Lighedstegn

Handicappolitik - et godt værktøj

Forside | Indholdsfortegnelse | Til bund | Forrige | Næste

Handicappolitik - et godt værktøj

AF KASPER NIZAM

Ovennævnte spørgsmål har været centrale at besvare i den undersøgelse, Center for Ligebehandling af Handicappede har lavet af arbejdet med at formulere og gennemføre 15 kommunale handicappolitikker.
Der kan ikke nødvendigvis sætte lighedstegn mellem eksistensen af en handicappolitik og højere grad af ligebehandling af handicappede. Forudsætningen er nemlig, at en skriftlig handicappolitik er politisk prioriteret, har opbakning på ledelsesniveau og fastsætter klare mål og midler for kommunens indsats på forskellige ansvarsområder.
Indholdet i de 15 handicappolitikker, som Centret har sat fokus på, varierer, men alle beskriver overordnede visioner og mål, og de fleste identificerer konkrete delmål på forskellige områder. Undersøgelsens udvælgelseskriterium er, at handicappolitikken skal gå på tværs af kommunale ansvarsområder, være politisk vedtaget og ligge som et skriftligt dokument. En serviceredegørelse over sociale tilbud er derfor ikke en handicappolitik.

FN's Standardregler
De fleste kommuner har brugt FN's Standardregler om lige muligheder for handicappede som afsæt for arbejdet med indholdet i handicappolitikken. De 22 regler er et godt idékatalog at hente inspiration i, når indholdet skal formuleres. En handicappolitik dokumenterer kommunens politik på handicapområdet. Det betyder, at borgerne principielt set kan hente viden om, hvilke målsætninger og midler kommunen vil tage i brug, hvornår målene skal opfyldes, og hvem der er ansvarlig.
Indholdet i de 15 politikker fokuserer typisk på indsatser på tre kommunale områder: det sociale område, det tekniske område (fysisk tilgængelighed) og kultur- og fritidsområdet. Mange politikker opererer kun med to af områderne. Det er vigtigt, at kommunerne generelt holder fast i at inddrage alle kommunale ansvarsområder i handicappolitikken. På den måde vil de omsætte princippet om sektoransvar til den kommunale virkelighed.

Forankring fryder
En succesfuld kommunal handicappolitik handler ikke kun om indholdet i politikken, men også om, hvordan kommunen i praksis vælger at arbejde med at gennemføre målene i handicappolitikken, så resultaterne afspejler lokale behov og ønsker. I de fleste kommuner ligger det daglige ansvar for gennemførelsen af handicappolitikken hos personer i socialforvaltningen.
En kommune har oprettet en styregruppe med ledere fra forskellige forvaltningsgrene. Her koordinerer man løbende indsatsen på de forskellige ansvarsområder med udgangspunkt i handicappolitikken. Den gode erfaring herfra illustrerer, at ansvaret for handicappolitikken skal forankres på tværs af forvaltningen. Det kan være med til at sikre, at kommunen arbejder kontinuerligt med målene. Samtidig sikrer det, at handicappolitikken ikke går i glemmebogen.
"Implementeringen er jo den vanskelige del af projektet". (Afdelingschef)
"Politikker på papir er ret flotte, men deres værdi kommer først i resultaterne og de konkrete handlinger". (Forvaltningschef)

Brug handlingsplaner
Kun tre af de 15 handicappolitikker har handlingsplaner knyttet til de politiske visioner og målsætninger. En handlingsplan er erfaringsmæssigt et brugbart instrument til gennemførelsen af målsætningerne. Når der udarbejdes en handlingsplan med mål, midler, tidsrammer og ansvarsplacering på tværs af den kommunale forvaltning, så forpligter det i højere grad kommunen til at tage ansvar for målene og indtænke handicapperspektivet i kommunens beslutninger. I nogle kommuner er oplevelsen både fra brugerside og forvaltning, at handicappolitikken ikke er resulteret i noget. Når der ikke er en handlingsplan for målene, så er risikoen, at man gør, som man plejer i kommunen - og det medfører ikke mere ligebehandling af handicappede. En koordinator i en kommune konstaterer om handlingsplanens betydning:
"Handicappolitikken er et håndgribeligt redskab i forhold til at få viden og overblik over, hvilke personer, kontakter og ansvarlige afdelinger der er i forbindelse med handicappolitikken". (Koordinator)

Præcisering af ansvar
Betydningen af en kommunes handicappolitik afhænger i et længere perspektiv af, hvorvidt kommunen politisk prioriterer handicapområdet og arbejdet med selve handicappolitikken. Effekten af en handicappolitiks visioner, mål og midler knytter sig både til selve gennemførelsen af konkrete delmål - fx fysisk tilgængelighed til kommunens bibliotek eller kulturhus - men også til den forudgående proces, hvor politikken formuleres og udarbejdes.
"Det gode ved at have en handicappolitik er derfor, at der er præciseret et ansvar i forvaltningerne. Det betyder også for handicappede borgere, at deres forhold indplaceres i forvaltningsregi, og der tages hånd om det, så det ikke tabes i eller mellem forvaltningerne. Og forvaltningerne ansvarliggøres via opstillingen af konkrete mål i handicappolitikken". (Koordinator)

Processen skaber fokus
Forklaringen er, at når handicappede borgere og kommunale repræsentanter sætter sig sammen for at skrive kommunens handicappolitik, så afføder det hurtigt øget opmærksomhed på handicapområdet. Det betyder også, at kommunalpolitikere og forvaltning sætter mere fokus på handicappedes forhold generelt. Handicapråd og brugerorganisationer oplever ofte, at kommunen inddrager dem mere, når der er en handicappolitik. Deres stemme bliver hørt.

Ramme for dialog
En kommunal handicappolitik kommer ofte til at fungere som en ramme for dialogen mellem brugere, handicapråd, politikere og forvaltning. Alle parter kan drage nytte af handicappolitikken som et samarbejdsredskab.
Perspektivet for handicappede er også, at handicappolitikken er en løftestang til at få kommunalpolitikerne forpligtet på at opnå målene i politikken og tage ansvar for handicapområdet. Undersøgelsen viser også, at størstedelen af kommunerne har inddraget handicappede eller handicapråd i formuleringsprocessen.
Handicappolitikken legitimerer, at man stiller krav. Samtidig oplever de fleste handicapråd og brugerorganisationer, at de opnår større synlighed og anerkendelse som samarbejdspartner i kommunen. Forvaltning og politikere får større kendskab til dem, og det resulterer i mange tilfælde i lettere adgang til information og mere brugerindflydelse.
"Det at vi har fået en handicappolitik betyder flere ting. Handicaprådet bliver inddraget i langt flere ting end tidligere. Vi er i meget tættere dialog med teknisk forvaltning om adgangsforhold. Vi kan også lettere komme til dem med kritikpunkter. Vi er også blevet inddraget i noget om pleje. Kommunen hører meget mere på handicaprådet, vi bliver taget mere seriøst, og der tages hensyn til vores ønsker". (Formand for handicapråd)

Faldgruber
Der er nogle faldgruber, som kommuner kan navigere uden om. Ikke alle handicappolitikker er lige gode. Nogle arbejdsprocesser har været dårlige, og en del steder er resultaterne ikke overvældende. I nogle kommuner har man ikke taget stilling til, hvordan handicappolitikken skal gennemføres. De fleste har heller ikke formuleret en handlingsplan med klare midler til at gennemføre målene i handicappolitikken.
Politikkerne er ofte formuleret som bløde mål og værdier, som er svære at omsætte i praksis, når der ikke er handlingsanvisninger eller handlingsplaner tilknyttet. Faren er, at man fokuserer på politikformulering og overser planlægningen af gennemførelsen. Som en formand for et handicapråd siger: "Der er en risiko for, at politikken går i glemmebogen".

Hvad fungerer?
Centrets undersøgelse af de 15 kommunale handicappolitikker viser, at handicappolitikken skal indeholde visioner, men også konkrete målsætninger, så forvaltningen kan arbejde med dem. Handicaprådet skal inddrages i udarbejdelsen, gennemførelsen og opfølgningen på handicappolitikken.
Ansvarsplacering i forhold til opnåelsen af målsætningerne skal være klar for forvaltningen og andre. Der bør også laves tidsrammer for evaluering af handicappolitikken. Arbejdet kan med stor fordel forankres i en handlingsplan for gennemførelsen af kommunens handicappolitik.

Læs mere om kommunal handicappolitik på www.handicappolitik.clh.dk