Lighedstegn nr. 4, 2010

Fokus på inklusion

Undervisningsminister Tina Nedergaard gæstede Det Centrale Handicapråd for at gå i dialog om inklusion i uddannelsessystemet.

Af Christine Bendixen

Der har igennem 2010 været meget fokus på, at udgifterne til specialundervisning er stadig stigende og har sat kommunerne under økonomisk pres. Både Finansministeriet og Kommunernes Landsforening (KL) har peget på, at en større grad af inklusion af elever i den almindelige folkeskole kan være med til at nedbringe udgifterne til specialskoler og -klasser. Med det in mente havde Det Centrale Handicapråd (DCH) i sin invitation af undervisningsminister Tina Nedergaard lagt op til en drøftelse af målsætningen om inklusion i folkeskolen.

Bekymrende udvikling

''Der udskilles alt for mange elever til specialklasser og specialskoler. Det strider både mod regeringens og kommunernes målsætning om, at den almindelige folkeskole skal være inkluderende. Det strider også mod vores internationale forpligtelser i Salamanca Erklæringen, til at elevers udvikling og læring i videst muligt omfang skal understøttes i den almindelige folkeskole og elevernes nærmiljø,'' sagde undervisningsministeren. Ministeren mener, at tendensen til i Danmark at udskille elever for at give et særligt tilbud i sidste ende kan være direkte skadeligt og virke ekskluderende.

Det bekymrer derfor ministeren, at man i stadig stigende grad har udskilt elever, især når det ikke direkte kan dokumenteres, at det er hensigtsmæssigt at udskille så mange elever, som tilfældet er i dag. Ministeren pegede på de gode erfaringer, Sverige og Finland har haft med at inkludere stort set alle elever i den almindelige folkeskole.

Styrkede lærerkompetencer

Undervisningsministeriet har også selv i samarbejde med Finansministeriet og KL gennemført en analyse af specialundervisningen i folkeskolen for derigennem at få forslag til en mere effektiv ressourceudnyttelse på området. På baggrund af analysen er opfordringen, at skolens ressourcer skal bruges til at sikre, at så mange børn som muligt får undervisning i den almindelige folkeskole.

''Regeringen vil skabe de nødvendige rammer, så kommunerne kan styre og prioritere ressourcerne til folkeskolen,'' sagde undervisningsministeren, der også har fokus på, hvilke initiativer der kan understøtte processen: ''Det er især lærernes forudsætninger for at varetage undervisningen af elever med særlige behov, der skal styrkes. Det skal blandt andet ske ved at inddrage de gode kræfter i PPR-kontorerne ude på skolerne.''

Det initiativ støttede DCH op om, idet det blev bemærket, at lærere de seneste 10-20 år ikke er blevet uddannet i specialpædagogik på grunduddannelsen, men siden hen har skulle tage det som kurser. Samtidig gjorde DCH opmærksom på, at integration på de almindelige folkeskoler også kræver, at lokaliteter og faciliteter bliver opgraderet til at kunne rumme elever med særlige behov. I det hele taget er der behov for en helhedstænkning, når elever med særlige behov skal inkluderes. Både hjælpemidler og støtte i forbindelse med de sociale relationer bør tænkes ind i integrationen.

Rejseholdets anbefalinger

Idéen om inddragelse af PPR ude på skolerne støttes af anbefalinger fra Skolens Rejsehold. Rejseholdet konkluderer på baggrund af en kortlægning af folkeskolens styrker og svagheder, at kun ganske få skal visiteres til specialundervisning. PPR skal primært bistå lærerne på skolen og i mindre grad varetage visitations- og vejledningsopgaver. Rejseholdet anbefaler derudover, at skolerne skal have tilført specialpædagogisk kompetence. ''Det, mener jeg, er hele forudsætningen for, at vi kan udvikle en mere inkluderende skole,'' sagde ministeren.

Undervisningsministeren fremhævede Rejseholdets anbefaling om, at specialskolerne fremover skal ændres til eksterne kompetencecentre for den specialpædagogiske bistand på folkeskolerne. Samtidig skal der oprettes ressourcecentre på folkeskolerne, som skal sikre, at skolerne har kompetence til at tage imod eleverne og deres familier. Centrene skal have særlige kompetencer i forhold til udviklingsforstyrrelser som for eksempel autisme og ADHD.

''Rejseholdets anbefalinger vil sammen med de analyser, der foreligger om folkeskolens specialundervisning, og økonomiaftalen mellem KL og regeringen danne grundlag for det udspil, regeringen kommer med på folkeskoleområdet i løbet af efteråret,'' forklarede undervisningsministeren.

Fokus på økonomi

DCH tilkendegav, at rådet støtter op om initiativerne til en mere inkluderende skole, men luftede også bekymringen for, at den økonomiske situation bliver styrende for og prioriteres højest i forbindelse med den inkluderende indsats. DCH lagde vægt på, at sigtet med arbejdet mod en mere inkluderende folkeskole må være at løfte opgaven bedre end tilfældet er i dag.

Til det svarede ministeren: ''Der er ikke noget flovt ved at gøre det bedre og samtidig billigere. Hvis der ikke bliver grebet ind, kan det forudsættes, at den økonomiske stigning i udgifterne vil fortsætte.'' Det er ministerens opfattelse, at man kan gøre det rigtig godt med de ressourcer, der er tilvejebragt. ''Formålet er ikke at skrabe penge ud til andre sektorer, men at stoppe den dramatiske vækst, samtidig med at der skabes en bedre skoledag og et bedre skoleliv,'' sagde ministeren.

Ministeren understregede, at hun var glad for dialogen med DCH, og konstaterede, at organisationerne, KL og regeringen har nogle fælles mål omkring undervisning af elever med særlige behov, ligesom der synes at være en fælles forståelse af midlerne til at nå målene. Traditionen tro vil DCH sende et opfølgende brev til ministeren med de emner, der har været drøftet på mødet med ministeren.