Overgang fra grundskolen til ungdomsuddannelse

 

Unge 16 til 25-årige med bevægehandicap

 

Indhold


Kolofon

Titel: Overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse
Undertitel: Unge 16-25-årige med bevægehandicap

Forfattere: Center for Ligebehandling af Handicappede/Lene Maj Pedersen og Lasse Michaelsen
Udgiver/forlægger: Center for Ligebehandling af Handicappede
Ansvarlig institution: Center for Ligebehandling af Handicappede

Rapporten kan rekvireres ved henvendelse til:
Center for Ligebehandling af Handicappede
Bredgade 25, opg. F, 4. sal
1260 København K
Telefon: 33 11 10 44
Teksttelefon: 33 11 10 81
Telefax: 33 11 10 82
E-mail: clh@clh.dk 

Hjemmeside: www.clh.dk

Rapporten findes også på www.clh.dk

Copyright: Center for Ligebehandling af Handicappede

Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse

ISBN 87-91223-82-2


1. Indledning

1.1 Projektets ramme

Denne rapport præsenterer resultaterne af Center for Ligebehandling af Handicappedes undersøgelse af unge bevægehandicappedes overgang[1] fra grundskole[2] til ungdomsuddannelse[3]. Rapporten er en del af et flerårigt dokumentationsprojekt om handicappedes overgang fra barndom til voksenliv, som centret iværksatte i foråret 2002. Målet med undersøgelsen er at tilvejebringe en analyse af, hvilke faktorer der fremmer og hæmmer unge bevægehandicappedes overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse.

Det første tema centret behandlede var overgangen fra at være hjemmeboende til at bo i eget hjem[4]. Det andet tema omhandlede overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Her er gennemført to undersøgelser, den første undersøgelse behandlede unge døve/hørehæmmede[5], mens den anden drejede sig om unge med synshandicap[6]. Denne undersøgelse indgår som den tredje og foreløbig sidste i rækken af undersøgelser, der ser nærmere på handicappedes overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse.

1.2 Undersøgelsens baggrund og formål

Er der overhovedet nogen bevæggrunde for at se nærmere på unge handicappedes overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse? I 1999 gennemførte centret en undersøgelse af, hvorvidt der er en sammenhæng mellem det at modtage specialpædagogisk bistand og frekvensen af frafald i ungdomsuddannelsen[7]. Undersøgelsen viste ingen entydig sammenhæng mellem det at modtage specialpædagogisk bistand og frafaldet fra en ungdomsuddannelse. Derimod viste den, at der tilsyneladende er langt færre unge med handicap, som søger de almindelige ungdomsuddannelser. Når vi sammenholder oplysningerne med andre undersøgelser, som peger på, at mennesker med handicap ikke er ligestillet med hensyn til uddannelse, og at mennesker med handicap generelt ikke har tilstrækkeligt fodfæste på arbejdsmarkedet (Bengtson, 1997; Bengtson m.fl., 2004), bliver det interessant at undersøge, om noget af forklaringen skal søges i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse.

Det, at mennesker med handicap generelt har en lavere uddannelsesgrad og arbejdsmarkedstilknytning sammenlignet med ikke-handicappede medborgere (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2005:24)[8], er et alvorligt problem i et moderne samfund som det danske, hvor arbejdsmarkedet stiller stadig stigende krav til arbejdsstyrkens kvalifikationer og kompetencer (se blandt andet Velfærdskommissionen 04/05)[9]. Unge uden anden uddannelse end grundskolen står, og vil i stigende omfang komme til at stå, i en marginaliseret position på arbejdsmarkedet, hvis ikke udviklingen vendes.

Centrets undersøgelse er yderligere aktualiseret af VK regeringens  handlingsplan – Nye mål – fra februar 2005, hvori regeringen blandt andet skriver; ”at alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, når de har afsluttet grundskolen” [10], samt at der er behov for; (…) en grundlæggende reform af undervisningen efter 9. klasse, så den alene målrettes de svageste elevers overgang til ungdomsuddannelse”[11]. Den målsætning vil centret gerne bidrage til ved at sætte de unge og deres behov i centrum og kortlægge nye veje i uddannelsessystemet, der kan imødekomme de unge, som enten ikke påbegynder eller gennemfører en ungdomsuddannelse. Hensigten er at få de unge i tale og således ”gå bag” om tallene og belyse, hvordan bevægehandicappede i aldersgruppen fra 16-25 år oplever deres egen overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse, og derigennem synliggøre og nuancere de forhold (forældre, venner, skole), som kan have betydning for overgangsprocessen.

1.3 At leve som ung med et handicap

Som andre unge har unge handicappede et ønske om at blive mere og mere selvstændige. De vil gerne bo alene, have en uddannelse, et arbejde og lignende (Madsen, 2001), men de har ikke altid den samme selvfølelse og selvsikkerhed, der kan hjælpe dem igennem forandringsprocessen (Lagerheim, 2002). Social interaktion er central i udviklingen af unges identitet og selvforståelse. Samværet med andre unge er med til løbende at aktivere, bekræfte og forandre den unges identitet og selvforståelse (Grue, 1999: 119ff), men at få etableret en stabil oplevelse af personlig kontrol (fx selvværd og initiativ), der kan fungere som en indre arbejdsmodel, kan besværliggøres af, at den unge fx er afhængig af praktisk hjælp. Det kan hæmme den unges mulighed for at deltage på egen hånd og medføre oplevelsen af isolation og afmagt (Uddannelsesstyrelsen, 2000). Det er derfor vigtigt, at der i skolen, og samfundet som helhed, eksisterer mekanismer for social integrering af handicappede unge, som ellers risikerer at blive marginaliseret kundskabsmæssigt eller socialt (Grue, 1999:62ff). Hermed menes omgivelsernes mulighed for at kompensere for handicappet på en sådan måde, at den unges sociale udfoldelsesmuligheder begrænses mindst muligt. Det er imidlertid spørgsmålet, om et sådant fleksibelt og kompensatorisk ”beredskab” er tilstrækkeligt udbygget og inkluderet i fx uddannelsespyramidens organisatoriske struktur[12].

Den løbende identitets- og udviklingsproces kan i samspil med manglende støtte og rådgivning fra omgivelserne besværliggøre overgangen fra grundskole til en ungdomsuddannelse med risiko for, at unge handicappede kommer til at befinde sig i et ”tomrum” uden at komme videre i næste forløb.

Unge med et handicap skal i overgangen træffe flere beslutningssvære valg om uddannelse, arbejde mv., der for alvor er med til at sætte rammerne for den unges tilværelse og selvopfattelse. Det være sig spørgsmål som hvilken uddannelsen og arbejde, der kan kombineres med det specifikke handicap. Samtidig oplever den unge måske også at skulle indgive en fornyet ansøgning om støtte i undervisningen til kommunen, fordi den unge både retsligt og teknisk skifter fra barn til voksen bistand[13]. Det kan være en overvældende oplevelse for den unge pludselig at være i dialog med kommunen om noget, som forældrene tidligere varetog på vegne af den unge. Det er en svær balancegang at skulle håndtere denne dobbelthed med afhængighed og selvstændighed (Lagerheim, 2002), ligesom omgivelserne kan have svært ved at afpasse niveauet for de krav, man stiller, og den hjælp, man giver.

Det er ikke kun den unge handicappede, som skal lære at begå sig i nye sammenhænge, også uddannelsesinstitutionen skal lære, hvordan undervisningen skal tilrettelægges, så unge handicappede får det størst mulige udbytte af undervisningen. Ligesom skolekammeraterne skal lære at skelne mellem de nødvendige og unødvendige hensyn. Det er blot en lang række af forskellige problemstillinger, som er specielle for unge handicappede i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Det er derfor ikke ligegyldigt, hvad der sker i et forløb, da det er en medvirkende faktor til, hvordan de efterfølgende (livs) overgange vil forløbe.

Hovedspørgsmålet i denne undersøgelse er derfor følgende:

Hovedspørgsmålet vil blive besvaret via enkelt- og fokusgruppeinterview og en spørgeskemaundersøgelse blandt målgruppen for undersøgelsen. Både den kvantitative og kvalitative undersøgelse sigter mod at opnå viden om, hvordan de unge oplever og håndterer valget af uddannelse og erhverv i overgangsprocessen fra grundskolen. For hvad mener de unge selv havde indflydelse for valget  af uddannelse efter grundskolen? Hvad er der på spil, når de unge skal vælge retning efter grundskolen, og hvem konsulterede de fx undervejs i processen? Det er nogle af de spørgsmål, undersøgelsen forsøger at besvare. For nogle af de unge i målgruppen er det ganske vist retrospektive spørgsmål, og det kan ikke udelukkes, at de ville have svaret anderledes, hvis vi havde spurgt dem, da beslutningen om valg af uddannelse skulle tages. Det er desværre ikke til at ændre, og alternativet ville i stedet have været helt at undlade at inddrage dem i analysen af de unges overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse.

2. Sammenfatning

-  Artikel fra Status over udviklingen i ligebehandlingen af handicappede , Statusberetning 2005 fra Center for Ligebehandling af Handicappede

Hvordan former overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse sig for unge med et bevægehandicap? Det er hovedspørgsmålet i denne tredje del af undersøgelsen om unge handicappedes overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse, som centret har gennemført siden 2002.

Undersøgelsen viser, at der er flere faktorer på spil, når unge med et bevægehandicap skal vælge uddannelse efter grundskolen. Det er ikke muligt at udpege én enkelt udslagsgivende faktor – for eksempel uddannelses- og erhvervsvejledning – som afgørende i overgangsprocessen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Vores undersøgelse peger dog på følgende problemstillinger:

Undersøgelsen om unge med et bevægehandicap er en del af et flerårigt projekt om unge handicappedes overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse. Centret har i de foregående år set på problemerne for unge døve/hørehæmmede og unge med synshandicap i forbindelse med overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Disse undersøgelser er beskrevet i statusberetningerne 2002 og 2004. Den gennemgående problemstilling for alle undersøgelserne har været at få større viden om, hvad der dels kan fremme og dels hæmme en god overgang for unge handicappede.

Centrets undersøgelse – unge bevægehandicappede

Centrets undersøgelse bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 621 unge bevægehandicappede i alderen 16-25 år. 165 unge besvarede det fremsendte spørgeskema. Det betyder, at konklusionerne fra den kvantitative del af undersøgelsen baseres på en relativ lille mængde data. Undersøgelsen er derfor ikke statistisk valid og repræsentativ. Når det er sagt, så repræsenterer undersøgelsen en værdifuld viden og indsigt i 165 unges erfaring med overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse.

Ud over spørgeskemaundersøgelsen blandt målgruppen er der gennemført interview med uddannelses- og erhvervsvejledere, ressourcepersoner fra forskellige videnscentre og handicaporganisationer samt med unge fra målgruppen.

Grundskolen

93% af de unge har gennemført grundskolen. Til sammenligning kan nævnes, at gennemførelsesprocenten på landsplan er 95.

I undersøgelsen spørges de unge, om de har taget afgangsprøve i alle fag, som det er muligt at aflægge prøve i. 60% af de unge svarer ja til dette spørgsmål. Tal fra Undervisningsministeriet viser, at 96% af 9. klasseeleverne i grundskolen aflægger prøve i dansk, matematik og engelsk. Selvom der ikke er tale om helt sammenlignelige tal, peger undersøgelsen på, at unge med et bevægehandicap forlader folkeskolen med et grundlag, der ikke alene betyder, at de kommer til at stå dårligt i uddannelseskapløbet, men også i forhold til at få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Centrets to tidligere analyser af døve/hørehæmmedes og synshandicappedes overgang bekræfter billedet af, at mange unge handicappede afslutter folkeskolen uden en fuld afgangsprøve. De unge med bevægehandicap oplyser i denne undersøgelse, at det primært er fagene fysisk/kemi, matematik samt sprog, der fravælges. Som begrundelse for fravalget angiver den unge manglende psykisk og socialt overskud, talebesvær og koncentrationsbesvær, eller at det generelt er svært at være studerende med handicap.

Interview med unge bevægehandicappede:

”Med mit skema i 9. klasse havde jeg ikke overskud til tysk og fysik, hvis jeg også skulle lave kreative ting og være social.”

”Havde kun to afgangsprøvefag, da skolen kun mente, at der var to fag, der havde relevans for mig. Tog afgangsprøve i dansk og matematik.”

Fra foråret 2007 indføres obligatoriske afgangsprøver i folkeskolen. Som reglerne er i dag, kan eleverne indstille sig til afgangsprøven, men fra foråret 2007 skal eleverne gå til prøve i dansk, matematik, engelsk og fysisk/kemi. En del af de unge angiver funktionsnedsættelsen som forklaring på, at de ikke har taget en fuld afgangsprøve, men spørgsmålet er, om der findes tilstrækkelig med kompensationsmuligheder, som vil gøre flere i stand til at tage folkeskolens afgangsprøve.

Er 10. klasse spild af de unges tid, eller kan den være med til at fremme unge bevægehandicappedes motivation og modenhed til at gennemføre en ungdomsuddannelse? Noget tyder på, at 10 års skolegang har en betydning for gennemførelsen af en ungdomsuddannelse. 46% af de unge, som allerede har afsluttet en ungdomsuddannelse, har 10 års skolegang, mens henholdsvis 29% har 9 års skolegang, og 25% har 11 års skolegang.

Interview med ung bevægehandicappet:

”Min sygdom begrænser jo min modenhed, eller også gør den det stik modsatte. Den styrker min modenhed. Men under alle omstændigheder bliver der ret hurtig en ubalance i det sociale (…) og da jeg gennemførte 3. g var det nærmest fordi, jeg kæmpede og havde det her eksistensproblem, som kørte de der to til tre år, til jeg blev færdig.”

Hvor går de unge hen efter grundskolen?

Hvis vi ser på unge generelt, er det 80% af en årgang, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Centrets undersøgelse viser, at 50% af de unge bevægehandicappede har gennemført en ungdomsuddannelse, mens 27% er i gang med en ungdomsuddannelse. De resterende angiver at være i gang med blandt andet ikke-kompetencegivende uddannelser. Om denne uddannelsesfrekvens adskiller sig væsentligt fra landsgennemsnittet, er det ikke muligt at sige noget om. Vi kan blot konstatere, at flertallet af de unge i undersøgelsen har været eller er i gang med en ungdomsuddannelse.

Mange unge i job med løntilskud

44% af de unge, som gennemfører en ungdomsuddannelse, fortsætter ikke i uddannelsessystemet, men bliver ansat i et job med løntilskud. Noget tyder derfor på, at de unge ikke kommer videre i uddannelsessystemet. En forklaring kan være, at nogle af ungdomsuddannelserne ikke er kompetencegivende i forhold til de videregående uddannelser. Noget taler imidlertid imod dette, idet 28% har afsluttet en af de gymnasiale ungdomsuddannelser. Det rejser spørgsmålet: Hvorfor er der tilsyneladende så mange unge, der ikke fortsætter med en kompetencegivende uddannelse?

Mange fortsætter ikke med en kompetencegivende uddannelse

En række af de unge, som er i gang med et uddannelsesforløb på revalidering, peger på, at det er et pres, at de skal være færdig på normeret tid. Det giver anledning til at overveje, om vores uddannelsessystem er tilstrækkeligt fleksibelt. Der er implicit i uddannelses- og forsørgelsessystemet indbygget en forventning om, at de studerende gennemfører uddannelsen på normeret tid. Men når de unge vælger et job med løntilskud frem for videreuddannelse, så er det måske en indikation på, at arbejdsmarkedets kompensationsordninger er bedre end uddannelsessystemet. De fleste uddannelsesinstitutioner er ydermere koncentreret omkring de store byer, hvilket kan være et problem, da de unge ofte er hæmmede i deres mobilitet. Det kan for eksempel være svært at finde en egnet bolig, opstarte en hjælperordning og flytte fra en kommune til en anden.

Det er også vigtigt at være opmærksom på, at unge med bevægehandicap kan have andre funktionsnedsættelser end selve bevægehandicappet. 10% oplyser eksempelvis at have svært ved at kommunikere verbalt, mens 12% har smerter i sådan en grad, at det påvirker deres funktionsevne. Hvis vi ser på, hvilke hjælpemidler de unge har brug for, får vi også her et indtryk af, at der er tale om komplekse handicap.

Fysisk tilgængelighed – tilsyneladende ikke et problem

Når de unge bliver spurgt, om de kunne færdes på grundskole og ungdomsuddannelsesinstitutionen, svarer flertallet, at det ikke gav anledning til problemer. Det kan virke overraskende, at netop unge med et bevægehandicap tilsyneladende ikke oplever den fysiske tilgængelighed som et problem.

Centrets tidligere undersøgelser af tilgængeligheden til folkeskolerne har vist endog store problemer. Det er dog vigtigt at pointere, at vi ikke har spurgt de unge – som ikke er forsat med en ungdomsuddannelse – om deres fravalg af ungdomsuddannelse er begrundet i eventuelle problemer med skolens fysiske tilgængelighed.

Undersøgelsen kommer heller ikke ind på, om de unge i forbindelse med grundskolen eller ungdomsuddannelse har måtte vælge en anden uddannelsesinstitution end den naturlige i forhold til deres bolig. Undersøgelsen udelukker derfor ikke, at dårlig fysisk tilgængelighed for den enkelte kan udgøre et problem og være en hindring for, at unge med bevægehandicap får en ungdomsuddannelse.

Oplevelse af uddannelses- og erhvervsvejledningen

Generelt mener over halvdelen, at de ikke havde overblik over uddannelsesmuligheder. Den samme problematik gør sig gældende i undersøgelserne af døve/hørehæmmede og synshandicappede. Det er problematisk, at så mange unge ikke er godt nok rustet til at træffe deres valg. Hvis uddannelses- og erhvervsvejledningen i uddannelsessystemet ikke formår at ruste de unge bedre, risikerer man måske, at de mister lysten til fortsat uddannelse på grund af fejlvalg og personlige nederlag.

I undersøgelsen spørger vi de unge, i hvor høj grad de mener, at funktionsnedsættelsen har været et tema, der er taget nok hensyn til i vejledningssituationen. 54% er overvejende positive i deres vurdering, mens 27% er negative, og 19% svarer ved ikke på spørgsmålet. Centrets undersøgelse viser, at desto større hensyn der tages til funktionsnedsættelsen i vejledningen, desto større er sandsynligheden for, at uddannelsesplanen følges. Ud af de 86 unge, som angiver, at funktionsnedsættelse har været et vigtigt tema i vejledningen, er der 83%, der gennemfører deres uddannelsesplan. Det synes derfor vigtigt, at funktionsnedsættelsen indgår som tema i vejledningen.

Det kan formentlig ikke overraske, at det er nemmere at gennemføre en plan, hvis den er veltilrettelagt. Det er dog forventningen, at der vil ske en ændring af vejledningen i mere positiv retning, fordi vejledningsreformen fra 2004 netop har til formål at sætte mere fokus på den gruppe unge, der har behov for særlig vejledning om valg af uddannelse og erhverv.

Hvem har indflydelse på valget?

Råd og vejledning og de forventninger, omgivelserne stiller til de unge, har en væsentlig indflydelse på uddannelsesvalget. Det er ikke muligt at udpege en bestemt udslagsgivende person, men derimod er der tale om en række forskellige personer, der alle på hver deres måde har betydning for den unges valg.

Ifølge de unge er det primært dem selv, der har indflydelse på, hvilke uddannelser de har valgt efter grundskolen. Spørges de unge mere indgående om valget, peger 53% dernæst på forældrene som deres vigtigste rådgivere i overgangsprocessen. De unges besvarelser viser et tvetydigt billede af samspillet og betydningen af andres rådgivning i overgangsprocessen. På den ene side føler de unge, at de i overgangen selv måtte vælge, mens de på den anden side gør det klart, at forældrene er centrale, når overvejelserne og beslutningen skal tages. Nogle unge giver samtidig udtryk for, at forældrenes indflydelse måske ikke altid fører til det ”bedste valg”, fordi forældrene kan være nervøse for, om den unge kan klare uddannelseskravene:

Interview med ung bevægehandicappet:

”Det kan godt være, at vores forældre gør det i den bedste mening og passer på os og sådan noget, men det kan bare ikke bruges til noget, når vi bliver voksne.”

Andre undersøgelser viser, at tendensen ikke er væsentlig forskellig fra andre grupper af unge. Men når vi taler om forældre til unge med handicap, er det måske mere markant, fordi funktionsnedsættelse kan fremme beskyttelsen af den unge. De unge er mere fysisk afhængige af deres forældre, og det kan nogle gange komplicere frigørelsen fra familien. Som forældre vil man gerne have, at det går ens barn godt, men nogle gange kan deres bekymring – i stedet for frigørelse – hæmme de unge i deres personlige valgmuligheder. Det er dog en balancegang for mange forældre, fordi unge med et handicap skal træffe svære beslutninger om, hvilke uddannelser og erhverv der kan kombineres med en funktionsnedsættelse. En overvejelsesproces som mange unge vil have behov for at drøfte med deres forældre, og det kan nogle gange virke overbeskyttende i omgivelsernes øjne.

Hovedparten af de unge, der har gået i den almindelige folkeskole og i specialskoler føler, at grundskolen havde en positiv forventning om, at de fortsatte med en ungdomsuddannelse. Forventningen til de elever, der har gået i centerklasser, er derimod mindre. Tallene i undersøgelsen for de elever, der har gået i specialskole og centerklasse, er ganske vist små, men de giver alligevel anledning til en vis undren, idet besvarelserne viser en forskellighed i grundskolernes forventninger til de unges videre uddannelse.

På baggrund af undersøgelsen har centret udarbejdet en række anbefalinger for den fremtidige indsats på uddannelsesområdet.

Centeret anbefaler:

3. Undersøgelsens metode

En undersøgelse af bevægehandicappedes overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse vil uvægerligt støde på en række metodiske problemer. Vi vil derfor skitsere en række af de centrale problemer af metodologisk og begrebsmæssig karakter, der har indflydelse for undersøgelsens resultater og udsagnskraft.

3.1 Forståelse af bevægehandicap 

I Danmark eksisterer der ikke noget register over, hvor mange mennesker der lever med et bevægehandicap[14]. Det er derfor ikke muligt at udpege én bestemt definition på bevægehandicap, som kan udgøre en entydig ramme for undersøgelsen og den statistiske opgørelse. Det behøver imidlertid ikke forringe undersøgelsen, blot er det vigtigt at være opmærksom på, at andre end de adspurgte godt kan have en anden forståelse af betegnelsen bevægehandicap.

Bevægehandicap er en samlet betegnelse, som bruges i sammenhæng med mange og meget forskellige diagnoser. De forskellige bevægehandicap kan være enten medfødte funktionsnedsættelser eller senere tilstødte funktionsnedsættelser, ligesom de kan være både arveligt betingede såvel som erhvervede, og de kan være enten stationære eller progredierende. Vi har altså at gøre med en forskelligartet betegnelse, som kan være vanskelig at beskrive og afgrænse fra andre handicap, og som varierer ikke bare med hensyn til graden af synlighed, men også i forhold til, hvor stor enighed der er om diagnosticeringen af grundlidelsen.

Ud over sit bevægehandicap kan den unge fx have en kognitiv funktionsnedsættelse, der nedsætter evnen til at lære at læse og skrive. Det kan imidlertid være vanskeligt at vurdere, om der er tale om en funktionsnedsættelse, eller om det er den bagvedliggende grundlidelse (fx bevægehandicappet), som nedsætter evnen til at lære at læse og skrive. Når det er svært at afgrænse grundlidelsen, så hænger det blandt andet sammen med, at der er tale om skønsmæssige vurderinger og vedtagne normer om, hvad der eksempelvis er normale læse- og skrivefærdigheder på bestemte alderstrin, som har betydning for vurderingen/diagnosen (jf. Grue, 1999:27f). Selvom vi har at gøre med en meget varierende betegnelse, så vil bevægehandicap blive brugt i undersøgelse, da det helt overvejende er den mest benyttede terminologi i praksis såvel som i den teoretiske litteratur.

3.2 Afgrænsning af målgruppen

Vi må nødvendigvis operere med en udvælgelse blandt de forskellige bevægehandicap for at kunne gennemføre undersøgelsen. Selve afgrænsningen er derfor foretaget ud fra mere pragmatiske hensyn, hvor det er respondenten selv, som via spørgeskemaet svarer på, om man har et af syv anførte bevægehandicap. De rapporterede data i undersøgelsen bygger således på respondentens egen subjektive forståelse af sit bevægehandicap. Man må dog formode, at svaret i overvejende omfang vil ske i overensstemmelse med de oplysninger, respondenten har fra fx lægelig-kliniske undersøgelser[15]. 

Undersøgelsen opererer således med syv forskellige bevægehandicap, som alle kan være med til at afgrænse målgruppen. De opstillede bevægehandicap/diagnoser er:

Når vi har valgt at tage udgangspunkt i netop disse syv lægelige helbredsbegreber, er det fordi, vi vurderer, at de ofte fører til en nedsat funktionsevne i bevægeapparatet, men også fordi begreberne som udgangspunkt kan etablere en ramme for besvarelsen af spørgeskemaundersøgelsen.

Det skal imidlertid anføres, at besvarelsen ikke giver nogen viden om, hvilke overvejelser eller begrundelser respondenten har vægtet ved afkrydsningen af det valgte bevægehandicap. For selvom det ganske vist er lægelige helbredsbegreber, der ligger til grund for de opstillede bevægehandicap, så er det de unge selv, som skal afkrydse, om man har et af de anførte handicap, og ikke efter en forudgående lægelig ”objektiv” undersøgelse.

De medicinske diagnoser siger ikke noget om de unges liv og erfaring med overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. De unges oplevelse af deres bevægehandicap må ses som et samspil mellem flere faktorer (social- og samfundsmæssig) (Grue, 1999). På grund af deres bevægehandicap bliver unge bevægehandicappet i den sociale arena konfronteret med en lang række barrierer, der er med til at vanskeliggøre integrationen i uddannelses- og arbejdslivet. Hverdagen er mere differentieret og hænger sammen med en lang række andre faktorer end ”blot” den specifikke diagnose. Det er blandt andet afhængig af, hvilken type af social arena (skole, hjemmet mv.) den unge opholder sig i, eller hvilken type aktivitet der er tale om.

En række af de adspurgte vil måske ikke kunne ”genkende” sig selv under et af de syv bevægehandicap. De unge har derfor under svarkategorien ”andet” mulighed for at anføre et bevægehandicap.

3.3 Beskrivelse af undersøgelsen

Undersøgelsen omfatter forskellige typer af datatilgange. Centret har gennemført seks runder af kvalitative enkeltinterview og  fokusgruppeinterview med deltagelse af repræsentanter fra handicaporganisationer, foreninger, videnscentre og offentlige instanser samt med unge fra målgruppen. Den kvantitative undersøgelse består af en spørgeskemaundersøgelse blandt målgruppen. Fordelen ved det dobbelte undersøgelsesdesign, hvor kvantitative og kvalitative metoder komplementerer hinanden, er, at den kvalitative metode bidrager med begreber og indsigt, som gør, at man i den kvantitative undersøgelse kan spørge mere præcist ind til kernen af problemstillingen. I det følgende vil de to metoder samt analysen af de empiriske data blive præsenteret. 

3.3.1 Fokusgruppeinterview

Forud for gennemførelsen af den kvantitative spørgeskemaundersøgelse blev der gennemført fire kvalitative fokusgruppeinterview[16] med det formål at identificere og afdække deltagernes mere subjektivt orienterede oplevelse af, hvad der kan fremme og hæmme overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne. Fokusgruppeinterviewet vil af flere grunde kun blive brugt som supplement til de kvalitative interview. Det skyldes blandt andet interviewformen, og fordi det ikke er muligt at opnå en lige så deltaljeret beskrivelse som i det kvalitative interview.

3.3.2 Eksplorative interview

Centret har gennemført eksplorative interview[17] med 16 unge i alderen fra 16-26 år. Interviewene blev gennemført som semi-strukturerede interview med henblik på at opnå en dybere forståelse af de problemstillinger, man kan stå over for som ung bevægehandicappet. Ved hvert enkelt interview har der været anvendt interviewguides indeholdende en række spørgsmål, der har bidraget til at tematisere interviewet. Interviewene har dog åbnet mulighed for at kunne forfølge interessante problemstillinger og emner, som interviewpersonen fandt relevant at berøre i forhold til undersøgelsens problemstilling. Interviewformen har således bidraget til undersøgelsens mere eksplorative karakter. Det har ligeledes været formålet med interviewene at afprøve mulige spørgsmålsformuleringer til brug for spørgeskemaundersøgelsen. Endvidere er der blevet gennemført interview med to erfarne vejledere[18] med henblik på at opnå viden og indsigt i vejlederens arbejde med unge. Denne viden er ligeledes blevet anvendt målrettet i forhold til udformningen af spørgeskemaundersøgelsen.

Det er vigtigt at være klar over, at selvom der er opnået en vis spredning mellem interviewpersonerne, kan de ikke anskues som et relativt reduceret billede af fordelingen mellem de forskellige unge mv. – endsige repræsentativt for bevægehandicappede som helhed i det danske samfund. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at andre deltagere end de interviewede kan have andre perspektiver på problemstillingen  ”unge bevægehandicappedes overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse”.

Det kan ikke udelukkes, at det kan være de mere ressourcestærke unge – som eksempelvis er medlem af en handicaporganisation – der er blevet interviewet. Man kan derfor anfægte, at udvælgelsen alene har formået at fange ”de gode eksempler” blandt bevægehandicappede og dermed i nogen grad ”overset” unge med måske mere problematiske og ujævne forløb.

Interviewundersøgelserne betragtes dermed ikke som dokumentation for, at ”sådan er overgangsprocessen” for unge bevægehandicappede[19]. Interviewudsagnene skal alene tages som udtryk for, hvilke forhold der kan have betydning, når 165 unge selv skal vurdere overgangsprocessen.

3.3.3 Kvantitativ undersøgelse 

På baggrund af såvel de kvalitative interview som de empiriske/teoretiske studier er der udarbejdet et spørgeskema med henblik på en kvantitativ belysning af undersøgelsens tema (se bilag 1). Forud for undersøgelsens gennemførelse blev spørgeskemaet sendt til gennemsyn hos udvalgte repræsentanter fra målgruppen med henblik på at pilotteste, om spørgsmålene blev opfattet som entydige, forståelige og meningsfulde hos målgruppen. De steder, hvor der viste sig at være forståelsesproblemer, fordi formuleringen af spørgsmålet ikke var lykkedes at føre respondenten i den ønskede retning – ad det meningsskabende hovedspor (Kjær Jensen, 1991:15f), blev spørgsmålene revideret. Det kan dog ikke udelukkes, at revideringen kan have resulteret i nye problemer. 

Den kvantitative undersøgelse blandt målgruppen bygger på selvvurderet rapportering. Det problematiske ved selvvurderet data er, at der er en risiko for over- eller underrapportering af det, der spørges om. Respondenten kan have en tilbøjelighed til at svare det, de tror, man gerne vil høre, eller de selv ønsker, der skal være det ”rigtige” svar (prestigebias). Endvidere må det betragtes som en svaghed ved undersøgelsen, at der ikke har været indbygget decideret kontrolspørgsmål i undersøgelsen. Dette må betragtes som en mangel ved undersøgelsen. Det har dog været muligt i kraft af spørgerammens indhold at undersøge, hvor konsistente respondenternes svar har været, ved at sammenholde besvarelserne med de uddybende kommentarer i spørgeskemaet. 

Respondenterne til spørgeskemaundersøgelsen blev fundet via efterskolernes sekretariats hjemmeside, hvor søgeordene var ”handicapvenlig” og ”efterskole for unge med særlige behov”. Efterskolerne[20] blev telefonisk kontaktet for at orientere om undersøgelsen og for at høre, om de ville være interesserede i at dele spørgeskemaet ud blandt efterskolens tidligere elever. Endvidere blev handicaporganisationernes ungdomskredse[21] og Egmont Højskolen kontaktet med henblik på at udsende spørgeskemaet til deres medlemmer og elever.

Spørgeskemaet blev udsendt til i alt 621 respondenter, som alle kunne besvare spørgeskemaet skriftligt eller elektronisk på internettet via det medfølgende link til centrets server med brugernavn og password. 

3.4 Spørgerammen

Spørgeskemaet omfattede en kort introduktion til undersøgelsen, et spørgeskema med 39 spørgsmål om blandt andet de unges alder, køn, grad af funktionsnedsættelse, beskæftigelsessituation og uddannelsesniveau. Endvidere indeholdt spørgeskemaet en række spørgsmål, som havde fokus på temaer, der alle har betydning i overgangen:

De overordnede temaer i spørgeskemaundersøgelsen er alle uddraget fra de forudgående interview, som blev foretaget i forbindelse med undersøgelsen.

3.4.1 Analysemetode[22]

Bortset fra spørgeskemaets første del er alle andre spørgsmål blevet besvaret ved at afkrydse svarkategorierne: ”i høj grad”, ”i nogen grad”, ”i ringe grad” eller ”slet ikke”. De spørgsmål, hvor størstedelen af de unge bevægehandicappede har svaret ”i høj grad” eller ”i nogen grad”, er taget til indtægt for en overvejende positiv vurdering af spørgsmålets udsagn. Der, hvor størstedelen har svaret ”i ringe grad” eller ”slet ikke”, er det blevet taget som udtryk for en overvejende negativ vurdering af spørgsmålets udsagn.

De angivne bevægehandicap i kategorien ”andet” har alle gennemgået en screeningsproces for at sikre, at der er tale om et bevægehandicap i forhold til de lægelig-kliniske helbredsbegreber (jf. afsnit 3.2). I forbindelse med indtastningen af spørgeskemaerne valgte vi at nummerere disse. De indtastede data og kommentarer nummereredes som spørgeskemaerne, dels for at kunne tjekke de indtastede data for eventuelle indtastningsfejl, og dels for at kunne sammenholde dataene med kommentarerne.

Den kvalitative del af undersøgelsen og de uddybende kommentarer – grupperet efter spørgerammens emner – er løbende blevet inddraget i analysen. Analysen har inddraget resultater fra blandt andet Amterne og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF) og Rambøll Management med henblik på sammenholde undersøgelsesresultaterne med nærværende undersøgelse[23]. Når vi har valgt at fremdrage netop disse undersøgelser, er det fordi, de dels generelt har set nærmere på unges overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse, dels fordi undersøgelserne har bidraget med perspektiver, som kan underbygge centrets undersøgelse om unge bevægehandicappedes overgang, herunder om der kan drages paralleller, eller om der er problemstillinger, som gør sig specielt gældende for unge bevægehandicappedes overgang.    

3.4.2 Ligebehandlingsperspektiv

Ligebehandlingsprincippet vil ydermere blive anvendt som målestok i forbindelse med vurderingen af de mulige barrierer, der hindrer bevægehandicappedes integration i uddannelsessystemet såvel som på arbejdsmarkedet. Hermed menes princippet om, at handicappede tilbydes de samme muligheder for at deltage i uddannelses- og arbejdslivet, som deres ikke-handicappede medborgere[24]. 

”De enkelte lande bør anerkende princippet om lige uddannelsesmuligheder og integration i grundskole, ungdomsuddannelse og højere uddannelse for handicappede børn, unge og voksne. De bør sikre, at uddannelse af mennesker med handicap er en integreret del af uddannelsessystemet.”

FNs standardregel nr. 6

3.4.3 Frafaldsanalyse og repræsentivitet 

Det er ikke muligt at vurdere, om fordelingen er repræsentativ for hele gruppen af unge med bevægehandicap mellem 16-25 år. Resultaterne er nok genkendelige, men de kan ikke uden yderligere undersøgelser generaliseres til alle 16-25-årige, og resultaterne bør derfor læses på denne baggrund (jf. afsnit 3.1). Undersøgelsen er ikke statistisk valid og repræsentativ. Når det er sagt, så repræsenterer undersøgelsen en værdifuld viden og indsigt i 165 unge respondenters erfaring og viden med overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse.

Frafaldsanalysen kan ikke vise, om der er opstået eventuelle bias – den såkaldte skævhed med hensyn til repræsentationen af unge med forskellige bevægehandicap.

En række forhold kan have haft indflydelse på svarprocenten. Først og fremmest er det muligt, at en direkte henvendelse med et spørgeskema kan virke stigmatiserende, idet vi henvender os direkte til unge, der har et bevægehandicap, som derved kategoriserer modtageren som noget ”specielt”. Denne form for konstruktion kan virke upassende, blandt andet fordi de unge måske slet ikke identificerer sig med det at være bevægehandicappet, men snarere med andre konstruktioner som studerende, pædagoger og lignende. Nogle kan derfor have haft en vis modstand imod at deltage i en spørgeskemaundersøgelse om overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Endvidere må det tages i betragtning, at nogle af spørgeskemaerne er udsendt via efterskolernes elevforeninger, og at nogle af disse unge måske ikke længere er bosiddende på adressen.

Endelig må svarprocenten (27%) vurderes i forhold til, dels at spørgsmålene kan være blevet opfattet som en tidskrævende og uoverkommelig opgave, dels emnet for undersøgelsen. Dette kan have betydet, at nogle har undladt at udfylde spørgeskemaet – forhold som igen har betydning for svarprocenten.

Frafaldsprocenten og spørgsmålet om undersøgelsens repræsentativitet betyder ikke, at undersøgelsen er uden relevans, blot skal man være opmærksom på, at hvis man ønsker at kunne sige noget mere nøjagtigt om, hvor mange der mener det ene eller andet, er det nødvendigt at gennemføre en større survey.

4. Unges generelle valg og veje

Opmærksomheden om unges uddannelsesniveau er vokset i takt med de seneste års nationale og internationale undersøgelser inden for uddannelsesområdet. Både danske og internationale publikationer fremkommer jævnligt med tal, som vækker alarmerende bekymring og diskussion i samfundet[25]. Vi vil derfor i det følgende se nærmere på to af de undersøgelser, som er gennemført af AKF i 2000[26] af ”unges overgang fra grundskole til ungdomsuddannelserne” og 2005[27] ”19-årige unges valg og veje i uddannelsessystemet” samt Rambøll Management i 2005 på vegne af Undervisningsministeriet[28] om ”forældre og vejledning”. Hensigten med at inddrage disse undersøgelser er at belyse de faktorer, der har indflydelse på de unges valg, fravalg og veje efter grundskolen, og om der kan drages lignende paralleller, der kan understøtte nærværende undersøgelse. I dette afsnit medtages også en kort gennemgang af reglerne for vejledningen af børn og unge i grundskolen.

4.1 Aktualisering

Spørgsmålet om frafald fra ungdomsuddannelserne har været i centrum siden lanceringen i 1993 af programmet ”Uddannelse til alle” (UTA). Den centrale målsætning for programmet er, at 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

Ganske vist viser beregningerne fra Undervisningsministeriet, at 95% fortsætter på en uddannelse efter grundskolen, men ikke alle kommer igennem et uddannelsesforløb. Det samlede resultatet viser, at hovedparten af en ungdomsårgang i 2003 gennemførte en ungdomsuddannelse. Langt størstedelen af de tøvende bliver på et senere tidspunkt fanget ind, således at det kun er nogle få procent (5%) af en årgang, der slet ikke forsøger sig på en uddannelse efter grundskolen. Når restgruppens andel af disse årgange alligevel skønnes at blive ca. 16%, skyldes det, at en del falder fra undervejs (Undervisningsministeriet)[29]. Der er altså en stor del af de unge, som ikke går i gang med mere uddannelse, og denne store restgruppe af unge udgør i dag en af de største udfordringer for det danske samfund. For samfundet drejer det sig om behovet for kvalificeret arbejdskraft. For den enkelte unge om bedre muligheder i tilværelsen[30].

4.2 Hvilken betydning har 10. klasse?

De senere års diskussion om de mange unge, som kommer sent i gang med uddannelse, har ført til en stigende diskussion, om 10. klasse ikke blot er en unødvendig og passiv forlængelse af skolegangen, som blot i mange tilfælde udskyder vigtige valg. En række overvejelser går derfor på at ændre 10. klasse, så den i højere grad målrettes de svageste elever (jf. afsnit 1.2). Er det kun spild af tid, når de unge vælger at tage 10. klasse med? Eller er 10. klasse et vigtigt middel, som gør de unge mere modne og parate til at vælge uddannelse/erhverv?

60% af en ungdomsårgang vælger at tage 10. klasse med, når 9. klasse er afsluttet (Undervisningsministeriet, 2005). Det ser imidlertid ikke ud til, at en gennemført 10. klasse giver mere motivation til at begynde en uddannelse end afgang fra skolen efter 9. klasse. Har de unge derimod brugt 10. klasse til at aflægge grundskolens udvidede afgangsprøver, har 10. klasse tilsyneladende en positiv indflydelse på de unges lyst til at videreuddanne sig efter grundskolen set i forhold til de unge, der ikke har taget udvidet afgangsprøve i 10. klasse. Vælger den unge at tage 10. klasse med, er der stor sandsynlighed for, at den unge vælger en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse, end de som ikke har gennemført 10. klasse (AKF, 1997 & SFI, 2005).

De unges faglige evner i grundskolen er ligeledes af stor betydning for, om de går i gang med en ungdomsuddannelse, uanset social baggrund. Hvis den unge tilmed mener at være boglig dygtig, er der en større tendens til, at de vælger at gå i gang med en ungdomsuddannelse efter grundskolen. Har den unge ydermere en tro på, at uddannelse kan betale sig, og uddannelse ikke er nogen uoverskuelig affære, er der større chancen for, at de går i gang med en ungdomsuddannelse (AKF, 1997).

4.3 Vejledning af de unge 

Når grundskolen er afsluttet, skal de unge træffe en række afgørende valg af betydning for fremtiden. Det er ikke let, særligt ikke når man står over for et uendeligt hav af uddannelsestilbud. Af de unge, som går i gang med en ungdomsuddannelse, er der flere, der går i gang med en gymnasial ungdomsuddannelse end en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse.

De unges væsentligste argumenter for at gå i gang med en uddannelse er faglig interesse og forventninger om, at uddannelsen vil føre til et spændende arbejdsliv (AKF, 2005: 67ff). Faglig interesse og muligheden for at få et attraktivt arbejde er af afgørende betydning for de unge, der vælger at gå i gang med en uddannelse. Selvom de unge mener, at de selv har haft den største betydning for deres valg, så afsløres et ganske andet billede, når man spørger mere direkte herom. Knap fire ud af ti unge svarer nemlig, at forældrene spillede en mindst lige så væsentlig rolle i deres valg af uddannelse (AKF, 2005: 69&105), og forældrene er generelt også meget engageret i deres børns valg af uddannelse.

Undersøgelsen om forældrenes betydning for valg af uddannelse når således frem til, at 32% af de adspurgte forældre taler ugentligt med deres børn om valg af uddannelse, og 37% taler månedligt med deres børn om samme problemstilling (Undervisningsministeriet, 2005:7f). Forældrenes vejledning har dog primært karakter af følelsesmæssig støtte, mens grundskolens mere formaliserede vejledning beskrives som faglig informativ. Selvom 90% af de unge oplyser, at de har modtaget den obligatoriske vejledning i grundskolen, så mener de alligevel ikke, at den har haft nogen central indflydelse på deres valg af uddannelse (AKF, 2000:14). Vejledningen i grundskolen er først og fremmest tænkt som et supplement til den støtte, de unge får fra deres forældre, men noget tyder på, at vejledningen i grundskolen burde spille en mere fremtrædende rolle i de unges uddannelsesvalg.

En del af de unge (30%) i undersøgelsen fra 2005, som ikke straks valgte at fortsætte med en ungdomsuddannelse, svarer nemlig, at de havde et ”mindre godt” eller ”ringe overblik” over uddannelsesmulighederne efter grundskolen. Den tilsvarende andel blandt de unge, som straks begyndte med at uddanne sig, var kun 20% (AKF, 2005:59). Der er tilsyneladende en klar sammenhæng mellem fravalg af uddannelse og overblik over de uddannelser, som kan komme på tale. Og det må antages, at der i denne gruppe findes unge, som aldrig kommer i gang med en uddannelse og dermed havner i restgruppen, hvor uddannelse sjældent gennemføres med succes.

En mulig forklaring herpå kan være, at nogle unge slet ikke har modtaget den obligatoriske vejledning. En mere sandsynlig forklaring er nok snarere, at vejledningen ikke har været tilstrækkeligt formaliseret og synlig for de unge, og dermed ikke vægtet specielt højt i forbindelse med uddannelsesvalget. Det må betegnes som et problem, at det, der skulle være en egentlig vejledning af de unge, hverken opleves eller bliver set som sådan – og det fører uvægerligt til spørgsmålet om, hvorvidt forældre og unge overhovedet ser vejledningen som en hjælp i valgsituationen?

Generelt er de adspurgte forældre ikke bekymrede for barnets valg af uddannelse, men oplevelsen af aktuelle problemer eller fremtidige trusler, fremmer dog hyppigheden af forældrenes involvering. Det samme gør sig gældende for de forældre, der mener, at deres barn er usikker på valg af uddannelse eller klarer sig dårligt i skolemæssig sammenhæng, at de er mere styrende i forhold til uddannelsesvalget (Undervisningsministeriet, 2005:18). Undersøgelsen når frem til, at der eksisterer en divergens mellem forældrenes umiddelbare udsagn om, at deres børn selv skal bestemme, hvilken uddannelse de vil i gang med, og så den virkelighed, som interviewene blandt forældrene afdækker, nemlig den; at forældrene forsøger at påvirke barnets valg af uddannelse. Påvirkningen bliver ofte først synlig, der hvor tingene ”spidser” mere til for den unge.  Uoverensstemmelsen betyder, at forældrenes mere skjulte holdninger og påvirkning af den unge kan være usynlige for vejlederne, når de taler med forældrene (Undervisningsministeriet, 2005:2f) [31].

4.4 Vejledning i grundskolen

Af den tidligere lov om uddannelses- og erhvervsvejledningfremgår det: ”Uddannelses- og erhvervsvejledning skal tjene til den enkeltes forberedelse og gennemførelse af valg af uddannelse eller erhverv”[32]. Videre står der: ”Vejledningen ydes under hensyn til personlige forudsætninger og til de fremtidige beskæftigelsesmuligheder med det formål, at den enkelte opnår en tilfredsstillende uddannelse og arbejdsmæssig placering.”[33]. Der var ikke i denne lovgivning specielt fokus på de svage grupper, men vejledningen skulle ramme bredt. Overordnet set blev vejledningen ydet af AF, skoler og andre uddannelsesinstitutioner samt af andre myndigheder og institutioner.

I grundskolen var det klasselærerne, der stod for undervisningen i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering og gav vejledning til klassens elever. Skolevejlederne gav vejledning til skolens elever og bistod klasselærerne ved planlægning og tilrettelæggelse af vejledningen og arrangementer for forældre. Skolekonsulenten var rådgiver og konsulent for kommunens vejledere og skolevæsenet. Konsulenten formidlede information, undervisningsmateriale mv. og sørgede for kontakten til det lokale arbejdsmarked.

Kuratorer var tilknyttet grundskolens specialundervisning og gav vejledning til elever henvist til PPR. Det fremgår af forslag til lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv, at en undersøgelse af kommunernes vejledning af børn og unge med særlige behov viser, at "det især er kommuner med en veldefineret kuratorfunktion, der yder en intensiv og målrettet indsats over for disse børn og unge. I kommuner uden denne funktion var der ikke den samme fokus på denne del af vejledningsindsatsen. Undersøgelsen påpegede, at der i disse kommuner var en risiko for, at denne gruppe børn og unge blev overset[34].

4.4.1 Vejledningsreformen i 2004

Den l. august 2004 trådte den nye vejledningsreform i kraft. Der er to hovedformål med vejledningsreformen[35]. Det ene er at sikre de unge et tilstrækkeligt grundlag for at træffe realistiske beslutninger om valg af uddannelse og erhverv, som svarer til den unges potentialer. For samfundet skal vejledningen understøtte målet om veluddannede borgere og høj beskæftigelse. Det fremgår også af loven, at vejledningen i særlig grad skal målrettes unge med særlige behov for vejledning om valg af uddannelse og erhverv.

Følgende fremgår af forarbejderne til lov om vejledning af uddannelse og erhverv[36]:

"Vejledning af unge med særlige behov for vejledning

Forslaget indebærer, at vejledningsindsatsen over for unge med særlige behov styrkes. For at kvalitetssikre indsatsen er det væsentligt, at vejlederen besidder tilstrækkelig viden om den enkeltes ressourcer og særlige behov samt de muligheder, der bedst imødekommer disse. Der skal i vejledningen også lægges vægt på den unges personlige udvikling og sociale kompetencer. For at den unge skal opnå et realistisk billede af sin egen situation og egne muligheder, er det væsentligt, at vejledningen ikke alene fokuserer på uddannelse og erhverv, men for denne elevgruppe inddrager hele den unges livssituation.

Børn og unge, som gennem store dele af deres skoleforløb har modtaget specialundervisning, kan, når de skal videre i uddannelsessystemet eller i gang med beskæftigelse, have behov for særlige vejlednings- og uddannelsesforløb. Børn og unge, der har så store vanskeligheder, at de modtager specialundervisning på en specialskole, har naturligvis et vejledningsbehov af mindst samme omfang. Dertil kommer, at også børn og unge med handicap kan have behov for en særlig vejledningsindsats om eksempelvis specialpædagogisk støtte i form af alternative pædagogiske metoder, hjælpemidler eller specialtilrettelagte uddannelsesforløb.

I lidt over halvdelen af landets kommuner varetages vejledningen af børn og unge med særlige behov af skolekonsulenten for kuratorvirksomhed. Kurator er oftest ansat ved pædagogisk-psykologisk rådgivning og har ud over sin vejledningsfaglige baggrund derfor også en omfattende specialpædagogisk viden. Denne vejledningsfunktion indgår i Ungdommens Uddannelsesvejledning”.

4.4.2 Ungdommens Uddannelsesvejledning

Kommunerne er ansvarlige for vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv. Denne vejleding gives af Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Ungdommens Uddannelsesvejledning tilbyder personlig vejledning til:

Ungdommens Uddannelsesvejledning bygger videre på undervisningen i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering, som eleverne får i grundskolen. Herudover skal der i vejledningen indgå:

4.5 Nogle afsluttende bemærkninger 

Formålet med at inddrage undersøgelserne fra AKF og Rambøll Management har været at afdække, hvad der har betydning og indflydelse, når de unge generelt skal vælge uddannelse efter grundskolen. Vi har særligt været interesseret i at indkredse, hvilken betydning forældrene og netværket samt uddannelses- og erhvervsvejledning har haft for deres valg.

Det er ikke muligt at udpege et udslagsgivende moment, fx uddannelses- og erhvervsvejledningen, som mest betydende for de unges valg af uddannelse. På spørgsmålet om, hvem der støttede og motiverede til valg af uddannelse, svarer de unge, at det primært var dem selv, der havde indflydelse, og at vejlederne derimod havde været usynlig og uden nævneværdig indflydelse. Det er snarere de unges nære relationer, der har væsentligst indflydelse på de unges beslutninger om valg af uddannelse. 

En anden væsentlig problematik, som det er værd at hæfte sig ved, er spørgsmålet om forældrenes involvering kontra uddannelses- og erhvervsvejledningen. Forældrenes deltagelse er en vigtig tryghedsskabende og identitetsopbyggende ramme for de unge, men i de tilfælde, hvor den unge er enten i tvivl eller ikke klarer sig godt i skolen, kan forælderens engagement måske fremme tilbøjeligheden til at guide de unge hen imod ”det oplagte” uddannelsesvalg, og dermed hæmme udsynet til andre alternative uddannelser. Uddannelses- og erhvervsvejledningen kan i den sammenhæng indgå som en afbalancerende og kompenserende faktor i relationen forældre og barn. Når den tvivlrådige unge skal have vejledning, er det derfor vigtigt, at uddannelses- og erhvervsvejledningen fremstår så sagligt og nuanceret som overhovedet muligt.

5. Undersøgelsens samlede resultater

Dette afsnit præsenterer undersøgelsens samlede resultater af både den kvalitative og kvantitative spørgeskemaundersøgelse. De samlede besvarelser fra alle 165 unge med bevægehandicap gennemgås med henblik på at opnå viden om, hvordan respondenterne oplever og håndterer overgangsprocessen fra grundskole til ungdomsuddannelse.

5.1 De unges baggrund

I det følgende afsnit gives en karakteristik af samtlige unge, som deltog i den kvantitative undersøgelse, for at give et billede af, hvilke unge undersøgelsen handler om, men også for at danne grundlag for analysen af de unge og deres uddannelsesbaggrund.

Den gennemsnitlige alder blandt de unge er ca. 20 år. Den overvejende andel er mænd, idet kønsfordelingen er 56% mænd og 44% kvinder.

43% af respondenterne har muskelsvind, mens de resterende % fordeler sig med 23% med spastisk lammelse, 19% med rygmarvsbrok og henholdsvis l% med paraplegi og l% med sclerose. l% anfører, at de har gigt, mens de resterende 13% svarer "andet"[37].

Figur l. Funktionsnedsættelser

lagkagediagram der beskriver karakteriserer undersøgelsens deltagere ud fra deres funktionsnedsættelse

 

Den overvejende andel i undersøgelsen – 89% – har en medfødt funktionsnedsættelse.

Omstående figur 2 viser, hvilke former for hjælpemidler og andre hjælpeforanstaltninger, som undersøgelsens unge anvender. Figuren viser også respondenternes egne oplevelser af "tillægshandicap" til funktionsnedsættelsen som fx træthed. Flertallet har en handicapbil, men figuren viser også, at mange ud over bevægelseshandicappet føler træthed og smerte i en sådan grad, at det påvirker funktionsnedsættelsen, og at ca. ¼ af respondenterne selv føler, at de har koncentrationsbesvær.

Figur 2. Oversigt over hjælpemidler og andre hjælpeforanstaltninger samt respondenternes selvoplevelse af smerte, træthed og kommunikation[38]

Søjlediagram med en oversigt over hjælpemidler og andre hjælpeforanstaltninger samt respondenternes selvoplevelse af smerte, træthed og kommunikation

5.2 Udvikling af social og faglig kompetence

Den unges faglige ballast er en forudsætning for at klare sig godt efter grundskoleforløbet, men også de sociale kompetencer indgår som et væsentlig instrument i omsætningen af fagligheden. Samværet med andre unge er med til løbende at bekræfte og forandre den unges identitet og selvforståelse. Alle unge skal – uanset handicap – have styrket både deres sociale og faglige kundskaber samt færdigheder livet igennem. Vi har derfor bedt de unge om at vurdere deres egen faglige og sociale ballast, da de gik i grundskolen.

5.2.1 Social og faglig ballast

89% svarer positivt bekræftende på spørgsmålet om deres mulighed for at deltage i det sociale liv på skolen (ekskursioner, lejrskole mv.). En ganske stor del af de unge peger imidlertid på en anden samværsproblematik, nemlig spørgsmålet om omgivelsernes svære balancegang mellem på den ene side krav om faglig/social udvikling og på den anden side hensynet til deres funktionsnedsættelse (jf. afsnit 1.3). En ung mand siger eksempelvis:

"(...) hvordan opfatter lærerne mig som elev. Opfatter de mig som værende - altså hvor meget hensyn skal de tage? Hvis jeg sidder og sover i timerne, sidder jeg så og sover, fordi jeg er doven, eller sidder jeg og sover, fordi jeg har et handicap? Og der er så forskellige meninger om, hvor meget hensyn der skal tages. Og det tror jeg, der er store problemer med at finde ud af. Der er bare aldrig nogen, der snakker med mig om det [39].”

Ovenstående citat peger formentlig på en central problemstilling for mange, nemlig hvor store krav og hensyn skal grundskolen stille til unge bevægehandicappede? Hvis unge med bevægehandicap får for meget hjælp/eller misforstået omsorg, så får de dels ikke den fornødne hjælp til at udvikle deres sociale/faglige kundskaber, dels får de ikke oplevelsen af, at omgivelserne har en forventning om, at de skal/kan bidrage til fællesskabet. Det er en svær balancegang for alle parter. Som en ung mand formulerer det:

"Jeg ved godt, at man ikke skal bæres på hænder og fødder. Vi ønsker ikke at få stemplet noget i panden om, at det er os, der får ekstra hjælp, eller det er os nede fra specialklassen, fordi det i sig selv kan ødelægge den sociale sammenhæng. Men alligevel, det er sådan en balancegang.”

5.3 Grundskolen

Når vi ser på uddannelsesniveauet blandt de unge, så oplyser 93%, at de har gennemført folkeskolen. Det er nogenlunde i overensstemmelse med det samlede landsgennemsnit, hvor det for grundskolen forventes at være 95%, der på et tidspunkt kommer videre i uddannelsessystemet. Det er værd at bemærke, at mens 23% har gennemført 9 års skolegang, så har 50% valgt at tage 10 års skolegang med, før de gik i gang med uddannelse/erhverv, og 23% har taget et ekstra 11. skoleår, inden de forlod grundskolen[40]. Vender vi blikket imod de unge, som er i gang med en ungdomsuddannelse, er tendensen endnu tydeligere, da det er 60% af de unge, som har gået i 10. klasse. 22% forlod grundskolen efter 9. klasse og 18% efter 11 års skolegang. 

Om alle unge har behov for at gennemføre 10 års skolegang, fordi de er personligt uafklarede eller har behov for at forbedre deres faglige standpunkt, kan selvfølgelig diskuteres. Det er imidlertid vigtigt, inden en reform af 10. klasse bliver gennemført (jf. afsnit 1.2), at være opmærksom på unge bevægehandicappedes motivation for valg af 10. klasse, da vi måske ellers risikerer, at nogle ender helt uden uddannelse efter fejlvalg og personlige nederlag. Eller som en ung mand fortæller:

"Min sygdom begrænser jo min modenhed, eller også gør den det stik modsatte. Den styrker min modenhed. Men under alle omstændigheder bliver der ret hurtig en ubalance i det sociale (...) og da jeg gennemførte 3. g, var det nærmest, fordi jeg kæmpede og havde det her eksistensproblem, som kørte de der to til tre år, til jeg blev færdig."

Det kan være svært for unge bevægehandicappede at finde veje i forhold til fremtiden, hvad angår arbejde og uddannelse, som kan kombineres med en funktionsnedsættelse. Nogle kan have behov for en ekstra tænkepause på grund af personlige årsager, inden de vælger ungdomsuddannelse. En 10. klasse kan i den sammenhæng fungere som den katalysator, der giver unge bevægehandicappede modenhedsmæssig afklaring og lyst til en ungdomsuddannelse. En anden forklaring på, at så mange vælger at tage 10. klasse, kan også være, at 10. klasse som oftest kan tages i lokalområdet, hvorimod flere af ungdomsuddannelserne kræver, at de unge tager til andre kommuner for at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Her kan tilgængeligheden til det, man kender, spille en rolle – det kan måske virke uoverskueligt at skulle til at undersøge tilgængeligheden til en anden uddannelsesinstitution, der oven i købet ligger i en anden kommune. Eller som en ung kvinde formulerede det:

”Nogle af de spørgsmål, der havde været rart at kunne få svar på, var blandt andet, hvor kan jeg begynde i gymnasium i mit nærområde? Her havde min mor søgt mange steder, blandt andet amtets fordelingsudvalg, og de kunne ikke hjælpe, da de ikke kendte til de forskellige gymnasier i min kommune. Derfor har vi selv skulle ringe rundt til de forskellige gymnasier og høre, om det var muligt i kørestol. Det var kun muligt et eneste sted, selvom vi har 8 gymnasier i nærområdet.”

At 10. klasse kan have betydning for unge bevægehandicappedes muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse, er der noget, som kunne tyde på. Ud af gruppen af unge, som allerede har gennemført en ungdomsuddannelse, der angiver 46%, at de har 10 års skolegang, 29% oplyser, at de har 9 års skolegang, og endelig er der 25%, der oplyser, at de har 11 års skolegang. Det er selvfølgelig svært at vurdere – ud fra besvarelserne – hvilken indvirkning de enkelte klassetrin har på den unges mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er imidlertid vigtigt, at undervisningen i 10. klasse ikke alene foregår på et højt fagligt niveau, men også fungerer som en naturlig modenhedsmæssig forberedelse af de unge på ungdomsuddannelsernes krav og forventninger, hvis 10. klasse skal fungere som en glidende overgang fra grundskole og ungdomsuddannelse.

5.3.1 Afgangsprøve fra grundskolen og skoleform

Som det fremgår af afsnittet ovenfor, har 93% afsluttet grundskolen. Spørgsmålet er imidlertid, om der er aflagt afgangsprøve i samtlige fag, hvor dette er muligt 41.

Bilag 1 om grundskolens afsluttende prøver til Bekendtgørelsen nr. 351 af 19. maj 2005 om prøver og afgangsprøve i folkeskolen og i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelse er vedhæftet denne rapport som bilag 2.

161 af de 165 respondenter svarer på spørgsmålet, om de har taget afgangsprøve i samtlige fag, hvor dette er muligt. 60,2% svarer ja, og 39,1% svarer nej. 1 person ved ikke, om vedkommende har taget en fuld afgangsprøve fra grundskolen.

Ser vi på, hvor mange af de unge der har gennemført en grundskoleafgangsprøve set i forhold til, om de har gået i skole i den almindelige grundskole, center/specialklasser, specialskole eller privatskole, er det tydeligt, at den overvejende del af de unge, der har gennemført en grundskoleafgangsprøve, har gået i den ”almindelige” grundskole. Resultatet er ikke overraskende, hvis vi formoder, at den del af de unge, der har gået i den almindelige grundskole også er blandt de unge, der er mindst hæmmede af deres funktionsnedsættelse.

Tabel 1. Oversigt over afsluttet grundskoleprøve og skoleform

Søjlediagram med en oversigt over afsluttet grundskoleprøve og skoleform

60% af de unge svarer, som ovenfor nævnt, ja til, at de har aflagt afgangsprøve i samtlige fag, hvor det er muligt. Tal fra Undervisningsministeriet viser, at 96% af 9. klasseeleverne i grundskolen aflægger prøve i dansk, matematik og engelsk. Selvom der ikke er tale om helt sammenlignelige tal, peger undersøgelsen mod, at unge med et bevægehandicap forlader folkeskolen med et grundlag, der ikke alene betyder, at de kommer til at stå dårligt i uddannelseskapløbet, men også i forhold til at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Centrets to tidligere analyser af døve/hørehæmmedes og synshandicappedes overgang bekræfter billedet af, at mange unge handicappede afslutter folkeskolen uden en fuld afgangsprøve.

På spørgsmål om, hvilke fag de ikke har taget afgangsprøve i, oplyser hovedparten, at det er fagene: Fysik/kemi, sprog samt matematik.

Spørgsmålet er, hvorfor det netop er disse fag, der skiller sig ud? Det fremgår af bemærkningerne, at flere ikke har taget en fuld afgangsprøve på grund af talebesvær, ikke havde overskud, havde koncentrationsbesvær eller at det generelt var svært på grund af handicappet. Få angiver som forklaring, at de har gået i specialskole og derfor ikke har en fuld afgangsprøve. Et par citater illustrerer dette:

"Matematik har jeg slet ikke taget, for jeg kunne slet ikke regne på grund af min hjerneskade."

"Med mit skema i 9. klasse havde jeg ikke overskud til tysk og fysik, hvis jeg også skulle lave kreative ting og være social.”

"Havde kun to afgangsprøvefag, da skolen kun mente, at der var to fag, der havde relevans for mig. Tog afgangsprøve i dansk og matematik."

Det, at kun 60% af de unge har taget afgangsprøve i alle fag i grundskolen, kan være et problem i forhold til at komme videre i uddannelsessystemet og senere at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er en problemstilling, som man bør se nærmere på, ikke mindst set i forhold til, at der fra foråret 2007 indføres obligatoriske afgangsprøver i folkeskolen. Som reglerne er i dag, kaneleverne indstille sig til folkeskolens afgangsprøve, men fra foråret 2007 skal eleverne gå til prøve i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. Derudover udtrækkes to prøver. Den ene i den humanistiske fagblok, fx tysk, og den anden i den naturfaglige fagblok. Eleverne vil fortsat kunne vælge at gå frivillig til prøve i visse valgfag.

En del af undersøgelsens unge angiver funktionsnedsættelsen som forklaring på, at de ikke har taget en fuld afgangsprøve, men spørgsmålet er, om der findes kompensationsmuligheder for de pågældende personer således, at de alligevel ville kunne gøres i stand til at tage folkeskolens afgangsprøve.

5.3.2 Skoleforløb

Ud af de 163 respondenter, der har besvaret spørgsmålet om skoleforløb, oplyser 70,6% at have gået i en almindelig grundskole. 12,3% har gået i center/specialklasse, 10,4% har fået i en specialskole, og endelig har 6,7% respondenter gået i en privat skole.

En tese blandt mange er, at elever med funktionsnedsættelser begynder i en almindelig grundskole for så omkring puberteten at skifte til en specialskole. På dette tidspunkt bliver det for mange med en funktionsnedsættelse sværere at "følge med" med kammeraterne, at kunne "spejle sig" i kammeraterne og derfor bliver det for nogle unge med en funktionsnedsættelse sværere at trives i den almindelige grundskole. Vi har derfor i vores undersøgelse spurgt til, om respondenterne har haft skoleskift – det vil sige skift mellem fx ”almindelige” grundskole og specialskole i den periode, hvor de har gået i grundskolen. Hele 82,9% svarer nej til at have haft skoleskift, og 17,1% svarer ja. Dette synes vi er overraskende i forhold til det indtryk, vi havde før undersøgelsen.

Man kan forestille sig, at nogle ikke ønsker at oplyse om skoleskift, men alle på nær èn har svaret på spørgsmålet, så dette er ikke forklaringen. En anden forklaring kunne være, at de unge, der har haft overskud til at deltage i vores undersøgelse, er den del af vores målgruppe, der er mindst hæmmede af deres funktionsnedsættelse.

5.3.3 Fysisk tilgængelighed til grundskolen

157 af respondenterne svarer på spørgsmålet, om folkeskolen var fysisk tilgængelig, om de kunne færdes på skolen sammen med deres kammerater. 86,6% svarer ja til dette spørgsmål. 7,6% svarer nej, og 5,7% svarer ”ved ikke”. Det er overraskende, at så mange unge vurderer, at der ikke har været problemer med den fysiske tilgængelighed. Centrets tidligere undersøgelser af tilgængeligheden til folkeskolerne kommer frem til det modsatte billede[41]. Disse undersøgelser viser, at der er store problemer med tilgængeligheden til landets folkeskoler. Men med til billedet hører, at vi ikke i denne undersøgelse spørger respondenterne, om de har gået i distriktsskolen, det vil sige den skole, som de naturligt tilhører. Ofte er det sådan, at personer med et bevægehandicap må følge undervisningen i den af kommunens skoler, som er mest tilgængelig. Dette kan være med til at forklare, at flertallet af respondenterne svarer ja til, at folkeskolen var fysisk tilgængelig.

5.3.4 Brug af hjælpemidler og andre hjælpeforanstaltninger

Tabel 2. Oversigt over brug af hjælpemidler og andre hjælpeforanstaltninger[42]

Søjlediagram med en oversigt over brug af hjælpemidler og andre hjælpeforanstaltninger

Der er i alt 135, der har besvaret spørgsmålet om ”hjælpemidler” i grundskolen, og 76, der har besvaret spørgsmålet under ungdomsuddannelse. Fordelingen af typen af hjælpemidler i grundskolen og ungdomsuddannelse er stort set den samme, hvilket også er forventeligt, da det er det samme hjælpemiddel, som de unge har brug for både i grundskolen og i ungdomsuddannelsen. En særlig stol og brugen af personlig hjælp er de to hjælpeforanstaltninger, der er mest anvendt.

6. Hvem har indflydelse på de unges valg af uddannelse?

Det er ikke kun det faglige niveau, der har betydning for de unges valg af uddannelse. Rådgivning og vejledning og de forventninger, som omgivelserne stiller til de unge, har også stor betydning. Vi vil derfor i det følgende afsnit se nærmere på omgivelsernes rolle i de unges valgproces.

6.1 Betydning af rådgivning fra familie og netværket

I afsnit 3.3 diskuterede vi forældrenes indirekte indflydelse på de unges valg af uddannelse, og hvordan de unge fremstiller sig selv som de primære beslutningstagere i deres valgproces. Hovedparten af de unge gav udtryk for, at de følte, at de selv måtte vælge uddannelse, mens det på den anden side blev tydeligt, at forældrene spillede en ikke  uvæsentlig rolle, når beslutningen skulle træffes.

Denne tendens understreges også gennem besvarelserne i vores kvalitative spørgeskemaundersøgelse. De unge blev bedt om at prioritere de tre personer, som havde størst betydning for deres valg af uddannelse. 73% angiver, at de selv var den absolutte hovedaktør i deres valgproces. De unge kan udmærket sige, at de har haft absolut valgfrihed, men det kan også hænge sammen med, at de unge måske har "valgt" det oplagte, som dermed ikke var i uoverensstemmelse med omgivelsernes forventninger. Dernæst pegede lidt over halvdelen (53%) på, at forældrene spillede en vigtig rolle, mens 27% tilkendegav, at lærerne i grundskolen var vigtige rådgivere i overgangsprocessen.

6.1.1 Forældrenes rolle

Med hensyn til spørgsmålet omkring forældrenes rolle i valgprocessen, fremviser de kvalitative interview et mere nuanceret og komplekst billede af samspillet og rådgivningen fra andre i overgangsprocessen. Ser man nærmere på de unges udsagn, bliver tvetydigheden mere tydelig. For på den ene side udtrykker de unge en følelse af, at de selv måtte bestemme: At de ikke oplevede noget pres fra omgivelserne. Omvendt giver de samtidig udtryk for – gennem interviewene – at fx forældrene udgør en central position, når overvejelserne gøres, og beslutningen skal tages. Som en ung mand forklarer:

" Jeg tror, at det mest var familiemæssigt, for selv i bagklogskabens klare lys, så havde det altså... det ville have været nonsens at sende mig ud allerede fra niende i et gymnasieforløb, som man faktisk også på det tidspunkt kunne se ikke ville bære frugt."

Omvendt er der også en ambivalent følelse af, at forældrenes indflydelse måske ikke altid fører til det bedste "resultat", fordi forældrene måske er nervøse for, at den unge ikke kan klare uddannelseskravene:

"Det kan godt være, at vores forældre gør det i den bedste mening og passer på os og sådan noget, men det kan vi bare ikke bruge til noget, når vi bliver voksne."

Det er en svær balancegang for forældrene på samme tid både at være et mål for den unges oprør og samtidig repræsentere en "tryg havn", som den unge kan søge tilflugt og støtte hos i en turbulent overgangsproces (jf. afsnit 1.3). Forældrenes indflydelse og påvirkning er som sagt et vilkår for mange unge. Næsten halvdelen angav således, at de jævnligt talte med deres forældre om, hvad der skulle ske efter grundskolen, mens 27% ofte talte med deres forældre. 19% angav, at de sjældent talte med deres forældre, og 6% at de aldrig talte med deres forældre om deres uddannelsesvalg. Samkøring med andre undersøgelser (jf. afsnit 4.3) viser, at denne tendens ikke er væsentlig anderledes for andre grupper af unge.

Tabel 3. Hyppigheden af samtaler med forældre

 

Frekvens

Procent

Ofte

45

27,3

Jævnligt

75

45,5

Sjældent

32

19,4

Aldrig

9

5,5

Total

161

97,6

Ubesvaret

4

2,4

Total

165

100,0

Ud fra respondenternes oplevelse er forældrene meget engagerede i de unges valg af uddannelse, men karakteren af forældrenes indflydelse kan besvarelserne ikke sige noget om. Lignende undersøgelser (jf. afsnit 4.3) har dog vist, at forældrenes indflydelse og påvirkning ofte først bliver synlig, der hvor tingene "spidser" mere til for den unge. Forældrene er derfor ofte længe usynlige for vejlederne i vejledningssamtalen med den unge. 16% angiver, at de har fornemmelse af, at forældrene i høj grad er bekymrede for deres valg af uddannelse/arbejde, mens 38% angiver, at forældrene i nogen grad er ængstelige for fremtiden. Cirka halvdelen har altså en oplevelse af, at forældrene er bekymrede på deres vegne. 15% svarer i ringe grad og 21% slet ikke, mens 10% svarer ved ikke til spørgsmålet, om deres forældre er bekymrede for deres valg af uddannelse og erhverv. Det, at så stor en del af de unge har på fornemmelsen, at deres forældre er bekymrede for deres valg af uddannelse/arbejde, kan være negativt i forhold til de unges muligheder for at påbegynde/gennemføre en ungdomsuddannelse. Forældres bekymring og måske manglende opbakning kan være med til, at de unge ikke har styrken til at påbegynde/gennemføre en ungdomsuddannelse.

Når vi taler om forældre til unge med et handicap, er det måske mere markant, fordi den unges funktionsnedsættelse kan fremme beskyttelse af barnet. Unge med et handicap er ofte mere fysisk afhængige af deres forældre (Kokkonen et al,1991), og det kan nogle gange komplicere frigørelsesprocessen. Som forældre vil man gerne have, at det går ens barn godt, men deres bekymring kan nogle gange – i stedet for frigørelse – hæmme de unge i deres personlige valgmuligheder. Nogle forældre kan derfor have behov for hjælp til gradvis at mindske beskyttelsen, så den unge får mulighed for at vokse i selvfølelse og modenhed (Lagerheim, 2002). Der er dog ingen tvivl om, at det er en balancegang for mange forældre, da unge med et handicap skal træffe svære beslutninger om, hvilke uddannelser og erhverv der kan kombineres med en funktionsnedsættelse (jf. afsnit.1.3). En beslutningsproces, som mange unge vil have behov for at drøfte med deres forældre, men som nogle gange kan virke overbeskyttende i omgivelsernes øjne.

 

Figur 3. Oplevede forældrene bekymrede over valg af fremtid

 

lagkagediagram som beskriver i hvor høj grad forældrene er bekymrede over fremtiden

6.1.2 Grundskolens forventninger 

Ser vi nærmere på, om de unge havde en oplevelse af, at omgivelserne forventede, at de fortsatte med en ungdomsuddannelse efter grundskolen, så svarer 46% i høj grad og 18% i nogen grad, mens 5% svarer i ringe grad, 14% svarer slet ikke og 17% ved ikke. Hovedparten svarer altså positivt bekræftende på spørgsmålet om, hvorvidt de oplevede en forventning om, at de fortsatte med en ungdomsuddannelse efter grundskolen. Det må siges at være positivt, at så mange af de unge føler, at der var en positiv forventning til, at de fortsatte med en ungdomsuddannelse. For den gruppe af unge, som ikke følte en positiv forventning, er det endnu sværere at komme frem til ungdomsuddannelsen, idet opbakningen til at gennemføre for dem kan komme til at mangle.

Det interessante er imidlertid, om der kan "spores" nogen forskel på, om de unge har gået i en ”almindelig” grundskole, en centerklasse eller en specialskole. Ud af de 20[43] unge, som har gået i centerklasse, angiver 15, at omgivelserne havde en negativ forventning til deres mulighed for uddannelse, mens 2 havde en positiv fornemmelse af omgivelsernes forventninger.

Ud af de 15 unge, der har gået i specialskole, er der 7, der oplyser, at omgivelserne havde en positiv forventning til deres fortsatte uddannelse, mens 8 angiver en negativ besvarelse af spørgsmålet. Tallene er ganske små, men de giver alligevel anledning til en vis undren, idet der hos de unge, der har gået i en ”almindelig” grundskole og en specialskole, er overvejende positive forventninger til deres fortsættelse i en ungdomsuddannelse, mens det omvendte billede viser sig hos de, der har gået i en centerklasse.

7. Overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse

Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse er en afgørende periode, hvor de unge skal vælge uddannelse. Det kan være en uoverskuelig og kompliceret proces, der kan medføre, at den unge enten ikke kommer i gang med en uddannelse eller ikke bliver i stand til at identificere og overvinde nogle af de barrierer, som den unge møder i overgangsprocessen. Vi vil derfor i det følgende afsnit se nærmere på respondenternes uddannelsesniveau. Hvordan det er gået dem, efter de forlod grundskolen – hvilke uddannelsesveje valgte de, og hvordan vurderer de den hjælp og indflydelse, omgivelserne havde i overgangsprocessen.

7.1 Gennemført ungdomsuddannelse

Hvis vi ser på unge generelt, er det 80% af en årgang, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Denne undersøgelse viser, at 50% allerede har gennemført en ungdomsuddannelse, mens 27% er i gang med en ungdomsuddannelse. På grund af usikkerheden med at identificere den faktiske populations størrelse (jf. afsnit 3.2) er det ikke muligt at sige noget om, hvorvidt uddannelsesfrekvensen adskiller sig væsentligt fra landsgennemsnittet. Vi kan blot konstatere, at hovedparten af de unge enten er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse. 

En gruppe af de adspurgte (18 %) angiver, at de har gennemført en anden uddannelse[44]. Disse uddannelser er ikke umiddelbart kompetencegivende til de videregående uddannelser, men de kan måske virke positivt motiverende i forhold til lysten til at gennemføre en ungdomsuddannelse senere i livet.

 

Tabel 2. Uddannelsesniveau blandt respondenterne

Gennemført uddannelse

Procent

Grundskole

91

Gymnasium/hf/htx/hhx

28

Erhvervsuddannelse/SOSU-uddannelse

6

Videregående uddannelse

0[45]

Anden uddannelse

18

28% af de adspurgte i undersøgelsen har gennemført en gymnasial uddannelse og 6% en erhvervsfaglig uddannelse. Den primære årsag til, at så få har valgt de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser, er formentlig, at erhvervsuddannelserne umiddelbart er sværere at forene med et bevægehandicap. Men man må dog ikke se bort fra, at den teknologiske udvikling gør, at flere af erhvervsuddannelserne i dag kræver langt mindre fysisk formåen, end tilfældet var tidligere.

Med hensyn til de gymnasielle uddannelser er der formentlig en forventning hos mange af de unge om, at de gymnasielle uddannelser i langt højere grad giver dem flere realistiske uddannelsesvalg bagefter. Men uanset baggrunden for uddannelsesmønstret må unge med et bevægehandicap sikres mulighed for at vurdere og formulere eget potentiale i forhold til de uddannelsesønsker, der måtte være relevante for dem efter grundskolen.

7.1.1 Fysisk tilgængelighed til ungdomsuddannelsesinstitutionen

Man kan spørge, om det er den manglende fysiske tilgængelighed til ungdomsuddannelsesinstitutionerne, der betyder, at ikke alle unge med et bevægehandicap gennemfører en ungdomsuddannelse. På spørgsmålet "Var/er ungdomsuddannelsesinstitutionen fysisk tilgængelig (dvs. kunne du færdes på uddannelse sammen med dine kammerater)” svarer 83,7% ja, mens kun 16,3% svarer nej. Vi må derfor formode, at det ikke generelt er den fysiske tilgængelighed eller mangel på samme, der er afgørende for, om de unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Men det kan give anledning til undren, at så få unge tilsyneladende oplever problemer med den fysiske tilgængelighed.

Forklaringen kan være, at vi netop spørger de unge, der er eller har været i gang med en ungdomsuddannelse og dermed ikke de unge – som ikke er påbegyndt en ungdomsuddannelse – om deres fravalg af ungdomsuddannelse eventuelt er begrundet i problemer med skolens fysiske tilgængelighed. Undersøgelsen udelukker ikke, at manglende fysisk tilgængelighed for den enkelte kan udgøre et problem og hindring for, at unge med bevægehandicap får en ungdomsuddannelse.

7.1.2 Uddannelse og erhvervsvejledning

Vi har i afsnit 4.4 beskrevet reglerne for vejledningen i grundskolen. En af hensigtserklæringerne med den nye vejledningsreform er således at sætte fokus på den del af de unge, der har et særligt behov for vejledning. Men da den nye vejledningsreform først er trådt i kraft l. august 2004 er det de færreste af respondenterne, der har modtaget vejledning efter reformens principper.

7.1.3 Uddannelsesplan

Samtlige unge på nær to svarer på spørgsmålet, om der har været en uddannelsesplan for, hvad de skulle lave efter grundskolen. 54,6% svarer ja til, at der forelå en uddannelsesplan, 39,3 svarer nej, og 6,1 svarer ”ved ikke”.

Umiddelbart er det uheldigt, at kun godt halvdelen af respondenterne i denne undersøgelse forlader grundskolen med en udarbejdet uddannelsesplan i bagagen, men vi kan ikke sige, om dette er et generelt billede for unge som sådan, idet vi mangler et sammenligneligt materiale. I undersøgelsen ”Forsøg med erhvervsuddannelsesreform 2000 – Opsamling af de første erfaringer” udgivet af Undervisningsministeriet i 2000 fremgår følgende: ” En forbavsende stor del af eleverne siger, at de ikke har nogen uddannelsesplan. Direkte adspurgt er der således kun 51%, der svarer, at de har en uddannelsesplan. Dette betyder næppe, at så stor en procentdel ikke har nogen uddannelsesplan, men snarere at den ikke spiller nogen særlig stor rolle i deres hverdag, og at kun få har oplevet, at den er blevet ændret.” Sammenlignes disse to undersøgelser, er der ikke nogen nævneværdig forskel på antallet af unge, som vurderer, at de har en uddannelsesplan. Men som det fremgår af Undervisningsministeriets undersøgelse, kan en af forklaringerne være, at kun godt halvdelen føler, at de har en uddannelsesplan, at den ikke spiller nogen stor rolle i deres hverdag.

Det interessante er dernæst, om de unge, der har fået udarbejdet en uddannelsesplan så følger denne. Der er 89[46], der svarer ja til spørgsmålet om at have en uddannelsesplan. 57,6% af disse angiver, at de har fulgt den i høj grad, 30,6% svarer ja til, at de har fulgt planen i nogen grad, mens kun 7,1% oplyser, at de har haft en uddannelsesplan efter grundskolen, som de kun i ringe grad eller slet ikke fulgte. Bedømt ud fra denne undersøgelses respondenter ser det umiddelbart ud til, at elever, der får udarbejdet en uddannelsesplan, vælger at følge den.

7.1.4 Overblik over uddannelses- og jobmuligheder

I undersøgelsen spørger vi til, hvor godt et overblik de unge føler/følte, de har/havde over deres uddannelses- og jobmuligheder. Her er der en slående forskel på overblikket med hensyn til uddannelses- og jobmuligheder. Deres vurdering er overvejende negativ, når der spørges til deres uddannelsesmuligheder. Her er kun 32,1% overvejende positive, mens 52,7% er overvejende negative. 15,2% af respondenterne svarede "ved ikke". I forhold til spørgsmålet om jobmuligheder er samtlige respondenter overvejende positive. 36,6% svarer særdeles godt, og 65,4% svarer meget godt. Spørgsmålet er, hvorfor der er denne store forskel? Er forklaringen, at de unge og deres forældre/vejledere mere taler om, hvilke jobfunktioner de unge vil kunne bestride, og uddannelse derved bliver bindemidlet til jobbet? Eller som en af respondenterne forklarer:

”Der skal generelt være bedre vejledning om alle de muligheder, man har for fremtiden. Man skal orientere de unge bedre, så de kan vælge lige præcis det, de ønsker – og ikke bare udvalgte uddannelser som gymnasium, teknisk skole.”

Kan det være et spørgsmål om, at kompensationsmulighederne er bedre på arbejdsmarkedet end inden for uddannelsesområdet? Eller skyldes det bedre overblik, at der de senere år har været megen fokus på det rummelige arbejdsmarked og især her på løntilskudsordningerne, som over halvdelen af respondenterne på undersøgelsestidspunktet er ansat i? Unges manglende overblik over deres manglende uddannelsesmuligheder kan resultere i et fuldstændigt fravalg af uddannelse (jf. afsnit 4.3.). Det er i den forbindelse værd at bemærke, at over halvdelen af undersøgelsens unge er ansat i løntilskudsjob, og 44% af disse har gennemført en ungdomsuddannelse.

7.1.5 Individuel vejledningssamtale

66% af de unge svarer ja til at have haft en individuel samtale med en skole/ungdomsvejleder, 28,2% svarer nej og 5,8% ”ved ikke”. Umiddelbart virker det negativt, når kun 66% oplyser, at de har haft en individuel samtale med en skole/ungdomsvejleder. Da vi ikke har oplysninger om, hvor mange unge, der generelt har haft en individuel samtale med en skole/ungdomsvejleder, kan vi ikke vurdere, om antallet af individuelle samtaler til undersøgelsens målgruppe er mindre end landsgennemsnittet.

Forklaringen på, at så relativt få svarer ja til spørgsmålet, kan være udslag af, at de unge ikke har opfattet samtalen som særlig betydningsfuldt, og derfor har den ikke fæstnet sig i erindringen. En anden forklaring kan være, at de unge ikke kan huske, at de har haft samtalen med vejlederen. Ofte har vejlederen været den unges lærer, og hvornår er det nu, at læreren har talt som lærer, og hvornår er det nu, at det har været vejlederkasketten, som læreren har haft på under samtalen. Det vigtigste er, om det er synliggjort for den unge, at de har haft en individuel samtale med vejlederen, ligesom det er vigtigt, at samtalen har været motiverende på den unges lyst til uddannelse.

7.1.6 Er der taget hensyn til funktionsnedsættelsen i den vejledning, de unge har fået i grundskolen?

I undersøgelsen spørger vi de unge i hvor høj grad, de mener, at funktionsnedsættelsen har været et tema, der er taget nok hensyn til i den vejledning, de har fået i grundskolen. 158 besvarer spørgsmålet, og ud af disse er 54,4% overvejende positive i deres vurdering, mens 26,6% er overvejende negative. 19% svarer ”ved ikke” til det spørgsmålet. Forklaringen på, at ca. 1/5 svarer ”ved ikke”, kan være, at de opfatter deres funktionsnedsættelse som så integreret en del af dem selv, at det har været ganske naturligt, at vejledningen har taget hensyn. Det kan måske også være et spørgsmål, om vejlederen har haft mod til at nævne funktionsnedsættelsen i vejledningen. Flere af respondenterne, som indgår i undersøgelsen, har ud over selve bevægelseshandicappet eksempelvis kommunikationsproblemer. Har vejlederen i sin vejledning af den unge taget højde for dette?

Hvis man ser på, om der er en sammenhæng mellem de unge, der følger uddannelsesplanen efter grundskolen, og spørgsmålet om de i deres vejledning har følt, at der er taget nok hensyn til deres funktionsnedsættelse, er der en tydelig sammenhæng. Hvis der er taget hensyn i vejledningen til funktionsnedsættelsen, er der større sandsynlighed for, at uddannelsesplanen følges. Ud af de 86 respondenter, der er overvejende positive i deres vurdering af, om der er taget hensyn til funktionsnedsættelsen i vejledningen, er der 83%, der gennemfører deres uddannelsesplan. Ud af de 42 unge, der er overvejende negative i forhold til, at funktionsnedsættelsen har indgået i vejledningen, er der kun 33%, der gennemfører uddannelsesplanen. Det synes derfor at være vigtigt for gennemførelsen af uddannelsesplanen, at der er taget højde for funktionsnedsættelsen ved vejledningen. Dette kan formentlig ikke være overraskende, idet det alt andet lige er lettere at gennemføre en plan, hvis den er veltilrettelagt.

7.1.7 Erhvervspraktik, arbejdspraktik og fritidsjob i grundskolen

På spørgsmålet om de unge i grundskolen har været i erhvervspraktik, svarer 81% ud af de 163, der besvarer spørgsmålet, ja til at have været i erhvervspraktik i grundskolen. 19% svarer nej.

Elever i specialundervisning[47] på 8.-10. klassetrin kan udsendes i en arbejdspraktik i en virksomhed i en længere periode. Her er der i modsætning til de "almindelige" erhvervspraktikformer mulighed for at aflønne eleverne med en arbejdsdusør. 73 svarer på spørgsmålet, om de har været i en arbejdspraktik. 32,9% svarer ja, og 67,1 svarer nej til spørgsmålet.

Det, at have prøvet at være på arbejdsmarkedet, at have ”snuset” lidt til, hvad en bestemt jobfunktion går ud på, kan man forestille sig har stor betydning for valget af uddannelse og job – ja, måske endog også for socialiseringen til arbejdsmarkedet. Vi spørger derfor også de unge i undersøgelsen, om de har haft et fritidsjob samtidig med skoleforløbet. 164 svarer på spørgsmålet om fritidsjob. 29,3% oplyser, at de har et fritidsjob, og 70,3% svarer nej. Ud af de 116 unge, der svarer nej til at have et fritidsjob, er der 56%, der gerne ville have et fritidsjob, mens 44% svarer nej til ønsket om et fritidsjob. En ung, som gerne vil have et fritidsjob, forklarer, at han gerne ville kunne lave det sammen som andre unge: 

”Jeg ville gerne have haft et fritidsjob. For at gøre noget af det samme, som min storesøster kunne gøre. Jeg følte mig meget snydt og anderledes, fordi jeg ikke havde noget job om eftermiddagen. Ligesom de fleste andre på villavejen, hvor vi boede.”

Den sociale udvikling for et ungt menneske med bevægehandicap ligner andre unges, hvor sociale roller skal afprøves i udviklingen af egen identitet (jf. afsnit 4.3). Unge med bevægehandicap har samme krav, ønsker og behov til livet, som ikke-handicappede unge. Muligheden for samvær med andre, muligheden for at møde andre og gøre som alle andre, er derfor også et ønske hos mange unge med handicap. Fritidsjobbet har ydermere en socialiseringsskabende effekt, der gør, at den unge lærer om det at være på arbejdsmarkedet. Flere af de unge gav dog samtidig udtryk for, at det er svært at have et fritidsjob ved siden af uddannelsesforløbet. Dels tager det tid at have en funktionsnedsættelse, og dermed er tiden mindre til også at have overskud til et fritidsjob. Dels er de job, som unge som oftest har som fritidsjob, job, der kræver en del fysisk aktivitet, hvilket denne undersøgelses målgruppe ikke har.

Hvis man ser på, om der er en sammenhæng mellem det at have afsluttet en ungdomsuddannelsen og det at have været i erhvervspraktik, viser billedet, at 79% ud af de 81 unge, der har været i praktik, har afsluttet en ungdomsuddannelse, og 21% har ikke afsluttet en ungdomsuddannelse. Der er således noget, der tyder på, at unge, der har været i praktik, har større sandsynlighed for at afslutte en ungdomsuddannelse. Forklaringen kan dog være, at den gruppe af unge, som har gennemført en praktik, måske er dem blandt undersøgelsens unge, der er mindst mærkede af deres funktionsnedsættelse.

Ser vi på sammenhængen mellem dem, der har haft et fritidsjob og afsluttet en ungdomsuddannelse, viser det sig, at 28% af respondenterne, der har haft et fritidsjob, har afsluttet en ungdomsuddannelse, mens 72% af respondenterne, der har haft et fritidsjob, ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse. Hvis vi forudsætter, at de af undersøgelsens respondenter, der har haft et fritidsjob, er den gruppe, der er mindst hæmmede af deres funktionsnedsættelse, kan vi ikke spore nogen sammenhæng her.

7.2 Nuværende hovedbeskæftigelse

De unge blev bedt om at angive, hvad der er deres primære hovedbeskæftigelse. Over halvdelen angiver, at de er ansat med løntilskud[48], mens 33 % angiver ”anden hovedbeskæftigelse[49].”

44% af dem, som er ansat med løntilskud, angiver samtidig, at de har afsluttet en ungdomsuddannelse. Det virker umiddelbart overraskende, at så stor en del af de unge, som har afsluttet en ungdomsuddannelse, ikke fortsætter med en videregående uddannelse, men i stedet ansættes i job med løntilskud. En af forklaringerne på dette kan være, at ikke alle ungdomsuddannelser er kompetencegivende i forhold til de videregående uddannelser. I modsætning hertil taler, at 28% af respondenterne har afsluttet gymnasium/hf/htx/hhx, som alle er kompetencegivende til en videregående uddannelse. Før en person kan godkendes til et fleksjob eller bevilges førtidspension, skal revalideringsmulighederne være udtømte.

Vi er derfor forundrede over, at så stor en gruppe af de unge er ansat i løntilskudsjob. Vi er dog opmærksomme på, at gruppen af ansatte i løntilskudsjob dækker over en bred vifte af forskellige forsørgelsesformer, blandt andet kontanthjælp som pr. definition ikke er en varig ydelse. Men det mest naturlige for unge mennesker, der ønsker at fortsætte i en videregående uddannelse, er, at de går direkte videre i uddannelsessystemet. Noget tyder derfor på, at der er andre årsager til, at så stor en andel af respondenterne efter afsluttet ungdomsuddannelse ikke fortsætter i uddannelsessystemet, men vælger et løntilskudsjob. Spørgsmålet er hvad?

 

Tabel 5. Nuværende hovedbeskæftigelse[50]

søjlediagram der beskriver den nuværende hovedbeskæftigelse for de unge

Flere har under de kvalitative interview givet udtryk for, at de var glade for at have fået pension, idet det giver ro og tryghed. De har med pensionen opnået mulighed for at gennemføre en uddannelse på egne præmisser og i eget tempo. Flere af de unge, som gennemfører en uddannelse under revalidering, har givet udtryk for, at det virker som et pres, at man skal være færdig på normeret tid.

Det kniber med overskud, tid og kræfter til det hele. En af respondenterne udtrykker det sådan:

 ”Jeg var ikke faglig dygtig nok, og kunne heller ikke have overskuddet – på grund af mit koncentrationsbesvær.”

Dette kan give anledning til at overveje, om uddannelserne er fleksible nok til at tilgodese de særlige behov, som personer med bevægehandicap har. Uddannelsessystemet er i dag opbygget ud fra en forventning om, at studerende gennemfører uddannelsen på normeret tid (med en dispensationsmulighed for en mindre forlængelse). Det, at de unge vælger et løntilskudsjob, kan være et tegn på, at arbejdsmarkedets kompensationsordninger er mere smidige i forhold til at forene arbejdslivet med funktionsnedsættelsen.

En anden faktor, der kan spille ind, er spørgsmålet om den unges forsørgelse under en eventuel videregående uddannelse. I 2004 blev det såkaldte ”handicaptillæg” indført, hvilket betyder, at personer med handicap som udgangspunkt kan søge SU ligesom ikke-handicappede. Som supplement til den erhvervsindtægt, som ikke-handicappede ofte har, kan unge med et handicap søge et ”handicaptillæg”. Når den unge søger SU, tildeles denne i en periode, der svarer til den periode, som uddannelsen er normeret til + 12 ekstra måneder, som man kan bruge, hvis man bliver forsinket under uddannelsen. Alene denne tidsfaktor kan på nogle virke stressende og dermed betyde, at de måske ikke kan overskue en videregående uddannelse.

På samme måde gælder det, hvis den unge bevilges revalidering. Her er udgangspunktet dog altid, at der skal bevilges hjælp til den korteste uddannelse, der vil sætte den unge i stand til at blive selvforsørgende. Det fremgår af reglerne, at der maksimalt kan udbetales revalideringsydelse i 5 år, og det forudsættes, at uddannelserne gennemføres på normeret tid. Dog fremgår det af lov om aktiv socialpolitik § 49, stk. 2, at kommunen kan planlægge en revalideringsperiode på mere end 5 år, hvis revalidenden har betydelige begrænsninger i arbejdsevnen og de personlige forudsætninger, interesser og evner taler for en længerevarende videregående uddannelse. Nogle af de personer, som vi har interviewet gav udtryk for, at de var glade for, at de modtog førtidspension, da det gav dem mere ro under uddannelsen.

Det er også vigtigt at være opmærksom på, at unge med bevægelseshandicap kan have andre funktionsnedsættelser end selve bevægehandicappet. Ved spørgsmålet om anvendelse af kompensation og støtte i hverdagen angiver eksempelvis 10% at have svært ved at kommunikere verbalt, mens 12% angiver at have smerter i sådan en grad, at det påvirker deres funktionsevne. 11% angiver at have et respiratorisk handicap. Hvis vi ser på, hvilke ”hjælpemidler” respondenterne oplyser, de har haft brug for i grundskolen og under ungdomsuddannelsen, får vi også her et fingerpeg om, at der er tale om komplekse handicap, der kræver mange forskellige hensyn.

Endelig kan manglende mobilitet i forhold til at flytte til de områder i landet, hvor uddannelsesinstitutionerne er beliggende, være en medvirkende årsag til, at så få unge med et bevægehandicap tilsyneladende begynder på en videregående uddannelse. Det er ikke sådan lige til at finde en tilgængelig bolig, at opstarte en hjælperordning og at flytte til en anden kommune. Det kræver meget overskud af den unge og netværket omkring den unge.

8. Støtte og samarbejde i overgangen – eksempler

Alle unge i både den kvantitative spørgeskemaundersøgelse og de kvalitative interview blev bedt om at vurdere deres egen overgang samt at komme med gode eksempler på problemfrie overgange. De blev bedt om at angive, hvorvidt ”de mener, at der er noget ved overgangen fra grundskole, som burde være anderledes”. 54% svarer ja på spørgsmålet, mens 39% svarer nej, og 6% svarer ”ved ikke” til spørgsmålet om, der er noget, som burde være bedre i overgangsprocessen.

Det er selvfølgelig en relevant problemstilling at spørge om, men man skal alligevel være varsom med at overfortolke spørgsmålet ud fra måden, det er stillet. Hvis vi ser på nogle af de anbefalinger, som de unge dog er kommet med, så fremhæver flere nødvendigheden af mere viden hos vejlederne og uddannelsesinstitutionerne om, hvad det vil sige at have en funktionsnedsættelse:

”Når man er på en efterskole, lærer folk at leve og være sammen med en handicappet, og det fjerner barrierer. Men når man kommer hjem og skal begynde en ungdomsuddannelse, så har man ikke den helt samme oplevelse. Man burde gøre klassekammeraterne opmærksomme på det at have en handicappet i skolen. Det er svært i teenageårene, og den handicappede er sjældent psykisk stærk til at kunne stå for det selv. Lærere og vejleder bør hjælpe.” 

For den unge har efterskolen tydeligvis åbnet mulighed for at kunne indgå i nye sammenhænge, danne nye sociale relationer og afprøve nye roller. Muligheden for at være spontan og etablere sig i nye sammenhænge oplever de derimod ikke i samme grad på ungdomsuddannelsen. Her eksisterer ikke det samme frirum, hvor man kan være spontan af egen fri vilje og afprøve nye roller som et vigtigt led i identitetsudviklingen (jf. afsnit 1.3).

Citatet er en vigtig illustration af, ikke bare hvor vigtig det tværsektionelle samarbejde er for overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse, men også hvor vigtig det at forberede og tale med fx klassen om, hvilke behov, ønsker og krav der følger af at være bevægehandicappet. Både forældre, lærere og vejleder indtager i den situation en central rolle i overgangsfasen fra grundskole til ungdomsuddannelse. 

”Der burde generelt set være bedre vejledning af elever uanset handicap. Derudover burde der imellem grundskolen og ungdomsuddannelserne være et bedre samarbejde omkring elever med særlige behov, indskoling på ungdomsuddannelserne.”

Den altovervejende anbefaling fra de unge er, at der sker en optimering af samarbejdet mellem grundskole og ungdomsuddannelse. Ligesom vejledningen bør være mere personlig og individuelt afklarende med udgangspunkt i den enkelte unges behov.

 9. Anbefalinger

Anbefalingerne tager alle udgangspunkt i de aspekter og faktorer, som er gennemgået i undersøgelsens forskellige kapitler. Anbefalingerne er henvendt til både politiske beslutningstagere og de ressourcepersoner, som er involveret i arbejdet med at sikre en god overgang fra grundskolen til en ungdomsuddannelse

Centret anbefaler, at:

Litteraturliste

Andersen, Dines (AKF-2005): 4 år efter grundskolen – 19-årige om valg og veje i ungdomsuddannelserne, København: AKF forlaget

Bengtson, Steen; Clausen, Thomas; Pedersen, Jane Greve; Marialle, Bente(2004): Handicap og beskæftigelse – et forhindringsløb, København: Socialforskningsinstituttet

Bengtson, Steen (1997): Handicap og funktionshæmning i halvfemserne, København: Socialforskningsinstituttet

Center for Ligebehandling af handicappede (2005): Overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse – unge 18-25-årige synshandicappede, København: Center for Ligebehandling af Handicappede

Center for Ligebehandling af Handicappede (2003): Overgang fra barn til voksen – Kunsten at flytte hjemmefra, København: Center for Ligebehandling af Handicappede

Center for Ligebehandling af Handicappede (1999): Handicappedes adgang til ungdomsuddannelse – Status 1999, København: Center for Ligebehandling af Handicappede

Center for Ligebehandling af Handicappede (1995): En undersøgelse af danske folkeskolers tilgængelighed for kørestolsbrugere. København: Center for Ligebehandling af Handicappede

Center for Ligebehandling af Handicappede (2003):  Tilgængelighed til folkeskoler – fire bestemmelser fra bygningsreglementet om tilgængelighed. København: Center for Ligebehandling af Handicappede

Erhvervs- og Byggestyrelsen (2005): Dansk handicappolitik i et internationalt perspektiv – Benchmarkingundersøgelse 2005, København: Erhvervs- og Byggestyrelsen

Finanslovsforslaget (2006):Klar til fremtiden, København: Finansministeriet

Grue, Lars (1999): Funksjonshemmet ungdom og Livskvalitet, Oslo: Ad Notam Gyldendal

Halgreen, Tue; Hagensen, Pauline; Mehlbye, Jill (AKF-2000): Et frit valg? – Unges overgang fra grundskole til ungdomsuddannelserne – om danske unge og unge med etniske minoriteter, København: AKF forlaget

Holm, Anders; Karin Mogensen (AKF-1997): Hvad skal 10. klasse bruges til?, Købehavn: AKF forlaget

Høgsbro, Kjeld; Kirkebæk, Birgit; Vafai, Sara Blom; Danø, Else (1999): Ungdom, udvikling og handicap – erfaringer fra et udviklingsprogram for 23 unges overgang til en selvstændig voksentilværelse, København. Samfundslitteratur

Højmark Jensen, Ulla; Pilegaard Jensen; Torben (SFI-2005): Unge uden uddannelse – Hvem er de, og hvad kan der gøres for at få dem i gang, København: Socialforskningsinstituttet

Kjær Jensen, Mogens (1991): Kvalitative metoder i anvendt samfundsforskning, København: Socialforskningsinstituttet

Kokkonen J, Saukokkonen AL, Timonen E, Serlo W, Kinnunen P (1991): Social outcome of handicapped children as adults, England:Development Medicine & Child Neurology 33

Lagerheim, Berit (2002): At leve og udvikles med handicap, København: Hans Reitzels forlag

Madsen, Gitte (2001): Overgangen til voksentilværelsen (kap. 4), i Gunnarsen, Charlotte m.fl. (2001): Menneske, handicap og sociale tilbud, København: Socialpolitisk forlag

Mehlbye, Jill; Rieper, Olaf; Togeby, Mikael (1993): Håndbog i evaluering, København: AKF forlaget

Regeringen (2005): Nye Mål – regeringsgrundlag 2005, København: VK regeringen II

Nord-Larsen, Mogens (1979): At måle helbred, København: Socialforskningsinstituttet

OECD (1997): Post – Compulsory Education, Paris: Organisation for Economic and Development

Specialkonsulentordningen (2000): Bevægelseshandicap, Holstebro: Specialkonsulentordningen for Bevægelseshandicap. Forlaget Enghaven

Uddannelsesstyrelsen (2000): Undervisning af børn med bevægelsesvanskeligheder, København: Uddannelsesstyrelsen

Undervisningsministeriet (2005): Tal der taler, København: Undervisningsministeriet

Undervisningsministeriet (2005): Undersøgelse af forældre og vejledning, København: Undervisningsministeriet, København: Undervisningsministeriet

Undervisningsministeriet (2000): Forsøg med erhvervsuddannelsesreform 2000 – Opsamling af de første erfaringer, København: Undervisningsministeriet

Velfærdskommissionen (2004/2005): Fremtidens velfærd og globaliseringen, København: Velfærdskommissionen 

Love, bekendtgørelser

Bekendtgørelsen nr. 896 af 22. september 2000 om grundskolens specialundervisning og anden specialpædagogiske undervisning

Bekendtgørelsen nr. 351 af 19. maj 2005 om prøver og afgangsprøve i grundskolen og i de almene og studieforberedende ungdoms- og  voksenuddannelse

Bekendtgørelsen nr. 1319 af 14. december 2004 om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv

Bekendtgørelse nr. 709 af 13. august 2003 om lov om aktiv socialpolitik.

FN (1993): Standardregler om lige muligheder for handicappede, resolution 48/96: New York: Forenede Nationer

L104 Forslag til lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv, almindelige bemærkninger

Lovbekendtgørelsen nr. 452 af 4. juni 1996 om uddannelses og erhvervsvejledning

Lov nr. 298 af 30. april 2003 om vejledning om valg af uddannelse og erhverv

Lovbekendtgørelse nr. 628 af 23. juni 2005 af lov om statens uddannelsesstøtte

Vejledning nr. 62 af 3. juni 2004 om tillæg til uddannelsessøgende i de videregående uddannelser med varig funktionsnedsættelse (handicaptillægget)


Bilag 1.

Spørgeskema om overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse


Det er en god ide at starte med at læse hele spørgeskemaet igennem og dernæst besvare spørgsmålene i den rækkefølge, vi har opstillet dem. Det er ligeledes en god ide at læse hele spørgsmålet, svarmulighederne og svarvejledningen igennem, inden du svarer.

Hvis du har spørgsmål til spørgeskemaet er du velkommen til at ringe/maile til Lene Maj Pedersen, tlf. 33 11 10 44, e-mail: lmp@clh.dk eller Lasse Michaelsen, tlf. 33 11 10 44, e-mail: lm@clh.dk

De første spørgsmål handler om dig selv og dit helbred:

1.

Hvad er dit fødselsår?  ______________

2.

Hvad er dit køn? 

□    Kvinde

□    Mand

3.

Hvilken funktionsnedsættelse har du?

Nedenfor vil vi gerne have dig til at krydse af, hvilken diagnose der er baggrunden for dit handicap

□    Spastisk lammelse

□    Muskelsvind

□    Gigt

□    Rygmarvsbrok

□    Tetraplegi

□    Paraplegi

□    Sclerose

□    Andet: ________________________________________________________________

          ______________________________________________________________________

          ______________________________________________________________________

4.

På hvilken måde påvirkes du af din funktionsnedsættelse? (Sæt gerne flere krydser)

I skemaet nedenfor vil vi gerne have dig til at krydse af, om du på nuværende tidspunkt anvender det pågældende hjælpemiddel, eller hvis din funktionsnedsættelse medfører et eller flere af de oplistede funktionsnedsættelser. Er der noget, vi ikke har nævnt, må du meget gerne skrive det under rubrikken andet.

                                                                                        Ja              Nej         Ved ikke

Jeg bruger manuel kørestol                                            □          □        □

Jeg bruger el-kørestol                                                    □          □        □

Jeg anvender en rollator                                                 □          □        □

Jeg anvender krykstokke                                               □          □        □

Jeg har en handicapbil                                                    □        □       □

Jeg har svært ved at kommunikere verbalt                      □          □        □

Jeg bruger et kommunikationshjælpemiddel                    □          □        □

Jeg har koncentrationsbesvær                                        □          □        □

Jeg har et respiratorisk handicap                                    □          □        □

Jeg bliver træt i en sådan grad, at det                             □          □        □

påvirker min funktionsevne

Jeg har smerter i en sådan grad, at det                            □          □        □

påvirker min funktionsevne

Jeg har en hjælperordning                                              □          □        □

Jeg har en ledsagerordning                                             □          □        □

Andet:  ____________________________________________________________________

             ____________________________________________________________________

             ____________________________________________________________________

5.

Er din funktionsnedsættelse medfødt?

□    Ja                  □   Nej

Hvis du har svaret nej i spørgsmål 5, eller hvis der er tale om en fremadskridende lidelse, bedes du besvare spørgsmål 6.

6.

Hvornår fik du din funktionsnedsættelse, eller hvis din funktionsnedsættelse er fremadskridende, hvornår begyndte du at blive generet af den?

Jeg var _____ år.

7.

Spørgsmål om forsørgelsesgrundlag:

Hvad er dit nuværende forsørgelsesgrundlag?

□    Kontanthjælp

□    Revalidering

□    SU

□    SU + handicaptillæg

□    Førtidspension

□    Andet (fx lever af formue, hjælp fra forældre)

        ______________________________________________________________________

        ______________________________________________________________________

        ______________________________________________________________________

Nu kommer nogle spørgsmål om din uddannelse og beskæftigelse:

8.

Hvad er din nuværende hovedbeskæftigelse?

□    Under uddannelse

        Hvilken uddannelse er du i gang med: _______________________________________

□    Frivilligt arbejde

□    Ansat i et job på almindelige vilkår

□    Ansat i et fleksjob

□    Førtidspensionist ansat i et job med løntilskud

□    Ansat med løntilskud

□    Andet:    (fx arbejdsløs med arbejdsløshedsdagpenge, ledighedsydelse eller kontanthjælp,

                       i kommunal aktivering):

        ______________________________________________________________________

        ______________________________________________________________________

        ______________________________________________________________________

9.

Hvilken uddannelse har du gennemført? (Sæt gerne flere krydser, hvis du har gennemført flere uddannelser)

□  Folkeskolen

□  Gymnasium / HF / HTX / HHX / HG

□  Erhvervsuddannelse / social- og sundhedsuddannelse

□  En kort videregående uddannelse (under 3 år)

□  En mellemlang videregående uddannelse (3-4 år)

□  En lang videregående uddannelse (over 4 år)

□  PGU

□  EGU

□  Produktionsskole

□  Andet ________________________________________________________________

10.

Hvad lavede du umiddelbart efter, du afsluttede folkeskolen? (Hvis du har taget de sidste år af din folkeskoleuddannelse på efterskole, skal du krydse af, hvad du lavede umiddelbart efter efterskolen)

□  Ungdomsuddannelse

□  Lønnet arbejde

□  Frivilligt arbejde

□  Ledig

□  Var på højskole

□  Specialefterskole

□  Andet: ________________________________________________________________

        ______________________________________________________________________

        ______________________________________________________________________

De næste spørgsmål handler om dit skoleforløb:

11.

Hvor mange års undervisning har du fået i folkeskolen?

Når vi spørger til antal undervisningsår i folkeskolen, mener vi antal år fra 1. til 10. klasse. Hvis du har taget 8., 9. eller 10. klasse på en efterskole, skal du tælle dem med.

□  Under 7 års skolegang

□  8 års skolegang

□  9 års skolegang

□  10 års skolegang

□  11 års skolegang

12.

Har du taget 11. klasse?

□    Ja                  □     Nej

13.

Er dit folkeskoleforløb foregået i:

□    En ”almindelig” klasse på en kommunal folkeskole

□    En center-/specialklasse på en kommunal folkeskole

□    En specialskole

□    En privatskole

□    En efterskole

14.

Har du haft flere forskellige skift i skoleform?

Ved skift i skoleformen mener vi, om du fx først har gået i en ”almindelig” klasse på en kommunal folkeskole og dernæst er skiftet til en specialskole.

□    Ja                  □   Nej

Hvis du har svaret ja i spørgsmål 14, skal du gå videre til spørgsmål 15. Ellers skal du gå videre til spørgsmål 17.

15.

Jeg har modtaget folkeskoleundervisning i:

□    ”Almindelig” klasse på en kommunal folkeskole

□    En center-/specialklasse på en kommunal folkeskole

□    En specialskole

□    En privatskole

□    En efterskole

og dernæst på en

□    ”Almindelig” klasse på en kommunal folkeskole

□    En center-/specialklasse på en kommunal folkeskole

□    En specialskole

□    En privatskole

□    En efterskole

Jeg har skiftet skoleform flere gange. Antal gange: _______

Jeg var _________ år og gik i ________ klasse, da jeg skiftede skole

Jeg var _________ år og gik i ________ klasse, da jeg skiftede skole

Jeg var _________ år og gik i ________ klasse, da jeg skiftede skole

 

Hvorfor skiftede du skole? ____________________________________________________

__________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________

16.

Hvis du har haft andre former for skoleskift end de, der er beskrevet i spørgsmål 15, må du gerne beskrive hvilke:

____________________________________________________________________________

____________________________________________________________________________

____________________________________________________________________________

____________________________________________________________________________

____________________________________________________________________________

____________________________________________________________________________

17.

Var din folkeskole fysisk tilgængelig? (dvs. kunne du færdes på skolen sammen med dine kammerater?)

□    Ja                  □   Nej                □   Ved ikke

18.

Havde du brug for ”hjælpemidler” i forbindelse med undervisningen i folkeskolen, specialskolen, privatskolen, efterskolen mv.?

□    Ja                  □   Nej

Hvis ja, må du gerne oplyse hvilke: (Sæt gerne flere krydser)

□  Særlig computer

□  Bærbar computer

□  Personlig hjælp

□  Sekretærhjælp

□  Støttepædagog

□  Talemaskine

□  Dobbelt bogsæt (et sæt hjemme og et på skolen)

□  Kontorstol / borde / stole

□  Nedsat undervisningstid

□  Behov for udvidelse af sygefravær

□  Andet: ________________________________________________________________

        ______________________________________________________________________

        ______________________________________________________________________

19.

Havde du mulighed for at deltage i det sociale liv på skolen, herunder ekskursioner, lejrskoler etc.

□    Ja                  □   Nej                □   Ved ikke

Hvis nej, må du meget gerne uddybe hvorfor:

___________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________

Spørgsmål om din uddannelses- og erhvervsvejledning i folkeskolen:

20.

Har der været en uddannelsesplan for, hvad du skulle efter folkeskolen?

□    Ja                  □   Nej                □   Ved ikke

Hvis du har svaret ja i spørgsmål 20, skal du gå videre til spørgsmål 21. Ellers skal du gå videre til spørgsmål 21b.

21.

I hvilken grad fulgte du den skriftlige plan, da du skulle videre fra skolen?

□  I høj grad

□  I nogen grad

□  I ringe grad

□  Slet ikke

□  Ved ikke

21

b.

Har du haft en individuel samtale med en skole/ungdomsvejleder?

□    Ja                  □   Nej                □   Ved ikke

22.

Har du fået erhvervs- og uddannelsesvejledning i klassen sammen med de andre elever?

□    Ja                  □   Nej                □   Ved ikke

23.

I hvilken grad mener du, at din funktionsnedsættelse har været et tema, der er taget nok hensyn til i den vejledning, du har fået i folkeskolen?

□  I høj grad

□  I nogen grad

□  I ringe grad

□  Slet ikke

□  Ved ikke

24.

Har du været i erhvervspraktik i folkeskolen?

□    Ja                Antal gange ________

□    Nej

25.

Arbejdspraktik.

Hvis man får specialundervisning i 8.-10. klasse, er der mulighed for at komme i en arbejdspraktik. Vi vil derfor gerne have dig til at besvare følgende:

Fik du specialundervisning i 8., 9. eller 10. klasse?

□    Ja                  □   Nej

 

Hvis ja: Var du i arbejdspraktik?

□    Ja                  □   Nej

26.

Har du haft fritidsjob ved siden af folkeskolen?

□    Ja                  □   Nej

 

Hvis nej: Ville du gerne have haft et fritidsjob?

□    Ja                  □   Nej

 

Uddyb gerne hvorfor/hvorfor ikke: ____________________________________________

___________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________

27.

I hvilken grad følte du, at folkeskolen forventede, at du fortsatte med en ungdomsuddannelse efter skolen?

□  I høj grad

□  I nogen grad

□  I ringe grad

□  Slet ikke

□  Ved ikke

De følgende spørgsmål drejer sig om undervisningen og eksamen fra folkeskolen:

28.

Har du taget eksamen i alle fag fra folkeskolen?
Her skal du kun svare, om du har eksamen i de fag, hvor der afholdes eksamen.

□    Ja                  □   Nej                □   Ved ikke

29.

Hvis du ikke har taget eksamen i alle fag fra folkeskolen, vil vi gerne bede dig begrunde hvorfor:

___________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________

30.

Hvis du ikke har eksamen i alle fag fra folkeskolen, skriv venligst hvilke fag, du mangler eksamen i:

___________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________

De næste spørgsmål drejer sig om dig selv og andre mennesker:

31.

Hvad/hvem havde betydning for, hvad du skulle lave lige efter folkeskolen?
 Minimum 3 svar i prioriteret rækkefølge, hvor 1 er den vigtigste.

__Egne ønsker for valg af fremtid

__Dine klassekammeraters valg

__Dine venners valg

__Dine forældres rådgivning

__Dine læreres rådgivning

__Din erhvervsvejleders rådgivning

__Kuratoren i kommunen

__Handicapkonsulenten i amtet

De næste spørgsmål handler om din overgang fra folkeskolen til uddannelse eller arbejde:

32.

Hvor godt et overblik havde du over de uddannelser, som i din situation kunne komme på tale?

□  Særdeles godt

□  Meget godt

□  Mindre godt

□  Ringe

□  Ved ikke

33.

Hvor godt et overblik havde du over dine jobmuligheder?

□  Særdeles godt

□  Meget godt

□  Mindre godt

□  Ringe

□  Ved ikke

34.

Dit ungdomsuddannelsesforløb

Er du i gang med en ungdomsuddannelse?                □               Ja        □                  Nej

Har du afsluttet en ungdomsuddannelse?                   □               Ja        □                  Nej

Ønsker du ikke en uddannelse?                                □               Ja        □                  Nej

Hvis du ikke ønsker en ungdomsuddannelse, må du meget gerne begrunde hvorfor:________

___________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________

Hvis du er begyndt på/har afsluttet en ungdomsuddannelse, vil vi bede dig besvare spørgsmål 36 og 37. Ellers fortsættes direkte til spørgsmål 38.

35.

Var/er ungdoms-uddannelsesinstitutionen fysisk tilgængelig? (dvs. kunne du færdes på uddannelsen sammen med dine kammerater)

□    Ja                  □   Nej                □   Ved ikke

36.

Havde/har du brug for ”hjælpemidler” i uddannelsessituationen? (her tænkes på ungdomsuddannelsen)

□    Ja                  □   Nej

Hvis ja, må du gerne oplyse hvilke: (Du må gerne sætte flere krydser)

□  Særlig computer

□  Bærbar computer

□  Personlig hjælp

□  Sekretærhjælp

□  Støttepædagog

□  Talemaskine

□  Dobbelt bogsæt (et sæt hjemme og et på skolen)

□  Kontorstol / borde / stole

□  Nedsat undervisningstid

□  Behov for udvidelse af sygefravær

□  Andet: ________________________________________________________________

        ______________________________________________________________________

37.

Hvor ofte talte du med dine forældre om, hvad der skulle ske efter folkeskolen?

□  Ofte

□  Jævnligt

□  Sjældent

□  Aldrig

38.

Følte du, at dine forældre var bekymrede for dit valg af uddannelse, arbejde?

□  I høj grad

□  I nogen grad

□  I ringe grad

□  Slet ikke

□  Ved ikke

39.

Mener du, at der er noget ved overgangen fra folkeskolen, som burde være anderledes?

□    Ja                  □   Nej                □   Ved ikke

Du må gerne uddybe hvorfor:

___________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________

Du har nu været igennem alle spørgsmålene i spørgeskemaet. Tusind tak for din deltagelse i vores undersøgelse.

Nedenfor (og på bagsiden) kan du frit sige din mening og uddybe dine svar om dine oplevelser og vurderinger af overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelse. Vi er meget interesserede i uddybende kommentarer om overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelse. Kommentarer kan også sendes som e-mail til: Lene Maj Pedersen lmp@clh.dk eller Lasse Michaelsen på lm@clh.dk.

________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________

Tak for hjælpen

Skemaet bedes tilbagesendt i vedlagte frankerede svarkuvert til

Center for Ligebehandling af Handicappede

Bredgade 25 F, 4. sal

1260 København K


Bilag 2.

Bilag 1 om grundskolens afsluttende prøver til Bekendtgørelse nr. 351 af 19. maj 2005 om prøver og afgangsprøve i grundskolen og i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelse

1. Grundskolens afsluttende prøver

1.1. Ved afslutningen af 9. klassetrin kan en elev aflægge grundskolens afgangsprøve i hvert af fagene dansk, matematik, engelsk, tysk og fransk. Desuden kan eleven aflægge en afgangsprøve, der omfatter fagene fysik/kemi, biologi og geografi, jf. dog nr. 1.5. 1) Hvis prøven i et fag består af både en mundtlig del og en eller flere skriftlige dele, er grundskolens afgangsprøve først aflagt, når eleven har gennemført alle dele af prøven.

1.2. Ved afslutningen af 8. klassetrin eller senere kan en elev i hvert af fagene håndarbejde, sløjd og hjemkundskab aflægge grundskolens afgangsprøve i maj-juni prøvetermin, jf. dog nr. 1.5. Det er en betingelse, at eleven efter 7. klassetrin har fulgt undervisningen i et omfang, så undervisningens indhold opfylder kravene til prøven.

1.3. Ved afslutningen af 10. klasse kan en elev, der har modtaget undervisning i henhold til grundskolelovens §8, stk.1-3 og stk.4, aflægge 10. klasse-prøven i hvert af fagene dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk og fysik/kemi. Hvis prøven i et fag består af både en mundtlig del og en skriftlig del, kan de enkelte dele af prøven afsluttes hver for sig.

1.4. Adgang til aflæggelse af 10. klasse-prøven er ikke betinget af, at eleven har aflagt grundskolens afgangsprøve. Ved afslutningen af 10. klasse kan en elev aflægge grundskolens afgangsprøve, jf. punkt 1.1. og 1.2., og afgangsprøven i faget latin i maj-juni prøvetermin, jf. dog punkt 1.5.

1.5. Afgørelse om aflæggelse af prøve træffes af eleven efter samråd med forældrene, jf. grundskolelovens §54, og skolen. Elevens meddelelse om hvorvidt der ønskes aflagt prøve, sker senest 7 kalenderdage før første skriftlige prøvedag. Elever, der deltager i undervisningen i et fag, hvor skolens undervisning i faget afsluttes i december-januar, aflægger prøve i denne prøvetermin. En elev kan kun gennemføre prøve i et fag en gang i et skoleår.

1.6. Indstilling til prøve som privatist efter grundskolelovens §14, stk.7, skal ske inden den 1. februar forud for maj-juni prøvetermin og inden den 1. september forud for december-januar prøvetermin.


[1] Med overgang menes bevægelse fra et uddannelsestrin eller trin i livet til det næste

[2] Grundskolen under èt omfatter grundskoler, friskoler, private grundskoler og efterskoler

[3] Med ungdomsuddannelse menes gymnasiale uddannelser (alment, hf-kursus, teknisk og handelsgymnasium, social- og sundhedsuddannelserne, erhvervsuddannelserne og produktionsskoler/egu)

[4] Undersøgelsen kan downloades på adressen: http://www.clh.dk/rapport/barntilvoksen/index.html

[5] Undersøgelsen kan downloades på adressen: http://www.clh.dk/rapport/skoleovergang/index.html

[6] Undersøgelsen kan downloades på adressen: http://www.clh.dk/rapport/overgang/overgang.pdf

[7] Undersøgelsen kan findes i centrets årlige status for ligebehandling af handicappede for 1999: http://www.clh.dk/beret/beret99/inde0007.htm#0002

[8] Rapporten ”Dansk Handicappolitik i et internationalt perspektiv” kan downloades på http://www.ebst.dk/publikationer/byggeri/Dansk_handicappolitik_i_et_internationalt_perspektiv/index.htm

[9] Kan bl.a. ses på adressen http://www.velfaerd.dk/fileadmin/template/main/files/martsrapporter/rapport_-_globalisering.pdf

[10] Nye mål – VK- regeringens handlingsplan II, 2005:16

[11] Nye mål – VK- regeringens handlingsplan II, 2005:18

[12] Et stort antal studerende begynder på en videregående uddannelse, men mange gennemfører aldrig studiet. Selvom der ikke findes præcise data, så fastslår OECD, at et stort antal studerende med særlige uddannelsesmæssige behov ikke fuldfører de uddannelsesforløb, de påbegynder (OECD, 1997)

[13] Se rapporten overgang fra barn til voksen – ”Kunsten at flytte hjemmefra” på centrets hjemmeside: http://www.clh.dk/rapport/barntilvoksen/doc7.html#autoindex22

[14] Specialkonsulentordningen for bevægelseshandicap anfører, at gruppen af mennesker med bevægehandicap i Danmark skønnes at udgøre cirka 250.000 (Specialkonsulentordningen, 2000). Oplysninger om den statistiske opgørelsesmetode er imidlertid ikke oplyst, hvorfor opgørelse må tages med en vis forsigtighed

[15] En række undersøgelser har sammenlignet selvrapporterende funktionsevne på en række aspekter med lægers vurdering af funktionsevnen. Her har det vist sig, at respondenterne ofte angiver flere symptomer eller sygdomme ved lægesamtalen end ved interview. En forklaring kan være, at symptomer, der normalt ikke tænkes over, først bliver fremdraget i forbindelse med den lægelig-kliniske undersøgelse (jf. Andersen, 1964;78). Se også Nord-Larsen, 1979 ”At måle helbred”, Bengtson, 1997 ”Handicap og funktionshæmning i halvfemserne”

[16] Se fx Mehlbye, Rieper & Togeby, 1993 ”Håndbog i evaluering”

[17] Se fx Kjær Jensen, 1991 ”Kvalitative metoder i anvendt samfundsforskning”

[18] Der er tale om UU-Nord og UU-Holbæk

[19] Da stikprøven er baseret på et ikke-sandsynlighedsudvalg, kan undersøgelsen ikke sige noget om resultaternes genrealiserbarhed, da det ikke er muligt at afgøre, om alle i undersøgelsespopulationen har haft mulighed for at deltage i undersøgelsen 

[20] Hardsyssel, Horne, Osted, og Faaborg Egnens efterskoler indvilligede i at udsende spørgeskemaet til tidligere elever 

[21] Det drejer sig om Muskelsvindfonden, Dansk Handicap Forbund og Rygmarvsbrokforeningen af 1988. Foreningen af unge med gigt, også kaldet Fnug, blev også kontaktet, men de havde ikke mulighed for at deltage 

[22] Programmet SPSS, ”Statistical Package for the Social Sciences”, er anvendt i analyse af de empiriske data (spørgeskemaerne)

[23] De omtalte undersøgelser fra AKF og Rambøll Management vil blive inddraget i kapitel 4

[24] Jf. FN’s standardregler om lige muligheder for handicappede, der er et centralt dokument i moderne international handicappolitik. Det blev vedtaget på FN’s 48. generalforsamling den 20. december 1993 (resolution 48/96)

[25] Fx Pisa undersøgelserne fra 2000 og 2003

[26] Rapporten ”Et frit valg? Unges overgang fra grundskole til ungdomsuddannelserne fra 2000”  kan downloades på adressen http://www.akf.dk

[27] Rapporten ”Unges valg og veje i uddannelsessystemet”, kan downloades på adressen http://www.akf.dk/dk2005/pdf/4aarefter_grundskolen.pdf

[28] Rapporten ”Forældre og vejledning” kan downloades på adressen http://www.ug.dk

[29] Statistikken kan downloades på adressen; http://www.uvm.dk/cgi/printpage/pf.cgi

[30] Finansloven 2006 anfører, at alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse – og mindst 85% i 2010 og 95% i 2015. Og mindst 45% skal gennemføre en videregående uddannelse i 2010 og 50% i 2015. Finanslovsforslaget 2006 – Klar til fremtiden – kan downloades på adressen: http://www.fm.dk/1024/visPublikationesForside.asp?artikelID=7639

[31] Spørgsmålet vedrørende den sociale arv er ikke et tema i denne undersøgelse. I stedet  henvises til undersøgelser omhandlede dette emne, fx Socialministeriets ”Vidensopsamling om social arv” 2003, Socialforskningsinstituttets ”Social arv” fra 1999

[32] Lovbekendtgørelsen nr. 452 af 4. juni 1996 om uddannelses- og erhvervsvejledning § 1, stk. 1

[33] Lovbekendtgørelsen nr. 452 af 4. juni 1996 om uddannelses- og erhvervsvejledning § 1, stk. 2

[34] 2002-2003, L104 Forslag til lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv, almindelige bemærkninger, afsnit 4, Målgrupper

[35] Lov nr. 298 af 30. april 2003 om vejledning om valg af uddannelse og erhverv

[36] 2002-2003, L104 Forslag til lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv

[37] De 13% angiver, at de har funktionsnedsættelserne Achondroplasi, Myasthenia Gravis, Hunter Syndrom, Dysmeli, Friedrichs Ataxi, Ondines Syndrom og Osteogenesis Inperfecto

[38] Det er vigtig at være opmærksom på, at der i spørgeskemaet var mulighed for at afkrydse flere muligheder

[39] Det er værd at erindre læseren om, at det ikke er muligt at drage entydige repræsentative konklusioner på baggrund af de kvalitative interview. Interviewene kan alene opridse tematikker og konflikter, som vi mener, har en vis generel karakter. Formålet med de udvalgte citater har hovedsageligt været gennem deres udsagn at præsentere den situation og sammenhæng, de unge står over for i overgangsprocessen

[40] 4% angiver, at de henholdsvis har gået 7 og 8 år i skole

 

[41] Fysisk tilgængelighed på folkeskoler, En undersøgelse af danske folkeskolers tilgængelighed for kørestolsbrugere. Center for Ligebehandling af Handicappede, 1995 og Tilgængelighed til folkeskoler – fire bestemmelser fra bygningsreglementet om tilgængelighed,  Center for Ligebehandling af Handicappede, januar 2003

[42] Der har været mulighed for at sætte kryds i mere flere af de opliste hjælpemidler m.v.

[43] Da tallene er små for de respondenter, som har gået i center-/specialeskole, har vi valgt ikke at fremstille dem i %, da det i så fald kan give anledning til misforståelse.

[44] VUC, daghøjskole, diverse kurser mv.

[45] Når ingen af respondenterne endnu har gennemført en videregående uddannelse, hænger det formentlig sammen med målgruppen for undersøgelsen, nemlig er de 16-25-årige 

[46] 4 respondenter svarer "ved ikke"

[47] Bekendtgørelse nr. 896 af 22. september 2000 om grundskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, § 9, stk. 5 og stk. 6

[48] Her dækker betegnelsen "løntilskud" både personer, der i spørgeskemaet har afkrydset "ansat med løntilskud", samt personer der er ansat i fleksjob og førtidspensionister ansat med løntilskud

[49] Respondenterne anfører under ”anden hovedbeskæftigelse” kommunal aktivering, arbejdsløs, egen virksomhed,  beskyttet værksted og kontanthjælp som de primære kategorier. Hvem disse unge præcis er, står desværre hen i det uvisse

[50] Ansatte med løntilskud dækker over en bred vifte af forskellige forsørgelsesmuligheder, blandt andet kontanthjælp