D. 24. august 1999 afholdt Center for Ligebehandling af Handicappede i samarbejde med De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) i Landstingssalen på Christiansborg en høring om handicappedes vilkår, når der skal tegnes obligatoriske arbejdsmarkedspensioner.
Mogens Wiederholt, leder af Center for Ligebehandling af Handicappede indledte, høringen med at præsentere Centrets undersøgelse af de 22 største pensionskasser og forsikringsselskaber. Denne undersøgelse viste, at kun 2 ud af disse 22 pensionskasser og forsikringsselskaber forsikrer lønmodtagere med et handicap på lige vilkår med andre lønmodtagere. Problemerne med de ulige vilkår er især koncentreret omkring arbejdsmarkedspensionens forsikringsdel d.v.s. invalidepensionen og dødsfaldsdel. Der er hovedsagelig 3 variationer, der går igen i optagelsesbetingelserne. Den ene er en karensperiode. Den anden er den såkaldte musefælde-klausul, som betyder, at personer, der ved optagelsen i pensionskassen har været berettiget til førtidspension, ikke kan få udbetalt deres invalidepension. Den sidste variation er forhøjede præmier for handicappede.
Efter præsentationen af Centrets undersøgelse fortalte Anders Andersen og Birgitte Jørgensen, der begge har et handicap, om deres erfaringer med optagelse i en pensionskasse.
Næstformand i DSI Stig Langvad redegjorde dernæst for DSI's holding til den manglende ligebehandling i forbindelse med handicappedes optagelse i arbejdsmarkedspensionsordninger. Stig Langvad anførte blandt andet, at vi i øjeblikket sætter fokus på det Rummelige Arbejdsmarked, hvilket medfører, at vi også må være åbne over for solidariske ordninger. Det at have et handicap er ikke det samme som at have en lidelse, der medfører, at handicappede pr. automatik tilhører en gruppe, der har større sandsynlighed for arbejdsskader etc. Så længe indbetalingen til pensionskassen er den samme for samtlige lønmodtager i en ordning, skal den ydelse, man får ud af ordningen, også være den samme. Stig Langvad afsluttede sit indlæg med at opfordre til, at der nedsættes et udvalg, hvor man kan se nærmere på problemstillingen og komme frem til nogle løsningsforslag.
Helen Kobæk, der er formand for Livs- og Pensionsudvalget i pensionskassernes og forsikringsselskabernes branceorganisation Forsikring og Pension tilsluttede sig Stig Langvads opfordning til at se nærmere på problemstillingen. Helen Kobæk indledte med at redegøre for pensionssystemets opbygning og definerede dernæst hvad begrebet forsikring betyder. I følge Helen Kobæk opstår problemet, når man skal tegne forsikringen i arbejdsmarkedspensionsordningen, idet man ved en forsikring overtager risikoen for en uvis begivenhed. Helen Kobæk illustrerede dette ved at sige, at man ikke kan tegne en brandforsikring for et hus, der allerede er brændt hus. Dette gav under den efterfølgende debat anledning til en del kommentarer, idet mange mente, man netop ikke tegner en forsikring på et hus, der allerede er brændt, idet lønmodtageren netop ønsker at tegne en forsikring for sin arbejdsevne, der ved optagelsestidspunktet ikke er "brændt". Helen Kobæk afsluttede med at anføre, at der ikke findes særregler for handicappede ved optagelsen i en pensionsordning, men at det alene er risikovurderingen, der er afgørende. Men at der måske nok er områder, hvor man kunne overveje at revurdere risikovurderingen.
Det er arbejdsmarkedets parter, der opstiller kravene til arbejdsmarkedspensionsordningerne, hvorfor konsulent Ingerlise Buck fra LO var inviteret til at komme med et indlæg om arbejderbevægelsens holding. Også Ingerlise Buck indledte med at sige, at LO gerne ville deltage i et udvalg, hvor der er mulighed for at se nærmere på de forskellige ordninger. Invitationen til at deltage i høringen havde rokket ved LO's holdning til, om deres pensionsordninger egentlig var så solidariske, som de hidtil havde troet. Ingerlise Buck sagde, at man måtte skelne mellem handicappede ansat på ordinære vilkår og handicappede ansat i fleks- og skånejob. Dernæst gennemgik Ingerlise Buck de forskellige typer ordninger, som findes inden for LO's område. I nogle af disse ordninger betaler personer med en nedsat erhvervsevne ikke til invalidepensionen, og i andre af ordningerne optages personer med en nedsat arbejdsevne med en karensperiode, der typisk er mellem 7-10 år.
Høringen blev afsluttet med en paneldebat, som blev indledt med, at formanden for Folketingets arbejdsmarkedsudvalg Poul Erik Dyrlund fra Socialdemokratiet, Anders Samuelsen, arbejdsmarkedspolitisk ordfører for Det Radikale Venstre, og Knud Erik Kierkegaard, arbejdsmarkedspolitisk ordfører for det Konservative Folkeparti, redegjorde for deres partieres holding til området. Samtlige politikere var enige om, at det er tale om et ligebehandlingsproblem, der skal løses, og det skal løses af arbejdsmarkedets parter. Dog var Poul Erik Dyrlund villig til, såfremt det ikke viser sig muligt aftale sig frem til en løsning på problemstillingen at lovgive på området.