Lighedstegn

Udsigt til smalkost

Forside | Indholdsfortegnelse | Til bund | Forrige | Næste

Udsigt til smalkost

AF LISE HOLTEN

Sammenlignet med de penge, der blev anvendt året før, er der på det sociale område samlet set tale om status quo eller en lille stigning. Det fortsatte pres på området betyder, at mange handicappede næste år vil mærke forringelser i servicen.
Mange amter vælger at bruge ressourcerne på at etablere flere tilbud. I otte amter er der på det sociale område tale om et fald i udgifterne næste år. En del kommuner skærer i ydelserne til handicappede. Flere skal dele den samme kage, og der er færre ansatte til at hjælpe. Det kommer til at betyde, at handicappede vil få sværere ved at leve det liv, de gerne vil. Det bliver sværere at få bevilliget hjælpemidler og ledsagerordning, og nedskæringerne vil også komme til at berøre den almindelige pleje, aktiviteter og beskæftigelse.

Hvad sker der?
Det Centrale Handicapråd har løbende drøftet, hvordan de økonomiske aftaler og budgetter kommer til at indvirke på mennesker med handicap. Rådet er især bekymret over, at rationaliseringstiltagene ikke synes at være midlertidige. Der er derimod lagt op til, at området vil opleve en omstillings- og rationaliseringsproces de kommende år. Samtidig bør der rettes op på en række forhold, som ikke er optimale (se faktaboksen her på siden).
Det Centrale Handicapråd vil på et møde i december drøfte situationen som følge af, at budgetterne i amter og kommuner nu ligger fast.

Retssikkerhed
Administrationschef i Spastikerforeningen, Peder Esben, frygter, at besparelserne vil berøre en række kerneområder for spastikere såsom hjælpeordningen og muligheden for at få en bolig. Peder Esben: "Mangel på boliger er et stort problem. Mange spastikere bliver hængende i forældrenes bolig, eller er nødt til at blive boende på højskole tre-fire gange i forlængelse af hinanden, fordi amter og kommuner ikke lever op til deres forpligtelse om at etablere boliger til handicappede. Dette er et stort problem, fordi det bl.a. forhindrer unge i at blive selvstændiggjort".
Også på "grundtakstområdet" ser Peder Esben problemer. "Allerede nu oplever vores medlemmer, at det strammer til. Medlemmerne oplever både, at der bliver skåret i de eksisterende tilbud, og at det er svært at få nye tiltag igennem. Spastikere har ofte brug for dyre foranstaltninger. De oplever, at forvaltningen giver afslag, fordi de mener, løsningen er for dyr". Peder Esben frygter, at det vil få konsekvenser for handicappedes retssikkerhed.

Fastlåst situation
Udviklingschef i Muskelsvindsfonden Jørgen Lenger mener, at der er tale om en fastlåst situation: "Samtidig med, at vi er i en situation, hvor der sker nedskæringer i serviceniveauet for handicappede, løber både regeringen, amter og kommuner konsekvent fra deres ansvar og skyder i stedet for på modparten. Taberne i dette spil bliver handicappede, og situationen gør det umuligt for os at gå ind i en konstruktiv dialog, da der ikke er nogle, der vil vedstå sig et ansvar. Det er et trist eksempel på, at der er behov for en kommunalreform".

Der vil komme pres på handicapområdet de kommende år, bl.a. når det gælder:
Botilbudsområdet og kapacitetsproblemer (475 personer er på venteliste til amtslige døgntilbud og 112 til amtslige dagtilbud).
Fejlanbringelse af 1.286 yngre fysisk handicappede på plejehjem for ældre.
Behov for forbedringer af boligstandarden, hvis den skal leve op til nutidsstandard.
Individualiserede løsninger og øgede forventninger til kvalitet og kvantitet.
Fortsat udbygning af sygehus-, distrikts- og socialpsykiatrien.