Der er ikke enighed om, hvad man skal forstå ved fattigdom, heller ikke når det gælder personer med handicap. Som sekretariat for Det Centrale Handicapråd har Center for Ligebehandling af Handicappede (CLH) set på sammenhængen mellem fattigdom og handicap.
EU har udnævnt 2010 til året for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, og ifølge EU-beregninger er der 79 millioner fattige i EU, hvilket svarer til 16 % af EU’s samlede befolkning. I Danmark er der ikke politisk konsensus om, hvad fattigdom er, og der findes ikke en officiel fattigdomsgrænse. Regeringen arbejder ud fra en bred definition af fattigdom, der omfatter såvel økonomi som sociale forhold.
En klar økonomisk grænse for fattigdom giver et vigtigt overblik over en central del af fattigdomsproblematikken. En bredere definition af fattigdom, sætter fokus på muligheden for at deltage i samfundslivet og for at have et liv på egne betingelser. Dette aspekt er ikke let at måle, men er helt centralt i FN’s handicapkonvention.
Artikel 28 i handicapkonventionen forpligter staten til at sikre en tilstrækkelig levefod og social tryghed for personer med handicap. Men de økonomiske levevilkår er tæt knyttet til livsforhold, der er omtalt i konventionens øvrige artikler, for eksempel artikel 24 om uddannelse og artikel 27 om arbejde og beskæftigelse.
Artikel 28 må derfor opfattes som en sikring af, at personer med handicap som minimum har en tilstrækkelig levefod og social tryghed, mens det er overholdelsen af konventionen som helhed, der kan beskytte personer med handicap mod fattigdom som følge af handicappet.
Det, man umiddelbart forbinder med de økonomiske levevilkår, er den økonomiske indtægt. Her er situationen for personer med og uden handicap formentlig den samme: Et lavt uddannelsesniveau medfører alt andet lige en lavere indtægt og vice versa. Undersøgelser viser imidlertid, at personer med handicap generelt har et lavere uddannelsesniveau end personer uden handicap, og at beskæftigelsesfrekvensen blandt personer med handicap er lavere end blandt personer uden. Deraf følger generelt set lavere indkomstforhold.
Hvis man ikke kan forsørge sig selv på grund af nedsat arbejdsevne, er der mulighed for at få førtidspension. Førtidspension er derfor vigtig, når levevilkårene for personer med handicap undersøges. Måden, førtidspensionen reguleres på, gør, at førtidspensionen har et efterslæb i forhold til den generelle lønudvikling. Konsekvensen er, at købekraften for førtidspensionister udhules over tid, set i forhold til personer med lønindkomst. Da førtidspension for langt de fleste er en varig forsørgelsesydelse, er det desuden helt centralt at sikre et tilstrækkeligt supplement til alderdommen. Dette er svært for de fleste førtidspensionister i dag svært.
De økonomiske levevilkår er ikke beskrevet alene ved at se på indkomst. Udgifterne spiller også ind, og her kan personer med handicap på nogle områder være låst i forhold til at kunne prioritere. Det vil ofte være på udgiftstunge poster, som for eksempel bolig og transport, at valgmulighederne er begrænsede. I en vurdering af, om personer med handicap har lige muligheder og lige levevilkår, må der derfor tages højde for, om den enkelte kompenseres for sådanne ekstraudgifter.
I bemærkningerne til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af FN’s handicapkonvention skriver Socialministeriet, at artikel 28 blandt andet gennemføres gennem lov om social pension sammenholdt med lov om social service og almenboligloven. Et godt sted at begynde en undersøgelse af Danmarks opfyldelse af konventionens bestemmelser kunne derfor være at se nærmere på, om reglerne om førtidspension, sammenholdt med kompensationsmulighederne i lov om social service og almenboligloven, sikrer personer med handicap en tilstrækkelig levefod og social tryghed.
SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har siden 70’erne gennemført tre store levevilkårsundersøgelser. Ifølge disse har danskerne generelt fået markant bedre levevilkår, men der er blevet større afstand mellem dem, som er inkluderet og dem, som er ekskluderet i samfundet. Førtidspensionister findes i den gruppe, der har størst risiko for eksklusion. Undersøgelserne beskæftiger sig ikke med levevilkårene for personer med handicap set i forhold til befolkningen som helhed. Der mangler undersøgelser, som kan belyse netop dette aspekt.
CLH’s notat om økonomiske levevilkår for personer med handicap har været drøftet i Det Centrale Handicapråd. Rådet har anbefalet den koordinerende minister på handicapområdet at iværksætte tilbagevendende levevilkårsundersøgelser for personer med handicap, og har lagt vægt på at få foretaget undersøgelser, som omfatter alle personer med handicap i alle livssituationer. Rådet foreslår ministeren, at undersøgelserne designes på en måde, der kan bidrage til monitoreringen af FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap.