Lighedstegn nr. 1, 2008
Landsformanden for Landsforeningen LEV, Sytter Kristensen, besøgte Det Centrale Handicapråd for at tale om de problemer, der har vist sig i botilbud for voksne med betydelige funktionsnedsættelser.
AF CHRISTINE BENDIXEN
"Vi troede, vi ville komme til at sige før og efter kommunalreformen. Men vi kom i stedet til at sige før og efter Strandvænget," sagde Sytter Kristensen omkring den turbulens, der har været på botilbudsområdet efter den såkaldte Strandvængetsag. Den og andre alvorlige botilbudssager, der dukkede op i kølvandet på Strandvængetsagen, har ført til stor opmærksomhed på området og både central og lokal indgriben. "Men det er vigtigt, at der ikke kun kommer her og nu-løsninger, derfor har LEV forsøgt at holde hovedet koldt og tænke i både nødvendige tiltag i den konkrete situation og i mere langsigtede løsninger," forklarede Sytter Kristensen.
De langsigtede løsninger har i høj grad fokus på uddannelse og faglig udvikling af personalet på botilbuddene. Blandt andet har der manglet en specialiseret gren af pædagoguddannelsen i en årrække. "Det socialpædagogiske felt er så at sige blevet klemt mellem rød og grøn stue, eftersom der jo også er mange flere arbejdspladser i almindelige børnehaver og vuggestuer," forklarede Sytter Kristensen omkring den problemstilling, at normalpædagogikken har haft en langt højere prioritet end specialpædagogikken på landets pædagogseminarer.
Der er for nyligt igen kommet en socialpædagogisk specialiseringsmulighed. Men også her er der mange grupper at lære om, og Sytter Kristensen mener, det vil kræve en indsats at sikre fokus på mennesker med udviklingshæmning.
Men det er ikke kun grunduddannelsen, der har betydning for at få kvalificeret personale til botilbuddene. Også efteruddannelse af ansatte på botilbud er en vigtig del af opkvalificering af området. "Desværre er der ikke afsat penge til efteruddannelse af den enkelte medarbejder ude på botilbuddene," sagde Sytter Kristensen og kunne samtidig berette, at den obligatoriske supervision af personalet, man har talt om at etablere i 20-25 år, heller ikke er blevet til noget.
Det er også essentielt, at ledere af botilbud har en uddannelse, der er opdateret - og det gælder ledere på alle niveauer. "God ledelse og udvikling i arbejdet er nemlig med til at tiltrække kvalificeret og engageret arbejdskraft," mente Sytter Kristensen. Hun pointerede samtidig, at det er vigtigt, at ledelsen ikke kun er administrativ, men at der også er ledelse med faglig indsigt, som deltager i det daglige og nære arbejde. På den måde får ledelsen føling med personalets arbejde og beboernes hverdag.
Tilsyn spiller en central rolle i udvikling og sikring af gode botilbud. I den forbindelse skal der sættes fokus på det personlige tilsyn: "Hvis det blev styrket, kan behovet for andre tilsyn blive langt mindre, og man kan opdage kritisable forhold tidligere," var Sytter Kristensens udmelding. Det er dog en udfordring at skabe et tilsyn, der ikke kun virker som kontrol, men også kan være med til at skabe udvikling i arbejdet på tilbuddene.
Den problemstilling kunne det kvalitetsinstitut, som Det Centrale Handicapråds formand, Ester Larsen, har fremsat forslag om, måske være med til at løse, mente Sytter Kristensen. Samtidig ville et sådan institut kunne komme med kvalificerede bud på, hvordan modeller for kvalitetsstandarder på området kunne se ud. Der er nemlig brug for flere modeller for at kunne dække de nuancer, der er botilbuddene imellem.
Sytter Kristensen hilste også Ester Larsens idé om en tænketank, der kunne komme med en handlingsplan til udvikling af botilbudsområdet, velkommen. Både forslaget om et kvalitetsinstitut og en tænketank står over for en nærmere drøftelse i rådet.
Ester Larsen har i kronikken "Reformér botilbuddene til mennesker med handicap", bragt i Berlingske Tidende, foreslået etablering af en national tænketank, som skal bidrage med reformtanker og nytænkning inden for botilbudsområdet. I samme kronik slår hun til lyd for et Institut for Kvalitetsudvikling af Botilbud, der kunne være fokuspunkt for indsamling og formidling af nationale og internationale erfaringer med god praksis på botilbudsområdet. Samtidig kunne et sådan institut også være organisatorisk omdrejningspunkt for en omfattende jobrotationsordning, udgangspunkt for et udrykningshold, der kan rekvireres til akuthjælp, og et kvalificeret eksternt tilsyn.