Rapporter og notater Tilgngelighed til kollegieboliger Indhold ? Artikel fra CLH's rsberetning 2006 ? 1. Indledning ? 2. Lovgivning om kollegieboliger o 2.1 Ungdomsboliger o 2.2 Hvilken boligform er almindelig for studerende? o 2.3 Private stttede ungdomsboliger o 2.4 Almene ungdomsboliger ? 3. Undersgelsens metode og dataoplysninger o 3.1 Antal kollegie- og ungdomsboliger i undersgelsen o 3.2 Hvornr er en bolig tilgngelig? o 3.3 Byggelovgivningens krav om tilgngelighed til en bolig o 3.4 Hvilken handicapgruppe indgr i undersgelsen? o 3.5 Undersgelsens parametre ? 4. De samlede resultater o 4.1 Niveaufri adgang til boligen og boligen i en etage o 4.2 Tilgngeligt toilet i boligen o 4.3 Drbredde til hoveddr og drtrin o 4.4 Kkkener o 4.5 Reserverede parkeringspladser o 4.6 Servicefaciliteter ? 5. Konklusion o 5.1 Tilgngelighed ud fra DS 3028 o 5.2 Tilgngelighed ud fra Bygningsreglement 1995 o 5.3 Hvor er problemerne? o 5.4 Private stttede ungdomsboliger ? Fodnoter Artikel fra CLH's rsberetning 2006 Hvor vi tidligere havde en formodning, har vi nu fet vished. Tilgngeligheden for krestolsbrugere til kollegie- og ungdomsboliger er ikke god. En undersgelse blandt 923 kollegie- og ungdomsboliger i rhus viser, at ikke n bolig er fuldt ud tilgngelig for krestolsbrugere. Hvorfor kollegie- og ungdomsboliger? Som beskrevet i afsnittet om unge handicappedes tilknytning til de videregende uddannelser, s er uddannelsesniveauet blandt personer med en funktionsnedsttelse lavere end i befolkningen som helhed. Skal vi ndre p det, er det ndvendigt, at vi tnker bredt og helhedsorienteret. Centrets tidligere undersgelser af uddannelsesproblemstillingen tyder p, at vi ofte tnker for traditionalistisk og snvert og dermed overser helheden, nr personer med en funktionsnedsttelse skal rdgives og vejledes i forhold til uddannelse og efterflgende jobmuligheder. Den gode rdgivning og vejledning ved, at de barrierer, man mder som uddannelsessgende med en funktionsnedsttelse, ikke alene er et sprgsml om et tilstrkkeligt fagligt niveau eller den snvert undervisningsrelaterede kompensation. Det er snesevis af problemstillinger, som ligger rundt om og forud for, som ogs skal tages i ed. For at det overhovedet er muligt at gennemfre en uddannelse, er det ogs ndvendigt, at vi medtnker mulighederne for forsrgelse, bolig, transport og praktisk hjlp. Som en af flere undersgelse inden for undervisningsomrdet har centret derfor valgt at se nrmere p tilgngeligheden til kollegie- og ungdomsboliger. Undersgelsens opbygning Der er ikke tale om en totalanalyse af samtlige kollegie- og ungdomsboliger i Danmark. Der er alene tale om en stikprveundersgelse, som har til forml at illustrere og synliggre tilgngelighedsproblemstillingen. Ud fra en antagelse om at de store universitetsbyer som rhus, Odense og Kbenhavn er de kommuner, hvor der er flest kollegie- og ungdomsboliger med et bredt spektrum af nye som ldre bygninger, har centret valgt at se nrmere p tilgngeligheden til kollegie- og ungdomsboliger i rhus Kommune. I rhus Kommune er der i alt 4.458 almene kollegie- og ungdomsboliger. Undersgelsen omfatter 923 af disse boliger, hvilket svarer til 21% af samtlige almene kollegie- og ungdomsboliger i rhus Kommune. Der er taget udgangspunkt i de kollegie- og ungdomsboliger i rhus Kommune, som LandsbyggeFonden har registreret i deres database "Handicapbolig.dk". Disse 923 kollegie- og ungdomsboliger er fordelt p 28 forskellige kollegier og boligforeninger. Hvad er en tilgngelig bolig? En bolig er tilgngelig, nr en person med en funktionsnedsttelse eller det, vi i daglig tale kalder handicap, kan frdes i boligen p samme vilkr som en person uden handicap. Udgangspunktet for undersgelsens definition af handicap er FN's standardregler om lige muligheder for handicappedes definition. Her defineres handicap som et tab eller begrnsning af mulighederne for at deltage i samfundslivet p lige fod med andre. Definitionen kan virke abstrakt, men kan i alt korthed beskrives p flgende mde: Funktionsnedsttelse + barrierer = handicap. Funktionsnedsttelsen kan vre af fysisk, psykisk eller af social karakter. Anvendes denne definition, er eksemplet p en ikke-tilgngelig bolig, at en person, der er krestolsbruger (funktionsnedsttelsen), tilbydes en bolig p 2. sal, hvor adgang til boligen kun kan fs via trappe (barrieren). Havde adgangen via trappe vret suppleret eller erstattet med en elevator, ville personen ikke have haft et handicap i forhold til adgang til boligen p 2. sal, og boligen ville, selvom den er placeret p 2. sal, have vret tilgngelig for krestolsbrugere. Hvorfor tilgngelighed for krestolsbrugere? Nr vi har valgt det relativt snvre perspektiv - nemlig krestolsbrugens, skyldes det, at samtlige henvendelser til centret om manglende tilgngelighed til boliger er fra krestolsbrugere eller andre personer med bevgelseshandicap. Det giver os baggrund for at antage, at det netop er denne persongruppe, der har det strste problem med at finde en tilgngelig bolig. Faktaboks: I lov om social service er der muligheder for at yde konomisk hjlp til "finindretningen" af boligen, s den bliver 100% tilgngelig for den enkelte krestolsbruger. Det kan fx vre opstning af armsttter ved toilettet eller snkning af kkkenbord. Men der vil normalt ikke vre mulighed for at yde hjlp til installation af en elevator til 5. sal eller sammenlgning af to boliger, s krestolsbrugeren kan opn den rette manvreplads. P tilsvarende vis vil der vre hjlp at hente i lov om social service for andre personer med handicap til "finindretningen" af boligen, s deres srlige behov tilgodeses, det kan fx vre en visuel drklokke for personer, der er dve. Lovgivningen om byggeri af kollegie- og ungdomsboliger Lovgivningsmssigt hrer kollegie- og ungdomsboliger ind under samlebetegnelsen "ungdomsboliger". En ungdomsbolig er et vidt begreb, der spnder fra en lejlighed med eget bad og kkken til et vrelse p kollegium med fx flles kkken. Man kan opdele de stttede ungdomsboligerne i to kategorier: almene ungdomsboliger og private ungdomsboliger. Faktaboks: Almene ungdomsboliger De fleste ungdomsboliger er opfrt med offentlig sttte - enten som almene ungdomsboliger eller som selvejende ungdomsboliginstitutioner. Indretningsmssigt stilles der ikke i lov om almene boliger srlige krav til de almene ungdomsboliger i forhold til tilgngelighed for personer med handicap. Der stilles krav om, at en ungdomsboligs bruttoetageareal ikke m vre strre end 50 m2. Boligerne skal anvises unge uddannelsessgende og andre unge med et srligt behov derfor. Endvidere kan kommunen udnytte sin anvisningsret til p op til 25% af boligerne at lse unges boligsociale behov i kommunen. Kan en bolig ikke udlejes til den berettigede personkreds, kan andre boligsgende tilbydes boligen. Faktaboks: Private stttede ungdomsboliger Regeringen afsatte i 2002 en milliard kroner til opfrelse af private stttede ungdomsboliger. Pengene skulle gives som tilskud med 100 mio. kr. i 2003 og 225 mio. kr. i hvert af rene 2004-2007. Disse boliger skal udlejes til unge uddannelsessgende, og mindst 10% af boligerne udlejes med fortrinsret til udenlandske udvekslingsstuderende. Endvidere har husstande p mere end 1 person fortrinsret til 2- rumsboliger. Kan en bolig ikke udlejes til den berettigede personkreds, kan boligen udlejes til andre boligsgende. En ud af 20 boliger skal vre egnede for selvhjulpne krestolsbrugere, og da byggerierne ikke m vre p mindre end 20 boliger, vil alts mindst en bolig altid vre egnet for krestolsbrugere. Det tilfjes i tilknytning hertil, at standarden DS 3028 Tilgngelighed for alle kan anvendes som inspirationskilde herfor. Byggelovgivningen Det er den samme byggelovgivning, der ligger til grund for offentlige svel som private kollegie- og ungdomsboliger. Siden 1977 har der i byggelovgivningen vret krav til byggeriet om at tilgodese isr krestolsbrugeres og andre bevgehandicappedes srlige behov. Bestemmelserne i bygningsreglementet er funktionsbestemte, hvilket i praksis har vist sig uhensigtsmssigt. Mange har svrt ved at definere, hvordan bestemmelsen skal forsts, og i de bestemmelser, hvor der er mlfaste krav, er disse ofte ikke i overensstemmelse med reel tilgngelighed. Resultatet er derfor, at man ikke per definition kan sige, at byggeri, opfrt efter den nuvrende lovgivning, fuldt ud sikrer tilgngeligheden. Centrets undersgelse af tilgngeligheden til kollegie- og ungdomsboliger tager derfor udgangspunkt i DS 3028 Tilgngelighed for alle, der er en vejledning om tilgngeligt byggeri og indeholder krav til byggeri, der sikrer fuld tilgngelighed. Der er flere steder i bygningsreglementets vejledende tekst henvist til DS 3028 eller til andre vejledninger omkring tilgngelighed for handicappede. Niveaufri afgang til boligen Som betingelse for, at der er niveaufri adgang til og i boligen, krves, at der ikke er trapper eller trin umiddelbart uden for og inde i selve boligen. Hvis der er trapper og trin, krves det, at der er installeret elevator, som giver adgang til boligen. Det betyder, at 231 af undersgelsens 923 kollegie- og ungdomsboliger har niveaufri adgang til selve boligen og er i en etage, hvis elevatorens strrelse skal vre i overensstemmelse med DS 3028 krav til elevatorstrrelse. Derimod har 408 af kollegie- og ungdomsboligerne niveaufri adgang til selve boligen og er i en etage, hvis elevatoren kun skal opfylde bygningsreglementets bestemmelser om elevatorstrrelse. Det er ikke overraskende, at antallet af boliger er strre, nr vi mler ud fra bygningsreglementets krav til elevatorstrrelse. Men desvrre er en elevator, der overholder bygningsreglements krav, ikke altid tilstrkkelig stor til at sikre tilgngeligheden. Tilgngeligt toilet En vsentlig forudstning for, at man som krestolsbruger kan betegne boligen som tilgngelig, er, at man kan anvende boligens bad og toilet. Hvis vi forudstter, at de 231 boliger, som har niveaufri adgang ind i boligen, er i en etage, og hvor elevatorstrrelsen overholder kravet i DS 3028, ogs skal have et toilet, der opfylder betingelsen i DS 3028 om et frit manvreareal p 150 x 150 cm, kan vi desvrre konstatere, at ikke en eneste af de boliger, der indgr i undersgelsen, opfylder denne betingelse. Nr vi taler om DS 3028's krav til et tilgngeligt toilet, indgr der mange forskellige faktorer som fx manvreareal, toilettets hjde og krav om fri bredde p 77 cm ved dren. Den eneste faktor, vi har mlt p her, er kravet om et frit manvreareal p 150 x 150 cm, hvilket er det kriterium, som efterflgende er svrt at ndre under en evt. "fin-indretning" til den enkelte krestolsbruger. Ser vi nrmere p de 408 boliger, der har niveaufri adgang til selve boligen, er i en etage, og hvor elevatoren opfylder bygningsreglementets bestemmelser om elevatorstolens strrelse, er der kun 187 af disse boliger, der ogs opfylder bygningsreglementets krav om, at "i mindst et bade- og wc-rum skal der ud for hndvask, wc og badekar, brusebad og bidet vre en fri afstand p mindst 1,1 m". Det er uheldigt at erfare, at s f af kollegie- og ungdomsboligerne overholder bygningsreglementets krav til bade- og wc-rum. At kunne komme ind ad dren til toilettet krver iflge DS 3028, at der er en fri bredde ved dren til toilettet p 77 cm. Ud af ovenstende 187 boliger er der kun 12 boliger, der har en fri bredde ved dr til toilet p 77 cm, de resterende 175 boliger har kun en fri bredde af dr ved toilet p 75 cm. Hjden af drtrin ved toilet m iflge DS 3028 maksimalt vre 2,5 cm. Dette krav opfyldes i 162 af boligerne, blandt andet de 12 boliger, hvor dren ogs har en bredde p over 77 cm. Reserverede parkeringspladser For mange krestolsbrugere er muligheden for at kunne parkere tt p boligen en forudstning for at kunne komme omkring. Ud fra vores materialet har centret ikke mulighed for at se, hvor mange kollegie- og ungdomsboliger, der generelt har en parkeringsplads, men kun to kollegier oplyser, at de har reserverede parkeringspladser. For begge kollegiers vedkommende er de reserverede pladsers bredde i overensstemmelse med DS 3028's krav. P sprgsmlet om en evt. kantsten fra parkeringsplads er udlignet med en rampe eller nedsnket, er det kun det ene kollegium, som kan bekrfte dette. Begge kollegier oplyser, at der er en jvn, fast og skridhmmende belgning p parkeringspladsen. Hvordan lses problemet? Centrets formodning om problemer med tilgngeligheden til kollegie- og ungdomsboliger er desvrre blevet bekrftet. Ikke n ud af undersgelsens 923 kollegie- og ungdomsboliger er fuldt ud tilgngelig for krestolsbrugere, hvis vi mler ud fra kravene til tilgngelighed i DS 3028. En forudstning for at kunne bo i boligen er selve adgangen til boligen. Her viser undersgelsen tydeligt, at der er problemer. Men det strste problem ligger i designet af bade- og toiletrum, idet de ikke giver krestolsbrugere tilstrkkelig med manvreplads. Centret m derfor konkludere, at der er tale om et problem i forhold til ligebehandlingen af unge med en funktionsnedsttelse, nr der i lov om almene boliger stilles krav om, at ungdomsboliger ikke m overstige et bruttoetageareal p 50 m2. I samme lov stilles krav om, at ldreboliger skal indrettes med srligt henblik p ldre og personer med handicap, herunder krestolsbrugere. Det fremgr af lov om almene boliger, at familieboliger maksimalt m vre 110 m2. Men hvis de tilbydes til husstande med mindst fire medlemmer, hvoraf den ene skal vre strkt bevgelseshmmet, kan man se bort fra denne maksimumgrnse. Der er sledes i lov om almene boliger mulighed for at tage hjde for, at personer med handicap kan have srlige behov, denne mulighed findes blot ikke, nr vi taler om ungdomsboliger. Undersgelsen omfatter ikke private stttede ungdomsboliger. I betingelserne for tilkendelse af sttte er der en opfordring til at flge DS 3028 som inspirationskilde. Men p baggrund af andre undersgelser af tilgngelighed for handicappede kan der vre grund til at frygte, at en opfordring til at flge DS 3028 ikke er tilstrkkelig for at sikre reel tilgngelighed. P baggrund af undersgelsen skal centret derfor anbefale: ? At lov om almene boliger ndres, s der gives mulighed for, at en vis procentdel af ungdomsboligerne kan bygges med et bruttoetageareal, der er strre end 50 m2. ? At bekendtgrelsen om stttede private ungdomsboliger stilles krav om, at en ud af 20 boliger skal opfres efter reglerne i DS 3028 Tilgngelighed for alle. 1. Indledning Uddannelsesniveauet for personer med funktionsnedsttelser er lavere end blandt befolkningen generelt, og det kan der vre mange forklaringer p. En forklaring kan vre, at flere unge med funktionsnedsttelser afslutter folkeskolen uden at tage afgangsprve i samtlige fag (note 1). En anden forklaring kan vre uddannelsesstrukturen og mulighederne for forsrgelse under uddannelsen. Strukturen her forudstter, at uddannelserne tages p stort set normeret tid, hvilket kan vre meget svrt for personer med funktionsnedsttelser. En tredje forklaring kan vre personer med funktionsnedsttelsers mobilitet i forhold til at flytte bolig og kommune. Ud over sprgsmlet om at skulle optages p selve uddannelsen, er de praktiske forhold for personer med funktionsnedsttelser langt mere komplicerede end for personer uden funktionsnedsttelser. Et eksempel er muligheden for at finde en egnet bolig, det vil sige en bolig, der er tilgngelig i forhold til den funktionsnedsttelse, den pgldende person har. Er man krestolsbruger, er en bolig p frste sal ikke egnet, medmindre der er adgang til boligen ved hjlp af en elevator, der er stor nok til at rumme krestolsbrugeren og dennes eventuelle hjlper. Formlet med denne rapport er derfor at se nrmere p den fysiske tilgngelighed til kollegie- og ungdomsboliger. For at illustrere problemstillingen har centret valgt at se nrmere p tilgngeligheden til nogle af de 4.458 (note 2) almene kollegie- og ungdomsboliger, der er i rhus Kommune. rhus Kommune er valgt ud fra en formodning om, at de store universitetsbyer som rhus, Odense, Roskilde og Kbenhavn er de kommuner, hvor der er flest kollegie- og ungdomsboliger. Vi formoder, at vi ved at vlge en af de "gamle" universitetsbyer rammer et bredt spektrum af svel nye som ldre bygninger og dermed fr et nuanceret billede af tilgngeligheden til kollegie- og ungdomsboliger. 2. Lovgivning om kollegieboliger Som udgangspunkt har uddannelsessgende p samme mde som andre boligsgende adgang til hele boligmarkedet. Det er naturligvis en sandhed med modifikationer, idet parametre som pris og beliggenhed har afgrende betydning. Rettes fokus p personer med funktionsnedsttelser, srligt krestolsbrugere, kan endnu et parameter tillgges - tilgngelighed til boligen. Da det m konstateres, at tilgngelige boliger ikke af hverken offentlige eller private bygherrer er blevet eller bliver prioriteret, har boliglovgivningen en vsentlig rolle at spille for uddannelsessgende med funktionsnedsttelsers muligheder for at finde en bolig i tilknytning til uddannelsesstedet. Vi vil derfor i dette kapitel fokusere p den lovgivning, der retter sig mod omfanget og udformningen af det, der med et overordnet begreb kaldes "ungdomsboliger". 2.1 Ungdomsboliger En ungdomsbolig er et vidt begreb, der spnder fra en lejlighed med eget bad og kkken til et vrelse p kollegium med fx flles gangkkken. De fleste ungdomsboliger er opfrt med offentlig sttte, og der glder der srlige regler for udlejning. Almene ungdomsboliger drives af en skaldt almen boligorganisation og er ofte opfrt som en del af et byggeri, hvor der ogs er andre almene boligtyper. Hvis ungdomsboliginstitutionerne er selvejende, ejer de selv bygningerne og fungerer oftest som selvstndige kollegier. Der findes ogs en rkke private kollegier, der er opfrt uden offentlig sttte, og her kan der glde andre regler blandt andet for udlejningen. Uddannelsessgende bliver prioriteret hjt, nr ungdomsboliger og kollegievrelser skal tildeles. I nogle kollegier kan der bo unge, som ikke er studerende. Der vil s vre tale om unge, som af andre grunde har behov for en ungdomsbolig. 2.2 Hvilken boligform er almindelig for studerende? I 2003 lavede Socialministeriet en oversigt (note 3) over, hvordan studerende bor. Det viste sig, at 3% af de studerende er hjemmeboende, 11% bor i kollegieboliger, 39% bor i vrige udlejningsboliger fordelt p 9% i lejligheder under 50 m (inkl. ungdomsboliger, der ikke er opfrt som et kollegium) og 30% i lejeboliger over 50 m. Over halvdelen af de studerende bor alts i udlejningsboliger. De studerende er kraftigt overreprsenteret i de egentlige udlejningsboliger i forhold til den samlede befolkning, hvor kun 30% bor i egentlige udlejningsboliger. Modsat er de studerende kraftigt underreprsenteret i ejerboligsektoren, da 23% af de studerende bor i egen bolig, mens det samme tal for hele befolkningen er 62%. 14% af de studerende bor i andelsbolig. Denne sektor udgr alts en forholdsvis central boligform for de studerende, og den bliver mere udbredt, jo ldre de studerende er. 9% af de studerende bor i udlejede ejerlejligheder. Heraf m en stor del antages at vre skaldte forldrekb. I forhold til de studerendes alder er andelen faldende. Opgrelsen blev ogs lavet p rhus srskilt. Der var fordelingen sledes, at 1% var hjemmeboende, 15,4% boede p kollegium og 47% i vrige udlejningsboliger. Resten fordelte sig med 5,1% i andelsboliger, 16% i udlejede ejerlejligheder samt 14,6% i ejerboliger. Da der i 2003 boede 30.403 studerende i rhus, boede de 4.682 p kollegier og de 14.289 i andre udlejningsboliger. Andelen af studerende boende i ungdomsboliger i rhus er sledes noget hjere end den gennemsnitlige andel p landsplan. 2.3 Private stttede ungdomsboliger Regeringen afsatte i 2002 en milliard kroner til opfrelse af private stttede ungdomsboliger. Pengene skulle gives som tilskud med 100 millioner kroner i 2003 og 225 millioner kroner i hvert af rene 2004- 2007. Det er kommunen, der pser, om bygge- og planlovgivningen er overholdt i det konkrete projekt. Herefter er det op til Erhvervs- og Byggestyrelsen at afgre, om projektet kan opn tilskud. Hvert r opstilles der et nyt geografisk tilskudskriterium med vgt p omrder med stor koncentration af uddannelsesinstitutioner. Ved udvlgelsen af det geografiske omrde skal der tages hensyn til omfanget af eksisterende ungdomsboliger, herunder kollegier, i omrdet. Herudover lgges der i tilskudskonkurrencen vgt p at give til laveste tilskudsansger under hensyntagen til kvalitet, beliggenhed og husleje. Boligerne skal udlejes til unge uddannelsessgende, og mindst 10% af boligerne udlejes med fortrinsret til udenlandske udvekslingsstuderende. Endvidere har husstande p mere end en person fortrinsret til 2- rumsboliger. Mindst 80% af boligerne skal desuden omfattes af en flles anvisningsadministrator. Kan en bolig ikke udlejes til den berettigede personkreds, kan boligen udlejes til andre boligsgende. Det fremgr af pkt. 3.1 i bilag 1 til bekendtgrelsen om stttede private ungdomsboliger, at en ud af 20 boliger skal vre egnet for selvhjulpne krestolsbrugere. Da byggerierne ikke m vre p mindre end 20 boliger, betyder det, at der altid vil vre mindst en bolig, der er egnet for krestolsbrugere. Det tilfjes i tilknytning hertil, at standarden DS 3028 (note 4) kan anvendes som inspirationskilde herfor. Disse boliger m ikke overstige et bruttoetageareal strre end 50 m2. I tilskudsperioden er der hidtil bevilget sttte til et projekt i rhus - Holms Huset A/S. Dette byggeri omfatter 106 boliger, hvoraf mindst fem sledes er egnede for selvhjulpne krestolsbrugere. 2.4 Almene ungdomsboliger De fleste ungdomsboliger er opfrt med offentlig sttte - enten som almene ungdomsboliger eller som selvejende ungdomsboliginstitutioner (note 5). De almene ungdomsboliger indgr typisk som en del af et strre kompleks, hvor ogs almene familieboliger mv. optrder. Almene ungdomsboliger er boliger, der er mrket som sdan efter loven om almene boliger mv., og som tilhrer en almen boligorganisation. Boligerne skal anvises unge uddannelsessgende og andre unge med et srligt behov derfor. Endvidere kan kommunen udnytte sin anvisningsret til p op til 25% af boligerne at lse unges boligsociale behov i kommunen. Der kan ske flles anvisning til de almene boliger i kommunen efter aftale med den almene boligorganisation. Kan en bolig ikke udlejes til den berettigede personkreds, kan andre boligsgende tilbydes boligen. Indtil 10% af de almene ungdomsboliger kan efter aftale udlejes til udvekslingsstuderende. For selvejende ungdomsboliginstitutioner glder samme regler. Indretningsmssigt stilles der ikke srlige krav til de almene ungdomsboliger vedrrende egnethed for personer med funktionsnedsttelser. Sdanne krav flger af byggelovgivningen. Kun for almene boliger for ldre og personer med handicap glder der srlige tilgngelighedskrav. Det flger af loven, at en almen ungdomsbolig ikke m overstige 50 m2., mens de vrige almene boligtyper kun m overstige 110 m2., sfremt der i en husstand p mindst fire medlemmer er en bevgelseshmmet, og boligen samtidig opfylder de krav, der stilles til boliger for ldre og personer med handicap. 3. Undersgelsens metode og dataoplysninger 3.1 Antal kollegie- og ungdomsboliger i undersgelsen I rhus Kommune er der i alt 4.458 almene kollegie- og ungdomsboliger. Da det ikke har vret praktisk eller konomisk muligt for centret at registrere tilgngeligheden til samtlige kollegie- og ungdomsboliger i rhus Kommune, har centret valgt at tage udgangspunkt i de 1.174 kollegie- og ungdomsboliger i rhus Kommune, der er registret i LandsbyggeFondens database "Handicapbolig.dk" (note 6). Statens Byggeforskningsinstitut har for centret overfrt datamaterialet fra disse 1.174 (note 7) kollegie- og ungdomsboliger i "Handicapbolig.dk". P grund af usikkerhed omkring opgrelsen af materiale vedrrende 251 boliger udgr disse af datamaterialet (note 8). Det betyder, at undersgelsen om tilgngelighed til kollegie- og ungdomsboliger gennemfres p baggrund af datamateriale vedrrende 923 kollegie- og ungdomsboliger, hvilket svarer til 20,70% af samtlige almene kollegie- og ungdomsboliger i rhus Kommune. De 923 kollegie- og ungdomsboliger er fordelt p 28 kollegier og boligforeninger. 3.1.1 Handicapbolig.dk LandsbyggeFonden har i perioden 2004 til 1. juli 2006 bedt dens medlemmer om at registrere de almene boligers tilgngelighed for personer med funktionsnedsttelser og ldre. Dansk Center for Tilgngelighed (fra 1. januar 2006 Statens Byggeforskningsinstitut) har medvirket til opbygningen af den elektroniske database og udarbejdet registreringsskema og vejledning til brug for registreringen. Det er som oftest vicevrten for den enkelte ejendom, der har foretaget den konkrete opmling. Registreringen og bearbejdningen forventes afsluttet ultimo 2006. LandsbyggeFonden har opfordret til, at flgende boligtyper registreres frst: ? Boliger i et plan ? Boliger i to eller flere plan, hvor kkken, bad/toilet og mindst et sovevrelse findes i adgangsetagen ? Der ses frst og fremmest p boliger med adgang fra gadeplan eller via elevator og ingen niveauspring/forskudte plan p etagerne Dernst har LandsbyggeFonden opfordret til, at ogs andre boliger registreres, hvis de opfylder de fleste af betingelserne. LandsbyggeFonden skriver (note 9): "En bolig kan f.eks. ligge i en stueetage men have 5 trin op til hoveddren. Selv om den ikke umiddelbart er egnet for en krestolsbruger, er den mske egnet for en del gangbesvrede." For centrets undersgelse betyder det, at man som udgangspunkt m g ud fra, at boliger, som findes i "Handicapbolig.dk", er boliger, som boligselskaberne p forhnd anser for at vre de mest tilgngelige boliger for personer med funktionsnedsttelser. Det vil sige, at man m formode, at datamaterialet, som vi lgger til grund for analysen, viser et mere lyserdt billede af tilgngeligheden til almene kollegie- og ungdomsboliger, end hvis vi havde valgt at mle tilgngeligheden ud fra 923 tilfldigt valgte kollegie- og ungdomsboliger i rhus Kommune. 3.2 Hvornr er en bolig tilgngelig? En bolig er tilgngelig, nr en person med en funktionsnedsttelse, eller det vi i daglig tale kalder handicap, kan frdes i boligen og dermed ogs komme ind og ud af boligen p samme vilkr som en person uden funktionsnedsttelse. For at kunne vurdere om en bolig er tilgngelig for personer med funktionsnedsttelser, m begrebet handicap defineres. Udgangspunktet for denne undersgelses definition af handicap er FN's Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede. Her defineres handicap som et tab eller begrnsning af mulighederne for at deltage i samfundslivet p lige fod med andre. Definitionen kan virke abstrakt, men kan i alt korthed beskrives p flgende mde: Funktionsnedsttelse + barrierer = handicap. Funktionsnedsttelsen kan vre af fysisk, psykisk eller af social karakter. Anvendes denne definition, er der tale om en ikke tilgngelig bolig, nr en person, der er krestolsbruger (funktionsnedsttelsen) tilbydes en bolig p anden sal, hvor adgang til boligen kun kan ske via trappe (barrieren). Havde adgangen via trappe vret suppleret eller erstattet af muligheden for at bruge en elevator som adgang til boligen, ville personen ikke have haft et handicap i forhold til adgang til boligen p anden sal. Boligen, hvor der kun er adgang via trapper, vil derfor i denne undersgelse blive sorteret fra som en ikke tilgngelig bolig for krestolsbrugere. Samme eksempel kan laves med forskellige former for funktionsnedsttelser, og alt efter hvilken funktionsnedsttelse, der er tale om, og hvilke barrierer, personen mder, m man definere boligen som tilgngelig. Det vil sige egnet i forhold til, at den pgldende person med den pgldende funktionsnedsttelse ikke mder nogen barriere i forhold til at kunne bo og frdes i den pgldende bolig. 3.3 Byggelovgivningens krav om tilgngelighed til en bolig Siden 1977 har der i byggelovgivningen vret krav om tilgngelighed for personer med funktionsnedsttelser. Bestemmelserne i byggelovgivningen er siden 1977 lbende revideret og udvidet, s bestemmelserne i Bygningsreglement 1995 i dag sikrer tilgngelighed p et bredere felt, end tilfldet var tidligere. Men bestemmelserne i lovgivningen er funktionsbestemte, hvilket vil sige, at de fleste bestemmelser ikke opstiller mlfaste krav til, hvad man skal forst ved tilgngelighed. I de situationer, hvor der er mlfaste krav, er kravene ofte ikke i overensstemmelse med, hvad der skal til for at sikre reel tilgngelighed, idet mlene er for sm. Endelig er det ogs vigtigt at vre opmrksom p, at de fleste bestemmelser om tilgngelighed i bygningsreglementet er mlrettet krestolsbrugeres srlige behov. Hvis en bolig er i et plan, eller hvis det er den samme familie, der bebor bde stue og frste sal, opfres byggeriet efter smhusreglementet. I dette er der tale om langt frre krav til tilgngelighed, end tilfldet er i Bygningsreglement 1995. Den 1. september 2001 trdte DS 3028 Tilgngelighed for alle i kraft (DS 3028). I denne standard opstilles krav til byggeriet, der skal sikre reel tilgngelighed for personer med funktionsnedsttelser, idet de fleste krav i standarden er langt strre end i Bygningsreglement 1995. Standardens tilgngelighedskrav til byggeriet har ogs sigte p en langt bredere kreds af personer med funktionsnedsttelser, fx ogs personer med synshandicap, end Bygningsreglement 1995. Desvrre er standarden ikke lovgivning, men alene en vejledning. Det skal dog bemrkes, at der flere steder i Bygningsreglement 1995's vejledende tekst er oplistet mlfaste krav, der stort set er identiske med kravene i DS 3028. Der er ligeledes i bygningsreglementets vejledende tekst flere steder henvisninger til DS 3028 eller publikationer som fx DS- publikationen "Udearealer for alle - Anvisning for planlgning og indretning med henblik p handicappedes frden". Disse henvisninger giver vejledning i, hvad man skal forst ved tilgngelig udformning for personer med funktionsnedsttelser. Nr vi i denne undersgelse "mler" om en kollegie- eller ungdomsbolig er tilgngelig, foretages mlingen ud fra DS 3028 Tilgngelighed for alles krav til tilgngelighed. Vi vil dog ogs foretage "mlinger" ud fra bygningsreglementets krav, idet man ikke rent lovgivningsmssigt kan forlange, at en bygherre skal overholde bestemmelserne i DS 3028 Tilgngelighed for alle. Da vi foretager "mlingen" ud fra allerede indsamlet materiale, har vi ikke mulighed for at vurdere, om en samlet bestemmelse i DS 3028 eller bygningsreglementet er opfyldt. Hvis vi fx i rapporten skriver, at x antal boliger ikke opfylder DS 3028's bestemmelse om bad og toilet, s er det p baggrund af, at blot et af kriterierne, fx kravet om frit manvreareal i rummet, ikke er opfyldt, og ikke, at samtlige kriterier for et tilgngeligt toilet ikke er opfyldt. 3.4 Hvilken handicapgruppe indgr i undersgelsen? Samtlige henvendelser til centret om manglende tilgngelighed til boliger er fra krestolsbrugere eller personer med bevgelseshandicap, hvilket giver en formodning om, at det netop er denne persongruppe, der har det strste problem med at finde en tilgngelig bolig. En bolig, der er tilgngelig for krestolsbrugere, vil ogs vre tilgngelig for alle andre med som uden funktionsnedsttelse, idet krestolsbrugerens primre krav til boligen er strre fysisk manvreplads samt udligning af niveauforskelle ved hjlp af elevator, rampe og lignende, hvis adgangen til og i boligen sker ved hjlp af trapper eller trin. I lov om social service er der mulighed for at yde konomisk hjlp til "finindretningen" af boligen, s den bliver 100% tilgngelig for den enkelte krestolsbruger, det kan fx vre opstning af armsttter ved toilettet eller snkning af kkkenbord. Men der vil normalt ikke vre mulighed for at yde hjlp til installation af en elevator til femte sal eller sammenlgning af to boliger, s krestolsbrugeren kan opn den rette manvreplads. P tilsvarende vis vil der vre hjlp at hente i lov om social service for andre personer med funktionsnedsttelser til "finindretningen" af boligen, s deres srlige behov tilgodeses - det kan fx vre en visuel drklokke for personer, der er dve. 3.5 Undersgelsens parametre Da centret som datamateriale for undersgelsen om tilgngelighed til kollegie- og ungdomsboliger benytter allerede indsamlet materiale, har vi kun mulighed for at analysere p de parametre, der allerede er indsamlet. Til grund for det indsamlede materiale ligger et registreringsskema med flgende opdeling: ? Fortrinsret og boligsstrrelse ? Etager og adgang (grundlggende om boligen) ? Parkering og kantsten ? Gangarealer frem til boligen ? Trin og trapper frem til boligen ? Eventuelle dre frem til boligen ? Elevator frem til boligen ? Dre i boligen ? Passagebredder i boligen ? Bad og toilet i boligen ? Sovevrelse ? Kkken ? vrige oplysninger om boligen ? Fllesfaciliteter i bebyggelsen ? Serviceoplysninger Under de enkelte punkter er boligselskaberne bedt om eksempelvis at opgive mlet for strste friplads ved siden af wc, bredde af manvreareal, bredde af hoveddr, belysning p adgangsvej mv. Formlet med registreringsskemaets oplysninger er, at man efterflgende skal kunne vurdere tilgngeligheden for krestolsbrugere, personer med gang-, arm- og hndhandicap samt personer med synshandicap. 4. De samlede resultater 4.1 Niveaufri adgang til boligen og boligen i en etage Som betingelse for, at der er niveaufri adgang til og i boligen krves, at der ikke er trapper eller trin umiddelbart udenfor og inde i selve boligen. Boliger, hvor der er trapper eller trin ind i boligen, indgr, sfremt der er installeret elevator (note 10) . 231 boliger, hvilket svarer til 25% af undersgelsens 923 kollegie- og ungdomsboliger, har niveaufri adgang til selve boligen, og boligen er i en etage, nr vi tager hensyn til, at elevatorstolens strrelse skal vre i overensstemmelse med kravet i DS 3028. 408 boliger, hvilket svarer til 44% af undersgelsens 923 kollegie- og ungdomsboliger, har niveaufri adgang til selve boligen, og boligen er i en etage, hvis vi forudstter, at elevatorstolen skal opfylde bygningsreglementets bestemmelser om elevatorer. Forklaringen p den store forskel i antal boliger er, at flere kollegiers elevatorer ikke opfylder DS 3028- bestemmelsen om elevatorstolens strrelse, hvorfor det kun er antallet af boliger i stueetagen, som kan betegnes som tilgngelige. 4.2 Tilgngeligt toilet i boligen En vsentlig forudstning for, at man som krestolsbruger kan betegne boligen som tilgngelig, er, at man kan anvende boligens bad og toilet. Hvis vi forudstter, at de 231 boliger, som har niveaufri adgang ind i boligen, og boligen er i en etage, og hvor elevatorstrrelsen er i overensstemmelse med DS 3028, ogs skal have et toilet, der opfylder DS 3028's krav, kan vi desvrre konstatere, at ikke en eneste af de boliger, der indgr i undersgelsen, opfylder denne betingelse. Nr vi taler om DS 3028's krav til et tilgngeligt toilet, indgr der mange forskellige faktorer som fx manvreareal, toilettets hjde og krav om placering af hndvask, s denne kan ns af en person siddende p wc. Den eneste faktor, vi har mlt p, er kravet om et frit manvreareal p 150 x 150 cm. Havde det vret et sprgsml om, at toilettets hjde ikke var i overensstemmelse med DS 3028, ville dette i de fleste situationer kunne rettes efterflgende. Hvis vi ser nrmere p de 408 boliger, der har niveaufri adgang til selve boligen, og boligen er i en etage, og hvor elevatoren opfylder bygningsreglementets bestemmelser om elevatorstolens strrelse, er der 187 boliger, der ogs opfylder bygningsreglementets krav om, at "i mindst et bade- og wc-rum skal der ud for hndvask, wc, og badekar, brusebad og bidet vre en fri afstand p mindst 1,1 m". Hertil skal dog tilfjes, at vi ikke umiddelbart kan g ud fra, at disse 187 boliger opfylder kravet om en fri afstand p 1,1 m, idet datamaterialet ikke giver oplysninger, om dren til toilettet er indgende. Hvis dette er tilfldet, er der ikke reelt tale om en fri afstand p 1,1 m. 4.3 Drbredde til hoveddr og drtrin Iflge DS 3028 skal der vre en fri bredde ved dren p 77 cm., for at krestolsbrugere uhindret kan passere. Hjden af drtrin m iflge DS 3028 maksimalt vre 2,5 cm. Ud af de 187 boliger, der har niveaufri adgang og opfylder bygningsreglementets krav til toilet og elevator, har kun 162 boliger en fri bredde p mindst 77 cm. ved boligens hoveddr. Ingen af de 187 boliger har et drtrin p maksimalt 2,5 cm., som er kravet i DS 3028. Ud af ovenstende 187 boliger er der kun 12 boliger, der har en fri bredde ved dr til toilet p 77 cm. 175 af boligerne har en fri bredde ved dr ved toilet p 75 cm. Hjden af drtrin ved toilet m iflge DS 3028 maksimalt vre 2,5 cm. Dette krav opfyldes i 162 af boligerne, blandt andet de 12 boliger, hvor dren ogs har en bredde p over 77 cm. 4.4 Kkkener Ud af de 187 boliger, der opfylder kravet om niveaufri adgang og bygningsreglementets krav om elevatorstolens strrelse, er der ingen af disse, der opfylder kravet i DS 3028 om, at der skal vre et frit manvreareal p 150 x 150 cm foran hver arbejdsplads i kkkenet. Bygningsreglementets krav til kkkener er, at der ud for arbejdspladser og opbevaringspladser skal vre en fri afstand p mindst 1,1 m. Dette krav opfyldes i 37 af boligerne. 4.5 Reserverede parkeringspladser Det er ikke muligt ud fra undersgelsesmaterialet at se, hvor mange af undersgelsens 28 kollegier og boligforeninger, der har parkeringsplads i tilknytning til boligen. Men kun to kollegier ud af samtlige oplyser at have reserverede handicapparkeringspladser. For begge kollegiers vedkommende er de reserverede pladsers bredde i overensstemmelser med DS 3028's krav. P sprgsmlet om en eventuel kantsten fra parkeringsplads er udlignet med en rampe eller nedsnket, er det kun det ene kollegium, som kan bekrfte dette. Begge kollegier oplyser, at der er en jvn, fast og skridhmmende belgning p parkeringspladsen. 4.6 Servicefaciliteter Respondenterne er blevet bedt om at oplyse, hvordan man kan komme fra boligen til et eventuelt vaskeri. Hvis vi ser nrmere p de 231 boliger, der har niveaufri adgang, og som har en elevator, der opfylder kravene i DS 3028, kommer vi frem til, at der til 53 af disse boliger ikke er adgang til et vaskeri, idet adgang sker via tre trin eller flere trapper. Et boligselskab (syv boliger) har oplyst, at sprgsmlet ikke er relevant. Vi gr derfor ud fra, at der ikke findes nogen former for servicefaciliteter til de pgldende boliger. Laver vi samme krsel p de 408 boliger, der har niveaufri adgang og elevator, der opfylder bygningsreglementets krav, er der ogs 53 boliger, der ikke har adgang til vaskeri, idet adgang sker via tre trin eller flere trapper. 5. Konklusion Der er mange ubesvarede sprgsml i forhold til, hvorfor personer med funktionsnedsttelser generelt har et drligere uddannelsesniveau end personer uden funktionsnedsttelser. Formlet med rapporten har derfor vret at afklare et af de ubesvarede sprgsml, nemlig sprgsmlet om tilgngeligheden til kollegie- og ungdomsboliger. Svaret er, at der er store problemer med tilgngeligheden til de almene kollegie- og ungdomsboliger for krestolsbrugere og dermed ogs for andre personer med alvorlige bevgelseshandicap. 5.1 Tilgngelighed ud fra DS 3028 Mles tilgngeligheden ud fra standarden DS 3028 Tilgngelighed for alle er der ikke en af de kollegie- og ungdomsboliger, der indgr i undersgelsen, som er reelt tilgngelig for krestolsbrugere. At der ikke er en bolig, der er tilgngelig, kan vi konkludere alene ud fra, at der ikke er en bolig, som opfylder standardens krav til niveaufri adgang til og i boligen samt til et tilgngeligt toilet. For at en bolig er tilgngelig, det vil sige kan anvendes i det daglige, m man koble flere krav til boligen. Krav som muligheden for at anvende boligens kkken/flleskkken, parkeringsplads, servicefaciliteter mv. Hvis man gr dette, vil det alt andet lige blive endnu svrere at pege p den tilgngelige bolig. 5.2 Tilgngelighed ud fra Bygningsreglement 1995 Et er at mle tilgngelighed ud fra standarden DS 3028, et andet er at mle ud fra bygningsreglementets krav til tilgngelighed. Her viser undersgelsen, at der er 187 boliger, der har niveaufri adgang ind til og i boligen samt et toilet, der opfylder kravet om en fri manvreplads p 1,1 m. Hvis vi hertil kobler bygningsreglementets krav til kkkener, som siger, at der ud for arbejdspladser og opbevaringspladser skal vre en fri afstand p mindst 1,1 m., er der kun 37 boliger, der er tilgngelige. Hvis vi fortsatte med at koble krav om parkeringsplads etc. p, s ville antallet af tilgngelige boliger falde kraftigt. Desvrre er det, at en bolig opfylder bygningsreglementets krav til tilgngelighed, ikke altid ensbetydende med, at boligen er tilgngelig. Eksempelvis er en indadgende dr p et toilet, som har en fri manvreplads p 1,1 m., med til, at den fri manvreplads ikke lngere opfyldes. 5.3 Hvor er problemerne? Undersgelsen viser, at der er problemer med selve adgangen til boligen. Der er trapper og trin som barrierer fr adgang til boligens entredr. Dernst er der problemer i forhold til designet af bade- og toiletrum, idet der ikke gives krestolsbrugere tilstrkkelig med manvreplads. Vi m derfor konkludere, at der er tale om et paradoks, nr der i lov om almene boliger mv. stilles krav om, at ungdomsboliger ikke m overstige et bruttoetageareal p 50 m2. I samme lov stilles krav om, at ldreboliger skal indrettes med srligt henblik p ldre og personer med handicap, herunder krestolsbrugere. Det fremgr af lov om almene boliger, at familieboliger maksimalt m vre 110 m2. Men hvis de tilbydes til husstande med mindst fire medlemmer, hvoraf den ene skal vre strkt bevgelseshmmet, kan man se bort fra denne maksimumgrnse. Der er sledes i lov om almene boliger mv. mulighed for at tage hjde for, at personer med funktionsnedsttelser kan have srlige behov. Denne mulighed findes blot ikke, nr vi taler om ungdomsboliger. Hertil vil nogle sige, "jamen s findes der jo mulighed for, at personer med funktionsnedsttelser kan flytte til boliger med et strre bruttoetageareal". Det er selvflgelig rigtigt. Men set ud fra en ligebehandlingsvinkel og set ud fra hensigten med folketingsbeslutning B43 fra 2. april 1993 om ligebehandling af handicappede med ikke- handicappede borgere, s skal uddannelsessgende og unge med funktionsnedsttelser have de samme muligheder som uddannelsessgende og unge uden funktionsnedsttelser. Det vil sige, man skal have lov til at bo og frdes i et milj sammen med andre uddannelsessgende og unge. Socialministeriets undersgelse fra 2003 viser, at over halvdelen af de uddannelsessgende bor i udlejningsboliger - 11% bor i kollegieboliger, 39% bor i vrige udlejningsboliger fordelt p 9% i lejligheder under 50 m (inkl. ungdomsboliger, der ikke er opfrt som et kollegium) og 30% i lejeboliger over 50 m. Derfor er det vigtigt at sikre, at der i lov om almene boliger mv. gives mulighed for at dispensere for det maksimale bruttoetageareal i ungdomsboliger. Grundlaget for undersgelsen har vret boliger opfrt efter almenboligloven, hvor boligerne netop er underlagt restriktioner om et maksimalt bruttoetageareal. Men man kunne have udnyttet dette areal p en anden mde, s bade- og toiletrummet havde fet en anden indretning. Grundlaget for undersgelsen er ogs boliger, som man p forhnd m formode er tilgngelige boliger, idet LandsbyggeFonden i sin henvendelse til boligselskaberne har opfordret til, at man i frste omgang kun registrerer de boliger, som umiddelbart er tilgngelige. 5.4 Private stttede ungdomsboliger I bekendtgrelsen om stttede private ungdomsboliger er der et krav om, at en ud af 20 boliger skal vre egnede for selvhjulpne krestolsbrugere. Der er ligeledes en henvisning til, at DS 3028 kan anvendes som inspirationskilde ved opfrelse af den tilgngelige bolig. Desvrre viser erfaringer, at en henvisning til DS 3028 ofte ikke er nok for at sikre den reelle tilgngelighed. At en ud af 20 boliger opfres egnet for en selvhjulpen krestolsbruger er selvflgelig bedre end ingen. Men man kan risikere, at denne ene bolig er lejet ud til en ikke-krestolsbruger, og nr krestolsbrugeren nsker en bolig, s er der ingen ledig. Det kan ogs gre det svrere for krestolsbrugere at deltage i det sociale milj, hvis man ikke kan frdes over hele bygningen/omrdet. Dertil kommer, at lovgivningen om private stttede ungdomsboliger desvrre heller ikke giver mulighed for at bygge boliger over 50 m2, hvorfor boliger til selvhjulpne krestolsbrugere ogs af den grund klinger lidt hult. P baggrund af undersgelsen skal centret derfor anbefale: ? Lovgivningen om ungdomsboliger ndres, s der gives mulighed for, at en vis procentdel af ungdomsboligerne kan bygges med et bruttoetageareal, der er strre end 50 m2. ? I bekendtgrelsen om stttede private ungdomsboliger sttes krav om, at en ud af 20 boliger skal opfres efter reglerne i DS 3028 Tilgngelighed for alle. Fodnoter 1. Overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse Unge 16-25 rige med bevgehandicap, december 2005. Tallet er opgjort i juni 2006 af centret. 2. Tallet dkker over de ungdomsboliger, LandsbyggeFonden har registreret i rhus Kommune. Der er kun tale om almene ungdomsboliger. Der fandtes i juni 2006 136 kollegier under Den Flles Opnotering i rhus, hvoraf 1.671 boliger er en del af de 4.458 almene ungdomsboliger. Endelig findes der Holms Huset A/S med 106 ungdomsboliger opfrt efter lov om private stttede ungdomsboliger. 3. Kilde: http://social.dk/Boliger/index.aspx?id=9674f8c2-c687-4659-9b52-ce038e3bb8f6 4. DS 3028 Tilgngelighed for alle. 5. Der kan ikke lngere oprettes selvejende ungdomsboliginstitutioner. 6. Siden 2004 har LandsbyggeFonden arbejdet med at kortlgge tilgngeligheden for personer med funktionsnedsttelser til en rkke af landets ca. 520.000 almene boliger. Kortlgningen findes p hjemmesiden www.handicapbolig.dk. Formlet med LandsbyggeFondens kortlgning er at gre det lettere for personer med funktionsnedsttelser at sge ind i de bedst egnede boligforeninger, hvis personens funktionsnedsttelse krver specielle behov. I rhus Kommune er 4.458 kollegie- og ungdomsboliger omfattet af LandsbyggeFonden, og 1.174 af disse boliger er registreret i Handicapbolig.dk. 7. Krsel foretaget af Statens Byggeforskningsinstitut den 5. juli 2006. 8. Usikkerhed vedrrende opmlingen af det oplyste antal boliger. Det vedrrer Boligforeningen rhus Omegn, afd. 14, Majsmarken 2. afs. samt afd. 15, Majsmarken 196-272. Endelig vedrrer det Boligselskabet Prstehaven, afd. 15, Stavnsvej, Tilst. 9. Landsbyggefondens hjemmeside Hwww.handicapbolig.dkH, i afsnittet "om projektet" http://www.handicapbolig.dk/om.asp 10. Der er ingen boliger, hvor der er oplysninger om, at der er brugt rampe, lift eller lfteplatform som kompensation for trapper eller trin.