Udskriv - åbner nyt vindue

Årsberetning fra CLH

Årsberetning 2007


Arbejdsmarkedsforhold

Beskæftigelsen er stærkt stigende. Der går ikke en dag, uden at vi bliver mindet om, at vi mangler arbejdskraft. Og den voldsomme efterspørgsel efter arbejdskraft synes også at være slået igennem i forhold til beskæftigelsen af mennesker med funktionsnedsættelser.

SFI offentliggjorde i august 2007 to rapporter, som kortlægger handicappedes beskæftigelsessituation - og begge undersøgelser viser, at beskæftigelsesgraden er steget. Antallet af personer med et handicap, som har 15 timers beskæftigelse eller mere er i perioden fra 2005 til 2006 steget fra 50,6 til 54,8% svarende til ca. 25.000 personer. Det er ganske imponerende.

Så selvom der fortsat er tale om en massiv forskel på beskæftigelsesgraden mellem handicappede og ikke-handicappede, er der ikke desto mindre tale om en markant positiv tendens.

I SFI-rapporterne forklares den generelt positive udvikling dels med effekten af regeringens beskæftigelsesstrategi på handicapområdet, dels de generelt gunstige konjunkturer, hvorimod stigningen i antallet af fleksjob kun tilskrives en mindre betydning.

Den positive beskæftigelsestendens, synes tillige at være slået igennem for de fleste handicapgrupper. Undtaget er imidlertid personer med psykiske lidelser, der tværtimod har oplevet en nedgang i beskæftigelsesgraden.

Derfor er der, midt i glæden over at det generelt går fremad, grund til stor bekymring over udviklingen i beskæftigelsessituationen for personer med psykiske lidelser. Ikke alene går beskæftigelsesgraden ned for denne gruppe, men regeringens redegørelse om udviklingen i førtidspensionsområdet viste, at det præcis er den samme gruppe, som udgør tilvæksten i antallet af nytilkendte førtidspensioner. Og samme undersøgelse viste tillige, at det er unge under 40 år, der står for den kraftigste stigning.

Derfor er der et markant behov for at sætte kraftigt ind med en beskæftigelsesindsats over for netop gruppen af personer med psykiske lidelser - og der er et kolossalt behov for at sætte ind med forebyggelse, så vi ikke taber en gruppe unge allerede ved indgangen til arbejdsmarkedet.

Beskyttet beskæftigelse

Center for Ligebehandling af Handicappede har år efter år fulgt udviklingen i handicappedes beskæftigelsessituation på det ordinære arbejdsmarked og udviklingen i beskæftigelsen i fleksjob og i job med løntilskud til førtidspensionister. Derimod har centret (og andre) haft et meget begrænset fokus på ansatte i beskyttet beskæftigelse. Da stort set al arbejdsmarkedsrelateret lovgivning - heriblandt fleksjob og job med løntilskud til førtidspensionister - flyttede over i arbejdsmarkedslovgivningen, blev den beskyttede beskæftigelse ladt tilbage i sociallovgivningen, servicelovens §103. En af konsekvenserne er, at der i et vist omfang er sket en sammenflydning af - eller der er opstået en gråzone mellem - den beskyttede beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbuddene i servicelovens §104.

Centret har derfor fundet, at der er et stort behov for at set nærmere på en række problemstillinger i tilknytning til den beskyttede beskæftigelse. Analysen viser heldigvis, at der mange steder er skred i den traditionelle opfattelse af beskyttet beskæftigelse. Der er en bevægelse væk fra de lukkede miljøer i særlige beskyttede værksteder til fordel for støttet beskæftigelse på ordinære arbejdspladser i "almindelige" virksomheder. Men der er også steder, hvor den modernisering lader vente på sig.

Tendensen til i stigende omfang at integrere den beskyttede beskæftigelse i ordinære arbejdspladser på almindelige virksomheder udstiller i stigende grad det problematiske i, at personer, der er visiteret til beskyttet beskæftigelse, ikke oppebærer samme lønmodtagerrettigheder som andre ansatte. To flaskedrenge i Bilka, som i princippet udfører samme type arbejde, vil have helt forskellige vilkår for så vidt angår fx feriepenge og sygedagpenge, afhængig af om de er ansat på ordinære vilkår eller ansat i beskyttet beskæftigelse. Omvendt har de personer, som indgår i målgruppen for beskyttet beskæftigelse, helt andre forudsætninger for at varetage et arbejde end personer, som er ansat på ordinære vilkår. Tilbud om beskyttet beskæftigelse skal hele tiden ske under hensyntagen til den enkelte persons aktuelle forudsætninger og behov. Men der er brug for en modernise-ring af regelsættet, hvis den tilnærmelse til det ordinære arbejdsmarked, som en række kommuner har søsat, ikke skal lide skibbrud.

Obligatoriske arbejdsmarkedspensioner

Centret har ligeledes set nærmere på vilkårene i de obligatoriske arbejdsmarkedspensioner. Analysen er en opfølgning på centrets første analyse af vilkårene i de obligatoriske arbejdsmarkedspensioner, som centret gennemførte for 10 år siden. Og resultatet af den nye analyse viser, at der desværre ikke er sket de store forbedringer. Mennesker med funktionsnedsættelser og specielt ansatte på helt ordinære vilkår har svært ved at indgå pensionsaftaler, som stiller dem lige med ikkehandicappede arbejdstagere. For så vidt angår ansatte i fleksjob, så er der i løbet af den omhandlede ti-års periode sket en tilpasning af pensionsordningerne, så de i højere grad er i stand til at håndtere de problemstillinger, som knytter sig til den ansættelsesform.

Støtte til fritidsjob

Endelig har centret set nærmere på unge med en funktionsnedsættelses mulighed for at få støtte til at varetage et fritidsjob på linje med andre unge. Unge tjener generelt i stort om- fang selv penge til eget forbrug gennem fritidsjob. For unge i alderen 13-18 ligger antallet af personer, som har fritidsjob, i intervallet fra 60-75%. En analyse foretaget blandt unge med muskelsvind viser, at det tilsvarende tal for den gruppe er forsvindende lille - under 5%.

Konsekvensen er, at unge med en funktionsnedsættelse får et dårligere udgangspunkt i forhold til arbejdsmarkedet, fordi deres generelle arbejdspladserfaring er for dårlig i forhold til dem, de kommer til at konkurrere om jobbene med. Og det betyder ligeledes, at disse unge enten har væsentligt lavere forbrugsmuligheder eller kommer til at lægge deres forældre væsentligt tungere økonomisk til last, end unge som selv kan tjene deres lommepenge.