Rapporter og notater Voksen-, efter- og videreuddannelse - ogs for mennesker med funktionsnedsttelse? Indhold ? 1. ARTIKEL FRA STATUSREDEGRELSEN ? 2. INDLEDNING o Projektets forml og metode ? 3. HVAD ER VOKSEN-, EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE? o Opsamling ? 4. ANALYSE o Kompensationsmuligheder o Erhvervsrettede uddannelser for voksne ? Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) ? Enkeltfag, korte kurser og fagspecifikke kurser under ben uddannelse ? Grundlggende voksen uddannelse (GVU) ? VoksenErhvervsUddannelse (VEUD) ? Videregende Voksenuddannelse (VVU) o Almene voksenuddannelser ? Forberedende voksenundervisning (FVU) ? Almen voksenuddannelse (AVU) ? Hf-enkeltfag o Opsamling ? 5. KOMPENSATIONSMULIGHEDER EFTER ANDEN LOVGIVNING o Lov om aktiv beskftigelsesindsats o Lov om en aktiv socialpolitik o Lov om kompensation til handicappede i erhverv o Lov om specialpdagogisk sttte ved videregende uddannelser o Lov om forbud mod forskelsbehandling p arbejdsmarkedet o Opsamling ? 6. PRINCIPPET OM LIGEBEHANDLING o Andre barrierer ? 7. KONKLUSION OG ANBEFALINGER o Anbefalinger ? 8. LITTERATURLISTE ? 9. BILAG o Bilag 1. nskelige kompensationsmuligheder inden for VEU o Bilag 2. Sparringspartnere p kriterier for kompensation 1. Artikel fra statusredegrelsen Uddannelse Adgang til uddannelse er og bliver et af de helt centrale ligebehandlingstemaer. Hvis mennesker med en funktionsnedsttelse ikke uddannelsesmssigt er p niveau med befolkningen som helhed, s mister det brede integrations- og ligebehandlingssigte sit perspektiv. Uddannelse er nglen til samfundsmssig deltagelse, uddannelse er nglen til mere uddannelse, uddannelse er nglen til arbejde. Men uddannelse er ikke nok til at sikre, at mennesker med funktionsnedsttelse bliver p arbejdsmarkedet. Efter- og videreuddannelse er derfor helt afgrende for at kunne blive p arbejdsmarkedet og fastholde en livslang tilknytning til det. Derfor har Center for Ligebehandling af Handicappede (CLH) i 2008 set nrmere p mulighederne for, at mennesker med funktionsnedsttelse kan deltage i efter- og videreuddannelse. Efteruddannelse - ogs for mennesker med funktionsnedsttelse? Uddannelsesniveauet har stor betydning for beskftigelsesmuligheder, og livslang lring er en udbredt betegnelse for de krav, der stilles til arbejdstagerne p et arbejdsmarked i konstant udvikling og med skiftende kompetencekrav. Voksen-, efter- og videreuddannelse (VEU) er en vigtig mulighed for lbende at kvalificere sig til et omskifteligt arbejdsmarked. Det glder naturligvis ogs for mennesker med funktionsnedsttelse. CLH har undersgt, hvilke kompensationsmuligheder der findes for mennesker med funktionsnedsttelse i lovgivningen vedrrende VEU. Baggrunden for analysen er, at der blev vedtaget en reform om voksen- og efteruddannelse i forbindelse med finansloven i 2000. Heraf fremgr det, at alle mennesker er omfattet af tilbuddet om efteruddannelse. Men personer med funktionsnedsttelse er ikke sikret den rette kompensation p VEU-omrdet, og derfor kan det vre svrt at gennemfre et VEU-forlb p lige fod med andre. Det Centrale Handicaprd har gennem mange r gjort Undervisningsministeriet opmrksom p problemet. Ved reformen i 2000 blev der ikke fastsat et retskrav p kompensation p VEU-omrdet, men davrende undervisningsminister Margrethe Vestager gav udtryk for, at man ville overveje det senere. Sprgsmlet er derfor, om lovgivningen inden for VEU otte r efter reformen sikrer ligebehandling af mennesker med funktionsnedsttelse? Hvad er VEU? VEU-omrdet er kendetegnet ved et ganske bredt og varieret udbud af uddannelser. Der er en del begrebsforvirring p omrdet, som blandt andet skyldes, at der anvendes mange forkortelser, og at forkortelserne ikke altid anvendes ens. CLH's undersgelse tager udgangspunkt i definitionen fra ''Trepartsudvalget for livslang opkvalificering og uddannelse for alle p arbejdsmarkedet''. Udvalget opdeler VEU i flgende tre uddannelsestyper: ? erhvervsrettede uddannelser for voksne ? de almene voksenuddannelser og ? folkeoplysende undervisning. CLH's analyse fokuserer alene p de to frste uddannelsestyper. Private kurser er fravalgt i analysen af ressourcemssige rsager, idet det vil vre ganske omfattende at skabe overblik over det private udbud. Men set i et ligebehandlingsperspektiv br disse uddannelser naturligvis ogs rumme kompensationsmuligheder. nskeliste: Et bredere kompensationsspektrum CLH har med hjlp fra organisationer og videnscentre p handicapomrdet udarbejdet en bruttoliste over nskelige kompensationsmuligheder. Listen er omdrejningspunkt for analysen af lovgivningen vedrrende VEU. Listen er udarbejdet, da den traditionelle opfattelse af specialpdagogisk sttte, som normalt bruges i forbindelse med kompensationsmuligheder, er for snver. Den traditionelle specialpdagogiske sttte omfatter flgende elementer: sekretrhjlp, personlig assistance, tolkebistand, hjlpemidler og srlig tilrettelagt undervisning. Bruttolisten, som CLH har udarbejdet, indeholder de samme kompensationsmuligheder som nvnt her samt et nske om en mentorordning og ndringer af tilgngeligheden p uddannelsesinstitutionen. Herudover er det ndvendigt, at lovgivningen ogs bner mulighed for fravigelse fra studieordninger og eksamensbestemmelser. F kompensationsmuligheder under VEU CLH's undersgelse viser, at lovgivningen, der relaterer sig til VEU-omrdet, langt fra sikrer kompensation til mennesker med funktionsnedsttelse, i modstning til det ordinre uddannelsessystem, hvor omfanget af kompensationsmuligheder er langt strre. De erhvervsrettede uddannelser for voksne udbydes hovedsageligt under lov om ben uddannelse, og her er der ikke mulighed for specialpdagogisk sttte. Under ben uddannelse kan der oprettes enkeltfag, korte kurser, fagspecifikke kurser og Arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU). Master og diplomuddannelserne kan ogs tages under ben uddannelse, hvorfor der heller ikke her kan gives specialpdagogisk sttte. Inden for Grundlggende Voksenuddannelse (GVU) er personer, der gennemgr et GVU-forlb, ikke sikret mulighed for specialpdagogisk sttte gennem hele forlbet. Man kan kun f kompensation, hvis uddannelsesforlbet rummer uddannelser, som det i forvejen er muligt at f specialpdagogisk sttte til. Derimod har deltagere p VoksenErhvervsUddannelse (VEUD) mulighed for specialundervisning og anden specialpdagogisk bistand, idet VEUD reguleres efter lov om erhvervsuddannelser, som giver mulighed for specialundervisning og bistand. Inden for de almene voksenuddannelser er der mulighed for specialpdagogisk bistand til ordblinde. Herved forsts undervisning, der udvikler deltagerens lse-, skrive- og stavefrdigheder og frdigheder i at bruge kompenserende hjlpemidler, herunder it-hjlpemidler. Derudover kan deltagere p Forberedende Voksenundervisning (FVU) og Almen Voksenuddannelse (AVU) ikke f specialpdagogisk sttte. Dog er der mulighed for srlige prvevilkr for eksaminander med en fysisk eller psykisk funktionsnedsttelse. P HF-enkeltfag er der mulighed for specialpdagogisk bistand. Kompensation efter anden lovgivning Hvis en person ikke kan f sttte efter lovgivningen p VEU-omrdet, kan der vre mulighed for at f sttte efter anden lovgivning. Lov om specialpdagogisk sttte ved videregende uddannelse (SPS-loven) sikrer kompensation til studerende med fysisk og psykisk funktionsnedsttelse, men det er kun p ganske f uddannelser under VEU, hvor der er mulighed for kompensation efter SPS-loven. Omfanget af kompensationsmuligheder i SPS-loven er relativt stort, da der ydes sttte til hjlpemidler, instruktion i brugen af hjlpemidler, sekretrhjlp, personlig assistance, tegnsprogstolkning, skrivetolkning, srligt udformede undervisningsmaterialer samt rdgivning og vejledning om, hvad en funktionsnedsttelse betyder for at gennemfre en uddannelse. Kompensation kan ogs gives efter lov om en aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskftigelsespolitik og lov om kompensation til handicappede i erhverv. Det er dog en forudstning, at deltageren bde optages p den nskede uddannelse og er i en bestemt social- eller beskftigelsesmssig situation for at modtage kompensationen, fx som revalidend eller kontanthjlpsmodtager. Denne form for dobbelt ''optag'', hvor flere betingelser skal opfyldes, giver kun kompensation til personer i en meget srlig situation. Det skal desuden nvnes, at 3 i lov om forbud mod forskelsbehandling p arbejdsmarkedet beskriver et forbud mod at forskelsbehandle ansatte i forhold til bl.a. erhvervsmssig videreuddannelse og omskoling. Men der har, s vidt CLH er oplyst, endnu ikke vret afgrelser p dette omrde, hvorfor det er svrt at vurdere, hvor langt forbuddet mod forskelsbehandling rkker. Ligebehandling Det danske sektoransvar betyder, at udbydere af VEU ogs skal udbyde VEU til personer med funktionsnedsttelse, men personer med en funktionsnedsttelse opnr "kun" en moralsk ret til VEU p baggrund af sektoransvaret. Derfor er det vigtigt, at retten til kompensation er indarbejdet i lovgivningen, der relaterer sig til VEU, s den enkelte deltager fr et retskrav om kompensation. Ofte er det dog ikke tilstrkkeligt, at retten til kompensation sikres i lovgivningen. Man m ogs have fokus p, hvordan loven anvendes i praksis, og om der er et tilstrkkeligt kendskab til kompensationsmulighederne. Endelig er det vigtigt at vre opmrksom p, at man ogs br have fokus p social inklusion for at opn reel ligebehandling. Herunder er det vigtigt at vre opmrksom p, hvordan holdninger til personer med funktionsnedsttelse i sig selv skaber barrierer. Der er alts endnu et stykke vej, fr lovgivningen p VEU-omrdet sikrer mennesker med funktionsnedsttelse den forndne kompensation, s de kan gennemfre et VEU-forlb p lige fod med andre. Med en kommende ratificering af FN's Handicapkonvention vil Danmark dog vre forpligtet til, at der sker en rimelig tilpasning til personer med funktionsnedsttelse, idet deltagerstaterne iflge artikel 24 skal sikre, at ''.personer med handicap har adgang til almindelige videregende uddannelser, erhvervsuddannelser, voksenundervisning og livslang lring uden diskrimination og p lige fod med andre.'' For at opfylde denne forpligtelse er det helt centralt, at mennesker med funktionsnedsttelse sikres adgang til kompensation. Anbefalinger P baggrund af analysen er det CLH's anbefaling: ? at der indsttes direkte hjemmel i lovgivningen p VEU-omrdet til at yde kompensation til personer med funktionsnedsttelse. Lovhjemlen br indsttes i lov om ben uddannelse, FVU, AVU, AMU og GVU. ? at der i Undervisningsministeriet nedsttes en arbejdsgruppe med reprsentanter fra relevante dele af Undervisningsministeriet, videnscentre og handicaporganisationer. Arbejdsgruppen skal se nrmere p begrebet kompensation, s der i Undervisningsministeriets lovgivning indfres en ensartet, men dkkende bestemmelse for, hvad der kan ydes af kompensation til personer med funktionsnedsttelse i forbindelse med uddannelse. 2. Indledning Vores uddannelsesforlb og uddannelsesniveau har stor betydning for, hvilke beskftigelsesmuligheder vi har. I en rrkke har livslang lring vret brugt som begreb for de skiftende kompetencekrav, der stilles til arbejdstagere p et arbejdsmarked, der er i konstant udvikling. Voksen-, efter og videreuddannelse (VEU) er for den enkelte medarbejder en vigtig mulighed for at holde kompetencerne opdaterede p et omskifteligt arbejdsmarked. Ved finansloven for r 2000 vedtog man en reform om voksen- og efteruddannelse, som trdte i kraft 1. januar 2001. Af aftalen fremgr det, ".at det offentlige har et overordnet ansvar for at sikre relevante videre- og efteruddannelsestilbud til alle." Sprgsmlet er imidlertid, om muligheden for voksen-, efter- og videreuddannelse (VEU) reelt set er en mulighed for alle og om ogs mennesker med funktionsnedsttelse er sikret denne mulighed? Af bilaget til Finanslovsaftalen for 2000 fremgr det, at: Indsatsen skal i strre omfang medvirke til at sikre, at personer, der ikke som unge fik en kompetencegivende uddannelse eller som mangler de basale kundskaber i lsning og regning tilskyndes til at pbegynde en uddannelse og har reelle og sammenhngende uddannelsesmuligheder med udgangspunkt i den enkeltes erhvervserfaring og daglige arbejde (se note 1). Der lgges umiddelbart op til at sikre, at personer, som mangler kompetencer, der eftersprges af arbejdsmarkedet fr mulighed for at opn disse kompetencer. Det glder svel de basale kompetencer, fx det at kunne lse og skrive, men ogs mere mlrettede specialkompetencer, der matcher det givne arbejdsmarkeds krav til arbejdskraften. Dette er ikke mindst relevant for personer med funktionsnedsttelse, da undersgelser viser, at personer med funktionsnedsttelse har et lavere uddannelsesniveau og beskftigelsesgrad end befolkningen generelt (se note 2). Det er derfor afgrende, at ogs mennesker med funktionsnedsttelse har mulighed for at deltage i et VEU forlb og at muligheden sledes reelt set bliver for alle. Undervisningsministeriet fremhver selv, at det offentliges rolle i forbindelse med VEU er at skabe gode rammer, der sikrer alle p arbejdsmarkedet gode muligheder for at deltage i voksen- og efteruddannelse, og at et af indsatsomrderne er personer, der har svrt ved at skrive, lse og regne (se note 3). For personer med funktionsnedsttelse kan forudstningen for at gennemfre et uddannelsesforlb vre, at der er mulighed for at modtage kompensation for den givne funktionsnedsttelse, fx i form af sekretrhjlp, srlige pc-programmer, eller ved at undervisningsbygningen er tilgngelig for fx krestolsbrugere. Vores undersgelse viser imidlertid, at det for mange personer med funktionsnedsttelse ikke er muligt at modtage kompensation til voksen-, efter- eller videreuddannelse. I trd hermed peger en rapport fra regeringens "Trepartsudvalg for livslang opkvalificering og uddannelse for alle p arbejdsmarkedet" p, at indsatsen for mennesker med funktionsnedsttelse br styrkes. I rapporten foresls det, at der gives mulighed for specialpdagogisk sttte p alle voksen- og efteruddannelser, sledes at kursister med funktionsnedsttelse kan f stillet de ndvendige sttteforanstaltninger til rdighed under uddannelsen (se note 4). I modstning hertil viser undersgelsen "Handicap og beskftigelse 2006" fra Det Nationale Forskningscenter for Velfrd (SFI), at der ikke er nogen signifikant forskel mellem hvor mange arbejdsdage beskftigede personer med/uden handicap deltager i efteruddannelse. Forklaringen p dette kan vre, at definitionen p handicap som anvendes i SFI's undersgelse rummer en langt bredere gruppe af personer end gruppen af personer med funktionsnedsttelse, som omtales i centres undersgelse. I undersgelsen fra SFI defineres alle som handicappede, der selv angiver at have et handicap, et lngerevarende helbredsproblem eller et helbredsproblem p grund af arbejdsbetinget nedslidning. Undersgelsen angiver selv, at handicap derfor skal forsts anderledes end begrebet funktionsnedsttelse. En anden forklaring kan vre, at der i undersgelsen er meget f personer, som besvarer sprgsmlet om deltagelse i efter- og videreuddannelse. Det Centrale Handicaprd har tidligere drftet de manglende kompensationsmuligheder p VEU-omrdet for deltagere med funktionsnedsttelse, og rdet har adskillige gange gjort Undervisningsministeriet opmrksom p, at rdet anser det som en stort problem, at personer med funktionsnedsttelse ikke er sikret kompensation. I forbindelse med voksen- og efteruddannelsesreformen gav den davrende undervisningsminister dette svar til Det Centrale Handicaprd: "Men jeg vil gerne tilfje, at jeg naturligvis har megen sympati for at indfre specialpdagogisk sttte p voksenuddannelserne efterhnden som det er muligt. Som jeg ogs fremhvede p mdet med rdet den 28. marts 2000, ser jeg det som det endelige ml, at der skal vre en sdan ret for handicappede p alle uddannelser, hvor den ikke allerede findes. Vi har imidlertid - af grunde, som jeg ogs fremhvede - vret ndt til at gennemfre udviklingen skridt for skridt.(se note 5)" Med ministerens svar var der p davrende tidspunkt ikke umiddelbart udsigt til, at mennesker med funktionsnedsttelse p voksenuddannelserne ville f en lovsikret ret til kompensation for deres funktionsnedsttelse. Om personer med funktionsnedsttelse s fr ret til kompensation med den kommende ratificering af FN's handicapkonvention, er ikke sikkert. Men medlemsstaterne forpligter sig til at sikre, at der sker en rimelig tilpasning til personer med funktionsnedsttelse ogs i forhold til voksenundervisning og livslang lring. Af konventionens artikel 24, punkt 5 fremgr det, at: "Deltagerstaterne skal sikre, at personer med handicap har adgang til almindelige videregende uddannelser, erhvervsuddannelser, voksenundervisning og livslang lring uden diskrimination og p lige fod med andre. Med henblik herp skal deltagerstaterne sikre, at der srges for en rimelig tilpasning til personer med handicap." Note 1: Bilag 1til Finanslovsaftalen for 2000: Elementer i en omlgning af voksen- og efteruddannelserne, afsnit 1. Perspektiver i en omlgning af voksen- og efteruddannelserne. Note 2: Se fx SFI 2006 og 2008, og Center for Ligebehandling af Handicappede 2005. Note 3: Undervisningsministeriet 2007:20f. Note 4: Trepartsudvalget 2006, s. 121ff. Note 5: Undervisningsminister Margrethe Vestagers skrivelse af 4. maj 2000 til Det Centrale Handicaprd. Projektets forml og metode Denne undersgelse fokuserer p, hvilke kompensationsmuligheder der findes i lovgivningen, som regulerer de uddannelser, der hrer ind under voksen-, efter- og videreuddannelse (VEU). Undersgelsen tegner et overordnet billede af, hvilke muligheder og barrierer mennesker med funktionsnedsttelse mder ved deltagelse i et uddannelsesforlb p VEU-omrdet. For at undersge lovgivningens kompensationsmuligheder, har vi som analytisk redskab udarbejdet en liste over de kompensationsmuligheder, som lovgivningen ideelt set br rumme for at mennesker med funktionsnedsttelse kan f den forndne kompensation. Det er ikke en udtmmende liste over alle tnkelige kompensationsmuligheder. Det skyldes blandt andet, at omrdet indeholder problemstillinger og kompensationsbehov som er individuelle, og at forskellige lovgivninger i mange tilflde skal spille sammen. Listen skal derfor ses som et forsg p at tegne et overordnet billede af de nskelige kompensationsmuligheder. Udarbejdelsen af listen har taget udgangspunkt i de kompensationsmuligheder, der allerede eksisterer i lovgivningen p VEU-omrdet. Herefter kontaktede vi 33 handicaporganisationer og videnscentre (jf. bilag 1), som har suppleret listen med forslag til hjlpemidler og andre forhold, som kan virke kompenserende for personer med funktionsnedsttelse. Handicaporganisationerne og videnscentrene er udvalgt i et forsg p at dkke et s bredt udvalg af forskellige former for funktionsnedsttelser som muligt for at sikre, at den endelige kompensationsliste dkker mange former for funktionsnedsttelser. Den endelige liste beskrives i kapitel og er uddybet i bilag 1. Tyngdepunktet i undersgelsen har vret at gennemg den gldende lovgivning p VEU-omrdet for at undersge, hvilke kompensationsmuligheder, der er lovhjemmel til. Efterflgende har vi sammenholdt lovgivningen med de nsker, som kompensationslisten indeholder. Resultatet kan lses i kapitel 4. Desuden har vi beskrevet, hvilke muligheder der er for kompensation efter anden lovgivning end lovgivning p VEU-omrdet. Afslutningsvis har vi set p, hvordan analysen kan ses i sammenhng med sprgsmlet om ligebehandling. Undersgelsen omfatter ikke en analyse af, hvordan gldende lovgivning forvaltes i praksis, eller hvilke barrierer mennesker med funktionsnedsttelse i vrigt oplever i uddannelsessammenhnge, fx manglende social inklusion p uddannelsessteder. En sdan analyse ville vre nok s relevant. For et er de muligheder, som lovgivningen rummer. Noget andet er hvordan loven forvaltes, og hvordan eksempelvis manglende social inklusion kan udgre en barriere i sig selv. Afgrnsningen kan betyde, at der givetvis er barrierer (og muligheder), som vi ikke fr je p. 3. Hvad er voksen-, efter- og videreuddannelse? Denne undersgelse omfatter uddannelser, som kan g under betegnelsen voksen-, efter- eller videreuddannelse. Der eksisterer et ganske bredt og varieret udbud af sdanne uddannelser, og derfor findes der en del begrebsforvirring omkring de terminologier, der knytter sig til disse uddannelser, samt prcist hvilke uddannelser, der hrer under betegnelsen. Endvidere er omrdet kendetegnet ved anvendelse af en mngde forkortelser, som det kan vre ganske vanskeligt at hitte rede i. Forkortelserne anvendes heller ikke altid ens (se note 6). I denne undersgelse har vi valgt at anvende betegnelsen voksen-, efter og videreuddannelse og forkortelsen VEU, og vi tager udgangspunkt i den terminologi og den skematiske oversigt som findes i en rapport fra 7. februar 2006 fra Trepartsudvalget for livslang opkvalificering og uddannelse for alle p arbejdsmarkedet (se note 7). Her er VEU et overordnet samlebegreb for uddannelses- og undervisningsaktiviteter, der i forml, indhold og tilrettelggelse retter sig srligt mod voksnes uddannelsesbehov, og som bygger oven p en allerede gennemfrt grunduddannelse/erhvervserfaring. VEU dkker bde offentlige og private udbudte og finansierede aktiviteter. Det offentlige udbud af VEU er iflge rapporten karakteriseret ved at vre centralt styret og finansieret gennem et statsligt driftstilskud, og som ofte suppleret med deltagerbetaling. Uddannelserne er formelle uddannelser og derfor er lringsml, lringstid og lringssttte reguleret. Ved afslutning af uddannelsen fr man desuden et statsanerkendt eksamens- eller uddannelsesbevis (se note 8). For overblikkets skyld er Trepartsudvalgets skema over uddannelserne p VEU-omrdet gengivet her (se note 9). VEU er opdelt i tre overordnede kategorier: Erhvervsrettet uddannelse for voksne, Almen voksenuddannelse og Folkeoplysende undervisning. Skemaet angiver desuden, hvilke uddannelser, der hrer under disse tre overordnede kategorier. Grundlggende udd. for voksne Grundudd. for voksne Efterudd . Videreudd . Formel udd. Ikke formel udd. Erhvervsrettet uddannelse for voksne AMU x x x Enkeltfag, korte kurser og fagspecifikke kurser under bnen uddannelse x x GVU x x VEUD x x VVU x x Diplomuddannelse x x Masteruddannelse x x Private kurser *) x x Almen voksenuddannelse FVU x x AVU x x hf-enkeltfag x x Private kurser *) x x Folkeoplysende undervisning Folkehjskoler *) x Daghjskoler *) x Aftenskoler *) x Folkeuniversitetet mv. *) x *) Disse uddannelser indgr ikke i nrvrende undersgelse. Uddannelserne p VEU omrdet omfatter ogs privat udbudte kurser og folkeoplysende undervisning (se note 10). De private kurser omfatter bde erhvervsrettede uddannelser og almene uddannelser. Iflge Trepartsudvalgets rapport findes der ikke noget samlet register over det private udbud af VEU. Der eksisterer ej heller nogen flles organisation for private udbydere af VEU, der har et overblik over udbuddets strrelse, ligesom der heller ikke eksisterer noget centralt register i Danmark, som indsamler oplysninger om private udbydere. Endvidere bestr private udbydere af VEU af mange sm virksomheder, hvilket resulterer i en stor udskiftning blandt udbyderne. I Trepartsudvalgets rapport konkluderes det, at det ikke er muligt at opn et samlet overblik over det private udbud af VEU. Den folkeoplysende undervisning retter sig i forml og indhold imod udvikling af deltagernes personlige kompetencer og interesser. Folkeoplysende undervisning udbydes p folkehjskoler, daghjskoler, aftenskoler, Folkeuniversitetet m.v. Disse uddannelser resulterer ikke i et stats- eller arbejdsmarkedsanerkendt uddannelsesbevis (se note 11). Selvom Trepartsudvalgets undersgelse viser, at der er sket en stigning i antallet af VEU deltagere de seneste fem r inden for de privat udbudte kurser (se note 12) og at nsten 675.000 personer i 2004 deltog i folkeoplysende undervisning (se note 13) har vi alligevel af ressourcemssige rsager fravalgt at medtage private kurser og folkeoplysning i denne undersgelse. Men det er ikke desto mindre vigtigt at fastholde, at disse uddannelser set ud fra et ligebehandlingsperspektiv ogs br indeholde kompensation til mennesker med funktionsnedsttelse. Note 6: Et eksempel er rapporten fra Trepartsudvalget for livslang opkvalificering og uddannelse for alle p arbejdsmarkedet. I rapportens Bilag A side 515 anvendes forkortelsen VEU for voksen-, efter- og videreuddannelse, mens samme forkortelse i selve teksten anvendes om voksen- og efteruddannelse, se fx Finansministeriet 2006b, side 89. Sidstnvnte terminologi anvendes endvidere p Undervisningsministeriets hjemmeside om offentlig uddannelse til voksne, www.vidar.dk, hvor der til gengld ikke er lige s mange uddannelser med i oversigten som hos Trepartudvalget. Note 7: Finansministeriet r 2006a:bilag 2. Note 8: P eksempelvis AMU modtager deltagerne en bedmmelse og ikke et egentligt eksamensbevis, men et uddannelsesbevis (jf. Trepartsudvalg om livslang opkvalificering og uddannelse for alle p arbejdsmarkedet (sekretariatet) 2004:2-4). Note 9: Trepartsudvalget 2004:2 Note 10: Trepartsudvalg 2004:2. Note 11: Se Oxford Research 2005a. Note 12: Iflge undersgelsen er der en klar overvgt af hjtuddannede, mens ufaglrte, selvstndige og ledige kun i lille udstrkning deltager i private i uddannelser. Note 13: Heraf udgjorde undervisningen for personer med funktionsnedsttelser og sm hold 66.000, www.uvm.dk/statistik/voksenundervisning2005.htm. Opsamling Denne undersgelse anvender den definition af VEU, som indgr i rapporten fra ''Trepartsudvalget for livslang opkvalificering og uddannelse for alle p arbejdsmarkedet''. Her defineres VEU som uddannelses- og undervisningsaktiviteter, der retter sig srligt mod voksnes uddannelsesbehov, og som bygger oven p en allerede gennemfrt grunduddannelse/erhvervserfaring. Denne undersgelse fokuserer p det offentlige udbud af VEU, dvs. uddannelser der er centralt styret og finansieret gennem et statsligt driftstilskud, og som ofte er suppleret med deltagerbetaling. Der er tale om formelle uddannelser, som er reguleret med hensyn til lringsml, lringstid og lringssttte. Ved afslutning af uddannelsen modtager man et statsanerkendt eksamens- eller uddannelsesbevis. Private kurser og den folkeoplysende undervisning indgr ikke i undersgelsen, selvom det udfra et ligebehandlingsperspektiv er nok s vigtigt, at disse uddannelser giver mulighed for kompensation. 4. Analyse I dette kapitel beskrives lovgivningen p VEU-omrdet for at se nrmere p, om personer med funktionsnedsttelse kan f adgang til uddannelser under VEU. Formlet med uddannelserne beskrives og det undersges om der er mulighed for at f kompensation under uddannelserne, og i givet fald hvilken. Vi indleder kapitlet med en forklaring af begrebet kompensation. Med udgangspunkt i Trepartudvalgets opdeling i uddannelsestyper fortstter vi kapitlet med en analyse af de erhvervsrettede uddannelser for voksne og afslutter med de almene voksenuddannelser. Kompensationsmuligheder Begreberne specialpdagogisk bistand eller specialpdagogisk sttte bruges almindeligvis i forbindelse med kompensation til personer med funktionsnedsttelse inden for uddannelsesomrdet. Disse begreber dkker i traditionel forstand sekretrhjlp, personlig assistance, tolkebistand, hjlpemidler og srlig tilrettelagt undervisning. Men denne definition p specialpdagogisk bistand/specialpdagogisk sttte giver ikke altid mulighed for at yde den rette og forndne kompensation, fx mangler der sttte til bygningsmssige ndringer af uddannelsesinstitutioner. Derfor taler vi i denne rapport ikke kun om specialpdagogisk sttte eller specialpdagogisk bistand, men om kompensation. Som beskrevet i indledningen til rapporten, har vi i samarbejde med organisationer og videnscentre udarbejdet en nskeliste, over kompensationsmuligheder. Listen tager udgangspunkt i de kompensationsmuligheder, der allerede findes i lovgivningen. Derudover har vi tilfjet nsket om mentorordninger og muligheden for tilgngelighed til uddannelsesinstitutionerne. Desuden fremgr det af listen (se note 14), at lovgivningen ogs br bne mulighed for fravigelser fra studieordningerne og eksamensbestemmelserne. Listen over kompensationsmuligheder er udvidet med disse muligheder, da vi mener, at der er behov for flere tiltag for at sikre den rette kompensation til personer med funktionsnedsttelse. Listen har fungeret som analytisk redskab i afdkningen af, hvilke kompensationsmuligheder, der findes i lovgivningen for uddannelser under VEU. Formlet med at udarbejde en sdan liste er at gre opmrksom p de begrnsninger, der ligger i begreberne specialpdagogisk bistand og specialpdagogiske sttte. I denne rapport kan de kompensationsmuligheder, som er indeholdt i specialpdagogisk sttte og specialpdagogisk bistand derfor ses som en delmngde af de samlede kompensationsmuligheder. I analysen af den lovgivning, der regulerer VEU omrdet benytter vi imidlertid begreberne specialpdagogisk sttte og specialpdagogisk bistand, fordi det er disse begreber, der fremgr af lovgivningen. Nr det fremgr af analysen, at en given uddannelse p VEU omrdet rummer mulighed for specialpdagogisk sttte og specialpdagogisk bistand, er der alts visse kompensationsmuligheder til stede for mennesker med funktionsnedsttelse, men dermed er det ikke givet, at der er mulighed for at yde den rette og forndne kompensation. Det kan i nogle tilflde vre vanskeligt at afgre, om lovmssige bestemmelser i praksis kan udgre en kompensationsmulighed for personer med funktionsnedsttelse. Man kan ikke altid se ud af lovgivningen, hvor langt praksis rkker, og der kan vre forskellige mder at fortolke lovgivningens bestemmelser p, i de situationer hvor loven er meget overordnet formuleret. Derfor kan der vre tilflde, hvor to mennesker med samme funktionsnedsttelse fr tildelt forskellig kompensation. Det betyder, at det ikke er givet, at lovgivningens bestemmelser om kompensation fungerer i praksis, sdan som de er tiltnkt at fungere. Sdanne bestemmelser er i et vist omfang medtaget i analysen. Note 14: Se bilag 1. Erhvervsrettede uddannelser for voksne Formlet med de erhvervsrettede uddannelser for voksne er at videreudvikle voksnes forudstninger for at bevare eller opn beskftigelse og for at skabe grundlag for videreuddannelse. Dette glder bde i indhold og tilrettelggelse af uddannelsesforlbet under erhvervsrettede uddannelser for voksne. Erhvervsrettede uddannelser for voksne omfatter arbejdsmarkedsuddannelser (AMU), enkeltfag, korte kurser, fagspecifikke kurser under ben uddannelse, grundlggende voksenuddannelser (GVU), voksenerhvervsuddannelser (VEUD) og videregende voksenuddannelser. Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) Arbejdsmarkedsuddannelserne er korte uddannelser, og de er enten grundlggende uddannelser eller efteruddannelse. Efteruddannelsen har til forml at supplere deltagernes grunduddannelse p et afgrnset felt inden for deltagerens fagomrde. Efteruddannelsesforlbet kan ogs have til forml at udbygge kvalifikationerne hos deltageren, s det bliver muligt at f arbejde inden for nye arbejdsomrder. Kompensationsmuligheder inden for AMU Gennemgangen af lov om arbejdsmarkedsuddannelser viser, at loven ikke giver mulighed for at yde specialpdagogisk sttte (se note 15). For deltagere der flger et AMU-kursus vil der dog normalt vre mulighed for at sge SU-styrelsen om sttte selv om dette ikke fremgr at lov om arbejdsmarkedsuddannelser (se note 16). Dette glder dog ikke deltagere der tager en voksen-, efter- eller videreuddannelse, da de normalt vil vre under ben uddannelse og her er der ingen muligheder for at sge om sttte fra SU-styrelsen. Note 15: Se lov nr. 190 af 18. marts 2008 om arbejdsmarkedsuddannelser mv. Note 16: Det fremgr af bemrkningerne til forslag til lov om ndring af lov om arbejdsmarkeds uddannelser og lov om AMU-centre, som blev vedtaget i 1995, at AMU-centrene blev opfordret til at optage personer med funktionsnedsttelse p de vrkstedsbaserede kurser. Der er derfor p finansloven afsat midler til dette. Det er kontoret for SU-styrelsen som administrerer sttten til AMU-centrene Enkeltfag, korte kurser og fagspecifikke kurser under ben uddannelse Enkeltfag, korte kurser og fagspecifikke kurser har efteruddannelse som forml, og uddannelserne er primrt et tilbud til personer, der nsker at opn nye eller vedligeholde eksisterende faglige kompetencer p samme niveau. Mere specifikt er formlet med uddannelserne at supplere en grunduddannelse inden for det faglige omrde eller fag, som grunduddannelsen dkker. Uddannelserne kan desuden bruges til at udbygge deltagernes kvalifikationer, s det bliver muligt at f arbejde i nye eller tilstdende arbejdsomrder. Et eksempel p efteruddannelse i denne kategori kan vre omskolingsuddannelsen af fodplejere s de kan opn autorisation som fodterapeuter eller uddannelsen af voksenundervisere. Flles for uddannelserne er, at de udbydes efter reglerne i lov om ben uddannelse (se note 17). Kompensationsmuligheder inden for enkeltfag, korte kurser og fagspecifikke kurser under ben uddannelse Uddannelser, der udbydes under lov om ben uddannelse, giver ikke mulighed for, at deltagerne kan sge om specialpdagogisk sttte eller anden kompensation. Der er mulighed for at vre selvstuderende og prver kan tilrettelgges srskilt for selvstuderende (se note 18). Note 17: Lov nr. 939 af 22. september 2008 om ben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) mv. Note 18: 5 i lov nr. 939 af 22. september 2008 om ben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) mv. Grundlggende voksen uddannelse (GVU) De grundlggende voksenuddannelser sigter mod at give deltagerne almene og faglige kompetencer, der er parallelle med de kompetencer, der opns i folkeskolen og ungdomsuddannelsessystemet. Formlet med GVU er at anerkende og udvikle deltagernes faglige og personlige kompetencer, s deltagerne opnr en formel, erhvervsrettet og grundlggende kompetence inden for et erhvervsomrde (se note 19). GVU har samme ml og niveau som den tilsvarende erhvervsrettede ungdomsuddannelse inden for det pgldende erhvervsomrde. Den afsluttes med de samme prver og med tilsvarende uddannelsesbevis og giver ret til samme betegnelse. GVU kan sammenstykkes af elementer fra almene fag p fx VUC, fagrettede fag p erhvervsskoler, arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) og praktisk arbejde p en arbejdsplads i op til en mned. I et GVU forlb kan ogs indg intensiv vrkstedstrning p skolen eller i en virksomhed og svendeprve, eller anden afsluttende prve. Kompensationsmuligheder inden for GVU Deltagere i GVU-forlb har ikke mulighed for specialpdagogisk sttte gennem hele uddannelsesforlbet. Der er kun mulighed for specialpdagogisk sttte i de situationer, hvor der i forlbet indgr andre uddannelser, som rummer specialpdagogisk sttte. Hvis der eksempelvis som en del af uddannelsesforlbet indgr uddannelse p en erhvervsskole, hvortil der ydes specialpdagogisk, s vil deltageren til denne del af GVU-forlbet kunne f specialpdagogisk sttte. Note 19: Lov nr. 1051 af 29. august 2007, senest ndret ved lov nr. 207 af 31. marts 2008, 40, kapitel 2. VoksenErhvervsUddannelse (VEUD) En VoksenErhvervsUddannelse er en almindelig erhvervsuddannelse med skoleforlb p en erhvervsskole, og et praktikforlb i en virksomhed, som eleven har indget en uddannelsesaftale med. Uddannelsen afsluttes med eksamen eller svendeprve (se note 20). Kompensationsmuligheder inden for VEUD Under VoksenErhvervsUddannelserne er der mulighed for at give specialundervisning og anden specialpdagogisk bistand til elever, som har behov for dette (se note 21). Specialpdagogisk bistand kan gives ved den almindelige undervisning, under obligatorisk praktik, og nr det er ndvendigt i forbindelse med prver og eksaminer. Der kan ogs gives specialpdagogisk bistand ved uddannelsesophold, obligatoriske praktikophold og studierejser i udlandet. Der er mulighed for at f sttte til hjlpemidler og instruktion i brugen af dem, personlig assistance og sekretrhjlp, tegnsprogstolkning og skrivetolkning, srligt udformede undervisningsmaterialer og stttetimer som skal kompensere for et handicap eller tilsvarende svre vanskeligheder (se note 23). Man kan dog ikke f sttte til undervisning, der skal afhjlpe generelle utilstrkkelige forudstninger, for at man kan gennemfre uddannelsen under VEUD. Desuden er der ikke mulighed for at give sttte til ndringer af den fysiske tilgngelighed til uddannelsesstedet, ligesom det heller ikke er muligt at f bevilget befordring til og fra uddannelsesstedet eller sygeundervisning. Specialpdagogisk bistand kan ogs gives til prver og eksaminer. Der er mulighed for at forlnge uddannelsestiden med et bestemt tidsrum, hvis man under praktik er fravrende i mere end 10 % af uddannelsestiden p grund af sygdom. I sdanne situationer skal der indgs en aftale mellem eleven og virksomheden. Der kan ogs indgs aftaler mellem elev og virksomhed, hvis eleven har nedsat arbejdstid p grund af srlige forhold eller er fravrende fra virksomheden p grund af supplerende skoleundervisning (se note 25). Note 20: Lov nr. 1051 af 29. august 2007 om erhvervsrettet grunduddannelse og videregende uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne Note 21: Lov nr. 1244 af 23. oktober 2007 om erhvervsuddannelser. Note 22: Bekendtgrelse nr. 873 af 1. september 2008 om srlige tilskud til specialpdagogisk bistand ved ungdomsuddannelser m.v., 29. Note 23: Bekendtgrelse nr. 873 af 1. september 2008 om srlige tilskud til specialpdagogisk bistand ved ungdomsuddannelser m.v., 5, stk. 1. Note 24: Bekendtgrelse nr. 873 af 1. september 2008 om srlige tilskud til specialpdagogisk bistand ved ungdomsuddannelser m.v., 5, stk. 2. Note 25: Lov nr. 1244 af 23. oktober 2007 om erhvervsuddannelser, 58. Videregende Voksenuddannelse (VVU) Videreuddannelsessystemet p videregende niveau omfatter videregende voksenuddannelser, diplomuddannelser og masteruddannelser, og disse uddannelser udbydes under lov om ben uddannelse. I forml, indhold og tilrettelggelse skal uddannelserne videreudvikle deltagernes kompetencer, s kompetencerne kommer op p et hjere eller mere specialiseret niveau. Kompensationsmuligheder inden for VVU Lovgivningen til de videregende voksenuddannelser omfatter ikke kompensation til deltagere i et uddannelsesforlb under VVU, selvom der er mulighed for kompensation til den samme uddannelse, nr den udbydes i det ordinre uddannelsessystem. I det ordinre system gives der specialpdagogisk sttte efter reglerne i SPS-lovgivningen. Almene voksenuddannelser Almene voksenuddannelser skal opfylde samfundets og deltagerens behov for kvalifikationer inden for de omrder, som dkkes af de almene skolefag (se note 26). I forml, indhold og tilrettelggelse skal uddannelserne styrke den enkeltes forudstninger for at fungere i samfundet og p arbejdsmarkedet. En almen voksenuddannelse kan ogs vre forudstningen for, at den enkelte udvikler sine erhvervskompetencer og muligheder for videre uddannelse. I kategorien almene voksenuddannelser hrer den forberedende voksenundervisning (FVU), almen voksenuddannelse (AVU) og hf-enkeltfag. Betegnelsen almen voksenuddannelse er derfor bde en overordnet betegnelse for flere voksenuddannelser og en voksenuddannelse i sig selv. Note 26: Finansministeriet 2006b:93. Forberedende voksenundervisning (FVU) Formlet med forberedende voksenundervisning er at supplere deltagerens grundlggende frdigheder i lsning, stavning, skriftlig fremstilling, talforstelse, regning og basale matematiske begreber (se note 27). Undervisningen skal give voksne disse frdigheder med henblik p videre uddannelse og skal styrke voksnes forudstninger for aktiv medvirken i samfundslivet. Undervisningen kan tilbydes voksne over 18 r (se note 28). Kompensationsmuligheder inden for FVU En gennemgang af lovgivningen under FVU viser, at man som deltager i et FVU forlb ikke har mulighed for at modtage specialpdagogisk sttte. Dog kan undervisningen tilrettelgges fleksibelt og det er blandt andet muligt at tilrettelgge undervisningen som holdundervisning eller fleksibel undervisning (se note 29). Det er ogs muligt at indstille sig til prve som selvstuderende. Fleksibiliteten synes dog ikke at vre rettet mod at afhjlpe et kompensationsbehov hos personer med funktionsnedsttelse, men derimod at skulle imdekomme alle deltagernes interessefelter for bl.a. herigennem at fremme deltagerens lyst til at arbejde med fagene (se note 30). Derimod har deltagere med funktionsnedsttelse mulighed for at g til eksamen p srlige vilkr. De srlige prvevilkr m ikke betyde, at der sker en ndring af prvens niveau (se note 31). Undervisning til ordblinde Med lovndring af FVU-loven i juni 2005 er det blevet muligt at modtage ordblindeundervisning for voksne i forbindelse med FVU (se note 32). Formlet med ordblindeundervisning er, at voksne med basale vanskeligheder med at tilegne sig skriftsproget kan modtage undervisning, der afhjlper eller begrnser disse vanskeligheder, og som ikke ydes i henhold til anden lovgivning (se note 33). Undervisningen udbydes af voksenuddannelsescentre og andre som har en driftsoverenskomst (se note 34). Alle, der har basale vanskeligheder med at tilegne sig skriftsproget efter undervisningspligtens ophr, som har forudstninger for at flge undervisningen med udbytte, og som efter test p uddannelsesinstitutionen vurderes egnet af institutionens leder, kan deltage i undervisningen (se note 35). Som led i ordblindeundervisningen tilbydes undervisning, der kompenserer for deltagerens vanskeligheder gennem styrkelse af skriftsproglige og kommunikative frdigheder. I forlngelse heraf kan der tilbydes undervisning i andre fag, som er tilrettelagt under hensyntagen til deltagerens ordblindhed. Undervisningen omfatter specialpdagogisk bistand, der skal forsts som undervisning, der udvikler deltagerens funktionelle lse-, skrive- og stavefrdigheder og frdigheder i at bruge kompenserende hjlpemidler, herunder IT-hjlpemidler. Relevante pdagogiske hjlpemidler stilles til rdighed for deltageren i undervisningen, og der ydes rdgivning af deltageren med henblik p tiltag, der kan kompensere for deltagerens skriftsproglige vanskeligheder i hverdagen (se note 36). Undervisningen tilrettelgges som eneundervisning eller holdundervisning, da holdstrrelsen skal tilpasses deltagerens behov (se note 37). Ved undervisning til ordblinde er der ogs mulighed for at g til eksamen p srlige vilkr (se note 38). Note 27: Lov nr. 16 af 7. januar 2005 om forberedende voksenundervisning, senest ndret med bekendtgrelse nr. 557 af 6. juni 2007. Note 28: Det er muligt at fravige aldersgrnsen jf. 1, stk. 1 i lov nr. 557 af 6. juni 2007 om ndring af lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne. Note 29: Skriftlig fremsttelse af lovforslag 252 den 30. marts 2000 http://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=90942 Note 30: jf. 8 stk. 2 i bekendtgrelse nr. 973 af 19. juli 2007 om undervisning m.v. inden for forberedende voksenundervisning. Note 31: Se 17 og 34 i bekendtgrelse nr. 754 af 25. juni 2007 om prver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser. Note 32: Lov nr. 592 af 24. juni 2005 om ndring af lov om folkeskolen, lov om specialundervisning for voksne, lov om forberedende voksenundervisning og forskellige andre love. Note 33: Se 5 i Lov nr. 592 af 24. juni 2005 om ndring af lov om folkeskolen, lov om specialundervisning for voksne, lov om forberedende voksenundervisning og forskellige andre love. Note 34: Jf. 17 i bekendtgrelse nr. 1372 af 15. december 2005 om ordblindeundervisning for voksne. Note 35: 10 i bekendtgrelse nr. 1372 af 15. december 2005 om ordblindeundervisning for voksne. Note 36: 3 stk. 2 i bekendtgrelse nr. 1372 af 15. december 2005 om ordblindeundervisning for voksne. Note 37: 7 i Bekendtgrelse nr. 1372 af 15. december 2005 om ordblindeundervisning for voksne. Note 38: 17 og 34 i Bekendtgrelse nr. 754 af 25. juni 2007 om prver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser. Almen voksenuddannelse (AVU) Som tidligere nvnt er AVU bde en overordnet kategori for flere voksenuddannelser samt en voksenuddannelse i sig selv. Almen voksenuddannelse er kompetencegivende undervisning, der afsluttes med prver og eksamen p samme niveau som folkeskolens 9. og 10. klasse. Formlet med AVU er at sikre voksnes mulighed for at forbedre eller supplere deres almene kundskaber og frdigheder. (se note 39) Uddannelsen er almen, hvilket betyder at den ikke peger frem mod et bestemt erhverv eller fagomrde. Kompensationsmuligheder inden for AVU Gennemgangen af lovgivningen til almen voksenuddannelse viser, at der ikke er mulighed for at modtage specialpdagogisk sttte under et AVU forlb. (se note 40)Der er visse muligheder for fleksibel tilrettelggelse af undervisningen, og voksenuddannelsescentrene kan tilbyde srligt tilrettelagt introducerende undervisning. (se note 41) Det er ogs muligt at vre selvstuderende. Der tilbydes vrkstedsundervisning som supplement til undervisningen, hvor kursisterne har mulighed for at vlge arbejdsform og lremidler med udgangspunkt i egne nsker og lringsstil. Voksenuddannelsescentrene kan tilbyde sttteundervisning for kursister, der har behov for dette p grund af sygefravr eller andre rsager. (se note 42) Uddannelsesinstitutioner, der udbyder AVU, skal tilbyde srlige prvevilkr til eksaminander med funktionsnedsttelse. Det m dog ikke forringe prvens niveau. (se note 43) Note 39: Jf. www.vidar.dk. Note 40: Bekendtgrelse af lov om almen voksenuddannelse nr. 998 af 20. juli 2007. Loven bliver ndret med virkning fra 1. august 2009 med lov nr. 311 af 30. april 2008 om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen. Lovndringerne drejer sig primrt om et fornyet forml med uddannelsen, justering af fagrkke, samt at undervisningens organisering og tilrettelggelse med lovndringen kan ske mere fleksibelt. Lovndringen gr det sledes ikke muligt at modtage specialpdagogisk sttte. Note 41: 4 i lov nr. 998 af 20. juli 2007 om almen voksenuddannelse. Med ndringen af AVU-loven pr. 1. august 2009 udbygges mulighederne for fleksibel tilrettelggelse af undervisningen, se 9-10 i lov nr. 311 af 30. april 2008. Note 42: 7, 9 og 12 i Bekendtgrelse nr. 1480 af 15. december 2005 om undervisning mv. inden for almen voksenuddannelse. Note 43: 17 og 34 i Bekendtgrelse nr. 754 af 25. juni 2007 om prver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser. Hf-enkeltfag Formlet med Hf-enkeltfag er, at voksne kursister opnr almendannelse, viden og kompetencer, som kan give grundlag for videre uddannelse og ge mulighederne p arbejdsmarkedet.(se note 44) Gennem uddannelsen skal kursisterne udvikle faglig indsigt og studiekompetence, og opn fortrolighed med at anvende forskellige arbejdsformer og evne til at fungere i et studiemilj, hvor kravene til selvstndighed, samarbejde og sans for at opsge viden er centrale. Kompensationsmuligheder inden for hf-enkeltfag Som kursist p hf-enkeltfag er der mulighed for at modtage specialpdagogisk bistand.(se noge 45) Her er der blandt andet mulighed for at modtage forskellige former for hjlpemidler, sekretrhjlp, praktisk hjlp, tegnsprogs- og skrivetolkning, srligt udformede undervisningsmaterialer og rdgivning om funktionsnedsttelsens betydning for at gennemfre uddannelsen. P hf-enkeltfag er der desuden mulighed for sygeundervisning.(se note 46) Der er ogs mulighed for supplerende undervisning, hvis en kursist har haft eller forventes hyppigt at f kortvarige fravr p grund af sygdom. Den supplerende undervisning gives i tilknytning til deltagelsen i den almindelige undervisning.(se noge 47) Der er ogs mulighed for at deltagere med funktionsnedsttelse kan g til eksamen p srlige vilkr, men prvens niveau m ikke ndres.(se note 48) Prverne skal tilrettelgges p samme vilkr som den undervisning eleven tidligere har modtaget, og skal sledes afspejle den mde eleven har arbejdet p. Note 44: Bekendtgrelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne nr. 746 af 1. juli 2008 og lov om uddannelsen til hjere forberedelseseksamen nr. 445 af 8. maj 2007. Note 45: Bekendtgrelse nr. 873 af 1. september 2008 om srlige tilskud til specialpdagogisk bistand ved ungdomsuddannelser m.v. Note 46: Jf. 60 i Bekendtgrelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne nr. 746 af 1. juli 2008. Note 47: 62 i Bekendtgrelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne nr. 746 af 1. juli 2008. Note 48: 17 i bekendtgrelse om prver og eksamen i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser nr. 754 af 25. juni 2007 og 17 i Bekendtgrelse om prver og eksamen i folkeskolen og i de almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser nr. 351 af 19. maj 2005. Opsamling Nedenstende skema illustrerer overordnet de kompensationsmuligheder, som lovgivningen indeholder i de analyserede uddannelser. Det skal understreges, at skemaet kun er en overordnet skitse over de kompensationsmuligheder, som uddannelserne indeholder. Personlig assistance Tolkebistan d Mentor Srligt tilrettelagt undervisning Hjlpemidler Fravigelse fra studieordning Tilgngelighe d AMU*) Ingen komp. Ingen komp. Ingen komp. Ingen komp. Ingen komp. Ingen komp. Ingen komp. Enkeltfag korte og fagspecifikke kurser Ingen komp. Ingen komp. Ingen komp. Ingen komp. Ingen komp. Delvis komp. Ingen komp. GVU Delvis komp. Delvis komp. Ingen komp. Delvis komp. Delvis komp. Ingen komp. Ingen komp. VEUD Fuld komp. Fuld komp. Ingen komp. Fuld komp. Fuld komp. Fuld komp. Ingen komp. VVU Ingen komp. Ingen komp. Ingen komp. Ingen komp. Ingen komp. Ingen komp. Ingen komp. Diplom Ingen komp. Ingen komp. Ingen komp. Ingen komp. Ingen komp. Ingen komp. Ingen komp. Master Ingen komp. Ingen komp. Ingen komp. Ingen komp. Ingen komp. Ingen komp. Ingen komp. FVU** Ingen komp. Ingen komp. Ingen komp. Delvis komp. Ingen komp. Delvis komp. Ingen komp. AVU Ingen komp. Ingen komp. Ingen komp. Delvis komp. Ingen komp. Delvis komp. Ingen komp. hf-enkeltfag Delvis komp. Delvis komp. Fuld komp. Delvis komp. Delvis komp. Delvis komp. Ingen komp. *I forbindelse med kurser der tilbydes efter lov om ben uddannelse. ** Srlige forhold gr sig gldende i forbindelse med ordblindeundervisning for voksne. Mulighederne for at yde kompensation til personer med funktionsnedsttelse er meget begrnsede bde nr vi ser p de erhvervsrettede uddannelser for voksne og nr vi ser p de almene voksenuddannelser. Under de erhvervsrettede uddannelser for voksne er der f muligheder for kompensation. Til kurser i AMU regi oprettet efter lov om ben uddannelse er der ikke mulighed for at yde kompensation til personer med funktionsnedsttelse. Det samme glder enkeltfag, korte kurser og fagspecifikke kurser under ben uddannelse. Her er der dog mulighed for at vre selvstuderende med deraf flgende srligt tilrettelagte prver. Hvis en person med funktionsnedsttelse nsker at deltage i en grundlggende voksenuddannelse (GVU), vil der heller ikke vre mulighed for sttte med mindre der indgr en anden sttteberettiget uddannelse. Under VoksenErhvervsUddannelserne (VEUD) er der imidlertid mulighed for at f specialpdagogisk sttte bde til uddannelsen, praktikforlb og prver. Er der tale om videregende voksenuddannelser (VVU), en diplom- eller masteruddannelse, s tilbydes disse uddannelser efter reglerne om ben uddannelse, og her er der ikke mulighed for at tilbyde nogen form for kompensation. Samme konklusioner gr sig gldende for de almene voksenuddannelser; muligheden for at yde kompensation findes enten slet ikke eller kun i meget begrnset omfang. Det er ikke muligt at modtage specialpdagogisk sttte i forbindelse med forberedende voksenundervisning (FVU). Der er dog visse bninger i loven i forhold til fleksibel tilrettelggelse af undervisningen, samt mulighed for srlige prvevilkr. Endvidere er der under FVU mulighed for undervisning til voksne ordblinde, hvilket kan betragtes som en kompensationsmulighed. Almen voksenuddannelse (AVU) rummer heller ikke mulighed for at yde kompensation for funktionsnedsttelse. Ogs her er der dog visse muligheder for fleksibel tilrettelggelse af undervisningen og for srlige vilkr ved prver. Ved hf-enkeltfag er der derimod mulighed for at modtage specialpdagogisk sttte og der er mulighed for srlige prvevilkr, sygeundervisning og supplerende undervisning. Vi kan sledes konkludere at der mangler kompensationsmuligheder til voksen-, efter- og videreuddannelse. Men ikke alene mangler der kompensationsmuligheder, der er ogs behov for at overveje hvilken form for kompensation, der skal kunne gives. Den definition af specialpdagogisk sttte, der i dag findes, sikrer ikke altid den forndne kompensation, idet der fx mangler sttte til tilgngelighed og mentorordninger. Hvis vi vil sikre, at personer med funktionsnedsttelse har de samme muligheder uanset hvilken uddannelse de nsker at gennemfre, er det ndvendigt, at der ogs er de samme muligheder for kompensation. Derfor er der behov for, at kompensationsmulighederne bliver ensartede. 5. Kompensationsmuligheder efter anden lovgivning Som udgangspunkt br den kompensation, en person med funktionsnedsttelse har brug for til al form for undervisning, kunne fs gennem uddannelseslovgivningen. Dette er ikke altid tilfldet med den nuvrende lovgivning og derfor er der situationer, hvor kompensationen ikke gives efter uddannelseslovgivningen, men hvor der er sttte at hente efter anden lovgivning. I dette kapitel beskrives disse andre muligheder kort. Lov om aktiv beskftigelsesindsats Mlgruppen for lov om en aktiv beskftigelsesindsats er bl.a. dagpenge, kontant- og starthjlpsmodtagere, samt personer ansat i job med lntilskud til frtidspensionister og fleksjobansatte.(se note 49) Sfremt man tilhrer mlgruppen og deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskftigelsesindsats, som fx vejledningsforlb eller ordinre uddannelsesforlb, er der mulighed for hjlpemidler, personlig assistance, tolkebistand og mentor. Note 49: Lov om en aktiv beskftigelsesindsats, nr. 439 af 29. maj 2008. Lov om en aktiv socialpolitik Personer, som modtager revalidering, er omfattet af lov om aktiv socialpolitik.(se note 50) Det fremgr af loven, at revalidering omfatter erhvervsrettede aktiviteter og konomisk hjlp, som kan bidrage til, at personer med funktionsnedsttelse kan fastholdes eller kommer ind p arbejdsmarkedet, s muligheden for at forsrge sig selv og familien forbedres. I reglerne om revalidering er der mulighed for at yde sttte til forsrgelse under uddannelse.(se note 51) Men der er ogs mulighed for at yde sttte til srlige udgifter, som er en ndvendig flge af uddannelsen eller funktionsnedsttelsen. Det vil sige, at der er mulighed for at give hjlp til undervisningsmaterialer, til personlig assistance, tolkebistand eller en mentor. Det er ikke en forudstning for at f sttte, at man modtager forsrgelseshjlp efter revalideringsbestemmelsen. Kravet er, at man skal vre omfattet af personkredsen i 46 i lov om en aktiv socialpolitik.(se note 52) Det er vigtigt at vre opmrksom p, at revalideringshjlp er subsidir, dvs. at den frst ydes hvis der ikke er hjlp at hente i anden lovgivning. Note 50: Lov nr. 1460 af 12. december 2007 om aktiv socialpolitik. Note 51: Ankestyrelsen Principafgrelse: SM O-115-97 vedrrer sprgsmlet om revalideringshjlp til efteruddannelse. Ankestyrelsen Principafgrelse: SM O- 114-97 + SM O-79-95 vedrrende sprgsmlet om videreuddannelse, da borgeren ikke har en kompetencegivende uddannelse. Note 52: Ankestyrelsen Principafgrelse: SM A-26-06. Lov om kompensation til handicappede i erhverv Lov om kompensation til handicappede i erhverv mv. har til forml at styrke mennesker med funktionsnedsttelses muligheder for beskftigelse, s de fr de samme muligheder for erhvervsudvelse som personer uden funktionsnedsttelse.(se note 53) Efter loven er der mulighed for at f personlig assistance, sfremt man har en betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsttelse. Der er mulighed for at give personlig assistance i forbindelse med efter- og videreuddannelse, sfremt bestemte faktorer er opfyldt. Assistancen kan gives til ledige personer forud for pbegyndelsen af et konkret ansttelsesforhold. Den kan ogs gives til ledige personer, der deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskftigelsesindsats, til personer i uddannelser med godtgrelse efter lov om godtgrelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og til personer i uddannelse med sttte efter lov om statens voksenuddannelsessttte eller under uddannelse og samtidig modtager arbejdslshedsdagpenge. Den kan gives til lnmodtagere der deltager uden for normal arbejdstid i efter- og videreuddannelse inden for det pgldende erhverv. Eller til lnmodtagere, der deltager i kurser, der er et led i arbejdet, betales af arbejdsgiveren og afvikles i arbejdstiden. Endelig kan personlig assistance gives til selvstndige erhvervsdrivende, som deltager i kurser, der er et almindelig led inden for den pgldende branche. For at modtage personlig assistance efter loven, er det et krav, at personen ikke er berettiget til specialpdagogisk sttte i form af personlig assistance efter lovgivningen ved den pgldende uddannelse. Personlig assistance kan ydes i op til 20 timer om ugen. Der kan i srlige tilflde ydes assistance i op til 37 timer. Personlig assistance kan bruges til undervisningstimer og til forberedelse. Note 53: Bekendtgrelse nr. 71 af 8. februar 2008 af lov om kompensation til handicappede i erhverv mv. Lov om specialpdagogisk sttte ved videregende uddannelser Det fremgr af reglerne om specialpdagogisk sttte (SPS), at formlet med loven er at sikre, at studerende med en funktionsnedsttelse, der er optaget p en videregende uddannelse skal kunne gennemfre uddannelsen p lige fod med studerende uden funktionsnedsttelse.(se note 54) Det er SU- styrelsen, der administrerer reglerne. SPS-loven kan bruges af personer, som gr p en videregende uddannelse. Desuden finder loven anvendelse til efter- og videreuddannelse i de situationer hvor loven til den pgldende efter- eller videreuddannelse specifik henviser til SPS-loven. Dog kan man ikke f sttte til uddannelser under ben uddannelse. Med SPS-loven er der mulighed for at f forskellige former for sttte. Man kan f tegnsprogs- og skrivetolkning, sekretr- og praktisk hjlp og forskellige former for hjlpemidler. Et eksempel p et hjlpemiddel kan vre en stemmeforstrker med trdls mikrofon eller en computer med talesyntese.Desuden kan man f srligt udformede undervisningsmaterialer, fx lydbnd. Endvidere kan man f rdgivning om funktionsnedsttelsens betydning for gennemfrelsen af uddannelsen og der er mulighed for at f stttetimer til kompensation for funktionsnedsttelsen. Derimod fremgr det af SPS-loven, at man ikke kan f sttte til srlig undervisning alene fordi man har generelle faglige problemer. SPS-loven omfatter heller ikke sttte til bygningsmssige ndringer, befordring til uddannelsesinstitutionen eller sygeundervisning. Note 54: Lovbekendtgrelse nr. 210 af 1. marts 2007 af lov om specialpdagogisk sttte ved videregende uddannelse. Lov om forbud mod forskelsbehandling p arbejdsmarkedet Det fremgr af 3 i lov om forbud mod forskelsbehandling p arbejdsmarkedet, at arbejdsgivere ikke m forskelsbehandle ansatte i forhold til adgang til erhvervsvejledning, erhvervsuddannelse, erhvervsmssig videreuddannelse og omskoling.(se note 55) Forbuddet mod forskelsbehandling glder ikke kun for arbejdsgivere, men ogs for de institutioner, virksomheder og enkeltpersoner, der driver vejlednings- og uddannelsesvirksomhed og alle, der anviser til beskftigelse, hvilket fx kan vre jobcentrene.(se note 56) Det betyder, at uddannelsesinstitutioner, der tilbyder VEU skal tilbyde uddannelserne p en sdan mde, at ogs personer med funktionsnedsttelser har adgang til VEU. I vejledningen til loven nvnes kursusvirksomheder og universiteter som eksempler p institutioner, der udbyder uddannelser, hvor der ikke m finde en forskelsbehandling sted.(se note 57) Vi har derfor valgt at medtage lov om forbud mod forskelsbehandling p arbejdsmarkedet i dette kapitel, idet reglerne mske kan vre med til at sikre den ndvendige kompensation til personer med funktionsnedsttelse. Det er dog svrt at vurdere, hvor langt bestemmelsen i lov om forbud mod forskelsbehandling rkker, fr det er afprvet i praksis. Der har, svidt Center for Ligebehandling af Handicappede erfarer, endnu ikke vret sager ved domstolene om overtrdelser af lovens 3 i forhold til personer med funktionsnedsttelse, men det er vigtigt at fastholde, at reglerne om forbud mod forskelsbehandling findes. Med virkning fra 1. januar 2009 etableres Ligebehandlingsnvnet, hvorved det bliver langt lettere og konomisk omkostningsfrit for borgeren at klage over afgrelser truffet efter lov om forbud mod forskelsbehandling p arbejdsmarkedet mv.(se note 58) Det formodes derfor, at der bliver truffet langt flere afgrelser efter regelsttet, og at disse afgrelser fr indflydelse p praksis. Note 55: Bekendtgrelse nr. 31 af 12. januar 2005 om forbud mod forskelsbehandling p arbejdsmarkedet mv., senest ndret ved lov nr. 1542 af 20. december 2006. Note 56: Bekendtgrelse nr. 31 af 12. januar 2005 om forbud mod forskelsbehandling p arbejdsmarkedet mv., senest ndret ved lov nr. 1542 af 20 december 2006, 3, stk. 2. Note 57: Vejledning nr. 9237 af 6. januar 2006 om forskelsbehandlingsloven. Note 58: Lov nr. 387 om Ligebehandlingsnvnet af 27. maj 2008 Opsamling I visse situationer er der mulighed for at modtage kompensation i forbindelse med VEU, selvom hjemlen til at yde kompensation ikke findes direkte i uddannelseslovgivningen. Muligheden for at f kompensation er i disse situationer ikke alene afhngig af personens kompensationsbehov under uddannelsen. Her er der tale om en form for ''dobbelt optag'', hvor personen bde skal vre optaget p den nskede uddannelse, have behov for kompensation og vre i en bestemt social- eller beskftigelsesmssig situation (fx som kontanthjlpsmodtager eller revalidend), for at modtage kompensation. Lov om specialpdagogisk sttte ved videregende uddannelser adskiller sig fra den lovgivning, som ellers er beskrevet i dette kapitel ved, at der i nogle love under VEU henvises direkte til at give sttte efter SPS- loven. Det er dog kun i meget f tilflde, at lovgivningen p VEU-omrdet henviser til lov om specialpdagogisk sttte. Selvom det ikke fremgr direkte af lov mod forskelsbehandling p arbejdsmarkedet, kan loven mske vre med til at sikre kompensation til mennesker med funktionsnedsttelse, s de kan deltage i et uddannelsesforlb inden for VEU. 6. Princippet om ligebehandling Dansk handicappolitik bygger p princippet om ligebehandling, hvilket bl.a. betyder, at mennesker med funktionsnedsttelse skal kompenseres for deres funktionsnedsttelse. Herved skabes i videst muligt omfang lige muligheder for deltagelse i samfundslivet.(se note 59) Forholdet mellem funktionsnedsttelse og handicap kan illustreres ved denne ligning: Funktionsnedsttelse + samfundsskabt barriere = handicap Funktionsnedsttelsen er det, som kan konstateres ved personen, mens handicappet opstr i mdet med samfundet. Det betyder, at et handicap opstr i det jeblik, hvor et menneske er begrnset i sin udfoldelse pga. funktionsnedsttelsen, fordi samfundet ikke er indrettet, s det modsvarer de behov, som mennesker med funktionsnedsttelse har, eller fordi samfundet forhindrer personen i at deltage p lige fod med andre. Ved at identificere og dernst fjerne en samfundsskabt barriere, undgr vi, at der opstr et handicap for personer med funktionsnedsttelse, og ved at identificere og fjerne barriererne skabes der lige muligheder for deltagelse i samfundslivet. Et eksempel p VEU-omrdet kan vre, at en person, der er dv (funktionsnedsttelsen) nsker at tage en efteruddannelse. Hvis personen ikke kan f tolkebistand i forbindelse med uddannelsen, vil personen have et handicap i forhold til at gennemfre uddannelsen, da barrieren er, at vedkommende ikke kan modtage den verbale undervisning. Tilbydes der tolkebistand til den nskede efteruddannelse, vil personen stadig have sin funktionsnedsttelse, men personen vil ikke have et handicap som afskrer vedkommende fra at gennemfre uddannelsen, fordi tolkebistanden gr det muligt at overkomme barrieren. Derved gives der lige muligheder for deltagelse. Kompensation for en funktionsnedsttelse betyder ikke positiv srbehandling, men skal ses som indsatsen for at udjvne et ulige udgangspunkt. Iflge kompensationsprincippet, som dansk handicappolitik bygger p, skal personer med funktionsnedsttelse derfor tilbydes den rette hjlp og sttte for at afhjlpe de barrierer, de mtte mde. Det er den ansvarlige myndighed, organisation eller virksomhed inden for en given sektor, som skal stille den forndne kompensation til rdighed og dermed ogs afholde de udgifter, der kan vre forbundet med kompensationen. Dette er et andet vigtigt handicappolitisk grundprincip; kaldet sektoransvarsprincippet. Princippet er i forskelligt omfang indarbejdet i lovgivningen, og i de tilflde, hvor sektoransvarsprincippet er indskrevet i loven, fx ved at give mulighed for at modtage specialpdagogisk sttte, har borgeren et retskrav p kompensation. Derved stilles borgeren strkere end hvis ansvaret for at give kompensation alene hviler p myndigheden, organisationen eller virksomhedens evne til at overholde princippet om sektoransvar. P VEU-omrdet betyder princippet om sektoransvar, at den ansvarlige udbyder af VEU skal stille den forndne kompensation til rdighed. Note 59: Det Centrale Handicaprd 2005 Andre barrierer Lovgivning er dog en side af sagen, den anden side af sagen er praksis. Selv med et lovgivningsgrundlag, der sikrer den forndne kompensation p uddannelsesomrdet, kan det forekomme, at mennesker med funktionsnedsttelse vil opleve at blive ulige behandlet i forhold til andre i uddannelsessystemet. Ligebehandling af mennesker med funktionsnedsttelse handler bde om lovgivningens bestemmelser, men ogs om hvordan lovgivningen forvaltes i praksis. Hertil kommer en rkke omrder, der har betydning for, hvordan deltagelse i VEU fungerer i praksis, som ikke umiddelbart kan forventes at indg i de enkelte uddannelseslovgivninger. Det er ikke muligt at opliste alle forhold, der har betydning i praksis, men her gives der nogle eksempler. For personer med funktionsnedsttelse kan det vre ganske afgrende at have adgang til studiemssige sammenhnge, hvor pensum diskuteres. Men fx kan en person, der er dv og som ikke har tolkning i pauser og under gruppearbejde, ikke deltage i ellers studierelevante diskussioner. Og en person i krestol kan ikke deltage i gruppemder eller projektarbejde, der foregr uden for uddannelsesinstitutionen, hvis stedet ikke er tilgngeligt. Deltagelse i sociale sammenhnge - eller oplevelsen af social inklusion - er en vigtig dimension for at gennemfre et uddannelsesforlb. Det er meget vanskeligt at lovgive om social inklusion, men ikke desto mindre kan social marginalisering medvirke til, at en person med funktionsnedsttelse ikke kan eller nsker at gennemfre en uddannelse. Et andet eksempel er sagsbehandlingstider. Det er kendt, at lange sagsbehandlingstider eksempelvis kan betyde, at et hjlpemiddel ikke tildeles fra studiestart, selvom hjlpemidlet er ndvendigt for at deltage i undervisningen. Dette betyder, at den enkelte kursist ikke fr imdekommet sit kompensationsbehov, og mske ikke fr det ndvendige udbytte af undervisningen - og i vrste fald m opgive at starte p eller gennemfre en uddannelse. For mennesker med bevgehandicap kan manglende befordring udgre en barriere, hvis vedkommende er afskret fra at benytte kollektiv transport og ikke kan f bevilget individuel krsel. Samme forhold gr sig gldende for mennesker med funktionsnedsttelse, der har behov for ledsagelse til og fra uddannelsesinstitutionen. Disse aspekter indgr ikke i lovgivningen p uddannelsesomrdet, og denne undersgelse beskftiger sig ikke yderligere med disse problematikker i relation til undersgelsens problemstilling, selvom de kan vre nok s vsentlige for at gennemfre et uddannelsesforlb. 7. Konklusion og anbefalinger Formlet med denne undersgelse har vret at belyse, hvilke kompensationsmuligheder der findes i lovgivningen til uddannelserne p VEU-omrdet. I forbindelse med vedtagelsen af finansloven for 2000 blev aftalen om voksen- og efteruddannelsesreformen indget, og af denne aftale fremgr det, ''at det offentlige har et overordnet ansvar for at sikre relevante videre- og efteruddannelsestilbud til alle.'' Denne undersgelse viser imidlertid, at der findes meget begrnsede kompensationsmuligheder i lovgivningen p VEU-omrdet, og det betyder, at mennesker med funktionsnedsttelse ikke har de samme muligheder for at tage en uddannelse under VEU som alle andre. Der tegner sig derfor et billede af, at intensionen med voksen- og efteruddannelsesreformen om at alle skal have mulighed for uddannelse under VEU ikke er blevet opfyldt. Man har heller ikke efterflgende sikret personer med funktionsnedsttelse denne ret, hvilket ellers i sin tid blev bebudet af davrende undervisningsminister Margrethe Vestager. I denne undersgelse har vi analyseret de offentlige uddannelser og opdelt dem i grupperne: de Erhvervsrettede uddannelser for voksne og de Almene voksenuddannelser. I forhold til de Erhvervsrettede uddannelser for voksne er der til uddannelserne under lov om ben uddannelse ikke mulighed for at f sttte. Til de grundlggende voksenuddannelser (GVU), er der heller ikke mulighed for sttte med mindre der i uddannelsesforlbet indgr en anden sttteberettiget uddannelse. Derimod vil der vre mulighed for at f sttte til VoksenErhvervsUddannelserne (VEUD), da deltagerne flger de ordinre uddannelsesforlb. Inden for de Almene voksenuddannelser er der til uddannelser under FVU og AVU ikke mulighed for at f sttte. Dog er der mulighed for at give sttte til undervisning til ordblinde. Til hf-enkeltfag kan der ydes specialpdagogisk sttte efter reglerne i SPS-lovgivningen. Konklusionen er derfor, at der kun i ganske f situationer er mulighed for at modtage kompensation, i form af specialpdagogisk sttte/bistand, i forbindelse med VEU. I visse situationer kan der hentes kompensation i anden lovgivning, men muligheden for kompensation i disse situationer er ogs begrnsede. Desuden er der i disse situationer tale om en form for ''dobbelt optag'', hvor personen bde skal vre optaget p den nskede uddannelse og vre i en bestemt social- eller beskftigelsesmssig situation (fx som kontanthjlpsmodtager eller revalidend), for at modtage kompensation. Med udgangspunkt i en bruttoliste over nskelige kompensationsmuligheder, lavet i samarbejde med handicaporganisationer og videnscentre, har vi analyseret lovgivningen p VEU-omrdet. Listen rummer de former for kompensation, som br indg for at alle fr adgang til VEU. Vi har udarbejdet denne liste, da den traditionelle opfattelse af specialpdagogisk sttte/bistand er for snver i forhold til at dkke kompensationsbehovet for mange forskellige funktionsnedsttelser. Dansk handicappolitik er blandt andet baseret p princippet om sektoransvar, hvilket vil sige, at den sektor, der udbyder en ydelse, skal udbyde den til alle. Hvis sektoransvaret efterleves, skal undervisningsinstitutioner, private og andre udbydere af VEU gre det muligt for personer med funktionsnedsttelse at deltage i undervisningen. Ideelt set br sektoransvaret statueres ved, at der i lovgivningen vedrrende VEU skabes hjemmel til at yde kompensation. Hvis sektoransvaret udmntes ved, at der i lovgivningen sikres kompensation, har borgeren dermed et retskrav herp. Men hvis borgerens krav om kompensation kun implicit ligger i sektoransvarsprincippet, s vil det for mange, vre svrere at modtage kompensation. Personer med funktionsnedsttelse har siden december 2004 vret en del af den mlgruppe, som er omfattet af reglerne i lov om forbud mod forskelsbehandling p arbejdsmarkedet mv. Men der har, svidt centret erfarer, p nuvrende tidspunkt ikke vret afgrelser vedrrende sprgsmlet om efter- og videreuddannelse, hvorfor det er svrt at vurdere, hvor langt lovens beskyttelse rkker. Den faktiske udmntning af lovgivningen for kompensation, som fx sagsbehandlingstiden og arten af kompensationsmuligheder og/eller inklusionen af en person med funktionsnedsttelse i uddannelsen, har ogs meget stor betydning for muligheden for at gennemfre et VEU forlb. Denne undersgelse omfatter dog ikke dette aspekt. Vi kan med undersgelsen samlet set konkludere, at vi endnu er langt fra en situation, hvor personer med funktionsnedsttelse har de samme vilkr for at gennemfre et uddannelsesforlb under VEU som personer, der ikke er afhngige af forskellige former for kompensation. Anbefalinger P baggrund af analysen, anbefaler centret: ? at der indsttes direkte hjemmel i lovgivningen p VEU-omrdet til at yde kompensation til personer med funktionsnedsttelse. Lovhjemlen br indsttes i lov om ben uddannelse, FVU, AVU, AMU og GVU. ? at der i Undervisningsministeriet nedsttes en arbejdsgruppe med reprsentanter fra relevante dele af Undervisningsministeriet, videnscentre og handicaporganisationer. Arbejdsgruppen skal se nrmere p begrebet kompensation, s der i Undervisningsministeriets lovgivning indfres en ensartet men dkkende bestemmelse for, hvad der kan ydes af kompensation til personer med funktionsnedsttelse i forbindelse med uddannelse. 8. Litteraturliste CABI 2007: Evaluering. Projekt Mentor - version 2. Center for Ligebehandling af Handicappede 2005: Overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse - unge 16 - 25-rige med bevgehandicap. Det Centrale Handicaprd 2005: Dansk Handicappolitiks Grundprincipper. Finansministeriet 2000 (henvisning til finansloven fra 2000.) Finansministeriet 2006a: Livslang opkvalificering og uddannelse for alle p arbejdsmarkedet - rapport fra Trepartsudvalget - Bind 1: Den fremtidige voksen- og efteruddannelsesindsats. Finansministeriet 2006b: Livslang opkvalificering og uddannelse for alle p arbejdsmarkedet - rapport fra Trepartsudvalget. Bind 2: Kortlgning og analyser. Landsforbundet af voksen- og ungdomsundervisere: http://www.lvu.dk/sw30602.asp Oxford Research 2005a: Det private udbud af voksen-, efter- og videreuddannelse (VEU). Udarbejdet for regeringens Trepartsudvalg om livslang opkvalificering og uddannelse af alle p arbejdsmarkedet. Oxford Research 2005b: Bilag 1. Analysens metode. Det private udbud af voksen-, efter- og videreuddannelse (VEU). Udarbejdet for regeringens Trepartsudvalg om livslang opkvalificering og uddannelse af alle p arbejdsmarkedet. SFI 2006: Handicap og beskftigelse. Udviklingen mellem 2002 og 2005. SFI 06:24. SFI 2008: Handicap og beskftigelse i 2006. SFI 08:10. Trepartsudvalg om livslang opkvalificering og uddannelse for alle p arbejdsmarkedet, sekretariatet 2004: Bilag 2: Uddannelsesterminiologier. Trepartsudvalg om livslang opkvalificering og uddannelse for alle p arbejdsmarkedet 2006: Livslang opkvalificering og uddannelse for alle p arbejdsmarkedet - rapport fra Trepartsudvalget. Bind 1: Den fremtidige voksen- og efteruddannelsesindsats. Undervisningsministeriet 2007: Danmarks strategi for livslang lring. Uddannelse og livslang opkvalificering for alle. 9. Bilag Bilag 1. nskelige kompensationsmuligheder inden for VEU Mlet har vret at opstille en liste over nskelige kompensationsmuligheder i VEU lovgivningen, dvs. en liste over hvilke former for kompensation, der skal vre mulighed for at yde efter lovgivningen. Listen er udarbejdet med sparring fra handicaporganisationer og videnscentre (se bilag 2), som har givet bud p, hvilke kompensationsmuligheder, der skal vre til stede, for at mennesker med funktionsnedsttelser har mulighed for at gennemfre VEU p lige fod med andre. Som beskrevet i kapitel 2, skal listen illustrere de kompensationsbehov, personer med funktionsnedsttelse kunne tnkes at have. De konkrete eksempler der gives, er netop blot eksempler, og listen omfatter flere kompensationsmuligheder, end der findes i gldende lovgivning. Det er ikke muligt at udarbejde en udtmmende liste, der rummer alle tnkelige kompensationsbehov, bl.a. fordi der er tale om et omrde hvor problemstillinger og kompensationsbehov er meget individuelle, og hvor forskellige lovgivninger i mange tilflde skal kunne spille sammen. Kompensationsmulighederne er beskrevet i ikke-prioriteret rkkeflge og flere af punkterne er beskrevet yderligere i de bilag, der henvises til. Personlig assistance Formlet med personlig assistance br vre at kompensere deltageren i situationer, hvor deltageren er hindret i at udfre opgaver af forskellig art. Personlig assistance kan antage mange former, og denne liste illustrerer nogle af de forskelligartede opgaver, en personlig assistent kan hjlpe med: ? Skabe overblik i hverdagen ved at udarbejde lister over arbejdsopgavernes fordeling p fag ? Strukturere opgavelsningen dagligt, ugentligt og mnedligt, s opgaverne ikke hober sig op ? Overskue de enkelte opgaver ved at opliste alle dele af opgaven ? Hjlpe med at indlre eller trne nye funktioner, fx studieteknikker ? Udfylde skemaer om fx dispensation fra eksamensbestemmelser ? Vre bindeled til medstuderende, s personen bliver bedre til at indg i p nye sociale sammenhnge ? Orientere studiested og medstuderende om funktionsnedsttelsen ? Yde sekretrhjlp fx ved eksamen. Behovet for personlig assistance kan rkke ud over uddannelsesrelaterede opgaver. Er det tilfldet br denne form for personlig assistance som udgangspunkt tildeles efter anden lovgivning, hvis man flger sektoransvarsprincippet. Det br dog vre muligt, at det er den samme person, der udfrer personlig assistance i forbindelse med uddannelsesaktiviteter under VEU og som ogs giver fx socialpdagogisk bistand i hjemmet efter serviceloven, hvis dette vurderes at vre hensigtsmssigt. Det er dog vsentligt, at personer, der ansttes til at varetage den personlige assistance, informeres om betydningen af den specifikke funktionsnedsttelse, s den rette hjlp ydes. Det br som udgangspunkt ikke vre plagt den, der modtager assistancen, at uddanne og vejlede den personlige assistent. Tolkebistand Personer med kommunikative vanskeligheder kan have behov for tolkebistand, og hvis lovgivningen skal leve op til sektoransvarsprincippet, br der vre mulighed for, at personer med kommunikative vanskeligheder tildeles den forndne tolkebistand i alle situationer, hvor der kan kompenseres for en given kommunikativ funktionsnedsttelse. Her kan som eksempler nvnes tegnsprogstolkning, skrivetolkning, stemmetolkning og mund-hnd-system tolkning. Mentorordninger En mentor kan vre vigtig, for at mennesker med funktionsnedsttelse fr en god start p et uddannelsesforlb under VEU, og mentoren kan have stor betydning for at gennemfre en uddannelse og/eller hindre frafald. Mentoren kan introducere deltageren til uddannelsen og fx informere om, hvilke krav der stilles til deltagelse i undervisningen, og hvilke skriftlige opgaver/mundtlige prsentationer, der krves i uddannelsesforlbet. Derudover kan mentoren vejlede deltageren om andre aspekter af deltagelsen i VEU - svel personlige som faglige. I nogle sammenhnge er muligheden for at f tildelt en mentor allerede indarbejdet i lovgivningen. Mentorordninger findes p arbejdsmarkedet som en mulighed for personer, ansat p ordinre vilkr (se note 60), er ansat i fleksjob, for personer ansat i job med lntilskud til frtidspensionister og for personer, som er ansat under isbryderordningen - en lntilskudsordning for nyuddannede med en funktionsnedsttelse (se note 61). Det er ogs muligt for dagpenge-, start-, kontanthjlpsmodtager, revalidender m.fl. at f tilskud til en mentor for at styrke introduktionen p en arbejdsplads eller til en uddannelse. Det er en betingelse for tildeling af en mentor, at mentoren er afgrende for, at personen kan deltage i tilbuddet (se note 62). I perioden 2005-2007 har Undervisningsministeriet gennemfrt et forsg med at etablere mentorordninger p syv UU-centre (Ungdommens Uddannelsesvejledning). Formlet har vret at vurdere, hvorvidt mentorordninger kan bruges som strategi til fastholdelse af unge p ungdomsuddannelserne. Evalueringen af projektet viser, at mentorforlbene har en direkte virkning for fastholdelsen, fordi mentorerne udfylder en rdgivende og motiverende funktion, fx ved at understtte fremmde eller bidrage til at finde en praktikplads. Mentorerne har ogs en direkte virkning i forhold til at hjlpe eleverne til afklaring og sttte i forhold til deres personlige og sociale problemer. Denne indirekte virkning kan vre lige s vigtig som den direkte uddannelsesrelaterede virkning, fordi det ofte for denne mlgruppe er personlige og sociale problemer, som udgr en barriere i forhold til fastholdelse og gennemfrelse af uddannelse (se note 63). En evaluering af beskftigelsesprojektet ''Projekt Mentor'', der blev gennemfrt under det tidligere Viborg Amt i perioden 2006-2007, ppeger den positive betydning af mentorordninger. Projektet havde til forml at f unge med srlige behov i beskftigelse p ordinre vilkr eller stttede vilkr, og evalueringen viser, at en mentorordning udgr et godt grundlag for unge med srlige behov til at etablere sig p arbejdsmarkedet. Derudover giver mentorordningen den afgrende tryghed til at lre nyt i en arbejdssituation med nye mennesker (se note 64). Lederforeningen for VUC har i april 2008 rettet henvendelse til Folketingets Uddannelsesudvalg og bl.a. foreslet, at AVU-loven suppleres med en mentorordning p AVU. Hertil har Undervisningsminister Bertel Haarder i april 2008 svaret, at udvalget om diskrimination p grund af handicap under konomi- og Erhvervsministeriet i september 2007 har opstillet forskellige modeller for lovgivning eller anden beskyttelse mod diskrimination af handicappede. Ministeren peger p, at vejledningsforpligtelsen i det aktuelle lovforslag er bredt ud og fokuseret p individuelle behov. Vejledningen kan sledes ogs gives i form af mentorlignende ordninger. Det er ministerens opfattelsen, at vi skal afvente virkningen af lovforslaget og af de udviklingsarbejder, der er planlagt ivrksat om udvikling af strategier for at sikre get gennemfrelse (se note 65). Srlig tilrettelagt undervisning Nogle funktionsnedsttelser kan gre det vanskeligt eller umuligt at flge ordinre undervisningsforlb eller arbejdsformer. I sdanne tilflde kan srligt tilrettelagt undervisning eller srlige arbejdsformer vre en vigtig kompensationsmulighed. Srlig tilrettelagt undervisning kan fx vre undervisning af kursisterne p hold med et mindre antal kursister, end i den ordinre undervisning, eller tilpasning af arbejdsformen, fx i forbindelse med projektarbejde, s kursister med funktionsnedsttelse ikke er afskret fra at deltage i sammenhnge, som har betydning for det faglige udbytte af undervisningen. Srlig tilrettelagte undervisningsforlb kan ogs best i, at supplere den ordinre undervisning med anden undervisning, for at deltageren kan flge med og f et tilstrkkeligt udbytte af den ordinre undervisning. Der kan fx vre tale om at modtage ordblindeundervisning forud for eller i tilknytning til den ordinre undervisning. Specialundervisning kan ogs vre relevant, hvis deltageren har behov for instruktion i brugen af hjlpemidler, som knytter sig til undervisningen. Srlig tilrettelagt undervisning kan udformes p mange mder. Nogle mennesker med funktionsnedsttelse kan have svrt ved at flge undervisning, hvor mange mennesker er samlet i t rum. De kan derfor have brug for mindre holdstrrelser. Andre kan have vanskeligt ved at arbejde tt sammen med andre i en gruppe, hvor muligheden for at arbejde alene kan udgre relevant kompensation. Der kan ogs vre behov for pauser i undervisningsforlbet eller et mindre timetal pr. dag. Afbrydelser af uddannelsesforlbet for en kortere eller lngere periode kan ogs komme p tale, hvis funktionsnedsttelsen fx krver behandling i sygehusvsenet og umuliggr deltagelse i undervisningen. Her kan etablering af fjernundervisning vre en relevant kompensationsmulighed. Det er dog vigtigt at vre opmrksom p, at fjernundervisning p ingen mde m anvendes som erstatning for en manglede tilgngelighed til uddannelsesinstitutionen, men for nogle mennesker med funktionsnedsttelse kan fjernundervisning vre en mulighed for at flge undervisningen. Det kan eksempelvis vre personer med sindslidelser, som af forskellige rsager ikke fr udbytte af undervisning, der er tilrettelagt som holdundervisning med et stort antal deltagere. Ogs mennesker med funktionsnedsttelse, som over en lngere periode modtager behandling i sygehusvsenet, eller mennesker, som p anden mde er afskret fra at deltage fysisk i undervisningen, kan have nske om at flge fjernundervisning. Hjlpemidler Hjlpemidler, som kompenserer for en persons funktionsnedsttelse, kan antage mange forskellige former. Som altid er det behovet for kompensation, der afgr, hvilket hjlpemiddel en person har behov for. En form for hjlpemiddel kan vre srligt udformet undervisningsmateriale, der imdekommer den specifikke funktionsnedsttelse. Tekniske hjlpemidler er en anden form for hjlpemidler, som kan kompensere fx mennesker med lse- og/eller skrivevanskeligheder, teleslynger, srlige tastaturer eller computere med srlig software (fx en IT-rygsk som tilpasses den enkelte, og som indeholder en rkke hjlpemidler, der giver mulighed for oplsning af tekst og hjlp til at skrive). Ved tildelingen af hjlpemidler skal der ogs vre mulighed for instruktion i brugen af hjlpemidlerne. Fravigelse fra studieordning og eksamensbestemmelser Fravigelse fra bestemmelserne i de gldende studieordninger kan vre et behov for at fravige tidsrammerne for gennemfrelsen af et uddannelsesforlb. Hvis en funktionsnedsttelse krver behandling i sygehusvsenet og dermed afskrer deltageren fra at flge undervisningen i en kortere eller lngere periode (fordi eksempelvis fjernundervisning ikke vil kunne eller nskes at blive anvendt), vil fleksibilitet i studieordningerne vre en forudstning for at kunne flge uddannelsen p lige fod med andre. Et andet eksempel er personer med udviklingshmning, der kan have brug for et lngere uddannelsesforlb, end det som er fastsat. Der kan endvidere vre behov for at fravige krav i uddannelsen, hvis kravet er uforeneligt med en given funktionsnedsttelse. Som udgangspunkt skal der stilles de samme krav til personer med funktionsnedsttelse, som til alle andre. Nogle krav kan dog vre uforenelige med en given funktionsnedsttelse, fx er det ikke muligt at kompensere en blind person sledes, at han/hun vil kunne tage et truckcertifikat. Hvis truckcertifikatet ikke er afgrende for de kompetencer eller frdigheder, der sges opnet gennem uddannelsesforlbet, skal det vre muligt at fravige et sdant krav. Et andet eksempel p fravigelse af eksamensbestemmelserne er i de tilflde, hvor kommunikative vanskeligheder gr, at kursisten har brug for mere tid til, at han/hun kan udtrykke sig. I sdanne situationer kan bevilling af ekstra tid ved mundtlig eksamen vre relevant kompensation. Tilgngelighed Fysisk tilgngelighed For nogle mennesker med funktionsnedsttelse er det helt ndvendigt, at uddannelsesinstitutionerne og undervisningslokalerne er fysisk tilgngelige. Hvis der er trapper eller trin ind i en bygning eller til et undervisningslokale, skal der vre mulighed for kompensation i form af eksempelvis elevator, trappelift, eller etablering af rampe hvis et eller to trin forhindrer tilgngeligheden. Ellers vil fx personer i krestol vre forhindret i at deltage i undervisningen. Andre eksempler p fysisk tilgngelighed kan vre srlig belysning, god akustik, handicaptoilet og handicapparkeringspladser nr hovedindgang. Siden 1970'erne har der i bygningsreglementet vret krav om, at nybyggede og ombyggede bygninger skal have niveaufri adgang til bygningens stueetage, ligesom der har vret krav om et krestolsegnet toilet. I bygningsreglementet er der ogs krav om teleslynge i offentlige bygninger, men undervisningslokaler er undtaget. Kravene i bygningsreglementet bliver lbende skrpet og udvidet i forhold til at sikre tilgngeligheden, men der er stadig kun f krav i bygningsreglementet, der sikrer tilgngeligheden for andre grupper af mennesker med funktionsnedsttelse end fx krestolsbrugere. IT-tilgngelighed Tilgngelighed handler ikke kun om fysisk tilgngelighed. Det handler ogs om at kunne benytte sig af de teknologiske muligheder, som andre deltagere i undervisningen har mulighed for at benytte. Der skal vre fuld tilgngelighed til alle hjemmesider og programmer, der anvendes i undervisningen og p uddannelsesstederne, fx e-konferencesystemer og chatrooms. Hvis der stilles pc til rdighed i forbindelse med undervisningen, skal denne eksempelvis kunne korrespondere med en skrmlser med talesyntese for synshandicappede, ordblinde og personer, der har problemer med at lse almindelige sort skrift. Note 60: Det vil sige opfylder betingelsen for at kunne ansttes i et job med lntilskud til frtidspensionister, isbryderordningen for personer med funktionsnedsttelse samt arbejdslse, men ansttes i et job uden lntilskud. Bekendtgrelsen nr. 439 af 29. maj 2008 om en aktiv beskftigelsespolitik, 101. Note 61:www.socialtengagement.dk/sw359.asp Note 62: www.vidar.dk Note 63: http://www.skoleraadet.dk/viden_om/resumeer/~/media/Raadet/VidenOm/Resumeer/Overgang%20fra%20grundskole%20til%20ungdomsuddannelse/Evaluering %20af%20mentorprogrammet.ashx. Note 64: http://www.cabiweb.dk/graphics/CABI/Metoder%20der%20dur/rapport-samlet161107.pdf. Note 65: Uddannelsesudvalget folketingsr 2007-2008, 2. lovsamling, lov 56, sprgsml 13. Bilag 2. Sparringspartnere p kriterier for kompensation Handicaporganisationer ? ADHD-foreningen ? Dansk Blindesamfund ? Dansk Fibromyalgi-Forening ? Dansk Handicap Forbund ? Dansk Landsforening for Laryngectomerede - Strubelse ? Dansk Parkinsonforening ? Danske Dves Landsforbund ? Diabetesforeningen ? Danske Handicaporganisationer ? Foreningen af Danske Dvblinde ? Gigtforeningen ? Hjernesagen ? Hjerneskadeforeningen ? Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesramte ? Landsforeningen Autisme ? Hreforeningen ? Landsforeningen LEV ? Landsforeningen SIND ? Landsforeningen til Bekmpelse af Cystisk Fibrose ? Muskelsvindfonden ? Nyreforeningen ? Ordblinde-/Dysleksiforeningen ? Scleroseforeningen ? Spastikerforeningen Videnscentre ? Videnscenter for Autisme ? Videnscenter for Bevgelseshandicap ? Videnscenter for Hrehandicap ? Videncenter for Dvblindblevne ? Videnscenter for Dvblindfdte ? Videnscenter om Hjerneskade ? Videnscenter om Synshandicap ? Dansk Videncenter om Ordblindhed ? Dansk Videnscenter for Stammen