Lighedstegn nr. 4 december 2005 ? Mobile personalelse specialbrnehaver ? Sektoransvar - et samfundsprincip ? Spilleregler for handicaprd ? Fokus p specialbrnehaver ? Abortloven og ligebehandlingsprincippet ? S tag dig dog sammen! ? FN's Brnekomit langer ud efter Danmark ? Et drligt udgangspunkt ? Mener de, hvad de siger? ? Fredede bygninger og tilgngelighed ? Menneskerettigheder - nu ogs for handicappede ? Ligebehandling p tvrs ? Tvungen opflgning p psykiatriske patienter ? Nordisk projekt om handicapforskning ? Strukturreformens konsekvenser for handicappede ? Flere handicappede p arbejdsmarkedet? ? Demokrati for alle ? Handicapbolig.dk ? Det kan blive nemmere ? Bedst p Nettet - f tilgngelige hjemmesider ? NNDR-konference: Normalitet-afvigelse Mobile personalelse specialbrnehaver En mindre gruppe brn har et s svrt handicap, at de ikke kan tilbydes pasning og evt. ndvendig behandling i de almindelige kommunale brnehaver. De tilbydes i stedet et amtsligt pasningstilbud i en specialbrnehave. Selvom det kan diskuteres, om den nuvrende geografiske spredning af de eksisterende specialbrnehaver er den rigtige, s er det givet, at specialbrnehaverne ikke kan etableres med samme geografiske tthed som almindelige brnehaver. For en del af specialbrnehavebrnene vil det derfor vre et vilkr, at de hver dag skal rejse et stykke vej for at n frem til deres brnehave. Det rejser naturligvis sprgsmlet om, hvad en rimelig transporttid er, hvilken personaledkning der skal vre under transporten, og hvilke konsekvenser den lange transporttid m f for bningstiden i specialbrnehaven? Center for Ligebehandling af Handicappedes undersgelse af specialbrnehaver viser, at de sprgsml bestemt ikke er besvaret tilfredsstillende i alle amter. Nogle synes endda at have opfundet en ny institutionsform: den mobile personalelse specialbrnehave. Det er helt uacceptabelt! For her udsttes nogle brn for transporttider p op til 1 time hver vej med en chauffr som eneste personaledkning. Samtidig indregner nogle amter transporttiden i institutionernes bningstid, s den faktiske bningstid i selve institutionen bliver meget kort. I frste omgang m amterne som minimum sikre, at transporttiden ikke forlnges undig af samkrsel. Det er simpelthen ikke rimeligt, at en strkning, der kan tilbagelgges p 30 minutter, kommer til at tage en time for at "optimere krselseffektiviteten". S m man stte to eller tre biler ind. Det er heller ikke acceptabelt, at chauffren er alene om ansvaret i bilen. Det br vre helt selvflgeligt, at der ogs er pdagogisk personale i bilen. Ingen vil drmme om at sende en almindelig udflytter- eller skovbrnehave af sted i bussen uden personalet. Nr enkelte amter tilmed betragter krslen som en del at tilbuddet, burde der naturligvis ogs vre personale til stede. Resultatet er, at bningstiden i selve institutionen kan vre betydelig kortere end i en almindelig brnehave. Det er ikke givet, at det er i barnets tarv at vre meget lnge i daginstitution, men det m vre forldrenes frie valg - ikke et valg der trffes af korte bningstider. Forldre, som mtte vre s "uheldige" at bo s tt p deres specialbrnehave, at deres barn ikke skal kre i bil en time eller mere for at n frem, har jo et indlysende problem. Hvordan fr de en almindelig arbejdsdag til at hnge sammen med et pasningstilbud p 35 timer om ugen? Sektoransvar - et samfundsprincip Sektoransvar p handicapomrdet er et samfundsprincip, som har mindst lige s meget betydning for samfundet som helhed - som for borgere med et handicap. Det konkluderede Steen Bengtsson, forsker fra Socialforskningsinstituttet, p Det Centrale Handicaprds mde den 7. december 2005. AF ANE ESBENSEN I oktober 2005 udsendte Socialforskningsinstituttet rapporten, "Princip og virkelighed - om sektoransvar i handicappolitikken". En stor del af rapporten indeholder en analyse af Det Centrale Handicaprds arbejde, og rdet havde derfor inviteret Steen Bengtsson til en drftelse p rdets decembermde. Det er en central konklusion i rapporten, at Det Centrale Handicaprds arbejde har medvirket til, at centraladministrationen har viden om og opmrksomhed p sektoransvarsprincippets betydning p handicapomrdet. Steen Bengtsson mener, dette hnger sammen med den form for netvrksdannelse og dialogmulighed, som rdets konstruktion giver. Det forhold, at reprsentanter fra forskellige interesser mdes om et flles emne, giver en strk gennemslagskraft. Det er derfor ogs en del af Steen Bengtssons konklusion, at der med de kommunale handicaprd vil kunne skabes en strre opmrksomhed omkring sektoransvaret i den kommunale sektor. Muligheder for sektoransvar Rapporten viser nemlig, at opmrksomheden omkring, hvad sektoransvar betyder p handicapomrdet, i hj grad er til stede i centraladministrationen, men i langt mindre grad findes i den kommunale administration. Det kan blandt andet ses ved, at mange sagsbehandlere i socialforvaltningerne ikke kan give en korrekt beskrivelse af, hvad princippet gr ud p. I debatten med rdet fik Steen Bengtsson opbakning til det synspunkt, at de kommunale handicaprd giver nye muligheder for at f princippet om sektoransvar p handicapomrdet i fokus bde hos forvaltningerne, politikerne og borgerne. Men det krver, at der i etableringen af rdene tages hensyn til, at rdet skal omfatte hele kommunen og ikke vre henvist til et hjrne af den sociale sektor. Ingen sektor gr fri I overordnede termer handler sektoransvarsprincippet om, at den sektor, der stiller ydelser til rdighed for almenbefolkningen, har ansvaret for at sikre, at ogs den del af befolkningen, der har et handicap, fr adgang til de samme ydelser. Men der findes forskellige fortolkninger af, om sektoren er den enkelte skole, den kommunale skoleforvaltning eller ministeriet. Og der kan ogs vre forskellige syn p, om man kan pberbe sig sektoransvaret over for den private sektor p samme mde, som man gr over for den offentlige. Drftelsen i rdet viste disse forskellige nuancer i overvejelserne om, hvordan man helt konkret definerer sektoransvarets omfang, men drftelsen viste ogs, at ingen sektor gr fri. Ansvaret glder bde private og offentlige instanser p centralt, regionalt og kommunalt niveau. Et samfundsprincip En stor del af rapporten handler om, hvilke holdninger og automatiske reaktioner man mder i samfundet, nr man har et handicap. Steen Bengtsson lagde vgt p, at sektoransvaret er en mde at arbejde p, der kan vre med til at sikre strre integration i samfundet og dermed over tid en strre forstelse og selvflgelighed i samfundets mde med den person, der har et handicap. Det har en omkostning for den enkelte, der har et handicap, og som i nogle tilflde selv skal kmpe en kamp for at f samfundet til at ptage sig sit sektoransvar. Men Steen Bengtsson vurderer, at det alligevel er den bedste metode, vi har som samfund, til at fremme benheden over for handicappede og dermed benhed i samfundet mere generelt. Derfor er sektoransvar p handicapomrdet ogs et samfundsprincip og ikke alene et specifikt handicappolitisk grundprincip. Rapporten kan ses p www.sfi.dk og rdets drftelse vil kunne ses p www.dch.dk i begyndelsen af 2006 Spilleregler for handicaprd Bekendtgrelsen med spillereglerne for de kommunale handicaprd er p plads og giver en rigtig god ramme for de nye rds arbejde. AF ANE ESBENSEN De nye regler findes i kapitel 9 i bekendtgrelse om retssikkerhed og administration p det sociale omrde, som kan lses via www.kommunalehandicapraad.dk. I bekendtgrelsen str blandt andet, at: ? medlemmerne i handicaprdet skal reprsentere forskellige handicapgrupper og forskellige sektorer i kommunen ( 50, stk. 4) ? der skal vre lige mange medlemmer udpeget af handicaporganisationerne som medlemmer udpeget af kommunalbestyrelsen ( 51) ? hvis kommunalbestyrelsen beslutter, at lokale grupperinger skal vre reprsenteret i handicaprdet, m antallet af medlemmer fra lokale grupperinger ikke overstige antallet af medlemmer fra DSI ( 50, stk. 6) ? kommunalbestyrelsen yder sekretariatsmssig bistand og afholder udgifterne ved rdets virksomhed, herunder udgifter til ndvendig kompensation i forbindelse med arbejdet i rdet ( 54) ? handicaprdet kan beslutte at orientere kommunalbestyrelsen om rdets arbejde og forslag ( 52, stk. 5). De kommunale rd fastlgger selv deres forretningsorden, som kan indeholde nrmere regler for rdets konkrete arbejde. P samme mde skal kommunalbestyrelsen trffe en rkke overordnede beslutninger om fx rdets placering i organisationen og rdets strrelse. KL, DSI og Det Centrale Handicaprd udarbejder i fllesskab et papir, som giver vejledning til dette. Rdet anbefaler Det Centrale Handicaprd modtager jvnligt henvendelser fra kommuner, som eftersprger rdgivning om, hvordan bestemmelserne konkret skal forsts og udmntes. Henvendelserne handler bl.a. om organisering, rdenes arbejdsopgover, hvem er de handicaporganisationer uden for DSI, som kan blive medlem af handicaprdet og hvad med de evt. eksisterende frivillige handicaprd. De svar sekretariatet giver gr efter flgende melodi: 1. Kommunale handicaprd br placeres organisatorisk i borgmesterkontoret for at sikre, at det tvrgende perspektiv i den handicappolitiske indsats. Sammenlgningen af kommuner vil alt andet lige resultere i et overskud af hjt kvalificerede chefer. En af disse chefer kan med fordel ansttes i en stabsfunktion i borgmesterkontoret med ansvar for koordination og udvikling af en tvrgende handicapindsats. 2. De handicaporganisationer uden for DSI, som kan blive medlem af handicaprdet, skal vre lokalt forankret og have et klart handicappolitisk sigte. Derfor skal det altid vurderes, om organisationen er lokal og hvem den reprsenterer. Det Centrale Handicaprd har udarbejdet et notat, som giver en kort vejledning i, hvilke forhold man bre overveje, nr der trffes beslutning om, hvorvidt en given orgaisation er relevant i forhold til rdene. Notatet findes p www.kommunalehandicapraad.dk 3. Kommunens generelle rdgivende organ p handicapomrdet br vre det kommunale handicaprd. Iflge ministeriet kan tidligere rd godt bevares, men Det Centrale Handicaprd anbefaler, at tidligere rd med lignende funktioner nedlgges, s arbejdet koncentreres t sted. 4. Det kommunale handicaprd br afgive en rlig beretning til kommunalbestyrelsen om rdets arbejde og rdets forslag. Iflge bekendtgrelsen kan rdet vlge at orientere kommunalbestyrelsen. Det Centrale Handicaprd anbefaler dette, fordi det er en god mde at synliggre opgaven for det politiske niveau og fastholde fokus p de problemstillinger, der eventuelt ikke er lst. Fokus p specialbrnehaver Siden 1998 er der sket et fald i antallet af brn, der gr i en spicialbrnehave med kort bningstid. Der er dog fortsat stor forskel p specialbrnehavernes bningstider fra amt til amt. Ogs transporttiderne og forholdene omkring transporten til specialbrnehaverne varierer meget. AF KIRA HALLBERG Det er det billede, der tegner sig ud fra Center for Ligebehandling af Handicappedes undersgelse fra 2005 af forholdene i de amtslige specialbrnehaver. Undersgelsen er en opflgning p centrets tidligere undersgelse af samme problemstillinger fra 1997/98. Fleksible bningstider I dag gr 15% af de brn, der gr i specialbrnehave, i en institution med kort bningstid, hvorimod nsten 50% gr i en institution med bningstid p 45 timer eller mere pr. uge. Nogle amter begrunder den korte bningstid med, at transporttiden skal lgges til bningstiden, og at specialbrnehaven skal ses som et behandlingstilbud - ikke et pasningstilbud. Langebningstider begrundes modsat af et amt med, at specialbrnehaven ogs er et sted, hvor brnene kan lege med deres kammerater, at lange bningstider kan give plads i hjemmet til andre sskende, og at forldrene kan f mulighed for at passe et ordinrt arbejde. Center for Ligebehandling af Handicappede mener ud fra undersgelsen, at der er behov for at prcisere, at bningstiderne skal tilrettelgges med udgangspunkt i brnenes srlige behov og med strst mulig fleksibilitet. Fokus p transporttider Centrets undersgelse viser ogs, at den reelle transporttid til specialbrnehaven varierer meget fra barn til barn. Dette kan bl.a. skyldes den fysiske afstand til institutionerne, men ogs samkrselsordninger, der betyder, at flere brn samles op p vej til institutionen, og at transporten derved bliver lngere. Fra politisk side har nsten alle amter fastsat regler for, hvor lang brnenes transporttid maksimalt m vre. Men retningslinjerne svinger fra maksimalt 45 minutter pr. vej og op til 90 minutter. Derfor anbefaler centret, at der sttes fokus p transporttidernes lngde. Krav omkring transporten De fleste amter oplyser, at der under selve transporten til og fra specialbrnehaverne som regel ikke er voksne til stede ud over chauffren. Det mener centret kan vre problematisk, idet chauffren skal koncentrere sig om krslen, og som oftest ikke har pdagogiske forudstninger for at lse eventuelle problemer undervejs. Ud over de krav, der er fastsat til sikkerheden under krslen i form af korrekt fastspnding mv., stiller nogle amter krav til chauffrens adfrd og ppeger, at der skal udvises fleksibilitet og forstelse for brnenes situation. I nogle amter krves det desuden, at chauffren deltager i kurser om funktionsnedsttelse og i mder med institutionerne. I forskelligt omfang har amterne beskrevet krav om frstehjlpskursus, forbud mod magtanvendelse, tavshedspligt mv. P baggrund af disse konklusioner anbefaler centret, at der tages tydelig stilling til, om der er behov for ledsagelse under krslen, enten af hensyn til et enkelt barns behov eller af hensyn til gruppen som helhed. Derudover br chauffrens arbejdsvilkr tilrettelgges, s alle sikkerhedskrav kan opfyldes inden for tidsrammerne, samtidig med at chauffren kan bevare overskuddet til at reagere hensynsfuldt. Centret mener ogs, at der br stilles krav om, at chauffrer deltager i kurser i ndvendigt omfang og modtager information om bl.a. tavshedspligt og forbud mod magtanvendelse. Abortloven og ligebehandlingsprincippet Fostre med handicap bliver ikke frasorteret, hvis de er levedygtige. Til gengld er der en tendens til, at flere aborter foretages, fr abortsamrdene har givet tilladelse til det. AF JANUS TARP OG METTE SOMMER I 2000 blev levedygtighedskriteriet indfrt, s det ikke lngere er lovligt at give dispensation til abort af levedygtige fostre, medmindre fostret har en alvorlig sjlelig og/eller legemlig lidelse - eller graviditeten truer kvindens liv. Det Centrale Handicaprd, DSI og Etisk Rd kritiserede dengang den skaldte "handicapundtagelse" og mente, det var et groft brud p ligebehandlingsprincippet at tillade abort s langt henne i graviditeten, hvis fosteret havde et handicap. Center for Ligebehandling af Handicappede har nu gennemget materiale fra Abortankenvnet for perioden 2000-2004, indsamlet sager om sene provokerede aborter pga. handicap for perioden 2003-2004 fra otte abortsamrd og gennemfrt interviews med forskellige fagfolk. De indsamlede sager viser, at der kun er meget f abortsager, der omhandler reelt levedygtige fostre med en alvorlig lidelse ved udlbet af 22. graviditetsuge, og nsten ingen efter 24. graviditetsuge. LEVEDYGTIGHEDSKRITERIET Levedygtighed forsts som mulighed for et liv p minimum syv dage, hvis barnet blev fdt ad naturlig vej p tidspunktet for abortindgrebet. Sundhedsstyrelsen mener, at der frst kan tales om levedygtighed ved udlbet af 22. til 24. graviditetsuge. Intet belg for frygten I undersgelsen optrder der tre abortsager efter 24. graviditetsuge; alle omhandler handicap, der er uforenelige med liv, fx en alvorlig fosterdeformation med manglende nyrefunktion og drlig lungefunktion. Barnet ville ikke kunne overleve uden fungerende nyrer. Det er altid noteret p sagerne, hvis fosterets tilstand er uforeneligt med liv, og denne begrundelse er noteret p hovedparten af sagerne om abort efter 22. graviditetsuge. Frygten for, at lovndringen skulle medfre frasortering af fostre med handicap, har ikke kunnet bekrftes, og set i lyset af de tilladelser, der er givet, er der ikke umiddelbart belg for at krve den indfrte dispensationsmulighed fjernet. Abort p forventet godkendelse Undervejs i undersgelsen er centret blevet opmrksom p den uventede problemstilling, at samrdene stort set altid giver tilladelse til abort op til 19.-20. graviditetsuge, hvis der konstateres et handicap eller sygdom hos fosteret. Denne praksis har uheldigvis resulteret i, at der har vret sager, hvor aborten er foretaget p forventet godkendelse fra abortsamrdet; dvs., lgerne har foretaget en sen provokeret abort, fordi der blev fundet et alvorligt handicap hos fosteret, og kvinden var s ulykkelig, at aborten ikke kunne udsttes. Den praksis har Det Centrale Handicaprd krvet et jeblikkeligt stop for. Rdet har ogs opfordret bl.a. Abortankenvnet til at flge udviklingen i fosterdiagnostikken og dens konsekvenser for praksis inden for aborter pga. handicap, isr automatik p aborter op til 19. graviditets uge. FAKTA OMKRING ABORT Fra 1975 til 2002 er antallet af kvinder, som har fet foretaget legale aborter, faldet fra 27.900 til 15.000. Antallet af sene provokerede aborter er derimod vokset bl.a. som flge af det stigende antal prnatale undersgelser. Frem til 2000 l antallet af ansgninger om sene provokerede aborter p mellem 600 og 638 rligt. Efter 2000 er antallet af ansgninger om sene provokerede aborter steget til over 700 om ret. Stigningen glder dog ikke for de meget sene provokerede aborter, dvs. efter 22. graviditetsuge. Handicap som Downs-, Turner- og Klienefeltersyndrom giver altid tilladelse til abort indtil omkring 20. graviditetsuge. Flere fagfolk involveret i processen med sene provokerede aborter mener, at det indtil omkring 20. uge er kvindens eget valg, om hun nsker en sen provokeret abort. S tag dig dog sammen! Voksne med ADHD har svrt ved at f den rette hjlp, fordi kommunerne har for lidt viden om omrdet, viser to undersgelser fra Center for Ligebehandling af Handicappede. AF KIRA HALLBERG "Hvis man ser pn ud og er velformuleret, s tror de ikke, man har noget handicap. Jamen, du er jo intelligent - s tag dig dog sammen," siger en mand med ADHD, der har deltaget i centrets undersgelse. Langt de fleste deltagere i undersgelsen fortller, at det er svrt at f kompensation for deres handicap, s de kan klare sig i hverdagen p lige fod med andre. Hjlp fra kommunen Voksne med ADHD oplever, at det kan vre vanskeligt at f kommunen til at tro p, at der er brug for hjlp, fordi man ofte ikke kan se p mennesker med ADHD, at de har en funktionsnedsttelse. En af interviewpersonerne forklarer det sdan: "Jeg synes nogle gange, at det er mere ressourcekrvende at f hjlp end ikke at f det." Samtidig kan det vre svrt at forklare kommunen, hvilken form for hjlp der er brug for. Flere af undersgelsens deltagere oplever, at det er en stor fordel at have en bisidder med til mder ved kommunen, s tingene kan forklares bedre. Mere viden om ADHD For at f den ndvendige hjlp er det afgrende at have en god sagsbehandler, der ved noget om voksne med ADHD. Men undersgelserne viser desvrre, at der mangler viden i kommunerne p omrdet. Det er derfor vigtigt, at kommunerne fr mere viden om voksne med ADHD, men ogs at kommunerne er opmrksomme p, at relevant viden bliver givet videre ved sagsbehandlerskifte. Det er desuden vigtigt, at kommunerne holder sig for je, at voksne med ADHD er meget forskellige og har forskellige behov. Der skal derfor tnkes i at skabe fleksible lsninger, der passer til den enkelte. Samtidig er der behov for en mere aktiv rolle fra kommunernes side, at der flges op, og at der vejledes og rdgives om rettigheder og muligheder. I den forbindelse kan mange voksne med ADHD have brug for en coach, der kan hjlpe med at f struktur p livet og fungere som bindeled til kommunen. Centret anbefaler ? at der tages initiativ til en oplysningskampagne og en uddannelsesindsats mlrettet kommunale sagsbehandlere ? at der igangsttes en uddannelsesindsats af kommunale coaches ? at der tages initiativ til en systematisk indsamling, bearbejdning og formidling af viden om voksne med ADHD og kompensationsmuligheder, eventuelt forankret i VISO. P baggrund af centrets anbefalinger nsker Det Centrale Handicaprd at rette henvendelse til socialministeren. Voksne med ADHD ADHD str for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - hvilket betyder forstyrrelser af opmrksomhed, aktivitet og impulsivitet. I Danmark brugte man tidligere betegnelsen DAMP, der stort set svarer til ADHD. Gennem de seneste r er det blevet klart, at langt fra alle brn med DAMP/ADHD vokser fra deres vanskeligheder. Men symptomerne hos voksne kan ndre karakter. FN's Brnekomit langer ud efter Danmark FN's Brnekomit er bekymret over, at handicappede brns interesser ikke altid respekteres i Danmark. AF CAMILLA JYDEBJERG FN's Komit om Barnets Rettigheder har i september 2005 afgivet bemrkninger og anbefalinger til Danmarks officielle rapport om brns rettigheder. FN's Brnekomit udtrykker blandt andet bekymring over, at der er blevet skret ned i Brnerdets resurser og anbefaler, at der srges for, at en dansk instans kan overvge implementeringen af brnekonventionen. Brnekomiten anbefaler ogs, at denne instans skal kunne behandle individuelle klager over, at Brnekonventionen ikke overholdes. Bekymring over kommunerne Srligt i relation til brn med funktionsnedsttelser er komiten bekymret over, at danske kommuner ikke altid respekterer handicappede brns interesser. Brnekomiten anbefaler derfor, at regeringen tager initiativer til at sikre, ? at kommunerne inddrager de behov, brn med funktionsnedsttelser har, nr kommunerne udformer politik p omrdet ? at brn med funktionsnedsttelser sikres samme adgang til serviceydelser som brn uden funktionsnedsttelser ? at brn med funktionsnedsttelser sikres lige uddannelsesmuligheder, blandt andet ved at srge for, at folkeskolens lrere opnr den forndne viden om brn med handicap. Brn i voksenpsykiatrien Komiten anerkender, at der fra dansk side sttes ind i forhold til at styrke psykiatrien, men er samtidig foruroliget over, at et stort antal brn og unge med psykiatriske lidelser placeres i voksenpsykiatrien. Komiteen anbefaler derfor, at psykiatrien udvikles og styrkes sdan, at brn og unge kan f et adkvat tilbud uden for voksenpsykiatrien. Brn med ADHD, brn med ADD Komiten kommenterer ogs, at det er problematisk, at brn med ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) og brn med ADD (Attention Deficit Disorder) forveksles og fejldiagnosticeres, og at psykofarmaka derfor udskrives til for mange. Komiten anbefaler derfor, at der forskes mere i diagnoser og behandling af svel ADHD som ADD. Rapporten fra FN's Brnekomit kan lses p www.ohchr.org FAKTA Danmark ratificerede den 5. juli 1991 FN-konventionen af 20. november 1989 om barnets rettigheder. Et led i Danmarks forpligtelser efter konventionen er, at der hvert 5. r skal afgives en beretning til FN's Brnekomit om de foranstaltninger, der er truffet for at virkeliggre de rettigheder, der er anerkendt i konventionen, og om de fremskridt, der er gjort med hensyn til nydelsen af disse rettigheder. I Brnekomiten sidder en rkke internationale brneeksperter. Danmark har i august 2003 afgivet sin tredje rapport til Brnekomitrrn. Et drligt udgangspunkt En ny undersgelse viser, at unge med bevgehandicap er drligere stillet end andre unge ved overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne. AF LENE MAJ PEDERSEN En undersgelse fra Center for Ligebehandling af Handicappede viser, at 93% af unge med bevgehandicap har gennemfrt grundskolen, men kun 60% svarer ja til, at de har taget afgangsprve i alle fag. Tal fra Undervisningsministeriet viser, at 96% af 9. klasseeleverne i grundskolen aflgger prve i dansk, matematik og engelsk. Selvom der ikke er tale om helt sammenlignelige tal, peger undersgelsen p, at unge med et bevgehandicap forlader folkeskolen med et grundlag, der ikke alene betyder, at de kommer til at st drligt i uddannelseskaplbet, men ogs i forhold til at f fodfste p arbejdsmarkedet. Som begrundelse for fravalget angiver mange unge manglende psykisk og socialt overskud, talebesvr og koncentrationsbesvr, eller at det generelt er svrt at vre studerende med handicap. Den sidste af tre Denne undersgelse er den afsluttende af tre undersgelser, hvor centret har set nrmere p, hvilke faktorer der fremmer og hmmer en god overgangsproces mellem grundskole og ungdomsuddannelse for unge med forskellige former for funktionsnedsttelser. Denne undersgelse af bevgehandicappedes overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse bygger p en sprgeskemaundersgelse blandt 165 unge med et bevgehandicap, fx muskelsvind, i alderen 16-25 r. Herudover er der gennemfrt interview med uddannelses- og erhvervsvejledere, ressourcepersoner fra forskellige videnscentre og handicaporganisationer samt med unge fra mlgruppen. Hvad med ungdomsuddannelse? Blandt unge generelt er det 80% af en rgang, der gennemfrer en ungdomsuddannelse. Centrets undersgelse viser, at 50% af de adspurgte unge med bevgehandicap har gennemfrt en ungdomsuddannelse, mens 27% er i gang med en ungdomsuddannelse. De resterende angiver at vre i gang med blandt andet ikkekompetencegivende uddannelser. Om den uddannelsesfrekvens adskiller sig fra landsgennemsnittet, er det ikke muligt at sige noget om. Vi kan blot konstatere, at flertallet af de unge i undersgelsen har vret eller er i gang med en eller anden form for uddannelse. Tilgngelighed og vejledning Tidligere undersgelser fra centret har vist, at der er problemer med den fysiske tilgngelighed til bl.a. folkeskolerne. Det bekrfter den nuvrende undersgelse ikke, da manglende fysisk tilgngelig til grundskolen og ungdomsuddannelsen tilsyneladende ikke er et problem for flertallet af de unge, vi har spurgt. Men det er dog vrd at bemrke, at drlig fysisk tilgngelighed for den enkelte kan udgre et problem og vre en hindring for, at unge med bevgehandicap fr en ungdomsuddannelse. Den uddannelses- og erhvervsvejledningen, som de unge fr, er iflge undersgelsen ikke optimal. Generelt mener over halvdelen af de adspurgte, at de ikke havde overblik over uddannelsesmuligheder. Undersgelsen viser ogs, at det er vigtigt, at sprgsmlet om funktionsnedsttelsen indgr i vejledningen. Ud af gruppen af unge, der er overvejende positive i deres vurdering af, om der er taget hensyn til funktionsnedsttelsen i vejledningen, er der 83%, der gennemfrer uddannelsesplanen. Ud af gruppen af unge, der er overvejende negative i forhold til, at funktionsnedsttelsen har indget i vejledningen, er der kun 33%, der gennemfrer uddannelsesplanen. Ud af uddannelsessystemet Undersgelsen viser, at 44% af de unge med bevgehandicap, som gennemfrer en ungdomsuddannelse, ikke fortstter i uddannelsessystemet, men bliver ansat i et job med lntilskud. En forklaring kan vre, at nogle af ungdomsuddannelserne ikke er kompetencegivende i forhold til de videregende uddannelser. Noget taler imidlertid imod dette, idet 28% har afsluttet en af de gymnasiale ungdomsuddannelser. Det rejser sprgsmlet: Hvorfor er der tilsyneladende s mange unge, der ikke fortstter med en kompetencegivende uddannelse? Dette sprgsml vil centret forsge at besvare i 2006 Den fulde analyse i rapportform findes fra januar 2006 p www.clh.dk Mener de, hvad de siger? Det er netop i forbindelse med arbejdet forud for strukturreformens effektuering, at politikerne og andre har mulighed for at st fast ved deres ord om, at handicappede skal ligebehandles med andre borgere, sdan som det fremgr af folketingsbeslutning B 43 fra 1993 og af FN's standardregler om lige muligheder for handicappede. AF LENE MAJ PEDERSEN Rom blev ikke bygget p en dag, og det samme er tilfldet med strukturreformen. 1. januar 2007 er den magiske dato for strukturreformens virke, men inden da er der meget forarbejde, som skal vre p plads. Der skal bl.a. udarbejdes nye vejledninger og bekendtgrelser til de ny love, der skal etableres kommunale jobcentre, der skal indkbes nye it-systemer, og der skal udarbejdes nye digitale lsninger. Og i den forbindelse er det vigtigt at huske tilgngeligheden for handicappede. Ngleordet er tilgngelighed Forudstningen for ligebehandling er tilgngelighed til de fysiske omrder, ssom bygninger, men ogs til it-systemer og digitale lsninger. I forbindelse med tilgngeligheden til bygninger er der med rene indarbejdet bestemmelser i byggelovgivningen, der p nogle omrder sikrer tilgngeligheden for handicappede. Men det store problem ligger i tilgngeligheden til den del af bygningsmassen, der er opfrt i en tid, hvor man ikke tnkte p tilgngeligheden for handicappede. Det er derfor utroligt vigtigt, at kommunerne, regionerne og staten i forbindelse med strukturreformen er meget opmrksomme p tilgngeligheden til de ny lokaler, som tages i brug. Men lige s vigtigt er det at tnke p tilgngeligheden, nr der indkbes nyt itudstyr, og der arbejdes med udformningen af nye digitale lsninger. Her holder sammenligningen med den del af bygningsmassen, som er opfrt i en tid, hvor man ikke tnkte p tilgngelighed for handicappede, heldigvis ikke, men forudstningen er dog, at vi medtnker tilgngeligheden fra starten. De gode intentioner findes I Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings handlingsplan for handicappedes it- og telebrug fra 2002 " Handicap ingen hindring" str der omkring tilgngeligheden til offentlige arbejdspladser: "Tilgngelighed skal tnkes ind i udbud, udvikling og indkb af nye systemer og udstyr, som skal anvendes af medarbejdere i den digitale forvaltning." Omkring tilgngeligheden til offentlig information str der: "Den digitale selvbetjening i den offentlige sektor skal i udgangspunktet vre tilgngelig via anvendelsen af universelle lsninger og forskellige udstyrstyper." Vi m derfor konkludere, at de gode intentioner findes. Hvad sker der s? Sprgsmlet er, om de gode intentioner fres ud i livet i forbindelse med strukturreformen. Det er i handlingsplanen anfrt, at Kompetencecentret IT for Alle (KIA) i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling skal medvirke til at oplyse og rdgive om tilgngeligheden for handicappede. Som et led i dette arbejde, har KIA udarbejdet udbudsvrktjskassen, der kan bruges til at stille krav til tilgngeligheden for handicappede, nr der indkbes og udvikles digitale lsninger. Et eksempel - jobcentrene I forbindelse med strukturreformen skal der bl.a. etableres flles jobcentre, hvor den statslige arbejdsformidling og kommunerne flytter sammen. I den forbindelse har Kommunernes Landsforening, Arbejdsmarkedsstyrelsen og Den Digitale Taskforce udarbejdet rapporten: "Flles it-strategi for beskftigelsesindsatsen". Rapporten indeholder en beskrivelse af de vsentligste it-behov frem mod 2009 og de vsentligste itstrategiske pejlemrker. Da Center for Ligebehandling af Handicappede ikke umiddelbart kan se, at sprgsmlet om tilgngelighed for handicappede er medtaget i rapporten, har centret spurgt KIA, om de har vret med i udarbejdelsen. Det har KIA ikke. Centret har ogs spurgt Arbejdsmarkedsstyrelsen, som har vret med til at udarbejde rapporten, om man er opmrksom p tilgngeligheden for handicappede i den nye flles it-strategi. Arbejdsmarkedsstyrelsen har oplyst, at der endnu ikke i den flles itstrategi er defineret retningslinjer p s konkret et niveau. Arbejdsmarkedsstyrelsen har dog lovet, at de vil bringe centrets foresprgsel med ind i det videre samarbejde med Kommunernes Landsforening med sigte p at indarbejde krav om standarder i strategirapportens arkitekturafsnit og i rapportens bilag om "Statens overordnede tekniske krav til itudvikling, integration og dataudveksling inden for beskftigelsesindsatsen". Det er forsteligt, at der ikke allerede er udarbejdet retningslinjer p et konkret niveau, men det er, set ud fra en ligebehandlingsvinkel, uheldigt, at der ikke i de overordnede it- arkitekt-turprincipper er sikret et krav om tilgngelighed. Vigtige folketingsbeslutninger Man hrer ofte, at det kan vre dyrt at sikre tilgngeligheden for handicappede. Men hvis det er medtnkt fra starten, behver det ikke vre dyrere. I den forbindelse er to fremsatte folketingsbeslutninger, som begge kan vre med til at sikre tilgngeligheden for handicappede, vigtige. Det ene forslag til folketingsbeslutning B 9 om tilgngelighed som krav i forbindelse med udbud af it-kontrakter vedrrer alene tilgngeligheden til it. Det andet forslag til folketingsbeslutning B 40 om at sikre tilgngelighed for mennesker med handicap i kommunerne er bredere, idet det opfordrer regeringen til at sikre, at alle kommuner fra den 1. januar 2007 sikrer tilgngeligheden til rdhusene, til de nye jobcentre og til itsystemerne efter de gldende standarder. Men igen glder det: Det er ikke nok, at de gode intentioner er til stede, kravet om tilgngelighed skal ogs fres ud i livet. P http://vkassen.oio.dk/ ligger KIA's udbudsvrktjskasse Fredede bygninger og tilgngelighed Center for Ligebehandling af Handicappede hrer ofte, at fredede bygninger er vanskelige at gre tilgngelige, fordi fredningen ikke tillader det. Hos Kulturarvsstyrelsen kan de ikke genkende problemstillingen. Tvrtimod kan nsten alt lade sige gre, hvis arbejdet laves i respekt for bygningen, og de arkitektoniske kvaliteter er i orden. AF KASPER EGEBERG "Det er en myte, at man ikke kan gre fredede bygninger tilgngelige for handicappede. Kulturarvsstyrelsen er altid meget ben over for tilgngelighed. Det er vigtigt for os, at vores fredede bygninger kan bruges af alle," siger Torben Olesen, som er arkitekt i Kulturarvsstyrelsen. Kulturarvsstyrelsen har op mod 300 sager om ret, hvor ejerne af fredede bygninger vil lave ndringer, der skal gre tilgngeligheden for handicappede bedre. Torben Olesen forklarer, at de eneste krav Kulturarvsstyrelsen stiller er, at lsningerne skal vre gennemtnkte i forhold til resten af bygningen og af meget hj hndvrksmssig og arkitektonisk kvalitet. Man kan for eksempel sagtens lave et elevatortrn uden p en fredet bygning, s lnge trnet er godt lavet. Samtidig skal ndringen vre noget, som gr bygningen mere nyttig for alle, der bruger den. Fredning som undskyldning Tilgngeligheden til fredede bygninger er ofte et problem, fordi mange myndigheder, organisationer og virksomheder med adgang for offentligheden er placeret i gamle bygninger, hvor der bestemt ikke var tnkt p tilgngeligheden, da de blev bygget. Det glder for eksempel mange banegrde, rdhuse og apoteker. Centret er flere gange stdt p pstanden om, at en bygning er vanskelig at lave tilgngelig p grund af fredningen. Det har blandt andet vret tilfldet for rdhuset i rhus og for mange apoteker. I sagen om rhus Rdhus har Ombudsmanden vret indblandet, og rhus Kommune arbejder stadig p at finde en fornuftig lsning. Torben Olesen tror, at der mange steder stadig er en opfattelse af, at fredede bygninger ikke kan gres tilgngelige. Han mener dog ikke, at kommuner og private bygherrer bevidst prver at undg ombygninger med fredningsreglerne i hnden. Rdgivning og praktisk hjlp Kulturarvsstyrelsen og Torben Olesen bruger meget tid p konkret rdgivning til bygherrer og kommuner om, hvordan man kan lave tilgngelige lsninger og samtidig bevare det unikke i bygningen. Rdgivningen kan for eksempel handle om, hvordan man udskifter hje trin eller stter gelndere op. Torben Olesen har ogs hjulpet DSB med at gre deres stationer tilgngelige med ledelinjer og flere informationsskrme. Det Kongelige Teater har ogs fet en tur, og mange fredede rdhuse og biblioteker er blevet tilgngelige med hjlp fra Kulturarvsstyrelsen. Torben Olesen erkender dog, at der til tider kan vre store udfordringer forbundet med at gre alle fredede bygninger tilgngelige. Eksempler p dette er Rosenborg Slot, Riddersalen p Kronborg og Rundetrn i Kbenhavn. "Alle tre steder handler det om at f skabt adgang for alle, fx med elevator eller lignende. P grund af de helt srlige forhold i bygningerne er det svrt at finde gode lsninger, men jeg regner med, det kan lade sig gre inde for de nste par r," slutter Torben Olesen. Menneskerettigheder - nu ogs for handicappede Stigende opmrksomhed p diskrimination af personer med funktionsnedsttelser har inspireret Institut for Menneskerettigheder (IMR) til at se p, om lovgivningen i Danmark sikrer en effektiv beskyttelse mod diskrimination p grund af funktionsnedsttelser. AF LASSE MICHAELSEN IMR har i 2005 fremlagt rapporten: Personer med funktionsnedsttelser i Danmark. Her ser instituttet nrmere p sprgsmlet, om Danmark opfylder sine menneskeretslige forpligtelser til at sikre personer med funktionsnedsttelse lige muligheder i det danske samfund. Rapporten er ikke et fuldstndigt billede af ligebehandlingsproblemerne anno 2005, men den er et godt udgangspunkt for arbejdet med at sikre personer med funktionsnedsttelser lige muligheder i Danmark. Handlingsplan behves Personer med funktionsnedsttelser er siden 1990'erne kommet p den menneskeretlige dagsorden. I 1993 vedtog FN's Generalforsamling standardreglerne om lige muligheder for handicappede, og 2001 ivrksatte FN's Generalforsamling formuleringen af en FNmenneskerettighedskonvention om personer med funktionsnedsttelser. Men det er IMR's holdning i rapporten, at Danmark behver en langsigtet handlingsplan for at sikre personer med funktionsnedsttelser lige muligheder for at deltage i samfundslivet. Det eksisterende forbud mod diskrimination begrnser sig i dag til arbejdsmarkedet og omfatter ikke omrder som fx uddannelses- og boligomrdet. Lande som bl.a. Sverige og Finland har indfrt forbud mod diskrimination. Norge er undervejs. Tiden er derfor iflg IMR inde til at indfre et generelt forbud mod diskrimination i Danmark. Det vil sende et signal til myndighederne p alle niveauer om, at forbuddet mod diskrimination p grund af funktionsnedsttelser skal overholdes. Boligomrdet IMR har i forbindelse med rapporten ogs undersgt myndighedernes administration og anvisning af boliger til personer med funktionsnedsttelser. Personer med funktionsnedsttelser i bolignd kan af de amtslige eller kommunale myndigheder f anvist boliger efter servicelovens 92 eller almenboligloven. Og det er ikke helt ligegyldigt, om det sker efter den ene eller anden lovgivning. Hvis man fr anvist bolig efter almenboligloven, har man rettigheder som lejer. Hvis det sker efter servicelovens, har man ingen. Ydermere bevilges boligerne ofte med udgangspunkt i myndighedernes subjektive skn. Det er forskelsbehandling, og det er iflge instituttet i strid med bl.a. FN's konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR) art. 26. Handicaptilgngelighed IMR har ogs behandlet sprgsmlet om generel handicaptilgngelighed. Der er fortsat mange problemer med tilgngeligheden til fx uddannelsesinstitutioner, praktiserende lger og transportmidler. Byggelovgivningen i dag indeholder en rkke bestemmelser om handicaptilgngelighed. Bestemmelserne er dog lst udformet, sledes at kommunerne i mange tilflde overlades en stor sknsmargin til at bestemme, hvornr noget byggeri er handicaptilgngeligt. Er man som borger uenig i myndighedernes fortolkning af lovgivningen, er der reelt ingen mulighed for at klage over niveauet for handicaptilgngelighed i kommunen. IMR anbefaler, at samtlige krav om handicaptilgngelighed br formuleres enten som prcise funktionskrav eller som vejledende udformningskrav, s indretningen af samfundet i hjere grad kommer til at afspejle alle borgeres behov, herunder personer med funktionsnedsttelser. Ved rapportens offentliggrelse den 22. november 2005 udtrykte Instituttet samtidig forhbning om, at handicaporganisationer, ministerier og lignende, med udgangspunkt i rapportens anbefalinger, fortsat vil arbejde for at udbrede kendskabet til handicappedes livsvilkr i Danmark. Ligebehandling p tvrs Institut for Menneskerettigheder (IMR) nsker flles strategi for ligebehandling. AF CAMILLA JYDEBJERG Institut for Menneskerettigheder (IMR) anbefaler et lovgivningsmssigt diskriminationsforbud, der omfatter alle diskriminationsomrderne. De anbefaler ogs, at der oprettes et ligebehandlingsklageorgan, som skal have kompetence til at behandle klager over diskrimination p grund af alle seks diskriminationsomrder. IMR's anbefalinger kommer p baggrund af en udredning af status og fremtidsperspektiver for ligebehandlingen. Udredningen er det frste resultat af arbejdet med den ligebehandlingsstrategi, IMR pbegyndte i forret 2003. IMR nsker at arbejde med ligebehandling ud fra en horisontal tilgang, hvor ligebehandlingen fremmes p tvrs af forskellige diskriminationsomrder. Som et led i strategien for ligebehandling har IMR nedsat et Ligebehandlingsudvalg, hvor reprsentanter for forskellige diskriminationsomrder deltager. Center for Ligebehandling af Handicappede reprsenterer sammen med De Samvirkende Invalideorganisationer handicapvinklen i Ligebehandlingsudvalget. Udredning om ligebehandling IMR's udredning er tvrgende og omfatter seks diskriminationsomrder: Alder, handicap, kn, race og etnicitet, religion og tro samt seksuel orientering. Udredningen giver en oversigt over lovgivning om ligebehandling og over de forskellige diskriminationsomrders arbejde med ligebehandling. Udredningen indeholder ogs Institut for Menneskerettigheders anbefalinger til at fremme ligebehandling p tvrs af diskriminationsomrderne, som bl.a. diskriminationsforbud og et ligebehandlingsklageorgan. Mainstreaming Institut for Menneskerettigheder peger ogs i redegrelsen p, at mainstreaming og mangfoldighedsledelse har vist sig at vre gode redskaber til at fremme ligebehandling. P knsomrdet er der vedtaget en strategi om knsmainstreaming. Det betyder, at der i alle offentlige politikker og al offentlig planlgning og administration skal tages hjde for kn og knsligestilling. Det betyder ogs, at hver enkelt fagminister har ansvar for at sikre ligestilling inden for sit omrde. Samtidig fortller redegrelsen ogs, at man i Irland har meget gode erfaringer med at anvende mainstreaming til at bekmpe diskrimination p tvrs af diskriminationsomrderne. Mangforldighedsledelse Redegrelsen nvner mangfoldighedsledelse som et eksempel p et redskab i ligebehandlingsarbejdet, hvor ligebehandling er en ndvendig forudstning for mangfoldighed og for at udnytte de potentielle ressourcer i mangfoldigheden. I redegrelsen prsenteres MIA- modellen (Mangfoldighed I Arbejdslivet) udviklet af Institut for Menneskerettigheder. MIA-modellen identificerer to diteret mangfoldighedsledelse, som overskrift for indsats, der har som ml at stte ressourcer i mangfoldighed i spil. Srlige foranstaltninger Instituttet understreger i redegrelsen, at srlige foranstaltninger ogs er et redskab til at sikre ligebehandling. Det forklares sdan: "Mens et forbud mod diskrimination formelt hindrer diskrimination, kan srforanstaltninger sikre reel ligebehandling. Tanken er, at man ved at sikre lighed mellem befolkningsgrupper kan opveje ulemperne knyttet til, at et individ tilhrer en marginaliseret gruppe." Udredningen nvner bl.a. handicapkompensation som et eksempel p srlige foranstaltninger. I redegrelsen findes ogs en handleplan for det videre arbejde med at fremme ligebehandling. Handleplanen er udarbejdet i samarbejde med Ligebehandlingsudvalget og udvalget er inddraget i det videre arbejde. De tiltag, der er skitseret i handleplanen, er udgivelsen af et informationshfte om ligebehandlingsperspektivet i udredningen, afholdelse af informationsseminarer, workshops og en konference om ligebehandling og det inkluderende samfund og en hring, hvor der skal skabes dialog med politikkerne. Tvungen opflgning p psykiatriske patienter Skal det vre muligt at tvinge psykiatriske patienter, der er udskrevet, til at indg i behandling? Nej siger Det Centrale Handicaprd, Amtsrdsforeningen og flere handicaporganisationer. AF CAMILLA JYDEBJERG Indenrigs- og Sundhedsministeriet har sendt et forslag til revision af psykiatriloven i hring. Iflge lovforslaget er formlet med de reviderede regler at styrke patienternes retsstilling og retssikkerhed p en rkke omrder i forbindelse med anvendelsen af tvang i psykiatrien, herunder p nogle omrder at reducere anvendelsen af tvang. Derfor indeholder lovforslaget fx en regel om, at patienter skal tilbydes eftersamtaler, hvis de har vret udsat for tvang. Der stilles i forslaget ogs krav om, at psykiatriske afdelinger skal indfre skriftlige husordner. De reviderede regler skal ogs medvirke til at sikre, at det bliver muligt at fastholde patienter i den ndvendige behandling. Derfor indeholder lovforslaget forslag til et nyt kapitel, der i visse tilflde giver mulighed for tvungen opflgning p behandlingen blandt psykiatribrugere, som er blevet udskrevet fra en psykiatrisk afdeling. Opflgning efter udskrivning Ved psykiatrilovsrevisionen i 1999 blev det indfrt, at overlgen er ansvarlig for at sikre, at der bliver indget udskrivningsaftaler med patienter, som efter udskrivning m antages ikke selv at ville sge den behandling eller de sociale tilbud, der er ndvendige for patientens helbred. Hvis patienten ikke vil indg en udskrivningsaftale, har overlgen ansvaret for, at den psykiatriske afdeling i samarbejde med de relevante myndigheder, privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl. udarbejder en koordinationsplan for de behandlingsmssige og sociale tilbud til patienten. En undersgelse af psykiatriloven fra maj 2005 viser imidlertid, at udskrivningsaftaler og koordinationsaftaler kun sjldent bliver brugt. Undersgelsen vurderer ogs, at udskrivningsaftaler og koordinationsplaner grundlggende ikke har en bedre effekt end andre samarbejdsredskaber, nr det drejer sig om at fastholde de allersvageste patienter i behandling. Derfor anbefaler undersgelsen, at der i psykiatriloven gives mulighed for at afprve anvendelse af ambulant tvang. Tvungen opflgning For at imdeg problemet med at fastholde patienter i behandlingen efter udskrivning, foresls det i lovforslaget, at det skal vre muligt at ivrkstte tvungen opflgning efter udskrivning. Den vil skulle best i, at patienten plgges at mde op til medicinering enten p en psykiatrisk afdeling eller i distriktspsykiatrien. Hvis patienten undlader at mde op, kan patienten afhentes med politiets hjlp. Fire betingelser skal dog iflge lovforslaget vre opfyldt, for at tvungen opflgning efter udskrivning kan komme p tale. Der skal for det frste vre en begrundet frygt og nrliggende risiko for, at patienten efter udskrivning vil ophre med at flge den behandling, der er ndvendig for patientens helbred. For det andet er det en betingelse, at patienten i t tilflde har undladt at flge den behandling, der er anfrt i en udskrivningsaftale eller en koordinationsplan. Patienten skal derudover i de seneste tre r forud for den aktuelle indlggelse vre blevet tvangsindlagt mindst tre gange, og endelig skal patienten i forbindelse med den aktuelle indlggelse have vre tvangsindlagt eller tvangstilbageholdt. Kritik af tvungen opflgning Der er meget delte meninger om forslaget om tvungen opflgning. Mange af de organisationer, der har svaret p Indenrigs- og Sundhedsministeriets hring, er dog kritiske over for forslaget. For eksempel oplyser Amtsrdsforeningen, at den ikke kan tilslutte sig forslaget og foreslr i stedet, at problemstillingen lses ved, at de specialiserede tilbud i distriktspsykiatrien bliver udbygget. Ogs SIND udtrykker stor skepsis og understreger, at tvungen opflgning vil forhindre en god behandlingsalliance mellem patient og sygehus. Bedre Psykiatri oplyser, at de ser forslaget som et spareforslag og frygter, at det kan lede til, at patienter udskrives fra psykiatriske afdelinger, fr de er frdigbehandlede. Flere af hringsparterne henviser til en artikel i Amternes magasin Mandat fra september 2005. I denne artikel understreges det, at der mangler dokumentation for, at ambulant tvang virker. get retssikkerhed Ogs Det Centrale Handicaprd er skeptisk over for at indfre en mulighed for tvungen opflgning. Rdet mener, at de problemer, som bestemmelsen er rettet mod, kan imdegs blandt andet ved, at det sikres, at patienter ikke udskrives for tidligt og ved at sikre, at der er en behandlingsgaranti p dette omrde. Men lovforslaget indeholder mange andre forslag end det om tvungen opflgning. Det Centrale Handicaprd har i sit hringssvar vurderet, at mange af disse forslag vil lede til en bedre retssikkerhed for patienter i det psykiatriske system. For eksempel ndres tvangsdefinitionen i lovforslaget sledes, at en foranstaltning, der foretages uden informeret samtykke fra patienten, skal opfattes som en tvangsforanstaltning. Dette er en ndring i forhold til den nuvrende retstilstand, hvor for eksempel ogs passivitet kan forsts som et samtykke til tvang. Nordisk projekt om handicapforskning De nordiske forskningsmiljer inden for handicapforskning trnger til at blive styrket. Nyt projekt vil udvikle samarbejdet. AF INGE STORGAARD BONFILS Det Nordiske samarbetsorganet fr handickappfrgor - NSH har i samarbejde med det nordiske netvrk for handicapforskning - NNDR pbegyndt et projekt, som skal styrke handicapforskningen i Norden. Baggrunden er, at de nordiske forskningsmiljer inden for handicapforskning er sm og spredte, og der derfor er behov for at etablere en koordinerede funktion, som sttter og udbygger forskningsnetvrket. I Danmark kender vi kun alt for godt denne problematik. Der eksisterer kun ganske f forskningsmiljer, som beskftiger sig med handicap, og disse miljer har i mange r ikke haft kontakt til hinanden. Det har ligeledes vret vanskeligt at skabe en interesse for handicapforskningen i universitetsmiljerne, og der har vret et stort behov for at samle de f forskere, som beskftiger sig med handicap som forskningstema. Oprettelsen af det danske netvrk for handicapforskning NNDR.dk, som er en underafdeling af det nordiske netvrk NNDR, har i de senere r bidraget til at skabe kontakter mellem forskningsmiljerne og forbindelseskanaler til de nordiske samarbejdspartnere. Vi m dog stadig konstatere, at til trods for, at der har vret stor interesse for det danske forskningsnetvrk, er det stadig kun et ftal af netvrkets medlemmer, der driver egentlig forskningsaktivitet. Norge kan P netvrkets konference i 2004 drftede deltagerne rsagen til denne tilstand. Vi fik her et indblik i, hvordan det norske samfund har grebet denne problematik an. Blandt andet har den norske stat igennem systematisk prioritering af handicapforskningen udviklet dynamiske forskningsmiljer med forskellige profiler rundt om i landet. I Norge finder vi sledes omkring fem forskningscentre forankret i universitetsmiljerne, der beskftiger sig med forskellige problemstillinger med relation til handicap. Det giver naturligvis et helt andet afst for at etablere en fdekde ind i forskningsmiljet, i og med de studerende stifter bekendtskab med handicapproblematikken i deres studieforlb og dermed fr bnet jnene for de muligheder, der er for at skabe en karriere som forsker p dette omrde. Bedre nordisk netvrk I Danmark er vi derfor begejstret for, at der nu i nordisk regi tages initiativ til at styrke kontakten mellem de nordiske forskningsmiljer. Det nordiske projekt i NSH har til forml at videreudvikle og facilitere nordisk netvrkssamarbejde p handicapforskningsomrdet. Nordisk Ministerrd har bevilliget store dele af de konomiske midler til projekt. Projektet skal bl.a. kortlgge forskningsmiljer inden for handicapforskningen og oprette relevante oversigter p omrdet og gre disse lettere tilgngelige. Formlet med projektet er derudover at koordinere og sprede information til forskerverdenen, handicaporganisationer, beslutningstagere og myndigheder og tage initiativ til forskning p omrder, der hidtil ikke har vret tilgodeset. NSH vil ogs stimulere til, at der sges midler til handicapforskningen fra nordiske og europiske finansieringskilder. NSH fungerer som koordinator og sekretariat for projektet, som lber i perioden 2005-2007. Projektet styres af en styregruppe bestede af reprsentanter fra Nordic Network on Disability Resarch m.fl., hvor der fra Danmark er reprsentation ved Jesper Holst, formand for den danske afdeling af NNDR (NNDR.dk) og lektor ved DPU. Projektet er beskrevet p NSH's hjemmeside: www.nsh.se/projekt/ handikappforskning.htm Strukturreformens konsekvenser for handicappede Nyt forskningsprojekt flger strukturreformens konsekvenser for handicappede. AF INGE STORGAARD BONFILS Der findes bde optimister og skeptikere. Der glder ogs, nr prgsmlet falder p, hvilke konsekvenser strukturreformen vil f for mennesker med funktionsnedsttelse. Hvem der fr ret i deres forbetragtninger, det ved vi ikke endnu. Men en ting er sikkert: Udviklingen er af helt afgrende betydning for mennesker med funktionsnedsttelse, og der er derfor god grund til at evaluere og producere ny viden om, hvordan reformen udvikler sig, og hvilke konsekvenser den vil f. Det glder ikke mindst de meget specialiserede tilbud til og rdgivning af mennesker med funktionsnedsttelse, hvilket for en stor del nu vil blive et kommunalt ansvar. Behovet for ny viden Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut gennemfrer i de kommende r to evalueringsprojekter, som flger udviklingen p handicapomrdet. Det ene projekt identificerer og konkretiserer kommunernes udfordringer p handicapomrdet og mulige ls ningsmodeller, som kommunerne udvikler i denne overgangsperiode. Projektet vil blandt andet inddrage erfaringer fra andre nordiske lande, som er relevante for de danske kommuner. Det andet projekts forml er at evaluere reformens konsekvenser for mennesker med funktionsnedsttelse, der har behov for specialiserede tilbud og rdgivning. Lsningen af denne komplicerede problemstilling vil med strukturreformen ligge i grnsefladen mellem kommuner, regioner og stat, og der kan derfor blive tale om en markant forandring i forhold til tidligere. Evaluering i tre led Evalueringen bestr af tre led, hvor der i det ene evalueres p effekten for brugerne af den specialiserede rdgivning. Det kan fx vre effekten p kvalitet, tilgngelighed, overblik, tilfredshed og nye typer af tilbud og rdgivning. I det andet led evalueres der p mlene, forstet som sprgsmlet om, hvordan det gr med at indfri de centrale ml for reformen, som forventes at have betydning for brugerne, fx indgang, nrhed, sammenhngende indsats, faglighed og konomisk bredygtighed. I tredje led evalueres der p processen omkring planlgning, implementering og den endelige drift af den indfrte reform. Herved opns viden om de processer, der har betydning for de effekter, brugerne mrker i praksis. Evalueringen har et udviklings- og anvendelsesorienteret sigte, og resultater fra projektet vil lbende blive formidlet sledes, at de kan indg i udviklingen af tilbuddene. Man kan lse mere om AKF's forskningsprojekter p www.akf.dk Flere handicappede p arbejdsmarkedet? Arbejdsformidlingerne oplever en stigning i brugen af de handicapkompenserende ordninger p arbejdsmarkedet. Forhbentlig kan det vre med til at opfylde regeringens beskftigelsesstrategi for personer med nedsat funktionsevne. AF LENE MAJ PEDERSEN Iflge regeringens beskftigelsesstrategi for personer med nedsat funktionsevne, som blev fremlagt i december 2004, skal 2.000 flere personer med nedsat funktionsevne i arbejde om ret. Et middel til at f flere handicappede p arbejdsmarkedet er kompensationsordningerne i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og i lov om en aktiv beskftigelsesindsats. Der er endnu ikke foretaget mlinger p, om beskftigelsesstrategien lever op til forventningen, men det fremgr af Arbejdsformidlingens notat "Redegrelse om handicapindsatsen i arbejdsformidlingen 2004", der beskriver brugen af kompensationsordningerne i lov om kompensation til handicappede i erhverv, at der har vret en get brug af disse. Bevilling af hjlpemidler Der har vret en stigning i antallet af bevillinger til hjlpemidler, undervisningsmaterialer, arbejdsredskaber og mindre ndringer af arbejdspladsen fra 2003 til 2004. Flere af regionerne vurderer, at stigningen vil fortstte ind i 2005. En stor del af bevillingerne til hjlpemidler er til hrehmmede og synshandicappede. Det fremgr af redegrelsen, at bevillinger af hjlpemidler primrt anvendes som et redskab til at fastholde personer med handicap p arbejdsmarkedet. Fortrinsadgang Reglerne om fortrinsadgang giver en person med nedsat funktionsevne, der opfylder de formelle uddannelsesmssige krav til den ansgte stilling, fortrinsadgang til en samtale og adgang til ansttelse, hvis personen er lige s kvalificeret som de vrige ansgere. Reglerne kan kun anvendes hos offentlige myndigheder og ved stadepladser og hyrevognsbevillinger. I nogle regioner bruges ordningen en del og i andre anvendes den ikke. I de situationer, hvor ordningen anvendes, er det dog sjldent, at den frer til ansttelse. Personlig assistance og erhverv Reglerne om personlig assistance til handicappede i erhverv giver fysisk handicappede mulighed for hjlp til at udfre arbejdsopgaver, fx sekretrbistand. Tolkehjlp gives ogs efter denne bestemmelse. I 2004 var der 16% flere personer end i 2003, der brugte disse regler, og der var en svag stigning i det gennemsnitlige antal timer pr. modtager af personlig assistance. Sammenlignet med tidligere r er der sket en kraftig stigning i brugen af personlig assistance til personer, der er ansat i fleksjob og job med lntilskud til frtidspensionister. Flere regioner har tilkendegivet, at de mener, ordningen fungerer godt. Efter- og videreuddannelse De, der kan f personlig assistance i erhverv, kan ogs f assistance til efter- og videreuddannelse. Der er i 2004 givet assistance til 54 personer, hvilket er en stigning i forhold til 2003. Denne ordning bruges primrt af personer med hrehandicap. Ogs brugen af denne ordning er uensartet regionerne imellem, bl.a. har fire regioner slet ikke gjort brug af ordningen. Isbryderordningen Isbryderordningen er en lntilskudsordning, der har til forml at give nyuddannede med et handicap erhvervserfaring inden for det omrde, som deres uddannelse har kvalificeret dem til. I 2004 blev der ydet tilskud til ansttelse af 29 "isbrydere", dette er en stigning i forhold til 2003. Som det fremgr af gennemgangen af ordningerne, er der for de flestes vedkommende tale om en stigning i brugen af dem. Det kan formentlig tages som indikator for, at der er sket en get integration og fastholdelse af handicappede p arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedsstyrelsens notat "Redegrelsen om handicapindsatsen i arbejdsformidlingen 2004" ligger p www.ams.dk Demokrati for alle Det er ikke alle mennesker med funktionsnedsttelse, der kan deltage i demokratiet p lige fod i de nordiske lande. Det viser en undersgelse foretaget af Det Nordiska Handikappolitiska Rdet (NHR). AF INGE STORGAARD BONFILS Det Nordiska Handikappolitiska Rdet har i 2005 sat fokus p emnet demokrati og undersgt muligheder og barrierer, for at mennesker med funktionsnedsttelse kan deltage i de politiske processer. P konferencen om temaet "Demokrati for alle" den 2. december 2005 lftede rdet slret for en nylig gennemfrt undersgelse af tilgngeligheden til parlamenterne i de nordiske lande og for en rkke af de andre initiativer, rdet har taget for at synliggre problemerne omkring adgangen til demokratiet for mennesker med funktionsnedsttelse. Tilgngelighedstjek Sprgsmlet om, hvordan vi skaber et demokrati for alle, rummer mange facetter og problemstillinger. For mennesker med funktionsnedsttelse handler det ofte om, hvorvidt der er tilgngelighed til de mange fysiske lokaliteter, hvor demokratiet udves, til information om og adgang til de politiske beslutningsprocesser, men ogs om den sociale og personlige tilgngelighed er til stede. Nordiska Handikappolitiska Rdet har valgt at fokusere p den fysiske tilgngelighed til parlamenter og informationstilgngeligheden til det materiale, der udarbejdes i parlamenterne. Rdet har dermed valgt at fokusere p en rkke af de forudstninger, der skal vre til stede, for at mennesker med funktionsnedsttelse kan f adgang til disse demokratiinstitutioner og dermed deltage i de politiske processer. Som et led i denne fokusering har NHR gennemfrt en undersgelse af tilgngeligheden til parlamenterne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, samt til selvstyreomrderne Frerne og land. Undersgelsen er gennemfrt med brug af sprgeskemaer til parlamenterne og til de partier, der er reprsenteret i parlamenterne. Det generelle resultat er, at der er forholdsvis god tilgngelighed til parlamenterne for bevgelseshandicappede og hrehmmede, men drlig tilgngelighed for dve, synshandicappede og mennesker med forstelseshandicap. Sveriges rigsdag bliver fremhvet som det parlament, der har den bedste tilgngelighed, bde hvad angr den fysiske tilgngelighed til bygningen og informationstilgngeligheden til hjemmesiden, med bl.a. information i en letlselig udgave. Tilgngelige politiske partier? NHR har ogs undersgt tilgngeligheden til de politiske partiafdelinger og partiernes materialer. Undersgelsen af partiafdelingerne viser, at halvdelen har god fysisk tilgngelighed til partiernes afdelinger, og at hovedparten har hjemmesider, der er tilgngelige for synshandicappede. Vrre ser det ud med partiernes programmer, som ikke er udgivet i tilgngelige formater, ligesom kun 1/3 af partimderne er tilgngelige. Partierne blev ogs spurgt, hvorvidt de oplevede, at der var hindringer i nomineringsprocessen, der betyder, at mennesker med funktionsnedsttelse ikke stiller op som reprsentanter. Nogle partier tilkendegav, at der er problemer, og at de arbejder med problemstillingen. Andre mener ikke, der er problemer, og svarer, at de tager hnd om problemerne i de situationer, hvor de opstr. NHR anbefaler P baggrund af undersgelsen anbefaler NHR at arbejdet med tilgngeligheden i parlamenterne forankres i ledelsen, og at der udarbejdes en plan for forbedring af tilgngeligheden i de enkelte parlamenter. NHR anbefaler ogs, at der fokuseres mere p informationstilgngeligheden til hjemmesider samt tekst og tegnsprogstolkning af debatterne i parlamenterne. Resultaterne fra undersgelsen kan lses p www.nsh.se Handicapbolig.dk www.handicapbolig.dk er en ny hjemmeside, der oplyser om, hvor der i den almene boligsektor findes handicapegnede boliger. AF JANUS TARP Landsbyggefonden og Boligselskabernes Landsforening kortlgger i samarbejde med Dansk Center for Tilgngelighed, hvilke af den almene boligsektors lejligheder der er handicapegnede. Resultaterne kan nu findes p hjemmesiden www.handicapbolig.dk, hvor der ved udgangen af oktober 2005 var opfrt omkring 1500 handicapegnede boliger. Formlet med projektet er at hjlpe handicappede boligsgende med at sge ind i de bedst egnede boliger. Det gres primrt ved at oplyse om boligernes beliggenhed og ved at registrere p samme mde over hele landet. Projektet lber fra 2004 til 2006, og mlet er at n igennem samtlige den almene boligsektors godt 520.000 boliger. Det er den enkelte boligorganisation selv, der skal ud og mle op, og som selv str for indberetningen til hjemmesiden. I den forbindelse har Dansk Center for Tilgngelighed hjulpet Landsbyggefonden med at udarbejde en vejledning. I frste omgang registreres boliger i et plan, hvor der enten er niveaufri adgang/elevator og ingen ni-veauspring/forskudte plan p etagerne. Herefter kan boliger for gangbesvrede (ikke krestolsbrugere) komme p tale. Hjemmesiden er bygget op, s hver enkelt bruger ud fra egne fastlagte kriterier kan finde lige netop den bolig, der passer den pgldende bedst. Ogs kommuner og andre boligforeninger kan med fordel benytte hjemmesiden i anvisningsjemed. Det kan blive nemmere Nyt debatoplg om handicappedes mde med det offentlige. AF LASSE MICHAELSEN Hvordan oplever mennesker med et handicap mdet med det offentlige? Og hvordan fr vi skabt en holdningsndring, s der i hjere grad kommer fokus p de menneskelige ressourcer frem for handicappet? Det er nogle af de sprgsml, socialminister Eva Kjer Hansen stter fokus p i debatoplgget Det kan blive nemmere - med udgangspunkt i den personlige oplevelse. Debatoplgget skal sammen med andre initiativer danne baggrund for et udviklingsarbejde p handicapomrdet. I debatoplgget indgr der fem personlige beretninger om mdet med det offentlige, fx socialforvaltningen, foruden et sammendrag af oplevelser og erfaringer, som ti mennesker med handicap havde lejlighed til at fortlle socialministeren p et lyttemde. Debatoplgget skal skabe opmrksomhed om, hvordan indsatsen for mennesker, der lever med et handicap, i hjere grad kan blive til gavn for den enkelte - og tage udgangspunkt i den enkeltes behov. Mlet er at finde nye veje, der kan gre det nemmere at leve med et handicap.. Budskabet i debatoplgget er, at der ikke er brug for ndringer af reglerne eller nye handicapkompenserende ydelser, men at det derimod er ndvendigt at se p mden, den offentlige service gives p. Socialministeren overvejer derfor et forslag om, at hver person med handicap skal have en koordinerende sagsbehandler, fordi alt for mange oplever at skulle vre koordinerede sagsbehandler i deres egen sag. I forbindelse med debatoplgget bnede et debatforum p Socialministeriets hjemmeside, hvor borgere havde mulighed for at komme med konkrete forslag og ideer til, hvordan tingene kan gres bedre. Debatforummet lukkede den 25. november 2005, men kan ses p Socialministeriets hjemmeside www.social.dk Bedst p Nettet - f tilgngelige hjemmesider Dette rs Bedst p Nettet kvalitetscheck af offentlige hjemmesider er slut. Priserne er uddelt. Men hvordan er det get med webtilgngeligheden i 2005? AF FRANS STORR-HANSEN "Bedst p Nettet" kvalitetsscreeningen af offentlige hjemmesider er netop afsluttet med uddelingen af i alt syv priser til de fremmeste inden for de forskellige forvaltningsomrder. I r er vurderingskriterierne ndret, sdan at der nu igen er en nedre grnse for handicaptilgngelighed (eller "Teknisk tilgngelighed", som det benvnes), lidt p samme mde som i 2003. Hjemmesiden skal i r leve op til 75% af de krav, der ligger i denne kategori for at kunne nomineres til en pris. I 2003 kunne den ikke opn hjeste karakter p 5 netkroner, med mindre den levede op til alle tilgngelighedskrav. I 2004 var der ingen nedre grnse p dette punkt, og der var en del utilfredshed blandt andet fra De Samvirkende Invalideorganisationers (DSI) side, over at der var blevet uddelt priser til hjemmesider, der havde problemer med tilgngeligheden. F fuldt tilgngelige sider Konsekvensen af opstramningen i r er, at der igen er meget f hjemmesider, der er kommet over den nvnte sprregrnse (7,5%). Man m sledes igen konstatere, at der er plads til store forbedringer p webtilgngelighedsomrdet. DSI gr s langt som til at stille sprgsmlstegn ved om det overhovedet giver mening fortsat at vre reprsenteret i dommerpanelet. De opfordrer i en pressemeddelelse ministeren til nu at gribe ind og f gjort de tilgngelighedskrav, der ligger i udbudsvrktjskassen fra Kompetencecentret IT for alle (KIA), obligatoriske. Ogs enkelte lyspunkter Der er dog ogs sm solstrler imellem. Sledes var Odder Kommune i 2003 rget bagud i frerfeltet, hvilket fik Odders davrende borgmester til i bladet Danske Kommuner at udtale sig temmelig bombastisk om det rimelige i at tage hensyn til handicappede ved designet af kommunens hjemmeside. I 2004 fik Odder Kommune prisen i kommunekategorien, hvilket gav anledning til en del kritik fra bl.a. Dansk Blindesamfund, fordi der stadig var mange tilgngelighedsproblemer p hjemmesiden. I 2005 har Odder Kommune s fet prisen igen, men denne gang udtaler DSI's reprsentant i dommerpanelet, Bue Vester Andersen, at der fra 2004 til 2005 tydeligvis er arbejdet meget med tilgngeligheden, s ogs handicappede har adgang til hjemmesidens informationer, og han kvitterer for den indsats, der er gjort i Odder. Man kunne nske sig, at der var lige s meget fokus p dette i de vrige kommuner, som generelt scorer meget lavt p tilgngelighedsbarometeret. Sledes er der kun tre kommuner, der kom op over de 75%, der var krvet i denne kategori. Samlet set er det kun 76 ud af de i alt 1013 hjemmesider, der er testet, der er kommet op over "sprregrnsen". Det er selvflgelig stadigvk alt for f, men helt galt er det, at kommuner og uddannelsesinstitutioner igen i r scorer meget lavt p denne parameter. Tilgngelighed 2006? Hvis det tilgngelighedsfokus, der har vrt i Bedst p Nettet i r, fastholdes i 2006, er det sandsynligt, at der vil ske fremskridt, men det er sprgsmlet om det er tilstrkkeligt med denne form for opmrksomhed. Center for Ligebehandling af Handicappede vil derfor sttte op om DSI's opfordring til videnskabsministeren om at gre Vrktjskassen fra KIA obligatorisk ved udvikling af offentlige hjemmesider. Bedst til nettet Ud over de sdvanlige prisuddelinger var der i r lavet en specialpris "Bedst til Nettet", som var rettet mod webbureauer. Her vandt bureauet Headnet for sin visuelt flotte, men alligevel fuldt tilgngelige hjemmeside www.dcft.dk, som er lavet i Open Source CMS'et Plone. Generelt var tilgngelighedsniveauet meget hjt hos alle, der deltog i konkurrencen Bedst til Nettet, hvilket viser, at det alts godt kan lade sig gre, hvis bare der er vilje til det (eller vilje til at stille krav om det). Ved kringsarrangementet kunne man om eftermiddagen bl.a. deltage i et seminar, hvor KIA viste eksempler p, hvordan man tester for teknisk tilgngelighed med den tilgngelighedsvrktjslinie, KIA for nylig har oversat til dansk i samarbejde med Videncenter for Synshandicap. Udadtil har tilgngelighed imidlertid ikke fyldt srlig meget i de officielle pressemeddelelser, der er kommet fra Videnskabsministeriet op til og efter prisuddelingerne. Der har man i stedet gldet sig over fremgangen i brugervenlighed og selvbetjeningslsninger. NNDR-konference: Normalitet-afvigelse Det danske handicapforskningsnetvrk NNDR.dk holder den 20. marts 2006 konference med temaet normalitet-afvigelse. Netvrket vil p denne endags-konfe-rence stte fokus p teoretiske indfaldsvinkler, hvor handicap problematiseres i lyset af social undertrykkelse og sociokulturel minoritet, og hvor der drages paralleller til andre akademiske felter inden for forskning i normalitet-afvigelse. Konferencens hovedtalere er Jesper Holst, lektor ved Danmarks Pdagogiske Universitet og formand for NNDR.dk og Per Solvang, professor i sociologi ved Universitetet i Bergen, Norge. Jesper Holsts oplg tager afst i titlen "Handicap, normalitetsbedmmelse og deres konsekvenser" og Per Solvangs oplg i titlen "Handicap mellem kultur og patologi". Konferencen er bygget op, s der er plads til, at netvrkets medlemmer kan prsentere deres forskningsprojekter i skaldte papersessioner. Formlet er at give forskere mulighed for at prsentere deres projekter for en interesseret deltagerkreds og give deltagerne indblik i, hvad der foregr af forskningsaktiviteter p handicapomrdet i Danmark. Konferencen holdes mandag den 20. marts 2006 p MarselisborgsCentret i rhus. Ls mere om konferencen p: www.nndr.dk/dk/conference2005.htm Her ligger ogs program og tilmeldingsblanket.