København 3. december 2009PressemeddelelseKøbenhavn 3. december 2009 Ny Tænketank om fremtidens botilbud til voksne med handicapDen 3. december er FN’s internationale handicapdag. Derfor er den 3. december en oplagt dag at præsentere Det Centrale Handicapråds nye tænketank. Tænketanken skal udpege en ny og klar retning for udviklingen af samfundets boliger for mennesker med stort behov for støtte i hverdagen. Tænketanken skal fremlægge en vision, som blandt andet baserer sig på rettighederne i FN’s handicapkonvention og som skal sikre fuld deltagelse og inklusion i samfundet. BaggrundI foråret 2007 flød aviser og nyhedsudsendelser over med skandaler fra landets botilbud. Alle ansvarlige politikere stod i kø for at love bod og bedring, men det førte ikke til en samlet national ny opmærksomhed og indsats. Nu annoncerer Det Centrale Handicapråd derfor en tænketank, som skal komme med en helt ny vision for botilbud til voksne med handicap. ''Tænketanken er en enestående mulighed for at forbedre mange menneskers liv. Tænketankens målgruppe har ofte kun begrænset mulighed for at øve indflydelse på samfundets prioriteringer, men har også ret til et værdigt og selvstændigt liv. Alle vi andre vælger selv hvor vi vil bo og hvordan. Det bør også gælde for denne gruppe,'' fastslår Ester Larsen, formand for Det Centrale Handicapråd. Hvorfor behøver vi en ny vision?Skandalerne viser, at institutioner for mennesker med handicap langt fra er afskaffet i praksis, selv om institutionerne som begreb blev skrevet ud af loven i 1998. Der mangler simpelthen en synlig, national vision, der kan bane vejen for en afvikling af institutionstankegangen og give borgeren mulighed for at bo i samfundet på lige vilkår med andre. Med Tænketank om fremtidens botilbud ønsker Det Centrale Handicapråd at medvirke til at skabe den vision. Visionen skal:
Ambitionsniveauet er højt, og målet er på få møder at fastlægge en ægte og holdbar vision samt at vise, hvordan samfundet kan realisere visionen. Visionen for fremtidens bomuligheder skal kunne inspirere såvel politikere og administratorer som ledere af konkrete tilbud, medarbejdere og ikke mindst borgeren selv. DeltagerneTænketanken har en stor opgave foran sig, der kræver indsats fra mennesker med en bred vifte af viden og kompetencer og stor personlig gennemslagskraft. Deltagerne medvirker ikke som repræsentanter for særlige interesser, men i kraft af deres viden og/eller erfaring og samfundsengagement. (Liste over deltagerne er vedlagt). ''Jeg er meget begejstret og taknemmelig for at så visionære og også travle mennesker har prioriteret at skabe bedre forhold for nogle af samfundets allersvageste,'' udtaler formand for Det Centrale Handicapråd, Ester Larsen. ØkonomiTænketanken gennemføres med støtte fra Trygfonden, Vanførefonden og Helsefonden. Hvis du ønsker uddybende kommentarer, er du velkommen til at kontakte formand for Det Centrale Handicapråd Ester Larsen på tlf. 6532 3508 / mobil 5120 3013 eller konstitueret sekretariatschef Ane Esbensen på tlf. 3336 7330 / mobil 2282 2942 Det Centrale Handicapråd blev oprettet af Folketinget i 1980 og varetager to opgaver: Det rådgiver de offentlige myndigheder og overvåger reglerne, lovgivningen og praksis på handicapområdet. Rådet er sammensat af repræsentanter for brugerne og myndighederne, som udpeges af indenrigs- og socialministeren efter indstilling fra de nævnte. Hvad er botilbud?Botilbud til voksne med funktionsnedsættelse er ofte sammensatte tilbud, der omfatter såvel bygningsmæssige rammer, teknologiske hjælpemidler, praktisk og personlig og soci-alpædagogisk bistand og ikke mindst boligen. Målgruppen er mennesker med både betydelige og meget forskellige funktionsnedsættelser. Man regner med at ca. 17.000 danskere bor på botilbud og har behov for vidtgående hjælp. Deltagere i Tænketank om fremtidens botilbud er:
FN's handicapkonvention og handicapdag
|