
Årsberetningen for 2007 omtaler blandt andet centrets undersøgelse af handicapkompensationen til flygtninge og indvandrere i forbindelse med danskundervisning på landets sprogskoler. Undersøgelsen viser, at mange flygtninge og indvandrere med funktionsnedsættelser ikke får den støtte, de bør have for at kunne gennemføre den danskundervisning, der giver mulighed for at opnå permanent opholdstilladelse eller statsborgerskab i Danmark. Centret har i 2007 også haft fokus på folkeskolens test, der rent praktisk ikke kan gennemføres af elever med funktionsnedsættelser og så kniber det samtidig med tilgængeligheden til folkeskolerne, viser en anden af centrets undersøgelser. Også forskellige arbejdsmarkedsforhold for mennesker med funktionsnedsættelser har været i centrets søgelys i løbet af 2007, blandt andet beskyttet beskæftigelse og de obligatoriske arbejdsmarkedspensioner.
Pressemeddelelse udsendt ved offentliggørelsen 22. januar 2007