Lighedstegn nr. 1, 2010

Tilgængelighed contra universelt design

Rapport fra SBi debatterer tilgængelighedsbegrebet i relation til FN’s handicapkonventions fokus på ''universelt design''.

Af Lene Maj Pedersen

Tilgængelighed til boliger, tilgængelighed til uddannelse, tilgængelighed til hjemmesider, tilgængelighed til befordringsmidler, tilgængelighed til…

Begrebet ''tilgængelighed'' bruges ofte som barometer for, at eksempelvis boliger og hjemmesider kan anvendes af personer med funktionsnedsættelse. Begrebet har gennem årene spillet en central rolle i dansk handicappolitik.

Men rapporten ''Tilgængelighed – udfordringer, begreber og strategier'', skrevet af seniorforsker Camilla Ryhl fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), åbner for debatten om, hvorvidt begrebet ''tilgængelighed'' skal erstattes af begrebet ''universelt design''.

Det gør rapporten blandt andet med udgangspunkt i, at FN’s handicapkonvention, især benytter sig af begrebet ''universelt design'' som udgangspunkt, hvorimod Danmark bruger ''tilgængelighed'' som grundlag for lovgivningen på handicapområdet. Det er nemlig, siger rapporten, ''to begreber der viser sig at være temmelig forskellige, og som stiller det kommende lovgivningsarbejde over for en stor udfordring.''

For de ''særlige''

Camilla Ryhl fremhæver i rapporten, at begrebet ''tilgængelighed'' indikerer, at man medtænker en særlig gruppe borgere i de aktiviteter, der tilbydes i det byggede miljø, så eksempelvis også personer, der er blinde, og kørestolsbrugere kan færdes og fungere på egen hånd.

Det er hendes vurdering, at vi med den tankegang hidtil er kommet ganske langt, og henviser til kravene om tilgængelighed i bygningsreglement 08.

Men med begrebet ''universelt design'' opdeler man ikke brugerne i personer med og uden funktionsnedsættelse, men definerer alle som ligeværdige brugere. En bygning, der er opført ud fra ''universelt design'' giver adgang for alle, uanset eventuel funktionsnedsættelse. Der er ingen handicapramper eller andre ting, der tydeligt henvender sig til personer med funktionsnedsættelse. Det fremhæves derfor, at der bag dette begreb ligger et andet menneskesyn end bag begrebet tilgængelighed. Alle skal have de samme muligheder til at udfolde sig ubesværet.

Begrebernes forskellighed

Det fremgår af rapporten, at ''tilgængelighed'' normalt anvendes i forbindelse med særlige bygningstiltag som for eksempel en rampe eller en ledelinje. ''Tilgængelighed'' indgår i dansk og udenlandsk byggelov og er præciseret i en bred vifte af standarder, vejledninger og anvisninger til byggeriets aktører.

I modsætning hertil står ''design-for-alle'' og ''universelt design'', der er begreber, der tager afsæt i den fysiologiske mangfoldighed og udvikling, som et menneske gennemgår i løbet af livet - alle kan få en midlertidig eller kronisk funktionsnedsættelse.

''Design-for-alle'' anvendes primært i Europa, mens ''universelt design'' har oprindelse i USA og er det mest udbredte begreb af de to globalt set.

FN’s handicapkonvention

I FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap indgår begge begreber. Begrebet ''tilgængelighed'' optræder i artikel 3, der oplister de generelle principper, og artikel 9 i konventionen handler eksplicit om tilgængelighed. I artikel 2 i konventionen er ''universelt design'' defineret og ''universelt design'' optræder også i artikel 4, hvor deltagerstaterne forpligtes til at påtage sig eller fremme forskning og udvikling af universelt design i relation til varer, tilbud, udstyr, faciliteter og ved udviklingen af standarder og vejledninger.

Ved Det Centrale Handicapråds møde i december 09, blev rapporten ''Tilgængelighed – udfordringer, begrebet og strategier'' præsenteret for rådet. Dette gav anledning til, at rådet overvejer at tage en nærmere drøftelse af de forskellige begrebsopfattelser.

Rapporten ligger på SBi’s hjemmeside www.sbi.dk