Familie- og fritidslivDaginstitutioner for børn med handicapLigebehandling af børn med funktionsnedsættelse handler om at give børn muligheden for at leve på samme måde som deres jævnaldrende med de ting, der fylder et børneliv – familie, skole, fritidsbeskæftigelse og så videre. Børn og unge med funktionsnedsættelse er først og fremmest børn med de samme behov, ønsker og forventninger som alle andre børn. Og for de fleste mindre børn er daginstitutioner en stor del af livet. Her tilbringer mindre børn de fleste af deres hverdage med leg og læring. Alle børn har mulighed for at komme i dagtilbud. Det vil sige vuggestue, børnehave eller andre former for pasning. Det er kommunen, der har pligt til at sørge for, at det er pladser nok til kommunens børn. Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at sørge for dagtilbud til børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan opfyldes på forskellige måder. Det kan for eksempel være ved integration af enkelte børn i en almindelig daginstitution eventuelt med særlig personalestøtte, eller ved at sørge for det nødvendige antal pladser i særlige dagtilbud. Betaling for særlige dagtilbudForanlediget af en konkret henvendelse om introduktion af forældrebetaling i specialbørnehaver, har CLH set nærmere på kommunernes praksis på området. I begyndelsen af 2007 spurgte CLH derfor alle kommuner, hvordan de forholdt sig til forældrebetaling i specialbørnehaver for børn med funktionsnedsættelser. Kun meget få kommuner havde fastsat forældrebetaling i de særlige dagtilbud efter servicelovens § 32, som udgør specialbørnehaver for børn med funktionsnedsættelser. Hvis det specielle tilbud derimod er en del af et almindeligt kommunalt tilbud, opkræver næsten alle kommuner fuld normal forældrebetaling for børn med funktionsnedsættelser. Der er mulighed for at søge om friplads. De almindelige regler om betaling giver mulighed for socialpædagogisk eller økonomisk begrundet friplads. Derudover opererer enkelte kommuner med handicapfripladser. Undersøgelsen kan læses på www.clh.dk (åbner i et nyt vindue) Transport til og åbningstider i særlige dagtilbudCentret har også undersøgt åbningstider, transporttider og forholdene under befordringen til særlige dagtilbud. Undersøgelsen blev iværksat i 2005 på baggrund af nogle henvendelser fra forældre til børn i specialbørnehaver, der fortalte om flere ligebehandlingsproblemer i forbindelse med transporten til specialbørnehaver, herunder lange transporttider, manglende pædagogisk personale under kørslen og stramme kørselsplaner med forringet sikkerhed til følge. Undersøgelsen viste, at der er stor forskel fra amt til amt på transporttiderne og forholdene under transporten. Undersøgelsen viste, at den reelle transporttid til specialbørnehaven varierer meget fra barn til barn. Dette kan blandt andet skyldes den fysiske afstand til institutionerne, men også samkørselsordninger, der betyder, at flere børn samles op på vej til institutionen, og at transporten derved bliver længere.
Undersøgelsen kan læses på www.clh.dk (åbner i et nyt vindue) DagtilbudslovenDen 1. august 2007 trådte en ny dagtilbudslov i kraft. Loven samlede for første gang reglerne om dag-, fritids- og klubtilbud med videre i en selvstændig lov. Bestemmelserne om dagtilbud til børn og unge var før en del af lov om social service, som regulerer serviceydelser til både børn og voksne. Dog medtog man ikke reglerne om særlige dagtilbud i den nye lov om dagtilbud, disse findes fortsat i serviceloven. Det Centrale Handicapråd blev hørt om lovforslaget og gjorde i den forbindelse opmærksom på, at dette lovforslag understreger de problemer, der er forbundet med at opdele dagtilbuddene i særlige og almene dagtilbud og underlægge dem forskellige regler. Dagtilbudsloven opstiller en række krav og indeholder en ret grundig regulering af almenområdet, mens der ikke stilles tilsvarende krav på specialområdet. Denne forskel i de krav og målsætninger, der gælder for almene tilbud i forhold til specialtilbud, er ikke ny. Men med den nye dagtilbudslov sættes der yderligere fokus på en lang række vilkår og kvaliteter, som regeringen gerne vil fremme ved tilrettelæggelsen af dagtilbud til børn. Opsplitningen i to lovgivninger understreger dermed forskelligheden i de krav, forventninger og normer, der gælder for henholdsvis almene og særlige tilbud. I høringssvaret tilkendegav rådet, at det er en meget bekymrende og uholdbar situation, som er ude af trit med principperne om ligebehandling og sektoransvar. HjemmetræningDen 1. oktober 2008 trådte der nye regler i kraft omkring træning af børn i hjemmet. Med den nye bestemmelse i servicelovens § 32 får forældre, hvis de opfylder en række betingelser, mulighed for at træne et handicappet barn i hjemmet. Læs mere om hjemmetræning på Socialministeriets hjemmeside www.ism.dk (åbner i et nyt vindue) Læs mere om dagtilbud på Socialministeriets hjemmeside www.ism.dk og www.ism.dk (åbner i nye vinduer)
|