Nyhedsbrev

Modtag nyheder pr. mail fra Center for Ligebehandling af Handicappede

Modtag HTML emails?

Afmeld nyhedsbrev

Adresse

Center for Ligebehandling af Handicappede
Bredgade 25 F, 4.
1260 København K
Tlf: 33 11 10 44
Telefontider
Fax: 33 11 10 82
Teksttlf: 33 11 10 81
E-mail: clh@clh.dk
CVR: 24197565

Udskriv - åbner nyt vindue

Nyheder

09|06|10

Løsning på national overvågning af FN’s handicapkonvention

Placeringen af overvågningsfunktionen af FN's handicapkonvention er nu besluttet.

En vigtig del af FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap er arbejdet med at overvåge, hvordan det går med implementeringen og fortolkningen af konventionen i Danmark.

Konventionens artikel 33, stk. 2, slår fast, at der skal være en national instans, der overvåger, beskytter og fremmer konventionens gennemførelse. Siden FN konventionen trådte i kraft i august 2009, har det været afventet, hvor overvågningsfunktionen skulle placeres.

IMR får overvågningsopgaven

Regeringen har meddelt, at man ønsker, at Institut for Menneskerettigheder skal varetage denne overvågningsopgave. Placering af opgaven i Institut for Menneskerettigheder vil betyde ændringer for Center for Ligebehandling af Handicappede og Det Centrale Handicapråd.

Socialministeriet har meddelt, at Satspuljepartierne har givet tilslutning til, at cirka halvdelen af medarbejderne i Center for Ligebehandling overføres til Institut for Menneskerettigheder.

DCH fortsætter

Den tilbageværende del af Center for Ligebehandling af Handicappede bliver omdannet til et nyt selvstændigt sekretariat for Det Centrale Handicapråd. Sekretariatet skal have form af selvejende institution under Socialministeriet.

Der går derfor en proces i gang med udredning af opgaver og placering af medarbejdere i dialog mellem Center for Ligebehandling af Handicappede, Institut for Menneskerettigheder og Socialministeriet. Det er intentionen, at den nye struktur skal træde i kraft 1. januar 2011.

Fakta:

Regeringens beslutning er baseret på en embedsmandsrapport om mulige modeller for placering af overvågningsopgaven. Rapporten kan ses på socialministeriets hjemmeside: www.sm.dk (åbner i et nyt vindue)