Lighedstegn 2, 2003
Handicapåret holder kursen
Forside | Indholdsfortegnelse | Til bund | Forrige | Næste
I juni viste en kendskabsanalyse foretaget af AC Nielsen AIM, at hele 43% af befolkningen ved, at det er handicapår i år. Ikke mindst en tv-kampagne og en landsdækkende buskaravane har givet handicapåret vind i sejlene, men også lokale arrangementer giver genlyd.
AF CASPER HOLLERUP
Den største begivenhed i handicapåret var buskaravanen, der kørte gennem Danmark fra den 2.-18. juni. Karavanen startede i Aalborg og indtog derefter 14 større byer i Danmark med en fin afslutning på Rådhuspladsen i København. Buskaravanen stillede mødepladser til rådighed for det personlige møde mellem handicappede og ikke-handicappede. Når karavanen slog bremserne i på byens torve og åbnede for aktiviteterne, kunne man bl.a. prøve et handicap, se opvisning i handicapidræt, høre politikernes handicappolitiske visioner, se teater og høre livemusik.
Mens besøgstallet svingede meget fra by til by, var karavanen fra begyndelsen en mediebegivenhed for både tv, radio og aviser. Det var ikke mindst "prøv et handicap", der var arrangeret af DSI-Ungdom, som gav gode billeder til medierne - her kunne de besøgende prøve en kørestolsbane, blive hejst fra en stol og over i en seng ved hjælp af en lift eller få bind for øjnene og navigere ved hjælp af en blindestok.
I otte af de 15 byer besøgte buskaravanen en skole om formiddagen med et nærgående show udført af Torben Pehrsson, Mikkel H. Lund og Søren Knudsen. Efter showet kunne eleverne stille spørgsmål og få afprøvet nogle af de forestillinger, de har om mennesker med handicap. Skolearrangementerne var en stor succes.
Alt i alt var det en meget tilfreds formand for Handicapårets Nationalkomite, Palle Simonsen, der kunne se tilbage på 17 begivenhedsrige - og hektiske - karavanedage, da buskaravanens deltagere sluttede af med velfortjente pandekager på Københavns Rådhus den 18. juni.
Karavanen var arrangeret af handicapårets sekretariat i samarbejde med De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI), DSI-Ungdom, Huset Venture, Dansk Handicapidræts-Forbund, Arbejdsformidlingens handicapkonsulenter samt en masse lokale handicaporganisationer.
På www.handicapaar.dk kan du læse meget mere om buskaravanen i de dagbøger, som er skrevet af handicapårskoordinator Ulrik Kampmann og Anders Nørgaard, og samtidig se billederne fra karavanedagene.
Nordisk handicappolitik
Den 25. april blev der i København holdt en nordisk konference i anledning af handicapåret. Konferencen, der tog udgangspunkt i spørgsmålet "Findes der en nordisk handicappolitik?", var arrangeret af Det Centrale Handicapråd i Danmark og Nordiska Handikappolitiska Rådet i Sverige. De omkring 140 deltagere kom fra de nordiske handicaporganisationer, institutter, ministerier og heriblandt ikke mindst de fem nordiske socialministre, som fra talerstolen gjorde status på handicapområdet.
Et af de mere markante indlæg stod Lars Ødegaard for. Han er generalsekretær i Norges Handikapforbund og sidder i kørestol. Han mener, at vi i Norden forstår handicappede lige så godt som det fundamentalistiske præsteskab forstår kvinder. "Vi er altid blevet betragtet som syge og derfor blevet sygeliggjort... Mit mål er ikke at gå - mit mål er at leve mit liv sammen med jer andre og ikke henvises til de samfundsarenaer, andre mener, jeg bør have adgang til," sagde Lars Ødegaard.
Konferencens moderator Palle Simonsen, formand for Det Centrale Handicapråd og Handicapårets Nationalkomite i Danmark, konkluderede således sidst på dagen: "Vi har en fælles grundholdning, som hviler på vores fælles historie og kulturelle baggrund. Og den kan vi bruge udadtil i forhold til det europæiske samarbejde, hvis vi sørger for at være enige i de store spørgsmål".
Der er udgivet en avis om den nordiske konference, som kan læses på www.dch.dk. Den fås også på tryk hos Center for Ligebehandling af Handicappede på tlf. 3311 1044 eller mail clh@clh.dk
Tv-kampagne
Måske har du set den: Handicapårets kampagnefilm om en kørestolsbruger, der bliver hevet ind i et S-tog i misforstået hjælpsomhed af en S-togspassager, mens manden i kørestolen blot skulle mødes med en kvinde på togperronen. Inden han overhovedet er kommet ned på perronen, har han overkommet en række fysiske forhindringer i form af bl.a. en henkastet cykel på et fortov og manglende asfaltpølse mellem vejbane og fortov. Filmens budskab er, at det er omgivelserne, det gør det svært at leve med et handicap. Filmen blev sendt i TV2's reklamer i ugerne op til buskaravanen og desuden vist i OBS og DK4.
Har du ikke set filmen - eller vil du se den igen - kan den hentes på www.handicapaar.dk
Kendskab
Et af formålene med handicapåret er at udbrede kendskabet til, at det er...handicapår. I et handicapår er et højt kendskab i befolkning selve platformen for det, man kan kalde for det overordnede formål, nemlig fokus på ca. 500.000 danskeres levevilkår, holdningsbearbejdning og mødet mellem handicappede og ikke-handicappede. Det ligger i selve dét at udnævne et område til at blive markeret i løbet af et år - børneår, ældreår, frivillighedsår osv. - at der bør være gennemslag i befolkningen. Handicapåret handler bestemt også om at sætte problemer for handicappede på den politiske dagsorden, men det foregår ofte i mere lukkede kredsløb, eller består af sager, som ikke nødvendigvis berører eller appellerer til "den almindelige dansker".
For at få viden om kendskabet til handicapåret har Handicapårets Nationalkomite bestilt tre målinger hos AC Nielsen AIM i hhv. maj, juni og december. Til et repræsentativt udsnit af befolkningen (mellem 1.000 og 1.100 personer) spørger analyseinstituttet: "Traditionelt udnævnes der år til at markere et specielt emne. Har De kendskab til, at det i år er Handicapår?".
Maj-målingen fandt sted før handicapårets tv-kampagne og viste et kendskab til handicapåret på 24%. Ganske pænt taget i betragtning af, at vi kun var godt fire måneder inde i året. Efter tv-kampagnen og halvvejs inde i buskaravanen blev kendskabet til handicapåret i juni så målt til hele 43%. Flere kvinder end mænd ved, at det er handicapår, og jo ældre du er, desto større sandsynlighed er der for, at du ved det er handicapår. Fra den første til den anden måling er der dog markant flere unge, der har fundet ud af, hvad der markeres, hvilket sandsynligvis må tilskrives brugen af tv-mediet til at vække opmærksomhed om handicapåret og handicappedes vilkår.
Nu gælder det om at holde fast
I Handicapårets Nationalkomite er man på det rene med, at kendskabet nok topper i juni, og at de 43% ikke overgås, når der måles igen til december ved handicapårets slutning. Men for centrale og lokale aktører i handicapåret bør ambitionen naturligvis være at fastholde aktivitetsniveauet samt fortsat vinkle historier og begivenheder, som både befolkningen og medierne ikke kan komme udenom.
Handicapugen
Fra den 22.-26. september holder Handicapårets Nationalkomite i samarbejde med forskellige aktører en række konferencer over temaet rummelighed. Denne „Handicapuge" er den næste store begivenhed, som arrangeres centralt, og du kan læse mere om den på bagsiden af Lighedstegn og på www.handicapaar.dk. Invitationer sendes ud i begyndelsen af august.v
Handicapår 2003 er en europæisk begivenhed. I Danmark
bliver året tilrettelagt og koordineret af en komite, som
består af repræsentanter fra Det Centrale
Handicapråd, LO og DA. Handicapårets hjemmeside er
www.handicapaar.dk
Næsten hver dag et eller andet sted i Danmark markeres
handicapåret af amter, kommuner, handicaporganisationer og andre.
Du kan følge med handicapårets kalender på
www.handicapaar.dk Kalenderen er inddelt efter amter, så du kan
se, hvad der sker i netop dit område.