Rapporter og notater Kortlgning af tilgngeligheden til elektroniske blanketter i det offentlige Indhold ? 1 INDLEDNING ? 2 METODE o 2.1 TILGNGELIGHEDSEKSPERT MED FORSKELLIGE VRKTJER o 2.2 BRUGER (SYNSHANDICAPPET) MED KOMPENSERENDE TEKNOLOGI ? 3 VURDERING 1. Indledning Denne rapport beskriver det metodiske grundlag for og de vsentligste resultater af kortlgning af tilgngeligheden til elektroniske blanketter i det offentlige. Kortlgningen er gennemfrt af Sensus ApS som en konsulentopgave for Center for Ligebehandling af Handicappede i perioden marts-maj 2008. Der er foretaget en vurdering af hvorvidt de enkelte blanketter overholder et st af kriterier (se note 1) og yderligere er et udvalg af blanketter testet med en bruger af kompenserende teknologi (se afsnit 2). Kortlgningen omfattede 25 (se note 2) elektroniske blanketter i alt fra flgende leverandrer: ? DAFOLO/Kruse ? KMD ? Kommuneinformation ? Resultmaker ? Logiva Leverandrerne af elektroniske blanketter er udvalgt ud fra en tidligere kortlgning fore-taget af Sensus for CLH (april 2008). Kortlgningen viste at de ovenstende fem er de mest benyttede leverandrer fordelt som flger: ? Dafolo/Kruse anvendes af ca. 33% af de adspurgte myndigheder som deltog i un-dersgelsen. ? KMD anvendes af ca. 17% af de adspurgte myndigheder som deltog i undersgel-sen. ? Kommuneinformation anvendes af ca. 9% af de adspurgte myndigheder som del-tog i undersgelsen. ? Resultmaker anvendes af ca. 9% af de adspurgte myndigheder som deltog i un-dersgelsen. ? Logiva anvendes af ca. 5% af de adspurgte kommunale myndigheder som deltog i undersgelsen. De 4 frstnvnte leverandrer anvendes i stor udstrkning i det offentlige og de 5 nvnte leverandrer er de mest anvendte i kommunale myndigheder. I andre typer myndigheder end kommunale anvendes ogs i mindre udstrkning Schultz Grafisk, Pohl data samt Webburauet 1508, iflge de adspurgte myndigheder. Note 1: Baseret p de officielle retningslinier fra WAI, WCAG samt retningslinier fra IT- og Telestyrelsen. Note 2: De testede blanketter er udvalgt efter aftale med de organisationer, som har dem liggende eller/og leverandrerne. 2. Metode Kortlgningen er gennemfrt som en kombination af automatiske og manuelle valideringer, af konsulenter med speciale i tilgngelighed, samt en rutineret bruger af skrmlserpro-grammet JAWS. Kriterier for test: 1. Flger blanketterne retningslinierne for tilgngelighed for det format de er udgivet i? 2. Kan blanketterne udfyldes elektronisk? 3. Kan blanketterne indsendes elektronisk? 4. Kan blanketterne anvendes med kompenserende teknologi? 5. Kan blanketterne anvendes udstyrsuafhngigt (fx uden brug af mus)? 6. Har blanketterne en fornuftig tab-orden (som flger den visuelle rkkeflge)? 7. Optrder labels (teksten som tilhrer et felt) umiddelbart fr felter? 8. Er labels (teksten som tilhrer et felt) knyttet sammen med felter (i kode/opbygning)? 9. Hvis der optrder grafik, er denne s udstyret med en alternativ tekst eller markeret som ikke- betydningsbrende grafik? 10. Hvis farver anvendes til at videregive information, er informationen s ogs givet p anden vis (fx. ved en forklarende beskrivelse)? 2.1 Tilgngelighedsekspert med forskellige vrktjer Der er foretaget en gennemgang - kriterium for kriterium - p hver enkel blanket. I de tilflde, hvor der er identificeret manglende overholdelse af et kriterium, er det noteret at blanketten har fejlet p det pgldende kriterium. Til hjlp ved den manuelle validering er anvendt Adobe Acrobat Professionals tilgngelighedsfunktioner, Web Accessibility Toolbar fra AIS (Accessible Information Solutions) og Web Developer og Accessibility Extensions til Mozilla Firefox samt en rkke andre tilgngelighedsvrktjer. Desuden er Sensus' Test Lab anvendt i forbindelse med de manuelle valideringer. 2.2 Bruger (synshandicappet) med kompenserende teknologi Der er foretaget en manuel funktionstest af et udvalg af blanketter, af en rutineret blind skrmlserbruger med syntetisk tale og punktskrift. Version 8 af JAWS er blevet anvendt. 3. Vurdering Overordnet kan det konkluderes at ingen af de testede blanketter overholder de opstillede kriterier for tilgngelige blanketter. Kortlgningen viste at (se note 3): ? Alle de testede blanketter kan udfyldes elektronisk (se note 4). ? Alle de testede blanketters grafik har ved brug af farve til information ogs givet informationen p anden vis (se note 5). ? 88% af de testede blanketter kan anvendes udstyrsuafhngigt (fx uden brug af mus), medens 12% af de testede blanketter ikke kan anvendes udstyrsuafhngigt. ? 84% af de testede blanketter har en fornuftig tab-orden, medens 16% af de testede blanketter ikke har en fornuftig tab-orden (se note 6). ? 56% af de testede blanketter kan indsendes elektronisk, medens 40% af de testede blanketter ikke kan indsendes elektronisk. ? 56% af de testede blanketter har labels som optrder umiddelbart fr felter, medens 44% af de testede blanketters labels ikke optrder umiddelbart fr felter. ? 40% af de testede blanketter kan anvendes med kompenserende teknologi, medens 60% af de testede blanketter ikke kan anvendes med kompenserende teknologi (se note 7). ? 8% af de testede blanketters grafik er udstyret med en alternativ tekst eller markeret som ikke- betydningsbrende grafik, medens 84% af de testede blanketters grafik ikke er udstyret med en alternativ tekst eller ikke er markeret som ikke-betydningsbrende grafik. ? Alle de testede blanketter flger ikke retningslinierne for tilgngelighed for det format de er udgivet i (se note 8). ? Alle af de testede blanketter har labels, som ikke er knyttet sammen med felter (se note 9). Ud fra disser resultater kan det konkluderes at der forekommer en rkke problemer, som kan forsage at brugere med funktionsnedsttelser i en rkke af tilflde ikke vil vre i stand til, eller vil have svrt ved, at udfylde de testede blanketter. Testen viser en tendens til, at de webbaserede lsninger er bedre tilgngelige end de pdf-baserede lsninger. En anden tendens som viser sig er, at leverandrer bruger de samme skabeloner til de forskellige typer skemaer og derved arves eventuelle problemer til alle blanketter. Herved tegner sig ogs en tendens med, at det er de samme typer problemer som bliver skabt fra den enkelte leverandr. Note 3: Hvor der optrder difference i procentangivelse for et kriterium, skyldes differencen at det pgldende kriterium ikke er mlbart i enkelte blanketter (eksempelvis kan grafikken ikke vurderes p en blanket som ikke indeholder grafik). Note 4: Blanketter, der kan udfyldes elektronisk, kan ikke ndvendigvis sendes elektronisk. I praksis vil man kun kunne bruge denne form for blanketter til udskrivning, hvorefter man kan sende blanketten med posten. Note 5: Synshandicappede brugere, farveblinde brugere m.fl. vil ikke vre i stand til at identificere funktioner og betydninger som udelukkende er angivet ved farve. Det glder eksempelvis links, som blot er markeret med en anden farve end den resterende tekst. Hvis brugeren anvender sort/hvid skrm p grund af synshandicap eller brugeren er farveblind er det ikke sikkert, at de kan identificere, hvad som er links. Det samme gr sig gldende med meddelelser og fejlmeddelelser ved udfyldelse og manglende udfyldelse af felter i en blanket. Anvender man farve til at informere brugeren skal man srge for, at man ogs anvender en anden metode til at informere brugeren. Note 6: For brugere der ikke kan anvende en mus, men udelukkende navigerer ved hjlp af tastatur, er det vigtigt at tabordenen er logisk opbygget, for at brugeren kan navigere i blanketten. Note 7: Med kompenserende teknologi menes eksempelvis skrmlserprogrammer, oplsningsprogrammer samt forstrrelsesprogrammer, som anvendes af eksempelvis blinde, svagtsynede og ordblinde. Note 8: Det betyder eksempelvis at er en blanket HTML-baseret, skal den overholde retningslinierne for tilgngeligt webdesign og er blanketten udgivet i pdf- format, skal den overholde Adobes retningslinier for tilgngelige pdf-filer. Note 9: 'Labels' er en html-kode, der tilknytter en underliggende tekst til hvert enkelt felt i blanketten. Teksten i labels har den funktion, at de bliver lst op for de brugere, som anvender et skrmlserprogram til at lse siden. Det er vigtigt, at labels er knyttet sammen med de felter, som de omhandler, ellers kan det ske, at teksterne ikke bliver lst op sammen med de felter, som de hrer til eller slet ikke bliver lst op.