Indholdsfortegnelse fra trykt udgave
3 Handicappolitik - et godt v�rkt�j 
5 Handicap�r lige om hj�rnet 
6 Metro med handicap 
7 Udsigt til smalkost 
8 Retten til en ungdom 
10 Afvikling af institutionerne 
11 Statusberetning 2002 
11 Kompensation til sindslidende 
12 Priser til utilg�ngelige hjemmesider 
13 Handicappede og ny teknologi 
14 Hvis sagen g�r knuder 
14 Fors�gsordning b�r forts�tte 
15 Livskvalitet og kvaliteten i service 
16 Gode fritidstilbud til handicappede 
Udgiver
Center for Ligebehandling af Handicappede
Bredgade 25, opg. F, 4.
1260 K�benhavn K
Tlf. 33 11 10 44
Fax 33 11 10 82
Teksttlf. 33 11 10 81
Mail: clh@clh.dk
www.clh.dk
Lighedstegn udkommer fire gange om �ret
F�s ogs� p� lydb�nd og www.clh.dk
Oplag 2.400
ISSN 1395-8054
Tryk: Scanprint
Redaktion
Mogens Wiederholt (ansv.)
Casper Hollerup
Maiken Skeem
 
P� vej mod 2003
�R 2003er i mere end �n henseende et handicappolitisk m�rke�r. 2003 er udn�vnt til Europ�isk Handicap�r. 2003 er ti-�ret for FN's Standardregler om lige muligheder for handicappede, og 2003 er ti-�rs jubil�ums�r for Center for Ligebehandling af Handicappede. 
DET KOMMENDE �R vil forh�bentlig byde p� utallige initiativer, begivenheder og markeringer, som s�tter en blivende dagsorden med handicappedes vilk�r �verst p� agendaen. Handicap�ret skydes ind med et stort �bningsarrangement den 5. februar, hvor b�de socialministeren og erhvervs- og �konomiministeren er til stede for at pr�sentere regeringens handicappolitiske handlingsplan. Handicap�ret bliver fulgt op af nye arrangementer stort set hver eneste dag i �ret. Ikke kun arrangementer, som er centralt tilrettelagt, men arrangementer som udspringer af lokalt og regionalt engagement. Og det er d�t engagement, der skal b�re �ret igennem.
DET CENTRALE HANDICAPR�D markerer ti-�ret for Standardreglerne med en genudgivelse af den danske version af Standardreglerne, og Center for Ligebehandling af Handicappede holder en stor jubil�umskonference "Midt i et �rtyve", hvor vi ser ti �r frem og tilbage med ligebehandling i dansk handicappolitik.
LIGEBEHANDLINGSCENTRET har desuden besluttet at markere Centrets jubil�um med et nyt grafisk udtryk. Derfor har vi bedt en grafiker om at redesigne Centrets logo og brevpapir. Opgaven var ikke at designe et nyt, men at genskabe det gamle logo i et nyt og tidssvarende logo. At forbinde tradition og fornyelse i det samme udtryk. Det synes vi er lykkedes. Se det nye logo p� bladets bagside.
NETOP TRADITION og fornyelse m� meget gerne blive overskrifterne i 2003. Tradition for h�j kvalitet i servicen over for mennesker med et handicap, og fornyelse gennem handlingsplaner, som sikrer fremdrift og forebygger selvgodhed.
Mogens Wiederholt
Centerleder
 
Handicappolitik - et godt v�rkt�j
Hvordan arbejder kommunerne med skriftlige handicappolitikker, og hvad indeholder en handicappolitik? Og f�rer en kommunal handicappolitik til en h�jere grad af ligestilling af handicappede? 
AF KASPER NIZAM
Ovenn�vnte sp�rgsm�l har v�ret centrale at besvare i den unders�gelse, Center for Ligebehandling af Handicappede har lavet af arbejdet med at formulere og gennemf�re 15 kommunale handicappolitikker.
Der kan ikke n�dvendigvis s�tte lighedstegn mellem eksistensen af en handicappolitik og h�jere grad af ligebehandling af handicappede. Foruds�tningen er nemlig, at en skriftlig handicappolitik er politisk prioriteret, har opbakning p� ledelsesniveau og fasts�tter klare m�l og midler for kommunens indsats p� forskellige ansvarsomr�der.
Indholdet i de 15 handicappolitikker, som Centret har sat fokus p�, varierer, men alle beskriver overordnede visioner og m�l, og de fleste identificerer konkrete delm�l p� forskellige omr�der. Unders�gelsens udv�lgelseskriterium er, at handicappolitikken skal g� p� tv�rs af kommunale ansvarsomr�der, v�re politisk vedtaget og ligge som et skriftligt dokument. En serviceredeg�relse over sociale tilbud er derfor ikke en handicappolitik.
FN's Standardregler
De fleste kommuner har brugt FN's Standardregler om lige muligheder for handicappede som afs�t for arbejdet med indholdet i handicappolitikken. De 22 regler er et godt id�katalog at hente inspiration i, n�r indholdet skal formuleres. En handicappolitik dokumenterer kommunens politik p� handicapomr�det. Det betyder, at borgerne principielt set kan hente viden om, hvilke m�ls�tninger og midler kommunen vil tage i brug, hvorn�r m�lene skal opfyldes, og hvem der er ansvarlig.
Indholdet i de 15 politikker fokuserer typisk p� indsatser p� tre kommunale omr�der: det sociale omr�de, det tekniske omr�de (fysisk tilg�ngelighed) og kultur- og fritidsomr�det. Mange politikker opererer kun med to af omr�derne. Det er vigtigt, at kommunerne generelt holder fast i at inddrage alle kommunale ansvarsomr�der i handicappolitikken. P� den m�de vil de oms�tte princippet om sektoransvar til den kommunale virkelighed.
Forankring fryder
En succesfuld kommunal handicappolitik handler ikke kun om indholdet i politikken, men ogs� om, hvordan kommunen i praksis v�lger at arbejde med at gennemf�re m�lene i handicappolitikken, s� resultaterne afspejler lokale behov og �nsker. I de fleste kommuner ligger det daglige ansvar for gennemf�relsen af handicappolitikken hos personer i socialforvaltningen.
En kommune har oprettet en styregruppe med ledere fra forskellige forvaltningsgrene. Her koordinerer man l�bende indsatsen p� de forskellige ansvarsomr�der med udgangspunkt i handicappolitikken. Den gode erfaring herfra illustrerer, at ansvaret for handicappolitikken skal forankres p� tv�rs af forvaltningen. Det kan v�re med til at sikre, at kommunen arbejder kontinuerligt med m�lene. Samtidig sikrer det, at handicappolitikken ikke g�r i glemmebogen.
"Implementeringen er jo den vanskelige del af projektet". (Afdelingschef)
"Politikker p� papir er ret flotte, men deres v�rdi kommer f�rst i resultaterne og de konkrete handlinger". (Forvaltningschef)
Brug handlingsplaner
Kun tre af de 15 handicappolitikker har handlingsplaner knyttet til de politiske visioner og m�ls�tninger. En handlingsplan er erfaringsm�ssigt et brugbart instrument til gennemf�relsen af m�ls�tningerne. N�r der udarbejdes en handlingsplan med m�l, midler, tidsrammer og ansvarsplacering p� tv�rs af den kommunale forvaltning, s� forpligter det i h�jere grad kommunen til at tage ansvar for m�lene og indt�nke handicapperspektivet i kommunens beslutninger. I nogle kommuner er oplevelsen b�de fra brugerside og forvaltning, at handicappolitikken ikke er resulteret i noget. N�r der ikke er en handlingsplan for m�lene, s� er risikoen, at man g�r, som man plejer i kommunen - og det medf�rer ikke mere ligebehandling af handicappede. En koordinator i en kommune konstaterer om handlingsplanens betydning:
"Handicappolitikken er et h�ndgribeligt redskab i forhold til at f� viden og overblik over, hvilke personer, kontakter og ansvarlige afdelinger der er i forbindelse med handicappolitikken". (Koordinator)
Pr�cisering af ansvar
Betydningen af en kommunes handicappolitik afh�nger i et l�ngere perspektiv af, hvorvidt kommunen politisk prioriterer handicapomr�det og arbejdet med selve handicappolitikken. Effekten af en handicappolitiks visioner, m�l og midler knytter sig b�de til selve gennemf�relsen af konkrete delm�l - fx fysisk tilg�ngelighed til kommunens bibliotek eller kulturhus - men ogs� til den forudg�ende proces, hvor politikken formuleres og udarbejdes.
"Det gode ved at have en handicappolitik er derfor, at der er pr�ciseret et ansvar i forvaltningerne. Det betyder ogs� for handicappede borgere, at deres forhold indplaceres i forvaltningsregi, og der tages h�nd om det, s� det ikke tabes i eller mellem forvaltningerne. Og forvaltningerne ansvarligg�res via opstillingen af konkrete m�l i handicappolitikken". (Koordinator)
Processen skaber fokus
Forklaringen er, at n�r handicappede borgere og kommunale repr�sentanter s�tter sig sammen for at skrive kommunens handicappolitik, s� aff�der det hurtigt �get opm�rksomhed p� handicapomr�det. Det betyder ogs�, at kommunalpolitikere og forvaltning s�tter mere fokus p� handicappedes forhold generelt. Handicapr�d og brugerorganisationer oplever ofte, at kommunen inddrager dem mere, n�r der er en handicappolitik. Deres stemme bliver h�rt.
Ramme for dialog
En kommunal handicappolitik kommer ofte til at fungere som en ramme for dialogen mellem brugere, handicapr�d, politikere og forvaltning. Alle parter kan drage nytte af handicappolitikken som et samarbejdsredskab.
Perspektivet for handicappede er ogs�, at handicappolitikken er en l�ftestang til at f� kommunalpolitikerne forpligtet p� at opn� m�lene i politikken og tage ansvar for handicapomr�det. Unders�gelsen viser ogs�, at st�rstedelen af kommunerne har inddraget handicappede eller handicapr�d i formuleringsprocessen.
Handicappolitikken legitimerer, at man stiller krav. Samtidig oplever de fleste handicapr�d og brugerorganisationer, at de opn�r st�rre synlighed og anerkendelse som samarbejdspartner i kommunen. Forvaltning og politikere f�r st�rre kendskab til dem, og det resulterer i mange tilf�lde i lettere adgang til information og mere brugerindflydelse.
"Det at vi har f�et en handicappolitik betyder flere ting. Handicapr�det bliver inddraget i langt flere ting end tidligere. Vi er i meget t�ttere dialog med teknisk forvaltning om adgangsforhold. Vi kan ogs� lettere komme til dem med kritikpunkter. Vi er ogs� blevet inddraget i noget om pleje. Kommunen h�rer meget mere p� handicapr�det, vi bliver taget mere seri�st, og der tages hensyn til vores �nsker". (Formand for handicapr�d)
Faldgruber
Der er nogle faldgruber, som kommuner kan navigere uden om. Ikke alle handicappolitikker er lige gode. Nogle arbejdsprocesser har v�ret d�rlige, og en del steder er resultaterne ikke overv�ldende. I nogle kommuner har man ikke taget stilling til, hvordan handicappolitikken skal gennemf�res. De fleste har heller ikke formuleret en handlingsplan med klare midler til at gennemf�re m�lene i handicappolitikken.
Politikkerne er ofte formuleret som bl�de m�l og v�rdier, som er sv�re at oms�tte i praksis, n�r der ikke er handlingsanvisninger eller handlingsplaner tilknyttet. Faren er, at man fokuserer p� politikformulering og overser planl�gningen af gennemf�relsen. Som en formand for et handicapr�d siger: "Der er en risiko for, at politikken g�r i glemmebogen".
Hvad fungerer?
Centrets unders�gelse af de 15 kommunale handicappolitikker viser, at handicappolitikken skal indeholde visioner, men ogs� konkrete m�ls�tninger, s� forvaltningen kan arbejde med dem. Handicapr�det skal inddrages i udarbejdelsen, gennemf�relsen og opf�lgningen p� handicappolitikken.
Ansvarsplacering i forhold til opn�elsen af m�ls�tningerne skal v�re klar for forvaltningen og andre. Der b�r ogs� laves tidsrammer for evaluering af handicappolitikken. Arbejdet kan med stor fordel forankres i en handlingsplan for gennemf�relsen af kommunens handicappolitik.
L�s mere om kommunal handicappolitik p� www.handicappolitik.clh.dk
 
Handicap�r lige om hj�rnet
Nu er en af de vigtige brikker i Handicap�r 2003 faldet p� plads: Tildelingen af st�tte til lokale projekter er afgjort. 
AF ULRIK KAMPMANN
Den 12. september var deadline for indsendelsen af ans�gninger til Handicap�r 2003's projektpulje. Af de mange indsendte ans�gninger er 32 udvalgt til st�tte. Projekterne er spredt ud over hele landet i l�bet af hele �ret.
De udvalgte projekter kan ses p� Handicap�rets hjemmeside www.handicapaar.dk under sektionen "projektst�tte". I udv�lgelsen af projekterne har Nationalkomiteen lagt v�gt p�, at de st�ttede projekter har en solid lokal forankring. Nationalkomiteen, der best�r af Det Centrale Handicapr�d, LO og DA, har �nsket, at de st�ttede projekter har blik for lokale problemstillinger og kan skabe lokal opm�rksomhed.
�bningsarrangement
Den officielle indvielse af Handicap�r 2003 finder sted den 5. februar i K�benhavn. Arrangementet er for indbudte repr�sentanter fra handicaporganisationerne, kommuner, amter, Folketinget samt �vrige repr�sentanter fra det administrative niveau. �bningsarrangementet bliver indledt af �konomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen, som er regeringens koordinator p� handicapomr�det. Bendt Bendtsen vil freml�gge regeringens handicappolitiske handlingsplan. �bningsarrangementet bliver afsluttet af socialminister Henriette Kj�r.
"Det n�dvendige m�des dag"
Et af form�lene med Handicap�r 2003 er at formidle et m�de mellem handicappede og ikke-handicappede. Det er Nationalkomiteens intention, at Handicap�r 2003 bliver det �r, hvor der for alvor kommer skred i holdningerne til handicappede. �nsket er, at mennesker med handicap i h�jere grad bliver en integreret befolkningsgruppe i samfundet. Et initiativ i den retning er, at alle institutioner, v�rksteder, specialskoler, specialb�rnehaver etc. den 3. december 2003 �bner deres d�re for mennesker uden handicap. Den bedste m�de at fjerne fordomme er ved at skabe et m�de mellem handicappede og ikke-handicappede. Nationalkomiteen har sendt et brev ud til samtlige borgmestre og amtsborgmestre for at opfordre dem til at st�tte op om initiativet.
www.handicapaar.dk
P� Handicap�rets hjemmeside - www.handicapaar.dk - finder man allerede i dag oplysninger om de aktiviteter, der er arrangeret af Handicap�rets sekretariat. I takt med at planl�gningen af aktiviteterne skrider frem, vil der komme yderligere oplysninger ind p� siden.
Kalender
En v�sentlig informationskilde p� hjemmesiden er kalenderen, der hele tiden bliver udbygget med informationer om aktiviteter i Handicap�ret. Det er muligt at f� aktiviteter tilmeldt denne kalender, ogs� selvom aktiviteterne ikke f�r st�tte fra centralt hold. Har I et m�de, et arrangement, en koncert, et teaterstykke, en happening, en konference etc. i tilknytning til handicap�ret, s� send en mail til 2003@handicapaar.dk eller l�g det direkte ind p� kalenderen p� www.handicapaar.dk under sektionen "kalender", og jeres arrangement vil blive bragt p� siden.
 
Udsigt til smalkost
Amterne og kommunernes budget for n�ste �r ligger nu fast. Der er kun sparsom plads til forbedringer for mennesker med handicap. 
AF LISE HOLTEN
Sammenlignet med de penge, der blev anvendt �ret f�r, er der p� det sociale omr�de samlet set tale om status quo eller en lille stigning. Det fortsatte pres p� omr�det betyder, at mange handicappede n�ste �r vil m�rke forringelser i servicen.
Mange amter v�lger at bruge ressourcerne p� at etablere flere tilbud. I otte amter er der p� det sociale omr�de tale om et fald i udgifterne n�ste �r. En del kommuner sk�rer i ydelserne til handicappede. Flere skal dele den samme kage, og der er f�rre ansatte til at hj�lpe. Det kommer til at betyde, at handicappede vil f� sv�rere ved at leve det liv, de gerne vil. Det bliver sv�rere at f� bevilliget hj�lpemidler og ledsagerordning, og nedsk�ringerne vil ogs� komme til at ber�re den almindelige pleje, aktiviteter og besk�ftigelse.
Hvad sker der?
Det Centrale Handicapr�d har l�bende dr�ftet, hvordan de �konomiske aftaler og budgetter kommer til at indvirke p� mennesker med handicap. R�det er is�r bekymret over, at rationaliseringstiltagene ikke synes at v�re midlertidige. Der er derimod lagt op til, at omr�det vil opleve en omstillings- og rationaliseringsproces de kommende �r. Samtidig b�r der rettes op p� en r�kke forhold, som ikke er optimale (se faktaboksen her p� siden).
Det Centrale Handicapr�d vil p� et m�de i december dr�fte situationen som f�lge af, at budgetterne i amter og kommuner nu ligger fast.
Retssikkerhed
Administrationschef i Spastikerforeningen, Peder Esben, frygter, at besparelserne vil ber�re en r�kke kerneomr�der for spastikere s�som hj�lpeordningen og muligheden for at f� en bolig. Peder Esben: "Mangel p� boliger er et stort problem. Mange spastikere bliver h�ngende i for�ldrenes bolig, eller er n�dt til at blive boende p� h�jskole tre-fire gange i forl�ngelse af hinanden, fordi amter og kommuner ikke lever op til deres forpligtelse om at etablere boliger til handicappede. Dette er et stort problem, fordi det bl.a. forhindrer unge i at blive selvst�ndiggjort".
Ogs� p� "grundtakstomr�det" ser Peder Esben problemer. "Allerede nu oplever vores medlemmer, at det strammer til. Medlemmerne oplever b�de, at der bliver sk�ret i de eksisterende tilbud, og at det er sv�rt at f� nye tiltag igennem. Spastikere har ofte brug for dyre foranstaltninger. De oplever, at forvaltningen giver afslag, fordi de mener, l�sningen er for dyr". Peder Esben frygter, at det vil f� konsekvenser for handicappedes retssikkerhed.
Fastl�st situation
Udviklingschef i Muskelsvindsfonden J�rgen Lenger mener, at der er tale om en fastl�st situation: "Samtidig med, at vi er i en situation, hvor der sker nedsk�ringer i serviceniveauet for handicappede, l�ber b�de regeringen, amter og kommuner konsekvent fra deres ansvar og skyder i stedet for p� modparten. Taberne i dette spil bliver handicappede, og situationen g�r det umuligt for os at g� ind i en konstruktiv dialog, da der ikke er nogle, der vil vedst� sig et ansvar. Det er et trist eksempel p�, at der er behov for en kommunalreform".
Der vil komme pres p� handicapomr�det de kommende �r, bl.a. n�r det g�lder:
Botilbudsomr�det og kapacitetsproblemer (475 personer er p� venteliste til amtslige d�gntilbud og 112 til amtslige dagtilbud).
Fejlanbringelse af 1.286 yngre fysisk handicappede p� plejehjem for �ldre.
Behov for forbedringer af boligstandarden, hvis den skal leve op til nutidsstandard.
Individualiserede l�sninger og �gede forventninger til kvalitet og kvantitet.
Fortsat udbygning af sygehus-, distrikts- og socialpsykiatrien.
 
Metro med handicap
P� en tur fra Kgs. Nytorv til Islands Brygge testede Center for Ligebehandling af Handicappede, om den ny metro lever op til forvent-ningerne, n�r det handler om handicapegnethed. 
AF MAIKEN SKEEM
En delegation p� tre, to g�ende og en k�restolsbruger, begiver sig en bidende kold efter�rsdag ud p� en mindre rejse med K�benhavns ny metro. Udgangspunktet er Kgs. Nytorv. M�let er Islands Brygge to stop l�ngere fremme p� linjen. Intentionen med turen er at unders�ge den ny metros egnethed for handicappede - i dette tilf�lde s�rligt k�restolsbrugere.
En vanskelig sk�rm
Turen ned i dybet med elevatoren p� Kgs. Nytorv g�r smertefrit. Knapperne er placeret hensigtsm�ssigt for en k�restolsbruger, og der er god plads til at vende k�restolen inde i elevatoren. Eneste beklagelse er, at tilkaldeknapperne uden for elevatoren og betjeningsknapperne p� kontrolpanelet kan v�re vanskelige at f� �je p� for en svagtseende.
Delegationens f�rste stop er metroens niveau 1, hvor billetterne skal k�bes, og her bliver det straks mere udfordrende. En moderne "touch-screen", som kun spiser m�nter, er eneste mulighed for at indl�se billet til turen i undergrunden.
Sk�rmen lever utvivlsomt op til alle regler om moderne design og �stetik, men der tages ikke hensyn til, at ogs� blinde, svagtseende, spastikere og bev�gelseshandicappede skal kunne bruge den. Eneste mulighed for dem er at sp�rge andre om hj�lp eller p� forh�nd v�re udstyret med et klippekort. If�lge drifts- og sikkerhedschef i �restadsselskabet, Morten S�ndergaard, er man klar over problemet, men har ikke aktuelle planer om at udskifte eller forbedre sk�rmene.
"Jeg m� indr�mme, at jeg ogs� synes, at grafikken p� sk�rmen er utydelig, men det skyldes f�rst og fremmest den h�rv�rksfilm, som er lagt p�. Vi h�ber, at det bliver muligt at udvikle en tyndere film, og vi vil p� sigt ogs� overveje at g�re farverne st�rkere og dermed mere synlige for svagtseende. Men det er utroligt vanskeligt at tilgodese alle handicapgrupper, n�r man udvikler en sk�rm. Desuden er der n�sten altid personale i metroen, som kan hj�lpe. Hvis ikke, er der altid mulighed for at tilkalde hj�lp over mikrofonen, som er placeret ved siden af sk�rmen," siger Morten S�ndergaard.
Desv�rre konstaterer vi, at mikrofonen er placeret ti centimeter over anbefalede standardplacering. S� her er der umiddelbart ingen hj�lp at hente for en k�restolsbruger. Det samme g�lder brochureholderne p� Kgs. Nytorv, som ogs� er placeret for h�jt.
Sikkerhed i tunnelen
P� perronen er der ingen problemer. Omr�det, s�rligt omkring indgangsd�rene, er godt oplyst, p� trapperne mod gaden er trinkanterne tydeligt markeret for svagtseende, og gel�nderet er placeret efter anvisningerne. Ombord p� metroen og i fuld fart gennem den underjordiske tunnel fungerer alt tilsyneladende ogs� up�klageligt. Der er teleslynger til d�ve og h�reh�mmede ved samtlige d�re. Hvad ang�r sikkerhed, ser det ogs� betryggende ud. P� tunnelens v�gge er det tydeligt markeret, hvor langt der er til n�ste flugtvej - og der er ikke langt imellem dem. Eneste problem er, at der er tale om flugttrapper, som af gode grunde ikke er det mest hensigtsm�ssige, n�r man sidder i k�restol. Morten S�ndergaard forklarer, at der her er tale om et overordnet sikkerhedssp�rgsm�l.
"Det er farligt for alles sikkerhed, hvis k�restolsbrugere bev�ger sig ud p� n�dsporet. Der er for det f�rste stor afstand mellem d�rtrinnet og skinnerne, og p� grund af tekniske detaljer er det simpelthen for farligt for en k�restolsbruger at opholde sig p� n�dsporet under en eventuel brand. Derfor er den klare regel, at k�restolsbrugere under en evakuering skal blive i toget, indtil brandv�senet kommer dem til unds�tning," siger Morten S�ndergaard.
Hvis man ser bort fra enkelte sk�nhedsfejl og en vanskelig sk�rm, s� har K�benhavn f�et en flot og funktionel metro - ogs� for handicappede. Men som k�restolsbruger vil det sikkert v�re med et ekstra sug i maven, at man suser igennem de underjordiske tunneler. T�nk, hvis det ut�nkelige skete.
 
Retten til en ungdom
Unge handicappede har ogs� ret til en ungdom. Men afh�ngighed af for�ldre og det sociale system kan g�re det ekstra sv�rt at l�srive sig fra barndommen. Center for Ligebehandling af Handicappede har holdt konference om temaet. 
AF CASPER HOLLERUP OG MAIKEN SKEEM
Unge med handicap er ikke forskellige fra unge uden handicap - interesser, venskaber, lysten til udfordringer, l�srivelse fra for�ldre er f�lles ungdomsgods.
"Systemet skal l�re, at man er mange ting som ung med et handicap, og her er selve handicappet kun en del af billedet. Tilbudene skal alts� l�gges til rette efter andet end handicappet," sagde centerleder Mogens Wiederholt, Center for Ligebehandling af Handicappede, p� konferencen. Der kommer mere og mere fokus p�, at unge, der har et handicap, ogs� har ret til en ungdom. Men erfaringerne viser, at det ikke altid er s� let.
Konferencen bar pr�g af opl�g om v�sentlige omr�der af unge handicappedes liv: fritid, uddannelse, identitetsdannelse, arbejde, boligforhold og samspillet med forvaltningen. Undervejs viste der sig et billede af, at de unge i h�jere grad skal inddrages i beslutningerne: Samarbejdet mellem forvaltning og borger skal v�re bedre.
Et andet gennemg�ende tema var �konomien i det sociale system. Flere opl�gsholdere udtrykte i l�bet af dagen bekymring over udm�ntningen af den s�kaldte grundtakstfinansiering, og der er god grund til at f�lge den udvikling t�t.
Ungdommens repr�sentanter
Ditte Guldbrand Christensen og Heidi Nielsen fra hhv. Muskelsvindfonden og Dansk Blindesamfunds Ungdom var ungdommens officielle repr�sentanter p� konferencen. De to unge kom med relevante og slagkraftige indspark til debatten og fortalte bl.a. om, hvor umyndigg�rende og vanskeligt det kan v�re, n�r mange forskellige fagpersoner i systemet skal involveres, for at man kan f� hj�lp og st�tte. B�de Heidi Nielsen og Ditte Guldbrand Christensen mener ogs�, at det skal v�re en ret og ikke et tilbud at komme afsted til aktiviteter uden sine for�ldre.
N�r de fortalte om de problemer og begr�nsninger, som de har oplevet p� egen krop, blev problemstillingen "Retten til en ungdom" trukket knivskarpt op.
Temaet favner bredt og ansvaret lige s�. Derfor var der en bredt sammensat invitationsliste: kommuner, amter, ungdomsuddannelsessteder, seminarier, handicaporganisationer, handicapkonsulenter, videnscentre m.m.
Krak-kort til livet
Konferencens startskud stod Torben Smidt Hansen, chef for DR's b�rne- og ungdomsafdeling, for. Han varmede konferencens 209 deltagere op med et veloplagt indl�g om det at producere radio og tv til en kr�sen og uhomogen gruppe: Unge anno 2002, eller "P� vej-generationen", som man i DR kalder dem.
"Unge er udsat for et mediebombardement og bliver konstant stillet over for valg. S�rligt handicappede unge bliver stillet over for sv�re valg. Alting g�r lynhurtigt. Det afspejler sig ogs� i indholdet af deres medieforbrug. Der er masser af underholdning, som skildrer glamour�se, bekymringsl�se verdener, hvor man kan stemme dem hjem, som man ikke kan lide," siger Torben Smidt Hansen. "Unge har ogs� brug for og lyst til at diskutere indre v�rdier og de valg, de st�r overfor. Det ser vi flere tegn p� bl.a. i vores chatroom. I vores programflade vil vi gerne v�re de unges vejvisere, skildre de s�rbare valg og v�re med til at l�re dem at udforske omverdenen. Vi vil gerne v�re deres krak-kort til livet," siger Torben Smidt Hansen.
Det gyldne bur
"Rammerne skifter og trygheden forsvinder, n�r unge handicappede bev�ger sig fra barndom til voksenliv. Nye tanker og sp�rgsm�l om k�rester, seksualitet, b�rn og bolig melder sig - og ofte er de unge ikke forberedt godt nok p� voksenlivet," siger Tine Horn fra Videnscenter for Bev�gelseshandicap. If�lge hende er det ikke de unge, som ikke mestrer tilv�relsen, men det offentlige system, som ikke mestrer planl�gningen.
"Systemet kr�ver en urealistisk voksenhed af den unge p� et tidspunkt, hvor den unge slet ikke har afpr�vet sig selv og sine muligheder og gr�nser. Hvad der er realistisk for den unge, er ofte det, som vurderes af sagsbehandleren. Men det er langt fra altid i overensstemmelse med den unges egne ideer. Unge handicappede er pakket ind i andres forslag, planer og det offentliges rammer. De befinder sig i et gyldent bur. De har, akkurat som andre unge brug for at "bryde ud" og h�ste deres egne erfaringer. Unge handicappede vil det almindelige liv," fastsl�r Tine Horn.
Giv plads og tid
"T�nk almindeligt f�rst." Det er forstander ved Egmonth�jskolen, Ole Lauths �bningsreplik. "Se p� hvad alle andre g�r, inden du ser p� skavankerne". Unge handicappede har som andre unge brug for kvalificeret vejledning og ikke vildledning.
"Det er umuligt at vejlede unge med ord. De skal pr�ve kr�fter med tilv�relsen. Den unge skal have plads og tid til fx et sabbat�r og til at danne sig et billede af, hvad fremtiden skal indeholde," siger Ole Lauth. Indl�gget krydrer Ole Lauth med adskillige eksempler p�, at s� godt som intet er umuligt: Spastikeren, der i dag har sit eget edb-firma og den blinde dreng, der blev mekaniker.
"Vejledningen fra sagsbehandleren er mere baseret p� tro end p� viden. Der er for meget kasset�nkning og for lidt fri fantasi," tilf�jer Ole Lauth.
Tilpas omgivelserne
"Man l�rer ikke at blive voksen af de voksne", sagt af Ivar Fr�nes i 1996 og citeret af Marianne Fryd. Marianne Fryd er p�dagogisk konsulent i Frederiksborg Amts b�rnecenter. Hun mener, at fritiden er vigtig, fordi det er d�r, det sociale samv�r med andre unge skabes. Unge handicappede f�r imidlertid f�rst en udfordrende og udviklende fritid sammen med andre, hvis der er handicapkompensation, og hvis adgangsforhold og tilbud er tilpasset den enkelte.
Ledsager- og hj�lperordning er ofte n�dvendige, hvis unge med handicap skal v�re sammen med andre unge uden handicap. Hvis fritiden hellere tilbringes med unge med tilsvarende handicap som �n selv, afh�nger det af kommunale tilbud og samarbejdet mellem amt og kommune, konstaterer Marianne Fryd. Hun pl�derer for bedre fysisk tilg�ngelighed p� de offentlige steder, hvor unge m�des, s� gruppen af bev�gelseshandicappede ogs� f�r en chance. "Det er bedre at v�re ude blandt andre end at sidde alene derhjemme," slutter hun.
Egnede boliger
"Den fysiske og intellektuelle mulighed for at l�srive sig som ung er vigtig." S�dan siger forstander Lone Bars�e fra boinstitutionen Solbakken. "Man l�rer ikke at blive voksen af de voksne, men af egne erfaringer."
Servicelovens krav efterlader et stort ansvar til myndighederne for unge handicappedes muligheder for at udvikle sig p� normale pr�misser. Derfor fremh�ver Lone Bars�e det problematiske i, at der mangler tusindvis af egnede boliger til fysisk handicappede og unge med udviklingsh�mning. Men hvad er en egnet bolig? For fysisk handicappede drejer det sig fx om, at boligen skal v�re tilg�ngelig. En bolig er en del af et liv og ikke blot en kasse: "Vi skal t�nke i en vifte af boliger, hvor der ogs� fokuseres p� det sociale". "Det er vigtigt at se mulighederne frem for begr�nsningerne for at kunne tilpasse boligen - og det boligen skal kunne tilbyde - til den enkelte," tilf�jer Lone Bars�e.
Elsa Kristiansen, leder af Lyngby-Taarb�k Kommunes voksenhandicapafsnit, holdt konferencens sidste opl�g. Hun fortalte bl.a. om, hvordan kommunens handicapteam er med til g�re overgangen fra barn til voksen s� glidende og problemfri som mulig, hvilket i h�j grad sikres via samarbejde mellem kommunens forskellige afdelinger.
"Vi er lige s� forskellige som andre. B�rn med handicap skal udfordres. Det er forkert ikke at stille krav til os. For n�r man bliver 18, s� m�der man dobbelt s� mange krav, og man skal v�re dobbelt s� forberedt." (Ditte Guldbrand Christensen)
 
Afvikling af institutionerne
Med serviceloven blev institutionsbegrebet oph�vet og en mere end 100-�rig "tradition" forsvandt dermed fra den sociale lovgivning. 
AF LISE FROM
Totalinstitutioner med hvad det indebar af rutiner og forudsigelighed og beboernes manglende indflydelse p� eget liv - ofte langt fra familien - er en saga blot i dansk socialpolitik. Institutionsbegrebet blev med serviceloven i 1998 erstattet med et boligbegreb, s� der nu er adskillelse mellem botilbud og serviceydelser. Det betyder principielt, at borgeren skal tildeles individuelle serviceydelser uafh�ngig af boformen.
Konsekvenserne
Socialministeriet har i et evalueringsprogram bl.a. set p� konsekvenserne af institutionsbegrebets oph�velse. Den overordnede konklusion er, at omstillingen fra institution til andre boformer er en proces, der p� den ene side startede f�r servicelovens vedtagelse og p� den anden side endnu ikke er tilendebragt. Intentionerne om, at hver enkelt bruger er "herre i eget hus", stiller nye krav til brugerne - og det ansvar, der f�lger af at v�re "herre i eget hus", skal "gribes" af den enkelte bruger og dennes p�r�rende.
Evalueringsmetode
Evalueringen d�kker perioden 1998 - 2002 og er baseret p� data indsamlet fra samtlige amter og 20 kommuner. Der er gennemf�rt 44 individuelle telefoninterview eller fokusgruppeinterview med brugere, p�r�rende, personale og forvaltningsansvarlige samt 5 KUBI-evalueringer (kvalitetsudvikling gennem brugerindflydelse). Derudover baserer evalueringen sig p� allerede eksisterende materiale indhentet fra Danmarks Statistik og eksisterende KUBI-evalueringer (foretaget i bl.a. forvaltninger, bo-og dagtilbud). I alt er der s�ledes indsamlet informationer fra over 930 personer.
Konklusioner og anbefalinger
Evalueringen indeholder et v�ld af data med "h�rde" informationer i form af statistiske data samt "bl�de" informationer i form af oplevelser, erfaringer og �nsker for fremtiden formuleret af forskellige interessenter i relation til det offentlige forsorgs- og st�ttesystem. Otte konklusioner indeholder 32 anbefalinger af mulige overvejelser om udvikling p� forskellige forvaltningsniveauer. Samlet viser evalueringens data at:
1) Den lidt st�rre institution generelt er blevet erstattet af mindre, forskelligartede boenheder, ofte parcelhuse, med en mere "familiepr�get" boligform - og det er i s�danne mindre enheder, at institutionsbegrebet i videst omfang er blevet oph�vet.
2) Brugerne kan nu deltage mere i hverdagens praktiske g�rem�l - og g�r det i forskelligt omfang efter den enkeltes form�en og afh�ngigt af, hvor aktivt personalet er med hensyn til at uddelegere opgaver og ansvar.
3) Brugerne deltager i mange og forskelligartede fritidsaktiviteter. Det tyder p�, at fritiden ikke er s� forudsigelig og standardiseret som f�r - og brugerne kommer b�de nemmere og mere rundt i lokalsamfundet end tidligere, ligesom de har mere kontakt med samfundets almindelige tilbud i form af indk�bsmuligheder, kulturaktiviteter og serviceudbydere (fris�r, l�ge, tandl�ge, bank mv.).
4) Der er bedre muligheder for individuel variation i h�ndteringen af egen �konomi.
5) Institutionsbegrebets oph�velse har haft mindst gennemslagskraft i botilbud, hvor brugerne er sv�rt handicappede eller sv�rt sindslidende - og ofte ogs� har sv�rt ved at udtrykke sig verbalt.
To af de mange anbefalinger er is�r rettet mod muligheden for selvbestemmelse ogs� for "svage grupper ". Dels at der skal udvikles uddannelsesforl�b til brugere for at s�tte dem i stand til at turde og at kunne bryde med "g�ngse roller" og den dermed forbundne afh�ngighed, dels at der udvikles kommunikationsredskaber for at �ge kommunikationssvage brugeres mulighed for indflydelse p� eget liv og egen hverdag - og at personalet l�bende efteruddannes i brugen af redskaberne.
"Evaluering af erfaringerne med institutionsbegrebets oph�velse p� handicapomr�det, 1998-2002 (september 2002) kan l�ses p� Socialministeriets hjemmeside: www.sm.dk
 
Statusberetning 2002
I slutningen af januar 2003 er Centrets statusberetning p� gaden. 
AF MAIKEN SKEEM
Det er omr�der som kommunal handicappolitik, uddannelse, psykiatriomr�det og vanskelighederne ved at overg� fra barndom til voksenliv, som Centret belyser og behandler i sin statusberetning for 2002. Beretningen giver et oprids af, hvordan vilk�rene p� de enkelte omr�der er i �jeblikket og kommer med konstruktive forslag til, hvad der skal til for at g�re situationen bedre og for at opn� ligebehandling.
Huller i systemet
I afsnittet om overgangen fra barndom til voksenliv s�tter Centret fokus p� de huller i systemet, som unge handicappede oplever, n�r de fylder 18. De overg�r fra dag til dag fra �t s�t regler til et andet, hvilket ofte medf�rer store frustrationer hos de unge. If�lge jurist Ane Esbensen svigter systemet, fordi der ikke bliver iv�rksat en foregribende handlingsplan eller opereret med en overgangsfase:
"De unge l�rer ikke at blive voksne, men det forventes, at de er det med dags varsel. Unge med handicap har samme behov for at finde og udvikle sig selv som unge uden handicap, men det tillader den nuv�rende lovgivning p� omr�det ikke. Det undrer Centret, at det kan komme som en overraskelse for forvaltningen, at den unge fylder 18," forklarer Ane Esbensen.
Udlandsophold
Et andet emne i statusberetningen er kompensation under udlandsophold. Her konstaterer Centret, at der langt fra er ligebehandling. Handicappede st�der p� en r�kke barrierer i b�de lovgivning og administration, n�r de �nsker at rejse udenlands for at studere, arbejde eller holde ferie.
"N�r det handler om at arbejde i udlandet, kan det ikke lade sig g�re at medbringe ydelser fra kompensationsloven under udstationering. Det kan udelukkende lade sig g�re under kortere tjenesterejser. Under uddannelse i udlandet er problemet, at den handicappede studerende kun har ret til et til to semestres studier med kompenserende ydelser," forklarer akademisk medarbejder Kasper Nizam. Hvad ang�r udlandsophold under ferie har handicappede kun mulighed for at tage 14 dages ferie i udlandet med kompenserende ydelser, hvor ikke-handicappede har ret til seks ugers ferie �rligt if�lge ferieloven.
Center for Ligebehandling af Handicappede stiller i statusberetningen for 2002 skarpt p� flere eksisterende huller i lovgivningen og omr�der, hvor der stadig er langt igen, f�r der er ligestilling mellem handicappede og ikke-handicappede.
"Status over udviklingen i ligebehandlingen af handicappede 2002" sendes i januar til private abonnenter, ministerier, handicaporganisationer, amter, kommuner og presse og kan desuden hentes p� www.clh.dk
 
Kompensation til sindslidende
At v�re sindslidende kan for nogle v�re ensbetydende med livslang sygdom, men til trods for eventuel behandling er det ikke ensbetydende med hospitalisering/institutionalisering. Mennesker med sindslidelse(r) har samme rettigheder (og pligter) som alle andre mennesker og dermed ogs� adgang til blandt andet de ydelser, der if�lge den sociale lovgivning kan kompensere for de problemer, som (i dette tilf�lde) sindslidelsen for�rsager for den p�g�ldende person. 
Aktivloven er det �konomiske sikkerhedsnet, serviceloven giver mulighed for r�dgivning og st�tte, fx botilbud eller st�tte-kontaktperson, og retssikkerhedsloven sikrer retssikkerhed gennem medinddragelse i sagsbehandlingen. 
P� undervisningsomr�det er der mulighed for at tilrettel�gge undervisningen efter lov om folkeoplysning og lov om specialundervisning for voksne. P� arbejdsmarkedet er der mulighed for ans�ttelse p� s�rlige vilk�r, fx med brug af fleksjob eller sk�nejob. 
Center for Ligebehandling af Handicappede har udarbejdet et notat om kompensation til mennesker med sindslidelse. Det kan l�ses p� www.clh.dk
 
Priser til utilg�ngelige hjemmesider
Ligebehandlingscentret finder det helt uacceptabelt, at der kan nomineres og deles priser ud til hjemmesider, som ikke er tilg�ngelige for handicappede. 
AF FRANS STORR-HANSEN
Bedst p� Nettet projektet er f�rdig med sit andet genneml�b, hvor man har gennemg�et kvaliteten af i alt 1.916 offentlige hjemmesider. Den 18. november uddelte IT- og Telestyrelsen priser til syv offentlige hjemmesider. Ved arrangementet blev der holdt en r�kke opl�g, som alle i st�rre eller mindre grad huskede at n�vne tilg�ngelighed som en vigtig faktor.
Ordstyrer Mikkel Hemmingsen, underdirekt�r i IT- og Telestyrelsen, fremh�vede i sin indledning, at der skal v�re adgang for alle til alt overalt. Og at alle ogs� inkluderer handicappede og d�rlige l�sere. Videnskabsminister Helge Sander (V) fremh�vede ligeledes i sit indl�g, at alle - ogs� handicappede - skal kunne bruge de nye teknologier. Og ministeren fremh�vede, at tilg�ngelige hjemmesider ikke kun er gode for handicappede, men ogs� for alle andre.
Men der ligger et forkert signal i, at et netsted kan f� fem netkroner og tillige komme i betragtning ved uddeling af priser, selv om der er tilg�ngelighedsproblemer. Center for Ligebehandling af Handicappede opfordrer derfor til, at der i n�ste �rs udgave af Bedst p� Nettet s�ttes et anderledes st�rkt fokus p� at f� h�jnet tilg�ngeligheden. Det kan fx ske ved at g�re det umuligt at f� tildelt fem netkroner, hvis tilg�ngelighedskriterierne ikke er overholdt. Det vil ogs� ligge i flot forl�ngelse af, at det er handicap�r i 2003.
Grundig test
S�ren Ginnerup fra Dansk Center for Tilg�ngelighed n�vnte nogle af de problemer, som handicappede st�der ind i p� utilg�ngelige hjemmesider. Tilg�ngelighedscentret har samarbejdet med Bedst p� Nettet projektet om at gennemf�re en grundigere test af tilg�ngeligheden p� de 67 hjemmesider, der ved den f�rste gennemgang havde f�et tildelt fem netkroner. Testen afsl�rer, at adskillige af de nominerede netsteder har seri�se tilg�ngelighedsproblemer. Det blev ogs� tydeligt, da de hjemmesider, der havde vundet, blev pr�senteret af dommerpanelet.
P� Skejby Sygehus hjemmeside, som blev tildelt Bedst p� Nettet prisen i kategorien social- og sundhedsinstitutioner, havde man s�ledes fundet flere tilg�ngelighedsproblemer, men den havde trods dette alligevel klaret b�de at f� fem netkroner, blive nomineret og efterf�lgende k�ret. Men det forl�d, at der n�ste �r ville blive gjort noget mere for tilg�ngeligheden.
Det g�r tilbage
Det har hele tiden v�ret tanken, at Bedst p� Nettet, gennem uddeling af priser og erfaringsudveksling, skulle bidrage til at h�jne kvaliteten af de offentlige hjemmesider. Initiativet har da ogs� givet et kvalitetsl�ft, hvis man ser p� antallet af sider, der har f�et h�jeste karakter, fem netkroner. Desv�rre kan man ikke sige det samme om den del af projektet, der omhandler tilg�ngelighed. Det ser desv�rre ud til, at det ikke er g�et fremad, men snarere tilbage med tilg�ngeligheden p� de danske, offentlige hjemmesider.
Centret har i l�bet af november 2002 foretaget en r�kke k�rsler med Bedst P� Nettets statistikmodul og sammenlignet dem med en tv�rg�ende tilg�ngelighedsstatistik, Centret udarbejdede p� basis af resultaterne fra 2001.
Tilg�ngelighedsresultaterne fra Bedst p� Nettet benyttes til dokumentation p� dansk implementering af eEuropaplanens initiativ "indf�relse af WAI-retningslinierne for offentlige hjemmesider". Det er ogs� p� den baggrund et nedsl�ende resultat.
Tilbageslaget er sket p� centrale omr�der, fx er adgangen til netpublikationer i rene tekstudgaver (ikke kun PDF) blevet dramatisk forringet. Overholdelsen af WAI-retningslinierne for tilg�ngeligt webindhold (WCAG 1.0) er visse steder dalet en del (i 2001 overholdt 52% ministeriers hjemmesider WCAG, i �r g�lder det kun 39%). Sygehusene er generelt blevet bedre til at overholde WCAG (de l� helt i bund sidste �r), ligesom der kan spores en fremgang inden for tv�rg�ende portaler. Statslige forvaltninger (bortset fra styrelser) og sundheds- og socialinstitutioner er ligeledes g�et tilbage.
Du kan l�se mere om Bedst p� Nettet-screeningen og de tv�rg�ende tilg�ngelighedsstatistikker for 2001 og 2002 p� www.clh.dk/links/webinfo.htm, hvor der ogs� er links til Lighedstegnartikler.
 
e-Europaplanen
I 2000 blev der p� EU-niveau taget initiativ til en e-Europaplan, som blandt andet indeholder en hensigtserkl�ring om, at EU-medlemsstaterne skal indf�re de s�kaldte WAI-retningslinier for tilg�ngeligt web-design inden udgangen af 2001. 
Som v�rkt�j valgte man den �bne koordinationsmetode, hvor der anvendes "benchmarking" og udveksling af "best practice" mellem medlemsstaterne, men ikke l�gges op til bindende retsakter (direktiver). Dette "benchmarking" arbejde er i praksis blevet udf�rt af en "e-Accessibility Expert Group", hvor Danmark har haft to repr�sentanter siddende. 
Fra dansk side er projektet "Bedst p� Nettet" blevet fremh�vet som vores m�de at indf�re WAI-retningslinierne p�. 
  
Handicappede og ny teknologi
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling ventes at lancere en handlingsplan for handicappedes IT- og telebrug inden l�nge. 
AF FRANS STORR-HANSEN
Vi ville gerne have bragt n�rmere omtale af handlingsplanen for handicappedes IT- og telebrug i dette nummer af Lighedstegn, men ved redaktionens afslutning kendte ministeriet endnu ikke datoen for offentligg�relsen.
Handlingsplanen er blevet til gennem et udvalgsarbejde med deltagere fra myndighederne, IT- og telebrancheforeningerne og tre repr�sentanter for handicapsiden, nemlig De Samvirkende Invalideorganisationer, Center for Ligebehandling af Handicappede og Hj�lpemiddelinstituttet.
Universelt design
Det forventes, at handlingsplanen vil styrke det universelle design inden for IT- og telesystemer samtidig med, at den vil stimulere udvikling og forskning i den n�dvendige handicapkompenserende hj�lpemiddelteknologi. Emner som dansk talegenkendelse, tilg�ngelige offentlige arbejdspladser i den digitale forvaltning og tilg�ngelig digital selvbetjening forventes at komme til at st� centralt i handlingsplanen. Det er ogs� meningen, at handlingsplanen skal tage de f�rste skridt til at opstille nye rammer for forsyningspligtydelserne p� teleomr�det.
I n�ste nummer af Lighedstegn forventer vi at kunne bringe et interview med videnskabsminister Helge Sander om netop handlingsplanen.
 
Hvis sagen g�r knuder
Den uvildige konsulentordning p� Handicapomr�det (DUKH) er en ny r�dgivningstjeneste, der har retssikkerheden for handicappede som kerneomr�de. Center for Ligebehandling af Handicappede hilser DUKH velkommen. 
AF CASPER HOLLERUP
M�lgruppen er personer med handicap, deres p�r�rende, brugerorganisationer, kommuner, amter og andre, der har brug for r�dgivning inden for handicapomr�det.
Konsulentordningen kan ikke afg�re eller overtage en sag. Det er stadigv�k kommunen eller amtet, der har ansvaret for sagen. Men DUKH kan bidrage til at sagsforl�bet bliver mere enkelt, og at muligheder bliver unders�gt og pr�vet. Kort fortalt drejer det sig om at g�re sagsbehandlingen s� god som mulig. Hvis man som borger er utilfreds med den afg�relse, myndighederne har truffet, kan DUKH oplyse om klagemuligheder og hj�lpe med at udforme en klage.
Den nye konsulentordning kan bl.a. ogs� hj�lpe med henvisninger til, hvor man skaffer sig viden om et bestemt handicap, hvordan sagsgangene er i det offentlige, og hvilken hj�lp og ydelse der kan gives i forskellige situationer.
Den Uvildige Konsulentordning p� Handicapomr�det holder til i Kolding og kan kontaktes p� 7630 1930. Hjemmesiden er www.dukh.dk
 
Fors�gsordning b�r forts�tte
Besk�ftigelsesministeren anbefaler, at fors�gsordning med hj�lpemidler og arbejdspladsindretning forts�tter. 
AF LENE MAJ PEDERSEN
Siden 1999 har der i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. v�ret en fors�gsordning, der har gjort det muligt at yde st�tte til hj�lpemidler af s�rlig hastende karakter og mindre �ndringer af arbejdspladsen. Fors�gsordningen udl�ber ved �rets udgang, men besk�ftigelsesministeren har fremsat et lovforslag, der ved vedtagelse udvider ordningen til at g�lde i hele 2003.
Besk�ftigelsesministeren har samtidig sagt, at man i det kommende �r vil se n�rmere p� mulighederne for at samment�nke reglerne om hj�lpemidler og �ndringer af arbejdspladsen, der findes i lov om aktiv socialpolitik med reglerne om hj�lpemidler og arbejdsplads�ndringer i omtalte kompensationslov.
Det Centrale Handicapr�d og Center for Ligebehandling af Handicappede er tilfredse med fors�gsordningens udvidelse og er meget positive over for en samment�nkning af de forskellige regels�t. Centret og R�det har gennem �rene talt for, at reglerne om �ndringer af arbejdspladsen og hj�lpemidler skulle flyttes fra socialforvaltningen til arbejdsformidlingen, da det er i tr�d med princippet om sektoransvarlighed.
 
Livskvalitet og kvaliteten i service til mennesker med handicap
Det danske EU-formandskab afholdt den 31. oktober og 1. november 2002 seminaret "Livskvalitet og kvaliteten i service til mennesker med handicap" i K�benhavn. 
AF MOGENS WIEDERHOLT
Temaerne i konferencen omtalte vi i Lighedstegn 3/2002, og de skal derfor ikke gentages her. Det blev et meget velafviklet seminar, hvor deltagerne fik rig lejlighed til at komme til orde i de fem workshops, som var en central del af seminaret.
Opl�g til handicap�ret
Seminaret mundede ikke ud i nogle egentlige konklusioner eller anbefalinger. Men socialminister Henriette Kj�r har efter seminaret udsendt en pressemeddelelse, hvor hun konstaterer, at seminaret l�gger op til handicap�ret n�ste �r og opregner de fem centrale punkter fra seminaret:
- Samfundet skal generelt v�re tilg�ngeligt for handicappede, s� handicappedes behov for specielle ydelser og service reduceres.
- N�r handicappede har behov for specielle handicapkompenserende foranstaltninger, hj�lpemidler, servicetilbud mv., er det vigtigt, at den handicappede inddrages i beslutninger om udformning og tilpasning, s� den handicappedes individuelle behov bliver im�dekommet.
- Ny teknologi har skabt nye muligheder at afhj�lpe nogle handicap p� og kan give for�get livskvalitet for mange handicappede.
- Hjemmesider p� internettet b�r udformes s�ledes, at handicappede kan f� del i de informationer, der udsendes.
- Mange handicappede kvinder oplever forskelsbehandling og diskrimination b�de p� grund af deres k�n og deres handicap. Der er begr�nset viden herom, og der er derfor behov for unders�gelser og forskning p� dette omr�de.
Artikel
Som yderligere dokumentation om seminaret har Steen Bengtsson fra Socialforskningsinstituttet (SFI) udarbejdet en meget udm�rket artikel, som pr�senterer de grundproblemstillinger, som var ledetr�den i plenumdiskussionerne. Artiklen er ikke tilg�ngelig p� nettet, men kan rekvireres i begr�nset omfang hos SFI p� 33 48 08 00 eller i Socialministeriet p� 33 92 93 00.
 
En mand og hans cykel
I slutningen af oktober fik vi p� Center for Ligebehandling af Handicappede et af vores mere utraditionelle bes�g. G�sten var Wichian Pinkesorn, og han kom cyklende til K�benhavn fra Thailand! 
AF CASPER HOLLERUP
Wichian Pinkesorn har med kun �n arm cyklet halvvejs rundt om jorden. Hans mission med foretagendet er at g�re opm�ksom p� handicappedes forhold og bevise, at ogs� handicappede kan gennemf�re et projekt som en cykeltur jorden rundt. Pinkesorn har i �vrigt vundet medaljer inden for l�b, sv�mning og cykling.
De thailandske myndigheder har hjulpet Pinkesorn med at arrangere m�der med handicaporganisationer og lignende i de lande, han har bes�gt, heriblandt Center for Ligebehandling af Handicappede og Det Centrale Handicapr�d. I oktober 2003 ventes Pinkesorn hjemme i Thailand efter godt tre �r i sadlen.
 
Gode fritidstilbud til handicappede
Center for Ligebehandling af Handicappede har i november udgivet eksempelsamlingen "Det gode tilbud". Den handler om at oprette gode fritidstilbud til b�rn og unge med handicap. 
AF CASPER HOLLERUP
"Det gode tilbud" indeholder fem artikler, der hver is�r handler om et kommunalt fritidstilbud for handicappede b�rn og unge. De centrale akt�rer udtaler sig om form�let og processen med at etablere tilbudet, og hver artikel sluttes af med gode r�d til andre, der har ber�ring med omr�det.
Centret har udgivet pjecen, fordi b�rn og unge med et handicap b�r have adgang til oplevelser og samv�r med andre i et alderssvarende tilbud i fritidshjem, klub eller ungdomsskole. Der er flere m�der at gribe det an p�, og "Det gode tilbud" indeholder fem eksempler p�, hvordan det kan g�res.
Udgangspunktet for at etablere et godt fritidstilbud skal tages i det enkelte barn. Nogle har behov for at v�re sammen med b�rn og unge med tilsvarende handicap, mens andre m�ske helst er fri. I flere tilf�lde kan det enkelte tilbud v�re b�de integration og specialtilbud, mens det i andre tilf�lde b�r v�re et frit valg mellem et almindeligt tilbud og et specialtilbud.
Forh�bentlig vil kommuner landet over lade sig inspirere af pjecen til at udvikle gode fritidstilbud og st�tte de initiativer, der tages af for�ldrene, b�rnene, de unge eller de enkelte fritidstilbud.
"Det gode tilbud" f�s ved henvendelse til Centret - se kontaktmuligheder nederst p� siden. Pjecen ligger ogs� p� www.clh.dk