Lighedstegn nr. 1, 2008
Ventetiderne på traumebehandling varierer fra ½ til op imod tre år. Det viser en rundringning, som Center for Ligebehandling af Handicappede har foretaget. Det er uheldigt, fordi ventetiden har stor betydning for, hvor behandlingskrævende traumerne bliver.
AF TINA MOU JAKOBSEN
Dagbladet Information ringede i november 2007 til 13 ud af 15 tværfaglige behandlingssteder i Danmark, som varetager behandling af traumatiserede flygtninge, for at afdække ventetiden på traumebehandling. Center for Ligebehandling af Handicappede har fulgt op på ventetiderne ved en rundringning i februar i år til 14 ud af 15 behandlingssteder.
Centrets rundringning viser, at ventetiderne på traumebehandling stadig er længst i Region Midtjylland og Region Syddanmark. Den ligger på mellem et og op imod tre år. Ventetiderne varierer inden for samme region, da regionerne typisk har flere behandlingssteder. På landsplan varierer ventetiderne mellem ½ år og op imod tre år.
Private behandlingssteder adskiller sig fra de øvrige centre med ventetider på mellem en til to uger og en måned. Et behandlingssted vurderer, at kommunerne ikke vælger de private tilbud, fordi kommunen selv skal finansiere behandlingen. Af artiklen i Information fremgik det, at nogle private behandlingssteder var truet af lukning, fordi de modtog for få henvisninger. Centrets rundringning viser, at to af de private behandlingssteder siden hen er lukket.
I modsætning til andre steder i sundhedsvæsenet, findes der ingen behandlingsgaranti på traumebehandlingen. Et af behandlingsstederne fortæller, at ventetiden har afgørende betydning for, om traumerne bliver kroniske. Ventetiden øger desuden risikoen for, at familie og/eller pårørende "overtager" traumerne og bliver sekundært traumatiserede. Jo tidligere den enkelte flygtning kommer i behandling, desto større er chancerne for bedring hos den enkelte flygtning, desto kortere et behandlingsforløb vil det være nødvendigt at iværksætte og desto færre ressourcer vil det samlede behandlingsforløb kræve. Der er derfor flere gode grunde til at sætte ind med behandling så tidligt som muligt.
Nogle af behandlingsstederne har valgt at indføre et loft på, hvor langt behandlingsforløbet kan strække sig tidsmæssigt for at nedbringe ventetiderne. Loftet varierer fra ni måneder til et års behandlingsforløb, men behandlingsstederne understreger samtidig, at behandlingsforløbets længde altid vil ske ud fra vurdering af individuelle behandlingsbehov.
Nogle behandlingssteder har valgt at gennemføre en screening af ventelisterne for at nedbringe ventetiden på traumebehandling. Behandlingsstederne gennemgår ventelisterne for at afdække, om den enkelte flygtning stadig lever op til kriterierne for behandling i forhold til det aktuelle behandlingsbehov, som den enkelte flygtning har. I visse tilfælde vil nogle flygtninge i løbet af ventetiden udvikle (svære) psykiske lidelser, som behandlingsstederne ikke har kapacitet til at behandle, og som kræver en specialiseret behandling andre steder i psykiatrien.
I den nye aftale om udmøntningen af satspuljemidlerne på sundhedsområdet for 2008-2011, der blev indgået i slutningen af februar i år, er der afsat midler til en udvidelse af de specialiserede tilbud for traumatiserede flygtninge. Det vurderes, at der vil være behov for at forøge behandlingskapaciteten med 50%, hvis ventetiden skal nedbringes betragteligt. Derfor afsættes der i årene 2008 - 2011 i alt 75 mio. kr. Midlerne udmøntes som puljemidler til meraktivitet i regionerne eller til udvidelse af kapaciteten på de private behandlingssteder, som er omfattet af fritvalgsreglerne. Af aftaleteksten fremgår det også, at bevillingen anbefales videreført efter 2011 med henblik på at kunne medgå i finansieringen af udvidede behandlingsrettigheder i psykiatrien.
Informations artikel blev bragt den 20. november 2007 og kan læses på: www.information.dk