Indholdsfortegnelse fra trykt udgave 6 Forord 9 Direktr i krestol 15 Tid til at vre syg 21 At vre strk og svag 27 Fleksibel arbejdsplads 31 Drmmen om et normalt liv 37 Med krestol som ledsager 43 Dvhed som kompetence 49 Succesfuld leder p trods 55 Frihed og frivilligt arbejde 61 Hjlp til selvhjlp Kolofon: Her er mit arbejdsliv Udgivet af: Center for Ligebehandling af Handicappede Bredgade 25, Sankt Ann Passage opg. F, 4. sal 1260 Kbenhavn K Tlf.: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10 82 Teksttlf.: 33 11 10 81 Mail: clh@clh.dk Hjemmeside: www.clh.dk Redaktion: Mogens Wiederholt (ansvarshavende) Kasper Egeberg Lene Maj Pedersen Kasper Nizam Layout og tekst: Kasper Egeberg Foto: Steen Vedel Fotografi Bogen udgives ogs p bnd og diskette og kan desuden hentes p www.clh.dk. Gengivelse af denne bog eller dele af den er tilladt med tydelig kildeangivelse. September 2003 Oplag: 4000 ISBN 87-91223-35-0 Tryk: Scanprint A/S Bogen er udgivet med konomisk sttte fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Forord "Arbejdet giver mig virkelig livsglde. Min familie siger, at jeg er blevet en helt anden, efter at jeg er kommet i arbejde igen at jeg har fet al den livsglde tilbage, som jeg havde fr." Sdan siger en kvinde, der som 32-rig fik en hjerneskade, og som nu har genoptaget sit arbejdsliv som sekretr i et fleksjob. Glden ved at have noget at st op til hver morgen og fle, at der er brug for ens evner og arbejdskraft, er flles for de 10 personer, som fortller om handicap og arbejdsliv i denne bog. De vil alle gerne bidrage aktivt til samfundet og have et spndende og udfordrende arbejde. P den mde adskiller de 10 personer sig ikke fra de fleste andre mennesker i samfundet forskellen ligger i, at de har et handicap, som p den ene eller anden mde har betydning for deres arbejdsliv. Bogens 10 personer har forskellige handicap, livshistorier og indgange til arbejdsmarkedet. Arbejdslivshistorierne skal vre med til at stte fokus p handicappedes vilkr p arbejdsmarkedet og gerne aflive nogle af de fejlopfattelser og fordomme, der florerer om, at et handicap er lig med drlig arbejdskraft og praktiske problemer. Portrtpersonerne er fem kvinder og fem mnd, som har forskellig tilknytning til arbejdsmarkedet, og som sidder i forskellige stillinger. Syv er p nuvrende tidspunkt ansat p srlige vilkr, to har job p ordinre vilkr, og n laver udelukkende frivilligt arbejde. Portrtpersonernes beretninger viser bl.a., at rummelighed og respekt er generelle og vigtige faktorer for personlig succes p arbejdspladsen. Rummelighed handler isr om, at chefer og kolleger accepterer ens handicap. Accepten viser sig fx ved, at der er plads til forskellighed og fleksibilitet i arbejdstid og arbejdsopgaver. Samtidig er det vigtigt at opleve, at man behandles p lige fod med ens kolleger at man fr de samme arbejdsopgaver og inddrages i arbejdspladsens sociale liv. Hvert portrt afspejler en bestemt livshistorie og et forlb, som ikke er identisk med nogle af de andre i bogen. Dette afspejles tydeligt i arbejdslivet. For personer, der bruger krestol, har den fysiske tilgngelighed p arbejdspladsen srlig stor betydning. For personer, der bliver handicappet sent i livet, kan accepten og benheden omkring eget handicap vre den strste hindring for at f et godt arbejdsliv. Og for personer med usynlige handicap kan det vre helt andre ting, der hmmer eller fremmer et godt arbejdsliv. Som alle andre mennesker kan personer med et handicap ikke skres over n kam og grupperes efter, om de er dve, har muskelsvind eller er hjerneskadet. Det glder i srdeleshed ogs, nr det handler om arbejdsmarked og handicap. Rdgivning om uddannelse og jobvalg fra kommuner, uddannelsesinstitutioner og faglige organisationer skal foreg ud fra individuelle hensyn og krav. To personer i krestol har ikke ndvendigvis samme arbejdsevne eller nsker. Som alle andre har handicappede forskellig arbejdskapacitet og ambitionsniveau. Derfor er fleksibilitet og et individuelt menneskesyn fra alle parter svel myndigheder, arbejdsgivere som kolleger ndvendigt for at skabe succesfulde historier om handicappedes arbejdsliv. Portrtpersonernes arbejdslivshistorier har tidligere dannet udgangspunkt for rapporten Handicappede og karriere p arbejdsmarkedet udarbejdet af Center for Ligebehandling af Handicappede i januar 2003. Rapporten beskriver en lang rkke temaer, som har srlig betydning for arbejdslivet for handicappede. Center for Ligebehandling af Handicappede September 2003 Portrtterne i denne bog er anonymiseret, dvs. personernes navne og navne p arbejdspladser er ndret. En undtagelse er dog portrttet "Succesfuld leder p trods," som efter portrtpersonens nske ikke er anonymt. Billederne i bogen er modelfotos. Direktr i krestol Simon er 49 r og sidder i krestol p grund af muskelsvind. Han er direktr i to virksomheder, som han selv har startet. Det ene firma hjlper gartneribranchen med at designe emballage, kataloger og hjemmesider, og det andet firma slger hjlpemidler til handicappede. Simon har i alt seks ansatte. Da jeg var 39 r, kunne benene ikke holde mere. Jeg mtte indse, at jeg var ndt til at bruge krestol for at komme rundt. Den situation betd en stor omvltning i mit arbejdsliv og var samtidig begyndelsen p en lang proces med at acceptere, at livet fra nu af skulle leves fra en krestol. Udsigten til at skulle bruge krestol kom ikke som et chok for mig min lge havde flere r tidligere gjort det klart, at min muskelsvindsygdom med tiden ville tvinge mig til at sidde i krestol. Alligevel var overgangen fra gende til krestolsbruger svr at acceptere. Accepten af krestolen Jeg blev fdt med en speciel type muskelsvind, som betd, at jeg efter nogle hrde barndomsr faktisk blev rask som teenager. Muskelsvindsygdommen l dog kun i dvale, og da jeg var i midten af 30'erne, gik den i udbrud igen. I mine raske r fik jeg opbygget et normalt familieliv og karriere med uddannelse som isenkrmmer og jobs inden for dk-, bygge- og gartneribranchen. Efter fem-seks r i gartneribranchen begyndte min sygdom at blusse op igen, og jeg besluttede at blive selvstndig. Det var faktisk lgernes dystre fremtidsperspektiver, som bevirkede, at jeg sagde mit normale lnmodtagerjob op og startede mit eget firma. Jeg nskede simpelthen ikke at opleve at blive fyret p grund af min sygdom, derfor sprang jeg fra i tide og startede op selv. Min kone og mine tre brn sagde, at jeg var bindegal, men jeg sprang ud i det, fordi jeg jo havde nogle gode kontakter fra mine tidligere arbejdspladser, og det krte perfekt. Det gik rigtigt godt med firmaet, som hjlper gartnerier med at slge og markedsfre deres produkter. Samtidig med, at vi stille og roligt fik mere og mere at lave i firmaet, kunne jeg mrke, at jeg rent fysisk blev drligere og drligere. Til sidst mtte jeg erkende, at der ikke var nogen vej uden om krestolen. Umiddelbart opstod der en lang rkke nye praktiske problemer med at komme rundt, men det svreste var dog at erkende situationen og se mig selv som krestolsbruger. Nervs for kollegernes reaktion Tidligere var jeg i branchen kendt som en sprllebasse nr vi var p messer, var det mig, der frte an, nr vi gik p vrtshus om aftenen. Jeg var den sidste, der gik i seng, men ogs den frste der stod op om morgenen og bd velkommen, nr messen bnede. Dette image, flte jeg, var svrt at leve op til. Mine kolleger og konkurrenter kendte mig fra en anden side, og jeg var samtidig nervs for, hvordan de ville reagere p mit handicap. Der gik faktisk et par r, efter jeg kom til at sidde i krestol, hvor jeg ikke tog til messer eller p besg hos kunder. De kendte mig jo som en gende og meget aktiv person, og pludselig ville jeg fremst som en grntsag. Det krvede alts et godt stykke tid for mig at acceptere min nye situation, men en dag samlede jeg alt mit mod og tog p gartnerimesse igen. De fleste havde hrt nogle rygter om, at jeg sad krestol, og reaktionerne var kun positive. Folk gav mig skulderklap og sagde "godt get". Jeg oplevede hurtigt, at folk stort set ikke behandlede mig anderledes, fordi jeg sad i krestol. Mit snakketj og min mentalitet er jo stadigvk den samme, og nr jeg i dag ikke oplever problemer p grund af mit handicap, er det, fordi jeg ikke tvivler p mig selv eller mit arbejde som leder. Min selvtillid fejler ikke noget. Et nyt liv i krestol Samtidig med de frste svre r i krestol, hvor jeg kmpede med at se og acceptere mig selv som krestolsbruger, frte krestolen ogs en lang rkke nye og mere praktiske problemer med sig. Som krestolsbruger skal jeg planlgge alting ned til mindste detalje i forvejen. En todags tur til en messe i Amsterdam krver fx, at jeg har fuldstndig styr p adgangsforholdene til de steder, jeg skal besge og overnatte. Samtidig har jeg hjlpere med, som ogs skal have et sted at sove. Ogs nr jeg besger kunder ude p gartnerierne, er det srligt vigtigt at have styr p, om min elektriske krestol kan komme rundt i drivhusene, eller om jeg skal have en rampe med. Krestol som salgsargument Krestolen gav mig dog ogs indblik i en helt ny verden, og i 1999 fik jeg en id til et nyt firma. Min oprindelige plan var, at firmaet skulle rdgive handicappede og arbejdsgivere i, hvordan man som handicappet person kommer ud p arbejdsmarkedet, og hvordan arbejdspladser skal indrettes osv. Der var imidlertid ingen, der ville betale for den slags konsulentbistand, og jeg besluttede derfor at fokusere p det, jeg er bedst til; nemlig at slge. Jeg sendte en af mine medarbejdere ud i Europa for at besge messer inden for handicapudstyr. Han kom hjem og fortalte om en rkke spndende hjlpemidler, som p dette tidspunkt ikke fandtes i Danmark. Jeg blev naturligvis straks interesseret og s gode muligheder for at starte en forretning. I dag importerer og slger vi s elektriske krestole og specielle cykler, som kan spndes foran p krestole. Som andre virksomhedsejere bruger jeg en stor del af min hverdag p at lede og fordele arbejdet og holde je med konomi og budgetter. Derudover besger jeg kunder, tager p salgsture og deltager p messer. Det er naturligvis mest omkring de udadvendte aktiviteter, hvor jeg skal besge virksomheder eller rejse til udlandet, at jeg oplever mit liv i en krestol som en hindring. I starten kiggede folk selvflgelig lidt, nr jeg kom anstigende med krestol og hjlpere, men nu kender de mig. Man kan selvflgelig godt opfatte det som en barriere, at jeg skal bruge tid og ressourcer p at planlgge s meget, men sdan er det alts, og det kan jeg ikke gre noget ved. Handicap som fordel I dag har jeg faktisk fet bearbejdet min situation s meget, at jeg nogle gange ligefrem bruger krestolen som et led i forretningen. Specielt i forbindelse med salg af elektriske krestole og andre hjlpemidler er det en fordel selv at sidde i krestol. Det giver kegler, nr jeg kommer ud til handicappede, som skal kbe hjlpemidler. Jeg kan meget bedre end fx ergoterapeuter aflse og forst, hvad folk med funktionsnedsttelse har brug for. Jeg er en levende reklame for mine egne produkter, og det er en fordel, som jeg udnytter til fulde. Med gartnerifirmaet er det anden historie her er mit handicap ikke nogen direkte fordel, men jeg forsger da at skabe lidt ekstra opmrksomhed omkring firmaet og mig selv gennem min krestol. Hvert andet r er der en stor udstilling i Fredericia, og her spnder jeg en anhnger med reklameskilte for mit firma bag p krestolen. S krer jeg rundt p udstillingen og fr skabt en masse opmrksomhed og kontakter. Folk husker mig, nr de har set krestolen, og som gte forretningsmand bruger jeg alle kneb for at tiltrkke kunder. Jeg har det fint med at udnytte mit handicap p den mde, men det krver selvflgelig, at man er afklaret og nok ogs, at man har en lidt speciel psyke. Mine medarbejdere i hjlpemiddelfirmaet er ogs krestolsbrugere, men de er mere regelrette og forstr ikke, hvordan jeg tr bruge mig selv og mit handicap p denne mde. Rollen som chef Jeg er nu direktr for to firmaer, hvilket jeg naturligvis er meget stolt af. Mit handicap har i den forbindelse ikke haft den store betydning. Min rolle som chef er ikke pvirket af mit handicap selvom man er handicappet betyder det jo ikke, at man ikke har nogen erhvervsevne tilbage. Jeg har i hvert fald aldrig oplevet mit handicap som et problem i forhold til min autoritet som leder. I gartnerifirmaet har jeg tre personer ansat, og ingen af dem er handicappede. I det andet firma, som jo slger hjlpemidler, er de to ansatte begge handicappede og sidder i krestol. De to firmaer ligger fysisk det samme sted, s selvom hjlpemiddelfirmaet kun har ansatte med handicap, er vi i dagligdagen bde handicappede og ikke-handicappede. Det giver en god stemning med en tilpas galgenhumor imellem os. Rent praktisk har vi revet alle vggene ned, s kontoret er overskueligt og samtidig nemt at komme rundt i med krestolene. Jeg sidder i midten af lokalet, og herfra kan jeg flge med i, hvad sker der rundt omkring. I fremtiden regner jeg med, at mine firmaer udvikler sig, specielt tror jeg, at hjlpemiddelfirmaet bliver strre med flere ansatte. Derudover er jeg igangstter, og jeg vil bestemt ikke vre bange for at kaste mig over nye projekter. Man kan sige, at min sygdom har gjort, at jeg er ndt til at tnke endnu mere kreativt for stadigvk at blive ved med at holde gang i butikken. Men jeg har aldrig villet p overfrselsindkomst det er ikke et liv for mig. Jeg skal have noget at st op til hver morgen, for det er alts den bedste medicin for os alle sammen. Tid til at vre syg Nina er 38 r gammel. I sin studietid blev hun psykisk syg og var indlagt flere gange. De sidste 10 r har hun vret episodisk forstyrret, dvs. at hun hverken er psykisk syg eller psykisk fuldstndig rask. Hun arbejder p et medievrksted, hvor hun laver tv- programmer og fungerer som arbejdsleder. Herudover skriver hun artikler og deltager i den offentlige debat om forholdene for psykisk syge mennesker. Jeg havde skrevet i en e-mail til min chef, at jeg var blevet deprimeret igen og ikke kunne arbejde et stykke tid. Han kom ind til mig, stod lidt og vidste ikke rigtig, hvad han skulle sige. "Hvad vil du have, jeg skal sige?" spurgte han lidt usikkert. "Du skal bare sige, at du er glad for, at jeg er her," sagde jeg. "Det er jeg," sagde han s. Skal man vre psykisk syg og samtidig fungere p en arbejdsplads, er rlighed ekstremt vigtigt. rligheden skal vre gensidig, dvs. glde begge parter bde mig som ansat og min arbejdsgiver. Man skal sige til, nr man fr det drligt og bliver syg. Hvis man ikke tager sit ansvar alvorligt og melder ud, nr man ikke kan arbejde, risikerer man at tabe alt p gulvet ogs sin leders tillid. Chefer vil ikke have en masse bvl og brok. De har brug for at vide, at man er bevidst om sin egen situation, og at man gr noget ved det. At man siger fra, hvis det bliver ndvendigt. Nulre-stadiet Nr jeg har det drligt og er syg, er det min erfaring, at jeg har brug for en stor grad af ro. Jeg kalder det nulre-stadiet. Nulre-stadiet betyder, at arbejdspladsen ptager sig et socialt ansvar og accepterer, at medarbejderen skifter rolle for et stykke tid. Hvis man nsker, at medarbejderen skal blive i virksomheden, er det en fordel at fastholde en deltidssygemeldt medarbejder p et slags nulre-stadie, hvor medarbejderne p den ene side ikke er til s meget hjlp, men p den anden side heller ikke er nogen gene for arbejdspladsen. Jeg ved fra mig selv, at det er vigtigt med en fast tilknytning til arbejdsmarkedet, ogs i de perioder hvor jeg bliver syg og ikke kan arbejde specielt effektivt. Derfor er det godt med nogle ordninger, som giver plads til, at man kan skifte rolle i et stykke tid. Det vigtige er, at man stadig er p arbejdspladsen, og de ved, at man p et tidspunkt vender tilbage med fuld styrke igen. Derfor skal arbejdspladsen, efter min mening, gre noget for, at nulre-stadiet kan fungere. Selvflgelig skal man ikke blive p arbejdspladsen for enhver pris. Nr man er psykisk syg, har man ikke altid den ndvendige sygdomserkendelse, og der kan nemt opst psykotiske elementer i hverdagen, som skaber store problemer. I den situation skal arbejdsgiveren naturligvis sige fra og sende medarbejderen hjem. Derfor er det vigtigt at vre rlig omkring sin sygdom: Sig til, hvis du bliver syg. Som ansat m du ikke tabe dine arbejdsopgaver p gulvet eller blamere dig over for kunder og samarbejdspartnere. Hvis du bliver syg s srg for, at dine arbejdsopgaver midlertidigt bliver varetaget forsvarligt af andre. I mit nulre-stadie har jeg brug for ro og for ikke at blive forstyrret hele tiden. Jeg finder som regel denne ro ved at skifte arbejdsplads til et skrivebord i et hjrne, hvor jeg kan sidde sammen med nogle mennesker, som ikke taler s meget sammen. Det er vigtigt, at der er mulighed for at indrette sig p arbejdspladsen alt efter, hvordan man har det. Drlig oplevelse med arbejdsplads Min frste egentlige erfaring med job og arbejdsmarkedet fik jeg, mens jeg gik p universitet. Det var ogs p det tidspunkt, at jeg blev indlagt frste gang p en psykiatrisk afdeling. Jeg arbejdede p et reklamebureau med at udvikle et edb-system. Problemet var, at jeg ikke havde nok teknisk viden, men jeg forsgte alligevel at lse opgaven. Jeg havde utrolig travlt, og en overgang tog jobbet nrmest kontrollen over mig. Samtidig var jeg forelsket i chefen. P et tidspunkt brd det hele sammen for mig, og jeg sprang ud af et vindue hos en veninde og blev tvangsindlagt p en psykiatrisk afdeling. Jeg fik at vide af reklamebureauet, at jeg kunne vende tilbage til mit job, nr jeg blev klar igen. Det kunne jeg imidlertid ikke, viste det sig. "Af hensyn til kunderne kan vi ikke have sdan en som dig ansat," sagde de. Men jeg havde aldrig haft kundekontakt. Det var ikke rart for mig. Jeg var blevet syg p grund af arbejdet og flte, at de brd det lfte, de havde givet. Nr jeg kigger tilbage, tror jeg, det var for svrt for dem de vidste ikke, hvad de skulle gre. De kunne ikke hndtere situationen. Psykiatrisk afdeling og universitetet Indtil jeg var 28 r gammel, blev jeg indlagt fem gange i alt. Samtidig gik jeg p universitetet, hvilket vil sige, at jeg i min studietid stort set var indlagt hvert r. P trods af at mit liv i hj grad vekslede mellem universitetet og de psykiatriske afdelinger, klarede jeg at blive frdig med kun et rs forsinkelse, fordi jeg var dygtig og arbejdede hurtigt. Jeg kunne utrolig godt lide at g p universitet. Der er et bredt menneskesyn med plads til forskellige individer og mder at tnke p. P de psykiatriske afdelinger er lgerne selvflgelig ndt til at udstikke nogle diagnoser, som kan beskrive sygdomsforlb, men jeg oplevede alligevel, at jeg udelukkende var karakteriseret som patient ved min sygdom og ikke andet. P universitetet har man en strre forstelse af, at menneskelivet er varieret, at mennesker kan vre p mange forskellige mder, og at vi alle har nogle ressourcer. Universitetet var for mig et sted med plads til forskelligheder. Uanset hvor tit jeg blev syg, blev jeg rask igen. Eller nsten. Efterhnden ndrede jeg personlighed, jeg holdt op med at vre sjov, g med sjovt tj eller vre ganske ustyrlig morsom. Jeg mistede gnisten og lysten til livet og blev en skygge af mig selv lige indtil jeg fik et dejligt arbejde, jeg kunne begrave mig i. Frste job Mit frste job, efter jeg blev frdig p universitetet, var som led i aktivering af langtidsledige. Det var i 1993, og arbejdslsheden blandt akademikere var stor. Under mit studie havde jeg lavet lokal-tv i to r, hvor jeg arbejdede som redigeringstekniker og kameramand. Jeg havde nogle kontakter til et medievrksted, og derfor blev jeg ansat i jobtilbud. Faktisk har jeg vret i medievrkstedet lige siden. Det frste r p medievrkstedet var jeg ansat som langtidsledig i jobtrning. Da ret var get, ville jeg gerne blive derinde, men de havde ikke rd til at anstte mig. Det problem blev imidlertid lst ved, at jeg fik revalidering i et r. Herefter blev jeg faktisk arbejdsls i tre-fire r, hvor jeg dog havde forskellige smjobs, bl.a. undervisning i multimedier og video. Jeg blev ogs hyret et par mneder af gangen til at lave eksterne tv-produktioner, s helt arbejdsls var jeg ikke. Siden 1998 har jeg s vret mere eller mindre fast tilknyttet medievrkstedet. I tre-fire r var jeg ansat p tremneders kontrakter, dvs. hver tredje mned skulle der laves en ny kontrakt og tages stilling til, om der var rd til mig. Denne ansttelsesform var ikke specielt god for mig. P et tidspunkt blev jeg deprimeret i slutningen af en tremneders periode og kunne derfor ikke f kontrakten forlnget. Det var ikke godt for mig. I det hele taget flte jeg et stort psykisk pres, fordi jeg hele tiden skulle bevise, at jeg var god nok og til nytte. Men jeg var nok en god medarbejder, fordi jeg jo var meget, meget flittig og meget, meget arbejdsom. Efter fire r med tremneders kontrakter gad jeg ikke mere. Det var simpelthen for usikkert, s jeg valgte i samrd med min sagsbehandler at g over i fleksjob, og det har jeg vret lige siden. Min ln bliver stttet med 50 procent fra staten. Det dejlige ved at arbejde p medievrkstedet er, at man bliver vurderet ud fra en faglig vinkel og ikke efter, om man har en bestemt diagnose. Strukturen er meget flad, og man bliver respekteret, hvis man gider at arbejde for en sag og engagere sig. Og s er stemningen god i et tv-redaktionslokale folk de roder, og der bliver rbt meget. Folk er festlige og sjove og bestemt ikke srlig nrdede. Arbejdsnarkoman Jeg bruger mit arbejde til at holde min sygdom i skak. Jeg har flere gange troet, at sygdommen havde sluppet sit bidske tag i mig, og at jeg var blevet rask. Man kan nrmest sige, at jeg lever et travlt, lykkeligt liv uden den fjerneste tid til mig selv. Arbejdsnarkomani i kreative brancher har den fordel, at man har en stor social omgangskreds, man kan udnytte alle sine kreative evner og bruge sig selv fuldt og helt. Jeg arbejder over 60 timer om ugen, og derudover tnker jeg meget p mine opgaver, nr jeg endelig holder fri. Jeg snakker ofte med min psykiater om, at mit forhold til job og fritid er lidt fejludviklet. Mine arbejdsmssige sider fungerer godt, men privat er jeg et fjols. Sidst jeg var deprimeret, blev jeg sendt hjem i en uge af min chef. Den uge var forfrdelig jeg l under dynen hele tiden og fik det drligere og drligere. Hvis ikke jeg var kommet tilbage p arbejde efter den uge, s var jeg med garanti blevet indlagt. Det er et problem, som jeg skal arbejde med at kunne vre privat med mig selv uden at blive vanvittig. Mit arbejdsliv har givet mig mulighed for at udnytte mine evner ekstremt meget, men samtidig har jeg glemt at udvikle de private sider af mig selv. Dengang jeg var indlagt, sagde psykiaterne altid: "Struktur p hverdagen er godt!" De indpassede enhver aktivitet ind i et skema. Selvom jeg synes, at det umiddelbart virker latterligt at planlgge alting ned til mindste detalje, s havde psykiaterne lidt ret. Det er faktisk vigtigt og meget betydningsfuldt, at man har et sted, som er ens private rum og et sted, som er ens arbejdsrum, og at man holder de to ting adskilt. Karrieremuligheder Grunden til, at jeg ikke har sgt job andre steder, er frst og fremmest, fordi jeg elsker mit nuvrende job, men ogs fordi jeg har en usikkerhed omkring, hvordan min sygdom vil blive forstet og tacklet andre steder. Selvom jeg formentlig er dygtig nok til at kunne arbejde for Danmarks Radio, TV2 eller Nordisk Film er jeg nervs for, at de ville fyre mig frste gang, jeg bliver syg eller deprimeret. Jeg har ikke vret indlagt i over 10 r, men sidste r var jeg meget syg i tre mneder. Der fik jeg s lov til at g og "nulre" lidt for mig selv, indtil jeg fik det bedre. Hvis jeg skifter job, frygter jeg, at mit behov for nulre-stadiet ikke bliver accepteret. P en mde er jeg meget strk. Jeg finder mig ikke i noget, og jeg ved, hvad jeg vil. P den anden side har jeg ogs brug for hjlp en gang imellem og for at passe p mig selv. Det gr jeg lige nu, hvor jeg gr hjemme og er sygemeldt, efter at min mand og mine forldre dde inden for de seneste par r. Jeg har siddet hjemme i seks mneder nu, men jeg vil meget hellere ud og opleve noget. Jeg kan jo ikke blive ved med at gre rent i min lejlighed, og vaske tj kan jeg heller ikke gre hele tiden. Jeg er vant til at arbejde og kan slet ikke finde mig i at g herhjemme, men det hjlper ikke. Lige nu skal jeg have styr p mit liv. At vre strk og svag Karen er 47 r gammel. Hun er udviklingshmmet og har problemer med at tale p grund af et forkortet stemmebnd. Hun har arbejdet det meste af sit arbejdsliv i forskellige kkkener og er for nyligt blevet uddannet kkkenassistent. I sin fritid er Karen aktiv i Udviklingshmmedes Landsforbund. Tak til talepdagogen For at starte med begyndelsen, s gik jeg frst i en helt almindelig folkeskole, da jeg var lille. Det var den, der l tttest p, hvor jeg boede sammen med min far, mor og fem sskende. I skolen blev jeg bare sat i et hjrne, selvom jeg hverken kunne lse eller skrive. Tale kunne jeg heller ikke. Min tale er stadigvk ikke s god, fordi jeg er fdt med et kort og et langt stemmebnd. Heldigvis kom jeg p en specialskole for handicappede, og her fik jeg en talepdagog. Han lrte mig at tale, og det kan jeg takke ham for i dag. Da jeg blev 18 r, syntes mine forldre, at jeg skulle flytte hjemmefra. S var det, at min sagsbehandler fandt p, at jeg kunne komme p husholdningsskole. Der gik jeg i to r, indtil jeg blev 20 r. De kunne nu ikke rigtig lre mig s meget. Vi lrte noget om at vaske tj og lave mad, men det kunne jeg jo i forvejen. Min mor kom nemlig p sygehuset, dengang jeg var 11 r. Min far skulle jo stadigvk have varm mad, nr han kom hjem fra arbejde. Og hvem skulle lave det? Og kbe ind? Jeg kunne alt det med husholdningsarbejde, og det er da ogs det, jeg har arbejdet med lige siden nsten da. Kollegernes betydning Da jeg blev frdig med husholdningsskolen, fik jeg mit frste job p et beskyttet vrksted. Det handlede nu ikke om husholdning, men om at lave engangssprjter og trskosler. Faktisk brd jeg mig ikke om at vre der, mest fordi jeg blev drillet af de andre p vrkstedet. De skulle hele tiden irritere mig for at f mig til at reagere. Jeg fandt mig nu ikke i noget. Der var en, der drillede mig med en trsko. S tog jeg min egen trsko og kastede den lige i hovedet p ham. Der var ogs en, der troede, han kunne f fat p mig. S gav jeg ham sdan en p hovedet, at alle mine fem fingre blev siddende p siden af hans hoved. Han rrte mig ikke mere. Der var ogs andre, der blev drillet, og de kom til mig for at f hjlp, men jeg kunne alts ikke lse alle andres problemer. Jeg kunne ikke holde det ud p vrkstedet, s jeg var der ikke i ret lang tid. Efter det beskyttede vrksted kom jeg p en hjskole for handicappede. Her fik jeg en sd veninde. Hun boede p kollegium, fordi hun kom fra Thisted, s hun kedede sig i weekenden. Jeg inviterede hende hjem til mig, og vi har holdt sammen lige siden. Vi har holdt 10-rs jubilum og har vret p ferier sammen. Da vi var p hjskole, gik vi p stylter sammen i Paris. Vi var med hjskolen nede og optrde. Turen derned foregik i bus, og selvom vi ikke mtte drikke i bussen, gik vi ind og kbte blesnaps, som vi drak i skjul. Det var en sjov tid. Vi lavede teater, syning og husgerning, og s sang vi hjskolesange hver morgen. Det r, jeg var p hjskolen, lrte jeg at tro mere p mig selv. Efter hjskolen vidste jeg, at jeg ikke ville tilbage til det beskyttede vrksted, s jeg sgte ned p et bosted for handicappede og blev ansat som medhjlper. Mine arbejdsopgaver var at vaske op, tage ud fra morgenmaden, dkke bord til frokost, gre rent og i det hele taget at hjlpe rengringsdamerne. Der var rart at vre, og det var spndende med de andre handicappede. Der var mange forskellige, og jeg kunne snakke med dem, der boede der ogs selvom de ikke havde noget sprog. Jeg kom nemlig p kursus i tegnsprog, mens jeg arbejdede der. Sdan n som mig Bostedet blev lukket, fordi beboerne blev flyttet ud i bofllesskaber i omrdet, og jeg kunne ikke flytte med. Transporttiden ville simpelthen blive for lang. En dag var der s n, der sagde: "Kender du Fakse Vandrerhjem?" De havde brug for sdan n som mig. Jeg ringede og aftalte en tid og var oppe og se det. Frst kom jeg i praktik, og s blev jeg ansat i et sknejob, hvor jeg arbejder 27 timer om ugen. Der er ogs andre handicappede ansat p Fakse Vandrerhjem ud over lederne er vi 27. Jeg var glad for at komme derop, og de kunne ogs se, at jeg var god i kkkenet. Jeg har arbejdet 11 r p vandrerhjemmet. Da der kom en ny kok i kkkenet, sagde han: "Du skal da have en uddannelse som kkkenassistent." Det ville jeg rigtig gerne, s jeg kom p skole og fik en hjlpelrer med. P det tidspunkt var jeg 40 r, men jeg gik sammen med nogle, der var 17 og 18 r, og ja, s kom sdan en som mig, der var handicappet og ikke talte s godt. I starten fulgtes jeg med en fra vandrerhjemmet, men hun holdt allerede op efter to gange. S troede de ogs, at jeg ville stoppe. Men det gjorde jeg ikke. Jeg holdt ud, for de var s sde. Eksempelvis fik jeg en brbar computer med hjem, s jeg kunne skrive opskrifter ned. Jeg kunne ogs bruge min erfaring med kkkenarbejde, fx da min lrer spurgte: "Hvordan laver man en buffet?" Det vidste de andre ikke. S kom jeg og sagde: "Det er sdan og sdan." Godt job med drlig ln Jobbet p vandrerhjemmet er helt sikkert det job, jeg har vret mest glad for, for her er ikke to dage, der er ens. Her kommer s mange folk: lejrskoler, tyskere, franskmnd og brn. En dag kom der nogle tyskere. Jeg kan ikke tysk, men jeg kan jo fingersprog, s jeg bruger mine hnder til at tale. Hvis de ikke forstr mig i forretningen, s viser jeg med hnderne, hvad jeg vil have. Det er min mde. Jeg kan godt lide at arbejde i kkkenet, og jeg kan ogs godt lide at gre rent. Alligevel er jeg ikke s meget i kkkenet mere, fordi jeg var trt af at have det samme arbejde. S fik jeg undervisning i servicefag her p arbejdet. Vi har nogle fag, vi kan vlge. Nogle har kontor, andre har kkken, og jeg har s servicefag. Det handler om sengetj, vasketj, presning af tjet og syning, hvis nu noget gr i stykker. Det drligste ved de job, jeg har haft, er lnnen. P det beskyttede vrksted fik vi kun 4-5 kr. i timen. P vandrerhjemmet fr vi 10 kr. i timen og 15 i weekenden. Jeg kunne nu godt tnke mig at f 25 kr. i timen, for vi laver det samme arbejde som en pdagog. Sorg, forandringer og en sygemelding Selvom jeg har vret glad for at vre p vandrerhjemmet, vil jeg gerne et andet sted hen, for der er sket s meget. Vi har fet ny forstander, og han laver det hele om. Det hele er bygget om, og der er kommet nye pdagoger. Nogle af de gamle arbejdskammerater er ogs rejst, og jeg kan ikke rigtig snakke med de nye. P arbejdet syntes de, at jeg snerrede af de andre og s trt ud. Jeg fik heller ikke rigtig noget at spise, s de var bekymrede for mig, og jeg blev sygemeldt. Jeg har ogs mistet bde min mor og min far inden for det sidste rs tid. Og s har jeg ogs lige mistet min kre mand. Det gik bare strkt, og jeg kunne ikke rigtig flge med. Min mand og jeg har boet sammen i mange r. Han har arbejdet p en rideskole, indtil han var 60 r. S kunne han ikke mere, og det gik s ud over mig. Han sov meget, og hver gang jeg havde vret p kursus, s kom jeg hjem til en kmpe opvask. Det endte med, at han kom p sygehuset med en blodprop. Bagefter gik jeg hjemme for at passe ham, indtil han kom p sygehuset den sidste tid. Jeg kunne godt se, at det gik ned ad bakke. Jeg blev og holdt ham i hnden, indtil han dde, og jeg tog det stille og roligt. Jeg har jo ogs set min mor og far d. Efter min mand dde var jeg bange for, at jeg ikke kunne blive boende. Det kunne jeg heldigvis godt, selvom jeg ikke fr den helt hje pension, og huslejen er p 4.000 kr. Der kommer en fra Bo- og Naboskabet og hjlper mig 11 timer om ugen, fx med at lse breve op. Hun er ikke min sagsbehandler, men har hjulpet mig rigtig meget. At gre en forskel Jeg har selv fundet et nyt arbejde. Det er p et vrested for handicappede, hvor de har computerkurser. Jeg skal vre i kkkenet og starter med 14 dages praktik. Jeg kendte stedet i forvejen, fordi jeg har vret til nogle fester der, og s gik jeg ned og spurgte, om jeg kunne f et job. Fordelen er, at jeg kan cykle derned, og s kan jeg samtidig cykle forbi kirkegrden og se til min kre mand. Selvom jeg lige nu er sygemeldt, er jeg stadig med i Udviklingshmmedes Landsforbund (ULF). Her er jeg formand i en amtskreds, s jeg er til mange mder og kurser. Jeg skal snart til brugerrdskonference som reprsentant for ULF. Jeg kan godt lide at f indflydelse og gre en forskel. Fleksibel arbejdsplads Cecilie er 33 r gammel og lider af en hurtigt fremadskridende muskelsvindsygdom. Hun bruger krestol og respirator. Cecilie arbejder 15 timer om ugen i et sknejob som sekretr og it-ansvarlig i en lokalafdeling af et fagforbund. Jeg ville faktisk have vret veterinrsygeplejerske, men min muskelsvindsygdom tvang mig til at opgive den plan. Det gik jo ikke, nr jeg stort set ikke kunne rejse mig fra en stol. I stedet fik jeg pension, og kommunen fandt et job til mig i en lokalafdeling af et fagforbund. Det er nu 10 r siden, og jeg har stadig det samme job. Det er jeg til gengld ogs meget glad for. Jeg kan ikke finde p noget negativt at sige, hverken om jobbet eller om arbejdspladsen. Jeg har en speciel type muskelsvind, som betyder, at mit helbred hurtigt bliver drligere, og jeg bliver mere og mere afhngig af hjlpemidler. Da jeg startede i fagforbundet for 10 r siden, kunne jeg selv g og faktisk klare mig uden nogen srlig hjlp. Kort tid efter blev jeg dog ndt til at anskaffe mig en krestol, og for fem r siden begyndte jeg at bruge respirator til at trkke vejret. Lyn-pension Min muskelsvindsygdom begyndte s smt at give mig problemer, mens jeg gik p handelsskole. Lgerne var dog et par r om at stille en prcis diagnose, og det var frst i sommeren 1991, at det blev klart, at jeg havde Limb Girdle, som er en hurtigt fremadskridende muskelsvindsygdom. Allerede et halvt r tidligere havde kommunen dog givet mig pension. Egentlig skulle jeg have vret i gang med noget uddannelse, men da kommunen opdagede, hvor hurtigt fremadskridende min sygdom var, sprang de fra med sttte og insisterede p at give mig pension. Selve sagsbehandlingen omkring pensionen gik utroligt hurtigt det var noget med, at min pensionsansgning skulle af sted fr rsskiftet 1991, for at kommunen kunne f min pension refunderet 100 procent af staten. Selvom det hele gik meget hurtigt, og der ikke rigtig blev diskuteret andre muligheder for min fremtid, var jeg da glad for pensionen og den konomiske sikkerhed, som fulgte med. Jeg fortalte kommunen, at jeg gerne ville arbejde p kontor, og kort tid efter min pension gik i orden, fandt de et sknejob til mig. Jeg var nede til en samtale p fagforbundet og startede herefter med en prvetid p tre mneder. Der var meget stor arbejdslshed dengang, s jeg var glad for, at kommunen skaffede mig et job. Jeg tror, det havde vret meget svrt for mig at finde et arbejde selv. Kommunen var en stor hjlp. De gik selv i gang med at finde et job til mig, og jeg kunne godt have sagt nej tak, hvis jobbet ikke havde vret noget for mig. I det hele taget har jeg vret utrolig glad for min kommune og min sagsbehandler. De har virkelig hjulpet mig meget. Ikke kun med at finde arbejde, men ogs med konomisk sttte til hjlpemidler og forbedringer af min arbejdsplads. Problemer med tilgngelighed bliver lst Nr jeg tnker over det, lyder mit sygdomsforlb meget hrdt og besvrligt i forhold til mit arbejde, men faktisk er det get meget godt. Min arbejdsplads og mine kolleger har hele vejen igennem vret fleksible og hjlpsomme. De forskellige problemer med tilgngelighed, som naturligvis flger med, nr man begynder at bruge krestol, er blevet lst uden problemer. Kommunen har bl.a. fjernet nogle trin ind til kontoret, og de var ogs med til at ndre toilettet, s jeg kan bruge det. Derudover har jeg fet forskellige tekniske hjlpemidler, fx en speciel telefonarm, og min diktafon blev ombygget, da jeg ikke lngere kunne bruge mine fdder til at betjene den. Jeg tror faktisk, det var firmaet, som laver diktafonerne, der betalte for ombygningen de s det vist som en udfordring. Den strste hjlp fr jeg dog fra computeren. Efterhnden findes alle vores dokumenter og sager elektronisk, og det har alts gjort meget af mit arbejde nemmere, fordi jeg slipper for at skulle rode rundt i tunge arkivskabe. Computere fylder i det hele taget meget i mit arbejde. Jeg er ansat som sekretr, men jeg laver ogs regnskab, og s er jeg it-ansvarlig. Vi er jo kun fire ansat, og det er alts mig, der har ansvaret for, at vores computere fungerer, og at hjemmesiden er i orden. Jeg har ikke nogen egentlig uddannelse inden for it, men jeg har da vret p et par kurser, og jeg synes, det er sjovt at rode med. Fleksibel arbejdsplads Jeg kan godt lide mine forskellige arbejdsopgaver, og i det hele taget er jeg utrolig glad for mit arbejde. Det er fantastisk at have noget at st op til om morgenen at komme af sted og have et ansvar. Jeg ville kede mig utroligt meget, hvis jeg bare sad derhjemme. Mit job er lavet som et sknejob, hvor jeg arbejder tre timer dagligt. Min arbejdsplads er meget fleksibel. Hvis jeg er trt om morgenen eller skal have et formiddagsmde med mine hjlpere, mder jeg bare senere p arbejde. Jeg kan ogs g, nr jeg vil, men normalt arbejder jeg mellem kl. 9 og 12 hver dag. Det har heller aldrig vret et problem i forhold til mine kolleger, at jeg arbejder frre timer end dem. Der har de virkelig altid vret gode til at acceptere mig, ligesom de ogs var forstende, da jeg for et par r siden begyndte at have hjlpere med p arbejde. Selvflgelig skulle mine kolleger lige vnne sig til, at der hver dag sad en fremmed person p kontoret, men det gr rigtig godt nu. Mine kolleger er ogs gode til at hjlpe mig i dagligdagen, fx med at hente ting som jeg ikke kan n. Det er kun, nr vi har rigtigt travlt, at jeg bruger mine hjlpere til de praktiske hverdagsting p kontoret. Jeg kender jo ogs mine kolleger godt, og derfor er jeg ikke nervs for at bede dem om hjlp. Omstruktureringer p vej Jeg er som sagt glad for at have et godt job at st op til hver morgen, og jeg hber da ogs, at jeg kan blive i fagforbundet i mange r endnu. Jeg er dog klar over, at der kan ske forandringer, som fr betydning for mig. Som s mange andre steder er der p min arbejdsplads ogs tale om, at vi skal omstrukturere og mske lgges sammen med andre afdelinger. Jeg regner selvflgelig med, at der bliver plads til mig, men hvis jeg skulle lave noget andet, ville jeg nok tage en uddannelse. Det kunne fx vre spndende at tage en slags it-uddannelse. Jeg har ogs overvejet at lse til socialrdgiver mest for at kende reglerne og f helt styr p mine rettigheder over for myndighederne. Drmmen om et normalt liv Mona er 36 r gammel. For fire r siden fik hun en hjerneskade, som ndrede hendes liv totalt. Hun er alenemor til en datter p 15 r og arbejder i et fleksjob som sekretr p en lille privatskole. Arbejdet bestr i at ordne post, passe telefon og holde styr p lrerskemaer. Jeg har det godt p min arbejdsplads. Nogle gange glemmer jeg helt, jeg er syg, fordi det er en glde for mig at komme p arbejde hver dag. S m jeg lige stoppe op og sige: "Hov, hov du. Du har alts lige nogle skavanker her, du lige skal passe p." Fr jeg blev syg, havde jeg ogs et dejligt arbejde. Det var som kontormedhjlper hos en blikkenslager. Jeg flte det nsten som om, vi var en lille familie, hvor jeg var en slags mor for svendene. Flere af dem var jo meget unge nsten brn. Min hjerneskade begyndte, mens jeg arbejdede der. Vi havde utroligt travlt, jeg var stresset og havde ofte arbejde med hjem. I en periode knoklede jeg stort set hele dgnet rundt. Min hjerneskade opstod omkring psketid det r. Jeg gldede mig til at slappe lidt af, men min krop begyndte at opfre sig mrkeligt. Jeg kunne mrke, der var noget galt, men jeg kunne ikke forst, hvad der skete. Jeg var ved at gre rent i mit hus, men min krop blev bare mere og mere slap, og jeg endte med at falde i svn i otte timer. Da jeg vgnede, havde jeg den frygteligste hovedpine. Jeg kunne hverken huske, hvad der var hjre eller venstre, og jeg vltede rundt i huset. Min lge mente, at det var noget hjernebetndelse, og jeg blev indlagt p sygehuset, hvor jeg hurtig fik en hjernescanning. Hjernebldning af stress P det tidspunkt var jeg rigtig bange jeg kunne jo godt mrke, at der var noget galt. Min hjernebldning havde vret undervejs lnge, men p grund af travlhed p arbejde og i mit privatliv havde jeg ikke haft tid til at stoppe op og undersge mine reaktioner. Min krop havde lnge givet mig signaler om, at noget var galt, bl.a. var jeg begyndt at glemme utroligt meget. P mine scanninger kunne lgerne se, at der var en defekt inde i min hjerne, og de ville gerne operere mig for at forhindre endnu en hjernebldning. Min hovedpine var forfrdelig, og jeg tryglede lgerne om at operere mig med det samme, bare smerten forsvandt. Operationen skulle ikke have vret specielt kompliceret, men desvrre kunne jeg ikke tle narkosen, og jeg vgnede frst otte dage senere. Jeg var totalt forvirret, min tale hang slet ikke sammen, og jeg kunne ikke kende flere af mine familiemedlemmer. Til sidst sad jeg bare og tudbrlede, fordi jeg simpelthen ikke vidste, hvad der foregik omkring mig. Det vrste ved sdan en skade er, at man nogen gange tror, at alt er i orden. Jeg gik flere gange ud af min sygestue og tnkte: "Her ser da hyggeligt ud, jeg m ud og snakke med folk." Problemet var bare, at jeg ikke kunne finde tilbage til stuen. Jeg blev vanvittig rendte rundt p en hel etage og bnede alle drene for at finde tilbage til min sengeplads. Min tilstand var heldigvis stabil, og gradvist fik jeg det bedre. Efter to-tre mneder sendte lgerne mig hjem med besked om at starte p genoptrning. Genoptrning Jeg kom ud p Center for Hjerneskadede, hvor vi var en stor gruppe, som skulle arbejde sammen om genoptrningen. Det var meget med at sidde i en rundkreds og fortlle. Vores frste opgave gik ud p at diskutere, hvad livskvalitet er. Hvad er livskvalitet? Gruppen var ikke i tvivl at have et arbejde var det vigtigste for os alle sammen. Jeg var p centret i fire mneder, og det var en utrolig hrd tid. Jeg kunne ikke stave og regne, selv den lille tabel var komplet umulig for mig. Jeg vede mig konstant, skrev sm sedler med udregninger p og var virkelig fokuseret p, at hvis jeg skulle have et job igen, s mtte jeg lre det her. Efter de fire mneders intensiv trning beholdt jeg fortsat kontakten til Center for Hjerneskadede. De hjalp mig bl.a. med at starte p enkeltfag p VUC. Det var en meget positiv oplevelse for mig. Jeg var 100 procent rlig omkring hjerneskaden og mit behov for at f sttte. Samtidig var mine klassekammerater virkelig sde, de hjalp mig meget, og jeg klarede mine eksamener med flotte karakterer. Da jeg var frdig p VUC, stod jeg ligesom i et tomrum. Min sster er socialrdgiver i min kommune, og jeg havde fortalt hende, at jeg virkelig var klar til at f et job igen. "Kender du fleksjob," spurgte hun. Det gjorde jeg ikke, men ordningen ld god, og jeg holdt et mde med kommunen, hvor vi aftalte, at jeg skulle forsge at finde fleksjob. Nyt job som skolesekretr Der gik 14 dage, s ringede de fra kommunen og spurgte, om jeg ville med ud til en samtale p en lille privatskole. Selvflgelig ville jeg det. Jeg fik jobbet og arbejder nu som sekretr 25-30 timer om ugen i et fleksjob. Til samtalen spurgte de, hvad de kunne gre for at forbedre min hverdag. Det er meget nemt, svarede jeg. I skal bare acceptere mig og de begrnsninger, som jeg har rent arbejdsmssigt. Streng orden og faste rutiner P grund af min hjerneskade er jeg ndt til at have en meget streng orden i mine ting. Den frste uge p skolen lavede jeg simpelthen system i alting. Det er meget vigtigt for mig med faste rutiner og en stor orden, s jeg altid ved, hvor mine ting ligger. Jeg har altid en lille blok liggende foran mig, s jeg kan skrive ned, hvad folk siger til mig. Hvis jeg ikke gr det, glemmer jeg det med det samme. Jeg har ogs en kalender, hvor hele mit liv str i. Alt hvad jeg foretager mig, skriver jeg ned. Har jeg ikke min kalender ben, s har jeg ikke mit liv med. Min dagligdag er ogs prget af rutiner. Jeg har lavet en arbejdsrutine, som jeg flger til punkt og prikke. Nr jeg kommer om morgen laver jeg kaffe og ordner mindre ting i kkkenet. Derefter gr jeg p kontoret, ordner forskellige papirer og tjekker, om der er kommet nogle fax'er. S aflytter jeg telefonsvareren og skriver alle beskederne ned, og p den mde fortstter min dag. Jeg har ikke altid vret et ordensmenneske, det er noget jeg har lrt inde p Center for Hjerneskadede. I det hele taget har centret hjulpet mig meget, og jeg bruger dem stadig. Nr der gr rod i min hverdag, s starter jeg forfra og kigger p, hvad jeg lrte derinde. Hvis der fx er mange opgaver p kontoret samme dag, s gr jeg hen til min chef med et stort stykke papir, hvor alle opgaverne er skrevet op. S laver vi et slags stamtr, der viser, hvilke opgaver der er vigtigst og skal laves frst. Jeg tegner streger mellem opgaverne, s de kommer til at ligge i en slags cirkel. Der m ikke vre zig-zagstreger, s fr jeg rod i hovedet og kan ikke tnke ordentligt. S kollapser det hele lidt. Mit skrivebord har ogs fet mange af mine kolleger til at smgrine. Jeg har en pinlig orden, hvor alting har sin helt bestemte plads. I det hele taget har vi et meget afslappet forhold omkring min hjerneskade. Jeg har ogs vret meget ben og rlig omkring min skade lige fra dag et, hvor jeg p et lrermde fortalte, hvad jeg havde vret igennem, og hvilke begrnsninger jeg har i mit arbejde. Min rlighed betyder, at de har stor tillid til mig, at de ved, hvad jeg kan klare, og at de tr give mig nye opgaver. Gode kolleger Gode kolleger betyder i det hele taget alt for mig. At blive respekteret og set p som et normalt menneske har vret en drm for mig, lige siden jeg kom ud fra hospitalet at leve et normalt liv. Arbejdet giver mig virkelig livsglde. Min familie siger ogs, at jeg er blevet en helt anden, efter at jeg er kommet i arbejde at jeg har fet al den livsglde tilbage, som jeg havde fr. Det vigtige ved mit job er ogs, at jeg fler, at jeg gr en forskel. Min kollega p kontoret har direkte sagt, at hun er glad for, at jeg er der, og at mit arbejde betyder, at hun kan tillade sig at holde fri en gang imellem. Alts, jeg kan virkelig godt lide at f et skulderklap om dagen. Det er de virkelige gode til, jeg fr den ros, jeg skal have. I dag er jeg glad for, at vre den jeg er. P Center for Hjerneskadede havde vi en foredragsholder, som kom hen til mig og sagde, at jeg skulle smide mit gamle jeg ud og begynde p en frisk. Jeg gik hjem og skrev et brev, hvor jeg sagde farvel til mig selv til mit gamle jeg. De nste dage tudbrlede jeg konstant, men efter 14 dage begyndte jeg at fle en form for befrielse. Jeg behvede ikke lngere at vre ligesom hende, jeg var fr. Jeg kunne gre, hvad jeg ville og starte forfra med et nyt job og et nyt liv. Med krestol som ledsager Jesper er 30 r gammel. Han mistede frligheden ved en trafikulykke som 14-rig og bruger i dag krestol. Han har arbejdet som jurist i fem r i en offentlig styrelse bde i sknejob og i ordinre stillinger. Efter en langvarig sygemelding er han igen p udkig efter et nyt job. Mit liv blev forvandlet p et splitsekund, da jeg som 14-rig cyklede ind i en lastbil. Vk var min frlighed og en masse drmme om en aktiv sportskarriere og et job som lge. Med t blev mine fremtidsplaner ndret, og jeg var ndt til at tnke job og karriere ud fra helt nye kriterier. I lbet af min gymnasietid blev jeg klar over, at jeg ville p universitetet. Skulle mit liv give mening, mtte jeg have nogle mentale udfordringer jeg mtte uddanne mig til noget, som kunne give mig et liv med indhold. Min onkel var advokat, og det ld jo bde spndende og foreneligt med mit handicap, s jeg startede p jura. P det tidspunkt var jeg 18 r og nybagt student. Jurastudiet var et chok for mig. Det var rigtig hrdt, men min indstilling var helt fra starten, at jeg ville bevise over for mig selv og andre, at jeg kunne klare det. Jeg gennemfrte ogs jurastudiet p normeret tid fem r. Det betd meget for mig, at jeg kunne best min eksamener og blive frdig inden for den normerede tid, at jeg kunne sige til en arbejdsgiver: "Selvom jeg er handicappet, s kan jeg godt udfre et stykke arbejde p den aftalte tid." Jeg havde knoklet mig gennem studiet, men da jeg var frdig og begyndte at sge job, var det tydeligt, at jeg manglede noget erhvervserfaring fra studiejob. Ud over et par smjob hos min onkel havde jeg ikke rigtig haft noget arbejde under studiet. Der var ogs mange af mine medstuderende, som lste et halvt r i udlandet, men jeg syntes ikke, jeg kunne overskue det, der var simpelthen for mange praktiske problemer. Offentlig eller privat ansat Jeg sgte forskellige job, men kom ikke rigtig til nogle samtaler. Efter et par mneder dukkede der en projektmedarbejderstilling op hos De Samvirkende Invalideorganisationer. Jeg kendte nogle mennesker derinde, og efter en kort samtale, fik jeg jobbet. Jobbet var tidsbegrnset til et halvt r, og jeg arbejdede ca. 20 timer om ugen til en ln, jeg vil kalde symbolsk. Det var dog et arbejde, og jeg havde stadig min pension, s alt i alt var jeg tilfreds. Jeg brugte imidlertid ikke min juraviden specielt meget i jobbet. Det var mere noget med at opdatere adresselister, skrive breve og taler og arbejde med at lave et handicapindeks. Efter det halve r hos DSI begyndte min jobjagt for alvor igen. Min oprindelige drm fra jurastudiet var at blive ansat p et privat advokatkontor, men jeg kunne godt fornemme, at det ville blive svrt. Ud over mit lidt for lave karaktersnit og manglende erfaring fra studiejob, s var tilgngeligheden til mange af de gamle flotte advokatkontorer ogs et stort problem. Jeg vendte derfor blikket mod det offentlige, hvor der jo ofte er tnkt mere p tilgngelighed, og hvor jeg kunne f opbygget noget fornuftig erfaring. Sknejob som indgang til fast arbejde Jeg har altid ment, at jeg skulle have et arbejde p ordinre vilkr mit studie havde jo vist, at jeg godt kunne klare mig p lige fod med alle andre. Alligevel begyndte jeg at overveje muligheden for et sknejob. Arbejdsindholdet i et sknejob kunne jo vre det samme som i et almindeligt job, og jeg s derfor sknejob som et redskab til at f foden inden for p en arbejdsplads. Mit frste sknejob sgte jeg i en strre offentlig styrelse p det sociale omrde. De sgte en masse nye medarbejdere, som skulle ansttes p srlige vilkr. Jeg sgte jobbet, men fik det ikke. De sagde, jeg var srdeles kvalificeret, men valgte at give jobbet til en kvinde, som havde vret meget lang tid vk fra arbejdsmarkedet. Jeg lod mig ikke sl ud, og da samme styrelse et par mneder senere sgte jurister til ordinre stillinger, sgte jeg igen og fik jobbet. De ville dog kun anstte mig i et sknejob, selvom stillingen var slet op som et ordinrt job. Jeg sagde ja tak og var glad, dog med en lille ubehagelig fornemmelse af, at de bl.a. havde valgt mig, fordi jeg var billig arbejdskraft. Tilgngelighed og jobsgning Jeg sidder i krestol og er derfor ndt til at tnke lidt praktisk, nr jeg sger job. Det duer ikke at sge job p et advokatkontor, hvis tilgngeligheden er helt umulig. P den mde kan man sige, at jeg tilsidestter nogle jobdrmme lidt i forhold til det praktiske. Det betyder naturligvis ikke, at jeg er afskret fra at forflge mine karriereml, men tilgngeligheden er altafgrende det er det frste, jeg undersger, nr jeg bliver interesseret i et nyt job. Rent konkret ringer jeg altid til arbejdsstedet og sprger, hvordan forholdene for en krestolsbruger er. Ved at ringe fr jeg ogs en god fornemmelse af, hvem jeg taler med, og hvilken holdning de har til at have sdan n som mig ansat. Hvis de stiller sig fuldstndigt p bagbenene og svarer afvisende p mine sprgsml, er det jo ikke et sted, jeg gider at arbejde. P den anden side er der ogs arbejdssteder, som er bne og vil undersge forholdene og lover at mle, hvor brede drene er. Problemet med tilgngelighed er strst p de gamle advokatkontorer, fx hos min onkel hvor jeg lavede lidt arbejde under mit studie. Jeg kunne simpelthen ikke komme ind p kontoret, s alt mit arbejde lavede jeg hjemmefra og sendte det frem og tilbage. Det er jo ikke helt optimalt. Jeg har det absolut bedst, hvis jeg uden problemer kan passe ind p en arbejdsplads. Jeg bryder mig ikke om at sge arbejde steder, som skal i gang med strre ombygninger, hvis de vil anstte mig. Ud over at skulle fjerne nogle drtrin eller gre en dr lidt bredere, s vil jeg ikke vre "skyld" i omfangsrige ndringer. Tilgngelighedsproblemer virker som stj I mine ansgninger skriver jeg altid om mit handicap. Jeg vil gerne have, at min kommende arbejdsgiver gr sig nogle tanker om, hvad det vil sige at have en handicappet person ansat, fr han mder mig. Selvom arbejdsgiveren er fleksibel og ben, s vil der altid vre irritationsmomenter ved at anstte en person i krestol det kan ikke undgs. Hvis jeg ikke fortller folk om mine srlige behov, og dermed giver dem mulighed for at overveje hele situationen, s risikerer jeg, at den frste samtale udelukkende kommer til at handle om min krestol og ikke om mine faglige og personlige kvalifikationer. Min benhed omkring mit handicap har sandsynligvis betydet, at jeg er blevet sorteret fra til mange samtaler, men jeg vil hellere indkaldes til frre samtaler og s vre tttere p jobbet. Det handler om, at arbejdsgiveren skal vre indstillet p at have en handicappet ansat og ikke betragte det som noget stort problem. benhed lser mange problemer I min tid p arbejdsmarkedet har jeg altid vret ben og ligefrem omkring mit handicap. P samme mde forventer jeg ogs, at mine kolleger er bne over for mig at de tr sige nogle ting til mig og behandle mig som en kollega p lige fod. Der skal naturligvis tages srlige hensyn til mig, fx hvis vi skal ud og spise en aften. S skal det jo helst vre et sted, hvor jeg ogs kan komme ind. Men ellers skal jeg ikke behandles anderledes end alle andre. Arbejdsopgaverne skal fordeles ligeligt, uanset om jeg sidder i krestol eller ej, og det er da ogs meget sjldent, at vi egentligt taler om mit handicap. Den offentlige styrelse, hvor jeg fik mit frste juristjob, har vret et srdeles godt sted for mig at starte mit arbejdsliv. Ud over den gode tilgngelighed var jeg heldig, fordi det var en styrelse, som arbejder med sociale problemstillinger. Det gjorde jo, at det hele var lidt nemmere, fordi mine kolleger havde en lidt bredere social forstelse og indlevelsesevne. Farvel til sknejobbet Min karriere i styrelsen har dog ikke vret uden problemer, og i dag holder jeg faktisk orlov og er p udkig efter en ny arbejdsplads. Kort tid efter jeg var blevet ansat som jurist, fik jeg problemer med helbredet. P grund af mit handicap fik jeg siddesr, og i de frste tre r var jeg ret meget fravrende. Jeg kunne dog udfre en stor del af mit arbejde hjemmefra, og i det hele taget var min arbejdsplads utrolig fleksibel og forstende omkring min situation. Jeg var selvflgelig ikke glad for at vre fravrende, for jeg er temmelig ambitis og vil gerne vise omverdenen, at jeg kan klare et job. Det arbejde, jeg fik lavet, fungerede imidlertid godt. Jeg fik ros og blev faktisk udstyret med flere opgaver og mere ansvar. I forbindelse med en omstrukturering i styrelsen fik jeg, efter eget nske, nye arbejdsopgaver, og mit timetal blev sat op til 25 timer om ugen. Mit helbred viste gode takter, s jeg mente godt, at jeg kunne stte min arbejdstid lidt op. Der gik dog kun et par mneder, fr jeg skiftede job igen. Styrelsen skulle gennemfre et trerigt kvalitetsudviklingsprojekt og i den forbindelse bruge en projektleder. Jobbet var en halvtidsstilling p helt ordinre vilkr. Jeg tog chancen og fik jobbet foran andre gode velkvalificerede ansgere. Jeg var kisteglad det var et hop op ad karrierestigen, og jobbet var tilmed p helt almindelige vilkr. Ambitioner og helbred Uheldigvis kunne mit helbred ikke holde til jobbet. Jeg fik siddesr igen og blev opereret. Selvom de var tilfredse med kvaliteten af mit arbejde, s betd det noget, at jeg nu var ansat i en ordinr stilling. De kunne ikke vre nr s fleksible, og jeg var ndt til at overholde reglerne for sygefravr. Til sidst stod det klart, at hvis jeg ville fortstte i styrelsen, s skulle jeg tilbage til en stilling p srlige vilkr, og jeg kunne ikke vre projektleder lngere. Det var et kmpe nederlag for mig, og det fik mig virkelig til at tnke over min fremtid p arbejdsmarkedet mske skulle jeg hellere satse p pension og s have tid til at passe mit helbred og foretage mig de ting, som jeg virkelig havde lyst til. Aftalen er blevet, at jeg nu holder et halvt rs orlov for at f styr p mit helbred og overveje min fremtid. Jeg har stadig en stilling p srlige vilkr i styrelsen at vende tilbage til, men samtidig er jeg begyndt at overveje andre jobmuligheder. Jeg har jo fortsat store ambitioner og en gammel drm om at prve krfter med advokatbranchen, s jeg er igen begyndt at forhre mig lidt om advokatkontorerne og mulighederne for at f plads til en jurist i krestol. Dvhed som kompetence Rikke er 35 r gammel og dv. Hun har de sidste 10 r arbejdet som tv-producer p dve-tv hos Danmarks Radio i en stilling p ordinre vilkr. Min karriere som tv-producer begyndte faktisk ved et tilflde. Uden nogen specielle forudstninger for tv-mediet eller noget latent nske om at g den vej blev jeg tilbage i 1993 bedt om at vre med til at lave ungdoms-tv for dve. Danmarks Radio havde lavet dve-tv i mange r p dette tidspunkt, men det var frst i 93, at der blev inddraget dve personer i produktionen af programmerne. Ud over mig blev der fundet syv andre dve, og jeg husker, at vi alle var meget overrasket over den indflydelse p programmerne, som pludselig blev lagt i vores hnder. Heldigvis gik det godt, og vi fortsatte med det samme program i over otte r. Ville vre arkitekt Oprindelig var det min store drm at blive arkitekt, og som 20-rig blev jeg optaget p arkitektskolen. Jeg kom imidlertid aldrig i gang, fordi min kommune ikke ville sttte mig konomisk. Som dv kan man f konomisk sttte fra kommunen til at gennemfre en uddannelse, bl.a. til tegnsprogstolk og lignende. Men min kommune ville ikke sttte mig, fordi arbejdslsheden blandt arkitekter var meget stor. De mente, det var for dyrt at give mig sdan en uddannelse, hvis jeg alligevel bare blev arbejdsls bagefter. Jeg var selvflgelig ikke enig med dem det var mit liv, og hvis jeg blev arbejdsls, var det jo mit eget problem, s jeg ankede afslaget to gange uden noget resultat. I stedet foreslog kommunen, at jeg skulle tage en uddannelse som pdagog, men der sagde jeg nej, og vi havde en masse diskussioner omkring det. Arkitekt og pdagog er alts ikke helt det samme. Det er ikke, fordi jeg havde noget imod pdagoger, jeg havde selv arbejdet som pdagogmedhjlper p et fritidshjem og p Center for Dve, men det var alts kun for at tjene penge. Jeg havde overhovedet ingen interesse i at tage en uddannelse som pdagog. Problemerne med min kommune var dog langt fra ovre. Efter et stykke tid p kontanthjlp tilmeldte jeg mig HF, og s begyndte hele stttediskussionen forfra igen. Selvom mange dve gr p HF, syntes kommunen, det var en drlig id. Jeg skulle hellere tage en kort praktisk uddannelse, men det var jeg ikke interesseret i. Jeg startede alligevel p HF uden sttte til tolkebistand fra kommunen. Heldigvis var der andre dve p uddannelsen, s jeg fik lov til at "hoppe" med p deres tolk. Til mine eksamener blev jeg hjulpet af tolkeadministrationen, som var s flinke at bevilge en gratis tolk de frste to r af uddannelsen. P tredje r af HF ndrede kommunen holdning, og jeg fik den hjlp, jeg havde brug for. Kontakt til dve-tv Det var ogs p sidste r af HF, at kontakten til dve-tv opstod. Jeg fik ganske enkelt et brev ind ad dren, hvor der stod, at Danmarks Radio gerne ville tale med mig. De havde udvalgt mig, fordi de fornemmede, at jeg var kreativ og havde den rette mngde "deaf power". Jeg havde ingen erfaring, men da vi frst kom i gang, og jeg fandt ud af, hvad det hele handlede om, var det rigtigt spndende. Jeg har nu vret ansat i over 10 r, hvor jeg ud over det frste program har lavet nyheder og senest, for to r siden, vret med til at starte et helt nyt program for dve brn og unge. I starten forsgte jeg at f en slags lreplads eller uddannelse gennem Danmarks Radio, men det kunne ikke lade sige gre, s ud over lidt efteruddannelse og en rkke kortere kurser er jeg fuldstndig autodidakt og har som sdan arbejdet mig op fra bunden. Min selvlrte tilgang til faget og de frste mange r med lse kontraktansttelser er dog en meget normal mde at gre karriere p inden for tv- verdenen. Selvom det nogle gange har vret hrdt, tror jeg ikke, at jeg har haft det svrere end mine hrende kolleger det er simpelthen systemet, der er sdant. Jeg har heller aldrig prvet eller haft lyst til at bruge mit handicap til at blive ansat med sttte fra det offentlige. Det vil jeg simpelthen ikke. En af mine chefer talte godt nok om det for nogle r siden, men det blev ikke til noget. Jeg tror, det er noget med, at folk tnker: "N, nu har vi Rikke, hun er dv, s kan vi nok f en eller anden bevilling s behver vi ikke betale hende fuld ln, fordi hun er handicappet." S der er bestemt gjort forsg, men jeg skal alts vre ansat p samme vilkr som alle andre, fordi jeg til fulde kan leve op til de krav og kriterier, der krves for at vre ansat p almindelige overenskomstmssige vilkr. Samarbejde mellem hrende og dve I arbejdsgruppen omkring dve-tv er der ansat bde dve og hrende. Det giver nogle fordele, men bestemt ogs nogle specielle arbejdsbetingelser og kommunikationsmssige udfordringer i dagligdagen. Til mder og ved strre arrangementer har jeg altid en tolk med. Jeg har en AF-tolk, som er til rdighed 10 timer om ugen. Tolken er utrolig vigtig, nr jeg skal kommunikere med mine kolleger om vigtige emner nr vi skal helt ned i dybden i en diskussion. Det kan dog rent praktisk vre meget besvrligt at bruge tolke, fordi de skal bestilles i god tid, og de kan blive forhindret af sygdom. Jeg arbejder jo ogs p en stor og hektisk arbejdsplads, hvor der ofte opstr spontane mder. Det kan jeg jo ikke forudse, og tolke kan nsten aldrig troppe op med kort varsel. I de situationer er jeg helt afhngig af mine kollegers hjlp. S m jeg sprge, om de vil forsge at tolke for mig. Om de vil sidde og gentage, s jeg kan mundaflse eller bare skrive lidt ned. Det fungerer egentlig okay, men kun fordi vi har et godt kollegialt fllesskab. Det har dog ikke altid vret nemt at bruge mine kolleger. Da jeg startede med at lave dve-tv, fungerede kommunikationen mellem mig og mine hrende kolleger ikke specielt godt. Det var nok til dels min egen skyld jeg var temmelig genert og havde meget svrt ved at henvende til mine hrende kolleger. Vi er jo i et meget travlt milj, og jeg var i tvivl om, hvilke krav jeg kunne stille til dem, og hvor meget de gad hjlpe mig. Det handler meget om personlig udvikling og om at turde deltage i det hrende milj, selvom det kan vre hrdt. Hvis jeg fx spiser frokost i et stort selskab, er jeg jo fuldstndigt hgtet af, og derfor har jeg nogle gange spurgt mine kolleger, om vi skulle spise frokost p tomandshnd. P den mde er det muligt at lre hinanden at kende p et mere personligt plan, men det krver naturligvis, at man gr en indsats. Samtidig m jeg erkende, at det kan vre enormt anstrengende hele tiden at skulle yde en indsats for at f kommunikationen til at fungere. I nogle perioder gider jeg simpelthen ikke at gre noget, og det betyder, at der stort set ikke kommer nogen hen og sprger, om jeg vil med til frokost eller lignende. Jeg deltager nsten heller aldrig i julefrokoster, skovture og andre arbejdsfester. De gange jeg har forsgt, har jeg kedet mig og flt en frustration over det manglende naturlige, sociale samspil mellem mig og mine kolleger. Jeg tror, at mange hrende er utroligt usikre omkring, hvordan de skal snakke med mig. Der handler det alts om at f brudt isen og komme i gang med at lre hinanden at kende. Og nogen gange m jeg erkende, at jeg bliver ndt til at vre den, der tager det frste skridt. Totalkommunikation Ud over kommunikationen er respekt og forstelse fra mine kolleger og chefer det vigtigste for, at min hverdag fungerer godt. Nr jeg taler med mine dve kolleger, er det hele jo nemt, og vi kan hurtigt komme ind p livet af hinanden og snakke om ting, som ikke har noget med arbejdet at gre. P samme mde har jeg ogs brug for at kunne hyggesnakke om lst og fast med mine hrende kolleger. Selvflgelig kan samtalen ikke vre nr s flydende som p tegnsprog, men vi prver at n hinanden. Selvom det er lidt mere besvrligt, er hyggesnakken med til at give en sund forstelse og et ligevrdigt syn p hinanden. Nr jeg snakker med mine hrende kolleger, prver jeg at bruge min stemme lidt mere, og mine hrende kolleger prver at gestikulere lidt, nr de snakker. Vi bruger alt fra begge sprog, kan man sige, i en slags totalkommunikation. Gr det helt galt med forstelsen, skriver jeg p computeren, og p den mde lykkes det alligevel. Med tiden lrer man ogs hinanden bedre og bedre at kende, og efterhnden kender vi hinandens sprogkoder ret godt. Mine kollegers forstelse af, at jeg og andre dve yder et mindst lige s stort stykke arbejde som alle andre, hnger dog ikke kun sammen med, om vi kan kommunikere fornuftigt med hinanden. Selvom jeg oplever en strre accept i dag end for 10 r siden, s vil der altid vre en gruppe mennesker, som har fordomme mod dve. Det er som om, de har en angst eller en barriere, som man bare aldrig kommer igennem. De vil altid vre sdan, og det m jeg bare acceptere. De mennesker kan og vil ikke sdan er det bare. Det er den slags mennesker, der kommer med dumme bemrkninger og behandler n som om, man aldrig kunne bidrage med noget godt. De vil altid vre der. Strke nichekompetencer som dv Jeg synes, at tv-mediet er utroligt spndende, og jeg vil gerne fortstte med at udvikle nye programmer og blive dygtigere. Jeg m dog ogs erkende, at det, at jeg er dv, stter nogle begrnsninger for min karriere. Eksempelvis tror jeg, at det ville blive meget svrt for mig at lave tv-programmer med og for hrende mennesker, og jeg har ogs svrt ved at se mig selv f en lederstilling hjere op i hierarkiet. Programmer p tegnsprog er jo ogs mit speciale eller nicheomrde, og det er her, jeg er strk. Programmerne laves lidt p mine betingelser. P mine prmisser. Succesfuld leder p trods Thomas er 45 r. Han er spastiker og bruger krestol. Thomas er uddannet socialrdgiver og arbejder som afdelingsleder p et kontor for ledsage- og hjlperordning i Aalborg Kommune. (Thomas er portrtpersonens rigtige navn. Han har udtrykkeligt bedt om ikke at vre anonym). Oprindeligt ville jeg vre kontorelev i Aalborg Kommune, men efter handelsskolen var det umuligt at f en kontorlreplads. Af den grund, og fordi jeg jo skulle bruge tiden p noget fornuftigt, besluttede jeg at lse til socialrdgiver. Om ikke andet kunne jeg bruge uddannelsen til at f bedre overblik over mine egne rettigheder. Da jeg var frdig et par r efter, sgte jeg kun t job, som jeg ikke fik, og som i vrigt ikke blev besat, fordi der ikke var ansgere nok. Herefter droppede jeg faktisk jobsgningen jeg havde ikke lyst til at sge en hel masse tilfldige job og f en masse afslag tilbage i hovedet. I stedet tnkte jeg, at jeg ville koncentrere mig om frivilligt arbejde. P det tidspunkt var jeg ogs kommet i krestol, og rent fysisk var det hele blevet lidt mere besvrligt. Frivilligt arbejde og handicaprd Min karriere inden for frivilligt arbejde begyndte i Aalborg Kommune i et udvalg, som skulle se p tilbud til fysisk handicappede, fx botilbud og plejeaktiviteter. I 1991 var jeg med til at starte et handicaprd i kommunen, og vores frste og vigtigste prioritet blev at forbedre mulighederne for, at handicappede i Aalborg Kommune kunne f et arbejde. Jeg syntes selv, at jeg ved at prioritere arbejde hjt sendte et klart signal til kommunens folk om, at jeg ville vre interesseret i et job, hvis der dukkede noget op. Netop muligheden for et job opstod i 1993, da kommunen bad handicaprdet om at starte en ledsagerordning op. Planen var, at der skulle nedsttes en styregruppe med mig og en anden krestolsbruger som medlemmer, men meget hurtigt fik jeg gjort dem klart, at vi skulle ansttes. Vi blev s ansat i sknejob, hvilket vi var lykkelige for. Det var perfekt at blive ansat i et job, som var lavet p vores vilkr. Jeg havde aldrig forestillet mig at skulle have et ordinrt 37 timers job det kan min krop ikke holde til. Sknejobbet blev suppleret med min pension, som jeg havde fet, siden jeg var 15 r gammel. I dag er jeg leder af Ledsage- og Udviklingskontoret, hvor vi er seks ansatte i administrationen og 10 ledsagere plus ca. 20 aflsere. Ud over at hndtere ledsagerordninger er vi ogs sekretariat for handicaprdet og lser i vrigt en lang rkke tilgngelighedsopgaver. Leder og handicappet Min rolle som leder af en kommunal instans har naturligvis vret pvirket af mit handicap. Ud over at jeg sidder i krestol, betyder det, at jeg er spastiker ogs, at min tale og mine bevgelser er anderledes end andres. Det har i renes lb medfrt en rkke mere eller mindre pinagtige situationer. Da jeg startede kontoret i 1993, var jeg ude for, at flere ansatte i ldre- og Handicapforvaltningen fejlagtigt troede, at jeg var klient. Af en eller anden grund havde vores direktr ikke fet kommunikeret ud, at der nu var handicappede personer ansat i Aalborg Kommune. P grund af min tale blev jeg ofte misforstet som vrende klient, nr jeg ringede rundt i kommunen. Flere gange fik jeg faktisk besked p, at "jeg skulle ringe igen inden for kontortiden." Engang skulle vi holde julefrokost sammen med ansatte fra andre kontorer, og de fleste havde aldrig mdt mig eller min kollega, som ogs sidder i krestol. Da vi kom anstigende, kiggede folk mrkeligt p os, og flere undrede sig over, at der var inviteret klienter med til julefrokosten. Det var ikke specielt underholdende, at der stod en hel flok mennesker og kiggede p os, men de var simpelthen ikke vant til, at der var handicappede ansatte i Aalborg Kommune. Faktisk er jeg den frste, som er blevet ansat p et lidt hjere niveau. Selvflgelig er jeg stadig klient, men kun nr jeg er hjemme. Om dagen er jeg ansat som leder i Aalborg Kommune, og det er naturligvis vigtigt for mig at blive respekteret som almindelig medarbejder. Klientbesg Jeg bruger en del af min arbejdstid p at besge brugere, og der kan det bde vre en fordel og en ulempe, at jeg selv er handicappet. Fordelen er, at jeg ofte er bedre til at forst de vanskeligheder og behov, som brugerne har, netop fordi jeg kender til dem selv. Men det kan ogs vre svrt for isr nytilskadekomne eller prrende at acceptere, at der pludselig kommer en spastiker p besg som myndighedsperson. Jeg var ude for at besge en mor til en udviklingshmmet, og da jeg ringede p, lukkede hun op, stirrede p mig og spurgte: "Hvornr kommer ham, der skulle komme?" Det var meget svrt for hende at acceptere, at hun skulle tale med en, der sad i krestol. Det er alts ikke altid en fordel og en positiv oplevelse at vre handicappet i min stilling. P trods af deres handicap. Et andet fnomen, som er specielt ved at have en afdeling med handicappede ansat, er, at der opstr en form for misforstet hensyntagen. Personligt synes jeg, at det er frygteligt irriterende. Ledsage- og Udviklingskontoret, som jeg styrer, bliver sjldent kritiseret tvrtimod fr vi kun ros, og man kan igen og igen fornemme holdningen, at "p trods af deres handicap, klarer de Aalborg Kommunes ledsagerordning." Det gider jeg simpelthen ikke hre p, hverken for min egen eller de ansattes skyld. Alle mennesker og alle afdelinger laver jo fejl, og derfor kan det ikke passe, at vi kun fr ros. Det giver et skvt billede, ikke kun hos os, men ogs i resten af Aalborg Kommune. Jeg skal vre faglig dygtig p mit arbejde, uanset om jeg har et handicap eller ej. Hvis jeg ikke er dygtig nok, s skal jeg ikke vre ansat her. Jeg tror, det kommer af folks usikkerhed. Derfor prver jeg ogs at sige til folk, at de skal vre rlige, og at vores afdeling skal have mindst lige s meget kritik som alle andre. Handicap-hierarki Jeg har oplevet prcis det samme, nr jeg deltager i Aalborg Kommunes lederuddannelse. P et tidspunkt skulle vi sidde i en cirkel og sige noget til hinanden om, hvilket indtryk vi havde af de andre. Da de kom til mig, sagde de: "Vi synes godt nok, det er flot, at du kan klare det." Hvad kan jeg bruge det til? Jeg tror selv, at jeg oplever denne misforstede hensyntagen s ofte, fordi jeg er spastiker. Nr man har et sprog og nogle bevgelser, der er anderledes end andres, s er det svrere at blive accepteret. Jeg bliver automatisk tilskrevet nogle manglende evner, fordi jeg er spastiker. Der er en uofficiel rangstige for handicappede. Udviklingshmmede ligger lavest og herefter kommer spastikere. Folk der "kun" har brkket ryggen ligger verst. Min kollega i kommunen sidder ogs i krestol, men har et normalt sprog. Hun taler derfor normalt i telefonen, hvilket gr, at folk reagerer endnu kraftigere, nr de mder hende, fordi forventningen om at mde en handicappet i krestol er endnu mindre end i mit tilflde. P paradoksal vis er min kollega mere udsat for, at hendes handicap spiller en negativ rolle i mdet med brugere og prrende. Godt job p trods P trods af de ubehagelige situationer jeg stder p som handicappet p arbejdsmarkedet, elsker jeg mit job. Jeg har gode kolleger i afdelingen, og mine chefer respekterer mit arbejde. Jeg tror ogs, at vi har vret med til at pvirke mange holdninger i Aalborg Kommune, sledes at det er blevet nemmere for handicappede at f arbejde her. Frihed og frivilligt arbejde Morten er 46 r og blev blind for 10 r siden som flge af sukkersyge. Morten fr frtidspension og laver frivilligt handicappolitisk og partipolitisk arbejde, bl.a. er han leder af handicaprdet i sin kommune. Jeg har vret landmler i Libyen, kortlagt det meste af Danmark og vret med til at anlgge de store startbaner i Kastrup Lufthavn. I dag fr jeg frtidspension og laver frivilligt politisk arbejde. Da jeg var omkring 30 r gammel, fik jeg en lille blodprop i hjernen og et par r efter en stor blodprop i hjertet. Jeg blev bypass-opereret, men to mneder senere fik jeg endnu en blodprop i hjernen. Jeg blev lam i den ene side af kroppen og kunne hverken tale eller spise, men jeg kan huske, at jeg blev stdig og tnkte, at det skulle vre lgn. Jeg kmpede, og efter et par mneder var jeg p arbejde igen. Selvom min tale stadig ikke fungerede, var jeg fysisk i stand til at passe mit job. P det tidspunkt var jeg ansat som mellemleder i en entreprenrvirksomhed, der arbejdede i Kastrup Lufthavn. Her havde jeg tidligere vret med til at lave startbaner. Det var et hrdt arbejde, hvor vi i perioder kun sov og arbejdede, men jeg kan huske, at jeg virkelig nd dette arbejde, og at stemningen blandt kollegerne var helt i top. Mit arbejdsliv startede ellers som landmler i et job, hvor jeg sammen med en kollega krte rundt i hele Danmark og lavede opmlinger til landkort. Det var virkelig et drmmejob, bl.a. fordi vi selv bestemte 100 procent over vores dag. Frihed under ansvar har altid vret omdrejningspunktet i mit arbejdsliv. Jeg har haft det bedst i job, hvor min frihed var stor, hvor jeg i hj grad selv kunne bestemme, og hvor jeg ogs tog imod retverne, nr noget gik galt. Jeg var glad for mit arbejde som mellemleder i entreprenrvirksomheden, og de havde hele tiden vret utrolig tolerante over for mine lange sygdomsperioder, men da hele branchen begyndte at g drligt, og der skulle ske generelle nedskringer, blev jeg og en masse andre medarbejdere fyret. Det var samtidig frste gang, frtidspension kom p tale. Frtidspension Det var en socialrdgiver p min arbejdsplads, som i forbindelse med min fyring bragte pension p banen og fortalte mig, hvilke muligheder jeg havde. Jeg forstod slet ikke, hvad hun talte om det var slet ikke i mine tanker at skulle g p pension eller i det hele taget at skulle droppe ud af arbejdsmarkedet. Det l slet ikke i kortene hos mig. I stedet for pensionen kmpede jeg videre. Jeg tog nogle kurser og fik ogs et nyt job, som jeg dog ikke var specielt glad for, og som jeg derfor sagde op igen. P det tidspunkt var jeg ca. 35 r, og mit syn var for alvor ved at blive drligt. Da jeg mtte indlevere mit krekort, stod det klart, at mine muligheder p arbejdsmarkedet efterhnden var begrnsede. P det tidspunkt kom pension p tale igen. Denne gang var det kommunen, der henvendte sig. En lgekonsulent havde haft fingrene i min sag, og han syntes, at det var vanvittigt, at jeg var p understttelse, nr jeg kunne f pension. Men min id var jo stadig, at jeg skulle fortstte p arbejdsmarkedet, s jeg var igen meget afvisende over for tanken om pension. Alligevel blev jeg i sommeren 1993 tilkendt hjeste frtidspension. Jeg endte med at sige ja, fordi jeg p det tidspunkt havde svrt ved at overskue mine jobmuligheder, og fordi jeg havde brug for konomisk sikkerhed. Jeg var netop blevet skilt og boede i et dyrt hus, som jeg gerne ville beholde. Jeg s med andre ord pensionen som en mulighed for at lette min hverdag og for at have rd til at blive boende. Omstillingen var enorm. Det var noget, som jeg mentalt virkelig skulle bearbejde meget, og jeg brugte mange ressourcer p at vnne mig til, at jeg skulle vre pensionist og i princippet ikke lave noget. Det var hrdt at erkende, at ens aktive arbejdsliv var overstet, isr for mig som altid havde knoklet ls og elsket at arbejde. Jeg ville gerne vre blevet p arbejdsmarkedet i et normalt job, og jeg undersgte da ogs, hvilke arbejds- og uddannelsesmuligheder der typisk bliver tilbudt blinde. Man kan fx blive klaverstemmer, kurvemager, brstenbinder eller organist, hvis det gr vildt for sig. Alt sammen ting, som jeg synes, er meget gammeldags og slet ikke noget for mig. Mange blinde bliver ogs telefonpassere, men at forstille sig mig en gammel landmler sidde og passe et omstillingsbord er en vanvittig tanke. Jeg vil sikkert blive bde alkoholiker og deprimeret. Selvom jeg i dag er tilfreds med mit liv, kunne jeg godt have nsket mig flere valgmuligheder dengang. Sagsbehandlerne var meget fokuserede p, at jeg skulle have pension, der var ingen revalideringstilbud eller dialog om, at der kunne vre andre muligheder. Slet ikke. Hvis de i stedet for at tilbyde pension med det samme havde forsgt at se p mulighederne for revalidering og uddannelse, eller hvilke job der kunne vre attraktive for at komme tilbage p arbejdsmarkedet, s havde jeg helt sikkert kastet mig over det. Frivilligt arbejde og aktiv fritid Efter at have vret p frtidspension et par r begyndte jeg at deltage i politisk arbejde. I dag leder jeg bl.a. handicaprdet i min kommune. En stor del at dette arbejde gr ud p at blande sig i samfundsdebatten, bl.a. ved at skrive lserbreve, kronikker og deltage i debatter og konferencer. Derudover er jeg meget aktiv i min fritid. Jeg rejser meget sammen med min dreng og kreste, og jeg er begyndt at klatre i bjerge i Grkenland i vrigt en ting som jeg ikke gjorde, da jeg kunne se. Jeg overvejer stadig at begynde p en uddannelse, men jeg m ogs indrmme, at jeg har lrt at nyde det liv, jeg har nu og den frihed, som pensionen giver mig. Jeg kan langt hen ad vejen selv tilrettelgge, hvor hrdt det arbejde, jeg laver, skal vre, og hvornr jeg har brug for pauser. Selvom mit helbred er udmrket, s er det ikke bedre end, at jeg har brug for at kunne smide mig p sofaen og tage en lur ind imellem. Jeg tror, det er min ukuelige vilje til ikke at g i st, til at f livet som blind til at fungere og blive godt, som betyder, at jeg har det godt i dag. Jeg vil naturligvis ikke underkende, at det var en stor omstilling at blive blind, men jeg havde ligesom vidst det i mange r og havde derfor gennemget faserne med at blive ked af det og acceptere den store omstilling i mit liv. Da det pludselig gik op for mig, at nu var den alts helt gal med synet, og jeg begyndte at g ind i folk p gaden, kom det ikke som et chok for mig. Det var snarere et signal om, at nu var det tid til at lgge livet lidt om og lre at gebrde sig som blind. I stedet for at g i sort over at jeg ikke se, s synes jeg virkelig, at der bner sig nye fantastiske muligheder. Jeg kan fx blive helt euforisk over den mde, mine andre sanser udvikler sig p, og den mde jeg oplever ting. Jeg er virkelig i stand til at se det positive i ting. Nyt syn p arbejdsmarkedet Omkring job og arbejdsmarked har mit liv som frtidspensionist ogs betydet, at jeg har ndret holdning. Jeg har det sdan i dag, at 10 vilde heste ikke kunne drive mig ud p arbejdsmarkedet igen. Selvflgelig vil jeg vre interesseret, hvis der dukker en spndende uddannelse eller et godt job op, men det skal alts vre en lyst, der kommer indefra. Det skal vre noget, der sker, fordi jeg har lyst til det, og ikke fordi "samfundet" synes, at det ville vre godt for mig. Samfundet har n gang krvet, at jeg skulle omstille mit liv drastisk ved at g pension. Det var en beslutning, jeg gik og tyggede p i lang tid, og det var virkelig nogle kmpe overvejelser, der gik gennem mit hoved dengang. Nu har jeg skabt mig et godt liv som pensionist, og s skal de alts ikke komme og krve, at jeg skal omstille mig en gang til. Det mener jeg virkelig af hele mit hjerte. I det hele taget er der mange aspekter ved mit nuvrende liv, som jeg kan relatere til mine tidligere job. Jeg synes, for det frste, at jeg gr en samfundsnyttig indsats, selvom jeg ikke mder op p et kontor hver morgen. Det er klart, at fokus har flyttet sig det er ikke erhvervslivet eller det konomiske marked, der fr glde af mig, men derimod forskellige grupper i samfundet som ofte ikke har det srligt let. Derudover har jeg i hj grad den frihed, som jeg altid har elsket i mit liv. Jeg kan selv tilrettelgge og bestemme, hvor meget jeg vil kaste mig over og engagere mig i. Selv bestemme hvornr jeg vil stte mig ned og skrive en kronik eller et lserbrev. Selvflgelig er det vigtigt, at folk har en tilknytning til arbejdsmarkedet, men jeg har s mange relationer, hvor jeg laver ting og er aktiv, s jeg fr fuldt ud dkket mit behov for social kontakt til andre mennesker gennem mit frivillige arbejde. Jeg forstr glimrende, at mennesker har brug for at vre del af et fllesskab p arbejdsmarkedet, men jeg skaber alts disse relationer p en anden mde uden for arbejdsmarkedet gennem frivilligt handicappolitisk arbejde. Derfor ville jeg vre utrolig ked af, hvis det pludseligt bliver krvet, at jeg skal bruge de ressourcer, som jeg i dag bruger p at skrive lserbreve og deltage i debatter, til at passe et ddssygt telefonpasserjob. Hjlp til selvhjlp Anna er 36 r gammel og har haft kronisk leddegigt, siden hun var barn. Hun arbejder som socialrdgiver i et sknejob og laver frivilligt arbejde i en handicaporganisation. Jeg er socialrdgiver og har i nsten alle mine job beskftiget mig med at rdgive og hjlpe mennesker med at komme videre i livet og f kontakt til arbejdsmarkedet. Jeg har en strk faglig identitet og fler, at jeg gr mit arbejde godt. Alligevel er jeg selv et eksempel p, hvor svrt det kan vre at f professionel hjlp fra systemet, nr man allermest har brug for det. Mit frste mde med den kommunale rdgivning kom, da jeg som ung ville flytte til rhus og lse jura. P det tidspunkt boede jeg i en meget lille fynsk kommune, hvor de ikke havde den store erfaring med sdan nogle som mig. Kommunens revisor mente, at jeg var bedst tjent med frtidspension det var i vrigt ogs billigst for kommunen, og jeg ville f flest mulige penge ud af det, men det afviste jeg stejlt. Jeg skulle ikke vre frtidspensionist, sdan havde jeg slet ikke lyst til at se mig selv. Jeg havde brug for at have en identitet, at vre en aktiv del af befolkningen. Derfor fik jeg revalideringshjlp i min studietid, selvom min kommune alts havde foretrukket, at jeg var blevet frtidspensionist. Mit jurastudie varede dog kun i et r. ret gik godt rent fagligt jeg klarede mine eksamener, men jeg havde problemer med mine medstuderende. Jeg kunne slet ikke finde noget fllesskab, og jeg syntes kun, at jeg s fremadstrbende mappedyr med rundsave p albuerne. Det var ikke noget for mig, s jeg stoppede. Godt studiemilj p Den Sociale Hjskole Herefter blev jeg optaget p Den Sociale Hjskole, hvor mine forestillinger om studiefllesskab hurtigt blev indfriet. Jeg fik gode venner og klarede i vrigt studiet rigtig godt. Efterhnden fik jeg mere og mere selvtillid og blev mere sikker p, at det var det rigtige valg, jeg havde truffet. Min eneste drlige oplevelse fra rene p Den Sociale Hjskole kom i forbindelse med en praktikperiode. P grund af min gigt kunne jeg ikke holde til at arbejde p fuldtid og var derfor kun p mit praktiksted 30 timer om ugen. Det medfrte, at den ene af mine praktikvejledere ikke ville godkende min praktik. Som socialrdgiver skulle man kunne arbejde p fuld tid, mente hun, og det havde jeg jo ikke vist, at jeg kunne. Praktikken blev dog godkendt til sidst, men det gik mig virkelig meget p. Jeg flte, at jeg stod helt alene, og min faglige selvtillid fik et ordentligt hak nedad. I 1991 var studiet overstet, og jeg kunne stolt kalde mig socialrdgiver. Det var og er stadig enormt vigtigt for mig at have en uddannelse, som giver mig en identitet. Af en eller anden grund s betyder det meget for mig, at jeg er socialrdgiver. Jeg er ikke bare Anna, der har gigt. Jeg har noget andet at byde p, som ikke har noget med gigt at gre. Der var stor arbejdslshed blandt socialrdgivere, og ligesom mange af mine medstuderende var jeg p dagpenge i et r, fr jeg fik mit frste job. I det hele taget s jeg ingen barrierer dengang i forhold til at arbejde p lige fod med alle andre. Mens jeg var arbejdsls deltog jeg i en masse kurser i min fagforening, og jeg var syv uger p hjskole, hvor jeg lrte om frivilligt socialt arbejde. I mine ansgninger skrev jeg altid, at jeg havde gigt, men jeg skrev det p en mde, s det fremstod som en styrkelse af mine kvalifikationer. Jeg havde nogle foreningserfaringer og nogle personlige erfaringer i forbindelse med det at have gigt, som jeg syntes rustede mig til at have et job. Vikarjob og brkket lrben Da jeg s endelig fik mit frste job, var jeg lykkelig. Det var et 10 mneders vikariat i en kommunal handicapafdeling. Jobbet var p 20 timer om ugen, og det passede mig srdeles godt. Jeg arbejdede med specialbistand til handicappede brn og voksne, dvs. jobbet var meget bredt inden for mit felt, og jeg bevgede mig stort set inden for alle love og paragraffer i sociallovgivningen. Det var en god start p mit arbejdsliv. Min gigt var p det tidspunkt ikke noget problem, og jeg brugte ingen hjlpeforanstaltninger i forhold til mit arbejde. Dengang var jeg overbevist om, at jeg kunne klare et fuldtidsjob, og da vikariatet udlb, fik jeg tilbudt et tremneders vikariat i kontanthjlpsafdelingen i samme kommune. Desvrre nede jeg kun at vre der i n mned. P en ferie faldt jeg og brkkede mit lrben, og det var for alvor starten p en lang periode med sygemeldinger og manglende kontakt til arbejdsmarkedet. Efter at have brugt nsten et r p genoptrningen var jeg klar igen. Jeg sgte fuldtidsstillinger og var ogs til et par samtaler, fr uheldet var ude igen. Mit lrben var ikke groet ordentligt sammen, og det brkkede endnu en gang. Uheldet betd, at jeg skulle igennem hele mllen en gang til. Jeg var 27 r gammel, og midt i den anden genoptrning skete der det, at min gigt blev aktiv, og jeg rg p hospitalet. Lige pludselig gik der tre r, hvor jeg var syg, og min tilknytning til arbejdsmarkedet stort set forsvandt. Det var et stort psykisk slag for mig jeg mistede troen p mig selv og min faglighed. Jeg flte, at jeg ikke havde nogen mulighed for nogensinde at f et rigtigt job igen. Syltet af systemet Jeg var sygemeldt og gik rundt med store overvejelser om, hvad jeg kunne klare, og hvordan jeg skulle komme videre i mit liv. Jeg havde ikke lyst til at komme tilbage til arbejdet i en forvaltningen. Det var simpelthen for hrdt, og jeg var ogs klar over, at jeg ikke kunne arbejde p fuld tid igen. Jeg henvendte mig til min sagsbehandler, og vi fandt ud af, at jeg kunne tage en efteruddannelse som voksenunderviser, mens jeg var sygemeldt og modtog sygedagpenge. Da jeg var frdig med min efteruddannelse, havde jeg fet det fysisk bedre. Jeg sagde til min sagsbehandler, at jeg var klar til at sge job igen, men at jeg alts ikke kunne arbejde p fuld tid. Det skulle jeg aldrig have gjort. Det betd, at mine sygedagpenge stoppede, og jeg rg p kontanthjlp. Rent konomisk ramlede hele min hverdag sammen, og samtidig fik jeg problemer med min sagsbehandler. Jeg forsgte at f hjlp til at komme i arbejdstrning, men min sagsbehandler gjorde overhovedet ikke noget. Jeg var meget usikker p hele min situation og min fremtid, og jeg havde ikke den store gejst til selv at g ud og finde arbejdssteder. Min sagsbehandler syltede mig virkelig og gjorde intet for mig, og det gjorde mig enormt vred p det tidspunkt, for jeg havde virkelig brug for hjlp og rdgivning. Jeg havde aldrig tidligere mdt modstand fra kommunen eller fra sagsbehandlere, men her stdte jeg p en mur. Der gik et r med snak frem og tilbage om, hvad jeg gerne ville, og jeg kom selv med forskellige bud p tiltag, der kunne f mig ind p arbejdsmarkedet igen. Der skete ingenting. Jeg ringede og rykkede hende og prvede at lave aftaler, men der skete ingenting overhovedet. Jeg var p kontanthjlp, og min konomi var en katastrofe. Det var frst, da jeg blev sygemeldt, at jeg oplevede barrierer i forhold til mit handicap. Da jeg rg ud af det ordinre system, ud af A-kassesystemet og gerne ville ind igen, opstod problemerne. Jeg kunne ikke f hjlp fra min A-kasse eller min fagforening. Og jeg kunne stort set ikke f nogen hjlp fra kommunen til at komme i gang igen. S det var hele vejen rundt i systemet, at jeg faldt igennem og ligesom rg ud af det hele. Klientgrelse Jeg mrkede virkelig den der klientgrelse p min egen krop. Jeg flte mig glemt i systemet, og jeg blev kastet fra den ene til den anden, uden at der reelt skete noget, som kunne hjlpe mig. Det var mig selv, der skulle tage initiativerne p trods af, at jeg p det tidspunkt var langt nede, bde psykisk og fysisk. Der gik nrmest et par r, hvor jeg var i et tomrum, hvor der ikke skete noget som helst. Jeg savnede virkelig at f noget kvalificeret modspil og noget sttte til at finde et sted, hvor jeg kunne komme i gang igen og f genoprettet min faglige identitet. Jeg trngte ligesom til et indspark sdan rent fagligt, til at f genopfrisket mine love og mine regler. Der sker mange ting p mit felt, og det sker s hurtigt, at det er svrt at flge med, nr man ikke bruger det i dagligdagen. S jeg flte mig virkelig bagud, og det var jeg ogs. Hvis jeg p en eller anden mde var blevet stttet i det faglige og havde fet lagt en plan for, hvad der skulle til for at komme i gang igen, havde det vret dejligt. Sygemeldingsperioden kan man jo ikke lave om p. Men man kan gre noget for, at man kommer p banen igen. Mske tnkte de, at Anna plejer at klare sig selv, og hun er jo selv socialrdgiver, og hun kan jo det hele, s det finder hun nok ud af. Jeg tror mske lidt, det har vret det, der gik galt. De kunne ikke se, at her var alts en person, der virkelig havde brug for at f noget sttte til at komme i gang igen. Arbejdstrning som springbrt Til sidst kunne jeg ikke holde det ud lngere, og jeg slog hrdt i bordet. Jeg fik arrangeret et mde med en mere erfaren sagsbehandler fra revalideringsafdelingen, og gennem hende fik jeg kontakt til et Revacenter, hvor jeg kunne komme i arbejdstrning. Jeg talte med chefen fra Revacentret, og han ville gerne have mig. Jeg var glad, selvom jeg tydeligt kunne hre p chefen, at han primrt tog imod mig, fordi han manglede arbejdskraft, og ikke fordi jeg skulle trnes op. Jeg blev tilknyttet et 10-ugers projekt, hvis forml var at aktivere sygedagpengemodtagere. Sammen med en kollega arbejdede jeg 20 timer om ugen med undervisning, samtaler og udarbejdelse af statusrapporter for dagpengemodtagerne. Arbejdsopgaverne var faktisk helt perfekte til mig, men jobbet var stressende, og til sidst mtte jeg erkende, at jeg fysisk ikke kunne holde til det. Jeg blev sygemeldt igen. Det var hrdt at erkende, at min krop simpelthen ikke kunne klare 20 timers arbejde om ugen. Med frtidspension tilbage til arbejdslivet Selvom min arbejdstrning endte med, at jeg blev sygemeldt igen, fik jeg dog noget godt ud af det. P Revacentret havde jeg fet kontakt til et andet projekt, som arbejdede med de svageste folk i samfundet mennesker der har en masse sociale problemer og aldrig har vret ude p arbejdsmarkedet. Jeg syntes projektet ld spndende og tog over og snakkede med dem. De havde ikke nogen socialrdgiver ansat, men chefen kunne godt se muligheder i mig, og han blev interesseret i at f mig ansat. Jeg blev ansat 12 timer om ugen, og stillingen var lavet som et sknejob. Samtidig med at jeg fik jobbet, valgte jeg at sge om frtidspension, hvilket var en stor og meget svr beslutning. Jeg havde jo altid regnet med, at jeg skulle have et arbejdsliv som socialrdgiver og mske arbejde p nedsat tid, men ikke at jeg skulle vre frtidspensionist. Jeg var ogs meget usikker p min faglige identitet og mit arbejdsliv, for det har altid fyldt meget. Men jeg s ogs nogle muligheder i at f pension, fordi jeg s ikke behvede at presse mig selv s hrdt arbejdsmssigt, og samtidig kunne jeg gre min konomi mere stabil. Fleksibel arbejdstid og frivilligt arbejde Jeg fik jobbet p Revacentret i 1998. Da var jeg 32 r gammel, og jeg har faktisk vret der lige siden. Jobbet er meget fleksibelt, og jeg har nogle sde kolleger, som er gode til at holde mig orienteret om, hvad der sker med de forskellige sager i de timer, hvor jeg ikke er p arbejde. 12 timer er rigeligt til mig, min krop kan ikke klare mere. Samtidig giver min fleksible arbejdstid mig rum til at bruge min viden som socialrdgiver i frivilligt arbejde i forskellige handicaporganisationer. Det frivillige arbejde er med til at styrke min identitet som socialrdgiver. S selv om min gamle praktikvejleders udtalelse om, at man ikke kan vre socialrdgiver, hvis man ikke kan arbejde fuld tid stadig spger i baghovedet, er jeg i dag glad og fler, at jeg har bevaret min identitet som socialrdgiver.