  PjecerJob med løntilskud til førtidspensionister 3. udgaveIndholdHvad er job med løntilskud til førtidspensionister?Job med løntilskud til førtidspensionister blev tidligere kaldt skånejob med løntilskud. Et job med løntilskud til førtidspensionister er som de tidligere skånejob med løntilskud en stilling på særlige vilkår. Det særlige er, at man aftaler sig frem til lønnen og arbejdsvilkårene. Job med løntilskud til førtidspensionister kan oprettes til personer, der får førtidspension efter lov om social pension. Der er altså tale om et tilbud til personer, der modtager førtidspension, i modsætning til fleksjob, der oprettes til personer, som ikke modtager førtidspension. Det er en betingelse for at få et job med løntilskud, at man ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat tid på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Hvem har ansvaret?Det er den kommune, hvor førtidspensionisten bor, der har ansvaret for at yde tilskud i forbindelse med oprettelse af job med løntilskud. Job med løntilskud kan både tilbydes på fuldtid og på deltid. Det er kommunen i jobcentret, der behandler sagerne om oprettelse af job med løntilskud. Hvor oprettes job med løntilskud?Job med løntilskud kan oprettes hos private og offentlige arbejdsgivere. Job med løntilskud kan oprettes inden for alle erhvervstyper, bortset fra de undtagelser, der gælder som følge af EU-reglerne. Der kan dog ikke oprettes job med løntilskud i en virksomhed, der er ejet af personens ægtefælle, registrerede partner eller samlever. Der kan ikke ansættes en person i et job med løntilskud, før spørgsmålet har været drøftet på virksomheden - det vil sige mellem ledelsen og repræsentanter for virksomhedens ansatte. Det er et krav, at der er et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden løntilskud samt personer i virksomhedspraktik og antallet af ansatte med løntilskud (fleksjob er undtaget). Antallet af ansatte med løntilskud og antallet af personer i virksomhedspraktik må maksimalt udgøre 1 person for hver 5 ordinært ansatte, hvis virksomheden har 0-50 ansatte og herudover 1 person for hver 10 ordinært ansatte. Forud for ansættelsen skal der foreligge en skriftlig tilkendegivelse fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant om, at dette er opfyldt. Begrænsningen af antallet af personer i løntilskudsjob gælder ikke for offentlige virksomheder, hvis de kan godtgøre, at personer i løntilskudsjob vil kunne få det nødvendige faglige, sociale eller sproglige udbytte af opholdet, selvom der er flere ansatte i løntilskud end angivet ovenfor. Der skal foreligge skriftlig tilkendegivelse fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant om, at der er enighed om dette. Det er en betingelse for ansættelse af en person i job med løntilskud, hos såvel private som offentlige arbejdsgivere, at der er tale om merbeskæftigelse. Det vil sige, at ansættelsen af personen i løntilskud skal medføre en nettoudvidelse af medarbejderne. Man kan også ansætte en person i løntilskud, hvis der er blevet en stilling ledig på grund af:
Det skal fremgå af arbejdsgiverens tilbud, at der er enighed mellem arbejdsgiver og ansatte om, at der er tale om merbeskæftigelse. Kriterier for godkendelseFølgende kriterier skal opfyldes for, at en person kan godkendes til et job med løntilskud:
En person, der har søgt førtidspension, men ikke fået den tilkendt, er ikke berettiget til et job med løntilskud til førtidspensionister. Det har ikke betydning for oprettelsen af et job med løntilskud, at personen samtidig med førtidspensionen eventuelt modtager erstatning for erhvervsevnetab efter lov om forsikring mod følge af arbejdsskade. Det har heller ikke betydning for oprettelsen af et job med løntilskud, at personen samtidig med førtidspensionen modtager invalidepension fra en privat pensionsordning eller en tjenestemandspension. Man skal være opmærksom på, at der skal være sammenhæng mellem en persons arbejdsevne og job. Der kan således være personer, hvis arbejdsevne er så nedsat, at de ikke kan ansættes i et job med løntilskud. For denne persongruppe er der mulighed for beskæftigelse på beskyttede værksteder, ved frivilligt arbejde m.m. Brug af revalideringEn person, der modtager førtidspension, har mulighed for at søge kommunen i jobcentret om revalidering med henblik på at forbedre sin arbejdsevne og dermed kvalificere sig til fx et job med løntilskud eller et job på det ordinære arbejdsmarked. Der er også mulighed for at få støtte til revalidering, hvis der er tvivl om, hvorvidt en person kan honorere de krav, som jobbet med løntilskud stiller, eller hvis der er brug for optræning. Der er i denne situation mulighed for at yde hjælp til de særlige udgifter, der er en følge af arbejdsprøvningen/optræningen eller handicappet. Det kan fx være personlig assistance eller nødvendige arbejdsredskaber. Løn og arbejdsvilkårNår et ansættelsesforhold med løntilskud aftales, skal der oprettes en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesbrev, hvor løn og arbejdsvilkår beskrives. I papiret skrives ligeledes, i hvor lang en periode kommunen i jobcentret har bevilget løntilskuddet. Hvis arbejdsgiveren eller arbejdstageren efterfølgende ønsker at stoppe ansættelsesforholdet, anvendes reglerne i de gældende overenskomster og lovgivningen. Ved ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere er den ansatte berettiget til 12 måneders sammenhængende beskæftigelse. Det indebærer, at hvis der er aftalt tidsbegrænset ansættelse med en arbejdsgiver, må tidsbegrænsningen ikke være på under 12 måneder. Hvis en ansat i et løntilskudsjob bliver afskediget inden 12 måneders ansættelse, skal arbejdsgiveren give meddelelse om afskedigelsen til kommunen i jobcentret 14 dage inden personen fratræder. Hvis der i ansættelsesforholdet er et længere opsigelsesvarsel, gælder dette. Da personen har ret til 12 måneders sammenhængende ansættelse, skal kommunen i jobcentret sørge for, at personen i forlængelse af afskedigelsen vil kunne få beskæftigelse hos en anden arbejdsgiver (privat eller offentlig). Kravene om, at kommunen i jobcentret skal have besked om opsigelsen 14 dage inden personens fratræden, og at kommunen i jobcentret skal sørge for ny beskæftigelse op til de 12 måneder, gælder dog ikke, hvis ansættelsens ophør skyldes, at personen er blevet berettiget bortvist eller har misligholdt sit arbejde. Samtidig med, at den ansatte bliver bortvist eller sagt op, skal arbejdsgiveren give kommunen i jobcentret meddelelse om bortvisningen eller opsigelsen. På det private ansættelsesområde skal det af arbejdsgiverens tilbud om at ansætte en person i job med løntilskud fremgå om ansættelsesområdet er omfattet af:
Der skal foreligge en skriftlig dokumentation fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant om, at punkt 2 og 3 er opfyldt, og om hvorvidt de ansatte og arbejdsgiveren er enige om, at betingelsen for merbeskæftigelse er opfyldt. De samme betingelser skal opfyldes, når der er tale om ansættelse hos en offentlig arbejdsgiver, dog er der ikke krav om oplysning om, hvorvidt der er tale om en kollektiv overenskomst. Ansatte i job med løntilskud er omfattet af lovgivningen for lønmodtagere, medmindre de enkelte love herom har undtaget denne gruppe. Det vil fx sige, at ansatte i job med løntilskud er omfattet af lov om sygedagpenge, lov om ferie og arbejdsskadeloven. Ansatte i job med løntilskud er dog ikke omfattet af lønmodtagerlovgivningen i følgende tilfælde: lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 53, der vedrører betingelserne for ret til arbejdsløshedsdagpenge. Det står i § 53, stk. 3, at arbejde, hvor der ydes offentlig støtte, ikke medregnes i optjening af ret til arbejdsløshedsdagpenge. Det betyder, at en person ansat i et job med løntilskud ikke kan få udbetalt arbejdsløshedsdagpenge i tilfælde af ledighed. LønLønnen aftales mellem arbejdsgiveren og arbejdstageren i samarbejde med de faglige organisationer. Bliver personen ansat inden for et område, der ikke er dækket af en faglig overenskomst, aftales lønnen med den faglige organisation, der er tættest på området. Det er arbejdsgiveren, der udbetaler lønnen til arbejdstageren. For arbejdstageren indgår lønnen som almindelig skattepligtig indkomst. Arbejdstageren får samtidig med lønnen for jobbet også udbetalt sin førtidspension. Størrelsen af pensionen kan dog påvirkes af lønindtægten. Førtidspension er også almindelig skattepligtig indkomst. LøntilskudKommunen i jobcentret betaler et løntilskud til arbejdsgiveren. Løntilskuddet udgør (2007) 21,92 kr. pr. time til såvel private som offentlige arbejdsgivere. I særlige tilfælde kan løntilskuddet dog udgøre (2007) 38,37 kr. pr. time. Det er kommunen i jobcentret, der afgør, om der er tale om et særligt tilfælde. Et eksempel på et særligt tilfælde kan være den situation, hvor en arbejdsgiver, der har en person ansat i 1/3 stilling (reglerne fra før 1. juli 1998), i stedet ønsker at modtage tilskud efter de nye regler. I denne situation vil løntilskuddet kunne udgøre 38,37 kr. pr. time. Et andet eksempel, hvor kommunen kan vurdere, at der er tale om et særligt tilfælde, kan være i de situationer, hvor arbejdstagerens arbejdsevne er meget lille. Bruttostøtteintensitet (vedrører kun private arbejdsgivere)På grund af EU-regler er der indført et "støtteloft", det vil sige en grænse for, hvor meget private arbejdsgivere må modtage i støtte i forbindelse med personens ansættelse. Det er kommunen i jobcentret, der skal informere arbejdsgiveren om, at løntilskuddet over en periode på et år efter ansættelsen ikke må overstige 60 procent af de samlede lønomkostninger for den ansatte. Samtidig skal arbejdsgiveren gøres opmærksom på, at denne forpligtes til at tilbagebetale et evt. overstigende beløb. Ved de samlede lønomkostninger forstås som hovedregel:
Staten refunderer kommunens udgifter til løntilskud med 50 ArbejdsvilkårKommunen i jobcentret har ansvaret for at sikre, at arbejdsgiveren er indforstået med at tage de nødvendige skånehensyn i forhold til arbejdstagerens særlige behov. Når kommunen i jobcentret har sikret sig dette, aftales de øvrige arbejdsvilkår, fx arbejdstiden, ved aftale mellem arbejdsgiveren og arbejdstageren i samarbejde med de faglige organisationer. Det gælder her, som ved fastsættelse af lønnen, at der skal rettes henvendelse til den organisation, der er nærmest til at dække det pågældende område, hvis personen ansættes inden for et område, der ikke er dækket af en faglig overenskomst. Førtidspension og jobTo sæt regler om førtidspensionDer findes to forskellige sæt regler om førtidspension. Personer, der er tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse før 1. januar 2003, eller for hvem der er påbegyndt sag herom, følger de "gamle" regler om førtidspension, dvs. de regler der var gældende inden 1. januar 2003. Disse personer har mulighed for at søge personlige tillæg, helbredstillæg, boligydelse, bistands- eller plejetillæg. For alle andre, der søger og får bevilget førtidspension, gælder de "nye" regler om førtidspension. Hvis man får førtidspension efter de nye regler, kan man ud over førtidspensionen søge boligsikring og hjælp til dækning af eventuelle merudgifter, der er en følge af personens funktionsnedsættelse (lov om social service § 100). Det er vigtigt at være opmærksom på, at ansættelse i et job med løntilskud kan få betydning for størrelsen af den udbetalte førtidspension, ligegyldigt om personen er tilkendt førtidspension efter de "nye" eller "gamle" regler om førtidspension. Samtidig skal det understreges, at det er svært at beskrive præcist, hvilken indflydelse en eventuel indtægt har på førtidspensionens størrelse. Derfor skal man kontakte kommunen, der vil kunne beregne det præcise beløb i den konkrete situation. På www.borger.dk under "Pensionsguiden" kan man lave en beregning af pensionen. De "gamle" reglerDer findes fire ydelsestyper af førtidspension til personer i alderen 18-65 år. Beløbene i skemaet gælder pr. 1. januar 2007 (beløb markeret med * er skattepligtige).
* skattepligtigt beløb IndtægtsreguleringDet er kun førtidspensionens grundbeløb og pensionstillægget, der påvirkes af indtægter. De øvrige beløb berøres ikke. Vær dog opmærksom på, at det personlige tillæg, helbredstillægget, boligydelse og andre lignende ydelser kan påvirkes af supplerende indtægter, herunder en arbejdsindtægt. Mens et eventuelt bistands- eller plejetillæg ikke påvirkes af en eventuel indtægt. Pensionstillægget er 4.985 kr. for enlige. Grundbeløbet og pensionstillægget reguleres i forhold til personens egen personlige indkomst, dvs. alle skattepligtige indkomster inklusive fx positiv kapitalindkomst. Ved beregning af pensionstillægget indgår også en eventuel ægtefælles indtægter. Det samme er tilfældet for personer, der er samlevende, hvis samlivet er indledt efter 1. marts 1999, eller hvis førtidspensionen er tilkendt efter 1. marts 1999. Grundbeløbet og pensionstillægget reduceres eller bortfalder helt, hvis indtægten, der ligger til grund for beregningen, overskrider en nærmere fastsat grænse. To eksempler:1) En enlig førtidspensionist har pr. 1. januar 2007 mulighed for at have en samlet indtægt på 252.400 kr. om året, før grundbeløbet reduceres. Grundbeløbet reduceres herefter med 60% af indtægten og bortfalder helt ved en indtægt på 351.500 kr. om året. 2) For enlige berøres pensionstillægget, når indtægten overstiger 55.700 kr. om året. Pensionstillægget aftrappes herefter med 30% af indtægten og bortfalder ved en indtægt på 255.100 kr. (Bortfald ved 148.800 kr. gælder kun for personer, der før 1. marts 1999 var samlevende, og hvor samlevers indtægter ikke medregnes ved reduktion af pensionstillægget). Fortsat ret til pensionDet er således ikke antallet af arbejdstimer, der afgør, om en førtidspension bortfalder, men alene en eventuel lønindtægt eller en forbedring af erhvervsevnen. Kommunen skal træffe afgørelse om frakendelse eller overflytning til en anden pension, hvis pensionistens personlige arbejdsindtægt vedvarende overstiger et beløb, der svarer til det dobbelte af grundbeløbet for enlige, hvilket for 2007 udgør 118.848 kr. om året. Denne regel skal dog ses i sammenhæng med de almindelige tilkendelsesregler, hvorunder der bl.a. skal tages højde for, hvad den normale indtægt ville være for den pågældende persons fagområde i forhold til den type pension, personen modtager. De "nye" reglerEfter de nye regler om førtidspension er der kun én ydelsestype af førtidspension, som kan tilkendes personer mellem 18 og 65 år. Efter 1. januar 2007 modtager enlige 14.803 kr. om måneden. Personer, der er gift/samlevende, vil modtage 12.582 kr. om måneden. Begge beløb er skattepligtige og påvirkes af eventuelle indtægter. Kommunen beregner, hvor stort et beløb førtidspensionen udgør ved først at finde personens indtægtsgrundlag og herefter fratrække et fradragsbeløb. Alt afhængig af personens indtægt udbetales den fulde pension, en procentdel af denne eller ingen pension. Groft skitseret beregnes indtægten på følgende måde: Indtægtsgrundlaget for førtidspension opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt. Indtægt vil sige den skattepligtige personlige indkomst inklusive fx positiv kapitalindkomst. Før en eventuel ægtefælles/samlevers indtægt opgøres, fratrækkes et beløb på (2007) 150.984 kr. Det største beløb, som kan lægges til grund for en ægtefælles/samlevers indtægt, er (2007) 196.700 kr. Eksempel: En ægtefælle/samlever har 300.000 kr. i årlig indtægt. Fra denne indtægt fratrækkes 150.984 kr., hvorved ægtefællens/samleverens indtægtsgrundlag nedbringes til 149.016 kr. Er ægtefællens/samleverens årlige indtægt på 350.000 kr., vil ægtefællens/samleverens indtægtsgrundlag efter fradrag på 150.984 kr. være 199.016 kr. Da dette beløb er større end 192.100 kr., vil det "kun" være beløbet på 196.700 kr., der anvendes som ægtefællens/samleverens indtægtsgrundlag. Pensionister, der er gift eller samlevende med en person, der modtager førtidspension, kan ikke anvende fradragsbeløbet på 150.984 kr., idet ægtefællens/samleverens førtidspension automatisk fratrækkes. Men den samlede opgjorte indtægt, der indgår ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, kan højest udgøre 297.300 kr. Fradrag før nedsættelse af førtidspensionNår indtægtsgrundlaget er beregnet, fratrækkes et beløb på 60.400 kr. for enlige pensionister og 95.800 kr. for gifte/samlevende pensionister, før der eventuelt sker modregning i førtidspensionen. Eksempel: En enlig førtidspensionist har pr. 1. januar 2007 mulighed for at have en samlet indtægt på 60.400 kr. om året, før førtidspensionen reduceres. Pensionen reduceres herefter med 30% af indtægten og bortfalder helt ved en indtægt på 637.700 kr. om året. Førtidspensionister, der er gift eller samlevende, har mulighed for at have et fælles indtægsgrundlaf på 98.600 kr. før førtidspensionen reduceres. Hvis personen er gift/samlevende med en pensionist refuceres førtidspensionen herefter med 15% af indtægten og bortfalder helt ved en fælles indtægt på 1.108.400 kr. Er ægtefællen/samleveren ikke pensionist, reduceres førtidspensionen med 30% af indtægten og bortfalder helt ved en indtægt på 656.200 kr. Fortsat ret til pensionOgså efter de nye regler er det ikke antallet af arbejdstimer, der afgør, om en førtidspension bortfalder, men alene en eventuel lønindtægt eller en forbedring af arbejdsevnen. Kommunen skal holde sig orienteret om pensionistens forhold, og om der eventuelt sker en væsentlig forbedring af arbejdsevnen, der gør, at pensionisten vedvarende kan være selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. I de tilfælde skal kommunen genoptage sagen for at genvurdere arbejdsevnen. Job med løntilskud kontra fleksjobEn person, der allerede modtager førtidspension, har ikke krav på at få et fleksjob. Kommunen i jobcentret afgør, om personen skal tilbydes et fleksjob, hvis personen ønsker et sådant. Såfremt en person modtager et tilbud om fleksjob, kan personen ikke samtidig modtage førtidspension. Der er mulighed for at gøre førtidspensionen hvilende. Hvis pensionen gøres hvilende, frakendes den ikke, og det er muligt at få genoptaget pensionsudbetalingen alene ved henvendelse til kommunen. SygedagpengePersoner ansat i et job med løntilskud er omfattet af de almindelige regler i lov om sygedagpenge. Det vil sige, at arbejdsgivere normalt afholder udgiften til sygedagpenge i de 2 første uger af en fraværsperiode. Hvis beskæftigelseskravet i forhold til kommunen er opfyldt, overgår udgiften efter arbejdsgiverperioden til kommunen. Beskæftigelseskravet i forhold til kommunen er opfyldt, hvis personen har været tilknyttet arbejdsmarkedet i 13 uger før fraværet og i denne periode har været beskæftiget i mindst 120 timer. Det er vigtigt at være opmærksom på, at personen skal opfylde sygedagpengelovens beskæftigelseskrav for at kunne få udbetalt dagpenge. Det vil sige:
Det betyder i praksis, at personer, der er ansat i job med løntilskud i mindre end gennemsnitligt 9 timer og 15 min. om ugen, ikke er berettiget til at få sygedagpenge. § 56-aftaleSygedagpengelovens § 56 (tidligere § 28) giver mulighed for, at arbejdsgivere kan modtage refusion fra kommunen for de sygedagpenge, som arbejdsgiveren har betalt til den ansatte i de 2 første uger af et sygefravær. Følgende betingelser skal opfyldes, for at der kan indgås en § 56-aftale:
Hvis lønmodtagerens fravær skyldes anden sygdom, end den der giver anledning til § 56-aftalen, har arbejdsgiveren ikke ret til refusion af sygedagpenge i de første 2 uger. Der skal være tale om en skriftlig aftale, der kan indgås for 2 år ad gangen. Det er vigtigt at være opmærksom på, at udbetaling af sygedagpenge eller løn under sygdom ophører for personer, der modtager førtidspension, når de har modtaget dette i mere end 13 uger inden for det sidste år. Sygedagpenge indgår som skattepligtig A-indkomst for den sygemeldte. Staten refunderer kommunens udgifter til sygedagpenge i 3. og 4. uge efter 1. sygedag med 100%. Dernæst refunderes kommunens udgifter med 50% til og med 52. uge regnet fra 1. sygedag i det aktuelle sygefravær og ansættelsesforhold. Fortsætter sygedagpengene derefter, afholder kommunen selv udgifterne til sygedagpenge. Personlig assistancePersoner med et synshandicap, et hørehandicap, et bevægelseshandicap eller et andet handicap, der er så omfattende, at det giver behov for praktisk assistance i arbejdssituationen, har mulighed for at få ansat en personlig assistent eller en tolk i maksimalt 20 timer om ugen, hvis personen arbejder 37 timer om ugen. Hvis personen arbejder færre timer om ugen, beregnes tilskuddet forholdsmæssigt. For bestemte handicapgrupper er der mulighed for - efter en konkret vurdering - at få støtte til personlig assistance i samtlige de timer, de er på arbejde. Det er virksomheden, hvor den handicappede lønmodtager er ansat, der skal ansætte den personlige assistent. Virksomheden modtager et tilskud til lønnen for maksimalt 20 timer pr. uge. I ganske få tilfælde kan virksomheden få tilskud til lønnen for mere end 20 timer pr. uge. Løntilskuddet bliver beregnet af staten i jobcentret som hovedregel ud fra den studentertimelønsats, der er fastlagt i overenskomsten mellem HK og staten. Staten i jobcentret har dog mulighed for, efter en konkret vurdering af behovet for særlige kvalifikationer hos assistenten, at yde et tilskud, der svarer til den overenskomstmæssige løn for det pågældende arbejde. Ansøgning om personlig assistance indgives til staten i jobcentret i den kommune, hvor virksomheden ligger. MentorDer er mulighed for at søge en mentorordning, hvis lønmodtageren har brug for en særlig introduktion, vejledning eller oplæring, der ligger ud over, hvad man normalt kan forvente af arbejdsgiveren, og hvis den er afgørende for, at personen kan arbejde i et job med løntilskud. Mentorfunktionen varetages som udgangspunkt af en medarbejder i virksomheden. I en mindre virksomhed (virksomheder med op til 10 ansatte) kan mentorfunktionen i stedet varetages af en ekstern konsulent. Arbejdsgiveren får dækning af lønomkostninger ved frikøb af medarbejderen, der varetager mentorfunktionen, eller honorar til den eksterne konsulent. Det er dog en betingelse for at få støtte til frikøb af en medarbejder, at medarbejderen ikke udfører sine sædvanlige arbejdsfunktioner i de timer, hvor vedkommende fungerer som mentor. Fastsættelse af timetal for mentorfunktionen sker i samarbejde med arbejdsgiveren og ud fra en konkret vurdering af behovet og forudsætningerne hos lønmodtageren. Der er mulighed for at søge om tilskud til uddannelse af den medarbejder, der varetager mentorfunktionen, så denne bliver bedre til at varetage mentorfunktionen. Som grundlag for udbetaling af støtte skal arbejdsgiveren redegøre for det faktiske timeforbrug, der er anvendt på mentorfunktionen, samt fremlægge dokumentation for eventuel køb af uddannelse for medarbejderen. Ansøgning om mentorordning indgives til kommunen i jobcentret. Staten refunderer kommunens udgifter med 50%. Hjælp til arbejdsredskaber m.m.Der er mulighed for at få hjælp til arbejdsredskaber eller mindre arbejdspladsindretninger. Det er en betingelse for at få hjælpen, at den gør det muligt for personen at deltage i arbejdet, eller at arbejdsredskabet eller indretningen kompenserer for den eventuelle begrænsning i arbejdsevnen. Det er ligeledes en betingelse for at få hjælp til hjælpemidler, at udgiften til hjælpemidlet ligger ud over, hvad man må forudsætte, at arbejdsgiveren skal afholde, og at hjælpemidlet ikke er sædvanligt forekommende på arbejdspladsen. Hjælp til arbejdsredskaber eller mindre arbejdspladsindretninger gives uafhængig af personens eller en eventuel ægtefælles indtægts- og formueforhold. Det er kommunen i jobcentret, hvor personen bor, der bevilger hjælp til arbejdsredskaber m.m. Staten refunderer kommunens udgifter til arbejdsredskaber m.m. med 50%. Hjælp til befordringPersoner, der er ansat i et job med løntilskud, er rent befordringsmæssigt stillet på samme måde som personer, der ansættes i job på ordinære vilkår. Dette gælder også i forhold til de ligningsmæssige kørselsfradrag. Her er det dog værd at bemærke, at personer, der som følge af et handicap eller en kronisk sygdom har særlige udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads, kan opgøre deres befordringsfradrag bl.a. ud fra de faktiske befordringsudgifter en ligningslovens § 9 D. Nærmere information om denne mulighed kan fås ved henvendelse til skatteforvaltningen i kommunen og på www.skat.dk Hvis man ikke har mulighed for at anvende de almindelige kollektive befordringsmidler, kan der være mulighed for hjælp til befordring efter den sociale lovgivning:
OpfølgningKommunen skal løbende sikre sig, at betingelserne for at give støtte til et job med løntilskud er opfyldt. Kommunen skal dog følge op på sagen senest seks måneder efter, at løntilskuddet er udbetalt første gang. Herefter skal opfølgningen ske senest 12 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet. Ved flytning til ny kommuneDet er den kommune, hvor førtidspensionisten opholder sig, der har pligt til at sørge for og give tilbud om et job med løntilskud. Hvis en person i et job med løntilskud flytter til en anden kommune, er det den nye kommune, som skal tage stilling til, om personen er berettiget til et job med løntilskud, eller om det nuværende job kan fortsætte uændret. De eksisterende 1/3 stillingerFor de eksisterende 1/3 stillinger gælder, at indtil stillingens ophør vil lønmodtageren, der er ansat i en 1/3 stilling etableret før den 1. juli 1998, som minimum være garanteret det indtægtsniveau, vedkommende har i 1/3 stillingen. Arbejdsgiveren vil ligeledes fortsat modtage et løntilskud, der svarer til 1/3 af mindste timeløn inden for det aktuelle ansættelsesområde. De eksisterende skånejob med løntilskudFor de eksisterende skånejob med løntilskud gælder, at de personer, der pr. 1. juli 2003 var visiteret til et sådan eller allerede ansat i et skånejob med løntilskud, kan fortsætte i disse efter de hidtil gældende regler. KlagemulighederDer er mulighed for at klage over de afgørelsen, som træffes. Det gælder, når det er kommunen i jobcentret, der fx har truffet afgørelse om afslag på tilskud til løntilskudsjob til førtidspensionister. Det kan også være, når kommunen afslår at yde dækning af nødvendige merudgifter efter lov om social service. Man skal klage over afgørelsen senest 4 uger efter, at man har fået meddelelse om afgørelsen. Klagen skal sendes til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Hvis afgørelsen fastholdes, sender myndigheden klagen videre til henholdsvis beskæftigelsesankenævnet eller det sociale nævn. Der er dog ikke mulighed for at klage over en eventuel ventetid på et job med løntilskud, da man ifølge lov om retssikkerhed og administration på det sociale område ikke kan klage over det generelle serviceniveau i en kommune, herunder hvilke tilbud og pladser der er til rådighed. Love, bekendtgørelser og vejledningerBekendtgørelse nr. 685 af 29. juni 2005 af lov en aktiv beskæftigelsesindsats. Bekendtgørelse nr. 1099 af 18. november 2005 om en aktiv beskæftigelsesindsats. Lov nr. 522 af 24. juni 2005 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, som ændret ved § 1 i lov nr. 404 af 8. maj 2006. Bekendtgørelse nr. 57 af 2. februar 2006 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Bekendtgørelse nr. 759 af 2. august 2005 af lov om social pension, senest ændret ved § 29 i lov nr. 515 af 7. juni 2006. Bekendtgørelse nr. 866 af 23. oktober 2002 om social pension (førtidspension og folkepension). Bekendtgørelse nr. 760 af 2. august 2005 af lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., senest ændret ved § 14 i lov nr. 1587 af 20. december 2006. Bekendtgørelse nr. 1184 af 19. december 2003 om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Bekendtgørelse nr. 858 af 8. august 2006 af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, senest ændret ved lov nr. 538 af 8. juni 2006. Bekendtgørelse nr. 563 af 9. juni 2006 om lov om sygedagpenge. Bekendtgørelse nr. 565 af 20. juni 2006 om sygedagpenge. Bekendtgørelse nr. 55 af 29. januar 2001 af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., senest ændret ved § 2 i lov nr. 523 af 24. juni 2006. Bekendtgørelse nr. 545 af 19. juni 2003 om kompensation til handicap-pede i erhverv m.v., senest ændret ved bekendtgørelsen nr. 167 af 17. marts 2005. Bekendtgørelse nr. 699 af 7. juni 2006 af lov om social service. Bekendtgørelse nr. 929 af 5. september 2006 af lov om social service, se-nest ændret ved lov nr. 434 af 8. maj 2006. |