Lighedstegn 2, 2003
Tør ingen tage debatten?
Forside | Indholdsfortegnelse | Til bund | Forrige | Næste
Alt tyder på, at nakkefoldsscanning for Downs syndrom, også kaldt mongolisme, snart bliver et tilbud til alle gravide i Danmark, medmindre de øvrige amter følger Københavns Amts beslutning om at slå bremsen i.
AF LISE HOLTEN
Politikerne i Københavns Amt har valgt at gå imod
en anbefaling fra Amtsrådsforeningens Sundhedsudvalg om at
ophæve aldersgrænsen for undersøgelse for Downs
syndrom. Et flertal af de københavnske amtspolitikere er imod af
etiske eller økonomiske grunde. Hovedstadens
Sygehusfællesskab (H:S) har til gengæld besluttet at
indføre scanning som et tilbud til alle gravide. Det sker med
den begrundelse, at de samfundsmæssige besparelser vil være
betydelige.
Udtrykt skepsis
En arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen udgav i marts i år en rapport, som lægger op til en reform af det nuværende system, som medfører, at man forlader det såkaldte "alderskriterium" på 35 år. I stedet for skal alle gravide have tilbudt en undersøgelse for kromosomfejl hos fostret - bestående af dels en scanning for fortykket nakkefold, dels en særlig blodprøve. Begrundelsen er, at alderen langt fra er det eneste kriterium for øget risiko for at føde et barn med Downs syndrom. Derfor får mange kvinder i dag uden tilstrækkeligt grundlag foretaget en scanning.
Rapporten fra Sundhedsstyrelsen har sat gang i en større debat i medierne. Det Etiske Råd, flere handicaporganisationer og enkeltpersoner har givet udtryk for deres skepsis. Sundhedsstyrelsen er på baggrund af de høringssvar, de har modtaget, i gang med at udarbejde en ny vejledning til afløsning af vejledning om prænatal information, rådgivning og undersøgelse fra 1994.
Etikken
Det Centrale Handicapråd finder det etisk uforsvarligt, at H:S indfører tilbuddet på baggrund af ensidige økonomiske overvejelser om, at det er billigere for samfundet at abortere fostre med Downs syndrom frem for at lade dem leve.
Det giver også anledning til bekymring, at H:S indfører ydelsen uden at følge Sundhedsstyrelsens anbefaling om, at det skal følges op af en styrket rådgivning og information. Hermed er rådets frygt for, at der bliver tale om en mekanisk form for screening for alvor ved at være bekræftet.
Etisk bekymring
Folketinget havde på baggrund af rapporten fra Sundhedsstyrelsen en forespørgselsdebat om fosterdiagnostik. Samtlige partier vedtog en udtalelse (V 105), hvor de giver udtryk for en vis etisk bekymring over arbejdsgruppens forslag. Folketinget fremfører bl.a., at der er brug for en øget klarhed om, at formålet med fosterdiagnostik ikke er at hindre, at børn med alvorlige sygdomme fødes. Folketinget opfordrer regeringen til at sikre en løbende etisk overvågning af fosterdiagnostikken til at styrke samarbejdet med handicaporganisationerne i forbindelse med rådgivning af gravide før og efter fosterdiagnostik. Ligeledes opfordrer Folketinget regeringen til i den kommende samling at fremlægge en redegørelse i Folketinget om de eksisterende hjælpemuligheder for familier, der venter eller har børn med handicap, og om regeringens fremtidige planer på området.
Det Centrale Handicapråd har rettet henvendelse til sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen og anmodet om en redegørelse for, hvordan man vil efterleve Folketingets henstillinger.
Politikere bør tage debatten
Det Centrale Handicapråd har i sit høringssvar til
Sundhedsstyrelsen udtrykt betænkelighed ved at indføre nye
regler for fosterdiagnostik, uden at der politisk er taget stilling til
det samfundsmæssige formål. Rådet er også
bekymret for, at det generelle tilbud vil føre til et automatisk
tilvalg. En undersøgelse viser, at næsten samtlige
forældre ved konstatering af Downs syndrom vælger abort.
Rådet opfordrer derfor regeringen til at få igangsat denne
vigtige og grundlæggende debat om, hvad der er formålet med
samfundets tilbud til gravide om fosterdiagnostik. Andet mener
rådet ikke samfundet kan være bekendt, hvis vi skal leve op
til princippet om ligebehandling af handicappede.