Indholdsfortegnelse fra trykt udgave ? Forord ? ret der gik ? bning af Det Europiske Handicapr 2003 ? Vi m alle tage ansvar for ligebehandling ? www.handicapaar.dk ? Lokale arrangementer o Sol over handicapdag o Fra handicappolitik til virkelighed o Handicap - normalt eller specielt? ? Findes der en nordisk handicappolitik? ? Buskaravanen o Hvad fulgte med buskaravanen? ? Dagbogen ? Visionstaler - hvad vil vi med handicapomrdet? ? Det handler om at vre med o Det har amterne brugt de 10.000 kr. til: ? Den Europiske Kampagnevogn ? Ved du at det er handicapr i r? ? Bger i handicapret ? Handicappede og transport - TF-konferencen o Hvordan sikres integration af handicappede i erhvervslivet? ? Handicapugen fem konferencer om rummelighed ? bent hus ? Succes for Europa ? Tak til sponsorer Kolofon Udgiver: Handicaprets sekretariat Bredgade 25, Skt. Ann Passage, opg. F, 4. sal 1260 Kbenhavn K Telefon: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10 82 Teksttelefon: 33 11 10 81 Mail: 2003@handicapaar.dk Hjemmeside: www.handicapaar.dk Redaktion: Ansv. redaktr Mogens Wiederholt Ulrik Kampmann Christine Bendixen Kasper Egeberg Layout og redaktionel bearbejdelse: Christine Bendixen Kasper Egeberg Foto: Fotografens navn er angivet ved hvert enkelt billede i publikationen. Str der ikke noget navn, er billedet taget af medarbejdere ved handicaprets sekretariat. Tekst: Forord side 7 af socialminister Henriette Kjr Artiklerne side 12-13, 27-29 og 39-40 er skrevet af Lizette Ottensten, freelancejournalist Artiklen side 17 er skrevet af Annette Skov, frivillighedskoordinator i Gladsaxe Kommune og John Ren Petersen Artiklen side 18 er skrevet af Steen Christiansen, konsulent i Odense Kommune Artiklen side 19 er skrevet af Else Sjmark, udstillingskoordinator Artiklen side 30 er skrevet af Anders Reitov, kampagnekoordinator i DSI Al vrig tekst er skrevet af medarbejdere ved handicaprets sekretariat. Februar 2004 Oplag: 1000 ISBN 87-91223-47-4 Tryk: Scanprint a/s Forord 2003 er get, og handicapret er afsluttet. Og ret blev i vid udstrkning den markering, vi hbede p. Et af hovedformlene med handicapret var at skabe opmrksomhed om handicappedes situation. Det er i hj grad lykkedes. P centralt, regionalt og lokalt niveau har et meget stort antal mennesker bidraget til at synliggre handicappede og vilkrene for mennesker med handicap. Der har vret tale om TV-reklamer, udstillinger, koncerter, teater- og filmfestivaler, idrts- og benthus-arrangementer, debatmder, konferencer, bogudgivelser mv. Og ikke mindst har buskaravanen, som turnerede landet rundt, og den massive mediedkning alle disse mange arrangementer har affdt, hver p deres mde bidraget til at stte handicapsagen p dagsordenen. Med handlingsplanen p handicapomrdet, som blev prsenteret ved den officielle bning af handicapret, har regeringen benyttet handicapret som anledning til at stte yderligere fokus p handicappede. At handicappolitikken er et prioriteret indsatsomrde har ogs fundet udtryk i finanslovs- og satspuljeaftalerne. Med handlingsplanen for handicapomrdet prsenterede regeringen 25 handicappolitiske initiativer inden for de centrale handicappolitiske problemstillinger: bolig, uddannelse, arbejde, fritid og tilgngelighed bde den fysiske og den elektroniske. Mennesker, som hver dag m leve med konsekvensen af en funktionsnedsttelse, synes forsteligt nok ofte, at det gr for langsomt, og at vi mske ikke er vidtgende nok. Den redegrelse, som konomi- og erhvervsministeren gav til Folketinget umiddelbart fr jul om resultaterne af handicapret, viser imidlertid, at handlingsplanen er resulteret i en lang rkke konkrete handicappolitiske initiativer, som p bde kort og lidt lngere sigt vil f en positiv effekt p handicappedes livssituation. Det glder fx indsatsen for at skaffe flere og bedre boliger til handicappede, afskaffelsen af det dobbelte optag til de videregende uddannelser og ndringen af byggeloven, s den eksisterende bygningsmasse successivt fr et tilgngelighedslft. I regeringen er vi helt bevidste om, at vi ikke har lst alle problemer med handlingsplanen. Indsatsen over for mennesker med handicap kan ikke lses med et snuptag. Det er et langt sejt trk, hvor indsatsen i handicapret 2003, har givet ny inspiration til det videre arbejde. Nr vi med denne publikation markerer afslutningen p handicapret, betyder det derfor ikke, at vi markerer afslutningen p arbejdet. Ved EU's afsluttende konference i anledning af handicapret blev det gang p gang understreget, at handicapret ikke er en afslutning p en indsats over for mennesker med handicap, men derimod begyndelsen p en indsats. Jeg vil synes, denne publikation understreger, at vi nu har fundamentet til en rigtig god begyndelse. Henriette Kjr ret der gik Det Europiske Handicapr 2003 er slut, og en bred vifte af aktiviteter har vret afholdt over hele landet. Aktiviteterne har vret arrangeret af meget forskellige aktrer, og deltagerskaren har vret om muligt endnu bredere sammensat. Alle aktiviteterne har haft en ting til flles: De har alle vret afholdt under overskriften Handicapr 2003. Det har i sit udgangspunkt appelleret til mange forskellige former for initiativer, hvilket har gjort ret til en bde festlig, men ogs meget seris markering af de problemer og udfordringer, der er for mennesker med handicap. Mlstningen med handicapret har vret at udvikle og styrke handicappedes integration, at styrke dialogen mellem handicappede og ikke-handicappede og at bekmpe forskelsbehandling. Alle de aktiviteter, der har vret afholdt, har p en flot facon og p hver deres mde sgt at medvirke til opfyldelsen af denne mlstning. Handicaprets nationalkomite Handicaprets verste koordinerende organ var en national koordinationskomite. Denne nationalkomite var nedsat af socialminister Henriette Kjr og bestod af Det Centrale Handicaprd suppeleret med reprsentanter fra LO og DA. Center for Ligebehandling af Handicappede fungerede som sekretariat for nationalkomiteen med handicaprskoordinator Ulrik Kampmann som torvholder. Nationalkomiteen vedtog p sit frste mde i marts 2002 en drejebog for afviklingen af handicapret i Danmark. Nr vi her ved vejs ende gr status over de aktiviteter, der har vret afholdt i lbet af handicapret, er det med en vis tilfredshed, at det kan konstateres, at stort set alle elementer i drejebogen er blevet realiseret. Det ndrer dog ikke ved, at der stadig ligger overordentligt mange handicappolitiske udfordringer og venter p at blive lst. Men ud fra en kampagnemssig synsvinkel er de konkrete initiativer, besluttet af nationalkomiteen i marts 2002, blevet frt ud i livet. Denne publikation indeholder artikler om de aktiviteter, nationalkomiteen har haft ansvaret for og vret direkte eller indirekte, involveret i. Ud over hvad der er beskrevet i denne publikation, har der vret lavet mangt og meget rundt om i landet. Alle disse aktiviteter har stttet op om mlstningen for handicapret, men er igangsat p eget initiativ og uden nationalkomiteens medvirken. Specielt lokale handicap- og brugerrd, idrtsklubber, bosteder, forldreforeninger, specialskoler, lokale og regionale handicaporganisationer, kommuner og amter har vret meget aktive. P handicaprets kalender kan man se de mange hundrede aktiviteter, der har vret afholdt. For at undg at enkelte handicapgrupper skulle fle sig forfordelt i handicapret, valgte nationalkomiteen at stte fokus p fllesnvnere og p generelle handicappolitiske og holdningsmssige problemstillinger. De mere specifikke problemstillinger har det vret op til handicaporganisationerne at markedsfre. Kampagnerne Nationalkomiteens aktiviteter koncentrerede sig om en generel holdningskampagne over for den brede befolkning og om en mere faglig kampagne over for professionelle, politikere samt vrige beslutningstagere. Holdningskampagnens vigtigste element var den buskaravane, der krte landet rundt i juni mned. Karavanen var den fysiske manifestation af mlstningen om at styrke dialogen mellem handicappede og ikke- handicappede. Derudover valgte nationalkomiteen at lancere en rkke initiativer, der i mere overfrt betydning skulle formidle mdet mellem handicappede og ikke- handicappede og gre opmrksom p de generelle handicappolitiske problemstillinger. Blandt andet blev der i perioden op til karavanens start vist en tv-reklame p TV2. Samtidig blev der produceret en rkke radioindslag til alle landets lokalradioer. I forbindelse med holdningskampagnen blev der ogs produceret en rkke dokumentarudsendelser, der blev vist p TV2. Der blev endvidere udgivet undervisningsmateriale, og p den internationale handicapdag den 3. december blev der holdt national benthus-dag. Omkring benthus-dagen blev reklamefilmen vist endnu en gang, denne gang ogs p TV3, og der blev udsendt endnu en rkke indslag til lokalradioerne. Den mere faglige kampagne rettede sig mod beslutningstagere og fagpersoner. Den havde derfor et mere substantielt sigte set i forhold til de indholdsmssige aspekter af de handicappolitiske problemstillinger. De aktiviteter, der blev igangsat i forbindelse med denne kampagne, skulle kunne formidle komplekse budskaber og kunne skabe en debat mellem fagpersoner og beslutningstagere. Nationalkomiteen har i denne sammenhng stet som arrangr af ikke frre end syv konferencer i lbet af 2003. Herudover har handicaprets sekretariat stet som medarrangr af en rkke konferencer og vret involveret i bogudgivelser, skrevet lserbreve og debatindlg og afholdt foredrag. Ud over de aktiviteter, der er sat i vrk for at indfri handicaprets mlstninger, har det lbende arbejde for at forbedre handicappedes vilkr heller ikke stet stille i 2003. Specielt har mange handicaporganisationer lokalt gjort en stor indsats for at f nedsat handicaprd og for at f formuleret lokale handicappolitikker. Alt i alt har rets aktivitetskalender vret godt booket op. Handicapr 2003 har i Danmark vret en succes, og der er rigtig mange mennesker, der har ydet en stor og flot indsats og har del i den succes den indsats skal de hermed have tak for. bning af Det Europiske Handicapr 2003 Den 5. februar 2003 blev den danske del af Det Europiske Handicapr 2003 skudt i gang med en bningskonference i Ingenirforeningens Mdecenter p havnefronten i Kbenhavn. Arrangementet var ventet med spnding bde som den officielle start p Handicapret, og fordi regeringen havde valgt at fremlgge sin handlingsplan for handicapomrdet netop p handicaprets bningskonference. Cirka 200 mennesker var mdt op og blev budt velkommen af en veloplagt formand for handicaprets nationalkomite, Palle Simonsen. Han indledte med at prsentere handicapret og formlet med at udrbe 2003 til europisk handicapr. Palle Simonsen udtrykte samtidig sin forventning til regeringens handlingsplan, som senere p dagen skulle fremlgges af koordinatoren p det handicappolitiske omrde, konomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen. Efter Palle Simonsens prsentation af de aktiviteter som nationalkomiteen havde planlagt for handicapret, blev scenen overladt til orkesteret Karavana Band et brugerband fra rhus, der p flotteste facon gav eksempler p deres musikalske kunnen. Efter en kort kaffepause gik konomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen p talerstolen for at fremlgge regeringens handlingsplan. Frihed forudstter et tilgngeligt samfund, hvor det at have et handicap ".ikke stter undige begrnsninger for det enkelte menneskes livsudfoldelse," sagde Bendt Bendtsen. Dagens samfund er ikke tilgngeligt, ".men det vil regeringens handlingsplan vre med til at ndre," lovede Bendt Bendtsen. Han prsenterede derefter hovedtrkkene i regeringens handicappolitiske handlingsplan, der stter ind p fem centrale omrder: Bolig, beskftigelse og uddannelse, fysisk tilgngelighed, kontakt til det offentlige samt kultur og fritid. Stig Langvad, formanden for De Samvirkende Invalideorganisationer, var dog ikke videre imponeret over regeringens handlingsplan. Han skulle give et bud p, hvad handicaporganisationerne forventede at f ud af et europisk handicapr. Men handlingsplanen fik ogs et par ord med p vejen. "Det bliver prsenteret som en 12- cylindret Jaguar, men jeg tror, at nr jeg gr hen og lfter motorhjelmen, s ligner og lyder den mere som en renoveret og let tunet gammel sttysk Trabant," sagde han blandt andet. Efter det mere nationale perspektiv p handicapret kom Lone Dybkjr i kraft af sin position som medlem af Europaparlamentet p podiet. Hun skulle give et bud p, hvordan den europiske dimension skal bidrage til udvikling og kvalificering af den danske handicappolitik. Lone Dybkjr mente, at den forfatningstraktat, der udarbejdes i EU, er en god lejlighed til at indtnke handicapperspektivet. Men det glder om at vre med og sikre sig, at de gode ord og intentioner bliver omsat til konkrete tiltag, fremhvede hun. Da frokosten var indtaget, var overskriften p indlgget Dansk handicappolitik: Status og udviklingsperspektiver. Det var Holger Kallehauge, formand for Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, der stod for dette oplg. Han fremfrte, at dansk handicappolitik er prget af pragmatiske lsninger, hvilket ofte frer til det, Kallehauge kaldte, velvillig planlshed. Han ppegede, at vi gennem rene er kommet langt med de gode viljers politik, men at mlet nu m vre at kombinere det med nogle rettigheder, som forstrker effekten af det arbejde, der er igangsat. Professor Jeremy Cooper fra Middlesex University skulle gre status over og se udviklingsperspektiver i den europiske handicappolitik. Jeremy Cooper koncentrerede sig isr om de positive aspekter ved et europisk samarbejde bde i Europardet, EU og Det Europiske Handicapforum. Han fremlagde, hvordan bde Europardet og EU har flere forskellige redskaber til at fremme og sikre handicappedes rettigheder, fx Den Europiske Menneskerettighedskonvention og EU- direktivet om ligebehandling p arbejdsmarkedet. S var det tid til mere underholdning. Her var Karavana Band blevet suppleret med Dario Campeotto. Campeotte viste sig som en sand entertainer, der med sin blde stemme lagde hele salen for sine fdder, og sammen med Karavana Band udgjorde det en strk cocktail. Fr Palle Simonsen skulle lukke konferencen, var det socialminister Henriette Kjrs opgave at give en perspektivering af regeringens handicappolitiske vision. Hun understregede, at regeringens vision ogs er en mission. "Der skal med andre ord vre handling bag ordene," sagde hun. Og nr der handles, er det vigtigt at inddrage mennesker med handicap, for der skal tages udgangspunkt i den enkeltes nsker og behov. "Det glder om at f skabt rammer, der giver mulighed for, at alle samfundets borgere kan deltage i og bidrage til samfundet ud fra egne ressourcer og forudstninger," anfrte socialministeren. I den forbindelse spiller handicaporganisationerne ogs en vigtig rolle, fordi de er med til at ppege, hvor og hvordan tingene kan gres bedre. Et budskab der faldt i god jord, og der blev nikket bifaldende rundt i salen. Palle Simonsen rundede dagens konference af med at sl fast, at det, der skal st i flammende neon i handicaprets aktiviteter, er tilgngelighed p alle omrder og ligebehandling. Han understregede, at politikerne har et stort ansvar, men det har den enkelte borger ogs. Tingene skal ske i et fllesskab mellem beslutningstagere og borgere. Dagen blev rundet af med en reception, hvor deltagerne havde mulighed for at fordje dagens indtryk i fllesskab og lufte synspunkter p konferencens indlg. Startskuddet havde lydt nu var Handicapr 2003 get i gang for alvor. Vi m alle tage ansvar for ligebehandling Ved handicaprets afslutning er vi stadig et godt stykke fra mlet om ligestilling mellem handicappede og ikke-handicappede i samfundet. Og regeringens handlingsplan er slet ikke ambitis nok til at ndre p det, mener formanden for Det Centrale Handicaprd, Palle Simonsen. Den enkelte borger m ogs tage sig sin del af ansvaret. "Aktivitetsniveauet har vret hjt i lbet af handicapret. Det er positivt. Der er sket en rkke forbedringer, og der er fyrtrne, som stikker op. Derfor m vi helt klart kvittere for alt det, der er sket og er ved at ske. Men det ndrer ikke ved, at regeringens handlingsplan er for svag og ikke ambitis nok. Vi er i dag stadig et godt stykke fra mlet om ligestilling mellem handicappede og ikke-handicappede i samfundet." Det siger formand for DCH, Palle Simonsen, som med sit blik og sin stemme tydeligt fortller, at han mener, det er for drligt. "De forbedringer, der er sket i handicapret, er sket p enkeltomrder der mangler sammenhng i vores handicappolitik. Indtil vi fr det, vil en handicappet altid blive mindet om sit handicap, fordi samfundet ikke er indrettet, s den handicappede kan fungere som en ligevrdig borger p alle samfundsmssige omrder," mener Palle Simonsen. "Vi havde en rkke forventninger til handicapret", siger han og fortstter: "Blandet andet skulle vi skabe s meget aktivitet som muligt, og det ml, synes jeg, er blevet indfriet, nr man tager de konomiske rammer i betragtning. Eksempelvis har vi haft en trafikkonference p Fyn. Konferencen var vsentlig, fordi den involverede bde handicappede og ikke-handicappede og var med til at skabe bedre forstelse blandt planlggerne for handicappedes problemer." "Et andet og meget vigtigt ml var at forbedre mdet mellem handicappede og ikke- handicappede det har desvrre ikke vret let. Buskaravanen, som krte landet rundt i sommer, skabte en masse opmrksomhed, men det var svrt at f folk til at mde op p pladserne og deltage i aktiviteterne. Det er desvrre en lre, man m drage: Det er svrt at fange den almindelige borgers interesse." "Det er trist, fordi naturligvis er ligebehandling et anliggende for politikere og myndigheder, men det bliver aldrig rigtig en helhed, hvis den enkelte borger, den enkelte virksomhed og den enkelte institution ikke ogs er med. Man kan ikke njes med at lovgive sig ud af ligebehandling. Det er ogs hver enkelt borgers pligt at tage ansvar. Det er som om, folk siger, at det ikke er deres bord. Men en meget vigtig del af handicappolitikken er sektoransvaret, som betyder, at hvert enkelt omrde har et ansvar. S hrer det ogs med, at det glder hver enkelt borger." Interessen svigter Desvrre fungerer vi stadig sdan, som Socialforskningsinstituttet fandt frem til for et par r siden: "Overordnet synes vi alle, at der skal gres noget for handicappede det er en slags barmhjertighedsgerning. Men nr vi kommer ned p mikroplanet, hvor du bliver spurgt, om du vil arbejde sammen med en handicappet, vil sidde ved siden af en handicappet i et tog, eller hvad du vil sige til at f et handicappet medlem af familien, s begynder interessen at svigte," siger Palle Simonsen, og man er ikke i tvivl om, at han helst ville sige til os alle sammen, at nu skal vi tage os sammen. "Det er trist og p sin vis uforklarligt, at vi ikke kan fange folks interesse, for vi kan alle risikere at blive handicappede i lbet af livet ved en ulykke eller sygdom. Der er nsten en halv million handicappede i Danmark naturligvis en broget flok men det skulle give anledning til at tro, at interessen for handicappede ville vre strre. Alligevel er der en berringsangst." "Jeg synes ikke, at nsket om mdet mellem handicappede og ikke-handicappede, som var en vigtig del af formlet med handicapret, har levet op til vores forhbninger, men jeg tror alligevel, der er set nogle fr. Naturligvis kan et enkelt handicapr ikke lse problemerne, men det er en god anledning til at tage fat p nogle initiativer og skabe opmrksomhed og det, synes jeg, er lykkedes." Manglende ambitioner Politisk har vi opnet en rkke store sejre i lbet af ret, mener Palle Simonsen: "Det er fx et rigtig godt eksempel p ligestilling, at handicappede nu ikke lngere bde skal godkendes af uddannelsesinstitutionerne og af Revalideringen, nr de sger optagelse p en hjere uddannelsesanstalt." Palle Simonsen mener ogs, det er vsentligt, at der er sat midler af til handicapboliger, at der er fremsat lovforslag om fysiske forbedringer til byggeri, og at vi har fet en forbedret ledsagerordning. "Det er dog bemrkelsesvrdigt, at de fleste af tiltagene skal finansieres gennem den skaldte satspulje. Til mig sender det et signal om, at omrdet ikke er prioriteret hjt nok til at komme p finansloven. Det er da lidt besynderligt!" Palle Simonsen er ogs tilfreds med, at indholdet i regeringens handlingsplan for handicapomrdet er i fuld gang med at blive realiseret. "Det ndrer dog ikke ved, at planen i sig selv var alt for svag, og at det er enkeltomrder, der bliver taget fat i. Tiltagene viser, at der stadig er et behov for, at vi fr en overskrift i dansk politik, der hedder ligebehandling. Der er ikke tilstrkkelig sammenhng i handicappolitikken, og derfor bliver handicappedes problemer heller ikke lst forsvarligt," siger Palle Simonsen. Som eksempel nvner han trafikomrdet, hvor vi fr handicapegnede tog og busser, som er til at komme op i for fysisk handicappede. "Men hvad hjlper det, hvis tog og perron ikke passer sammen? Det lser heller ikke problemet med, hvordan den handicappede kommer frem til busstoppestedet. Vi har virkelig et brndende nske om en sammenhngende transportpolitik og overordnet ikke mindst et nske om, at princippet om sektoransvar bliver taget alvorligt. Kun sdan kan vi f gennemfrt princippet om ligebehandling." I den forbindelse mener Palle Simonsen dog, at der er bevgelse i gang i kommunerne i forbindelse med at f nedsat handicaprd og de er vsentlige. "Med det meget decentraliserede samfund vi har, skal mange opgaver jo lses p det kommunale plan. Strukturreformen vil nok forsinke udviklingen lidt, men med frre strre kommuner er det endnu vigtigere at f taget fat p problemer lokalt. Derfor skal en tt dialog mellem handicaprd og kommuner st hjt p listen i de kommende r. www.handicapaar.dk Handicaprets hjemmeside har fungeret som knudepunktet for information om aktiviteter i handicapret. Hjemmesiden opstod i maj 2002, men var indtil starten af 2003 nrmest en tom skal, der primrt indeholdt faktuelle oplysninger om formlet med ret, hvem der arrangerede det, og hvordan man kunne sge konomisk sttte til projekter. Da ret for alvor gik i gang med bningskonferencen den 5. februar 2003, begyndte hjemmesiden ogs at f mere indhold, og herfra er den ret igennem blevet udbygget i takt med, at forskellige aktiviteter i handicapret har fundet sted. Sledes indeholder hjemmesiden veludbyggede undersider om bningen af ret, buskaravanen og handicapugen. Undersiderne har haft to funktioner i frste omgang at prsentere de enkelte arrangementer, og derefter at dokumentere og beskrive hvad der foregik. P undersiden om buskaravanen kan man derfor se billeder og lse dagbger fra karavanens besg i de forskellige byer. P handicapugens side er der opsummerende artikler fra de fem konferencer samt en lang rkke indlg i fuld lngde fra de forskellige oplgsholdere. Hjemmesiden er ogs lbende blevet opdateret med nyheder om handicapret. Et centralt og vigtigt element i hjemmesiden er en kalender, der beskriver alle de aktiviteter og projekter, som blev afholdt p lokalt plan rundt omkring i Danmark i lbet af ret. Kalenderen var selvkrende i den forstand, at arrangrerne af projekterne selv skulle tilmelde aktiviteter og arrangementer. Ved rets afslutning var der mere end 400 arrangementer i kalenderen. P de nste sider kan du lse mere om de lokale arrangementer. Hjemmesiden har i lbet af handicapret haft over 86.000 besgene. Lokale arrangementer EU-Kommissionen har i forbindelse med Det Europiske Handicapr 2003 stillet midler til rdighed for lokale arrangementer og projekter. Kravene til projekterne var, at de skulle fremme forstelsen for og opmrksomheden omkring de srlige forhold, mennesker med handicap lever under. Samtidig skulle projekterne ramme bredt og f budskabet ud til mennesker uden handicap. Det var Nationalkomiteen for handicapret, der forvaltede de danske projektmidler. Den valgte at give sttte til 32 projekter. I udvlgelsen af projekterne lagde Nationalkomiteen vgt p, at projekterne havde en solid lokal forankring og blik for lokale problemstillinger. Projekterne har fundet sted lbende gennem ret og spredt over hele landet. Tre forskellige arrangrer af lokale projekter beskriver her de arrangementer, de fik sttte til. Sol over handicapdag Sdan stod der tirsdagen efter vores handicapdag i den lokale avis. Og sdan var det solen skinnede ned p vores arrangement ogs i overfrt betydning. I forbindelse med handicapr havde Gladsaxe Kommune inviteret lokale handicaporganisationer til at lave et arrangement, der kunne stte fokus p handicappedes forhold. Resultatet blev bl.a. en stort anlagt festdag p Gladsaxe Rdhusplads. Festdagen P festdagen brugte vi en stor grsplne, der ligger i forbindelse med Gladsaxe Rdhus, og opfrte her et stort aktivitetsomrde. Iden var, at publikum gennem leg skulle f et indblik i forskellige situationer, handicappede kommer ud for i deres dagligdag. Vi havde derfor bl.a. lavet en "Tour de Handicapbane", hvor man skulle kre p bldt grs i en manuel krestol og komme fra krestol til et toilet uden at rre jorden. Med bind for jnene, udstyret med blindestok og ved hjlp af en ledelinje, skulle man g 25 meter og styre uden om forhindringer. Og med opbundet ben og krykker skulle man g gennem en lille forhindringsbane. Kloge ord fra borgmesteren Prcis klokken 10 stillede vores konferencier Poul Erik Andersson sig op p scenen og bd de fremmdte velkommen til Gladsaxe Handicapdag. Borgmesteren, der stod for den officielle bning af dagen, talte derefter om vigtigheden af, at handicappede ikke blev gemt af vejen, og at der, som det kunne ses ude i boderne p pladsen, ikke skulle s meget til, fr handicappede kunne leve et nsten normalt liv. Borgmesteren sagde ogs, at det var et fantastisk syn at st og kigge p pladsen med de 19 telte og i alt 24 organisationers udstillinger og tnke over, at det var handicappede, der havde vret de brende ressourcer i planlgningen af festdagen. Underholdning S var tiden inde til underholdning. Gladsaxe Pigegarde lagde for, og Keld og Hilda fik hele pladsen til at synge med p deres dansktopsange. Suka - voksenundervisning for udviklingshmmede lavede - en lille Grease-revy og afsluttede deres optrden med en fornem folkedans. Gladsaxes lokale brassband spillede op, og Parkinsonforeningen viste, til stor jubel for publikum, hvordan skottedans var en del af deres behandling for at holde sig mobile. TH-band fra Thorshjgrd i Ishj, der er en gruppe af unge med psykiske problemer, spillede egne og kopinumre, og det var tydeligt, at dette band havde deres "hardcore fans" med p pladsen. Som afrunding p underholdningen kom The Genetic Outlaws, et band med to blinde, en dvrg og en spastiker, og "de er ikke for tsedrenge," som Poul Erik Andersson konstaterede, da han prsenterede dem. Det kunne hurtigt konstateres! Men de fik fat i publikum med deres sm "rammende" bemrkninger og irefaldende sange og tekster. S nu gik pladsen amok. Klokken 16.00 gik de mere end 60 frivillige, der havde vret den fysiske rygrad p dagen, i gang med at pakke sammen, mens publikum tog hjem efter en dag med mange oplevelser. Fra handicappolitik til virkelighed Odense Handicaprd benyttede handicapret til at stte fokus p, hvor langt man er net med at implementere Odense Kommunes handicappolitik. I samarbejde med Odense Kommunes Handicap- og Psykiatriafdeling blev der holdt en debataften for alle interesserede. P debataftenen kom der ca. 65 personer. De blev fordelt nogenlunde ligeligt i fire grupper bestende af udviklingshmmede og prrende, fysisk handicappede og prrende, medarbejdere med direkte brugerkontakt samt politikere, embedsmnd og lignende. Grupperne skulle sidde ved sm cafborde og diskutere konkrete historier fra handicappedes hverdag, hvor der var opstet et problem, der ikke blev lst, eller hvor lsningen var drlig. Efter diskussion i grupper blev en rkke historier bragt til fllesdiskussion, og der blev udvalgt to historier, der skulle arbejdes videre med. Opgaven med at styre debatten var overladt til Dacapo Teatret, som ud over at vre ordstyrere ogs prsenterede de diskuterede emner ved hjlp af teater. Diskussion og teater Den frste historie, der blev udvalgt til fllesdiskussion, var fra gruppen af fysisk handicappede. Den handlede om en spastiker i krestol, som gerne ville besge en ven. Han tog spontant med DSB, og det var ikke anmeldt 48 timer fr afrejse. Den historie spillede Dacapo Teatret igennem flere gange, s aftenens deltagere fik indblik i flere situationer, bde i toget og efterflgende hos socialrdgiveren i forbindelse med en klagesag til DSB. Deltagerne fik ogs indblik i de tanker og flelser, som forskellige personer i historien havde. Der var vinkler for den handicappede (bde i toget og hos socialrdgiveren), konduktren, medpassagererne og socialrdgiveren. Den anden historie, der skulle spilles, var fra gruppen af udviklingshmmede og handlede om en ung mand med udviklingsforstyrrelser, der blev sendt frem og tilbage mellem flere kommunale kontorer for at f hjlp, og som ikke forstod alt, hvad socialrdgiverne sagde. Dermed havde han ogs behov for prrende til at hjlpe sig, og endnu en vinkel p historien blev risikoen for, at den prrende og socialrdgiveren taler hen over hovedet p den handicappede. I denne historie s man sagen fra bde socialrdgivernes, den handicappedes og den prrendes synsvinkel. Et godt indblik Kombinationen af debat og teater var meget velegnet til aftenens arrangement, da det gav deltagerne billeder p svre problematikker, og det blev dermed lettere at deltage i diskussionerne, samt lettere at huske efterflgende. Samtidig spillede Dacapo Teatret scenerne flere gange, s man kunne eksperimentere med forskellige handlemuligheder og kunne se situationerne fra flere vinkler. Der blev afvejet for og imod forskellige synsvinkler, men vsentligst af alt skabte det en forstelse for andres holdninger. Det hele foregik i dialog med alle tilstedevrende deltagere, som kunne pvirke scenerne, hvis de ikke var realistiske, eller hvis de burde udbygges. Den samlede konklusion p arrangementet er, at det var en spndende aften, som gav indblik i forskellige synsvinkler. Dacapo Teatret var gode til at sikre, at de handicappede kom til orde, og det var tydeligt, at der er mange flles problemstillinger, uanset hvilket handicap man har. Samtidig fik Odense Handicaprd en rkke input til arbejdet med at sikre, at Odense Kommunes handicappolitik bliver implementeret. Handicap - normalt eller specielt? I anledning af Det Europiske Handicapr 2003 har Viborg Amt taget initiativ til udstillingen HANDICAP normalt eller specielt? Udstillingen, som er en vandreudstilling, stter gennem tekst og foto fokus p handicappede brns, unges og voksnes vilkr og muligheder i Danmark. De mange sigende fotos er taget p skoler, institutioner, botilbud mv. i Viborg Amt og hos samarbejdspartnerne. Temaerne er barndommen, skoletiden, ungdomstiden, voksenlivet og alderdommen. Det er de gode eksempler og den gode historie, der er i fokus - og som kan tjene til debat og eftertanke. Udstillingen er produceret i samarbejde med Frederiksborg Amt, Snderjyllands Amt og Nordborg Kommune, og udstillingen har fet konomisk sttte fra forskellige bidragsydere. Institutioner, skoler, tilbud, brugerorganisationer m.m. i Viborg Amt og samarbejdspartnerne har i tilknytning til udstillingsperioden bidraget med lokale aktiviteter som fx bent hus, videovisning og forskellige former for optrden. I tilknytning til udstillingen er der udarbejdet et katalog, som samtidig er tnkt anvendt som undervisningsmateriale til tema- og projektarbejde i skolen fra 6. klasse og opefter. Flot bning Startskuddet ld i Viborg Amt ved en bningsreception den 9. september p Skive Bibliotek. Herefter skulle udstillingen til Viborg og Thisted biblioteker og s til Snderjyllandshallen og Frederiksborg Amt, hvor den skulle bne i december. Ved bningsreceptionen p Skive Bibliotek var mange samarbejdspartnere mdt frem. Alex Lind, formand for U&K udvalget Viborg Amt, Thorben Koed Thomsen, formand for DSI Viborg Amt og Leif Andersen, LEV Viborg Amtskreds talte. Alex Lind fremhvede i sin tale samarbejdet med amterne og Nordborg Kommune: "Mske skulle vi sl os sammen," sagde Alex Lind med et smil p lben og fortsatte, "udstillingen er med til at synliggre handicapomrdet. Det er der et stort behov for i disse besparelsestider. Jeg konstaterer med glde, at udstillingen har skabt stor opmrksomhed hos pressen." Thorben Koed Thomsen takkede for initiativet og samarbejdet: "Vi er i DSI meget glade for initiativet og for samarbejdet. Udstillingen viser handicapomrdet i helikopterperspektiv, den signalerer fllesskab. Den taler om holdninger og menneskelighed." Leif Andersen talte p Landsforeningens LEV's vegne: "Vi er i LEV glade for at have vret med i samarbejdet omkring produktionen af udstillingen og synes, det er blevet et flot resultat." S kunne man g rundt og se udstillingen og nyde et traktement, som kkkenet p Blkrgrd Kursuscenter havde srget for. Som ringe i vandet Da gruppen bag udstillingen i december 2003 evaluerede projektet, var der bred enighed om, at udstillingen havde vret en succes. Det brede samarbejde p tvrs af amt, kommune og brugerorganisationer og de mange tilknyttede aktiviteter, herunder undervisningsmaterialet, har betydet, at udstillingens budskab er net vidt omkring. Udstillingen er kendt af mange, og har skabt debat og givet stof til eftertanke. Sidst men ikke mindst er der rrt ved holdninger og skabt interesse for at arbejde videre med udstillingens temaer. Findes der en nordisk handicappolitik? Med dette sprgsml som udgangspunkt var fem nordiske ministre og omkring 200 deltagere samlet til konference i Kbenhavn den 25. april. Noget entydigt svar genererede konferencen ikke, men ved dagens afslutning stod det klart, at de nordiske lande har en flles grundholdning og et fundament, som kan bruges til at f indflydelse p den europiske og internationale handicappolitik. Ministrene var i deres indlg p konferencen meget enige om, at der er et stort gab mellem de ml, regeringerne har sat sig, og den virkelighed mennesker med handicap m leve med. I bde Norge og Sverige er der lavet store udredninger om handicappolitikken. Det er med til at synliggre, hvor problemerne og manglerne isr er og kan bruges som instrument til at f handicappolitikken til at bevge sig systematisk i den rigtige retning mod ligestilling og et inkluderende samfund. For ofte er hindringerne menneskeskabte og opstr, fordi handicappolitikken ikke er integreret i alle beslutninger. Resultatet er, at tilgngelighed bde til bygninger, til kulturarrangementer og til it halter voldsomt bagefter. Alle ministre lagde da ogs vgt p, at tilgngelighed er en af de vigtigste prioriteringer i de kommende r. Blandt ministre og deltagere fra ministerier og organisationer var der ogs enighed om, at princippet om sektoransvar er godt. Hver enkelt myndighed fr dermed ansvar for, at handicappede fr ligebehandling. "Men sektoransvar er mske blevet den bedste undskyldning for ikke at gre noget," sagde Finn Petrn, direktr for Nordiska samarbetsorganet fr handikappfrgor (NSH) og Nordisk Handikappolitiska Rdet, i sit indlg. Og Mogens Wiederholt, centerleder i Center for Ligebehandling af Handicappede, spurgte, om man kunne forestille sig, at der blev udarbejdet sektorhandlingsplaner som et instrument til, at de enkelte sektorer rent faktisk tog det ansvar, de skulle. Lovgivning om antidiskrimination eller rettigheder som i fx USA er blevet et mere og mere ptrngende krav i diskussionerne om, hvordan handicappolitikken skal se ud i fremtiden. Men p et s stort og vigtigt punkt ligger de nordiske lande et godt stykke fra hinanden. Den danske socialminister Henriette Kjr ser en lovgivning p omrdet som en falliterklring. I Norge er et udvalg ved at vurdere forslaget, og socialminister Ingjerd Schou ved derfor endnu ikke, om de beslutter sig for en egentlig lovgivning p omrdet. Berit Andnor er ret sikker p, at Sverige vil f en udvidet lov. Pll Petursson mener ikke, der er diskrimination i Island, og Liisa Hyssl udtrykker, at det ikke burde vre ndvendigt med en antidiskriminationslovgivning, fordi det allerede str i grundloven, at alle skal vre lige. LS MERE: Der er udgivet en afrapporteringsavis fra konferencen. Her kan man lse indlg fra ministrene og vrige oplgsholdere samt kommentarer fra forskellige deltagere. Avisen indeholder ogs interview med de fem ministre. Avisen fs hos Center for Ligebehandling af Handicappede (tlf.: 3311 1044) eller i elektronisk udgave p www.clh.dk. Sprgsml til ministrene: "Kan du nvne et omrde, hvor dit land er markant bagud?" Socialminister Henriette Kjr Danmark: Transportomrdet jeg synes fx, det er flovt og pinligt, at det nsten er umuligt for en fysisk handicappet at komme med en bybus i Danmark sammenlignet med i fx USA og Portugal, hvor der er lift i alle busser, s der har vi virkelig et stort efterslb. Mange gymnasier er heller ikke tilgngelige, og selvflgelig burde fysisk handicappede kunne frdes p lige fod med alle andre p skoler og gymnasier. Det er ikke godt nok nu. Barn- og familieminister Berit Andor Sverige: Vi er ikke net tilstrkkelig langt. Socialminister Ingjerd Schou Norge: Tilgngelighed det er for drligt. Socialminister Pll Petursson Island: P boligomrdet skal vi blive bedre. Men vi er i gang med et tiltag, som skal skaffe alle, som kan, mulighed for at bo alene i lejlighed. Eller et bofllesskab, hvis de er for handicappede. Det skal vi klare p de nste tre-fire r. Og s har vi masser af ldre bygninger, som ikke er tilgngelige, men det koster jo penge. Omsorgsminister Liisa Hyssl Finland: Vi har i cirka ti r haft meget hj arbejdslshed og har ikke kunnet satse s meget p handicapomrdet, som vi kunne nske. Derfor er vi bagud sammenlignet med fx Sverige. Socialsektoren er meget ofte den frste, som mrker det, nr staten mangler penge. Men vores nye regeringsprogram skulle give gode muligheder, fx for at f flere handicappede i arbejde. Buskaravanen Det strste enkeltarrangement i handicapret var buskaravanen, der krte gennem Danmark fra den 2.-18. juni. Karavanen startede i Aalborg og indtog derefter 14 strre byer i Danmark med en fin og meget velbesgt afslutning p Rdhuspladsen i Kbenhavn. Turen gennem landet var begivenhedsrig og fuld af gode og sjove oplevelser. Handicaprets nationalkomite vil hermed gerne takke alle de, som deltog og bidrog til, at karavanen blev en succes. Formlet med buskaravanen var at skabe opmrksomhed omkring de problemstillinger, der knytter sig til det at have et handicap. Ideen var at give den ikke- handicappede del af befolkningen et lille indblik i, hvad det vil sige at leve med et handicap. Alle kan indse det problematiske i at krydse en fodgngerovergang som blind, men livets barske realiteter gr frst rigtig op for seende, nr de selv str med bind for jnene. Det var oplevelser som denne og andre, karavanen turnerede rundt i landet med. Nr karavanen slog bremserne i p byens torve og bnede for aktiviteterne, kunne man bl.a. prve et handicap, se opvisning i handicapidrt, se teater, hre livemusik samt regionalpolitikernes svel som handicappolitikkernes visioner p handicapomrdet. I otte af de 14 byer besgte buskaravanen en skole om formiddagen med et nrgende show/teaterstykke. Efter showet kunne eleverne stille sprgsml og f afprvet nogle af de forestillinger, de har om mennesker med handicap. Sprgelysten var stor og jnene liges. Skolearrangementerne var en stor succes. Besgstallet svingede meget fra by til by afhngig af vejre og karavanens placering i byen. Men karavanen var fra begyndelsen en mediebegivenhed for bde tv, radio og aviser, hvilket ogs var med til at udbrede kendskabet til og skabe opmrksomhed omkring de vilkr, mennesker med handicap lever under. Det var derfor en alt i alt meget tilfreds formand for handicaprets nationalkomite, Palle Simonsen, der kunne se tilbage p 14 begivenhedsrige og hektiske karavanedage, da buskaravanens deltagere sluttede af med velfortjente pandekager p Kbenhavns Rdhus den 18. juni 2003. Hvad fulgte med buskaravanen? Handicapr 2003-bussen Den officielle Handicapr 2003-bus var en udstilling af en tilgngelig bus og fungerede som blikfang p pladsen. De besgende kunne komme ind i bussen og se den an, og bussens chauffr Finn, stod til rdighed med informationer om bussen og dens indretning. Bus og chauffr var sponsoreret af Connex og Volvo. Huset Venture Huset Venture fulgte med i karavanen med en bus, der var indrettet med arbejdspladser for mennesker med handicap. Tanken med Ventures deltagelse i karavanen var at vise, at det kan lade sig gre at integrere mennesker med handicap p arbejdsmarkedet. Skolebesg I otte ud af de byer, karavanen besgte, tog tre af karavanens deltagere ud til en skole for at optrde for skolens elever. Deres show handlede om, hvad det vil sige for tre ganske almindelige fyre at leve med et handicap. Efterflgende fik eleverne mulighed for at stille sprgsml til de tre, og sprgelysten var ofte stor. Prv et handicap Den helt store succes p karavanen var "Prv et handicap" arrangeret af DSI-ungdom. Her kunne publikum bl.a. prve krestolsrs i svel elektrisk som manuel krestol, en computer med talesyntese, at lre tegnsprog, at komme p tur med stok og bind for jnene eller med svagtsynsbriller, og en seng med elektronisk sengelift. Aktiviteterne viste, hvordan det er at skulle sttte sig til hjlpemidler for at kunne klare sig i selv de mest dagligdags situationer. Blinde tandemcyklister Landevejens sande helte var en gruppe blinde tandemcyklister, som tilbagelagde samme rute som karavanen.Tandemkaravanen var et samarbejde mellem Dansk Handicap Idrts-Forbund og Dansk Blindesamfund. Tandemkaravanen skulle promovere tandemcyklingen og bandt samtidig torvemderne sammen og skabte et flot skue, nr den ankom til torvet. DSI-Tilgngelighedsgalleri De Samvirkende Invalideorganisationers amtsafdelinger deltog p pladserne med deres tilgngelighedsgalleri. Galleriet rummede en fotoudstilling med gode og drlige eksempler p fysisk tilgngelighed i regionerne. Idrtsaktiviteter Ved buskaravanens tilrettelggelse blev der etableret et tt samarbejde med Dansk Handicap Idrts-Forbunds og Handicapidrttens Videnscenter. Her blev det aftalt, at handicapidrt skulle vre en meget synlig del af karavanen. Derfor skulle der hver dag vre forskellige former for idrtsaktiviteter. Der var tale om opvisningsaktiviteter svel som muligheden for, at publikum kunne deltage. Der var alt lige fra boccia, tppecurling og folkedans til el-hockey og krestolsrugby. Visionstaler En tilbagevendende begivenhed p karavanen var visionstalerne. Den regionale DSI- formand samt en reprsentant fra amtet holdt en kort tale med deres bud p de handicappolitiske udfordringer i regionen. I forlngelse af talerne fik amtet overrakt en check p 10.000 kr. Med checken fulgte opdraget at etablere et samarbejde mellem amtet og DSI, s der kunne skabes noget af blivende karakter til gavn for regionens handicappede. Dagbogen P turen rundt i landet med buskaravanen skrev handicaprets koordinator, Ulrik Kampmann og studentermedhjlper Anders Nrgaard, hver dag beretninger om, hvad dagen havde bragt af gode, drlige, sjove, uheldige og forunderlige oplevelser. Dagbogen blev lagt ud p handicaprets hjemmeside og dokumenteret med billeder, s alle havde mulighed for at flge karavanens frd gennem det danske land. Her ses uddrag fra dagbogen. Aalborg den 2. juni Dagen i dag er den frste i handicaprets karavane, hvorfor alt er nyt og uprvet for alle deltagere p karavanen. Dagen begyndte tidligt klokken halvsyv med at f pfrt streamers p karavanebussen. De gamle streamers var rget af i vask. Efter en vellykket operation var bussen s god som ny. Hvad den rettelig ogs er. Viborg den 4. juni Humret er hjt, en god dag er veloverstet, og solen har skinnet. Dagen begyndte med et besg p Sndre Skole, hvor Torben, Sren og Mikkel opfrte deres show for ca. 60 elever fra skolens 6. og 7. klasses-elever. Endnu en gang var skolebesget en stor succes. Alt klappede som det skulle, og stemningen var rigtig god. Ringkbing den 5. juni Mogens Wiederholt fra Det Centrale Handicaprd bd velkommen og overlod derefter scenen til dagens vel nok strste trkplaster, nemlig dansktop-veteranerne fra Bjrn og Okay. Bandets repertoire bd p melodier fra fire rtier, og det var srdeles populrt blandt de fremmdte. Der var en srlig hrd kerne af Bjrn og Okay fans, der udviste meget stor entusiasme. Esbjerg den 6. juni Efter velkomsten var dagens frste indslag folkedans af udviklingshmmede. Det var et flot skue at se 20 dansere folde sig ud p torvets brosten. Akkompagneret af en harmonika udfoldede danserne sig i fem flotte danse. Aabenraa den 7. juni Dagens lokalt arrangerede aktiviteter bd p boccia, krestolsdans og tandemcykling. Hvad sidst nvnte aktivitet angr, kunne man prve en lille kretur og samtidig vise solidaritet med den hrdt arbejdende tandemkaravane. Vejle den 10. juni Dagens program blev vanen tro rundet af med tandemkaravanens ankomst, som havde haft en besvrlig tur med mange defekter. Den frste del af turen var plaget af flere punkteringer, men da de ankom, var det som altid et imponerende skue. Roskilde den 14. juni Amtsborgmester og formand for Amtsrdsforeningen Kristen Ebbensgaard havde brugt hele natten til at lave forlig med regeringen om den fremtidige konomi i amterne. Den obligatoriske visionstale blev leveret og bagefter vovede amtsborgmesteren pelsen og tog en tur med Helge fra DSI-U ud p en tur med blindestok og bind for jnene. Hillerd den 16. juni Dagen i dag vil vre den, vi fortller historier om, nr vi tnker tilbage p karavanen. Indgangen til Fisketorvet skrnede fra vejen ned mod pladsen. Denne hldning var for stejl til, at busser kunne komme ned af den, de ville hnge fast p midten eller kradse bunden af busserne op. Dette var den eneste indgang til pladsen Til sidst fik vi fat i en lokal entreprenr og fik ham til at hlde to ton grus ud over hldningen og kre det fast det virkede busserne kom ned med bunden i behold. Kbenhavn den 18. juni Der var en helt srlig intensitet omkring dette sidste arrangement p Rdhuspladsen familie og venner var p pladsen samt en del journalister. For at arrangementet p Rdhuspladsen skulle blive noget helt specielt, havde vi hyret Slappendales til en omgang strip. Det viste sig, at Slappendales valgte at gre dette til deres sidste show. Vi skulle selvflgelig ogs have tandemkaravanen i ml. Nsten 1.200 km har landevejens sande helte tilbagelagt en stor prstation! Ls hele dagbogen p www.handicapaar.dk Visionstaler - hvad vil vi med handicapomrdet? Et fast element i buskaravanens program var visionstaler fra en reprsentant fra amtet og fra den regionale DSI-formand. De skulle fortlle om deres handicappolitiske visioner for den pgldende region. Derefter fulgte overrkkelsen af checken p 10.000 kroner. Frem for at bringe et udskrift af en hel tale har vi valgt at citere flere af talernes kloge ord. "Handicappede er arbejdere, forbrugere, skatteydere, politikere, studerende, naboer, familie og venner. Men handicappede behandles ikke altid som sdan." Sren Grothe Petersen, nstformand Social- og Psykiatriudvalget Storstrms Amt. "Da jeg startede med at vre aktiv i handicaporganisationerne for ca. 25 r siden, spillede tilgngelighed ogs en stor rolle i de diskussioner, vi havde. Desvrre er det liges aktuelt at snakke tilgngelighed nu som dengang." John Srensen, DSI Vejle Amt. "Vejen er ikke uden forhindringer. Der skal prioriteres af de til rdighed vrende ressourcer, og her er der begrnsninger, som gr, at vi ikke altid kan opfylde vores hensigter i det tempo, vi gerne ville og som kunne vre nskeligt. Vsentligst er det imidlertid, at vi kender den vej, vi gerne vil g." Jan Boye, amtsborgmester i Fyns Amt. "Men det skal ikke skjules, at de egentlige handicappolitiske fremskridt ikke sker gennem drlig samvittighed og rde re, men i dialog og gennem mlrettet samarbejde mellem netop brugere, embedsmnd og politikere." Rie Christiansen, DSI Roskilde Amt. "Jeg vil slutte her med et hb om, at dialogen mellem handicappede og ikke- handicappede fortstter langt ud over 2003." Anne-Lise Steen, formand for DSI i Frederiksborg Amt. "I et demokratisk samfund har alle mennesker lige mulighed for at fremfre ideer og synspunkter. Hvis personer med handicap forhindres i at gre sig gldende p linje med andre borgere, s er demokratiet ufuldstndigt." Grethe Jensen, DSI Vestsjllands Amt. "Alligevel m vi erkende, at der er et stort behov for at stte fokus p, hvordan vi indretter vores samfund, s ingen, eller s f som muligt, holdes udenfor, ingen behandles uvrdigt, og alle fr s rig mulighed for at udfolde deres liv som muligt." Knud Munk Nielsen, amtsborgmester i Ringkjbing Amt. "Amtsrdet har for nylig vedtaget et st handicappolitiske hensigtserklringer. Disse er, som sdan noget plejer at vre, meget generelle, men vi tror p politikernes intentioner og p, at deres hensigter er at styre udviklingen bedst muligt _ ogs for handicappede under de givne konomiske muligheder. Men kald en spade for en spade og nedskringer for nedskringer. Det andet kommer tilbage som en boomerang." Sren Grotum, DSI Kbenhavns Amt. "Virkelige forandringer kan kun gennemfres, hvis hele befolkningen str bag. Det krver holdningsndringer hos alle, hvis funktionsnedsttelser ikke skal vre tyngende handicap." Otto Herskind Jrgensen, amtsborgmester i Vejle Amt. Det handler om at vre med Stiarealer, udsigtstrn, kursus for vicevrter, kb af maleri og en uges projekt hvor handicappede tilbd deres arbejdskraft. Det er bare nogle af de ting, amterne i samarbejde med de lokale afdelinger af DSI har brugt de 10.000 kr. p, som de hver isr har fet i anledning af handicapret. Buskaravanen, som i sommer krte rundt i store dele af Danmark, var bl.a. lastet med checks - en til hver af amterne og en til Kbenhavns Kommune p hver 10.000 kr. Med checken fulgte en opfordring til at bruge pengene til noget, der har symbolsk eller konkret betydning for mennesker med handicap i regionen, og sdan at flest muligt fr glde af det etablerede. Pengene var sponsoreret af BG-fonden. Hovederne har vret lagt grundigt i bld og har fostret mange kreative tanker og drmme. Kun i nogle f amter er det endnu ikke helt besluttet, hvad pengene skal bruges til. Mange af amterne har brugt checken som udgangspunkt og har dertil fet store belb oveni fra fonde og puljer. I Vestsjllands Amt ligefrem boblede de af begejstring, og den lokale DSI-formand var da ogs behrigt imponeret, da amtet kunne overrkke hende en check p 63.387,30 kr. S mange var pengene nemlig blevet til. Amtet lavede et projekt med temaet "Handicappede hjlper ikke-handicappede - sammen hjlper vi handicappede i Uganda." Pengene ynglede gennem Projekt Ugevrk, hvor handicappede fra amtets institutioner tilbd deres arbejdskraft til virksomheder og private en uge i oktober. Cirka 700 handicappede vaskede biler, pudsede vinduer og vaskede endda hr hos en frisr. P Amtsgrden kom et band af handicappede ud og spillede til morgensang, mens de lod hatten g rundt og samlede 1300 kr. ind til projektet. Projektet var en stor succes, som betd, at de 10.000 kr. blev mere end seksdoblet og ikke mindst, at handicappede og ikke- handicappede mdtes. Samtidig var det en god mulighed for at vise erhvervslivet, at det alts ikke er s farligt at f handicappede ud i virksomheden. Og det er netop amtets ml, at handicappede i s stor udstrkning som muligt skal ud p det almindelige arbejdsmarked i stedet for at arbejde p beskyttede vrksteder. Da Projekt Ugevrk var slut, kunne DSI videregive belbet til deres kontor i Uganda. I Kbenhavns Kommune er pengene blevet brugt til et meget stort maleri af Birgit Neja Jensen, som er udviklingshmmet og i mange r har vret elev p Kunstskolen i Kbenhavn. Billedet, som er malet i strke farver, skal hnge p Kbenhavns Rdhus, hvor det skal minde Borgerrepr-sentationen om handicappede medborgere i kommunen. Natur og viden Mange af projekterne rundt omkring i landet drejer sig i virkeligheden om at give handicappede mulighed for at vre med - om tilgngelighed bde inden for og ikke mindst ude i naturen. rhus Amt og DSI fik nsten femdoblet belbet og brugte pengene til at udvikle et vrktj, s de kunne undersge, om seks aktivitetscentre og aftenskoler med mange handicappede brugere virkelig er til at komme ind i og rundt p for gangbesvrede/krestolsbrugere, synshandicappede og hrehmmede. Det viste sig, at toiletforholdene, p-plads og skiltning nogle steder skal forbedres, men at der ikke var behov for meget dramatiske ndringer lige p det her omrde. I amtet var de dog klar over, at tilgngeligheden mske ikke var lige s god p andre omrder. Pengene er ogs get til, at Dansk Center for Tilgngelighed har udarbejdet et endagskursus, hvor 15 relevante personer fx vicevrter p institutioner, byggesagsbehandlere var inviteret. Hbet er, at nglepersoner i fremtiden bliver bevidste om, hvor vigtigt det er, at man tnker tilgngelighed ind i byggeriet. En del amter har lagt pengene ude i naturen. Alle med den begrundelse at alle skal have mulighed for at tage del i frilufts- og fritidsaktiviteter og komme rundt i naturen. Pengene er blevet brugt bde til at forbedre stier og udsigtstrne og til en handicapriderampe, hvor gangbesvrede og krestolsbrugere kan blive lftet op p hesten. Ogs en side-by-sidecykel og aktiviteter som en idrtsdag er det blevet til. Enkelte har valgt at fokusere p uddannelse og viden ved at bruge pengene til at udvikle undervisningsmateriale til gymnasier og it-kurser for fysisk handicappede. Og et amt vil arrangere en konference for samtlige kommuner i amtet for at drfte og siden nedskrive en decideret handicappolitik. Det er der nemlig kun n af kommunerne i omrdet, der har. Det har amterne brugt de 10.000 kr. til: Nordjyllands Amt Forbedring af stiareal i en park i Aalborg midtby. Nu er det kun ujvne grusstier, der frer derind, og de er meget ufremkommelige for krestolsbrugere. I lbet af 2004 skulle der gerne vre kommet en ny belgning, s krestolsbrugerne ogs kan have glde af parken. rhus Amt Vrktj til at gennemg og nje vurdere institutioner ud fra et tilgngelighedssynspunkt i forhold til gangbesvrede/krestolsbrugere, synshandicappede og hrehmmede samt et endagskursus for vicevrter og byggesagsbehandlere om tilgngelighed. Viborg Amt nsker at lave et stort it-projekt for lidt ldre fysisk handicappede. Vil udvikle speciel uddannelse, som gr gruppen fortrolige med it. Mange af dem sidder nemlig meget isoleret og kunne have stor glde af fx e-mail og internet. Kbenhavns Amt nsker at udvikle undervisningsmateriale til gymnasier o.l., som illustrerer handicappedes hverdag, men mangler endnu ekstra midler. Ribe Amt nsker at bygge udsigts- og fugletrn, som er tilgngeligt for bl.a. krestolsbrugere. Amtet hber, at kunne f sat gang i byggeriet af trnet i fuglereservatet midt i 2004, men afventer stadig svar p en ansgning hos Friluftsrdet. Snderjyllands Amt Side-by-sidecykel til deling mellem de strste institutioner og konstruktion af riderampe, s det bliver lettere for handicappede at komme op p en hest. Vejle Amt Flere ideer er til diskussion, men endnu er ingen vedtaget. Fyns Amt Forslag om handicaptoiletter i naturomrde eller ny legeaktivitet for handicappede. Storstrms Amt Vil sammen med DSI arrangere konference for samtlige kommuner i amtet for at drfte og siden nedskrive en decideret handicappolitik. Vestsjllands Amt Projekt med temaet "Handicappede hjlper ikke-handicappede sammen hjlper vi handicappede i Uganda." Roskilde Amt Vil kbe kunst for at udsmykke et udvalg af amtets institutioner til glde for brugerne. Frederiksborg Amt Har bl.a. arrangeret handicapidrtsdag og udstillinger med plakater og foldere. Amtet hber ogs at kunne blive enige med DSI om at lave en hjemmeside med alle informationer om aktiviteter for handicappede i amtet. Bornholms Regionskommune Uddeler tilgngelighedspris i forbindelse med handicaprets afslutning. Ringkbing Amt Handicapgynge vil blive opstillet i naturcenter, som i forvejen er indrettet med aktivitetsmuligheder for handicappede. Kbenhavns Kommune Maleri malet af udviklingshmmet. Skal hnge p rdhuset. Den Europiske Kampagnevogn For at skabe opmrksomhed omkring Det Europiske Handicapr 2003, krte en kampagnevogn rundt i alle EU-landene. Den startede i januar i Grkenland og sluttede i Italien i december. Hvad der skulle ske, nr vognen besgte et land, bestemte de nationale handicaporganisationer selv. Anders Reitov, kampagnekoordinator i DSI, skriver her om vognens besg i Danmark. Krop, hoved og Grn Koncert Handicaprets europiske kampagnevogn krte med Grn Koncert rundt i juli. Publikum blev malet i regnbuens farver og fik masseret deres mme muskler. De gik derfra med et stort smil, ud i den danske sommer, hvor musikken rockede. Hvor der findes glde, er vejen ben. Nogenlunde sdan vil jeg beskrive den stemning, som gennemstrmmede Den Europiske Kampagnevogn, da den deltog p Grn Koncert. Oplgget til turen var, at der skulle vre mere end verbal kontakt mellem ikke-handicappede og handicappede mennesker. Folk skulle g fra kampagnevognen med en flelse, der sad fast i deres krop. De skulle udfordres, ikke spises af med trre slogans og kampfattige, politiske budskaber, som ingen alligevel gider forholde sig til nr solen skinner, og llet flyder. Kampagnevognens stab satsede p nrkontakt som hovedingrediens i kampagnevognens aktivitetsland. Og det var heldigvis en satsning, som viste sig at holde. To kreative spastikere, der var villige til at male p folks kroppe. En blind fysioterapeut, der kunne sit kram. Fede prmier, der gav folk lyst til at folde deres inderste vers ud, og gratis solcreme til hvide kroppe. Det var de simple elementer, der skabte et lille stykke historie. Det var en fornjelse at se folk smide fordomme og hmninger og kaste sig ud i en farvestrlende bodypaint eller en massage. Tilsvarende var det herligt at se publikum lade deres kreative krfter rde og forsge sig som ordsmede i en konkurrence om slogans om mennesker med handicap. Tilbage stod det forundrede crew, hvis frygt for fiasko og hnende grin blev gjort til skamme af folks eventyrlyst og udfordring af egne grnser. Det krver alts en smule mod at smide overtjet og lade sig male af en spastisk kvinde med pandepind foran en flok mennesker med store, opspilede jne. Kampagnevognen rockede gennem det danske land, og som tiden gik, voksede flelsen af nrvr og en gedigen succes. En succes, som mske en dag kan gentages, hvis man tr. Det var en udfordring at vre placeret som galionsfigur for handicapbevgelsen i Danmark p Grn Koncert. Men vi viste, at vi kan vre med, hvor det sker, og endda vre toneangivende for et lille udsnit af den danske befolkning, der, nr det kommer til stykket, alligevel ikke er bange for at lade sig berre af et menneske med handicap. Ved du at det er handicapr i r? - opmrksomhed og information om handicapret En vigtig del af handicapret var at skabe opmrksomhed og gre det klart for flest muligt danskere, at i 2003 var handicap p dagsordnen. En stor opgave var derfor at udbrede kendskabet til handicapret ikke s meget for handicaprets skyld, men mere for at benytte de mange aktiviteter i forbindelse med ret til at stte ekstra fokus p handicappede. Kampagnefilm Den 6. maj blev der optaget en 40 sekunders kampagnefilm p Valby station. Kampagnefilmen blev vist i ca. tre uger i juni i TV2's reklameblok og over en periode p flere mneder i OBS-udsendelserne p Danmarks Radio. Filmen blev desuden vist et par dage igen i december p TV2 og TV3. Hovedbudskabet i filmen er, at det er omgivelserne, der skaber barrierer for handicappede barrierer der bde kan vre fysiske i form af hje kantsten og stejle trapper, men ogs holdningsmssige. TV er et srdeles strkt medie til at skabe opmrksomhed og f budskaber ud til mange mennesker. Det er naturligvis vanskeligt at mle, i hvor hj grad kampagnefilmens budskab er trngt ind og har flyttet holdninger hos folk, men der er ingen tvivl om, at kendskabet til handicapret blev kraftigt forget p grund af filmen. Kampagnefilmen kan ses p www.handicapaar.dk eller p den vedlagte dvd, der findes bagerst i dette hfte. Radiospots til lokalradioer Der er i lbet af handicapret blevet produceret to cd'er med en rkke indslag om handicapret, dansk handicappolitik og livet som handicappet i Danmark. Cd'erne er blevet udsendt til lokalradioer landet over, og indslagene er beregnet til at blive brugt som kortere radioindslag, der kan hres enkeltvis eller i forlngelse af hinanden. Med cd'erne fulgte forslag til, hvordan lokalradioerne kunne introducere indslagene, og hvordan indslagene kunne bruges i en lokal sammenhng, fx som en introduktion til buskaravanens besg eller som optakt til en lokal diskussion af handicappolitik i de enkelte kommuner. Radioindslagene p de to cd'er blev produceret af HolmensKanal, og de kan hres p www.handicapaar.dk. TV-udsendelser om unge med handicap I 2003 blev der produceret tre dokumentarfilm om unge med handicap. Filmene blev produceret af Kster Film til TV2 med sttte fra Socialministeriet. De tre film, som alle hedder "Sdan er jeg alts!", blev vist p TV2 i psken og genudsendt i sommeren 2003. Handicaprets nationalkomite har stttet udbredelsen af filmene ved at finansiere kopiering og udsendelse til samtlige Amtscentre for Undervisning og skolebibliotekskonsulenter. Det er hbet, at de tre udsendelser vil vre til inspiration og kan indg i undervisningsforlb om mennesker med handicap. Filmene beskriver p en nrvrende og trovrdig mde tre typiske, og dermed forskellige unge, der lever med hver deres handicap. Det er tre beskrivelser af, hvordan dagligdagen hnger sammen, hvordan livet bliver besvrliggjort af at have et handicap. Samtidig er det beskrivelser af tre unge mennesker med en evne til at se p sig selv udefra og reflektere over de vanskeligheder, der er ved at leve med et handicap. Filmene kan ses p den vedlagte dvd, der findes bagerst i dette hfte. For Line er alt temmelig uskarpt. I hvert fald p det ene je, p det andet er det helt mrkt. Line er nemlig synshandicappet. Hun er ogs 14 r og teenager, og den cocktail kan godt vre noget af en mundfuld. Alligevel kmper Line med sit handicap, for at det ikke skal begrnse hende i de ting, hun vil. Blandt andet gr hun til selvforsvar og tegning, og s er hun nok noget af det sejeste til at spille Battle Field og Tekken 2 p computeren. At vre teenager og handicappet er ingen dans p roser, det skriver Sigrid p 14 r gerne under p. Sigrid er spastisk lammet og er bundet til sin rollator, for uden den kommer hun ingen vegne. Og det er svrt, nr de andre piger elsker at g ud og shoppe p Strget, eller lber ud i skolegrden for at sladre, for inden Sigrid er net fra stolen til rollatoren, s er frikvarteret over. Emil er 14 r og bidt af en gal hndbold. Han er mlmand og elsker suset, spndingen og de stressende kampe. Det gr hans krop bare ikke. Emil er nemlig epileptiker, og hver gang han presser sig selv for hrdt, ikke fr sin svn eller ikke spiser sin medicin, s fr han et epileptisk anfald. Pressedkning Omtale og dkning af handicapret i pressen har stor betydning for kendskabet til handicapret og dermed ogs de problemstillinger, som handicapret har forsgt at adressere. En vigtig opgave har derfor vret at servicere pressen, hvilket bl.a. er blevet gjort gennem pressemeddelelser i forbindelse med strre arrangementer. Eksempelvis blev der undervejs p buskaravanen lavet et meget stort stykke opsgende arbejde i forholdt til den regionale og lokale presse i de byer, karavanen besgte. Arbejdet med at udsende daglige pressemeddelelser og telefonisk at flge op p dem gav et klart og entydigt resultat _ pressedkningen var en succes! Sledes blev karavanen og dermed handicapret omtalt i mange lokal- og regionalaviser, regionalradioer og i stort set alle TV2's regionalstationer. I 2002 og 2003 har handicapret vret omtalt i alt 1325 gange i skrevne og elektroniske medier. Omtalen fordeler sig p flgende mde: ? Landsdkkende aviser: 77 ? Regionale aviser: 406 ? Lokale aviser: 509 ? Fagblade: 281 ? Elektroniske medier (radio og tv): 52 Kendskab til handicapret Et af formlene med handicapret har som sagt vret at udbrede kendskabet blandt befolkningen til, at det har vret handicapr. For at finde ud af hvor udbredt kendskabet til handicapret var, bestilte handicaprets nationalkomite tre mlinger hos analyseinstituttet AC Nielsen AIM. Mlingerne blev lavet i maj, juni og december. Analyseinstituttet stillede et reprsentativt udsnit af befolkningen (mellem 1.000 og 1.100 personer) flgende sprgsml: "Har De kendskab til, at det i r er handicapr?" Maj-mlingen fandt sted, fr handicaprets kampagnefilm blev sendt, og viste et kendskab til ret p 24%. Juni-mlingen blev udfrt efter, at kampagnefilmen var blevet vist, og samtidig med at buskaravanen krte gennem landet. Kendskabet til handicapret blev mlt til hele 43%. Ved den sidste mling i december var kendskabet til handicapret faldet til 37%. Mlingerne viste ogs, at flere kvinder end mnd vidste, at det var handicapr, og at jo ldre man var, desto strre var sandsynligheden for, at man vidste, at det var handicapr. Det lykkedes at f spredt kendskabet om handicapret til en stor del af befolkningen. At 43% i juni mned vidste, at det var handicapr, er et godt resultat. Det hje kendskab viser ogs, hvor stor betydning pressen og isr kampagnefilmen har haft for kendskabet til handicapret. P trods af det hje kendskab har ret imidlertid ogs vist, at det er vanskeligt at rejse en bred debat i befolkningen. Det er ikke nemt at f folk uden relationer til handicapomrdet til at interessere sig for problemstillinger eller til at deltage i arrangementer, fx buskaravanen eller benthus-dagen den 3. december. Alt i alt har det dog vret muligt at f spredt budskaberne bag handicapret via den gode pressedkning og gennem den interesse og velvilje, vi har mdt - primrt fra lokale og regionale medier. Bger i handicapret Fra papir til praksis kogebog med gode eksempler og ideer til en kommunal handicappolitik Bogen er skrevet med henblik p at f kommunerne til at formulere, udvikle og holde liv i egen handicappolitik. Bogen gennemgr de elementer, der er vigtige for at f lavet en god og brugbar handicappolitik. For at give en ide om, hvordan disse elementer kan se ud i virkeligheden, er der givet eksempler fra den kommunale virkelighed. Handicap, kvalitetsudvikling og brugerinddragelse Handicap, kvalitetsudvikling og brugerinddragelse er en antologi, udgivet i samarbejde mellem Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, Socialforskningsinstituttet og Center for Ligebehandling af Handicappede. Den bestr af artikler, der formidler viden og erfaringer fra en rkke af de seneste rs forsknings- og udviklingsprojekter p handicapomrdet. Et af omdrejningspunkterne i antologien er forholdet mellem forskning og praksisudvikling, og artiklerne giver derfor en indsigt i det komplekse samspil mellem politik, praksis og handicap. Her er mit arbejdsliv - 10 portrtter af handicappede p arbejdsmarkedet Bogen fortller ti historier om handicap og arbejdsliv, og den behandler forskellige barrierer, som handicappede mennesker stder p i forbindelse med job. Historierne stter fokus p handicappedes vilkr, og de m gerne aflive nogle af de fejlopfattelser og fordomme, der florerer om, at et handicap er lig med drlig arbejdskraft og praktiske problemer. Bogen er tiltnkt arbejdsgivere, medarbejdere og alle andre aktrer, der har med handicap og beskftigelse at gre. Handicappet og hva' s? Center for Ligebehandling af Handicappede har i samarbejde med skolebogsforlaget Alinea udgivet en lrebog til folkeskolens 4. og 5. klasser. Bogen indeholder med udgangspunkt i sagprosagenren artikler og information om det at vre handicappet i dag og fr i tiden. Bogen lgger samtidig op til forskellige aktiviteter og ideer til, hvordan eleverne kan arbejde videre med emnet handicap p egen hnd. Handicappede og transport - TF- konferencen I anledning af det europiske handicapr 2003 afholdt Transportkonomisk Forening sin frste konference nogensinde om handicappede og transport. Konferencen blev afholdt i samarbejde med handicaprets nationalkomit og Center for Ligebehandling af Handicappede den 13. november 2003 i Odense. Konferencen satte fokus p handicappedes transportbehov og transportmuligheder og blev bnet af trafikminister Flemming Hansen. Ud over en rkke oplg om handicappedes transportmuligheder og mangel p samme var der samtidig arrangeret perioder med workshops, hvor deltagerne havde mulighed for at diskutere specifikke transportmssige problemer for handicappede. Sidst p dagens konference var der arrangeret en paneldebat, hvor de inviterede politikere desvrre meldte afbud. P konferencen var kritikken af den professionelle persontransport omfattende og meget detaljeret fra en lang rkke handicappede trafikanter og deres organisationer. Kritikken gik p en lang rkke fysiske barrierer, men mest markant var de psykologiske og holdningsmssige barrierer handicappedes flelse af at vre til besvr, ubehaget ved en ydmygende behandling samt manglende lydhrhed og forstelse for de reelle behov. Det var derfor tydeligt, at der er langt fra festtalerne om ligebehandling af handicappede til den meget inkonsekvente praksis p transportomrdet. Formand for handicaprets nationalkomite, Palle Simonsen, pointerede derfor ogs i konferencens afslutningstale, at der skal satses p handlingsplaner og sektoransvar, hvis der skal ske en forbedring for handicappede p transportomrdet og det skal der! Hvordan sikres integration af handicappede i erhvervslivet? Adecco-konferecen I Idrttens Hus i Brndby den 26. november afholdt vikar- og rekrutteringsbureauet Adecco i samarbejde med handicaprets nationalkomite og DSI en konference om handicappedes adgang og tilknytning til arbejdsmarkedet. Her var der blandt andet mulighed for at hre TDC's koncerndirektr Henning Dyremose holde oplg om TDC's erfaringer med at fremme et mangfoldigt arbejdsmilj. Senere p dagen var landspolitikere, formanden for DSI, Stig Langvad, samt reprsentanter for LO og DI samlet i en paneldebat om udfordringen for erhvervslivet ved ansttelse af mennesker med handicap. Handicapugen fem konferencer om rummelighed Fra den 22.- 26. september blev der afholdt fem konferencer, der alle havde rummelighed som det overordnede tema. De fem konferencer var den strste politiske begivenhed i handicapret med deltagere og oplgsholdere fra staten, amterne, kommunerne og forskellige handicaporganisationer. Konferencerne blev brugt til at diskutere nogle af de vsentligste problemstillinger og udfordringer inden for handicapomrdet: Amternes tilbud p handicapomrdet, Tilgngelighed til bygninger, Arbejdsmarkedet, Rummelighed i folkeskolen og brugen af FN's Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede. Amternes tilbud p handicapomrdet "Vi kan som samfund ikke vre tjent med, at der er barrierer, der forhindrer handicappede i at deltage i samfundslivet." Socialminister Henriette Kjr i sin bningstale til handicapugen "At amternes tilbud retter sig mod personer, der har behov for en specialiseret indsats, betyder at de rette tilbud i forhold til den enkeltes funktionsnedsttelse eller sociale vanskeligheder forudstter en srlig viden og faglighed, som kun kan udvikles og fastholdes i faglige miljer af en vis strrelse." Amtsborgmester i Nordjyllands Amt Orla Hav i sin bningstale til handicapugen "Brugeren i centrum er nok den strste opgave amterne str overfor. Dette at skabe rummelighed i de amtslige tilbud. At omfavne alle uden at omklamre. At finde den rigtige balance og form at sttte, motivere og inspirere, samtidig med at stille krav, udfordre og fungere som usynlige katalysatorer for en positiv udvikling af de enkelte brugere." Direktr Lars Mathiesen, Social- og psykiatriomrdet, Nordjyllands Amt Tilgngelighed til bygninger "DS 3028 fungerer som en lov, der indeholder anvisninger til, hvordan funktionskravene om tilgngelighed for handicappede kan opfyldes. Men der skal vre plads til fortolkning og individuelle lsninger i de enkelte byggesager." Mogens Hansen, boligdirektr i konomi- og Erhvervsministeriet "Der findes mange hver for sig gode tilgngelighedslsninger rundt omkring i landet, men de hnger overhovedet ikke sammen. En tilgngelig bygning her, nogle handicapegnede boliger der, en lavgulvsbus hist og et tog med lift pist, men de er spredte og tilfldigt placeret, og nybyggeri og nye anlg er stadig ofte mangelfulde p en rkke ikke uvsentlige omrder. Tilgngeligheden er spredt som 'er og tuer i et hav af utilgngelighed. Vi er som handicappede henvist til at springe fra tue til tue, og er der noget vi ikke er gode til, s er det jo sjovt nok netop at hoppe og springe." Holger Kallehauge, landsdommer, formand for PTU og for det udvalg, som udarbejdede DS 3028 Flere i arbejde - ogs med handicap "Vi lever i et samfund, der eftersprger viden og intelligens. Samtidig findes der en lang rkke forskellige kompensationsordninger, og derfor burde der ikke vre nogle barrierer for, at handicappede kunne f arbejde de burde tvrtimod strmme ind p arbejdsmarkedet." Centerleder Mogens Wiederholt, Center for Ligebehandling af Handicappede "Personer med handicap, der vurderer, at de ikke har nedsat arbejdsevne, klarer sig lige s godt p arbejdsmarkedet som ikke-handicappede. Derimod giver et handicap og en selvvurderet nedsat arbejdsevne en mere udsat position p arbejdsmarkedet." Forskningsassistent Jane Greve Pedersen ved prsentationen af Socialforskningsinstituttes rapport: Barrierer for handicappedes beskftigelsesmuligheder Rummelighed i folkeskolen "Vi skal have brudt med forestillingen om, at "lige brn leger bedst", at det er synd for brn med handicap at mde udfordringer, nederlag, normalitet, udstille anormalitet osv. Samfundet er mangfoldigt, befolkningen er mangfoldig og forskellig i indstilling, interesser, normer, synsvinkler. Ingen andre mennesker i vores samfund forventes at skulle fungere uden berring med mangfoldigheden." Stig Langvad, formand for De Samvirkende Invalideorganisationer "Inklusion er med til at mindske distancen i samfundet, nr alle brn gr i samme skole og har samme udgangspunkt." Niels Bertelsen, direktr i KL's afdeling for uddannelse og ledelse "Den rummelige skole bruger ikke tid p at finde plads til et barn p en anden skole, men p at finde plads inden for egne rammer." Uffe Toudal Pedersen, styrelseschef i Uddannelsesstyrelsen 10 r med FN's Standardregler "Indtil nu har vi endnu ikke set regeringens handlingsplanen som den lftestang, vi havde hbet p den mangler simpelthen konkrete handlinger, ml og konomisk opbakning." Palle Simonsen, formand for Det Centrale Handicaprd "FN`s Standardregler har netop til forml at gre op med opfattelsen af handicappede som en gruppe, der skal ydes beskyttelse og omsorg. Standardreglerne bygger p lige muligheder og lige deltagelse i samfundet. Desvrre er der lang vej til opfyldelsen af dette ml." Palle Simonsen "Det er ikke et sprgsml om enten standardregler eller en handicapkonvention, men om bde og. Vi skal have flere muligheder, flere veje at g. En konvention er et nyt trin p stigen til at n et samfund for alle, og den kan vre med til at skabe den forpligtelse til handling og udvikling, der er udeblevet med de etiske og moralske pbud, der ligger i standardreglerne." Stig Langvad, formand for DSI om en handicapkonvention som mulig aflser for standardreglerne Ls mere p www.handicapaar.dk om de enkelte konferencer og se flere af oplgsholdernes indlg i deres fulde lngde. bent hus 3. december var det international handicapdag og handicaprets nationalkomite besluttede, at dagen i Danmark skulle vre "det ndvendige mdes dag". I den anledning blev en lang rkke specialskoler og brnehaver, beskyttede vrksteder, bosteder og andre institutioner med relation til mennesker med handicap opfordret til at holde bent hus og invitere naboer, brugere, prrende samt alle andre interesserede indenfor. Tanken var, at det er ndvendigt, at handicappede og ikke-handicappede mdes, hvis nogle af de barrierer og fordomme, der er omkring mennesker med handicap, skal brydes. Opfordringen til at bne drene blev fulgt ved omkring 170 benthus-arrangementer landet over. Det flgende er en beskrivelse af fire arrangementer. John F. Kennedy Instituttet John F. Kennedy Instituttet er en sektorforskningsinstitution, der isr beskftiger sig med diagnostik, rdgivning og behandling samt forebyggelse af medfdte handicap, isr mental retardering. benthus-arrangementet foregik mellem kl. 17-20, hvor der var mulighed for rundvisning p instituttets forskellige afdelinger. De mange besgende kunne bl.a. hre om arbejdet med den genetiske sygdom Rett syndrom, om PKU, som er en arvelig sygdom i aminosyrestofskiftet, og om hvad en neuropsykologisk undersgelse er, og hvad den kan bruges til. Teknikken bag DNA-analyser blev ogs forklaret, og det blev vist, hvordan man undersger fostre for kromosomfejl. Til slut holdt professor Thomas G. Jensen et oplg om fremtidens behandlingsmetoder, specielt i relation til genterapi og mental retardering. Bofllesskab, Thisted Fire bofller i et kommunalt bofllesskab havde inviteret familie, venner og folk, der ellers betyder noget for dem til at se, hvordan de bor. Niels Serup, Poul Bjerre, John Gisberg og Per Bjerg bor sammen i en stor villa, hvor de har hver deres vrelse, men deler stue, bad og kkken. Tre Birke, Herning Det beskyttede vrksted slog drene op for omkring 100 besgene. De fik et indblik i, hvad brugerne, som er fysisk handicappede og senhjerneskadede, laver p vrkstedet. Sus Hestesportscenter En ridefysioterapeut forklarede om ridefysioterapi, som er en lgeordineret behandling. Der var ogs mulighed for at f en ridetur. Succes for Europa Handicapret har vret en succes, som har medvirket til, at vi bliver bedre til at forst hinanden. Men succesen har hovedsagelig ligget p det europiske plan nationalt har de politiske ambitioner ikke vret store nok. Det mener Stig Langvad, formand for De Samvirkende Invalideorganisationer, DSI. Det europiske fokus som handicapret har medfrt, vil f betydning i rene fremover. Det har vret et stort plus ved ret, der nu er forbi, mener Stig Langvad. "Jeg tror, at den europiske opmrksomhed p omrdet vil medfre, at nationale lovgivninger, som de enkelte lande ellers ville have svrt ved selv at beslutte, bliver tvunget igennem. Og der vil komme afrapporteringer og samarbejder, der ville have vret utopi tidligere. S hvis vi er i stand til at holde opmrksomheden p handicapomrdet, tror jeg, det kommer til at have en enorm betydning, at EU str strkere end nogensinde p det omrde," siger Stig Langvad. Handicapret har i det hele taget kunnet betale sig, mener han. "Der er blevet sat fokus p handicappede, og det virker som en generator. Vi bliver bedre til at forst hinanden, nr vi har et helt r at gre godt med. Nr vi blot har en enkelt handicapdag, bliver den et jubelarrangement, hvor alle stiller sig op og siger noget klogt. Bagefter gr vi hjem og gr, som vi plejer. Nr vi har et helt r, kommer vi til at diskutere problemerne flere gange, og det resulterer i, at folk ndrer opfattelse." Det har Stig Langvad ogs selv gjort. "Mine mange mder med politikere har givet mig en strre forstelse for deres problemstillinger. Ikke fordi problemerne skal lses langsommere, men man kan bedre forst mekanismerne," siger han. Europa rykker Det er dog ikke den danske handicappolitik, der har gjort strst indtryk p ham i lbet af ret. Den europiske politik rykker til gengld, og det har vret en stor og positiv overraskelse. Den grske EU-kommissr med ansvar for beskftigelse og sociale anliggender, Anna Diamantopoulou, har i lbet af ret bevget sig fra de meget overordnede forhold til et konkret handicapdirektiv, som fokuserer p tilgngelighed, adgang til it og hjemmesider, transport, anvendelse af sociale klausuler etc. "Jeg synes, at udmeldingerne er blevet mere retningsgivende i lbet af ret. Ikke at vi har hstet vldig meget endnu, men vi m hbe, at den vintersd, som vi nu har smidt i jorden, p et tidspunkt kommer op. Selvflgelig m vi da vre bevidste om, at noget kommer op som tidlig hst, andet sent, og at noget visner undervejs," udtrykker Stig Langvad det med sin forkrlighed for at tale i billeder. Eksempelvis mener Stig Langvad, at selv om meldingerne fra Kommissionen ikke er hndfaste, s har de haft indflydelse p de nationale handlingsplaner, som drejer sig om social inklusion og inklusion p arbejdsmarkedet. To handlingsplaner som de enkelte lande skal lave. "EU har holdt lidt fast i de lande, som skal implementere arbejdsdirektivet og har sendt signaler om, at hvis vi ikke gr vores arbejde ordentligt, kommer de efter os." Samarbejdet er ogs blevet strkere landene imellem. Og nu synes Stig Langvad, at man kan tale om, at vi har fet en europisk tilgang til handicappolitikken i stedet for bare en national tilgang. "Det er positivt, for s kan EU hndtere det. At have en flles sag har gjort, at vi er bedre til at formulere politiske krav og politiske nsker. Dermed er ikke sagt, at vi ikke talte sammen fr, men vi er kommet op i et hjere gear. Vi ved mere om hinandens vilkr og kan derfor nuancere vores politik." Stig Langvad mener i vrigt, at busdirektivet, som betyder, at alle nyindkbte busser skal vre handicapegnede, er det vigtigste EU-tiltag overhovedet i forhold til handicappede, fordi det har direkte indflydelse p de enkelte borgere i Aalborg, Odense etc. Positivt og negativt i det hjemlige "Herhjemme har der i lbet af ret vret et stort antal aktiviteter bde flere og bedre end jeg havde forventet. Amter, kommuner, staten, organisationer m.fl. har grebet stafetten og lavet en lang rkke ting under hatten af handicapr. Det har vret legalt at stte fokus p omrdet, og det har vret svrt at sige nej til at lave noget," siger Stig Langvad, som dog har sine tvivl om, hvorvidt det er net ud til den brede danske befolkning. "Det har vret svrt at sl igennem i forhold til befolkningen. Jeg havde nok regnet med et lidt bedre resultat. Der er grupper af handicappede, jeg kunne nske var kommet mere i dialog, bl.a. autister, mennesker med Asberger syndrom og udviklingshmmede generelt. Jeg havde ogs hbet, at man kunne engagere folk lidt mere i diskussionerne, og at der havde vret strre eftersprgsel efter vores filmfestival." Regeringens handlingsplan har haft og vil i de kommende r resultere i positive resultater, mener Stig Langvad. Eksempelvis er det meget positivt, at det skaldte dobbelte optag af studerende til de lngerevarende uddannelser er blevet afskaffet. "Men vi kunne godt have net lngere og haft ambitioner om handlingsplaner p flere omrder fx er jeg skuffet over, at vi ikke er blevet bedre til at inkludere handicappede i folkeskolen. Jeg synes ikke, at vi som velfrdsduksen i Europa kommer ind p frstepladsen. Vi plejer at sige, at vi kan det hele, men der er andre, der rykker ind p os." Handlingsplanen var ikke god og ambitis nok. Der er punkter, der ikke er blevet til noget, og andre er blevet til mindre end forventet. Isr er Stig Langvad meget skuffet over, at trafikministeren i handlingsplanen sagde, der skulle laves ny lovgivning, der forbedrede retssikkerheden og vilkrene for mennesker, der ikke kan tage med den kollektive trafik. En uge senere tog ministeren loven af programmet, fordi han ville afvente strukturkommissionen. "De har brug for at blive krt fra dr til dr, og de problemer var blevet lovet lst. Hvad hjlper det, at de kan komme op i bussen, hvis de ikke kan f jakken p eller komme fra lejligheden og ned?" I begyndelsen af ret kaldte Stig Langvad handlingsplanen for en Trabantmotor i en Jaguar. "Nr jeg karakteriserer den i dag, mener jeg stadig, at Jaguar er for meget, men Trabanten har da vret ude at kre og er ogs tunet lidt mere, end jeg havde forventet," siger han med et smil. Han mener da heller ikke, at vi behver et nyt handicapr i fremtiden. "Vi burde have fet set s meget, at vi kan hste hvert r. Hvis vi har brug for et nyt handicapr om ti r, s har Handicapr 2003 bret mindre frugt, end jeg har hbet og tror. Jeg er sikker p, at hvis vi krer fornuftigt frem og fortstter dialogen, s nr vi mange af vore ml hen over tid. Tak til sponsorer Handicaprets Nationalkomite takker de bidragsydere og sponsorer, der har gjort det muligt at afholde handicapr i Danmark. Den sttte, der er blevet tildelt, konomisk svel som materiel, har vret af uvurderlige betydning og er fundamentet for de aktiviteter, der er beskrevet p de forgende sider. ? EU-komissionen ? BG-fonden ? A.P. Mller og Hustru Chastine Mc-Kinney Mllers Fond til Almene Formaal ? Augustinusfonden ? Sahva ? Socialministeriet ? Connex ? Volvo Personvogne & Volvo Lastvogne og Busser