Kolofon
Udgiver:
Handicapårets sekretariat
Bredgade 25, Skt. Annæ Passage, opg. F, 4. sal
1260 København K
Telefon: 33 11 10 44
Fax: 33 11 10 82
Teksttelefon: 33 11 10 81
Mail: 2003@handicapaar.dk
Hjemmeside: www.handicapaar.dk
Redaktion:
Ansv. redaktør Mogens Wiederholt
Ulrik Kampmann
Christine Bendixen
Kasper Egeberg
Layout og redaktionel bearbejdelse:
Christine Bendixen
Kasper Egeberg
Foto:
Fotografens navn er angivet ved hvert enkelt billede i publikationen.
Står der ikke noget navn, er billedet taget af medarbejdere ved
handicapårets sekretariat.
Tekst:
Forord side 7 af socialminister Henriette Kjær
Artiklerne side 12-13, 27-29 og 39-40 er skrevet af Lizette Ottensten,
freelancejournalist
Artiklen side 17 er skrevet af Annette Skov, frivillighedskoordinator i
Gladsaxe Kommune og John René Petersen
Artiklen side 18 er skrevet af Steen Christiansen, konsulent i Odense
Kommune
Artiklen side 19 er skrevet af Else Søjmark,
udstillingskoordinator
Artiklen side 30 er skrevet af Anders Reitov, kampagnekoordinator i DSI
Al øvrig tekst er skrevet af medarbejdere ved
handicapårets sekretariat.
Februar 2004
Oplag: 1000
ISBN 87-91223-47-4
Tryk: Scanprint a/s
2003 er gået, og handicapåret er afsluttet. Og året blev i vid udstrækning den markering, vi håbede på.
Et af hovedformålene med handicapåret var at skabe opmærksomhed om handicappedes situation. Det er i høj grad lykkedes. På centralt, regionalt og lokalt niveau har et meget stort antal mennesker bidraget til at synliggøre handicappede og vilkårene for mennesker med handicap. Der har været tale om TV-reklamer, udstillinger, koncerter, teater- og filmfestivaler, idræts- og åbenthus-arrangementer, debatmøder, konferencer, bogudgivelser mv. Og ikke mindst har buskaravanen, som turnerede landet rundt, og den massive mediedækning alle disse mange arrangementer har affødt, hver på deres måde bidraget til at sætte handicapsagen på dagsordenen.
Med handlingsplanen på handicapområdet, som blev præsenteret ved den officielle åbning af handicapåret, har regeringen benyttet handicapåret som anledning til at sætte yderligere fokus på handicappede. At handicappolitikken er et prioriteret indsatsområde har også fundet udtryk i finanslovs- og satspuljeaftalerne. Med handlingsplanen for handicapområdet præsenterede regeringen 25 handicappolitiske initiativer inden for de centrale handicappolitiske problemstillinger: bolig, uddannelse, arbejde, fritid og tilgængelighed både den fysiske og den elektroniske.
Mennesker, som hver dag må leve med konsekvensen af en funktionsnedsættelse, synes forståeligt nok ofte, at det går for langsomt, og at vi måske ikke er vidtgående nok. Den redegørelse, som økonomi- og erhvervsministeren gav til Folketinget umiddelbart før jul om resultaterne af handicapåret, viser imidlertid, at handlingsplanen er resulteret i en lang række konkrete handicappolitiske initiativer, som på både kort og lidt længere sigt vil få en positiv effekt på handicappedes livssituation. Det gælder fx indsatsen for at skaffe flere og bedre boliger til handicappede, afskaffelsen af det dobbelte optag til de videregående uddannelser og ændringen af byggeloven, så den eksisterende bygningsmasse successivt får et tilgængelighedsløft.
I regeringen er vi helt bevidste om, at vi ikke har løst alle problemer med handlingsplanen. Indsatsen over for mennesker med handicap kan ikke løses med et snuptag. Det er et langt sejt træk, hvor indsatsen i handicapåret 2003, har givet ny inspiration til det videre arbejde.
Når vi med denne publikation markerer afslutningen på handicapåret, betyder det derfor ikke, at vi markerer afslutningen på arbejdet. Ved EU's afsluttende konference i anledning af handicapåret blev det gang på gang understreget, at handicapåret ikke er en afslutning på en indsats over for mennesker med handicap, men derimod begyndelsen på en indsats. Jeg vil synes, denne publikation understreger, at vi nu har fundamentet til en rigtig god begyndelse.
Henriette Kjær
Det Europæiske Handicapår 2003 er slut, og en bred vifte af aktiviteter har været afholdt over hele landet. Aktiviteterne har været arrangeret af meget forskellige aktører, og deltagerskaren har været om muligt endnu bredere sammensat. Alle aktiviteterne har haft en ting til fælles: De har alle været afholdt under overskriften Handicapår 2003. Det har i sit udgangspunkt appelleret til mange forskellige former for initiativer, hvilket har gjort året til en både festlig, men også meget seriøs markering af de problemer og udfordringer, der er for mennesker med handicap. Målsætningen med handicapåret har været at udvikle og styrke handicappedes integration, at styrke dialogen mellem handicappede og ikke-handicappede og at bekæmpe forskelsbehandling. Alle de aktiviteter, der har været afholdt, har på en flot facon og på hver deres måde søgt at medvirke til opfyldelsen af denne målsætning.
Handicapårets øverste koordinerende organ var en national koordinationskomite. Denne nationalkomite var nedsat af socialminister Henriette Kjær og bestod af Det Centrale Handicapråd suppeleret med repræsentanter fra LO og DA. Center for Ligebehandling af Handicappede fungerede som sekretariat for nationalkomiteen med handicapårskoordinator Ulrik Kampmann som torvholder. Nationalkomiteen vedtog på sit første møde i marts 2002 en drejebog for afviklingen af handicapåret i Danmark. Når vi her ved vejs ende gør status over de aktiviteter, der har været afholdt i løbet af handicapåret, er det med en vis tilfredshed, at det kan konstateres, at stort set alle elementer i drejebogen er blevet realiseret. Det ændrer dog ikke ved, at der stadig ligger overordentligt mange handicappolitiske udfordringer og venter på at blive løst. Men ud fra en kampagnemæssig synsvinkel er de konkrete initiativer, besluttet af nationalkomiteen i marts 2002, blevet ført ud i livet.
Denne publikation indeholder artikler om de aktiviteter, nationalkomiteen har haft ansvaret for og været direkte eller indirekte, involveret i. Ud over hvad der er beskrevet i denne publikation, har der været lavet mangt og meget rundt om i landet. Alle disse aktiviteter har støttet op om målsætningen for handicapåret, men er igangsat på eget initiativ og uden nationalkomiteens medvirken. Specielt lokale handicap- og brugerråd, idrætsklubber, bosteder, forældreforeninger, specialskoler, lokale og regionale handicaporganisationer, kommuner og amter har været meget aktive. På handicapårets kalender kan man se de mange hundrede aktiviteter, der har været afholdt.
For at undgå at enkelte handicapgrupper skulle føle sig forfordelt i handicapåret, valgte nationalkomiteen at sætte fokus på fællesnævnere og på generelle handicappolitiske og holdningsmæssige problemstillinger. De mere specifikke problemstillinger har det været op til handicaporganisationerne at markedsføre.
Nationalkomiteens aktiviteter koncentrerede sig om en generel holdningskampagne over for den brede befolkning og om en mere faglig kampagne over for professionelle, politikere samt øvrige beslutningstagere. Holdningskampagnens vigtigste element var den buskaravane, der kørte landet rundt i juni måned. Karavanen var den fysiske manifestation af målsætningen om at styrke dialogen mellem handicappede og ikke-handicappede. Derudover valgte nationalkomiteen at lancere en række initiativer, der i mere overført betydning skulle formidle mødet mellem handicappede og ikke-handicappede og gøre opmærksom på de generelle handicappolitiske problemstillinger. Blandt andet blev der i perioden op til karavanens start vist en tv-reklame på TV2. Samtidig blev der produceret en række radioindslag til alle landets lokalradioer.
I forbindelse med holdningskampagnen blev der også produceret en række dokumentarudsendelser, der blev vist på TV2. Der blev endvidere udgivet undervisningsmateriale, og på den internationale handicapdag den 3. december blev der holdt national åbenthus-dag. Omkring åbenthus-dagen blev reklamefilmen vist endnu en gang, denne gang også på TV3, og der blev udsendt endnu en række indslag til lokalradioerne.
Den mere faglige kampagne rettede sig mod beslutningstagere og fagpersoner. Den havde derfor et mere substantielt sigte set i forhold til de indholdsmæssige aspekter af de handicappolitiske problemstillinger. De aktiviteter, der blev igangsat i forbindelse med denne kampagne, skulle kunne formidle komplekse budskaber og kunne skabe en debat mellem fagpersoner og beslutningstagere. Nationalkomiteen har i denne sammenhæng stået som arrangør af ikke færre end syv konferencer i løbet af 2003. Herudover har handicapårets sekretariat stået som medarrangør af en række konferencer og været involveret i bogudgivelser, skrevet læserbreve og debatindlæg og afholdt foredrag.
Ud over de aktiviteter, der er sat i værk for at indfri handicapårets målsætninger, har det løbende arbejde for at forbedre handicappedes vilkår heller ikke stået stille i 2003. Specielt har mange handicaporganisationer lokalt gjort en stor indsats for at få nedsat handicapråd og for at få formuleret lokale handicappolitikker.
Alt i alt har årets aktivitetskalender været godt booket op. Handicapår 2003 har i Danmark været en succes, og der er rigtig mange mennesker, der har ydet en stor og flot indsats og har del i den succes den indsats skal de hermed have tak for.
Den 5. februar 2003 blev den danske del af Det Europæiske Handicapår 2003 skudt i gang med en åbningskonference i Ingeniørforeningens Mødecenter på havnefronten i København. Arrangementet var ventet med spænding både som den officielle start på Handicapåret, og fordi regeringen havde valgt at fremlægge sin handlingsplan for handicapområdet netop på handicapårets åbningskonference.
Cirka 200 mennesker var mødt op og blev budt velkommen af en veloplagt formand for handicapårets nationalkomite, Palle Simonsen. Han indledte med at præsentere handicapåret og formålet med at udråbe 2003 til europæisk handicapår. Palle Simonsen udtrykte samtidig sin forventning til regeringens handlingsplan, som senere på dagen skulle fremlægges af koordinatoren på det handicappolitiske område, økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen.
Efter Palle Simonsens præsentation af de aktiviteter som nationalkomiteen havde planlagt for handicapåret, blev scenen overladt til orkesteret Karavana Band et brugerband fra Århus, der på flotteste facon gav eksempler på deres musikalske kunnen. Efter en kort kaffepause gik økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen på talerstolen for at fremlægge regeringens handlingsplan. Frihed forudsætter et tilgængeligt samfund, hvor det at have et handicap "…ikke sætter unødige begrænsninger for det enkelte menneskes livsudfoldelse," sagde Bendt Bendtsen. Dagens samfund er ikke tilgængeligt, "…men det vil regeringens handlingsplan være med til at ændre," lovede Bendt Bendtsen. Han præsenterede derefter hovedtrækkene i regeringens handicappolitiske handlingsplan, der sætter ind på fem centrale områder: Bolig, beskæftigelse og uddannelse, fysisk tilgængelighed, kontakt til det offentlige samt kultur og fritid.
Stig Langvad, formanden for De Samvirkende Invalideorganisationer, var dog ikke videre imponeret over regeringens handlingsplan. Han skulle give et bud på, hvad handicaporganisationerne forventede at få ud af et europæisk handicapår. Men handlingsplanen fik også et par ord med på vejen. "Det bliver præsenteret som en 12-cylindret Jaguar, men jeg tror, at når jeg går hen og løfter motorhjelmen, så ligner og lyder den mere som en renoveret og let tunet gammel østtysk Trabant," sagde han blandt andet.
Efter det mere nationale perspektiv på handicapåret kom Lone Dybkjær i kraft af sin position som medlem af Europaparlamentet på podiet. Hun skulle give et bud på, hvordan den europæiske dimension skal bidrage til udvikling og kvalificering af den danske handicappolitik. Lone Dybkjær mente, at den forfatningstraktat, der udarbejdes i EU, er en god lejlighed til at indtænke handicapperspektivet. Men det gælder om at være med og sikre sig, at de gode ord og intentioner bliver omsat til konkrete tiltag, fremhævede hun.
Da frokosten var indtaget, var overskriften på indlægget Dansk handicappolitik: Status og udviklingsperspektiver. Det var Holger Kallehauge, formand for Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, der stod for dette oplæg. Han fremførte, at dansk handicappolitik er præget af pragmatiske løsninger, hvilket ofte fører til det, Kallehauge kaldte, velvillig planløshed. Han påpegede, at vi gennem årene er kommet langt med de gode viljers politik, men at målet nu må være at kombinere det med nogle rettigheder, som forstærker effekten af det arbejde, der er igangsat.
Professor Jeremy Cooper fra Middlesex University skulle gøre status over og se udviklingsperspektiver i den europæiske handicappolitik. Jeremy Cooper koncentrerede sig især om de positive aspekter ved et europæisk samarbejde både i Europarådet, EU og Det Europæiske Handicapforum. Han fremlagde, hvordan både Europarådet og EU har flere forskellige redskaber til at fremme og sikre handicappedes rettigheder, fx Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og EU-direktivet om ligebehandling på arbejdsmarkedet.
Så var det tid til mere underholdning. Her var Karavana Band blevet suppleret med Dario Campeotto. Campeotte viste sig som en sand entertainer, der med sin bløde stemme lagde hele salen for sine fødder, og sammen med Karavana Band udgjorde det en stærk cocktail.
Før Palle Simonsen skulle lukke konferencen, var det socialminister Henriette Kjærs opgave at give en perspektivering af regeringens handicappolitiske vision. Hun understregede, at regeringens vision også er en mission. "Der skal med andre ord være handling bag ordene," sagde hun. Og når der handles, er det vigtigt at inddrage mennesker med handicap, for der skal tages udgangspunkt i den enkeltes ønsker og behov. "Det gælder om at få skabt rammer, der giver mulighed for, at alle samfundets borgere kan deltage i og bidrage til samfundet ud fra egne ressourcer og forudsætninger," anførte socialministeren. I den forbindelse spiller handicaporganisationerne også en vigtig rolle, fordi de er med til at påpege, hvor og hvordan tingene kan gøres bedre. Et budskab der faldt i god jord, og der blev nikket bifaldende rundt i salen.
Palle Simonsen rundede dagens konference af med at slå fast, at det, der skal stå i flammende neon i handicapårets aktiviteter, er tilgængelighed på alle områder og ligebehandling. Han understregede, at politikerne har et stort ansvar, men det har den enkelte borger også. Tingene skal ske i et fællesskab mellem beslutningstagere og borgere.
Dagen blev rundet af med en reception, hvor deltagerne havde mulighed for at fordøje dagens indtryk i fællesskab og lufte synspunkter på konferencens indlæg. Startskuddet havde lydt nu var Handicapår 2003 gået i gang for alvor.
Ved handicapårets afslutning er vi stadig et godt stykke fra målet om ligestilling mellem handicappede og ikke-handicappede i samfundet. Og regeringens handlingsplan er slet ikke ambitiøs nok til at ændre på det, mener formanden for Det Centrale Handicapråd, Palle Simonsen. Den enkelte borger må også tage sig sin del af ansvaret.
"Aktivitetsniveauet har været højt i løbet af handicapåret. Det er positivt. Der er sket en række forbedringer, og der er fyrtårne, som stikker op. Derfor må vi helt klart kvittere for alt det, der er sket og er ved at ske. Men det ændrer ikke ved, at regeringens handlingsplan er for svag og ikke ambitiøs nok. Vi er i dag stadig et godt stykke fra målet om ligestilling mellem handicappede og ikke-handicappede i samfundet." Det siger formand for DCH, Palle Simonsen, som med sit blik og sin stemme tydeligt fortæller, at han mener, det er for dårligt.
"De forbedringer, der er sket i handicapåret, er sket på enkeltområder der mangler sammenhæng i vores handicappolitik. Indtil vi får det, vil en handicappet altid blive mindet om sit handicap, fordi samfundet ikke er indrettet, så den handicappede kan fungere som en ligeværdig borger på alle samfundsmæssige områder," mener Palle Simonsen.
"Vi havde en række forventninger til handicapåret", siger han og fortsætter: "Blandet andet skulle vi skabe så meget aktivitet som muligt, og det mål, synes jeg, er blevet indfriet, når man tager de økonomiske rammer i betragtning. Eksempelvis har vi haft en trafikkonference på Fyn. Konferencen var væsentlig, fordi den involverede både handicappede og ikke-handicappede og var med til at skabe bedre forståelse blandt planlæggerne for handicappedes problemer."
"Et andet og meget vigtigt mål var at forbedre mødet mellem handicappede og ikke-handicappede det har desværre ikke været let. Buskaravanen, som kørte landet rundt i sommer, skabte en masse opmærksomhed, men det var svært at få folk til at møde op på pladserne og deltage i aktiviteterne. Det er desværre en lære, man må drage: Det er svært at fange den almindelige borgers interesse."
"Det er trist, fordi naturligvis er ligebehandling et anliggende for politikere og myndigheder, men det bliver aldrig rigtig en helhed, hvis den enkelte borger, den enkelte virksomhed og den enkelte institution ikke også er med. Man kan ikke nøjes med at lovgive sig ud af ligebehandling. Det er også hver enkelt borgers pligt at tage ansvar. Det er som om, folk siger, at det ikke er deres bord. Men en meget vigtig del af handicappolitikken er sektoransvaret, som betyder, at hvert enkelt område har et ansvar. Så hører det også med, at det gælder hver enkelt borger."
Desværre fungerer vi stadig sådan, som Socialforskningsinstituttet fandt frem til for et par år siden: "Overordnet synes vi alle, at der skal gøres noget for handicappede det er en slags barmhjertighedsgerning. Men når vi kommer ned på mikroplanet, hvor du bliver spurgt, om du vil arbejde sammen med en handicappet, vil sidde ved siden af en handicappet i et tog, eller hvad du vil sige til at få et handicappet medlem af familien, så begynder interessen at svigte," siger Palle Simonsen, og man er ikke i tvivl om, at han helst ville sige til os alle sammen, at nu skal vi tage os sammen.
"Det er trist og på sin vis uforklarligt, at vi ikke kan fange folks interesse, for vi kan alle risikere at blive handicappede i løbet af livet ved en ulykke eller sygdom. Der er næsten en halv million handicappede i Danmark naturligvis en broget flok men det skulle give anledning til at tro, at interessen for handicappede ville være større. Alligevel er der en berøringsangst."
"Jeg synes ikke, at ønsket om mødet mellem handicappede og ikke-handicappede, som var en vigtig del af formålet med handicapåret, har levet op til vores forhåbninger, men jeg tror alligevel, der er sået nogle frø. Naturligvis kan et enkelt handicapår ikke løse problemerne, men det er en god anledning til at tage fat på nogle initiativer og skabe opmærksomhed og det, synes jeg, er lykkedes."
Politisk har vi opnået en række store sejre i løbet af året, mener Palle Simonsen: "Det er fx et rigtig godt eksempel på ligestilling, at handicappede nu ikke længere både skal godkendes af uddannelsesinstitutionerne og af Revalideringen, når de søger optagelse på en højere uddannelsesanstalt."
Palle Simonsen mener også, det er væsentligt, at der er sat midler af til handicapboliger, at der er fremsat lovforslag om fysiske forbedringer til byggeri, og at vi har fået en forbedret ledsagerordning. "Det er dog bemærkelsesværdigt, at de fleste af tiltagene skal finansieres gennem den såkaldte satspulje. Til mig sender det et signal om, at området ikke er prioriteret højt nok til at komme på finansloven. Det er da lidt besynderligt!"
Palle Simonsen er også tilfreds med, at indholdet i regeringens handlingsplan for handicapområdet er i fuld gang med at blive realiseret. "Det ændrer dog ikke ved, at planen i sig selv var alt for svag, og at det er enkeltområder, der bliver taget fat i. Tiltagene viser, at der stadig er et behov for, at vi får en overskrift i dansk politik, der hedder ligebehandling. Der er ikke tilstrækkelig sammenhæng i handicappolitikken, og derfor bliver handicappedes problemer heller ikke løst forsvarligt," siger Palle Simonsen. Som eksempel nævner han trafikområdet, hvor vi får handicapegnede tog og busser, som er til at komme op i for fysisk handicappede. "Men hvad hjælper det, hvis tog og perron ikke passer sammen? Det løser heller ikke problemet med, hvordan den handicappede kommer frem til busstoppestedet. Vi har virkelig et brændende ønske om en sammenhængende transportpolitik og overordnet ikke mindst et ønske om, at princippet om sektoransvar bliver taget alvorligt. Kun sådan kan vi få gennemført princippet om ligebehandling."
I den forbindelse mener Palle Simonsen dog, at der er
bevægelse i gang i kommunerne i forbindelse med at få nedsat
handicapråd og de er væsentlige. "Med det meget
decentraliserede samfund vi har, skal mange opgaver jo løses
på det kommunale plan. Strukturreformen vil nok forsinke
udviklingen lidt, men med færre større kommuner er det
endnu vigtigere at få taget fat på problemer lokalt. Derfor
skal en tæt dialog mellem handicapråd og kommuner stå
højt på listen i de kommende år.
Handicapårets hjemmeside har fungeret som knudepunktet for information om aktiviteter i handicapåret. Hjemmesiden opstod i maj 2002, men var indtil starten af 2003 nærmest en tom skal, der primært indeholdt faktuelle oplysninger om formålet med året, hvem der arrangerede det, og hvordan man kunne søge økonomisk støtte til projekter. Da året for alvor gik i gang med åbningskonferencen den 5. februar 2003, begyndte hjemmesiden også at få mere indhold, og herfra er den året igennem blevet udbygget i takt med, at forskellige aktiviteter i handicapåret har fundet sted.
Således indeholder hjemmesiden veludbyggede undersider om åbningen af året, buskaravanen og handicapugen. Undersiderne har haft to funktioner i første omgang at præsentere de enkelte arrangementer, og derefter at dokumentere og beskrive hvad der foregik. På undersiden om buskaravanen kan man derfor se billeder og læse dagbøger fra karavanens besøg i de forskellige byer. På handicapugens side er der opsummerende artikler fra de fem konferencer samt en lang række indlæg i fuld længde fra de forskellige oplægsholdere. Hjemmesiden er også løbende blevet opdateret med nyheder om handicapåret.
Et centralt og vigtigt element i hjemmesiden er en kalender, der beskriver alle de aktiviteter og projekter, som blev afholdt på lokalt plan rundt omkring i Danmark i løbet af året. Kalenderen var selvkørende i den forstand, at arrangørerne af projekterne selv skulle tilmelde aktiviteter og arrangementer. Ved årets afslutning var der mere end 400 arrangementer i kalenderen. På de næste sider kan du læse mere om de lokale arrangementer.
Hjemmesiden har i løbet af handicapåret haft over 86.000 besøgene.
EU-Kommissionen har i forbindelse med Det Europæiske Handicapår 2003 stillet midler til rådighed for lokale arrangementer og projekter. Kravene til projekterne var, at de skulle fremme forståelsen for og opmærksomheden omkring de særlige forhold, mennesker med handicap lever under. Samtidig skulle projekterne ramme bredt og få budskabet ud til mennesker uden handicap.
Det var Nationalkomiteen for handicapåret, der forvaltede de danske projektmidler. Den valgte at give støtte til 32 projekter. I udvælgelsen af projekterne lagde Nationalkomiteen vægt på, at projekterne havde en solid lokal forankring og blik for lokale problemstillinger.
Projekterne har fundet sted løbende gennem året og
spredt over hele landet. Tre forskellige arrangører af lokale
projekter beskriver her de arrangementer, de fik støtte til.
Sådan stod der tirsdagen efter vores handicapdag i den lokale avis. Og sådan var det solen skinnede ned på vores arrangement også i overført betydning.
I forbindelse med handicapår havde Gladsaxe Kommune inviteret lokale handicaporganisationer til at lave et arrangement, der kunne sætte fokus på handicappedes forhold. Resultatet blev bl.a. en stort anlagt festdag på Gladsaxe Rådhusplads.
På festdagen brugte vi en stor græsplæne, der ligger i forbindelse med Gladsaxe Rådhus, og opførte her et stort aktivitetsområde. Idéen var, at publikum gennem leg skulle få et indblik i forskellige situationer, handicappede kommer ud for i deres dagligdag.
Vi havde derfor bl.a. lavet en "Tour de Handicapbane", hvor man skulle køre på blødt græs i en manuel kørestol og komme fra kørestol til et toilet uden at røre jorden. Med bind for øjnene, udstyret med blindestok og ved hjælp af en ledelinje, skulle man gå 25 meter og styre uden om forhindringer. Og med opbundet ben og krykker skulle man gå gennem en lille forhindringsbane.
Præcis klokken 10 stillede vores konferencier Poul Erik Andersson sig op på scenen og bød de fremmødte velkommen til Gladsaxe Handicapdag. Borgmesteren, der stod for den officielle åbning af dagen, talte derefter om vigtigheden af, at handicappede ikke blev gemt af vejen, og at der, som det kunne ses ude i boderne på pladsen, ikke skulle så meget til, før handicappede kunne leve et næsten normalt liv. Borgmesteren sagde også, at det var et fantastisk syn at stå og kigge på pladsen med de 19 telte og i alt 24 organisationers udstillinger og tænke over, at det var handicappede, der havde været de bærende ressourcer i planlægningen af festdagen.
Så var tiden inde til underholdning. Gladsaxe Pigegarde lagde
for, og Keld og Hilda fik hele pladsen til at synge med på deres
dansktopsange.
Suka - voksenundervisning for udviklingshæmmede lavede - en lille
Grease-revy og afsluttede deres optræden med en fornem folkedans.
Gladsaxes lokale brassband spillede op, og Parkinsonforeningen viste,
til stor jubel for publikum, hvordan skottedans var en del af deres
behandling for at holde sig mobile. TH-band fra
Thorshøjgård i Ishøj, der er en gruppe af unge med
psykiske problemer, spillede egne og kopinumre, og det var tydeligt, at
dette band havde deres "hardcore fans" med på pladsen.
Som afrunding på underholdningen kom The Genetic Outlaws, et band med to blinde, en dværg og en spastiker, og "de er ikke for tøsedrenge," som Poul Erik Andersson konstaterede, da han præsenterede dem. Det kunne hurtigt konstateres! Men de fik fat i publikum med deres små "rammende" bemærkninger og iørefaldende sange og tekster. Så nu gik pladsen amok.
Klokken 16.00 gik de mere end 60 frivillige, der havde været
den fysiske rygrad på dagen, i gang med at pakke sammen, mens
publikum tog hjem efter en dag med mange oplevelser.
Odense Handicapråd benyttede handicapåret til at sætte fokus på, hvor langt man er nået med at implementere Odense Kommunes handicappolitik. I samarbejde med Odense Kommunes Handicap- og Psykiatriafdeling blev der holdt en debataften for alle interesserede.
På debataftenen kom der ca. 65 personer. De blev fordelt nogenlunde ligeligt i fire grupper bestående af udviklingshæmmede og pårørende, fysisk handicappede og pårørende, medarbejdere med direkte brugerkontakt samt politikere, embedsmænd og lignende. Grupperne skulle sidde ved små caféborde og diskutere konkrete historier fra handicappedes hverdag, hvor der var opstået et problem, der ikke blev løst, eller hvor løsningen var dårlig. Efter diskussion i grupper blev en række historier bragt til fællesdiskussion, og der blev udvalgt to historier, der skulle arbejdes videre med.
Opgaven med at styre debatten var overladt til Dacapo Teatret, som ud over at være ordstyrere også præsenterede de diskuterede emner ved hjælp af teater.
Den første historie, der blev udvalgt til fællesdiskussion, var fra gruppen af fysisk handicappede. Den handlede om en spastiker i kørestol, som gerne ville besøge en ven. Han tog spontant med DSB, og det var ikke anmeldt 48 timer før afrejse. Den historie spillede Dacapo Teatret igennem flere gange, så aftenens deltagere fik indblik i flere situationer, både i toget og efterfølgende hos socialrådgiveren i forbindelse med en klagesag til DSB. Deltagerne fik også indblik i de tanker og følelser, som forskellige personer i historien havde. Der var vinkler for den handicappede (både i toget og hos socialrådgiveren), konduktøren, medpassagererne og socialrådgiveren.
Den anden historie, der skulle spilles, var fra gruppen af udviklingshæmmede og handlede om en ung mand med udviklingsforstyrrelser, der blev sendt frem og tilbage mellem flere kommunale kontorer for at få hjælp, og som ikke forstod alt, hvad socialrådgiverne sagde. Dermed havde han også behov for pårørende til at hjælpe sig, og endnu en vinkel på historien blev risikoen for, at den pårørende og socialrådgiveren taler hen over hovedet på den handicappede. I denne historie så man sagen fra både socialrådgivernes, den handicappedes og den pårørendes synsvinkel.
Kombinationen af debat og teater var meget velegnet til aftenens arrangement, da det gav deltagerne billeder på svære problematikker, og det blev dermed lettere at deltage i diskussionerne, samt lettere at huske efterfølgende. Samtidig spillede Dacapo Teatret scenerne flere gange, så man kunne eksperimentere med forskellige handlemuligheder og kunne se situationerne fra flere vinkler. Der blev afvejet for og imod forskellige synsvinkler, men væsentligst af alt skabte det en forståelse for andres holdninger. Det hele foregik i dialog med alle tilstedeværende deltagere, som kunne påvirke scenerne, hvis de ikke var realistiske, eller hvis de burde udbygges.
Den samlede konklusion på arrangementet er, at det var en
spændende aften, som gav indblik i forskellige synsvinkler. Dacapo
Teatret var gode til at sikre, at de handicappede kom til orde, og det
var tydeligt, at der er mange fælles problemstillinger, uanset
hvilket handicap man har. Samtidig fik Odense Handicapråd en
række input til arbejdet med at sikre, at Odense Kommunes
handicappolitik bliver implementeret.
I anledning af Det Europæiske Handicapår 2003 har
Viborg Amt taget initiativ til udstillingen HANDICAP normalt eller
specielt?
Udstillingen, som er en vandreudstilling, sætter gennem tekst og foto fokus på handicappede børns, unges og voksnes vilkår og muligheder i Danmark. De mange sigende fotos er taget på skoler, institutioner, botilbud mv. i Viborg Amt og hos samarbejdspartnerne. Temaerne er barndommen, skoletiden, ungdomstiden, voksenlivet og alderdommen. Det er de gode eksempler og den gode historie, der er i fokus - og som kan tjene til debat og eftertanke.
Udstillingen er produceret i samarbejde med Frederiksborg Amt, Sønderjyllands Amt og Nordborg Kommune, og udstillingen har fået økonomisk støtte fra forskellige bidragsydere. Institutioner, skoler, tilbud, brugerorganisationer m.m. i Viborg Amt og samarbejdspartnerne har i tilknytning til udstillingsperioden bidraget med lokale aktiviteter som fx åbent hus, videovisning og forskellige former for optræden.
I tilknytning til udstillingen er der udarbejdet et katalog, som samtidig er tænkt anvendt som undervisningsmateriale til tema- og projektarbejde i skolen fra 6. klasse og opefter.
Startskuddet lød i Viborg Amt ved en åbningsreception den 9. september på Skive Bibliotek. Herefter skulle udstillingen til Viborg og Thisted biblioteker og så til Sønderjyllandshallen og Frederiksborg Amt, hvor den skulle åbne i december.
Ved åbningsreceptionen på Skive Bibliotek var mange samarbejdspartnere mødt frem. Alex Lind, formand for U&K udvalget Viborg Amt, Thorben Koed Thomsen, formand for DSI Viborg Amt og Leif Andersen, LEV Viborg Amtskreds talte.
Alex Lind fremhævede i sin tale samarbejdet med amterne og Nordborg Kommune: "Måske skulle vi slå os sammen," sagde Alex Lind med et smil på læben og fortsatte, "udstillingen er med til at synliggøre handicapområdet. Det er der et stort behov for i disse besparelsestider. Jeg konstaterer med glæde, at udstillingen har skabt stor opmærksomhed hos pressen." Thorben Koed Thomsen takkede for initiativet og samarbejdet: "Vi er i DSI meget glade for initiativet og for samarbejdet. Udstillingen viser handicapområdet i helikopterperspektiv, den signalerer fællesskab. Den taler om holdninger og menneskelighed." Leif Andersen talte på Landsforeningens LEV's vegne: "Vi er i LEV glade for at have været med i samarbejdet omkring produktionen af udstillingen og synes, det er blevet et flot resultat."
Så kunne man gå rundt og se udstillingen og nyde et traktement, som køkkenet på Blåkærgård Kursuscenter havde sørget for.
Da gruppen bag udstillingen i december 2003 evaluerede projektet, var der bred enighed om, at udstillingen havde været en succes. Det brede samarbejde på tværs af amt, kommune og brugerorganisationer og de mange tilknyttede aktiviteter, herunder undervisningsmaterialet, har betydet, at udstillingens budskab er nået vidt omkring. Udstillingen er kendt af mange, og har skabt debat og givet stof til eftertanke. Sidst men ikke mindst er der rørt ved holdninger og skabt interesse for at arbejde videre med udstillingens temaer.
Med dette spørgsmål som udgangspunkt var fem nordiske ministre og omkring 200 deltagere samlet til konference i København den 25. april. Noget entydigt svar genererede konferencen ikke, men ved dagens afslutning stod det klart, at de nordiske lande har en fælles grundholdning og et fundament, som kan bruges til at få indflydelse på den europæiske og internationale handicappolitik.
Ministrene var i deres indlæg på konferencen meget enige om, at der er et stort gab mellem de mål, regeringerne har sat sig, og den virkelighed mennesker med handicap må leve med. I både Norge og Sverige er der lavet store udredninger om handicappolitikken. Det er med til at synliggøre, hvor problemerne og manglerne især er og kan bruges som instrument til at få handicappolitikken til at bevæge sig systematisk i den rigtige retning mod ligestilling og et inkluderende samfund. For ofte er hindringerne menneskeskabte og opstår, fordi handicappolitikken ikke er integreret i alle beslutninger. Resultatet er, at tilgængelighed både til bygninger, til kulturarrangementer og til it halter voldsomt bagefter. Alle ministre lagde da også vægt på, at tilgængelighed er en af de vigtigste prioriteringer i de kommende år.
Blandt ministre og deltagere fra ministerier og organisationer var der også enighed om, at princippet om sektoransvar er godt. Hver enkelt myndighed får dermed ansvar for, at handicappede får ligebehandling. "Men sektoransvar er måske blevet den bedste undskyldning for ikke at gøre noget," sagde Finn Petrén, direktør for Nordiska samarbetsorganet för handikappfrågor (NSH) og Nordisk Handikappolitiska Rådet, i sit indlæg. Og Mogens Wiederholt, centerleder i Center for Ligebehandling af Handicappede, spurgte, om man kunne forestille sig, at der blev udarbejdet sektorhandlingsplaner som et instrument til, at de enkelte sektorer rent faktisk tog det ansvar, de skulle.
Lovgivning om antidiskrimination eller rettigheder som i fx USA er blevet et mere og mere påtrængende krav i diskussionerne om, hvordan handicappolitikken skal se ud i fremtiden. Men på et så stort og vigtigt punkt ligger de nordiske lande et godt stykke fra hinanden.
Den danske socialminister Henriette Kjær ser en lovgivning på området som en falliterklæring. I Norge er et udvalg ved at vurdere forslaget, og socialminister Ingjerd Schou ved derfor endnu ikke, om de beslutter sig for en egentlig lovgivning på området. Berit Andnor er ret sikker på, at Sverige vil få en udvidet lov. Páll Petursson mener ikke, der er diskrimination i Island, og Liisa Hyssälä udtrykker, at det ikke burde være nødvendigt med en antidiskriminationslovgivning, fordi det allerede står i grundloven, at alle skal være lige.
LÆS MERE: Der er udgivet en
afrapporteringsavis fra konferencen. Her kan man læse indlæg
fra ministrene og øvrige oplægsholdere samt kommentarer fra
forskellige deltagere. Avisen indeholder også interview med de fem
ministre. Avisen fås hos Center for Ligebehandling af Handicappede
(tlf.: 3311 1044) eller i elektronisk udgave på www.clh.dk.
Socialminister Henriette Kjær Danmark: Transportområdet jeg synes fx, det er flovt og pinligt, at det næsten er umuligt for en fysisk handicappet at komme med en bybus i Danmark sammenlignet med i fx USA og Portugal, hvor der er lift i alle busser, så der har vi virkelig et stort efterslæb. Mange gymnasier er heller ikke tilgængelige, og selvfølgelig burde fysisk handicappede kunne færdes på lige fod med alle andre på skoler og gymnasier. Det er ikke godt nok nu.
Barn- og familieminister Berit Andor Sverige: Vi er ikke nået tilstrækkelig langt.
Socialminister Ingjerd Schou Norge: Tilgængelighed det er for dårligt.
Socialminister Páll Petursson Island: På boligområdet skal vi blive bedre. Men vi er i gang med et tiltag, som skal skaffe alle, som kan, mulighed for at bo alene i lejlighed. Eller et bofællesskab, hvis de er for handicappede. Det skal vi klare på de næste tre-fire år. Og så har vi masser af ældre bygninger, som ikke er tilgængelige, men det koster jo penge.
Omsorgsminister Liisa Hyssälä Finland: Vi har i cirka ti år haft meget høj arbejdsløshed og har ikke kunnet satse så meget på handicapområdet, som vi kunne ønske. Derfor er vi bagud sammenlignet med fx Sverige. Socialsektoren er meget ofte den første, som mærker det, når staten mangler penge. Men vores nye regeringsprogram skulle give gode muligheder, fx for at få flere handicappede i arbejde.
Det største enkeltarrangement i handicapåret var buskaravanen, der kørte gennem Danmark fra den 2.-18. juni. Karavanen startede i Aalborg og indtog derefter 14 større byer i Danmark med en fin og meget velbesøgt afslutning på Rådhuspladsen i København.
Turen gennem landet var begivenhedsrig og fuld af gode og sjove oplevelser. Handicapårets nationalkomite vil hermed gerne takke alle de, som deltog og bidrog til, at karavanen blev en succes.
Formålet med buskaravanen var at skabe opmærksomhed omkring de problemstillinger, der knytter sig til det at have et handicap. Ideen var at give den ikke-handicappede del af befolkningen et lille indblik i, hvad det vil sige at leve med et handicap.
Alle kan indse det problematiske i at krydse en fodgængerovergang som blind, men livets barske realiteter går først rigtig op for seende, når de selv står med bind for øjnene. Det var oplevelser som denne og andre, karavanen turnerede rundt i landet med.
Når karavanen slog bremserne i på byens torve og åbnede for aktiviteterne, kunne man bl.a. prøve et handicap, se opvisning i handicapidræt, se teater, høre livemusik samt regionalpolitikernes såvel som handicappolitikkernes visioner på handicapområdet.
I otte af de 14 byer besøgte buskaravanen en skole om formiddagen med et nærgående show/teaterstykke. Efter showet kunne eleverne stille spørgsmål og få afprøvet nogle af de forestillinger, de har om mennesker med handicap. Spørgelysten var stor og øjnene ligeså. Skolearrangementerne var en stor succes.
Besøgstallet svingede meget fra by til by afhængig af vejre og karavanens placering i byen. Men karavanen var fra begyndelsen en mediebegivenhed for både tv, radio og aviser, hvilket også var med til at udbrede kendskabet til og skabe opmærksomhed omkring de vilkår, mennesker med handicap lever under.
Det var derfor en alt i alt meget tilfreds formand for
handicapårets nationalkomite, Palle Simonsen, der kunne se tilbage
på 14 begivenhedsrige og hektiske karavanedage, da buskaravanens
deltagere sluttede af med velfortjente pandekager på
Københavns Rådhus den 18. juni 2003.
Handicapår 2003-bussen
Den officielle Handicapår 2003-bus var en udstilling af en
tilgængelig bus og fungerede som blikfang på pladsen. De
besøgende kunne komme ind i bussen og se den an, og bussens
chauffør Finn, stod til rådighed med informationer om
bussen og dens indretning. Bus og chauffør var sponsoreret af
Connex og Volvo.
Huset Venture
Huset Venture fulgte med i karavanen med en bus, der var indrettet med
arbejdspladser for mennesker med handicap. Tanken med Ventures
deltagelse i karavanen var at vise, at det kan lade sig gøre at
integrere mennesker med handicap på arbejdsmarkedet.
Skolebesøg
I otte ud af de byer, karavanen besøgte, tog tre af karavanens
deltagere ud til en skole for at optræde for skolens elever. Deres
show handlede om, hvad det vil sige for tre ganske almindelige fyre at
leve med et handicap. Efterfølgende fik eleverne mulighed for at
stille spørgsmål til de tre, og spørgelysten var
ofte stor.
Prøv et handicap
Den helt store succes på karavanen var "Prøv et handicap"
arrangeret af DSI-ungdom. Her kunne publikum bl.a. prøve
kørestolsræs i såvel elektrisk som manuel
kørestol, en computer med talesyntese, at lære tegnsprog,
at komme på tur med stok og bind for øjnene eller med
svagtsynsbriller, og en seng med elektronisk sengelift. Aktiviteterne
viste, hvordan det er at skulle støtte sig til hjælpemidler
for at kunne klare sig i selv de mest dagligdags situationer.
Blinde tandemcyklister
Landevejens sande helte var en gruppe blinde tandemcyklister, som
tilbagelagde samme rute som karavanen.Tandemkaravanen var et samarbejde
mellem Dansk Handicap Idræts-Forbund og Dansk Blindesamfund.
Tandemkaravanen skulle promovere tandemcyklingen og bandt samtidig
torvemøderne sammen og skabte et flot skue, når den ankom
til torvet.
DSI-Tilgængelighedsgalleri
De Samvirkende Invalideorganisationers amtsafdelinger deltog på
pladserne med deres tilgængelighedsgalleri. Galleriet rummede en
fotoudstilling med gode og dårlige eksempler på fysisk
tilgængelighed i regionerne.
Idrætsaktiviteter
Ved buskaravanens tilrettelæggelse blev der etableret et
tæt samarbejde med Dansk Handicap Idræts-Forbunds og
Handicapidrættens Videnscenter. Her blev det aftalt, at
handicapidræt skulle være en meget synlig del af karavanen.
Derfor skulle der hver dag være forskellige former for
idrætsaktiviteter. Der var tale om opvisningsaktiviteter
såvel som muligheden for, at publikum kunne deltage. Der var alt
lige fra boccia, tæppecurling og folkedans til el-hockey og
kørestolsrugby.
Visionstaler
En tilbagevendende begivenhed på karavanen var visionstalerne.
Den regionale DSI-formand samt en repræsentant fra amtet holdt en
kort tale med deres bud på de handicappolitiske udfordringer i
regionen. I forlængelse af talerne fik amtet overrakt en check
på 10.000 kr. Med checken fulgte opdraget at etablere et
samarbejde mellem amtet og DSI, så der kunne skabes noget af
blivende karakter til gavn for regionens handicappede.
På turen rundt i landet med buskaravanen skrev handicapårets koordinator, Ulrik Kampmann og studentermedhjælper Anders Nørgaard, hver dag beretninger om, hvad dagen havde bragt af gode, dårlige, sjove, uheldige og forunderlige oplevelser. Dagbogen blev lagt ud på handicapårets hjemmeside og dokumenteret med billeder, så alle havde mulighed for at følge karavanens færd gennem det danske land. Her ses uddrag fra dagbogen.
Aalborg den 2. juni
Dagen i dag er den første i handicapårets karavane,
hvorfor alt er nyt og uprøvet for alle deltagere på
karavanen. Dagen begyndte tidligt klokken halvsyv med at få
påført streamers på karavanebussen. De gamle
streamers var røget af i vask. Efter en vellykket operation var
bussen så god som ny. Hvad den rettelig også er.
Viborg den 4. juni
Humøret er højt, en god dag er veloverstået, og
solen har skinnet. Dagen begyndte med et besøg på
Søndre Skole, hvor Torben, Søren og Mikkel opførte
deres show for ca. 60 elever fra skolens 6. og 7. klasses-elever. Endnu
en gang var skolebesøget en stor succes. Alt klappede som det
skulle, og stemningen var rigtig god.
Ringkøbing den 5. juni
Mogens Wiederholt fra Det Centrale Handicapråd bød
velkommen og overlod derefter scenen til dagens vel nok største
trækplaster, nemlig dansktop-veteranerne fra Bjørn og Okay.
Bandets repertoire bød på melodier fra fire årtier,
og det var særdeles populært blandt de fremmødte. Der
var en særlig hård kerne af Bjørn og Okay fans, der
udviste meget stor entusiasme.
Esbjerg den 6. juni
Efter velkomsten var dagens første indslag folkedans af
udviklingshæmmede. Det var et flot skue at se 20 dansere folde sig
ud på torvets brosten. Akkompagneret af en harmonika udfoldede
danserne sig i fem flotte danse.
Aabenraa den 7. juni
Dagens lokalt arrangerede aktiviteter bød på boccia,
kørestolsdans og tandemcykling. Hvad sidst nævnte aktivitet
angår, kunne man prøve en lille køretur og samtidig
vise solidaritet med den hårdt arbejdende tandemkaravane.
Vejle den 10. juni
Dagens program blev vanen tro rundet af med tandemkaravanens ankomst,
som havde haft en besværlig tur med mange defekter. Den
første del af turen var plaget af flere punkteringer, men da de
ankom, var det som altid et imponerende skue.
Roskilde den 14. juni
Amtsborgmester og formand for Amtsrådsforeningen Kristen
Ebbensgaard havde brugt hele natten til at lave forlig med regeringen om
den fremtidige økonomi i amterne. Den obligatoriske visionstale
blev leveret og bagefter vovede amtsborgmesteren pelsen og tog en tur
med Helge fra DSI-U ud på en tur med blindestok og bind for
øjnene.
Hillerød den 16. juni
Dagen i dag vil være den, vi fortæller historier om,
når vi tænker tilbage på karavanen. Indgangen til
Fisketorvet skrånede fra vejen ned mod pladsen. Denne
hældning var for stejl til, at busser kunne komme ned af den, de
ville hænge fast på midten eller kradse bunden af busserne
op. Dette var den eneste indgang til pladsen Til sidst fik vi fat i en
lokal entreprenør og fik ham til at hælde to ton grus ud
over hældningen og køre det fast det virkede busserne kom
ned med bunden i behold.
København den 18. juni
Der var en helt særlig intensitet omkring dette sidste
arrangement på Rådhuspladsen familie og venner var på
pladsen samt en del journalister. For at arrangementet på
Rådhuspladsen skulle blive noget helt specielt, havde vi hyret
Slappendales til en omgang strip. Det viste sig, at Slappendales valgte
at gøre dette til deres sidste show. Vi skulle
selvfølgelig også have tandemkaravanen i mål.
Næsten 1.200 km har landevejens sande helte tilbagelagt en stor
præstation!
Læs hele dagbogen på www.handicapaar.dk
Et fast element i buskaravanens program var visionstaler fra en repræsentant fra amtet og fra den regionale DSI-formand. De skulle fortælle om deres handicappolitiske visioner for den pågældende region. Derefter fulgte overrækkelsen af checken på 10.000 kroner. Frem for at bringe et udskrift af en hel tale har vi valgt at citere flere af talernes kloge ord.
"Handicappede er arbejdere, forbrugere, skatteydere, politikere, studerende, naboer, familie og venner. Men handicappede behandles ikke altid som sådan." Søren Grothe Petersen, næstformand Social- og Psykiatriudvalget Storstrøms Amt.
"Da jeg startede med at være aktiv i handicaporganisationerne for ca. 25 år siden, spillede tilgængelighed også en stor rolle i de diskussioner, vi havde. Desværre er det ligeså aktuelt at snakke tilgængelighed nu som dengang." John Sørensen, DSI Vejle Amt.
"Vejen er ikke uden forhindringer. Der skal prioriteres af de til rådighed værende ressourcer, og her er der begrænsninger, som gør, at vi ikke altid kan opfylde vores hensigter i det tempo, vi gerne ville og som kunne være ønskeligt. Væsentligst er det imidlertid, at vi kender den vej, vi gerne vil gå." Jan Boye, amtsborgmester i Fyns Amt.
"Men det skal ikke skjules, at de egentlige handicappolitiske fremskridt ikke sker gennem dårlig samvittighed og røde øre, men i dialog og gennem målrettet samarbejde mellem netop brugere, embedsmænd og politikere." Rie Christiansen, DSI Roskilde Amt.
"Jeg vil slutte her med et håb om, at dialogen mellem handicappede og ikke-handicappede fortsætter langt ud over 2003." Anne-Lise Steen, formand for DSI i Frederiksborg Amt.
"I et demokratisk samfund har alle mennesker lige mulighed for at fremføre ideer og synspunkter. Hvis personer med handicap forhindres i at gøre sig gældende på linje med andre borgere, så er demokratiet ufuldstændigt." Grethe Jensen, DSI Vestsjællands Amt.
"Alligevel må vi erkende, at der er et stort behov for at sætte fokus på, hvordan vi indretter vores samfund, så ingen, eller så få som muligt, holdes udenfor, ingen behandles uværdigt, og alle får så rig mulighed for at udfolde deres liv som muligt." Knud Munk Nielsen, amtsborgmester i Ringkjøbing Amt.
"Amtsrådet har for nylig vedtaget et sæt handicappolitiske hensigtserklæringer. Disse er, som sådan noget plejer at være, meget generelle, men vi tror på politikernes intentioner og på, at deres hensigter er at styre udviklingen bedst muligt _ også for handicappede under de givne økonomiske muligheder. Men kald en spade for en spade og nedskæringer for nedskæringer. Det andet kommer tilbage som en boomerang." Søren Grotum, DSI Københavns Amt.
"Virkelige forandringer kan kun gennemføres, hvis hele befolkningen står bag. Det kræver holdningsændringer hos alle, hvis funktionsnedsættelser ikke skal være tyngende handicap." Otto Herskind Jørgensen, amtsborgmester i Vejle Amt.
Stiarealer, udsigtstårn, kursus for viceværter, køb af maleri og en uges projekt hvor handicappede tilbød deres arbejdskraft. Det er bare nogle af de ting, amterne i samarbejde med de lokale afdelinger af DSI har brugt de 10.000 kr. på, som de hver især har fået i anledning af handicapåret.
Buskaravanen, som i sommer kørte rundt i store dele af
Danmark, var bl.a. lastet med checks – en til hver af amterne og en til
Københavns Kommune på hver 10.000 kr. Med checken fulgte en
opfordring til at bruge pengene til noget, der har symbolsk eller
konkret betydning for mennesker med handicap i regionen, og sådan
at flest muligt får glæde af det etablerede. Pengene var
sponsoreret af BG-fonden.
Hovederne har været lagt grundigt i blød og har fostret
mange kreative tanker og drømme. Kun i nogle få amter er
det endnu ikke helt besluttet, hvad pengene skal bruges til. Mange af
amterne har brugt checken som udgangspunkt og har dertil fået
store beløb oveni fra fonde og puljer.
I Vestsjællands Amt ligefrem boblede de af begejstring, og den
lokale DSI-formand var da også behørigt imponeret, da amtet
kunne overrække hende en check på 63.387,30 kr. Så
mange var pengene nemlig blevet til.
Amtet lavede et projekt med temaet „Handicappede hjælper
ikke-handicappede – sammen hjælper vi handicappede i Uganda.“
Pengene ynglede gennem Projekt Ugeværk, hvor handicappede fra
amtets institutioner tilbød deres arbejdskraft til virksomheder
og private en uge i oktober. Cirka 700 handicappede vaskede biler,
pudsede vinduer og vaskede endda hår hos en frisør.
På Amtsgården kom et band af handicappede ud og spillede til
morgensang, mens de lod hatten gå rundt og samlede 1300 kr. ind
til projektet. Projektet var en stor succes, som betød, at de
10.000 kr. blev mere end seksdoblet og ikke mindst, at handicappede og ikke-handicappede mødtes. Samtidig var det en god mulighed for at vise erhvervslivet, at det altså ikke er så farligt at få handicappede ud i virksomheden. Og det er netop amtets mål, at handicappede i så stor udstrækning som muligt skal ud på det almindelige arbejdsmarked i stedet for at arbejde på beskyttede værksteder. Da Projekt Ugeværk var slut, kunne DSI videregive beløbet til deres kontor i Uganda.
I Københavns Kommune er pengene blevet brugt til et meget stort maleri af Birgit Neja Jensen, som er udviklingshæmmet og i mange år har været elev på Kunstskolen i København.
Billedet, som er malet i stærke farver, skal hænge på Københavns Rådhus, hvor det skal minde Borgerrepræ-sentationen om handicappede medborgere i kommunen.
Mange af projekterne rundt omkring i landet drejer sig i virkeligheden om at give handicappede mulighed for at være med - om tilgængelighed både inden for og ikke mindst ude i naturen.
Århus Amt og DSI fik næsten femdoblet beløbet og brugte pengene til at udvikle et værktøj, så de kunne undersøge, om seks aktivitetscentre og aftenskoler med mange handicappede brugere virkelig er til at komme ind i og rundt på for gangbesværede/kørestolsbrugere, synshandicappede og hørehæmmede. Det viste sig, at toiletforholdene, p-plads og skiltning nogle steder skal forbedres, men at der ikke var behov for meget dramatiske ændringer lige på det her område. I amtet var de dog klar over, at tilgængeligheden måske ikke var lige så god på andre områder. Pengene er også gået til, at Dansk Center for Tilgængelighed har udarbejdet et endagskursus, hvor 15 relevante personer fx viceværter på institutioner, byggesagsbehandlere var inviteret. Håbet er, at nøglepersoner i fremtiden bliver bevidste om, hvor vigtigt det er, at man tænker tilgængelighed ind i byggeriet.
En del amter har lagt pengene ude i naturen. Alle med den begrundelse at alle skal have mulighed for at tage del i frilufts- og fritidsaktiviteter og komme rundt i naturen. Pengene er blevet brugt både til at forbedre stier og udsigtstårne og til en handicapriderampe, hvor gangbesværede og kørestolsbrugere kan blive løftet op på hesten. Også en side-by-sidecykel og aktiviteter som en idrætsdag er det blevet til.
Enkelte har valgt at fokusere på uddannelse og viden ved at
bruge pengene til at udvikle undervisningsmateriale til gymnasier og
it-kurser for fysisk handicappede. Og et amt vil arrangere en konference
for samtlige kommuner i amtet for at drøfte og siden nedskrive en
decideret handicappolitik. Det er der nemlig kun én af kommunerne
i området, der har.
Nordjyllands Amt
Forbedring af stiareal i en park i Aalborg midtby. Nu er det kun
ujævne grusstier, der fører derind, og de er meget
ufremkommelige for kørestolsbrugere. I løbet af 2004
skulle der gerne være kommet en ny belægning, så
kørestolsbrugerne også kan have glæde af parken.
Århus Amt
Værktøj til at gennemgå og nøje vurdere
institutioner ud fra et tilgængelighedssynspunkt i forhold til
gangbesværede/kørestolsbrugere, synshandicappede og
hørehæmmede samt et endagskursus for viceværter og
byggesagsbehandlere om tilgængelighed.
Viborg Amt
Ønsker at lave et stort it-projekt for lidt ældre fysisk
handicappede. Vil udvikle speciel uddannelse, som gør gruppen
fortrolige med it. Mange af dem sidder nemlig meget isoleret og kunne
have stor glæde af fx e-mail og internet.
Københavns Amt
Ønsker at udvikle undervisningsmateriale til gymnasier o.l., som
illustrerer handicappedes hverdag, men mangler endnu ekstra midler.
Ribe Amt
Ønsker at bygge udsigts- og fugletårn, som er
tilgængeligt for bl.a. kørestolsbrugere. Amtet håber,
at kunne få sat gang i byggeriet af tårnet i fuglereservatet
midt i 2004, men afventer stadig svar på en ansøgning hos
Friluftsrådet.
Sønderjyllands Amt
Side-by-sidecykel til deling mellem de største institutioner og
konstruktion af riderampe, så det bliver lettere for handicappede
at komme op på en hest.
Vejle Amt
Flere ideer er til diskussion, men endnu er ingen vedtaget.
Fyns Amt
Forslag om handicaptoiletter i naturområde eller ny legeaktivitet
for handicappede.
Storstrøms Amt
Vil sammen med DSI arrangere konference for samtlige kommuner i amtet
for at drøfte og siden nedskrive en decideret handicappolitik.
Vestsjællands Amt
Projekt med temaet "Handicappede hjælper ikke-handicappede sammen
hjælper vi handicappede i Uganda."
Roskilde Amt
Vil købe kunst for at udsmykke et udvalg af amtets institutioner
til glæde for brugerne.
Frederiksborg Amt
Har bl.a. arrangeret handicapidrætsdag og udstillinger med
plakater og foldere. Amtet håber også at kunne blive enige
med DSI om at lave en hjemmeside med alle informationer om aktiviteter
for handicappede i amtet.
Bornholms Regionskommune
Uddeler tilgængelighedspris i forbindelse med handicapårets
afslutning.
Ringkøbing Amt
Handicapgynge vil blive opstillet i naturcenter, som i forvejen er
indrettet med aktivitetsmuligheder for handicappede.
Københavns Kommune
Maleri malet af udviklingshæmmet. Skal hænge på
rådhuset.
For at skabe opmærksomhed omkring Det Europæiske
Handicapår 2003, kørte en kampagnevogn rundt i alle
EU-landene. Den startede i januar i Grækenland og sluttede i
Italien i december. Hvad der skulle ske, når vognen besøgte
et land, bestemte de nationale handicaporganisationer selv. Anders
Reitov, kampagnekoordinator i DSI, skriver her om vognens besøg i
Danmark.
Handicapårets europæiske kampagnevogn kørte med Grøn Koncert rundt i juli. Publikum blev malet i regnbuens farver og fik masseret deres ømme muskler. De gik derfra med et stort smil, ud i den danske sommer, hvor musikken rockede.
Hvor der findes glæde, er vejen åben. Nogenlunde sådan vil jeg beskrive den stemning, som gennemstrømmede Den Europæiske Kampagnevogn, da den deltog på Grøn Koncert. Oplægget til turen var, at der skulle være mere end verbal kontakt mellem ikke-handicappede og handicappede mennesker. Folk skulle gå fra kampagnevognen med en følelse, der sad fast i deres krop. De skulle udfordres, ikke spises af med tørre slogans og kampfattige, politiske budskaber, som ingen alligevel gider forholde sig til når solen skinner, og øllet flyder.
Kampagnevognens stab satsede på nærkontakt som hovedingrediens i kampagnevognens aktivitetsland. Og det var heldigvis en satsning, som viste sig at holde. To kreative spastikere, der var villige til at male på folks kroppe. En blind fysioterapeut, der kunne sit kram. Fede præmier, der gav folk lyst til at folde deres inderste vers ud, og gratis solcreme til hvide kroppe. Det var de simple elementer, der skabte et lille stykke historie.
Det var en fornøjelse at se folk smide fordomme og hæmninger og kaste sig ud i en farvestrålende bodypaint eller en massage. Tilsvarende var det herligt at se publikum lade deres kreative kræfter råde og forsøge sig som ordsmede i en konkurrence om slogans om mennesker med handicap.
Tilbage stod det forundrede crew, hvis frygt for fiasko og hånende grin blev gjort til skamme af folks eventyrlyst og udfordring af egne grænser. Det kræver altså en smule mod at smide overtøjet og lade sig male af en spastisk kvinde med pandepind foran en flok mennesker med store, opspilede øjne.
Kampagnevognen rockede gennem det danske land, og som tiden gik, voksede følelsen af nærvær og en gedigen succes. En succes, som måske en dag kan gentages, hvis man tør.
Det var en udfordring at være placeret som galionsfigur for handicapbevægelsen i Danmark på Grøn Koncert. Men vi viste, at vi kan være med, hvor det sker, og endda være toneangivende for et lille udsnit af den danske befolkning, der, når det kommer til stykket, alligevel ikke er bange for at lade sig berøre af et menneske med handicap.
- opmærksomhed og information om handicapåret
En vigtig del af handicapåret var at skabe opmærksomhed og gøre det klart for flest muligt danskere, at i 2003 var handicap på dagsordnen. En stor opgave var derfor at udbrede kendskabet til handicapåret ikke så meget for handicapårets skyld, men mere for at benytte de mange aktiviteter i forbindelse med året til at sætte ekstra fokus på handicappede.
Den 6. maj blev der optaget en 40 sekunders kampagnefilm på Valby station. Kampagnefilmen blev vist i ca. tre uger i juni i TV2's reklameblok og over en periode på flere måneder i OBS-udsendelserne på Danmarks Radio. Filmen blev desuden vist et par dage igen i december på TV2 og TV3. Hovedbudskabet i filmen er, at det er omgivelserne, der skaber barrierer for handicappede barrierer der både kan være fysiske i form af høje kantsten og stejle trapper, men også holdningsmæssige. TV er et særdeles stærkt medie til at skabe opmærksomhed og få budskaber ud til mange mennesker. Det er naturligvis vanskeligt at måle, i hvor høj grad kampagnefilmens budskab er trængt ind og har flyttet holdninger hos folk, men der er ingen tvivl om, at kendskabet til handicapåret blev kraftigt forøget på grund af filmen. Kampagnefilmen kan ses på www.handicapaar.dk eller på den vedlagte dvd, der findes bagerst i dette hæfte.
Der er i løbet af handicapåret blevet produceret to cd'er med en række indslag om handicapåret, dansk handicappolitik og livet som handicappet i Danmark. Cd'erne er blevet udsendt til lokalradioer landet over, og indslagene er beregnet til at blive brugt som kortere radioindslag, der kan høres enkeltvis eller i forlængelse af hinanden. Med cd'erne fulgte forslag til, hvordan lokalradioerne kunne introducere indslagene, og hvordan indslagene kunne bruges i en lokal sammenhæng, fx som en introduktion til buskaravanens besøg eller som optakt til en lokal diskussion af handicappolitik i de enkelte kommuner. Radioindslagene på de to cd'er blev produceret af HolmensKanal, og de kan høres på www.handicapaar.dk.
I 2003 blev der produceret tre dokumentarfilm om unge med handicap. Filmene blev produceret af Køster Film til TV2 med støtte fra Socialministeriet. De tre film, som alle hedder "Sådan er jeg altså!", blev vist på TV2 i påsken og genudsendt i sommeren 2003. Handicapårets nationalkomite har støttet udbredelsen af filmene ved at finansiere kopiering og udsendelse til samtlige Amtscentre for Undervisning og skolebibliotekskonsulenter. Det er håbet, at de tre udsendelser vil være til inspiration og kan indgå i undervisningsforløb om mennesker med handicap.
Filmene beskriver på en nærværende og troværdig måde tre typiske, og dermed forskellige unge, der lever med hver deres handicap. Det er tre beskrivelser af, hvordan dagligdagen hænger sammen, hvordan livet bliver besværliggjort af at have et handicap. Samtidig er det beskrivelser af tre unge mennesker med en evne til at se på sig selv udefra og reflektere over de vanskeligheder, der er ved at leve med et handicap. Filmene kan ses på den vedlagte dvd, der findes bagerst i dette hæfte.
For Line er alt temmelig uskarpt. I hvert fald på det ene øje, på det andet er det helt mørkt. Line er nemlig synshandicappet. Hun er også 14 år og teenager, og den cocktail kan godt være noget af en mundfuld. Alligevel kæmper Line med sit handicap, for at det ikke skal begrænse hende i de ting, hun vil. Blandt andet går hun til selvforsvar og tegning, og så er hun nok noget af det sejeste til at spille Battle Field og Tekken 2 på computeren.
At være teenager og handicappet er ingen dans på roser, det skriver Sigrid på 14 år gerne under på. Sigrid er spastisk lammet og er bundet til sin rollator, for uden den kommer hun ingen vegne. Og det er svært, når de andre piger elsker at gå ud og shoppe på Strøget, eller løber ud i skolegården for at sladre, for inden Sigrid er nået fra stolen til rollatoren, så er frikvarteret over.
Emil er 14 år og bidt af en gal håndbold. Han er målmand og elsker suset, spændingen og de stressende kampe. Det gør hans krop bare ikke. Emil er nemlig epileptiker, og hver gang han presser sig selv for hårdt, ikke får sin søvn eller ikke spiser sin medicin, så får han et epileptisk anfald.
Omtale og dækning af handicapåret i pressen har stor betydning for kendskabet til handicapåret og dermed også de problemstillinger, som handicapåret har forsøgt at adressere. En vigtig opgave har derfor været at servicere pressen, hvilket bl.a. er blevet gjort gennem pressemeddelelser i forbindelse med større arrangementer.
Eksempelvis blev der undervejs på buskaravanen lavet et meget stort stykke opsøgende arbejde i forholdt til den regionale og lokale presse i de byer, karavanen besøgte. Arbejdet med at udsende daglige pressemeddelelser og telefonisk at følge op på dem gav et klart og entydigt resultat _ pressedækningen var en succes! Således blev karavanen og dermed handicapåret omtalt i mange lokal- og regionalaviser, regionalradioer og i stort set alle TV2's regionalstationer.
I 2002 og 2003 har handicapåret været omtalt i alt 1325
gange i skrevne og elektroniske medier. Omtalen fordeler sig på
følgende måde:
Et af formålene med handicapåret har som sagt været at udbrede kendskabet blandt befolkningen til, at det har været handicapår. For at finde ud af hvor udbredt kendskabet til handicapåret var, bestilte handicapårets nationalkomite tre målinger hos analyseinstituttet AC Nielsen AIM. Målingerne blev lavet i maj, juni og december. Analyseinstituttet stillede et repræsentativt udsnit af befolkningen (mellem 1.000 og 1.100 personer) følgende spørgsmål: "Har De kendskab til, at det i år er handicapår?"
Maj-målingen fandt sted, før handicapårets kampagnefilm blev sendt, og viste et kendskab til året på 24%.
Juni-målingen blev udført efter, at kampagnefilmen var blevet vist, og samtidig med at buskaravanen kørte gennem landet. Kendskabet til handicapåret blev målt til hele 43%.
Ved den sidste måling i december var kendskabet til handicapåret faldet til 37%.
Målingerne viste også, at flere kvinder end mænd vidste, at det var handicapår, og at jo ældre man var, desto større var sandsynligheden for, at man vidste, at det var handicapår.
Det lykkedes at få spredt kendskabet om handicapåret til en stor del af befolkningen. At 43% i juni måned vidste, at det var handicapår, er et godt resultat. Det høje kendskab viser også, hvor stor betydning pressen og især kampagnefilmen har haft for kendskabet til handicapåret. På trods af det høje kendskab har året imidlertid også vist, at det er vanskeligt at rejse en bred debat i befolkningen. Det er ikke nemt at få folk uden relationer til handicapområdet til at interessere sig for problemstillinger eller til at deltage i arrangementer, fx buskaravanen eller åbenthus-dagen den 3. december. Alt i alt har det dog været muligt at få spredt budskaberne bag handicapåret via den gode pressedækning og gennem den interesse og velvilje, vi har mødt - primært fra lokale og regionale medier.
Bogen er skrevet med henblik på at få kommunerne til at formulere, udvikle og holde liv i egen handicappolitik. Bogen gennemgår de elementer, der er vigtige for at få lavet en god og brugbar handicappolitik. For at give en ide om, hvordan disse elementer kan se ud i virkeligheden, er der givet eksempler fra den kommunale virkelighed.
Handicap, kvalitetsudvikling og brugerinddragelse er en antologi, udgivet i samarbejde mellem Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, Socialforskningsinstituttet og Center for Ligebehandling af Handicappede. Den består af artikler, der formidler viden og erfaringer fra en række af de seneste års forsknings- og udviklingsprojekter på handicapområdet. Et af omdrejningspunkterne i antologien er forholdet mellem forskning og praksisudvikling, og artiklerne giver derfor en indsigt i det komplekse samspil mellem politik, praksis og handicap.
Bogen fortæller ti historier om handicap og arbejdsliv, og den behandler forskellige barrierer, som handicappede mennesker støder på i forbindelse med job. Historierne sætter fokus på handicappedes vilkår, og de må gerne aflive nogle af de fejlopfattelser og fordomme, der florerer om, at et handicap er lig med dårlig arbejdskraft og praktiske problemer. Bogen er tiltænkt arbejdsgivere, medarbejdere og alle andre aktører, der har med handicap og beskæftigelse at gøre.
Center for Ligebehandling af Handicappede har i samarbejde med skolebogsforlaget Alinea udgivet en lærebog til folkeskolens 4. og 5. klasser. Bogen indeholder med udgangspunkt i sagprosagenren artikler og information om det at være handicappet i dag og før i tiden. Bogen lægger samtidig op til forskellige aktiviteter og ideer til, hvordan eleverne kan arbejde videre med emnet handicap på egen hånd.
I anledning af det europæiske handicapår 2003 afholdt Transportøkonomisk Forening sin første konference nogensinde om handicappede og transport. Konferencen blev afholdt i samarbejde med handicapårets nationalkomité og Center for Ligebehandling af Handicappede den 13. november 2003 i Odense.
Konferencen satte fokus på handicappedes transportbehov og transportmuligheder og blev åbnet af trafikminister Flemming Hansen. Ud over en række oplæg om handicappedes transportmuligheder og mangel på samme var der samtidig arrangeret perioder med workshops, hvor deltagerne havde mulighed for at diskutere specifikke transportmæssige problemer for handicappede. Sidst på dagens konference var der arrangeret en paneldebat, hvor de inviterede politikere desværre meldte afbud.
På konferencen var kritikken af den professionelle
persontransport omfattende og meget detaljeret fra en lang række
handicappede trafikanter og deres organisationer. Kritikken gik på
en lang række fysiske barrierer, men mest markant var de
psykologiske og holdningsmæssige barrierer handicappedes
følelse af at være til besvær, ubehaget ved en
ydmygende behandling samt manglende lydhørhed og forståelse
for de reelle behov. Det var derfor tydeligt, at der er langt fra
festtalerne om ligebehandling af handicappede til den meget
inkonsekvente praksis på transportområdet. Formand for
handicapårets nationalkomite, Palle Simonsen, pointerede derfor
også i konferencens afslutningstale, at der skal satses på
handlingsplaner og sektoransvar, hvis der skal ske en forbedring for
handicappede på transportområdet og det skal der!
Adecco-konferecen
I Idrættens Hus i Brøndby den 26. november afholdt vikar- og rekrutteringsbureauet Adecco i samarbejde med handicapårets nationalkomite og DSI en konference om handicappedes adgang og tilknytning til arbejdsmarkedet.
Her var der blandt andet mulighed for at høre TDC's koncerndirektør Henning Dyremose holde oplæg om TDC's erfaringer med at fremme et mangfoldigt arbejdsmiljø. Senere på dagen var landspolitikere, formanden for DSI, Stig Langvad, samt repræsentanter for LO og DI samlet i en paneldebat om udfordringen for erhvervslivet ved ansættelse af mennesker med handicap.
Fra den 22.- 26. september blev der afholdt fem konferencer, der alle havde rummelighed som det overordnede tema. De fem konferencer var den største politiske begivenhed i handicapåret med deltagere og oplægsholdere fra staten, amterne, kommunerne og forskellige handicaporganisationer. Konferencerne blev brugt til at diskutere nogle af de væsentligste problemstillinger og udfordringer inden for handicapområdet: Amternes tilbud på handicapområdet, Tilgængelighed til bygninger, Arbejdsmarkedet, Rummelighed i folkeskolen og brugen af FN's Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede.
"Vi kan som samfund ikke være tjent med, at der er barrierer, der forhindrer handicappede i at deltage i samfundslivet." Socialminister Henriette Kjær i sin åbningstale til handicapugen
"At amternes tilbud retter sig mod personer, der har behov for en specialiseret indsats, betyder at de rette tilbud i forhold til den enkeltes funktionsnedsættelse eller sociale vanskeligheder forudsætter en særlig viden og faglighed, som kun kan udvikles og fastholdes i faglige miljøer af en vis størrelse." Amtsborgmester i Nordjyllands Amt Orla Hav i sin åbningstale til handicapugen
"Brugeren i centrum er nok den største opgave amterne står overfor. Dette at skabe rummelighed i de amtslige tilbud. At omfavne alle uden at omklamre. At finde den rigtige balance og formå at støtte, motivere og inspirere, samtidig med at stille krav, udfordre og fungere som usynlige katalysatorer for en positiv udvikling af de enkelte brugere." Direktør Lars Mathiesen, Social- og psykiatriområdet, Nordjyllands Amt
"DS 3028 fungerer som en lov, der indeholder anvisninger til,
hvordan funktionskravene om tilgængelighed for handicappede kan
opfyldes. Men der skal være plads til fortolkning og individuelle
løsninger i de enkelte byggesager." Mogens Hansen,
boligdirektør i Økonomi- og Erhvervsministeriet
"Der findes mange hver for sig gode tilgængelighedsløsninger rundt omkring i landet, men de hænger overhovedet ikke sammen. En tilgængelig bygning her, nogle handicapegnede boliger der, en lavgulvsbus hist og et tog med lift pist, men de er spredte og tilfældigt placeret, og nybyggeri og nye anlæg er stadig ofte mangelfulde på en række ikke uvæsentlige områder. Tilgængeligheden er spredt som ø'er og tuer i et hav af utilgængelighed. Vi er som handicappede henvist til at springe fra tue til tue, og er der noget vi ikke er gode til, så er det jo sjovt nok netop at hoppe og springe." Holger Kallehauge, landsdommer, formand for PTU og for det udvalg, som udarbejdede DS 3028
"Vi lever i et samfund, der efterspørger viden og intelligens. Samtidig findes der en lang række forskellige kompensationsordninger, og derfor burde der ikke være nogle barrierer for, at handicappede kunne få arbejde de burde tværtimod strømme ind på arbejdsmarkedet." Centerleder Mogens Wiederholt, Center for Ligebehandling af Handicappede
"Personer med handicap, der vurderer, at de ikke har nedsat
arbejdsevne, klarer sig lige så godt på arbejdsmarkedet som
ikke-handicappede. Derimod giver et handicap og en selvvurderet nedsat
arbejdsevne en mere udsat position på arbejdsmarkedet."
Forskningsassistent Jane Greve Pedersen ved præsentationen af
Socialforskningsinstituttes rapport: Barrierer for handicappedes
beskæftigelsesmuligheder
"Vi skal have brudt med forestillingen om, at "lige børn leger bedst", at det er synd for børn med handicap at møde udfordringer, nederlag, normalitet, udstille anormalitet osv. Samfundet er mangfoldigt, befolkningen er mangfoldig og forskellig i indstilling, interesser, normer, synsvinkler. Ingen andre mennesker i vores samfund forventes at skulle fungere uden berøring med mangfoldigheden." Stig Langvad, formand for De Samvirkende Invalideorganisationer
"Inklusion er med til at mindske distancen i samfundet, når alle børn går i samme skole og har samme udgangspunkt." Niels Bertelsen, direktør i KL's afdeling for uddannelse og ledelse
"Den rummelige skole bruger ikke tid på at finde plads til et barn på en anden skole, men på at finde plads inden for egne rammer." Uffe Toudal Pedersen, styrelseschef i Uddannelsesstyrelsen
"Indtil nu har vi endnu ikke set regeringens handlingsplanen som den løftestang, vi havde håbet på den mangler simpelthen konkrete handlinger, mål og økonomisk opbakning." Palle Simonsen, formand for Det Centrale Handicapråd
"FN`s Standardregler har netop til formål at gøre op med opfattelsen af handicappede som en gruppe, der skal ydes beskyttelse og omsorg. Standardreglerne bygger på lige muligheder og lige deltagelse i samfundet. Desværre er der lang vej til opfyldelsen af dette mål." Palle Simonsen
"Det er ikke et spørgsmål om enten standardregler eller en handicapkonvention, men om både og. Vi skal have flere muligheder, flere veje at gå. En konvention er et nyt trin på stigen til at nå et samfund for alle, og den kan være med til at skabe den forpligtelse til handling og udvikling, der er udeblevet med de etiske og moralske påbud, der ligger i standardreglerne." Stig Langvad, formand for DSI om en handicapkonvention som mulig afløser for standardreglerne
Læs mere på www.handicapaar.dk om de enkelte konferencer og se flere af oplægsholdernes indlæg i deres fulde længde.
3. december var det international handicapdag og handicapårets nationalkomite besluttede, at dagen i Danmark skulle være "det nødvendige mødes dag". I den anledning blev en lang række specialskoler og børnehaver, beskyttede værksteder, bosteder og andre institutioner med relation til mennesker med handicap opfordret til at holde åbent hus og invitere naboer, brugere, pårørende samt alle andre interesserede indenfor.
Tanken var, at det er nødvendigt, at handicappede og ikke-handicappede mødes, hvis nogle af de barrierer og fordomme, der er omkring mennesker med handicap, skal brydes.
Opfordringen til at åbne dørene blev fulgt ved omkring 170 åbenthus-arrangementer landet over. Det følgende er en beskrivelse af fire arrangementer.
John F. Kennedy Instituttet er en sektorforskningsinstitution, der især beskæftiger sig med diagnostik, rådgivning og behandling samt forebyggelse af medfødte handicap, især mental retardering. Åbenthus-arrangementet foregik mellem kl. 17-20, hvor der var mulighed for rundvisning på instituttets forskellige afdelinger. De mange besøgende kunne bl.a. høre om arbejdet med den genetiske sygdom Rett syndrom, om PKU, som er en arvelig sygdom i aminosyrestofskiftet, og om hvad en neuropsykologisk undersøgelse er, og hvad den kan bruges til. Teknikken bag DNA-analyser blev også forklaret, og det blev vist, hvordan man undersøger fostre for kromosomfejl. Til slut holdt professor Thomas G. Jensen et oplæg om fremtidens behandlingsmetoder, specielt i relation til genterapi og mental retardering.
Fire bofæller i et kommunalt bofællesskab havde inviteret familie, venner og folk, der ellers betyder noget for dem til at se, hvordan de bor. Niels Serup, Poul Bjerre, John Gisberg og Per Bjerg bor sammen i en stor villa, hvor de har hver deres værelse, men deler stue, bad og køkken.
Det beskyttede værksted slog dørene op for omkring 100 besøgene. De fik et indblik i, hvad brugerne, som er fysisk handicappede og senhjerneskadede, laver på værkstedet.
En ridefysioterapeut forklarede om ridefysioterapi, som er en lægeordineret behandling. Der var også mulighed for at få en ridetur.
Handicapåret har været en succes, som har medvirket til, at vi bliver bedre til at forstå hinanden. Men succesen har hovedsagelig ligget på det europæiske plan nationalt har de politiske ambitioner ikke været store nok. Det mener Stig Langvad, formand for De Samvirkende Invalideorganisationer, DSI.
Det europæiske fokus som handicapåret har medført, vil få betydning i årene fremover. Det har været et stort plus ved året, der nu er forbi, mener Stig Langvad. "Jeg tror, at den europæiske opmærksomhed på området vil medføre, at nationale lovgivninger, som de enkelte lande ellers ville have svært ved selv at beslutte, bliver tvunget igennem. Og der vil komme afrapporteringer og samarbejder, der ville have været utopi tidligere. Så hvis vi er i stand til at holde opmærksomheden på handicapområdet, tror jeg, det kommer til at have en enorm betydning, at EU står stærkere end nogensinde på det område," siger Stig Langvad.
Handicapåret har i det hele taget kunnet betale sig, mener han. "Der er blevet sat fokus på handicappede, og det virker som en generator. Vi bliver bedre til at forstå hinanden, når vi har et helt år at gøre godt med. Når vi blot har en enkelt handicapdag, bliver den et jubelarrangement, hvor alle stiller sig op og siger noget klogt. Bagefter går vi hjem og gør, som vi plejer. Når vi har et helt år, kommer vi til at diskutere problemerne flere gange, og det resulterer i, at folk ændrer opfattelse."
Det har Stig Langvad også selv gjort. "Mine mange møder med politikere har givet mig en større forståelse for deres problemstillinger. Ikke fordi problemerne skal løses langsommere, men man kan bedre forstå mekanismerne," siger han.
Det er dog ikke den danske handicappolitik, der har gjort størst indtryk på ham i løbet af året. Den europæiske politik rykker til gengæld, og det har været en stor og positiv overraskelse. Den græske EU-kommissær med ansvar for beskæftigelse og sociale anliggender, Anna Diamantopoulou, har i løbet af året bevæget sig fra de meget overordnede forhold til et konkret handicapdirektiv, som fokuserer på tilgængelighed, adgang til it og hjemmesider, transport, anvendelse af sociale klausuler etc. "Jeg synes, at udmeldingerne er blevet mere retningsgivende i løbet af året. Ikke at vi har høstet vældig meget endnu, men vi må håbe, at den vintersæd, som vi nu har smidt i jorden, på et tidspunkt kommer op. Selvfølgelig må vi da være bevidste om, at noget kommer op som tidlig høst, andet sent, og at noget visner undervejs," udtrykker Stig Langvad det med sin forkærlighed for at tale i billeder.
Eksempelvis mener Stig Langvad, at selv om meldingerne fra Kommissionen ikke er håndfaste, så har de haft indflydelse på de nationale handlingsplaner, som drejer sig om social inklusion og inklusion på arbejdsmarkedet. To handlingsplaner som de enkelte lande skal lave. "EU har holdt lidt fast i de lande, som skal implementere arbejdsdirektivet og har sendt signaler om, at hvis vi ikke gør vores arbejde ordentligt, kommer de efter os."
Samarbejdet er også blevet stærkere landene imellem. Og nu synes Stig Langvad, at man kan tale om, at vi har fået en europæisk tilgang til handicappolitikken i stedet for bare en national tilgang. "Det er positivt, for så kan EU håndtere det. At have en fælles sag har gjort, at vi er bedre til at formulere politiske krav og politiske ønsker. Dermed er ikke sagt, at vi ikke talte sammen før, men vi er kommet op i et højere gear. Vi ved mere om hinandens vilkår og kan derfor nuancere vores politik."
Stig Langvad mener i øvrigt, at busdirektivet, som betyder, at alle nyindkøbte busser skal være handicapegnede, er det vigtigste EU-tiltag overhovedet i forhold til handicappede, fordi det har direkte indflydelse på de enkelte borgere i Aalborg, Odense etc.
"Herhjemme har der i løbet af året været et stort antal aktiviteter både flere og bedre end jeg havde forventet. Amter, kommuner, staten, organisationer m.fl. har grebet stafetten og lavet en lang række ting under hatten af handicapår. Det har været legalt at sætte fokus på området, og det har været svært at sige nej til at lave noget," siger Stig Langvad, som dog har sine tvivl om, hvorvidt det er nået ud til den brede danske befolkning.
"Det har været svært at slå igennem i forhold til befolkningen. Jeg havde nok regnet med et lidt bedre resultat. Der er grupper af handicappede, jeg kunne ønske var kommet mere i dialog, bl.a. autister, mennesker med Asberger syndrom og udviklingshæmmede generelt. Jeg havde også håbet, at man kunne engagere folk lidt mere i diskussionerne, og at der havde været større efterspørgsel efter vores filmfestival."
Regeringens handlingsplan har haft og vil i de kommende år resultere i positive resultater, mener Stig Langvad. Eksempelvis er det meget positivt, at det såkaldte dobbelte optag af studerende til de længerevarende uddannelser er blevet afskaffet. "Men vi kunne godt have nået længere og haft ambitioner om handlingsplaner på flere områder fx er jeg skuffet over, at vi ikke er blevet bedre til at inkludere handicappede i folkeskolen. Jeg synes ikke, at vi som velfærdsduksen i Europa kommer ind på førstepladsen. Vi plejer at sige, at vi kan det hele, men der er andre, der rykker ind på os."
Handlingsplanen var ikke god og ambitiøs nok. Der er punkter, der ikke er blevet til noget, og andre er blevet til mindre end forventet. Især er Stig Langvad meget skuffet over, at trafikministeren i handlingsplanen sagde, der skulle laves ny lovgivning, der forbedrede retssikkerheden og vilkårene for mennesker, der ikke kan tage med den kollektive trafik. En uge senere tog ministeren loven af programmet, fordi han ville afvente strukturkommissionen.
"De har brug for at blive kørt fra dør til dør, og de problemer var blevet lovet løst. Hvad hjælper det, at de kan komme op i bussen, hvis de ikke kan få jakken på eller komme fra lejligheden og ned?"
I begyndelsen af året kaldte Stig Langvad handlingsplanen for en Trabantmotor i en Jaguar. "Når jeg karakteriserer den i dag, mener jeg stadig, at Jaguar er for meget, men Trabanten har da været ude at køre og er også tunet lidt mere, end jeg havde forventet," siger han med et smil.
Han mener da heller ikke, at vi behøver et nyt handicapår i fremtiden. "Vi burde have fået sået så meget, at vi kan høste hvert år. Hvis vi har brug for et nyt handicapår om ti år, så har Handicapår 2003 båret mindre frugt, end jeg har håbet og tror. Jeg er sikker på, at hvis vi kører fornuftigt frem og fortsætter dialogen, så når vi mange af vore mål hen over tid.