Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste ER kompensation

Leder

I regeringens genopretningsplan indgår et forslag om loft over kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med betydelig og varig funktionsnedsættelse eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Forslaget er en tilbagegang i forhold til dansk handicappolitiks grundlæggende principper: Kompensationsprincippet, efter hvilket samfundet kompenserer borgeren for følgerne af en funktionsnedsættelse. Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste kan bevilges til forældre til børn med handicap, hvis ''det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det''. Formålet er at kompensere familien for indtægtstabet.

Center for Ligebehandling af Handicappede og Det Centrale Handicapråd har igennem mange år talt for at sidestille vilkårene for tabt arbejdsfortjeneste mest muligt med vilkårene, når man har en arbejdsindtægt. Dette arbejde er gjort netop i lyset af kompensationsprincippet.

Det har været påpeget fra flere sider, at et loft, som betyder, at ydelsen ikke reelt kompenserer for indtægtstabet, kan tvinge flere til at overveje at anbringe barnet på døgninstitution. Dette vil være en meget alvorlig konsekvens og langt fra kun økonomisk. En anden situation, der kan blive påvirket af det foreslåede loft, er den, hvor der konstateres risiko for alvorlig funktionsnedsættelse eller sygdom hos et foster. Det Centrale Handicapråd har modtaget mange forsikringer om, at tilbud om fosterdiagnostik gives for at sikre den gravides valgmulighed. Det er ikke en opfordring fra samfundet til at abortere fostre med betydelige handicap. Men dette skal demonstreres i praksis. Og det foreslåede loft over tabt arbejdsfortjeneste sender det modsatte budskab.

Et handicap er et vilkår i livet. Det er kun meget sjældent muligt at kompensere så fuldstændigt, at de berørte ikke mærker effekten. Der vil altid være en helt særlig udfordring i familier til børn med alvorligt handicap eller sygdom. Uanset den økonomiske udfordring vores samfund står overfor, bør vi ikke risikere den grundlæggende velfærd for børn med betydelig og varig funktionsnedsættelse eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.

Ane Esbensen

Konstitueret centerleder 

''Mit hjem - mit valg''

Tænketank om fremtidens boliger for mennesker med handicap er på vej med sit budskab. På det seneste møde i DCH var to medlemmer af Tænketanken til stede for at fortælle om arbejdet, og hvad de forventer at se som resultat. Tænketanken understreger den enkeltes mulighed for at have et hjem, og ikke bare en bolig.

Af Ane Esbensen

Anette Laigaard, direktør i Københavns Kommune, og Per Holm, direktør i Socialt Udviklingscenter SUS, er begge medlemmer af Tænketanken. De fortalte Det Centrale Handicapråd (DCH), om arbejdet i Tænketanken, og hvilke indsatser Tænketanken kommer til at anbefale, når resultatet er helt på plads. Begge understregede, at der har været stillet store krav til deltagerne, og at det har været en meget givende oplevelse at deltage.

''Vi arbejdede så sveden sprang det meste af tiden,'' fortalte Per Holm, ''og det var en stor, men givende udfordring at være så forskellige mennesker samlet om at løse opgaven.''

Vision

''Tænketankens vision lyder: ''Mit hjem – mit valg'', og det er en vision som er meget godt underbygget af mange lange drøftelser i Tænketanken'', fortalte Anette Laigaard. ''Det er vigtigt for Tænketanken at flytte fokus fra bolig til hjem, og for at sikre at en bolig bliver til et hjem skal det være den person, der bor der, som bestemmer. Derfor henviser ''mit valg'' både til tilrettelæggelsen af den personalemæssige støtte og til valg af konkret bolig.''

Anette Laigaard understregede, at der har været meget opmærksomhed på, at man ikke kan sætte alle med et handicap i samme bås, og særlig opmærksomhed på, at de personer, som har de mest omfattende funktionsnedsættelser, skal have en særlig guidning for at kunne få gavn af visionen.

Det lagde Per Holm også vægt på og supplerede, at ''man skal være herre i eget hus, uanset hvad. Men det stiller store krav om at sikre kommunikationsmuligheder og tilstrækkeligt uddannet og specialiseret personale.''

Indsatser

Tænketankens budskab kommer ud i form af et manifest, som udpeger seks indsatsområder. Derudover kommer Tænketanken ud med forslag til konkrete initiativer, som blandt andet kan bestå i forsøgsprojekter. Anette Laigaard og Per Holm nævnte nogle eksempler på konkrete initiativer:

• Flerårige kommuneprojekter som for alvor kan adskille bodelen fra personaledelen. Formålet er at bryde de institutionelle tankegange, der hvor de stadig er i spil, og at afprøve over længere tid, hvordan man kan tilrettelægge hjælpen med klart udgangspunkt i borgerens ønsker og behov.
• Ændring af pædagoguddannelsen så der bliver mulighed for specialisering inden for viden om støtte til mennesker med funktionsnedsættelse.
• Boligpolitiske tiltag, som kan give bedre viden om, hvor der findes egnede boliger. Dette omfatter en landsdækkende boliganvisning, hvor det er synligt, hvilke forskellige boliger og faciliteter, der er ledige. Udviklingen af boligstrukturen og omtanke ved de forestående renoveringsprojekter kan give langt flere valgmuligheder for personer med handicap.
• Etablering af et udviklingscenter eller netværksenhed der har fokus på kombinationen af bolig og støtte, og kan indsamle og formidle viden fra kommuner med gode erfaringer. Der kan være tale om såvel en fysisk enhed som en virtuel netværksbaseret enhed, men det afgørende er at skabe forbindelse mellem viden på forskellige områder.

Økonomiens betydning

DCH var særligt interesseret i Tænketankens overvejelser om, hvorvidt de økonomiske strukturer udgør en barriere for valg af bolig. Til dette svarede Anette Laigaard: ''Det indgår i manifestet og det har fyldt meget i det konkrete arbejde. Vi har hørt mange eksempler fra Egmonthøjskolen blandt andet, og anbefaler, at der bliver set meget grundigt på de økonomiske incitamenter kommunerne imellem.''

Budskabet skal ud over rampen

Både Tænketanken og DCH lægger stor vægt på, at der kommer mere ud af arbejdet end et pænt stykke papir. Det er afgørende, at budskabet bliver præsenteret, og initiativerne fremlagt og søgt gennemført, så Tænketankens arbejde kan få størst mulig effekt. Ester Larsen, som også er medlem af Tænketanken, oplyste, at Tænketankens budskab først bliver offentliggjort efter sommerferien.

Fakta

Det Centrale Handicapråd nedsatte i 2009 en Tænketank om fremtidens boliger for mennesker med handicap. I Tænketanken har 20 personer med forskellig baggrund og stort personligt engagement fundet frem til en ny vision for samfundets forpligtelse til at sikre boliger til mennesker med handicap. Tænketanken er støttet af Trygfonden, Helsefonden og Vanførefonden.

Tal og toner

– om økonomistyring i kommunerne

Foråret har budt på megen offentlig debat om stigende udgifter til kommunale sociale og uddannelsesmæssige ydelser til borgere med handicap. Det Centrale Handicapråd har fremført to budskaber som reaktion på debatten: Der er brug for meget mere viden om hvad der ligger bag de forskellige tal, og der er brug for en helt anderledes saglig tone i debatten.

Af Ane Esbensen

 ''Der findes løgn, forbandet løgn og statistik'', er et citat, der tilskrives Mark Twain. Det citat bragte Bent Greve, professor ved RUC, i erindring ved et fyraftensmøde arrangeret af DH. Citatets budskab er, at tal ikke udgør en sandhed i sig selv. Det er afgørende, hvordan tallene fremkommer, og det er vigtigt at gøre sig klart, hvilke oplysninger tallene indeholder, og hvilke oplysninger tallene netop ikke indeholder.

Bent Greves konklusion var, at der er sket en stigning i udgifterne på handicapområdet. Det kan der være mange grunde til, og de spiller ofte sammen. De tilgængelige tal giver ikke det endelige svar på, hvorfor udgifterne stiger.

På det seneste møde i Det Centrale Handicapråd (DCH) drøftede medlemmerne den aktuelle debat om styringen af udgifterne på det specialiserede socialområde. På mødet blev omtalt en fortrolig rapport, som ifølge Danmarks Radio skulle fastlægge, at markedsmekanismerne ved de interne takstbetalinger mellem kommunerne står for en stor del af stigningen, mens stigningen ikke handler om mere eller dyrere støtte til borgere med handicap. Konklusionen var, at der er brug for mere præcise oplysninger om økonomien for at kunne fastlægge, hvilke initiativer der skal tages. Den opfordring giver DCH videre til regeringen.

Hårde ord i debatten

Ordet ''Gøgeungeeffekt'' er et dækkende eksempel på tonen fra mange af de kommunale topfolk, der har udtalt sig til pressen i løbet af året. Det gennemgående budskab har været unuanceret og har lagt op til et skel mellem borgere med handicap og andre borgere. Der er dem, som koster mange penge, og dem, som undværer og betaler. Det giver mening at se på de reelle udgifter ved forskellige tilbud og sørge for, at midlerne bruges rigtigt – på hele samfundets vegne. Men debattens form udgør en udfordring for samfundets menneskesyn, hvilket på sigt måske kan blive et alvorligt problem.

Konventionen forpligter

Med FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap er Danmark forpligtet til en fremadrettet udvikling mod lige muligheder for deltagelse i samfundet, så langt ressourcerne rækker. Konventionen indeholder derudover i artikel 8 de konkrete rettigheder, der er forbundet med fremstilling af mennesker med handicap i medierne.

Det Centrale Handicapråd gør regeringen opmærksom på artikel 8 i relation til debatten om udgifter på handicapområdet. DCH mener naturligvis, der kan være en debat om, hvad pengene bruges til. Men det er nødvendigt, at myndighedspersoner og medier afstår fra at udstille mennesker med handicap som samfundets syndebukke. Mennesker med handicap bestemmer ikke selv, hvilken form for hjælp der kan gives, og det er ikke efter eget ønske, at de har behovet. DCH mener, regeringen må være med til at sikre anstændigheden også i sparetider.

It-tilgængeligheden halter

Flere undersøgelser peger på dårlig tilgængelighed til offentlige såvel som privat udbudte netsteder. Det Centrale Handicapråd opfordrer til lovgivning på området. 

Af Lene Maj Pedersen

Internettet er gennem de seneste årtier blevet en fast del af hverdagen for de fleste mennesker. For mange personer med funktionsnedsættelse er de øgede muligheder for at betjene sig via nettet en stor hjælp i hverdagen. Men forudsætningen er, at hjemmesiderne opfylder de internationale krav til tilgængelighed, de såkaldte WCAG 2.0, niveau AA krav. Desværre viser to nye undersøgelser, at der stadig er lang vej igen før netstederne lever op til WCAG-kravene.

Kortlægning af it-tilgængelighed

I maj 2010 præsenterede Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling kortlægningen af 226 statslige, regionale og kommunale samt andre udvalgte offentlige hjemmesider. Undersøgelsen viste, at knap halvdelen af de undersøgte hjemmesider kun har få eller ingen alvorlige tilgængelighedsproblemer, mens den anden halvdel af netstederne har flere væsentlige funktionaliteter eller meget indhold, der ikke er tilgængeligt. Hver tiende offentlige hjemmeside er blevet vurderet til at være decideret dårligt tilgængelig.

I forhold til kortlægning af offentlige myndigheders hjemmesider fra 2008 er der færre fejl per hjemmeside i 2010, men man kan dog ikke lave en direkte sammenligning af de to undersøgelser, idet WCAG-kravene var anderledes i 2008.

I forbindelse med offentliggørelsen af undersøgelsen udtalte ministeren for videnskab, teknologi og udvikling, Charlotte Sahl-Madsen, at ''Resultaterne er utilfredsstillende, ikke mindst fordi man forventede en mere positiv udvikling efter den politiske aftale om åbne standarder i 2008''. Ifølge aftalen om åbne standarder skal offentlige myndigheders hjemmesider, der er etableret efter 1. januar 2008 opfylde de internationale retningslinjer for tilgængelighed, WCAG 2.0, niveau AA.

Derfor vil IT- og Telestyrelsen ifølge ministeren blandt andet fortsætte informationsarbejdet omkring tilgængelighed til netsteder. Dette gøres eksempelvis ved at lancere et nyt e-læringsværktøj, som giver undervisning og vejledning i, hvordan dokumenter og hjemmesider gøres bedre tilgængelige.

Tilgængelighed til e-handel

Med undersøgelsen ''Tilgængelighed til e-handel – en undersøgelse af mennesker med funktionsnedsættelses muligheder for at handle på nettet'', som blev offentliggjort i maj, har Center for Ligebehandling af Handicappede (CLH) ønsket at dokumentere og sætte fokus på tilgængelighedsproblemer forbundet med e-handel. Med tilgængelighedsproblemer henvises der til funktioner på hjemmesider, det ikke er muligt eller forbundet med vanskeligheder at benytte for mennesker med funktionsnedsættelse.

Også i CLH’s undersøgelse er de internationale retningslinjer for tilgængelighed, WCAG 2.0, niveau AA anvendt som ''måleinstrument''. Og som i Videnskabsministeriets undersøgelse indgår der også en kvalitativ test af netstederne. I undersøgelsen indgår 21 e-butikkers hjemmesider, to sider med rådgivning om e-handel samt tre prissammenligningssider. Endelig er tilgængeligheden til Danske Banks netbetalingssystem, Danske Netbetaling, undersøgt. Ingen af de testede 26 hjemmesider overholder WCAG 2.0, niveau AA, men de to hjemmesider med rådgivning om e-handel, der er etableret af offentlige myndigheder, markerer sig ved generelt at have den bedste tilgængelighed.

I forhold til den kvalitative test viser undersøgelsen, at én ud af de 26 undersøgte hjemmesider har en god tilgængelighed, tre hjemmesider har jævn tilgængelighed, 16 hjemmesider har mangelfuld tilgængelighed og seks hjemmesider er dårligt tilgængelige. Det betyder, at 85 % af de testede hjemmesider har en mangelfuld eller dårlig tilgængelighed.

CLH’s undersøgelse giver alene et billede af et udvalg af danske hjemmesider, men kombineres resultaterne af denne undersøgelse med internationale undersøgelser af tilgængeligheden til e-butikker, forandres den samlede konklusion ikke.

Riga-aftalen

Det er ikke nyt, at det kniber med tilgængeligheden til netsteder. Allerede i 2006 besluttede EU’s medlemslande på en ministerkonference i Riga at opstille en målsætning som blandt andet lød på 100 % tilgængelige offentlige hjemmesider inden udgangen af 2010. Men i januar 2009 oplyste daværende videnskabsminister Helge Sander i et notat til Udvalget for Videnskab og Teknologi, at regeringen ikke anså dette mål for at være realistisk.

Helge Sander skriver i notatet: ''Frivillige aftaler, vejledning og øget samarbejde vurderes aktuelt at være den bedste vej frem. Det er regeringens opfattelse, at den valgte tilgang udgør en fornuftig balance imellem, på den ene side, at sikre fuld tilgængelighed så hurtigt som muligt, og, på den anden side, at tage hensyn til allerede foretagne investeringer i eksisterende systemer. Eventuelle lovkrav anses derfor ikke for at være formålstjenlige. Det er regeringens holdning aktuelt at lade videre politiske initiativer angående IKT-tilgængelighed afhænge af resultaterne af det pågående arbejde med EU’s direktiv for ligebehandling af alle, samt af den endelige ratifikation af FN’s handicapkonvention, som begge forventes at berøre området specifikt.''

Hvad skal der til?

Der er i dag ikke lovgivning, der sikrer tilgængeligheden for personer med funktionsnedsættelse i forhold til netsteder. Men fra 2008 har aftalen om åbne standarder været gældende for offentlige myndigheder. En tilsvarende aftale findes ikke i forhold til private udbydere. FN’s handicapkonvention, som Helge Sander henviser til, trådte i kraft i Danmark i august 2009. Konventionen forpligter Danmark til at sikre lige adgang til information og kommunikation, herunder at private udbydere af tjenesteydelser tager hensyn til alle aspekter af tilgængelighed for mennesker med funktionsnedsættelse.

Det Centrale Handicapråd (DCH) har på sit møde den 9. juni 2010 diskuteret problemstillingen og har besluttet at rette henvendelse til ministeren for videnskab, teknologi og udvikling for at opfordre til, at der iværksættes en informationskampagne samt udarbejdelse af redskaber, der gør det lettere for private udbydere af netsteder at følge de internationale retningslinjer for tilgængelighed. Dernæst ønsker DCH, at tilgængeligheden til offentlige myndigheders netsteder sikres via lovgivning. Endelig retter DCH henvendelse til Finansrådet for at opfordre til, at netbanker etableres efter de internationale retningslinjer for tilgængelighed, WCAG 2.0, niveau AA. Herudover har CLH haft kontakt til FDIH – Foreningen for Distance- og Internethandel, E-handelsfonden, IT- og Telestyrelsen samt det private konsulentfirma Sensus, der alle er meget positive i forhold til at udbrede kendskabet til tilgængelighed til netsteder for personer med funktionsnedsættelse.

Kortlægningen fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling ligger på: www.itst.dk (åbner i nyt vindue)

Rapporten om tilgængelighed til e-handel ligger på: www.clh.dk

Det romerske Senat anno 2010

- også for mennesker med funktionsnedsættelse?

Center for Ligebehandling af Handicappede (CLH) har siden 2008 deltaget i EU-projektet MOTE. Senest har to af CLH’s medarbejdere været i Rom sammen med de fire medlemmer af følgegruppen bag projektet, for at evaluere projektet og besøge det italienske parlament.

Af Pernille Grünberger

MOTE står for ''My Opinion – My Vote''. Baggrunden for MOTE-projektet er, at personer med udviklingshæmning ifølge undersøgelser har en meget lav valgdeltagelse. Projektets formål er at fremme demokratisk deltagelse blandt personer med udviklingshæmning. Det gør MOTE gennem:

• Udvikling af undervisningsmateriale om demokrati og politik rettet mod mennesker med funktionsnedsættelse
• Udgivelse af pjecer om emnet
• Opfordringer til politiske partier og myndigheder om at lette tilgængeligheden til demokratisk deltagelse gennem letlæseligt valgmateriale og lettilgængelige stemmesedler
• Opfordringer til nationale myndigheder om at følge FN’s handicapkonvention og sikre stemmeret til alle mennesker med funktionsnedsættelse

Ud over Danmark deltager fem andre EU-lande – Italien, Spanien, Malta, Ungarn og Irland – i projektet. Projektet har en følgegruppe, der består af fire mennesker med udviklingshæmning fra hvert af projektets deltagerlande.

Det romerske Senat anno 2010

På turen til Rom mødtes vi med følgegruppemedlemmerne fra projektets fem andre lande. På mødet evaluerede følgegruppen MOTE-projektet, som startede i 2008 og afsluttes i efteråret 2010. Evalueringen viste, at deltagerne har fået meget ud af at deltage i projektet. De har lært nyt om politik og demokrati. Og de har fået en øget bevidsthed om sig selv som vælgere.

Ud over at evaluere projektet besøgte følgegruppen det italienske parlament, som består af Senatet og Deputeretkammeret. I Senatet afprøvede følgegruppen en debat med tilhørende afstemning. Vi mødtes med senatorer og politikere, og følgegruppen fik lejlighed til at stille spørgsmål.

Et irsk følgegruppemedlem ville for eksempel vide, hvorfor politikere skændes så meget? Svaret var, at det er derfor man har et parlament – et sted at diskutere og skændes og nå til enighed. Bettina Deublein Nielsen fra Danmark spurgte, om den økonomiske krise får betydning for mennesker med funktionsnedsættelse? Ifølge den tilstedeværende senator fra oppositionen er den italienske regerings svar nej. Hans eget bud var, at de kommende nedskæringer ikke kan undgå at gå ud over ydelser og tilbud til personer med funktionsnedsættelse.

Talkshow i Europaparlamentet

Vi deltog også i et talkshow i Europaparlamentets repræsentation i Rom. I panelet sad blandt andet Camilla Jørgensen fra Danmark. Hun blev spurgt, hvad hun ønskede, at politikerne skulle vide om personer med funktionsnedsættelse. Camilla Jørgensen svarede, at politikerne skulle vide, hvor vigtigt det var for hende at gå på arbejde – at have noget meningsfuldt at stå op til hver morgen. Camilla Jørgensen arbejder i en café.

Et følgegruppemedlem fra Italien ønskede, at politikerne ville gøre en indsats for at stoppe mobning af mennesker med funktionsnedsættelse. Et følgegruppemedlem fra Irland syntes, at alle partier skulle lave letlæst materiale om deres politik. Alle følgegruppemedlemmerne råbte projektets slogan i kor – men på hver deres sprog: Jeg tænker, jeg vælger, jeg er! Io penso, io scelto, io sono! I think, I choose, I am!

Næste skridt

Næste skridt i MOTE-projektet er en interviewundersøgelse i alle seks lande. Interviewpersonerne er deltagerne i den undervisning om demokrati og politik, som er blevet udviklet i projektet. Undersøgelsen skal afdække deltagernes holdninger til demokratisk deltagelse – med fokus på deres egen identitet, rolle og deltagelse. Samtidig skal undervisningsmaterialet gøres helt færdigt, så det kan lægges på nettet til gratis download – blandt andet på www.clh.dk.

Læs også mere om MOTE på www.myopinionmyvote.eu

Manglende støtte i frikvarterer og SFO

En overset problemstilling?

Center for Ligebehandling af Handicappede har modtaget henvendelser fra forældre, der ikke kan få den nødvendige støtte til deres børn i frikvarterer og SFO. Derfor er CLH i gang med at udarbejde et notat om behovet for støtte til elever med funktionsnedsættelse i frikvarterer og SFO i folkeskolen, friskoler og private grundskoler.

Af Sune Fugleded

Center for Ligebehandling af Handicappede (CLH) har valgt at undersøge problemstillingen, fordi CLH mener, at det udgør et ligebehandlingsproblem, at elever ikke kan få den støtte, de har brug for. Herudover strider det mod visionerne om en inkluderende folkeskole, der skal kunne rumme og tage hensyn til den enkelte elevs særlige behov. Endelig går den manglende støtte mod princippet om et inkluderende uddannelsessystem i artikel 24 i FN’s handicapkonvention, samt folkeskolens formålsparagraf.

• Med undersøgelsen ønsker CLH at finde svar på følgende spørgsmål:
• Rummer den nuværende lovgivning mulighed for støtte i frikvarterer og SFO?
• Hvor stort er omfanget af manglende støtte i frikvarterer og SFO?
• Hvilke børn rammes af problemet med manglende støtte i frikvarterer og SFO?
• Hvilke problemer afføder den manglende støtte i frikvarterer og SFO?
• Hvordan kan disse problemer løses?

Undersøgelsens metode

CLH har foretaget en gennemgang af lovgivningen på området for at se, i hvilket omfang den åbner mulighed for støtte i frikvarterer og SFO. Samtidig har CLH henvendt sig til Undervisningsministeriet med spørgsmål om, hvordan ministeriet fortolker loven i relation til støtte i frikvarterer og SFO.

CLH har også rettet henvendelse til samtlige PPR-kontorer i Danmark for at få en indikation af omfanget af problemet med manglende støtte i frikvarterer og SFO. I den forbindelse har CLH også skrevet til ADHD-foreningen, Asperger-foreningen og Danske Handicaporganisationer for at høre, om de er stødt på problemet.

Foreløbige konklusioner

Undersøgelsen har indtil nu vist, at loven er uklar, når det kommer til støtte, der ligger ud over støtte i undervisningen. Som loven er i dag, er det uklart, om den åbner mulighed for støtte i frikvarterer og SFO. Ved gennemgang af diverse love og bekendtgørelse med videre har CLH derfor forsøgt at indkredse, hvor loven eventuelt åbner mulighed for ekstra støtte i frikvarterer og SFO.

De foreløbige svar på de spørgsmål, CLH har sendt ud, tyder dog på, at problemet med manglende støtte i frikvarterer og SFO ikke er så omfattende. Der er således nogle PPR-kontorer, der svarer, at de aldrig er stødt på problemet. De fleste svarer, at problemer med støtte til elever med funktionsnedsættelse bliver løst i tilstrækkeligt omfang. Det tyder altså på, at de fleste skoler har fundet en løsning på problemet, enten ved at ansætte en støttepædagog, tildele ekstra støttetimer eller ved at bestemte lærere har til opgave at tage sig af de elever, der har problemer i frikvarterer.

Undersøgelsen indikerer, at det er op til den enkelte skole, hvordan man vælger at løse problemet, og at der ikke er nogle faste procedurer for, hvordan problemet løses. Det kan betyde, at nogle elever ikke tildeles den nødvendige støtte. Samtidig er der også en risiko for, at der generelt set ikke er opmærksomhed omkring, at støtte i frikvarterer og SFO kunne være en mulighed.

Har du erfaringer med undersøgelsens problemstilling, kan du kontakte akademisk medarbejder Sune Fuglede på sf@clh.dk eller tlf. 33 11 10 44

Ambassadør for Nye og nemmere veje

Initiativerne og redskaberne fra Socialministeriets Nye og nemmere veje står nu over for at skulle videreformidles til de kommuner, der ønsker det. Der er oprettet en ambassadørordning.

Af Christine Bendixen

Det skal være nemmere at leve med et handicap. Det var formålet med en samling af initiativer under Socialministeriet kaldet Nye og nemmere veje, der blev sat i gang i 2006 og finansieret af satspuljemidler. Nu er initiativerne afsluttet og står over for at skulle formidles via en ambassadørordning oprettet af Servicestyrelsen.

Der er tale om i alt ti initiativer. Fem projekter og to undersøgelser under Socialministeriet, samt tre projekter, der er gennemført af henholdsvis Transportministeriet og Undervisningsministeriet. Initiativerne sætter fokus på borgerens møde med den offentlige sektor og borgernes mulighed for at deltage i samfundet. Herigennem tager initiativerne sigte på, at den danske handicappolitik skal gøres mere serviceorienteret.

Ambassadørordningen

Med Servicestyrelsens ambassadørordning kan kommuner rekvirere en dialogbaseret workshop, hvor det muligt at få inspiration og redskaber til at forbedre og tilrettelægge indsatsen for mennesker med handicap. På workshoppen vil der være en introduktion til de forskellige initiativer under Nye og nemmere veje. Derudover sættes der fokus på et eller to selvvalgte temaer inden for emner som bedre koordination i sagsbehandlingen, overgange fra ung til voksen, mainstreaming, inklusion og medborgerskab.

Konsulenterne vil indgå i en dialog med kommunen om, hvordan resultaterne fra projekterne kan bruges i forhold til kommunens egne problemstillinger og praksis. Ved besøget informerer konsulenten både om indsatsen under Nyere og nemmere veje generelt og specifikt om et eller to temaer, som kommunen har valgt.

Der kan vælges mellem følgende temaer:

• Medborgerskab - indflydelse og selvbestemmelse
• Overgange - fra ung til voksen
• Mainstreaming - handicapaspektet i alle tiltag
• Koordination - sammenhæng og helhed
• Inklusion - plads i foreningslivet

Mainstreaming

Det er Center for Ligebehandling af Handicappede (CLH) der har gennemført projektet Mainstreaming af handicapområdet. CLH bidrager derfor til ambassadørordningen med præsentation af projektet.

Fakta: Nye og nemmere vejes initiativer

Fem projekter under Socialministeriet

• Handicappedes deltagelse i foreningslivet
• Mainstreaming på handicapområdet
• Den koordinerende sagsbehandler
• Børn og unge med indflydelse
• Overgange for børn og unge med handicap

To undersøgelser under Socialministeriet

• Skandinaviske erfaringer med hjælperordninger
• Voksne udviklingshæmmede og selvbestemmelse

Projekter under Undervisningsministeriet og Transportministeriet

• Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicap (Undervisningsministeriet)
• Kortlægning af kørselsordninger for handicappede og pilotprojekt om blinde, svagtseende og transport (Transportministeriet - oprindeligt to projekter)

Det er muligt læse mere om de enkelte initiativer og/eller rekvirere en workshop på Servicestyrelsens hjemmeside: www.servicestyrelsen.dk/nnv

Årets nationale konference for handicaprådene

Konferencen for de kommunale handicapråd og andre handicappolitisk interesserede stod i år blandt andet i handicapkonventionens tegn. Næsten 300 mennesker mødte op for at høre om emner, der relaterer sig til handicaprådenes arbejde.

Af Christine Bendixen

Der var fuldt hus på Nyborg Strand, da der den 10. maj for tredje år i træk blev budt velkommen til Det Centrale Handicapråds nationale konference for de kommunale handicapråd. Det nye og væsentlige arbejdsredskab for handicaprådene – FN’s handicapkonvention – havde i høj grad sat sit præg på dagens program.

Birgitte Kofod Olsen, der er menneskerettighedsrådgiver og ph.d., gav som den første oplægsholder en bred introduktion til konventionen og dens inkluderende funktion. Konventionens budskab er, at mennesker med handicap har individuelle rettigheder på lige vilkår med andre. Personer med handicap har krav på at blive inkluderet og at kunne deltage i alle aktiviteter i samfundet og på at træffe beslutninger og valg for eget liv og hverdag.

''Men,'' sagde Birgitte Kofod Olsen, ''der går mange år, før vi lever op til ånden og bogstavet i konventionen.'' Det kommer nemlig i høj grad til at kræve fodarbejde ude i kommunerne. Det er her processen virkelig skal sættes i gang, og den proces skal fortsætte, også i en tid med pres på kommunernes økonomi, var udmeldingen fra Birgitte Kofod Olsen.

Økonomiens betydning

At implementeringen af konventionen netop kan blive begrænset af økonomi, blev tydeligt senere på dagen, da to forvaltningsdirektører kom i den varme stol. Journalist og kommunikationsrådgiver Jeppe Søe interviewede på baggrund af salens spørgsmål Erik Kaastrup-Hansen (direktør i Sociale Forhold og Beskæftigelse i Århus Kommune) og Jan Nielsen (social- og sundhedsdirektør i Frederikshavn Kommune) om de kommunale udfordringer og muligheder på handicapområdet.

På spørgsmålet om, hvorvidt konventionen kræver flere penge, sagde Jan Nielsen blandt andet: ''Ja, set overordnet over de næste årtier. Sådan som økonomien ser ud i dag , kan man ikke efterleve konventionen fuldt ud.'' Han kunne dog samtidig fortælle, at de i Frederikshavn Kommune allerede i dag konsekvensvurderer på handicapaspektet ved alle sager. På den måde forsøger kommunen at få gjort varetagelsen af mennesker med handicaps behov og interesser til en del af den almindelige kommunale praksis.

Forventningsafstemning

Erik Kaastrup-Hansen mener også kommunerne står over for store udfordringer for at efterleve konventionen. Han fremhævede blandt andet, at konventionens artikel 19a indebærer, at mennesker med handicap selv skal kunne vælge, hvor og med hvem de vil bo, og ikke er tvunget til at bo i en bestemt boform. ''Dette er en stor udfordring for kommunerne. I Århus, hvor jeg er direktør, kan man godt vælge. Man kan vælge at sige nej tak. Men det er bare ikke den form for valg, konventionen handler om,'' sagde han.

Han mener, at der er behov for at få afstemt, hvilke forventninger der er til kommunerne, nu hvor konventionen er vedtaget. Det indebærer blandt andet, at politikerne kommer med nogle bud på, hvordan de mener, konventionen skal fortolkes, og hvilke konsekvenser det så har, var Erik Kaastrup-Hansens udmelding.

Samarbejde med rådene

Begge direktører påpeger vigtigheden af et konstruktivt samarbejde med handicaprådene. Ud over at agerer vagthund, vil der være rigtig god mening i at gå i dialog om, hvordan kommunerne bedst løser sine opgaver inden for de rammer, kommunerne er underlagt. ''Det betyder ikke, at handicaprådene skal have et ansvar i forhold til kommunens prioriteringer på handicapområdet. Men gode indspark til udmøntningen af beslutningerne vil være et godt samarbejdspunkt,'' sagde Jan Nielsen.

I den sammenhæng påpegede Erik Kaastrup-Hansen det ønskelige i, at handicaprådene ikke kun forholder sig afvisende over for forandringer, men også forsøger at få noget konstruktivt ud af nye tiltag. Forandring er ikke nødvendigvis altid dårlig.

Workshops

Konferencen bød også på seks forskellige workshops og minikonferencer, der havde fokus på forskellige overordnede og mere specifikke temaer af relevans for handicaprådenes arbejde, blandt andet roller og samarbejde i rådene og kommunale styringsredskaber.

På baggrund af evalueringer af konferencen kan Det Centrale Handicapråd konstatere, at der har været udbredt tilfredshed med konferencen. Det Centrale Handicapråd var glad for det store fremmøde og opbakning bag konferencen og har samtidig noteret sig de bemærkninger og idéer, deltagerne er fremkommet med.

Mange af konferencens powerpoints kan findes på: www.kommunalehandicapraad.dk

Kort opsamling for workshops og minikonferencer

Handicaprådets mulighed for gennemslagskraft

En væsentlig forudsætning for handicaprådets gennemslagskraft er, at rådet arbejder proaktivt og konstruktivt. Flere handicapråd har gode erfaringer med et særskilt tilgængelighedsforum i kommunen. Det har frigivet tid til andet arbejde i handicaprådet.

Roller og samarbejde i handicaprådet

Det er vigtigt, at alle rådets medlemmer går i dialog og udnytter hinandens forskellige roller. Samtidig skal medlemmerne respekterer hinandens roller og de begrænsninger, det giver de enkelte medlemmer.

Manistreaming af handicapområdet

Den kommunale organisation kan kræve, at medarbejderne skal mainstreame handicapområdet. De beføjelser har man ikke over for lokalsamfundet, hvor aktørerne skal motiveres af frivillighedens vej. Dette arbejde kan være ressourcekrævende – men ikke umuligt.

Tænketank for fremtidens boliger til personer med funktionsnedsættelse

Tre af Tænketankens medlemmer fortalte om de foreløbige resultater af arbejdet i Tænketanken og deres syn på, hvordan Tænketankens vision og initiativer kan blive omsat til virkelighed inden for deres fagfelt. Derudover blev handicaprådenes rolle i realiseringen af Tænketankens visioner diskuteret.

Kommunale styringsredskaber

Handicaprådene opleves som en vigtig samarbejdspartner omkring kommunens beslutningsprocesser. Derfor bliver rådene inddraget ofte - af og til også på områder, hvor de reelt har meget lidt indflydelse. Det enkelte handicapråd bør derfor prioritere indsatsen med fokus på hvad der er vigtigst for rådet, og hvor det har mulighed for reel indflydelse.

Socialpsykiatri

Socialpsykiatrien er kendetegnet ved, at aktører på tværs af sektorer skal samarbejde for at kunne yde borgeren den nødvendige støtte. Et så komplekst samarbejde er vanskeligt og de kringlede veje gennem systemet kan være med til at klientgøre borgere.

Øget retssikkerhed for domfældte med udviklingshæmning

Evaluering viser, at en lovændring fra 2000 har øget retssikkerheden for domfældte personer med sindslidelse, udviklingshæmning og sen udvikling. Den viser også, at den begrænsede brug af tidsubestemte domme, som var en konsekvens af lovændringen, ikke – som frygtet af nogle – har ført til øget tilbagefald til kriminalitet.

Af Pernille Grünberger

Det Centrale Handicapråd var en af kræfterne bag ændringen af straffeloven i 2000. Baggrunden var en undersøgelse gennemført af Center for Ligebehandling af Handicappede i 1996 om domme til personer med udviklingshæmning.

Denne gruppe kriminelle er ifølge straffeloven fritaget for straf. De dømmes i stedet til tilsyn eller anbringelse på et botilbud eller på den lukkede sikrede institution Kofoedsminde. Indtil 2000 var alle disse foranstaltninger tidsubestemte. Det vil sige, at dommen varede, indtil en dommer vurderede, at der ikke længere var risiko for, at den dømte ville begå ny kriminalitet.

Undersøgelsen fra Center for Ligebehandling af Handicappede viste, at der var en række problemer med disse tidsubestemte domme. Dels et problem med proportionalitet, idet foranstaltningerne i gennemsnit varede længere end fængselsdomme for de samme lovovertrædelser. Dels et problem med retssikkerheden for de dømte, idet det oplevedes som en stor psykisk belastning ikke at vide, hvornår dommen blev ophævet, og hvad der præcist skulle til for, at den blev det.

Evaluering af lovændring

I 2000 blev straffeloven ændret, så personer der idømmes en foranstaltning efter straffeloven for ikke-personfarlig kriminalitet, som udgangspunkt skal idømmes en tidsbestemt straf på højst fem år. Samtidig blev der indført regelmæssig kontrol med og prøvning af foranstaltningerne. For personfarlig kriminalitet idømmes fortsat tidsubestemte domme. Disse domme skal nu indbringes for en dommer senest fem år efter domstidspunktet og derefter mindst hvert andet år.

Justitsministeriets Forskningskontor har netop udsendt en evaluering af lovændringen. Evalueringens sigte er at undersøge, om lovændringen har medført øget recidiv – altså tilbagefald til kriminalitet. Det korte svar er, at det har den ikke:

• Domfældte med sindslidelser, udviklingshæmning og sen udvikling har en lavere recidivprocent end dømte, som ikke er fritaget for straf
• Der er ikke signifikante forskelle på recidivprocenten blandt personer, der er dømt efter lovændringen, og personer, der er dømt før lovændringen.

Dette er særligt glædeligt set i lyset af, at de nøgleaktører, som er blevet interviewet som en del af evalueringen, vurderer, at lovændringen har medført øget retssikkerhed for de dømte. Det hænger især sammen med en øget og mere smidig opfølgning på og kontrol med dommene.

Meningsløs opdeling

Evalueringen viser også, at de tidsbestemte domme i omkring halvdelen af tilfældene ophæves før tid. Eksempelvis ophæves 58 % af domme med en længstetid på fem år, inden denne tid er gået og gennemsnitligt efter 2,8 år. Det er bemærkelsesværdigt, at det samme mønster stort set gør sig gældende for de tidsubestemte domme. Her ophæves 49 % af dommene, inden der er gået fem år, efter gennemsnitligt 3,2 år.

Disse tal kunne tyde på, at hverken kriminalitetens art eller længden af den idømte foranstaltning er afgørende, når det besluttes at ophæve foranstaltningerne. Tallene antyder derimod, at dommene ophæves, når en individuel vurdering af den enkelte dømte viser, at der ikke længere er behov for foranstaltningen – sådan som det også er intentionen bag loven.

Samtidig peger flere af rapportens interviewpersoner på, at tallene også kan være et tegn på, at den opdeling, der blev indført med lovændringen i 2000 – hvor personfarlig kriminalitet per automatik udløser en tidsubestemt dom – er meningsløs. Kriminalitetens art og grovhed har ikke nødvendigvis nogen sammenhæng med længden af den indsats, der skal til, for at disse dømte ikke begår ny kriminalitet.

Læs undersøgelsen på: www.justitsministeriet.dk

Psykiske helbredsproblemerog arbejdsmarkedet

Der er i de senere år kommet større og større opmærksomhed omkring spørgsmålet om psykiske helbredsproblemer, sygefravær og det faktum, at flere får tilkendt førtidspension på baggrund af psykiske lidelser. Ny hvidbog sætter fokus på problemstillingerne.

Af Lene Maj Pedersen

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har udarbejdet hvidbogen ''Mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde''. Det er første gang, at en sådan hvidbog er udarbejdet, idet tidligere forskning i sygefravær mest har fokuseret på sygefravær på grund af fysiske helbredsproblemer.

Hvidbogen er udarbejdet på baggrund af national og international forskningsbaseret viden om sygefravær, mentalt helbred og tilbagevenden til arbejde. I hvidbogen ses der nærmere på, hvilke faktorer der betinger, at personer med psykiske helbredsproblemer sygemeldes/forbliver på arbejdet, og hvilke faktorer der betinger hurtig tilbagevenden til arbejdet efter langvarigt sygefravær på grund af psykiske helbredsproblemer.

Ifølge hvidbogen har Danmark ikke et tilstrækkeligt videnskabeligt grundlag for et pålideligt skøn over den præcise udbredelse af mentale helbredsproblemer i Danmark. Men i de lande, vi normalt sammenligner os med, er andelen af den voksne befolkning, der i løbet af et år har mentale helbredsproblemer, skønsmæssigt på mellem 12 og 27 %.

Hvidbogen anbefaler

Der er ifølge hvidbogen bevis for, at en forbedring af behandlingsindsatsen effektivt kan forebygge visse arbejdsmæssige konsekvenser af mentale helbredsproblemer. Behandlingsindsatsen skal være koordineret for at sikre hurtig adgang til både medicinsk og psykologisk behandling, ligesom en kombination af en arbejds- og helbredsmæssig indsats forkorter sygefraværet.

Derfor anbefaler hvidbogen blandt andet tidlig opsporing og behandling samt en undersøgelse af den sygemeldtes funktionsnedsættelse i relation til forskellige typer af arbejdsopgaver. Indsatsen skal koordineres og inddrage relevante aktører. Samtidig er en modifikation af arbejdsopgaver og vejledning af og samarbejde med den sygemeldte vigtig.

Hvidbogen anbefaler endvidere social reintegration på arbejdspladsen, virksomhedspolitik om sygefravær og forebyggende indsatser på arbejdspladsen.

Behov for mere viden

Der er ifølge hvidbogen behov for mere viden for at komme med anbefalinger om forebyggelse af sygefravær og fremme af tilbagevenden til arbejde. Det gælder viden om :

• Angstlidelser og funktionelle/somatoforme tilstande (når en lidelse er psykisk, men indebærer en indgroet angst for en legemlig lidelse)
• Mentale helbredsproblemers udbredelse og konsekvenser i forhold til sygefravær og arbejdsmarkedstilknytning i Danmark
• Betydning af behandling for arbejdsmarkedstilknytning og arbejdsmarkedstilknytningens betydning for prognosen
• Virksomhedernes praktiske forebyggelse af sygefravær for personer med mentale helbredsproblemer
• Virksomhedernes fremme af tilbagevenden til arbejde og arbejdsfastholdelse for personer med mentale helbredsproblemer.

På rette vej – i job

Uafhængigt af hvidbogen, men blandt andet på baggrund af det stigende antal tilkendelser af førtidspension som følge af psykiske lidelser, har Beskæftigelsesministeriet iværksat forsøget ''På rette vej – i job''. Forsøget løber i perioden fra august 2010 til oktober 2011.

Formålet med forsøget er at sikre personer på kontanthjælp, starthjælp og sygedagpenge fastholdelse i job, et (deltids) job eller ordinær uddannelse. Samtidig skal forsøget bidrage til, at jobcentrene får et evidensbaseret grundlag for at tilrettelægge en job- og uddannelsesrettet indsats for målgruppen.

Tilbuddene i forsøget gives efter de eksisterende regler i for eksempel lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det, der gør forsøget anderledes, er, at der skal iværksættes et intensivt samtaleforløb. Der skal også være et særligt fokus på en tidlig og erhvervsrettet indsats i form af en mentor og en koordinator i jobcentret, der koordinerer en eventuelt parallel indsats i forhold til anden indsats i kommunalt regi/sundhedssystemet med videre.

Projektbeskrivelse kan læses på Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside: www.ams.dk

Hvidbogen kan læses på NFA’s hjemmeside, hvor der også ligger en sammenfatning af hvidbogen og anbefalinger: www.arbejdsmiljoforskning.dk

Ny struktur skal sikre fokus på handicapkonventionen

FN’s handicapkonvention stiller krav om, at der skal udpeges en enhed i staten, som skal stå for at fremme, beskytte og overvåge gennemførelsen af konventionen. Regeringen har besluttet, at den opgave skal placeres i Institut for Menneskerettigheder (IMR). Det Centrale Handicapråd skal fortsætte som dialogforum med eget sekretariat i selvejende institution under Socialministeriet.

Af Ane Esbensen

Men hvad skal der så ske med Center for Ligebehandling af Handicappede (CLH)? CLH bliver nedlagt som en konsekvens af den nye struktur. Men det bliver i høj grad CLH’s medarbejdere, som konkret skal løse de nye opgaver, enten i IMR eller i DCH. Det nuværende CLH skal nemlig deles mellem den nye funktion i IMR og sekretariatet for det nye DCH.

De overordnede rammer for løsningen er besluttet politisk, og planen er, at den nye organisering skal træde i kraft per 1. januar 2011. Men det kræver som minimum en ny folketingsbeslutning at gennemføre de planlagte ændringer. Derfor er det en forudsætning, at beslutningen bliver vedtaget af Folketinget til efteråret. De involverede organisationer – IMR og CLH/DCH – går nu i gang med at forberede løsningen. Socialministeriet og Danske Handicaporganisationer spiller også centrale roller i den sammenhæng. Men der kan altså ikke træffes bindende beslutninger om den nye løsning, før Folketinget har vedtaget regeringens forslag.

Synergi med menneskeretten

I den nuværende organisering er der vigtig synergi mellem CLH’s dokumentations- og informationsarbejde og DCH’s rådgivende funktion over for regering og Folketing. Den kommende organisering vil i stedet give ny synergi mellem IMR’s generelle opgaver inden for menneskeretten og CLH’s viden om handicapområdet.

FN’s handicapkonvention giver ikke nye rettigheder, men angiver, hvilke menneskerettigheder personer med handicap allerede har. Når man skal forstå konventionens forskellige bestemmelser om individuelle rettigheder, er det derfor vigtigt at have en god forståelse af de øvrige konventioner. Det er vigtigt, at for eksempel handicapkonventionens beskyttelse af retten til uddannelse for personer med handicap bliver set i lyset af den generelle beskyttelse af alle menneskers ret til uddannelse i konventionen om sociale, kulturelle og økonomiske rettigheder. Dette er blandt andet baggrunden for, at der også fra FN’s side peges på, at de nationale menneskerettighedsinstitutioner bør inddrages i overvågningsopgaven.

Rådets rolle

Der er mange sider af ændringen, som endnu er uafklaret. For eksempel er det ikke klarlagt præcis, hvilke opgaver der skal løses i henholdsvis IMR og DCH.

DCH skal fortsat være rådgivende for regering og Folketing, men der kan komme ændringer i rådets sammensætning og konkrete opgaver. Rådets arbejdsform kan også ændres, selvom det fortsat er tanken, at rådet skal være dialogforum mellem handicaporganisationer. I de kommende måneder skal Socialministeriet arbejde på en mere præcis beskrivelse, som kan danne grundlag for en beslutning i Folketinget. Der er lagt op til, at IMR bliver medlem af rådet, men også at der kan tænkes andre ændringer i sammensætningen, så flere medlemmer vil repræsentere civilsamfundet. Den analyse af CLH og DCH, som Rambøll gennemførte på vegne af ministeriet sidste efterår, skal bruges som inspiration til de kommende ændringer.

Styrkelse?

Formålet med konventionens krav om national overvågning er helt klart at styrke gennemførelsen af konventionen. Ambitionen med den nye organisering må derfor være, at den skal medføre en styrkelse af indsatsen.

Men indsatsen er omfattende, og i den løsning, som regeringen har valgt, indgår ikke flere årsværk til overvågningsopgaven, end de årsværk som allerede nu findes i CLH og IMR. Det er altså de samme mennesker, der skal udføre en større opgave på en anden måde. Det kan der godt komme noget bedre ud af – på sigt. Men det vil tage tid og kræfter at skille CLH ad og gennemføre den sammenfletning, som skal finde sted i IMR.

Der er kun kort tid til 1. januar 2011, og der er endnu mange spørgsmål, som skal afklares. Derfor er forberedelsen som sagt gået i gang, og der er taget de første skridt hen imod målet: at arbejdet kan fortsætte og udvikles inden for de bedst mulige rammer i de kommende år. Det er CLH’s håb, at samarbejdet mellem alle parter bliver konstruktivt i den proces, der ligger foran os.

Fakta

En embedsmandsrapport beskriver mulige modeller for overvågning. Rapporten kan ses på Socialministeriets hjemmeside www.sm.dk