Det gode møde
- gode råd om kommunikation med handicappede
Talehandicappede
Forside | Indholdsfortegnelse | Til bund | Forrige | Næste
Der findes mange forskellige former for talehandicap, og derfor skal du i den enkelte situation vurdere, hvordan du griber tingene bedst an.
Det er i denne sammenhæng ikke muligt at give en beskrivelse af alle taleforstyrrelser og talehandicap. Vi har derfor begrænset os til at give en række generelle råd. Rådene gælder således i større eller mindre omfang for kommunikation med alle mennesker, der har besvær med at få ordene sagt. Det gælder blandt andet stammere og spastikere. Men også afasiramte, der i et vist omfang har mistet evnen til at tale og forstå, hvad andre siger (Afasi er en forstyrrelse af sprogfunktionen som følge af en blodprop, hjerneblødning, ulykke eller andet).
Råd og vejledninger du kan have glæde af, når du er sammen med en person, hvis tale-/sprogfunktion er forstyrret:
Signaler med din holdning, at du har tid nok til samtalen.
Undgå at færdiggøre personens sætninger for ham/hende.
Undgå at gætte på hvad personen vil sige.
Tal selv langsomt og tydeligt - men overdriv ikke.
Tal kun én af gangen.
Hav øjenkontakt.