Pjecer

| Indholdsfortegnelse |
Uddannelse for alle -
også for mennesker med en funktionsnedsættelse

FNs Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede
Regel nr. 6: De enkelte lande bør anerkende princippet om lige uddannelsesmuligheder og integration i grundskole, ungdomsuddannelse og højere uddannelse for handicappede børn, unge og voksne.

Kolofon

Uddannelse for alle er udgivet af:

Center for Ligebehandling af Handicappede
Sankt Annæ Passage, Bredgade 25, 4.
1260 Kbh. K.
Tlf: 33 11 10 44, Fax: 33 11 10 82, Teksttlf: 33 11 10 81
E-post: clh@clh.dk

Pjecen er også udgivet på lydbånd og diskette
Redaktion: Lise From, Lene Maj Pedersen & Lise Schmiegelow
Layout og redaktionel bearbejdelse: Morten Kidal
Tak til Peder Nyman og Erik Thorsen der har stillet illustrationer til rådighed.
Tryk: Schultz Grafisk, København, februar 1998 
ISBN nr. elektronisk udg: 87-90346-32-7

Indholdsfortegnelse

Kolofon

Indholdsfortegnelse

Forord

Fra funktionsnedsættelse til handicap

Hvem sikrer, at undervisningen er for alle?

Hvad er kompenserende foranstaltninger?

Eksempler på funktionsnedsættelse og kompensation

Hvem gør hvad?

Her får du flere oplysninger

Forord

De fleste af os har uden videre mulighed for at deltage i undervisning og dermed mulighed for at tage en uddannelse. Men den gruppe uddannelsessøgende, som har en funktionsnedsættelse - dvs. de uddannelsessøgende vi i daglig tale kalder handicappede - møder ofte barrierer, der gør deres uddannelsesforløb til et næsten uoverkommeligt forhindringsløb.

Hvis uddannelsessøgende med funktionsnedsættelse skal have de samme muligheder som andre, må uddannelsesinstitutionerne stille kompenserende hjælp til rådighed, så disse barrierer kan overvindes.

Det kan f.eks. dreje sig om at kompensere for en synsnedsættelse ved at sikre, at lærebøger er tilgængelige på lydbånd, at døve uddannelsessøgende sikres mulighed for tegnsprogstolkning, og at den fysiske tilgængelighed ikke udelukker kørestolsbrugerne.

Denne form for kompensation kaldes ofte specialpædagogisk bistand. En række af foranstaltningerne er dog ikke af specialpædagogisk karakter, hvorfor vi i denne pjece udelukkende bruger betegnelserne kompensation og kompenserende foranstaltninger.

Mange uddannelsesinstitutioner tilbyder allerede i dag denne form for kompensation som en selvfølgelig del af uddannelsestilbuddet. Det indgår således som en integreret del af lovgivningen for bl.a. undervisningen i folkeskolen, gymnasiet og på erhvervsuddannelserne. Men når der ses bort fra disse uddannelser, er der stadig mange uddannelsesområder, som ikke tilbyder denne kompensation.

Resultatet er, at disse uddannelser udelukker uddannelsessøgende med en funktionsnedsættelse.

Det er vores håb, at vi med denne pjece kan være med til at anspore uddannelsesinstitutionerne og inspirere vejledere, undervisere og andre, der beskæftiger sig med uddannelse til i højere grad at være opmærksom på de særlige forhold for uddannelsessøgende med en funktionsnedsættelse.

Pjecen gør på ingen måde krav på at være udtømmende i forhold til sit omfattende emne. Den er ikke en facitliste med svar på alle spørgsmål, hverken med hensyn til hvilke grupper, der har behov for kompensation eller med hensyn til, hvilke støttemuligheder, der kan være relevante.

Pjecens sidste del er derfor en ganske omfattende adresseliste over steder, man kan henvende sig for at få yderligere råd og vejledning. Vi håber, at pjecen kan være med til at sætte fokus på problemstillingen - og måske først og fremmest hjælpe den enkelte undervisningsinstitution og underviser.
| Indholdsfortegnelse |

Fra funktionsnedsættelse til handicap

De mennesker, vi omtaler som handicappede, er født med eller har på et tidspunkt i livet mistet funktioner, som flertallet betragter som helt selvfølgelige. Det kan være synet, hørelsen, talen, bevægelsen, den intellektuelle funktion eller kombinationer af disse. Funktionsnedsættelsen vil altid være der, men om og i hvilket omfang den bliver et handicap afhænger helt af situationen. Et par eksempler:

En uddannelsessøgende, der er blind, svagsynet eller ordblind, er som regel ikke handicappet i forhold til et foredrag, en diskussion eller en samtale, men svært handicappet i forhold til f.eks. en skreven tekst eller skriftlige opgaver.

En uddannelsessøgende, der er døv eller svært hørehæmmet, er som regel ikke handicappet i forhold til det almindelige trykte undervisningsmateriale, men stærkt handicappet, når vedkommende skal høre, hvad der bliver sagt i en undervisningssituation.

Tilsvarende er en bevægelseshæmmet uddannelsessøgende, f.eks. en kørestolsbruger, en astmatiker eller personer med hjertelidelser, ikke handicappet i forhold til selve undervis-ningen, men den fysiske tilgængelighed på uddannelsesinstitutionen kan være så dårlig, at det gør den bevægelseshæmmede elev eller studerende handicappet.

Det er med andre ord rammerne og situationen, der skaber barrierer og gør en person med en funktionsnedsættelse handicappet. Derfor er det afgørende, at eventuelle barrierer fjernes, og undervisningsforløbet tilrettelægges, så alle kan deltage på lige fod.

Mulighederne for at kompensere for en funktionsnedsættelse, så den ikke bliver et handicap, er mange og naturligvis helt afhængige af den individuelle funktionsnedsættelse.

Med nye teknologiske hjælpemidler er mulighederne for at kompensere for forskellige funktionsnedsættelser væsentligt forbedret. De situationer, der skaber handicappet, kan således i vid udstrækning forebygges, men det kræver omtanke og planlægning.
| Indholdsfortegnelse |

Hvem sikrer, at undervisningen er for alle?

Dansk handicappolitik bygger på princippet om sektoransvar. Det betyder, at den sektor i samfundet, der tilbyder og finansierer en bestemt ydelse også har ansvaret for at levere og finansiere denne ydelse til mennesker med funktionsnedsættelser.

For undervisningsområdet betyder det, at mennesker med funktionsnedsættelse skal kunne modtage undervisning i de institutioner, som i øvrigt udbyder undervisning. Den kompenserende støtte, som en uddannelsessøgende med funktions-nedsættelse har brug for, skal derfor kunne stilles til rådighed af den enkelte uddannelsesinstitution.

Uddannelsessøgende med en funktionsnedsættelse skal ikke henvises til den sociale sektor for at modtage ydelser, som helt selvfølgeligt leveres til andre uddannelsessøgende af uddannelsesinstitutionen selv.

Princippet om sektoransvarlighed garanterer, at kvaliteten i uddannelsen sikres af dem, der er tættest på brugeren, og at så få instanser som muligt indblandes. Derved gøres færrest mulige til sociale klienter, når de gennemgår en uddannelse.

Hvad er kompenserende foranstaltninger?

Kompenserende foranstaltninger er en fællesnævner for den måde, hvorpå lærere og uddannelsessteder søger at tilrettelægge undervisningen, så den bliver tilgængelig for alle uddannelsessøgende. Det vil sige, at undervisningen tilrettelægges til også at imødekomme de særlige behov en uddannelsessøgende med funktionsnedsættelse kan have.

Hvilken form for kompensation, der er behov for, afhænger naturligvis helt af hvilke former for funktionsnedsættelse, der er tale om. Eksempler på kompensation er:
 

Hjælpemidler:

For at afhjælpe en uddannelsessøgendes funktionsnedsættelse kan man benytte forskellige hjælpemidler, f.eks. ramper, når der ikke er niveaufri adgang til uddannelsesinstitutionen, eller lærebøger indtalt på lydbånd. Der kan også være tale om teknologiske hjælpemidler som f.eks. en computer, der via et talesynteseprogram kan læse tekst højt fra diskette.
 

Personlig assistance:

Hvis en uddannelsessøgende har brug for praktisk hjælp i undervisningen, kan tildeling af personlig assistance være en del af kompensationen. Det kan f.eks. dreje sig om hjælp til håndtering af bøger, notatskrivning og lignende. Tolkebistand til døve er et andet eksempel på personlig assistance.
 

Individuel fravigelse fra eksamensbestemmelser:

For at sikre at mennesker med funktionsnedsættelser alene bedømmes på baggrund af reelle faglige kvalifikationer, kan det i nogle tilfælde være nødvendigt at dispensere for prøvebestemmelser ved eksamen.

Ufravigelige krav om, at eksamen skal aflægges som enten skriftlige eller mundtlige prøver, kan gøre det umuligt for visse personer at aflægge eksamen. En døv vil af indlysende grunde have meget svært ved eksamen i mundtlig diktat, ligesom en blind vil have meget svært ved sammenlignende billedanalyse. Derfor er det vigtigt, at eksamens- og prøvebestemmelserne åbner mulighed for alternative prøve- og eksaminationsformer, og det kan også være nødvendigt f.eks. at tillade brug af computer under eksaminationen, forlænget eksaminations- og forberedelsestid eller brug af sekretær.

Det er vigtigt at understrege, at fravigelser fra eksamensbestemmelserne ikke skal gøre eksamen lettere for nogle end den er for andre. Formålet er at lade de faglige kvalifikationer danne baggrund for resultatet af eksaminationen.
 

Specielle undervisningsforløb

Specielle undervisningsforløb kan være med til at mindske funktionsnedsættelsen. Der kan være tale om supplerende læsetræning for ordblinde eller særligt tilrettelagt fremmedsprogsundervisning for døve.
| Indholdsfortegnelse |
 

Eksempler på funktionsnedsættelse og kompensation

Det er ikke muligt at give en udtømmende beskrivelse af alle de funktionsnedsættelser og kompenserende foranstaltninger, som kan komme på tale. Men i det følgende gives en række eksempler på hyppigt forekommende funktionsnedsættelser og de kompenserende foranstaltninger, som typisk vil være relevante.
 

Blinde og svagsynede:

Begrebet synshandicap dækker over nedsat synsevne, varierende fra svagt syn til totalt tab af synsevne. Blindhed defineres i Danmark som synsevne under et vist niveau (6/60). Det betyder, at den synshandicappede først på 6 meters afstand ser, hvad normalt seende ser på 60 meters afstand. 90% af danske blinde har en vis synsevne og vil for eksempel kunne skelne lys og skygge. Nogle kan læse tekst med meget store bogstaver evt. ved hjælp af forskellige hjælpemidler. Svagsynede vil ofte kunne læse trykt tekst ved hjælp af specialoptik.

Generelt kan blinde og svagsynede kompenseres for deres funktionnedsættelse ved at få undervisningsmaterialet på lydbånd. Mange blinde uddannelsessøgende vil desuden kunne kompenseres ved hjælp af forskellige teknologiske hjælpemidler f.eks. computere med syntetisk tale, der kan læse tekster højt fra en diskette.

Nogle blinde læser punktskrift (braille), der er et alfabet bestående af ophøjede punkter, som aflæses ved hjælp af fingerspidserne. Den moderne teknologi gør det muligt, at man i dag via en elektronisk lagret tekst (f.eks. fra diskette eller fra Internet) forholdsvis enkelt kan få overført undervisningsmaterialet til punktskrift, eller den blinde kan læse teksten på punktskrift direkte på et særligt punktdisplay.

I undervisningen er det vigtigt mundtligt at beskrive de ting, der ellers kun er tilgængelige via synet f.eks. at sige, hvad man skriver på tavle eller overhead.
 

Hørehæmmede og døve

I gruppen af personer, hvis funktionsnedsættelse berører hørelsen skelnes mellem døve, døvblevne og hørehæmmede. Der er stor forskel på de tre gruppers forudsætninger for at forstå dansk.

Døve har næsten ingen hørelse, og har aldrig haft det. De har derfor ikke de samme muligheder for at lære dansk som personer med hørelse. For døve er tegnsprog det primære sprog, mens dansk er et fremmedsprog. Tegnsprog er et visuelt sprog, der i sin opbygning er meget forskelligt fra dansk. Det kan derfor være vanskeligt for døve at læse og forstå dansk.

Døvblevne har ligesom døve ingen eller næsten ingen hørelse. Men døvblevne har først mistet hørelsen senere i livet. De har derfor oftest haft samme mulighed for at lære og bruge dansk, som personer med hørelse.

Hørehæmmede har nedsat hørelse. Det kan for eksempel være manglende evne til at høre lyde i nogle toneområder. Hørehæmmede har ligesom døvblevne dansk som primærsprog.

Døve og døvblevne kompenseres hovedsageligt for deres funktionsnedsættelse ved brug af tegnsprogs- eller skrivetolke. Tegnsprogs-tolken oversætter det sagte til tegnsprog, hvorimod skrivetolken skriver, hvad der siges.

Af hensyn til tolken er det vigtigt, at man som underviser taler langsomt. Man skal ligeledes være opmærksom på, at tolken som regel er 8-10 sekunder bagud med tolkning, hvorfor den døve eller døvblevne vil være lidt længere tid om at få fingeren i vejret".

Det kan også være nødvendigt at give supplerende under-visning, eksempelvis i dansk, da dette jo som nævnt er et fremmedsprog for nogle døve. I det omfang der undervises i andre fremmedsprog f.eks. engelsk, kan det også her være nødvendigt at yde supplerende undervisning.

Yderligere kan det for døve og døvblevne være et problem at se på en tolk og samtidig gøre notater. Det kan derfor være en stor hjælp at udlevere skriftlige oversigter og aftale kopiering af notater fra andre på holdet.

Hørehæmmede kompenseres som hovedregel for deres funktionsnedsættelse ved et høreapparat. Selv om høreapparatet i sig selv er kompenserende, vil det ofte være nødvendigt med yderligere kompensation - dels fordi høreapparatets forstærkning af lyden ikke er tilstrækkelig, dels fordi høreapparatet opfanger og forstærker baggrundsstøj meget kraftigt.

I undervisningslokaler vil det derfor ofte komme på tale at supplere med et såkaldt FM-udstyr. FM-udstyret er et trådløst mikrofonudstyr, som overfører underviserens tale direkte til den hørehæmmedes høreapparat. FM-udstyret er transportabelt og kan således flyttes fra undervisnings- til undervisningslokale.

Teleslyngeudstyr, der overfører signaler til en magnetisk føler i høreapparatet, kan som regel ikke anbefales til undervisningslokaler. Teleslyngen har en meget stærk effekt og bruges først og fremmest i større rum.

Ønsker man at give en vigtig besked til en hørehæmmet, er det en god idé at skrive den ned. Man bør desuden aldrig tale med ryggen til klassen, da mange hørehæmmede støtter hørelsen med mundaflæsning. Hvis man skal gentage det, man har sagt, er det derfor også en god idé at gøre det med nye ord. Det forbedrer mulighederne for mundaflæsning. Det er ligeledes vigtigt, at være opmærksom på lysforholdene i undervisningslokalet, f.eks. bør underviseren ikke have lyset i ryggen.
 

Ordblinde

Ordblindhed dækker over et bredt felt af såvel læse- som skrivevanskeligheder. Ordblind bruges således om personer, der har svært ved at stave, og om personer der har større eller mindre vanskeligheder med at læse. Det er vigtigt at være helt på det rene med, at ordblindhed ikke skyldes dårlig begavelse, svagt syn, manglende undervisning eller nervøsitet.

Ordblinde har, i større eller mindre omfang, svært ved at sætte de rigtige lyde på bogstaver og på rækker af bogstaver. De bruger derfor megen tid og energi på at tyde ord, især hvis ordene er lange og ukendte, hvilket gør det svært at få tekstens mening frem.

Ved at læse meget kan de fleste ordblinde lære at genkende de mest almindelige ord som ordbilleder. De vil huske de lette ord og deres betydning, så problemet opstår oftest, hvis en tekst indeholder mange ord, som den ordblinde ikke genkender.

Det er vigtigt, at undervisningsforløbet er planlagt i forvejen, så den ordblinde ikke er i tvivl om, hvad der gennemgås og har mulighed for at forberede sig. Endvidere er det vigtigt, at man i god tid ved, hvilket undervisningsmateriale der anvendes, så det er muligt eventuelt at skaffe materialet indlæst på lydbånd. Dette bør være indlæst langsomt, med forklaring af vanskelige ord.

Man kan også kompensere for ordblindhed ved at udvælge og supplere undervisningen med læsevenlige tekster. Ordblinde bør efter behov også tilbydes læsepædagogisk rådgivning og vejledning samt supplerende undervisning.
 

Bevægelseshæmmede

Gruppen af bevægelseshæmmede består bl.a. af kørestolsbrugere, personer med gribe- eller koordineringsproblemer med hænderne eller nedsat mobilitet på grund af astma eller hjerteproblemer. Bevægelseshæmmede har som regel ikke problemer med at følge undervisningen. For denne gruppe er problemerne af mere praktisk karakter.

Det er en forudsætning, at kørestolsbrugeren har fysisk adgang til uddannelsesinstitutionen, altså at der er ramper og elevatorer de steder, hvor der forekommer niveauspring.

Den interne færden rundt på uddannelsesinstitutionen kan også være problematisk. For at mindske disse barrierer bør håndtag og kontakter være placeret, så man kan nå dem siddende, og der skal være egnede toiletforhold. Hvis der er tale om problemer med at klare toiletbesøg etc. må der bevilges personlig assistance. Håndtering af materialer, notatskrivning og andre fysisk krævende undervisningsaktiviteter kan også volde den bevægelseshæmmede problemer. Disse problemer løses ligeledes typisk ved hjælp af personlig assistance.
| Indholdsfortegnelse |
 

Hvem gør hvad?

Det er den uddannelsessøgende, der i samarbejde med uddannelsesstedet og læreren må afgøre, hvilken form for kompensation, der er relevant i den konkrete situation. Uddannelsessøgende med en funktionsnedsættelse har typisk levet længe med hjælpemidler og andre former for kompensation. De vil derfor ofte have en ganske præcis viden om, hvad der er nødvendigt i netop deres situation, så den største ekspertise vil ofte findes her.

Men det ændrer ikke ved, at det ofte vil være nødvendigt at hente teknisk og faglig bistand hos særligt sagkyndige. Nedenfor er anført adresser på en række af de instanser, som vil kunne give råd og vejledning om tilrettelæggelse af relevante kompenserende foranstaltninger.

Her får du flere oplysninger

Blinde og svagsynede:

Indtaling af undervisningsmateriale på bånd og information om punktskrift for VUC, HF, gymnasieelever:

Henvendelse rettes til de amtslige synskonsulenter, der træffes ved at ringe til amtet eller man kan kontakte:

Instituttet for Blinde og Svagsynede
Rymarksvej 1, 2900 Hellerup
Telefon: 39 62 41 00, Fax: 39 40 04 05
(gælder også de videregående uddannelser).

Hos ovenstående fås også oplysninger om optiske hjælpemidler, der benyttes i undervisningen.
 

Specialpædagogisk støtte på erhvervsskolerne:

Indlæsning af undervisningsmateriale på CD ROM, CD m.v. og information om lærebøger på punktskrift og tekniske løsninger, for elever med handicap på erhvervsskolerne og i praktik:

Sekretariatet for specialpædagogisk støtte på Skive Handelsskole
Pavillonen, Arvikavej 2-4, 7800 Skive
Telefon: 99 14 14 89, Fax: 99 14 14 85
Kontaktperson: Fagkonsulent Knud Møller

(fortrinsvis handels- og landbrugsskoler).

Sekretariatet for specialpædagogisk støtte på Silkeborg Tekniske Skole
Pavillonen, Kejlstrupvej 87,8600 Silkeborg
Telefon: 86 80 14 82, Fax: 86 80 34 48
Fagkonsulent Jens Erik Kajhøj Nielsen, Telefon: 86 80 02 18
(fortrinsvis tekniske skoler og andre erhvervsskoler).
 

Indlæst eller punktet materiale:

Danmarks BlindeBibliotek - Biblioteket for læsehandicappede
Teglværksgade 37,2100 København Ø
Telefon: 39 27 44 44, Telefax: 39 27 44 54
E-mail: dbb@dbb.bibnet.dk
| Indholdsfortegnelse |
 

Hørehæmmede:

Skrivetolke til hørehæmmede og døvblevne bestilles hos:

Landsforeningen for Bedre Hørelse (LBH) Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre
Telefon: 36 75 42 00, Telefax: 36 38 85 80, Teksttelefon: 36 38 85 70
 

Tegnsprogstolke

bestilles ved henvendelse til det lokale tolkeadministratorkontor:

København:
Tolkeadministrationen, Danasvej 7, 3,1910 Frederiksberg C
Telefon: 33 24 19 77, (efter klokken 13: 33 24 26 11 tryk 33 eller 34 efter klartone).
Telefax: 33 24 19 77

Odense:
Tolkeadministrationen
Abigaelsvej 12, 5000 Odense
Telefon: 66 14 28 32, Teksttelefon: 66 12 28 32,Telefax: 65 90 60 87

Aalborg:
Tolkeadministrationen
Niels Ebbesensgade 19, 1, 9000 Aalborg
Telefon: 98 13 31 77,Teksttelefon: 89 13 32 55, Telefax: 98 13 31 47

Århus:
Tolkeadministrationen
Jægergårdsgade 66, 1,8000 Århus C
Telefon: 86 19 66 44, Teksttelefon: 86 18 50 99, Telefax: 86 18 58 99

Fredericia:
Tolkeadministrationen
Jyllandsgade 10, 1, 7000 Fredericia
Telefon: 75 92 29 66,Teksttelefon: 75 92 61 77, Telefax: 75 92 29 21

Se i øvrigt Amtslige kommunikationscentre og -institutter.
 

Ordblinde:

Spørgsmål vedrørende ordblindhed kan rettes til:

Hovedstadens Ordblindeskole
Trondhjems Plads 4, 1,2100 København Ø
Telefon: 31 42 75 66, Fax: 31 42 79 66

De amtslige taleinstitutter visiterer til ordblindeundervisning. Adresse fås ved henvendelse i amtet. Se i øvrigt Amtslige kommunikationscentre og -institutter .
| Indholdsfortegnelse |
 

Amtslige Hjælpemiddelcentraler:

I hvert amt findes en hjælpemiddelcentral, hvis opgave er at informere om hjælpemidler og yde råd og vejledning til sagsbehandlere og borgere. Hjælpemidler udstilles på hver central, og kan ses i den ugentlige åbent hus tid.

Hjælpemiddelcentralerne er desuden regionale videnscentre på hjælpemiddelområdet.

Adresse og telefonnummer fås ved henvendelse til amtskommunens social- og sundhedsforvaltning.
 

Centre for Undervisningsmidler:

Amtskommunerne og København og Frederiksberg Kommune driver centre for undervisningsmidler. Centrene yder: udlån af undervisningsmidler, rådgivning og vejledning af lærere m.fl. samt pædagogisk og teknisk rådgivning og vejledning til undervisningsinstitutionernes brug af elektroniske net.

Adresse og telefonnummer fås ved henvendelse til amtskommunens social- og sundhedsforvaltning.
 

Amtslige Kommunikationscentre og -institutter:

Inden for hvert amt er der en række kommunikationscentre og -institutter, der yder råd og vejledning til brugere, sagsbehandlere m.fl. om kommunikationshjælpemidler, undervisning, genoptræning m.m., ligesom der også i flere amter er synscentraler og taleinstitutter.

Adresse og telefonnummer fås ved henvendelse til amtskommunens social -og sundhedsforvaltning.
 

De Statslige Specialkonsulentordninger:

De statslige specialkonsulenter yder sagkyndig bistand og råd-givning vedrørende de nedenfor nævnte handicapgrupper.

Rådgivning og bistand ydes dels overfor kommuner, amtskommuner, institutioner m.v., dels overfor den enkelte person med handicap og dennes pårørende.
 

Hørehæmmede og døvblevne

Hauser Plads 20, 1, 1127 København K
Telefon: 33 32 34 66, Telefax: 33 33 04 25, Teksttelefon: 33 32 34 66
 

Døve og svært tunghøre

Hovedkontor:
Institutionen for Døve, Generatorvej 2 A, 2730 Herlev
Telefon: 44 85 60 60, Telefax: 44 85 60 00

Region Øst:
Danasvej 7, 3, 1910 Frederiksberg C
Telefon: 33 24 46 66

Region Syd:
Abigaelsvej 12, 5000 Odense C
Telefon: 66 14 28 32

Region Midt-Nord:
Niels Ebbesensgade 19, 1, 9000 Aalborg

| Indholdsfortegnelse |
 

Blinde

Thoravej 35, 2400 København NV
Telefon: 31 19 88 44, Teksttelefon: 31 19 36 08

Bevægelseshandicap

Præstøvej 78, 4640 Fakse
Telefon: 56 71 50 75, Telefax: 56 71 79 92

Udviklingshæmmede

Sønderlandsgade 2,7500 Holstebro
Telefon: 97 42 71 42, Telefax: 97 40 45 53

Videnscentre

Videnscentre indsamler, bearbejder, udvikler og formidler specialviden på områderne til støtte for den statslige, (amts)-kommunale og private indsats.

Videnscenter for Døvblevne, Døve og Hørehæmmede
Kongevejen 252, 2830 Virum
Telefon: 45 83 38 00, Teksttelefon: 45 83 32 58, Telefax: 45 83 33 59
E-mail: VCddh@dk-online.dk

Videnscenter for Synshandicap
Rymarkvej 1, 2900 Hellerup
Telefon: 39 40 31 00, Telefax: 39 61 94 14
E-mail: visinfo@visinfo.dk

Dansk Videnscenter for Ordblindhed
Njalsgade 86, 2300 København S
Telefon: 35 32 91 30, Telefax: 35 32 86 35

Dansk Videnscenter for Stammen
Emdrupvej 101, 2400 København NV
Telefon: 39 69 66 33, lokal 2531, Telefax: 39 69 24 64
E-mail: per_k@dlh.dk

Videnscenter for Bevægelseshandicap
Egebæksvej 26, 8270 Højbjerg
Telefon: 86 27 05 22, Telefax: 86 27 05 36
E-mail: scaarhus.vb.vfb@aaa.dk
Hjemmeside: http://www.aaa.dk/vidensc/vfb.htm

Videnscenter om Epilepsi
Kolonivej 1, 4293 Dianalund
Telefon: 58 26 42 00, lokal 4117/4119
Selvvalg: 58 26 50 50+lokal 4117/4119. Telefax: 58 26 52 05
E-mail: vcepilep@imet.uni-c.dk

Videnscenter for Hjerneskade
Sanatorievej 26, 7140 Stouby
Telefon: 75 89 78 77, Telefax: 75 89 78 79
E-mail: videnhj@post3.tele.dk

Center for Hjerneskade
Københavns Universitet
Njalsgade 88, 2300 København S
Telefon: 35 32 90 06, Telefax: 31 54 67 77

Videnscenter for Autisme
Skodsborgvej 1, 3. 2830 Virum
Telefon: 45 85 12 13,Telefax: 45 85 93 13
E-mail: vcautism@dk-online.dk

Videnscenter for Døvblindblevne
Institutionen for Døve, Generatorvej 2 A, 2730 Herlev
Telefon: 44 85 60 30,Døvblindetelefon: 44 85 60 03, Fax: 44 85 60 99
E-mail: dbcent@inet.uni-c.dk

Videnscenter om Børn og Unge med Multihandicap uden Verbalt Sprog
Kongevejen 256 B, 2830 Virum
Telefon: 45 83 31 31, Fax: 45 83 31 30
E-mail: vidcknow@inet.uni-c.dk

Videnscenter for Døvblindfødte
Langagervej 4, 9220 Aalborg Ø
Telefon: 98 15 53 13,Telefax: 98 15 53 23, Teksttelefon: 98 15 34 77
E-mail: vcdbf@hum.auc.dk

Handicapidrættens Videnscenter
Havnevej 7, 4000 Roskilde
Telefon: 46 34 00 00, Fax: 46 34 00 11
E-mail: handivid@inet.uni-c.dk
 

Øvrige

Handicappede Studerende og Kandidater
Københavns Universitet Amager
Njalsgade 84, lokale 7.3.10, 2300 København S
Telefon: 35 32 91 01. Telefontid: man., ons., fre. kl. 10-12.

Foreningen varetager fysisk handicappedes interesser på såvel videregående uddannelsessteder som på arbejdsmarkedet og går på tværs af uddannelsesretning og handicapgrupper.

Information og rådgivning om sjældne handicap
Center for Små Handicapgrupper
Sankt Annæ Passage, opg. F, 5
Bredgade 25, 1260 København K
Telefon: 33 91 40 20, Telefax: 33 91 40 19
E-mail: csh-kbh@inet.uni-c.dk

| Indholdsfortegnelse |