Adresse

Center for Ligebehandling af Handicappede er lukket
pr 31.12.2010

Denne side opdateres derfor ikke længere

Se i stedet
Institut for Menneskerettigheder eller Det Centrale Handicapråd

Udskriv - åbner nyt vindue

Om CLH

Formål

Center for Ligebehandling af Handicappede skal sikre, at mennesker med handicap får de samme rammer og muligheder i samfundet som ikke-handicappede.

Opgaver

Gennem dokumentation og information skal CLH påvirke statslige, kommunale og private beslutningstagere til at tage de videst mulige hensyn til mennesker med handicap. Det gælder inden for alle sektorer i samfundet: uddannelse, arbejde, transport, kultur osv. Det er også CLH's opgave at finde og sætte fokus på de områder og situationer, hvor der endnu ikke er ligestilling mellem handicappede og ikke-handicappede.

CLH's konkrete opgaver er blandt andet:

  • at indsamle og formidle viden om handicappedes vilkår og disse vilkårs betydning for handicappedes ligestilling i samfundet
  • at følge dansk og international lovgivning og vurdere konsekvenserne for handicappedes ligestilling
  • at dokumentere og beskrive ligebehandlingsproblemer over for Det Centrale Handicapråd og andre relevante myndigheder, herunder Folketingets Ombudsmand
  • at rådgive og vejlede i spørgsmål, der vedrører ligebehandling af handicappede

Målgruppe for CLH's viden

CLH's viden er rettet mod alle med en handicappolitisk interesse – lige fra privatpersoner til professionelle i offentlige og private virksomheder.

Organisation

Center for Ligebehandling af Handicappede er en selvejende statslig institution under Socialministeriet. CLH's uafhængighed garanteres af en selvstændig bestyrelse, som består af lige mange repræsentanter fra handicaporganisationerne og myndighederne. Centret har ingen formel juridisk kompetence, men øver indflydelse ved at dokumentere og synliggøre ligebehandlingsproblemer.

Centret blev oprettet i 1993 i henhold til Folketingsbeslutning B43 fra 2. april 1993 om ligebehandling af handicappede og ikke-handicappede borgere

Sekretariat for Det Centrale Handicapråd

CLH er sekretariat for Det Centrale Handicapråd

CLH er ikke... 

CLH er ikke en handicap- eller medlemsorganisation. CLH kan ikke behandle enkeltsager eller ændre afgørelser truffet af andre myndigheder. CLH bruger dog de enkeltsager, som folk ringer eller skriver om, til at belyse generelle og principielle ligebehandlingsproblemer.