde eksempler til efterfølgelse.
En handicappolitik er et redskab, der på flere måder er med til at sikre ligestilling af handicappede borgere i kommunen. Handicappolitikken er med til at skabe bevidsthed om handicappedes vilkår, så handicapdimensionen bliver en del af den almindelige tænkning, når der træffes beslutninger i kommunen.
For kommunen er det relevant at formulere en sammenhængende politik for, hvordan man vil sikre, at handicappede borgere har samme muligheder som ikke-handicappede på alle områder i kommunen. Kommunens politik og engagement på handicapområdet har stor betydning for det liv, mennesker med handicap lever.
Det er vigtig først at afklare, hvad formålet er med at lave en handicappolitik for kommunen. Kommuner har forskellige udgangspunkter for at lave handicappolitik, fordi der lokalt er forskellige behov, ønsker og fokusområder.
Første trin er at nedsætte en arbejdsgruppe med deltagere fra både kommunen og handicaprådet/lokale handicaporganisationer, som sikrer inddragelse af forskellige vinkler og synspunkter på handicappolitik. Arbejdsgruppen udarbejder en køreplan med aftaler om møder i gruppen (og eventuelt borgermøder og møder med forvaltningerne og byrådet) samt deadlines for skrivearbejdet.
Andet trin består i at gøre status over, hvad kommunens indsats for handicappede består i og dermed nå frem til, hvad kommunens udgangspunkt er.
Tredje trin er at hente inspiration til udarbejdelsen af handicappolitikken: Her kan man bruge andre kommuners handicappolitikker, FN's Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede og evt. Center for Ligebehandling af Handicappede og De Samvirkende Invalideorganisationer.
Fjerde trin er, at arbejdsgruppen holder temadage eller møder med forvaltningerne i kommunen og indhenter viden og bidrag til handicappolitikken. Dette kan også gøres i handicaprådets regi. På den måde går handicappolitikken på tværs af politikområder og forvaltningsgrene. Derefter skal handicappolitikken til politisk drøftelse og vedtages.
Tidsrammen afhænger af kommunens udgangspunkt og
ambitionsniveau. De fleste kommuner bruger et år fra
arbejdsgruppen er nedsat til handicappolitikken er formuleret og
vedtaget i byrådet.
Indholdet i handicappolitikken er naturligvis af stor betydning både for hvilke mål og temaer kommunen vil sætte fokus på, og for hvordan kommunen vil arbejde med at nå målene.
Der er mange muligheder for at sammensætte en handicappolitik, og der er god mulighed for, at lokale behov og prioriteringer kan afspejles i handicappolitikkens mål for at forbedre handicapområdet.
Visioner og mål for hvordan kommunen skaber lige
muligheder for handicappede.
Målsætninger for alle politikområder
operationelle mål, der kan omsættes til handling af
de enkelte forvaltninger og afdelinger i kommunen.
Anvisninger til hvordan målene skal nås, hvem
der er de ansvarlige, og hvornår målene skal
være realiseret og evalueret.
Beskrivelse af hvordan kommunen arbejder med afsæt i
FN's Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede.
Alle kommuner er forskellige, men ét spørgsmål styrer formuleringen af mål i handicappolitikken: Hvad har vores kommune behov for?
De følgende eksempler fra Farum Kommune og Rosenholm Kommune viser, hvordan FN's Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede bliver brugt på forskellig vis.
En god handicappolitik bygger på FN's Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede. I Farum har man brugt standardreglerne som skabelonfor strukturen i kommunens handicappolitik.
Handicappolitikken består ligesom FN's standardregler af 22 regler. Reglerne er alle oversat til Farum Kommunes virkelighed. Indholdet i Farum Kommunes handicappolitik er sammensat på følgende måde:
4 forudsætninger for lige muligheder:
• Øget opmærksomhed om borgere med
handicap
• Effektiv behandling af borgere med handicap
• Tilbud om rehabilitering af borgere med handicap
• Udvikling og udbud af støtteforanstaltninger til
borgere med handicap.
8 hovedområder for indsatsen:
• Tilgængelighed til information og det fysiske
miljø, samt anvendelighed af foranstaltninger
• Uddannelse af borgere med handicap
• Beskæftigelse på arbejdsmarkedet af borgere
med handicap
• Bevarelse af indkomst og social sikring af borgere med
handicap
• Familieliv og retten til personlig integritet for borgere
med handicap
• Kultur og borgere med handicap
• Fritid og sport for borgere med handicap
• Religion og borgere med handicap.
10 indsatsområder for gennemførelsen:
• Oplysning og forskning om personer med handicap
• Handicapaspektet skal indgå i strategi og
planlægning
• Lovgivning, bekendtgørelser, fortolkninger og
dispensationer
• Økonomisk politik skal inkludere
handicapaspektet
• Farum handicapråd styrkes og inddrages i
koordinering af indsatsen for borgere med handicap
• Organisationer af borgere med handicap i Farum
• Uddannelse af personale med relation til borgere med
handicap
• Opfølgning og evaluering af tiltag ved
gennemførelse af FN's standardregler i Farum
• Teknisk og økonomisk samarbejde
• Internationalt og nationalt samarbejde.
Det var handicaprådet i Farum Kommune, der tog initiativ og førte pennen ved formuleringen af kommunens handicappolitik. Kommunen finansierede arbejdet, og alle politiske udvalg og lokale handicaporganisationer blev hørt.
„Vi har taget udgangspunkt i både struktur og indhold i FN's standardregler og så omformuleret dem til den kommunale virkelighed. Det har været vigtigt, at vi fra starten påpegede over for politikerne og forvaltningen, at standardreglerne allerede er moralsk og politisk forpligtende, så de ikke skulle udvandes, men at vi sammen skulle finde vejen til implementeringen af reglerne. Standardreglerne har været udgangspunkt for handicappolitikken og sektoransvaret. Det er utrolig vigtigt, at politikerne forstår begreberne om sektoransvar, kompensation og lige muligheder og få dem til at forstå, at handicappolitikken har som formål at give Farumborgere med handicap lige muligheder for deltagelse i samfundslivet." (Formanden for handicaprådet i Farum Kommune).
De regler i handicappolitikken, som fx handler om inddragelse af brugerne og inddragelse af handicapaspektet i planlægning og økonomisk politik, er gennemført ved, at handicaprådet organisatorisk er forankret under borgmesterkontoret og dermed økonomiudvalget i Farum. Det betyder, at handicaprådet har høringsret i forhold til alle forvaltningsgrene og de indsatser, der vedrører handicapområdet. Kommunen sender e-mails til handicaprådet med dagsordener til udvalgsmøderne, og handicaprådet får således mulighed for at blive hørt inden møderne. Handicaprådet deltager også i en række udvalg og arbejdsgrupper for at sikre, at handicappolitikkens målsætninger ikke bliver glemt eller fejlfortolket.
Fordelen ved at anvende FN's Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede som skabelon for handicappolitikken er enkel: Handicappolitikken kommer rundt om alle væsentlige områder og sektorer i samfundet, hvor handicappede også skal have mulighed for at deltage. Dermed sikres sektoransvarlighedsprincippet i kommunens handicappolitik, fordi ansvaret for de handicappolitiske mål på et område placeres i den del af forvaltningen og hos de fagpolitiske udvalg, der i øvrigt har ansvaret for det pågældende område.
Det har i Farum Kommune været væsentligt, at den kommunale ledelse står fast og med sikker hånd forplanter handicappolitikken i den kommunale organisation. Handicappolitikkens succes bygger på opbakning og forankring i hele kommunen, og især i ledelsen.
Da det var handicaprådet, der udformede handicappolitikken i Farum Kommune, har handicaprådet holdt fælles møder med borgmesteren og cheferne for forvaltningerne. Formålet var at informere politikerne og ledelsen i forvaltningen om elementerne i handicappolitikken og at komme i dialog om, hvordan kommunens gennemførelse af målsætningerne i handicappolitikken skrider frem.
Det skaber rammen for, at alle forvaltningerne i Farum Kommune er ansvarlige for, at rådet høres, og at handicapaspektet dermed indgår på tværs af forvaltningernes praksis.
I Rosenholm Kommune opstiller handicappolitikken en række prioriterede mål for udvalgte politikområder. Kommunen bruger FN's standardregler som en vigtig kilde til inspiration for at udvælge de mål og temaer, kommunen finder mest relevante. På den måde kan man lægge et passende ambitionsniveau for de mål, som kommunen ønsker at nå. Handicappolitikken ser i oversigtsform således ud:
Politiske visioner, mål og opfølgning:
Vision
• Kommunen skal være en kommune, der aktivt arbejder
for så vidt muligt at ligestille handicappede med kommunens
øvrige borgere
• Det skal være naturligt og selvfølgeligt for
kommunens personale at medtage handicapaspektet i det daglige
arbejde og i projektarbejde.
Mål
• Den enkelte medarbejder skal inden for sit
arbejdsområde have kendskab til kommunens
handicappolitik
• Hvor det er nødvendigt at imødekomme
hensynet til handicappede borgere nedsættes arbejdsgrupper
på tværs af forvaltningerne
• Handicaporganisationer indgår som en naturlig
samarbejdspartner i alle relevante sager
• Den enkelte handicappede skal ved henvendelse til kommunen
kunne få kommunale oplysninger i en tilgængelig
form.
Opfølgning
• De opsatte mål beskrives, evalueres og
synliggøres årligt som en del af den almindelige
opfølgning på indsatsens mål
• Forvaltningerne rapporterer årligt, hvad der er sket
på det enkelte område inden for
handicapområdet
• Byrådet skal årligt vurdere den
handicapmæssige indsats og vurdere det næste
års indsats set i sammenhæng med kommunens mål
men også med hensyn til igangsætning af nye
tiltag
• Der skal årligt udarbejdes planer for uddannelse af
personale, så disse får kendskab til de
handicapmæssige aspekter.
En række politikområder er med udgangspunkt i FN's standardregler udvalgt og prioriteret i Rosenholm Kommunes handicappolitik. Her går handicappolitikken mere i dybden med beskrivelser af delmålsætninger på de tre områder:
Målsætninger på 3 politikområder:
Det tekniske område
• Fysisk planlægning følger bl.a. Dansk
Standard 105 „udearealer for alle", Vejdirektoratets
„Handicapegnede veje", bygningsreglementet og Dansk
Blindesamfunds „Tilgængelighed i detaljen"
• Tilgængelighed til det offentlige rum og bygninger,
kollektiv trafik, nybyggeri og nyanlæg.
Børne- og kulturområdet
• Kultur- og fritidsområdet: Tilgængelige
biblioteksmaterialer og -faciliteter og tilgængelige
kulturelle tilbud og arrangementer
• Børne- og familieområdet: Kvalificeret
information og rådgivning om tilbud til forældre med
handicappede børn, hurtige indsatser i form af
hjælpemidler, pasning, kompensation og støtte
• Skole- og daginstitutionsområdet: Information om
tilgængelighed til skoler, daginstitutioner og
fritidsordninger, aktiviteter og tilbud, forældresamarbejde
om handleplaner for børn med handicap.
Social- og arbejdsmarkedsområdet
• Bedst mulig information og rådgivning samt
helhedsorienteret sagsbehandling
• Bolig og familie: Handicappede skal, hvis det
ønskes, bo i egen bolig ud fra individuelle behov
• Beskæftigelse skal så vidt muligt sikre
selvforsørgelse via revalidering og jobtræning for
at indgå på arbejdsmarkedet på normale
vilkår eller særlige vilkår, fx fleksjob eller
skånejob
• Personlige ordninger tilbydes i form af
hjælperordning, ledsagelse eller kontaktperson.
Målpyramiden nedenfor illustrerer i kort form de overordnede principper og ingredienser i handicappolitikken i Rosenholm Kommune.
Principper
og mål:
VISION
MÅL FOR KOMMUNEN
RESULTATKRAV FOR FORVALTNINGEN
Redskaber:
HANDLINGSPLAN ELLER ANVISNINGER
OPFØLGNING OG EVALUERING
Målpyramidens lag viser delene i Rosenholm Kommunes handicappolitik, og hvordan den handicappolitiske retning sikres gennem vision, mål og delmålsætninger for politikområderne, samt hvordan politikken gennemføres ved hjælp af værktøjer som handlingsplan, opfølgningogevaluering. Lagene i målpyramiden sikrer, at handicappolitikkens mål og midler er anvendelige for gennemførelsen af politikkens målsætninger.
> Afklar visionen for jeres kommune
> Afklar udgangspunktet i jeres kommune gør status over eksisterende indsats
> Lav mål med tidsrammer for alle relevante forvaltningsområder
> Lav operationelle mål og udpeg ansvarlige for de tiltag, som skal sikre målene
> Brug FN's Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede
> Fastlæg opfølgning og evaluering af gennemførelsen i handicappolitikken
> Brugerinddragelse skal sikres i handicappolitikken.
Aktiv brugerinddragelse er med til at kvalitetssikre beslutninger og planer ved gennemførelsen af handicappolitikken. Mange brugere har stor viden om de barrierer for handicappede, der er i kommunen. Brugerne skal derfor deltage i planlægning og beslutning om gennemførelse af målsætninger så tidligt som muligt i gennemførelsen.
Kommunen kan oprette en styregruppe eller udpege en handicapkoordinator til løbende at følge op på gennemførelsen af handicappolitikkens målsætninger i de forskellige dele af forvaltningen. En styregruppe er i den forbindelse bedst sammensat som en tværgående enhed med repræsentanter fra forskellige dele af forvaltningen.
En kommunal handicappolitik gennemføres ved at:
• Inddrage brugerne/handicaprådet i processen
• Oprette en styregruppe eller udpege en koordinator til
følge op på gennemførelsesperioden
• Bruge en handicappolitisk handlingsplan som redskab til at
nå målene.
Det følgende eksempel fra Karlebo Kommune belyser, hvordan handicaprådet er en frugtbar medspiller i samarbejdet om at gennemføre kommunens handicappolitik.
De efterfølgende eksempler fra Roskilde Kommune illustrerer to væsentlige forhold ved gennemførelsen af handicappolitik: Dels hvordan en styregruppe kan koordinere og løbende følge op på gennemførelsen af handicappolitikken. Dels hvordan en handlingsplan kobles til kommunens handicappolitik som et effektivt instrument til at få politikken gennemført.
Det sidste eksempel fra Odense Kommune viser, at et vigtigt aspekt ved gennemførelsen af handicappolitikken handler om at skabe kendskab til og fælles bevidsthed om handicappolitikken og dens mål og midler.
I Karlebo Kommune spiller handicaprådet en vigtig rolle for gennemførelsen af handicappolitikken. Handicaprådet har i samarbejde med tre forvaltninger udvalgt ingredienserne til handicappolitikken. Kommunen har på handicaprådets opfordring lavet en handlingsplan for at gennemføre handicappolitikken. Handlingsplanen formulerer konkrete tiltag for forvaltningerne på handicappolitikkens tre hovedområder: socialområdet, børne- og kulturområdet samt det tekniske område.
„Vi har lavet handicappolitikken sammen med vores handicapråd. Jeg synes, vi har et rigtigt godt samarbejde om politikken med vores handicapråd. Samarbejdet omkring gennemførelsen af handicappolitikken medfører jo også, at der bliver mere fokus på de ting, der skal til, for at handicappede kan klare sig i kommunen på lige fod med alle andre. Succesen ligger i, at vi har handicaprådet, og at forvaltningen har et godt samarbejde med rådet om gennemførelsen af handicappolitikken." (Områdechef i Karlebo Kommune).
Handicaprådet har været med i processen fra udformning af handicappolitikken og handlingsplanen til den igangværende gennemførelse af handicappolitikken.
For handicaprådet i Karlebo Kommune er det vigtigt, at målsætningerne i handicappolitikken bliver konkretiseret i handlingsplanen.
Handicaprådet har kvartalsvise møder med hver af de tre forvaltninger, der indgår i arbejdsgruppen om handicappolitikken. De møder anvender handicaprådet til løbende at blive informeret om handicappolitikken og gennemførelsen af handlingsplanen.
„Argumentet for at lave en handlingsplan var, at målsætningerne i handicappolitikken skulle konkretiseres. Men det springende punkt er, om forvaltningen er med på at arbejde seriøst med handicappolitikken og handlingsplanen." (Formanden for handicaprådet i Karlebo Kommune).
De følgende eksempler fra Roskilde Kommune viser først anvendeligheden af en styregruppe, som følger op på gennemførelsen af handicappolitikkens mål, dernæst hvordan en handlingsplan kan struktureres som redskab i denne gennemførelse.
I Roskilde Kommune er der etableret en styregruppe på ledelsesniveau, lavet ansvarsplacering for konkrete mål og en tidsramme for opnåelse af målene i handicappolitikken. Som figuren på næste side viser, bliver gennemførelsen organiseret omkring og ledet af en tværgående styregruppe. Styregruppen er forankret i socialforvaltningen under socialdirektøren, som også er medlem af styregruppen.
Styregruppen i Roskilde Kommune
Styregruppen har repræsentanter på direktørniveau for tre forvaltninger: socialforvaltningen, kultur- og fritidsforvaltningen samt teknisk forvaltning. Fra hver forvaltning er der udpeget koordinatorer blandt medarbejderne i udvalgte afdelinger, som har til opgave at samle viden ind fra medarbejderne om implementeringen af handicappolitikkens målsætninger, lave årlig status og rapportere tilbage til styregruppen.
Som pilene viser er formålet kontinuerligt at kunne indsamle viden nedefra og op i den kommunale organisation til den tværgående gruppe af forvaltningschefer. På den måde kan de få overblik over, hvad der sker på handicapområdet, og hvordan der skal følges op på gennemførelsen af handicappolitikken.
I Roskilde Kommune har byrådet vedtaget en kort- og en langsigtet handlingsplan for at gennemføre handicappolitikken. Handlingsplanen indeholder målsætninger, delmål, ansvarlige afdelinger og personer i de enkelte forvaltninger samt datoer for opfyldelse af målene.
„Hvis politikken skal føre til nye initiativer på handicapområdet, er det nødvendigt at udarbejde en handlingsplan. Handlingsplanen gør det tydeligt, hvad der skal ske i de enkelte forvaltninger og inden for hvilken tidsramme. Også i forhold til forankringen på beslutningsniveau er det vigtigt med overskuelighed, så alle er med på, hvad de er ansvarlige for. Det er i handlingsplanen, at de overordnede mål bliver konkrete." (Handicapkoordinator, Roskilde Kommune).
Roskilde Kommune har valgt at vedtage en handlingsplan i tilknytning til handicappolitikken. Handlingsplanen er kommunens redskab til at gennemføre målene i handicappolitikken. Med andre ord er det handlingsplanen, der udgør substansen i politikken.
Handicappolitikken indeholder en samlet vision for handicapområdet, og for hver forvaltning er der et overordnet mål og herunder en række delmål. Med handlingsplanen knæsætter Roskilde Kommune princippet om, at alle sektorer i samfundet bærer et ansvar og er involverede i at sikre lige muligheder for mennesker med handicap.
Handlingsplanen indeholder syv indsatsområder:
• Fysisk tilgængelighed til torve, gader,
kollektiv trafik, grønne områder, bygninger, skoler,
daginstitutioner, kultursteder, idrætsanlæg
• Adgang til information til bibliotek, internet,
kommunens hjemmeside, E-bøger
• Skole og uddannelse for udviklingshæmmede, i
dagpleje, vuggestue, børnehave, SFO, fritids- og
ungdomsklubber
• Et rummeligt arbejdsmarked hvor handicappedes
muligheder for beskæftigelse indgår i den lokale
handlingsplan, fx rådgivning til private virksomheder om
ansættelse på særlige vilkår
• Tilgængelige boliger skal være en
valgmulighed som enkelt- bolig, opgangs- eller
bofællesskab. Målet sikres i en lokal handlingsplan
for tilgængelige boliger
• Social tryghed gennem udarbejdelse af
kvalitetsstandarder, bedre rådgivning og vejledning, plan
for sammenhæng i tilbud i overgangen fra ungdom til
voksenliv
• Kultur og idræt skal være
tilgængelig for alle. Det gælder også trykt og
elektronisk information. Tekniske hjælpemidler skal desuden
være til stede ved offentlige arrangementer.
Evaluering og opfølgning er planlagt
på kort og lang sigt:
På kort sigt laves status over, hvilke mål i
handicappolitikken, der er gennemført eller under
gennemførelse efter et år. På lang sigt
skal øvrige mål gennemføres som
løbende drift og nye bevillinger, som kræver
politiske prioriteringer i forhold til andre områder.
Gennemførelsen af målene på de syv indsatsområder er derudover beskrevet i handlingsplanen ved hjælp af skemaer. Skemaerne ser således ud for tilgængelighedsområdet og socialområdet i forbindelse med to udvalgte emner:
TILGÆNGELIGHED
EMNE: Torve og gader tilgængelighed til bymidten.
OPGAVE: Udarbejdelse af tilgængelighedsplan for bymidten. Herunder plan for fremtidig renoverings- og anlægsopgaver af fortove, veje og kommunale bygninger, så tilgængelighed sikres.
ANSVAR: Teknisk forvaltning, Park- og vejafdelingen udarbejder en tilgængelighedsplan for bymidten.
MILEPÆL: 2002-2005.
SOCIALOMRÅDET
EMNE: Overgangen fra ungetilbud til voksentilbud.
OPGAVE: Plan for tilrettelæggelse af overgangen fra ungetilbud til voksentilbud.
ANSVAR: Familieafsnittet i Socialforvaltningen har taget initiativ til at udarbejde planer for unge 16-17-årige med henblik på overgangen til voksenliv.
MILEPÆL: Planer til alle unge inden midten af 2002.
Som det fremgår, er der til hvert emne beskrevet, hvad opgaven består i, hvem i forvaltningen der er ansvarlige for at gennemføre opgaven, samt milepæle for hvornår opgaven skal være gennemført.
På den måde sikres et overblik over, hvilke emner man vil beskæftige sig med i gennemførelsen af handicappolitikken, hvilke opgaver der skal løses, hvem der er de ansvarlige for at udføre opgaverne og endelig en tidsramme for planen.
I Odense Kommune har handicaprådet i samarbejde med kommunen afholdt en fælles temadag om gennemførelse af handicappolitikken. Formålet med temadagen var blandt andet at skabe en bevidsthed om handicappede i kommunen og sprede kendskabet til handicappolitikken.
Temadagen var et startskud til gennemførelsen af handicappolitikken. Alle sagsbehandlere og ledere i kommunen blev inviteret til temadagen, som blandt andet havde fokus på retssikkerhed for mennesker med handicap i forbindelse med den kommunale sagsbehandling.
Forud for temadagen havde handicaprådet arrangeret temamøder mellem handicaprådet og repræsentanter fra forvaltningerne, hvor man diskuterede sig frem til, hvad indholdet i handicappolitikken skulle være.
Efter handicappolitikken er blevet vedtaget, har handicaprådet løbende afholdt møder med den politiske og administrative ledelse for hver forvaltning for at gøre status over arbejdet med handicappolitikkens områder. Endvidere har handicaprådet og Odense Kommune samarbejdet om at arrangere en offentlig debataften, hvor formålet er at give borgere, handicappede, ansatte i kommunen og politikere mulighed for at diskutere, hvordan handicappolitikken bliver til virkelighed.
Handicaprådet har på den måde været med til at skabe en bevidsthed om handicappedes forhold i kommunen og om handicappolitikken. For at gennemføre handicappolitikken er det vigtigt, at der er løbende dialog, hvilket fx temamøder kan skabe en ramme for.
Et temamøde om et eller flere emner i handicappolitikken bidrager til en generel diskussion og orientering om handicapfaglige emner, fx tilgængelighed eller retssikkerhed. Temamødet etablerer et fælles ejerskab for handicappolitikken og ansvar for gennemførelsen af den. Forvaltningen, byrådspolitikere og handicapråd og lokale handicaporganisationer får på temadagen viden om handicappolitikkens indhold og formål. Det skaber en bedre forudsætning for, at handicappolitikkens målsætninger bliver integreret i kommunens indsats.
> Inddrag brugerne i gennemførelsen via handicaprådet og lokale handicaporganisationer
> Lav en handlingsplan
> Konkretiser målene i handicappolitikken til klare opgaver
> Gør ansvaret for mål og opgaver præcist og kendt af alle
> Fastsæt tidsrammer på kort og på lang sigt
> Spred kendskabet til mål og midler i gennemførelsen, fx med temadage om handicappolitikken
> Skab fælles viden om værdier og mål
send handicappolitikken rundt i den kommunale organisation.
En kommunal handicappolitik betyder, at indsatsen for ligebehandling af mennesker med handicap bliver bedre men under bestemte forudsætninger.
Erfaringerne viser, at en kommunes handicappolitik har en række positive effekter, når nogle af de gode ingredienser, som er foreslået i denne pjece, tilsættes. De positive effekter er ofte resultatet af både processen ved udarbejdelse af indholdet i handicappolitikken og af gennemførelsen af målene i praksis.
Handicappolitikken har positiv betydning på flere måder:
Større opmærksomhed og viden om
handicapområdet
Både politikere og forvaltning retter i højere grad
fokus mod handicappede menneskers forhold i kommunen, når
handicappolitikken udformes. Ledelse og medarbejdere i
forvaltningen tænker handicappede ind i den daglige
administration af de forskellige ansvarsområder. Det
handler om at få handicapdimensionen „ind på
rygraden" i forhold til kommunens aktiviteter. Handicappolitikken
skaber også større opmærksomhed om kommunens
handicapråd eller sociale brugerråd, som ofte vil
blive inddraget i flere kommunalpolitiske sager.
Kommunens målsætninger på
handicapområdet synliggøres
Handicappolitikken synliggør de behov og ønsker,
der er i kommunen. Målsætningerne skaber overblik og
tydeligere rammer for indsatsen på handicapområdet.
Handicappolitikken skaber også en politisk drøftelse
af prioriteringer i forhold til indsatsen, som medfører,
at forvaltningen inddrages og gøres ansvarlig.
Ansvarlighed for handicapområdet på tværs
af strukturer og forvaltningsgrene
Når handicappolitikken gælder hele kommunen og
indeholder mål og opgaver på tværs af alle
kommunens ansvarsområder, bliver princippet om
sektoransvarlighed omsat til den kommunale virkelighed:
Politikere og forvaltning er forpligtede på at sikre
ligebehandling af mennesker med handicap inden for hver deres
ansvarsområde. Handicapområdet bliver andet end lokal
socialpolitik det bliver politik, der vedrører hele
lokalsamfundet.
Dialog og samarbejde ud fra et fælles
grundlag
Handicappolitikken fungerer som et fælles grundlag for
dialog og samarbejde mellem kommunalpolitikerne, forvaltningen og
mennesker med handicap omkring indsatsen på området.
Internt i kommunen er handicappolitikken en platform for
afsæt til et samarbejde på tværs af
forvaltningsgrene og afdelinger. Og eksternt er politikken det
redskab, handicapråd og lokale handicaporganisationer
bruger i dialogen med kommunen.
Brugerinddragelsen styrkes
Handicaprådet inddrages ofte mere i forvaltningens indsats,
når der arbejdes med en handicappolitik. Udarbejdelsen af
handicappolitikkens indhold betyder, at flere kommunalpolitikere
og forvaltningen generelt opnår større kendskab til
handicappedes behov og ønsker lokalt. Handicapråd og
andre brugere oplever større anerkendelse som
samarbejdspartnere, og det letter adgangen til information og
kontakter til kommunen.
Opfølgning og evaluering af
handicapindsatsen
Handicappolitikken er hvis det fastlægges konkret i dens
ordlyd med til at sikre at indsatsen på
handicapområdet løbende følges op og
evalueres. Mulighederne i procedurer for opfølgning og
evaluering udgør et stort potentiale for en endnu mere
kvalificeret dialog om målsætningerne og
gennemførelsen af handicappolitikken. Betydningen af at
følge op på og evaluere handicappolitikken er fx, at
handicaprådet kan inddrages i forhold til at forbedre eller
justere metoderne til at nå de fastsatte mål.
> Evaluer indsatsen i forhold til målene
> Følg løbende op på målene - tænk i opnåelse af mål
> Hold informations- og temamøder om betydningen af handicappolitikken
> Inddrag brugerne i dialog om effekter af handicappolitikken
> Tænk i nye mål.
- inspiration til kommunen og handicaprådet.
1 Hvilke mål har kommunen i forhold til handicappede borgere?
2 Hvilken målgrupper sigter kommunen på?
3 Hvor er der behov for at nedbryde barrierer i kommunen arbejdsmarkedet og personalepolitik, uddannelse, kultur og fritid, tilgængelighed til kommunens bygninger og arealer?
4 Hvordan samarbejder kommunen, handicappede borgere og handicaprådet omkring udformningen og gennemførelsen af handicappolitikken?
5 Hvordan skal vi udforme en handlingsplan for handicappolitikken? Hvem skal være ansvarlige for hvilke målsætninger? Hvem skal konkret virkeliggøre målsætningerne?
6 Hvordan og hvornår skal handicappolitikken evalueres?
7 Hvordan inddrages handicapråd og handicaporganisationer i evalueringen?
8 Hvordan formidles handicappolitikken til borgerne?
- godt at supplere med, når handicappolitikken udformes og gennemføres.
Det Centrale Handicapråd: Værktøjskasse til FN's standardregler. Idéer og redskaber til en kommunal handicappolitik (1998)
Center for Ligebehandling af Handicappede: Kommunal handicappolitik en eksempelsamling (2001)
Center for Ligebehandling af Handicappede: Når værktøjet kommer i brug en undersøgelse af 15 kommunale handicappolitikker (2003)
De Samvirkende Invalideorganisationer: Forslag til udformningen af en kommunal handicappolitik (2000)
Center for Ligebehandling af Handicappede: www.clh.dk
CLH's kommunale hjemmeside: www.handicappolitik.clh.dk
Det Centrale Handicapråd: www.dch.dk
De Samvirkende Invalideorganisationer: www.handicap.dk
Dansk Center for Tilgængelighed: www.dcft.dk