Lighedstegn nr. 1, 2008
Undervisningsministeriet har netop fået ét år ekstra til at forbedre kvaliteten af de nationale test i folkeskolen. Forhåbentlig betyder det også, at testene bliver tilgængelige for alle elever med funktionsnedsættelse.
AF SIGNE STENSGAARD
De obligatoriske nationale test blev lanceret efter offentliggørelsen af den anden Pisa-undersøgelse i 2004. Testene er et pædagogisk værktøj til lærerne, som skal hjælpe med at afdække, hvilke støttebehov den enkelte elev har. Samtidig skal testene være med til at udvikle evalueringskulturen i folkeskolen.
Men der har vist sig en række problemer med testene - ikke mindst for elever med funktionsnedsættelser. For eksempel kan elever, der er blinde, ikke gennemføre testene, fordi de enten ikke kan se spørgsmålene, eller fordi de ikke kan anvende en computermus. Et andet problem er, at der ikke har været udviklet testopgaver nok til de allerstærkeste og de allersvageste elever. Det betyder, at for eksempel elever med indlæringsvanskeligheder ikke har en rimelig mulighed for at blive testet på deres niveau. Endelig har der været kritik af, at nogle opgaver tester læsefærdigheder frem for faglige færdigheder, hvilket selvsagt rammer elever med læsevanskeligheder. Formålet med testene er at teste elevens faglige kunnen og ikke en given funktionsnedsættelse såsom dysleksi.
I januar 2008 offentliggjorde undervisningsministeren, at der ikke bliver nogle obligatoriske test i år. Testene har ganske enkelt ikke levet op til forventningerne og skal derfor justeres. 2008 skal med andre ord bruges på at teste testene, hvilket forhåbentligt indebærer, at testene afprøves i forhold til elever med funktionsnedsættelser. Blandt andet bør det sikres, at elever med funktionsnedsættelse har mulighed for at anvende de hjælpemidler, de bruger til daglig, i forbindelse med testene.
At testene ikke i første omgang blev udviklet, så de var tilgængelige for elever med funktionsnedsættelser, synes at være et udtryk for at springe over, hvor gærdet er lavest. Som en uheldig konsekvens heraf er elever med funktionsnedsættelse givetvis blevet fritaget fra test, som de burde have haft muligheden for at tage. Så når en nyligt udgiven undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut viser, at næsten alle adspurgte lærere bruger test som et redskab til at identificere særlige faglige behov hos den enkelte elev, må man spørge sig selv om, de elever, som ikke kan gennemføre testene, får samme kvalitet i deres undervisning som andre elever?
Center for Ligebehandling af Handicappede har fra beslutningen om indførelse af nationale test været i dialog med Undervisningsministeriet om testenes brugbarhed for elever med funktionsnedsættelser. Derfor kan det kun ærgre, at der ikke fra start har været taget hånd om testenes tilgængelighed. Men med ét år ekstra til at forbedre kvaliteten bør der være lejlighed til at sikre, at elever med funktionsnedsættelser kan blive testet på lige fod med andre elever.
Den omtalte evaluering fra Danmarks Evalueringsinstitut er "Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Perspektiver på den rummelige folkeskole" fra 2007, som kan findes på www.eva.dk