Årsberetning 2007

Obligatoriske arbejdsmarkedspensioner

”Handicappede optages på normale vilkår, og der sker ikke nogen registrering af, om et medlem er handicappet.” Bemærkning er skrevet af et forsikringsselskab/pensionskasse i forbindelse med centrets undersøgelse af personer med handicaps muligheder for at få en arbejdsmarkedspension.

Undersøgelsen viser, at det for så vidt er rigtigt, at personer med handicap som udgangspunkt optages på normale vilkår. Men den faktiske virkelighed er en anden.

Centrets undersøgelse af 16 forsikringsselskaber/pensionskasser, hvis markedsandel målt i medlemsbidrag og bruttopræmier tilsammen udgør 72,9% af det samlede marked, viser stort set det samme, som en tilsvarende undersøgelse centret gennemførte i 1997 viste. Personer med handicap/ansatte i fleksjob har problemer med at blive optaget i en pensionsordning, så de får de samme ydelser som personer uden handicap.

Konklusionen på centrets undersøgelse i 2007 er, at ingen af de 16 forsikringsselskaber/pensionskasser optager nye medlemmer uden at lægge vægt på helbredsforholdene, hvilket de facto betyder forskelsbehandling af personer med handicap ansat i ordinære stillinger og ansatte i fleksjob.

Problemet ligger, ligesom i den 10 år gamle undersøgelse, i de forsikringsmæssige ydelser som fx invalidepensionen. Netop ved de forsikringsmæssige ydelser har helbredsforholdene ved optagelsen stor betydning, idet personer med helbredsproblemer ofte vurderes til at udgøre en større risiko end andre for, at de skal have udbetalt fx invalidepension.

Det er tale om et ligebehandlingsproblem, som formentlig med årene vil blive mere og mere udtalt. Arbejdsmarkedspensioner udgør i dag en større og større del af den økonomiske forsikring i forhold til alderdom, sygdom og økonomisk sikring af familien i tilfælde af død.

2 mio. personer havde i 2004 en arbejdsmarkedspension. Arbejdsmarkedspensionsordninger er ordninger, som lønmodtagerne ikke kan fravælge, de udgør derfor en del af lønnen.

Ligebehandlingsproblemet består i, at personer med handicap og mange personer ansat i fleksjob ikke tilbydes den samme forsikring, som personer uden handicap, dette til trods for at det er en del af deres løn.

Man kan ikke forsikre et brændt hus

Forskelsbehandlingen optræder primært i de forsikringsmæssige ydelser (fx udbetaling i tilfælde af invaliditet eller død), idet personer med helbredsproblemer kommer i konflikt med det forsikringsretlige princip om, at der ikke kan ske udbetaling af ydelser (obligatoriske og valgfri), hvis invaliditeten var der ved optagelsen. Personer med handicap vurderes til at have en forhøjet risiko for udbetaling af ydelser i forhold til gennemsnittet af de forsikrede. Lidt mere lyrisk hedder det i forsikringsverdenen, at "man ikke kan forsikre et brændt hus". Dette argument er der formentlig ingen, der er uenig i. Men i forbindelse med de obligatoriske arbejdsmarkedspensioner mener Center for Ligebehandling af Handicappede, at udgangspunktet er et andet.

I forbindelse med arbejdsmarkedspensioner tales der om at forsikre en persons arbejdsevne - man forsikrer den del af sin indkomst, der kommer via arbejdet. En person med handicap ansat på ordinære vilkår har som udgangspunkt en arbejdsevne på 100% inden for det område, hvor arbejdsmarkedspensionen tegnes. Ingen arbejdsgiver vil betale for en ydelse, som ikke leveres fuldt ud.

Når vi taler om lønmodtagere, der ansættes i fleksjob, så er et af kriterierne for visitation til fleksjob netop, at arbejdsevnen er nedsat. I denne forbindelse er det mere forståeligt at tale om, at man "ikke kan forsikre et delvist nedbrændt hus". Det er derfor positivt, at en række overenskomster, for at sikre fleksjobansatte mod en forringelse af deres pensionsmæssige stilling ved jobskifte og derved optagelse i en ny pensionsordning, giver mulighed for at fortsætte med at indbetale pensionsbidrag til deres eksisterende ordning på uændrede vilkår. Derved stilles personer, der ansættes i et fleksjob - og tidligere har været ansat på ordinære vilkår og her har haft en arbejdsmarkedspension - ikke anderledes rent arbejdsmarkedspensionsmæssigt, selvom de ansættes i et fleksjob.

Aftalerne sikrer, at lønmodtageren selv kan vælge, om pensionsbidraget skal indbetales til den i overenskomsten anførte ordning eller den ordning, lønmodtageren allerede er tilsluttet.

Personer med handicap ansat i ordinære stillinger, og som tidligere har været optaget i en pensionskasse, har som den bløde mellemvariant mulighed for at videreføre deres pensionsordning på individuelle vilkår i det selskab, som de allerede har en ordning i. Jobskifteaftalens § 5 sikrer, at personer, der ikke kan overføre deres pensionsordning til et andet selskab uden at blive optaget på helbredsmæssigt dårligere vilkår, altid har ret til at videreføre deres pensionsordning på individuelle vilkår i det selskab, som de allerede har en ordning i. Men det er ikke altid, at arbejdsgiveren/arbejdsmarkedets parter tillader, at pensionsbidrag, der er en følge af den nye ansættelse, kan indbetales til den eksisterende pensionsordning.

Fleksjobansatte og personer med handicap ansat i ordinære stillinger, der ikke tidligere har haft en arbejdsmarkedspension på almindelige vilkår, er ikke omfattet af ovenstående "kattelemme" set i forhold til optagelse i en arbejdsmarkedspensionsordning.

De 5 gode principper

Centrets første undersøgelse fra 1997 af personer med handicap ansat i ordinære job og deres muligheder for at opnå en arbejdsmarkedspension, viste, at personer med handicap har problemer med at blive optaget i en pensionsordning på lige vilkår med personer uden handicap.

Som opfølgning på undersøgelsen blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af brancheforeningen Forsikring og Pension, forskellige faglige organisationer, De Samvirkende Invalideorganisationer samt centret. Arbejdsgruppen afsluttede sit arbejde i 2002 med vedtagelsen af "De 5 gode principper". Formålet med "De 5 gode principper" var at tage højde for nogle af de problemer, som centrets undersøgelse fra 1997 dokumenterede.

For at se nærmere på, om "De 5 gode principper" har haft en reel effekt på personer med handicap og på fleksjobansattes muligheder for at få en arbejdsmarkedspension, har centret i 2007 gennemført en spørgeskemaundersøgelse af forsikringsselskaberne/ pensionskassernes optagelsesbetingelser og ydelser i forhold til personer med handicap og ansatte i fleksjob.

Undersøgelsen omfatter 16 forsikringsselskaber/pensionskasser, der samlet set har en markedsandel på 72,9% Nogle af disse 16 forsikringsselskaber/pensionskasser administrerer flere ordninger. I det omfang, der gælder forskellige regler for de forskellige arbejdsmarkedspensionsordninger i forsikringsselskabet/pensionskassen, er selskaberne blevet bedt om at besvare spørgsmålene ud fra reglerne i den arbejdsmarkedspensionsordning, der dækker flest af selskabets kunder. Det betyder, at resultatet af undersøgelsen alene belyser den typiske ordning i de enkelte forsikringsselskaber/pensionskasser, hvorfor undersøgelsen ikke kan give et fuldstændigt dækkende billede.

Optagelsesbetingelser

Det ene af "De 5 gode principper" er, at ingen må afvises af en ordning. Centret har ikke i undersøgelsen fra 2007 fundet eksempler på, at nogle af forsikringsselskaberne/pensionskasserne afviser personer, der søger om optagelse.

13 forsikringsselskaber/pensionskasser oplyser til gengæld, at det har betydning for optagelsen i en pensionsordning, at personen opfylder betingelserne for at få førtidspension, ligesom der spørges til, om personen er ansat i et fleksjob.

Ud af de resterende tre forsikringsselskaber/pensionskasser, er der et forsikringsselskab/pensionskasse, der hverken spørger til fleksjob eller førtidspension, men indhenter helbredsoplysninger ved optagelsen.

De sidste to selskaber indhenter hverken helbredsoplysninger ved optagelsen eller oplyser, at det har betydning for optagelsen, at en person opfylder betingelserne for tilkendelse af førtidspension. Her spørges alene til, om personen ved optagelsen i pensionsordningen er ansat i et fleksjob.

Fælles for begrundelserne for helbredsoplysninger forud for optagelse er at undersøge, om der er tale om helbredsforringende for-hold. Disse oplysninger indgår i vurderingen af, om der skal ske optagelse i pensionskassen, og om denne skal ske med indsættelse af en dækningsbegrænsning, eller om der skal betales en forhøjet præmie.

Ansat i job på ordinære vilkår

I centrets undersøgelse spørges konkret til, hvilke ydelser personer med handicap ansat i job på ordinære vilkår tilbydes. 14 forsikringsselskaber/pensionskasser, svarende til alle de selskaber, som besvarer spørgsmålet, angiver, at de som udgangspunkt tilbyder personer med handicap nøjagtigt de samme dækninger, som de tilbyder personer uden handicap.

På spørgsmålet, om omfanget af dækning afhænger af en konkret vurdering af den enkelte persons handicap, har kun fem af forsikringsselskaberne/pensionskasserne svaret. Med så få besvarende selskaber er det ikke muligt at drage generelle konklusioner ud fra svarfordelingen. Men der tegnes dog et billede af, at særligt invalidepensionen og gruppelivsforsikringerne samt præmiefritagelse ikke automatisk udbydes til personer med handicap ansat i ordinære stillinger.

Ansat i fleksjob

12 ud af de 15 forsikringsselskaber/pensionskasser, der besvarer spørgsmålet, oplyser, at det, at en person er ansat i et fleksjob, ale-ne er nok til, at der sker en begrænsning i pensionsordningens dækning. Den generelle forklaring er, at hvis en person er ansat i et fleksjob, betyder det, at der er helbredsmæssige problemer og dermed også en forøget risiko for realisering af forsikringsbegivenheden. Derfor er der begrænsninger i dækningstilbuddene, hovedsageligt i form af, at der ikke gives invalideydelser.

7 ud af 15 forsikringsselskaber/pensionskasser går ind i en nærmere vurdering af årsagen til fleksjobbet og dermed også i en vurdering af, hvilken dækning den pågældende person tilbydes. Som forklaring herpå oplyser nogle af respondenterne, at det er vigtigt at foretage en individuel vurdering, da nogle af medlemmerne har lidelser, som er velafgrænsede og som kan undtages af en klausul.

14 ud de 15 forsikringsselskaber/pensionskasser, der besvarer spørgsmålet, tilbyder altid en alderspension til personer ansat i fleksjob. Dernæst tilbyder 10 af de 15 forsikringsselskaber/pensionskasser dødsfaldsydelser, fx ægtefælledækning, rate- eller sumudbetaling, samt gruppelivsdækning ved død.

Samlet set kan centret konkludere, at det er de invalidebetingede ydelser, selskaberne ikke i så stor udstrækning tilbyder personer med handicap ansat i ordinære stillinger og ansatte i fleksjob.

Øvrige konsekvenser

Det kan også få andre konsekvenser for udbuddet af forsikringstyper, at en person har et handicap eller er ansat i et fleksjob. Konsekvenserne kan være, at personen ikke får tilbudt en specifik ydelse, eller at medlemmet tilbydes ydelsen, men da på andre vilkår end personer uden handicap eller med ansættelse i ordinære job. Det kan eksempelvis være et krav om en forhøjet præmie for en bestemt forsikringstype, en karensperiode, ingen dækning for forudbestående lidelser etc.

For ansatte med handicap i ordinære stillinger er det mest almindelige, at disse tilbydes en forhøjet præmie og antagelse af forsikring, der undtager dækning for den/de legemsdel(e) eller sygdomme, der er nævnt i en klausul. Lidt over halvdelen af forsikringsselskaberne/pensionskasserne oplyser, at de anvender denne model.

I forhold til fleksjobansatte anvender seks ud af 11 forsikringsselskaber/pensionskasser modellen med ingen risikodækning ved invaliditet (herunder præmiefritagelse) i hele løbetiden.

I forbindelse med personer med handicap ansat i ordinære job spurgte centret, om forsikringsselskabet/pensionskassen, hvis der ved tegning/optagelse i forsikringsordningen er taget forbehold for en bestående lidelse, vil kunne yde forsikringstageren dækning for en lidelse, der indtræder senere, forudsat at der ikke er sammenhæng mellem den bestående lidelse og den tilkommende. Her svarer 12 ud af de 13 forsikringsselskaber/pensionskasser, som besvarer spørgsmålet, at det er muligt. Dermed er det stort set samtlige forsikringsselskaber/pensionskasser, der efterlever et andet af "De 5 gode principper" om, at alle nye lidelser skal dækkes.

Et tredje af "De 5 gode principper" vedrører spørgsmålet om karens-/klausulperioders længde. Formålet med karens-/klausulperioder er at sikre de allerede forsikrede medlemmer mod en uhensigtsmæssig spekulation.

Det fremgår derfor af princippet, at karens/ klausuler bør have en vis længde. I forhold til karens fremgår det, at denne højest bør vare fire år. Ud fra besvarelserne er det uklart, om respondenterne efterlever dette princip.

Tre af forsikringsselskaberne/pensionskasserne oplyser, at karens-/klausulperioden varer hele forsikringsperioden, to, at perioden er forskellig afhængig af årsagen til klausulen. Et forsikringsselskab/pensionskasse oplyser, at de har en toårig karensperiode, og at klausuleringsperioden er uden tidsbegrænsning. Det sidste forsikringsselskab/pensionskasse svarer, at længden af perioden kan opgøres løbende ud fra en individuel vurdering.

Invalidedækning

I "De 5 gode principper" indgår også et princip om, at ingen skal betale for en invalidedækning, de ikke har mulighed for at opnå. Desværre viser undersøgelsen, at der typisk betales for en dækning, som personen ikke har mulighed for at opnå. Det sker i de situationer, hvor en person optages med karens-/klausulperiode for en lidelse, som vedkommende har på optagelsestidspunktet. Hvis personen må trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet på grund af den pågældende lidelse, vil det typisk ikke være muligt, at få tilbagebetalt det indbetalte bidrag til invalidedækningen.

Her viser undersøgelsen desværre, at der typisk betales for en dækning, der ikke kan opnås, hvorfor det kniber med overholdelsen af dette princip.

Optjent karenstid/klausulperiode

Det sidste af "De 5 gode principper" er reglen om, at der ved jobskifte og dermed også ved skift af pensionsordning skal være mulighed for at få overført optjent karens-/klausuleringstid til den nye pensionsaftale. Spørgsmålet berøres ikke i centrets undersøgelse, men Forsikring og Pension oplyser, at det af § 4 i Jobskifteaftalen fremgår, at forsikrede har ret til at "overføre" anciennitet til det modtagende selskab, hvis der i den modtagende ordning sædvanligvis anvendes karens ved nyoptagelse.

Det betyder i praksis, at ordninger, der anvender karens ved nyoptag, skal godskrive den jobskifteoverførtes anciennitet i den af givende ordning, som var denne anciennitet opnået i den modtagende ordning. Dermed må dette princip siges at blive opfyldt.

På baggrund af undersøgelsen anbefaler centret:

• At det tidligere samarbejde mellem brancheforeningen Forsikring og Pension, de forskellige faglige organisationer, De Samvirkende Invalideorganisationer samt centret genoptages. Formålet med at genoptage samarbejdet er at øge kendskabet til "De 5 gode principper". Herunder især principperne om at ingen skal betale for en invalidedækning, de ikke har mulighed for at opnå, samt princippet om tidsbegrænsningen af karens-/klausulperioder.

• At arbejdsmarkedets parter/den enkelte virksomhed skal sikre, at udviklingen i dækningsudbud tager højde for, at personer med handicap på arbejdsmarkedet ikke afskæres fra at tage lige del heri. De til enhver tid gældende tilbud skal indrettes sådan, at et handicap ikke vil udgøre en barriere for tegning af en arbejdsmarkedspension/-forsikring.

• Som samfundsudviklingen hidtil har formet sig, er brugen af private og/eller kollektive forsikringer blevet mere og mere udbredt - det være sig økonomisk forsikring i forhold til alderdom, sygdom eller økonomisk sikring af familien. Derfor opfordres Økonomi- og Erhvervsministeriet til at se nærmere på, hvilke konsekvenser dette får for personer med handicap.

Den samlede rapport findes på www.clh.dk