Rapporter og notater
Notat om demokratiundervisning i 
voksenspecialundervisningen
 
Indhold
?	Indledning 
o	Fokus p† rettigheder 
o	Unders›gelse om undervisning af voksne i politiske rettigheder 
?	Unders›gelsesdesign 
?	Undervisning af voksne
o	Specialundervisning for voksne 
o	Ungdomsuddannelse for unge med s‘rlige behov 
o	Vejledning op opkvalificering 
?	Skoleunders›gelsens resultater 
o	Undervisning i politisk deltagelse 
o	Grundl‘ggende undervisningsprincipper 
o	Undervisningsformer 
o	S‘rlige fokusomr†der 
o	Vigtigste indsatsomr†der i relation til politiske rettigheder 
o	Undervisningsmaterialer 
o	Konklusion 
Indledning
''Deltagerstaterne skal sikre personer med handicap politiske rettigheder og muligheden for at nyde 
dem p† lige fod med andre og forpligter sig til at sikre, at personer med handicap effektivt og fuldt 
ud, direkte eller gennem frit valgte repr‘sentanter p† lige fod med andre kan deltage i det politiske 
og offentlige liv, herunder at personer med handicap har ret til og mulighed for at afgive deres 
stemme og modtage valg, bl.a. ved at sikre, at stemmeprocedurer, afstemningsfaciliteter og 
valgmateriale er passende, tilg‘ngelige og lette at forst† og anvende.''
FN's Konventionen om rettigheder for mennesker med handicap, art. 29 
 
 
Center for Ligebehandling af Handicappede deltager i 2008 til 2010 i et f‘lleseurop‘isk projekt, "My 
opinion my vote - MOTE". Projektets form†l at ›ge valgdeltagelsen blandt mennesker med 
udviklingsh‘mning. 
Deltagelse i valghandlinger er en af mulighederne for ud›ve de rettigheder, der er forbundet med et 
demokratisk medborgerskab. Men ikke alle har samme mulighed for at tage stilling til og deltage i 
valghandlingen. For mennesker med udviklingsh‘mning kan valgdeltagelsen v‘re s‘rlig vanskelig, bl.a. 
fordi pjecer eller anden information ikke er formidlet tilg‘ngeligt for denne m†lgruppe, eller fordi der ikke 
ligger en forventning om, at mennesker med udviklingsh‘mning ogs† skal tage demokratisk stilling og 
undervises i demokrati, valg og politiske rettigheder. 
Engelske og svenske unders›gelser viser da ogs†, at mennesker med udviklingsh‘mning har en meget lav 
valgdeltagelse sammenlignet med resten af befolkningen. (note 1) Selvom der ikke findes tilsvarende 
unders›gelser i en dansk kontekst, ville en s†dan unders›gelse formentlig tegne samme billede. 
En dansk unders›gelse peger derudover p†, at mange mennesker med udviklingsh‘mning i deres opv‘kst 
og skolegang ikke oplever en naturlig forventning om at skulle have en selvst‘ndig mening, tage stilling og 
personligt ansvar, ligesom de for manges vedkommende ikke blevet undervist i demokratiske institutioner, 
beslutningsprocesser, lovgivning med videre. (note 2)
Et af kendetegnene ved et repr‘sentativt demokrati er, at alle voksne borgere har lige muligheder for at 
ud›ve aktiv politisk indflydelse. Hvis en befolkningsgruppe ikke kan benytte sig af sine muligheder for 
demokratisk indflydelse, skaber det et demokratisk underskud for hele samfundet. 
Politiske beslutninger p†virker mennesker med udviklingsh‘mnings liv p† samme m†de, som de p†virker 
alle andres. Betragtet som gruppe er mennesker med udviklingsh‘mning ofte en af de befolkningsgrupper, 
hvis livsvilk†r er mest afh‘ngige af, hvilke politiske beslutninger der bliver truffet. Alligevel er mennesker 
med udviklingsh‘mning stadigv‘k en af de befolkningsgrupper, som er sat allermest uden for demokratiet. 
Det er en italiensk organisation for mennesker med udviklingsh‘mning (AIPD), der har taget initiativ til 
projektet, som st›ttes af EU-midler fra Lifelong Learning Programme of European Education, Audiovisual 
& Culture Agency. Center for Ligebehandling af Handicappede deltager sammen med Fundacio Projecte 
AURA og Universitat Ramon Llul fra Spanien, Sio2 fra Italien, Down Syndrome Ireland, Down 
Foundation fra Ungarn, University of Malta, Equal Partners fra Malta og AIPD. 
 
(Note 1) Keely m.fl. : Participation in the 2005 general election by adults with intellectual disabilities. Journal of Intellectual Disability Research, Volume 52, 
Number 3, March 2008 , pp. 175-181(7) og Kjellberg: Participation - Ideology and Everyday Life, The Swedish Institute for Disability Research, 2002 og 
United Response http://www.unitedresponse.org.uk/press/every-vote-counts-press-release.htm
 
 
(Note 2)''Veje til reelt medborgerskab. En kortl‘gning af udviklingsh‘mmedes vilk†r for selvbestemmelse og brugerinddragelse'', s. 12, Henriette Holmskov 
og Anne Skov, Handicapenheden, Servicestyrelsen 2007.
Fokus p† rettigheder 
Projektets overordnede form†l er at g›re mennesker med udviklingsh‘mning opm‘rksomme p† deres 
politiske rettigheder og at skabe bedre muligheder for at ud›ve disse rettigheder. Projektet tager 
udgangspunkt i, at der findes forskellige barrierer for, at mennesker med udviklingsh‘mning kan ud›ve 
deres politiske rettigheder p† lige fod med alle andre. 
En barriere handler om en manglende opm‘rksomhed p† og viden om politiske rettigheder hos mennesker 
med udviklingsh‘mning og hos deres p†r›rende og andre omsorgspersoner. En anden barriere handler om 
manglende samfundsm‘ssig opm‘rksomhed p† v‘sentligheden af, at mennesker med udviklingsh‘mning 
ud›ver politisk deltagelse. En tredje barriere handler om mangel p† tilg‘ngelighed til valghandlinger, og at 
de ansvarlige myndigheder ser det som deres opgave at sikre tilg‘ngeligheden. 
F›rste led i MOTE-projektet har fokus p† den barriere, der handler om, at der mangler viden om politiske 
rettigheder blandt mennesker med udviklingsh‘mning, og best†r af en kvalitativ unders›gelse best†ende af 
15 interview med undervisere p† specialundervisningsinstitutioner for voksne. Unders›gelsen handler om 
undervisning af voksne mennesker med udviklingsh‘mning eller sen udvikling i politisk deltagelse. 
Unders›gelse om undervisning af voksne i politiske rettigheder
Form†let med unders›gelsen er at f† et indblik i undervisningspraksis vedr›rende undervisning af voksne 
mennesker med udviklingsh‘mning i demokrati og politik. Form†let er endvidere at bibringe viden til 
projektet, som kan bruges i projektets videre forl›b. Unders›gelsens form†l og m†lgruppe er fastlagt af 
den italienske organisation AIPD. 
Unders›gelsen er baseret p† kvalitativ metode og giver et indblik i, hvordan skolerne vurderer deres 
demokratiundervisning, hvilke undervisningsformer og omr†der skolerne fokuserer p†. Notatet skal derfor 
ikke ses som et billede p†, hvordan demokratiundervisningen i voksenspecialundervisningen foreg†r, men 
kan bruges som inspirations- og/eller perspektiverende materiale p† demokratiundervisningen for 
mennesker med udviklingsh‘mning. 
Unders›gelsen er gennemf›rt parallelt i de seks deltagerlande. Dette notat pr‘senterer resultaterne fra den 
danske skoleunders›gelse. Der vil ogs† udkomme en rapport med resultater og konklusioner fra alle seks 
lande. Denne rapport laves af de spanske projektdeltagere fra Ramon Llul universitetet i Barcelona. 
Rapporten vil blive publiceret p† projektets seks deltagersprog p† www.myopinionmyvote.eu
 
Unders›gelsesdesign 
Unders›gelsesdesignet for denne unders›gelse er forberedt af de spanske projektdeltagere fra Ramon Llul 
universitetet i Barcelona. Antallet af interview er fastlagt forholdsm‘ssigt efter hvert lands st›rrelse. Der er 
blevet interviewet personale fra undervisningsinstitutioner eller personale og frivillige fra 
handicaporganisationer samt p†r›rende til mennesker med udviklingsh‘mning. 
Hvert deltagende land har gennemf›rt interview med mellem 15 og 30 respondenter. AIPD har i 
projektdesignet fastsat et antal interview, som hvert land som minimum skulle gennemf›re. Antallet er 
fastlagt forholdsm‘ssigt efter hvert lands st›rrelse. 
Den danske unders›gelse omfatter 14 telefoninterview med ledere eller undervisere p† 
voksenspecialundervisningstilbud, der tilbyder specialundervisning for voksne og/eller den s‘rlige 
ungdomsuddannelse samt et telefoninterview med en leder fra en selvejende institution, der yder vejledning 
og opkvalificering af unge med s‘rlige behov efter besk‘ftigelseslovens õ 32. 
Skolerne er udvalgt, fordi samfundsundervisning/-orientering indg†r i undervisningen, og fordi unge med 
udviklingsh‘mning er m†lgruppe for undervisningen, evt. blandt andre m†lgrupper. Derudover er skolerne 
udvalgt under hensyntagen til deres geografiske spredning. De interviewede har enten v‘ret ledere eller 
personale p† de udvalgte skoler. Interviewene er gennemf›rt telefonisk i februar og marts 2009. 
Interviewene er forl›bet i overensstemmelse med en interviewguide forberedt af Ramon Llul Universitet. 
Interviewguiden indeholder otte indledende sp›rgsm†l, der alle er lukkede sp›rgsm†l og kan besvares med 
ja eller nej eller udv‘lgelse af en af en r‘kke p† forh†nd givne svarmuligheder. Her efter f›lger ti †bne 
sp›rgsm†l, hvor der ikke er givet svarkategorier p† forh†nd. 
Undervisning af voksne
Undervisning af voksne med udviklingsh‘mning i specialtilbud kan ske p† forskellige m†der. I det f›lgende 
skitseres de specialundervisningsundervisningstilbud, som de interviewede skoler underviser efter. 
Specialundervisning for voksne 
Tilbud om specialundervisning for voksne omfatter: 
- Kompenserende specialundervisning. 
- Specialp‘dagogisk bistand, der er n›dvendig i forhold til deltagerens udbytte af 
tilbuddet. 
- I tilbuddet om specialundervisning kan indg† fagundervisning, der er tilrettelagt under 
hensyntagen til deltagerens funktionsneds‘ttelse (hensyntagende specialundervisning), som 
en del af det samlede undervisningstilbud, hvis form†let med undervisningen g›r det 
n›dvendigt. (note 4)
Den kompenserende specialundervisning har til form†l at afhj‘lpe eller begr‘nse virkningerne af 
funktionsneds‘ttelsen. Det kan fx v‘re at l‘re kommunikation ved hj‘lp af tegnsprog for d›vblevne, 
teknologisk kommunikation ved sprog-, tale- og skriftsproglige vanskeligheder eller s‘rlige taleteknikker 
for strubel›se. 
Den kompenserende undervisning skal desuden give deltagerne nye muligheder for at begr‘nse eller 
afhj‘lpe funktionsneds‘ttelserne. Det vil ofte v‘re relevant at tilbyde kompenserende undervisning i 
forbindelse med anden form for hj‘lp, behandling eller tr‘ning. 
Undervisningen er direkte m†lrettet erhvervelse af nye kompetencer, der kompenserer for manglende 
funktioner, opn†else eller forbedring af svigtende funktionsf‘rdigheder, genetablering af mistede 
funktionsf‘rdigheder samt erhvervelse af nye handlemuligheder med henblik p† st›rre grad af aktivitet og 
aktiv deltagelse i samfundslivet. 
Kompenserende specialundervisning er en intensiv undervisning med henblik p† opn†else af bestemte 
f‘rdigheder. Tr‘nings- og vedligeholdelsesaktiviteter som opf›lgning heraf vil eventuelt kunne tilbydes i 
henhold til anden lovgivning. (note 5)
Specialundervisningstilbuddet suppleres med specialp‘dagogisk bistand i form af r†dgivning og vejledning, 
der skal sikre deltagerens udbytte af specialundervisningstilbuddet. Det kan eksempelvis v‘re en 
afd‘kning af deltagerens behov for undervisning eller r†dgivning om hensigtsm‘ssige hj‘lpemidler. 
R†dgivning og vejledning kan rettes mod deltageren selv, mod en gruppe af deltagere med f‘lles 
problemer, mod p†r›rende og mod eventuelt personale, der varetager opgaver i forhold til deltageren. 
R†dgivning og vejledning kan gives individuelt eller som undervisningsforl›b p† hold. R†dgivning og 
vejledning kan ogs† indg† i forbindelse med afd‘kning af deltagerens foruds‘tninger for at modtage 
specialundervisning for voksne. Endelig kan r†dgivning og vejledning gives i tilknytning til instruktion og 
undervisning i brug af s‘rlige kompenserende hj‘lpemidler. (note 6)
Hensyntagende specialundervisning er fagundervisning, hvor undervisningens hovedform†l er at opn† st›rre 
viden eller kompetencer inden for et fag- eller interesseomr†de. I specialundervisningen for voksne kan en 
s†dan undervisning v‘re relevant som et supplement til den kompenserende undervisning, fordi det med 
denne undervisning er muligt at f‘stne og udbygge opn†ede kompetencer, uden at fokus beh›ver at v‘re 
deltagerens funktionsneds‘ttelser. 
Det er en foruds‘tning, at den hensyntagende undervisning gives som et led i en samlet undervisningsplan 
med et kompenserende sigte, hvor det grundl‘ggende form†l er at give deltageren mulighed for nye og 
bedre funktionsmuligheder. (note 7)
Voksne med psykisk udviklingsh‘mning har ofte funktionsneds‘ttelser, hvor der opst†r behov for 
kompenserende specialundervisning i form af m†lrettede undervisningstilbud med henblik p† at erhverve 
nye kompetencer og handlemuligheder, der kan anvendes i hverdagen, eventuelt i forbindelse med 
besk‘ftigelse. 
Undervisningens m†l og indhold bliver tilrettelagt p† baggrund af relevante oplysninger og aftales sammen 
med deltageren, eventuelt med inddragelse af en p†r›rende eller en kontaktperson. Der er ofte tale om 
specialundervisning, der har til form†l at kompensere for begr‘nsninger i almen viden, herunder evne til 
syntesedannelse og for vanskeligheder med overblik, planl‘gning og strukturering. Der tilbydes endvidere 
ofte undervisning i almene l‘se-, skrive- og regnef‘rdigheder samt i anvendelse af kompenserende IT. 
(note 8)
(note 4) lov om specialundervisning for voksne og l‘sekurser for voksne, LBK nr 658 af 03/07/2000 og Vejledning om specialundervisning for voksne, 
Undervisningsministeriet, VEJ nr 9396 af 02/07/2009
(note 5) Vejledning om specialundervisning for voksne, Undervisningsministeriet, VEJ nr 9396 af 02/07/2009 
(note 6) Vejledning om specialundervisning for voksne, Undervisningsministeriet, VEJ nr 9396 af 02/07/2009 
(note 7) Vejledning om specialundervisning for voksne, Undervisningsministeriet, VEJ nr 9396 af 02/07/2009 
(note 8) Vejledning om specialundervisning for voksne, Undervisningsministeriet, VEJ nr 9396 af 02/07/2009 
Ungdomsuddannelse for unge med s‘rlige behov 
Ungdomsuddannelse for unge med s‘rlige behov henvender sig til unge udviklingsh‘mmede og andre unge 
med s‘rlige behov, der ikke kan gennemf›re en traditionel ungdomsuddannelse. Lov om 
ungdomsuddannelse for unge med s‘rlige behov tr†dte i kraft 1. august 2007 og medf›rer, at unge med 
s‘rlige behov har et lovf‘stet krav p† en 3-†rig ungdomsuddannelse, efter at de har afsluttet grundskolen, 
uanset hvor i landet de har bop‘l. (note 9)
Form†let med ungdomsuddannelsen er, at unge udviklingsh‘mmede og andre unge med s‘rlige behov 
opn†r personlige, sociale og faglige kompetencer til en s† selvst‘ndig og aktiv deltagelse i voksenlivet som 
muligt og eventuelt til videre uddannelse og besk‘ftigelse. Ungdomsuddannelsen indeholder b†de 
elementer af almen dannelse, udvikling af s‘rlige evner og interesser samt m›der med den praktiske 
virkelighed. (note 10)
Ungdommens uddannelsesvejledning, UU, tilrettel‘gger sammen med den unge og eventuelt den unges 
for‘ldre et forl›b, der skal afklare den unges interesser og muligheder, herunder for fremtidig uddannelse 
og besk‘ftigelse. Afklaringsforl›bet munder ud i en 3-†rig uddannelsesplan, hvor der l‘gges betydelig 
v‘gt p† den unges og for‘ldrenes ›nsker og den unges kvalifikationer, modenhed og interesser. 
Uddannelsen kan sammens‘ttes af elementer leveret af specialundervisningsskoler, erhvervsskoler, 
produktionsskoler, efterskoler, husholdningsskoler, h†ndarbejdsskoler, folkeh›jskoler, v‘rksteder og 
andre institutioner m.v. Der er tale om individuelt tilrettelagte uddannelsesforl›b, som kan best† af 
undervisning, tr‘ning, praktiske aktiviteter, herunder praktik m.v. Kommunalbestyrelsen skal godkende 
den unges uddannelsesplan. (note 11)
N†r uddannelsen er f‘rdig, f†r den unge et kompetencepapir, der beskriver de kompetencer, den unge har 
opn†et. (note 12)
(note 9) www.uvm.dk 
(note 10) www.uvm.dk 
(note 11) www.uvm.dk 
(note 12) www.uvm.dk 
Vejledning og opkvalificering
En af de undervisere, der er blevet interviewet, er fra en selvejende institution, der yder vejledning og 
opkvalificering af unge med s‘rlige behov efter besk‘ftigelseslovens õ 32. (note 13)
M†lgruppen for vejledning og opkvalificering er alle typer ledige, forsikrede, kontant- og 
starthj‘lpsmodtagere, revalidender og modtagere af sygedagpenge. Vejledningen og opkvalificeringen 
gives som besk‘ftigelsestilbud og kan best† af korte vejlednings- og afklaringsforl›b, s‘rligt tilrettelagte 
projekter og uddannelsesforl›b eller ordin‘re uddannelsesforl›b. 
Tilbud om vejledning og opkvalificering skal gives med udgangspunkt i arbejdsmarkedets behov og den 
enkeltes ›nsker og foruds‘tninger. Tilbuddets konkrete indhold afg›res ud fra en konkret, individuel 
vurdering af, hvad der kan bringe personen hurtigst muligt ind p† arbejdsmarkedet. (note 14)
(note 13) õ 32. Personer, der er omfattet af õ 2, nr. 1-5, kan f† tilbud om vejledning og opkvalificering, der kan best† af f›lgende:  
1) Korte vejlednings- og afklaringsforl›b,  
2) s‘rligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforl›b, herunder praktik under uddannelsesforl›bet og danskundervisning, eller  
3) ordin‘re uddannelsesforl›b. 
(note 14) http://www.cabiweb.dk/forside/generelt/lovstof/rekruttering/vejledning+og+opkvalificering 
Skoleunders›gelsens resultater 
Som tidligere beskrevet er skoleunders›gelsens fokus undervisning af mennesker med udviklingsh‘mning i 
demokrati og politik. Unders›gelsen er baseret p† kvalitative metoder og siger derfor ikke noget 
generaliserbart om undervisning af mennesker med udviklingsh‘mning. Unders›gelsen kan derimod give et 
indblik i, hvordan de deltagende skoler vurderer deres undervisning i demokrati og politisk deltagelse. 
Undervisning i politisk deltagelse 
Det f›rste, der sp›rges til i interviewet, er, hvorvidt undervisning i politisk deltagelse er et l‘ringsm†l for 
deres elever, og det svarer 11 af de interviewede ja til. 
En interviewet svarer, at undervisning i politisk deltagelse ikke er et selvst‘ndigt m†l, men at demokrati og 
det at v‘re samfundsborger er, og at politisk deltagelse vil falde ind under dette emne. 
Tre af de interviewede svarer, at det altid vil v‘re en individuel vurdering af den enkelte elevs 
funktionsniveau, og i hvilket omfang den enkelte elev vil have udbytte af undervisning vedr›rende politisk 
deltagelse. Af disse interviewpersoner uddyber den ene, at nogle elever har vanskeligheder, der g›r, at de 
ikke vil have udbytte af undervisningen, og at skolen derfor ikke gennemf›rer demokratiundervisning for 
alle elever, mens en anden forklarer, at undervisningen for elever med multiple funktionsneds‘ttelser 
fokuserer p† at sige til og fra i forskellige hverdagssammenh‘nge, fordi denne elevgruppe ikke vil have 
udbytte af egentlig demokratiundervisning. 
En interviewperson svarer, at det er forskelligt fra elev til elev, hvordan og i hvad der undervises, og en 
anden interviewperson understreger, at eleverne har forskellige l‘ringsm†l. 
To interviewede svarer nej til sp›rgsm†let om, hvorvidt politisk deltagelse er et l‘ringsm†l. Skolerne er 
blevet spurgt om, hvorn†r de p†begynder undervisning i politiske rettigheder samt relaterede emner. 
De fleste skoler har undervisning i politiske rettigheder p† skemaet i l›bet af skole†ret, og nogle skoler 
svarer desuden, at de intensiverer undervisningen nogle f† m†neder eller nogle f† uger f›r afholdelse af valg. 
Alle skoler svarer ja til, at deres undervisning i politisk deltagelse er rettet mod elever mellem 16 og 20 †r, 
mens st›rstedelen af skolerne (13 ud af 15 skoler) underviser elever over 20 †r i politisk deltagelse. 
Politisk deltagelse er mange ting 
De fleste respondenter, 13 i alt, svarer ja til, at stemmeret er et emne i undervisningen. Der arbejdes b†de 
med emnet stemmeret i forbindelse med aktuelle valg og generelt i l›bet af skole†ret uafh‘ngigt af valget. 
Samtidig fremh‘ver flere respondenter, at det ikke er tilstr‘kkeligt at fokusere p† politisk deltagelse i 
undervisningen. 
En respondent understreger, at undervisningen ikke kun fokuserer p† politisk deltagelse, men at demokrati, 
almendannelse og deltagelse i eget liv ogs† er indeholdt i undervisningen. En anden respondent fort‘ller, at 
undervisningen ikke kun fokuserer p† politisk deltagelse, men at det ogs† handler om at undervise i 
demokrati og forst†elsen af at v‘re samfundsborger, og at politisk deltagelse indg†r heri. 
P† en af skolerne diskuterer eleverne, hvad deres politiske st†sted er, og den letl‘ste avis www.ligetil.nu, 
som er internetbaseret, og den letl‘ste m†nedsavis Overblik bruges til at behandle forskellige emner med 
samfundsm‘ssig relevans. Den interviewede fort‘ller ogs†, at n†r eleverne besk‘ftiger sig med et politisk 
emne i undervisningen, s† 'm†ler' elever og l‘rer i f‘llesskab p†, hvor eleverne st†r politisk f›r og efter et 
undervisningsforl›b. 
En af de interviewede fort‘ller, at demokratiundervisningen er integreret i den del af undervisningen, som 
fokuserer p† almendannelse. Skolen har en ambition om, at eleverne ogs† skal kunne blive medlemmer af 
bestyrelsen, og at man p† skolen derfor ogs† bruger meget tid p† at forklare, hvad bestyrelsesarbejdet g†r 
ud p† og at g›re eleverne i stand til at indg† i dette arbejde. N†r eleverne bliver valgt ind i bestyrelsen, s† 
f†r de en sekret‘r, s† de bliver i stand til at deltage. Derudover skiftes eleverne til at v‘re m›deleder som 
en fast bestanddel af morgenm›derne p† skolen. 
En anden interviewperson n‘vner vigtigheden af, at undervisningen omhandler valg, der er t‘t p† elevernes 
egen hverdag og/eller kontekst, fx valg til elevr†det eller afstemninger om noget, som eleverne har besluttet 
sig for at se eller opleve, og som kan lede til flertalsafg›relse i klassen. 
 
Grundl‘ggende undervisningsprincipper 
Skolerne er blevet spurgt om, hvilke principper der ligger til grund for undervisning i politiske rettigheder. 
Nogle skoler n‘vner individuelt tilrettelagt undervisning som et grundl‘ggende princip, s† undervisningen 
passer til den enkelte elev, tilgodeser elevens behov og passer til de m†l, som er opstillet for eleven.
En interviewperson uddyber, at hvis l‘rerne skal forklare eleverne, hvad demokrati er, skal det foreg† i 
›jenh›jde, og det er v‘sentligt, at undervisningen ogs† fokuserer p† selvbestemmelse hos eleverne. 
L‘rerne skal ligeledes skabe et p‘dagogisk rum, hvor der ikke er noget hierarki mellem eleverne. En 
anden interviewperson fort‘ller, at undervisningen skal v‘re anerkendende med udgangspunkt i eleverne, 
og at beslutninger skal l‘gges op til eleverne. If›lge interviewpersonen er det vigtigt, at l‘rerne lader 
eleverne v‘re styrende og ikke tager over for dem. 
En interviewperson svarer, at det fremg†r af lovgivningen om ungdomsuddannelse for unge med s‘rlige 
behov, som skolen arbejder efter, at undervisningen har til form†l, at eleverne kan tage aktivt del i 
samfundslivet, s† dette udg›r et v‘sentligt princip for undervisningen. En anden interviewperson svarer, at 
mennesker med udviklingsh‘mning skal have de samme rettigheder som alle andre, s† derfor arbejdes der 
hen imod s† stor grad af aktiv samfundsdeltagelse for den enkelte som muligt, og at den enkelte skal l‘re at 
tage ansvar for eget liv. 
En interviewperson n‘vner, at skolen hele tiden arbejder p†, at elevgruppen f†r et voksenliv, der er s† godt 
som muligt, og at eleverne forst†r, hvorfor samfundet fungerer, som det g›r. Andre ord, der n‘vnes under 
interviewene, er medinddragelse, fri vilje, ligev‘rd, ligestilling, personlige rettigheder, selvst‘ndig 
stillingtagen, kompensationsprincippet og FN's Handicapkonvention. 
Undervisningsformer 
Specialundervisning i Danmark skal som udgangspunkt altid v‘re tilrettelagt under hensyntagen til elevernes 
individuelle f‘rdigheder og foruds‘tninger, og flere n‘vner, at undervisningsmetoder, -former og -
materialer altid skal tilpasses elevernes individuelle foruds‘tninger og f‘rdigheder. Dette er formentlig 
†rsagen til, at de fleste skoler ikke kan pege p† specifikke undervisningsformer, som er s‘rligt egnede for 
m†lgruppen. St›rstedelen af skolerne giver dog udtryk for, at undervisningen skal baseres p† noget 
konkret, skal v‘re virkelighedsn‘r og have relevans for elevernes hverdag(sliv). 
Flere skoler n‘vner derfor ogs†, at metoderne er forskellige alt efter undervisningssituationen, hvilke elever 
der skal modtage undervisningen, samt hvilke undervisningsm†l den enkelte elev har. Eleverne l‘rer p† 
forskellige m†der og skal have noget forskelligt ud af undervisningen. Tilpasset undervisning synes s†ledes 
at v‘re et kodeord i skolernes udsagn omkring deres undervisningspraksis. En skole svarer, at l‘rerne har 
metodefrihed i undervisningen, s† det kan v‘re sv‘rt at svare p†. 
P† de fleste skoler er politisk deltagelse et l‘ringsm†l, og stort set alle skoler besk‘ftiger sig med 
stemmeret i den daglige undervisning. P† st›rstedelen af skolerne arbejder man i l›bet af skole†ret med 
emner relateret til politisk deltagelse, og p† flere skoler intensiveres undervisningen op til folkeafstemninger. 
S‘rligt benyttede undervisningsformer 
Skolerne er blevet bedt om at vurdere, hvilke(n) undervisningsform(er) de anser for vigtigst, n†r der 
undervises i politisk deltagelse. Flere skoler n‘vner, at de ofte benytter undervisningsformer, hvor eleverne 
selv deltager, eller oplevelsesorienteret undervisning. To af de interviewede skoler n‘vner individuelt 
tilrettelagt undervisning som delelementer af de undervisningsformer, som s‘rligt benyttes. 
Flere skoler n‘vner undervisning, der giver praktisk erfaring, eller s‘tter emnerne ind i en dagligdags 
kontekst, fx i form af elevr†d eller andre former for demokrati i skoleregi. En af interviewpersonerne 
n‘vner, at det er vigtigt at arbejde visuelt, og selvom det ikke n›dvendigvis g‘lder alle elever med 
udviklingsh‘mning, er det vurderingen, at det at tegne p† tavlen eller at se tingene ved selvsyn gavner de 
fleste elever i undervisningen. 
En interviewperson n‘vner, at skolen bruger en kombination mellem oplysning og rollespil og andre 
undervisningsformer, som er baseret p† elevdeltagelse. En interviewperson svarer, at den lovgivning, der 
undervises efter, indeholder en bestemmelse om, at undervisningen skal v‘re individuelt tilrettelagt, men 
undervisning p† sm† hold foretr‘kkes. En interviewperson n‘vner konkretiserende og oplevelsesorienteret 
undervisning. En interviewperson vurderer, at: 
''Dialog er den vigtigste undervisningsform. Det er vigtigt, at eleverne fornemmer, at 
de er med i et samfund, og at der er et udbytte ved, at man er aktiv i samfundet.''
En anden interviewperson vurderer, at: 
''Det handler om praktisk erfaring og at finde de afstemningsmuligheder, der er i 
elevernes hverdag. Det grundl‘ggende for eleverne er, at essensen af 
undervisningen handler om at tr‘ffe et valg. Det kan s† v‘re valg p† forskellige 
m†der og omr†der, og det handler om at tr‘ffe valg, som ikke er defineret af 
st›ttepersoner. Det kan v‘re politiske valg, og det kan v‘re valget mellem, hvilken 
slags p†l‘g man vil have p† rugbr›det.''
En tredje formulerer det s†ledes: 
''[Det handler om] At give eleverne medindflydelse i det daglige - demokrati p† 
hverdagsplan. Eleverne skal pr›ve, hvad demokrati vil sige, fx elevr†det eller at give 
eleverne medindflydelse p† fritidstilbuddet. Elevernes individuelle 
undervisningsplaner giver dem ogs† mulighed for indflydelse. Det er grundl‘ggende 
for at v‘re en demokratisk borger, at man har en forst†else for, hvad det vil sige at 
v‘re med til at bestemme.'' 
Undervisningsformer med s‘rlig interesse for m†lgruppen 
Skolerne er blevet spurgt om deres oplevelse af, hvilke undervisningsformer mennesker med 
udviklingsh‘mning er s‘rligt interesserede i. Flere skoler n‘vner undervisning, som tager udgangspunkt i 
det konkrete og hverdagsn‘re, og at undervisningen skal v‘re anskueligg›rende, deltagelsesorienteret og 
visuelt orienteret. Derudover n‘vnes det, at man med fordel kan tage fat i aktuelle emner og g›re dem 
relevante for eleverne. 
En interviewperson understreger, at det er vigtigt at tage udgangspunkt i eleverne selv, dvs. hvad der er 
interessant for dem og at v‘re i ›jenh›jde. En l‘rer vurderer, at al undervisning, som er 
handlingsorienteret, er meget brugbar for elever med udviklingsh‘mning. Eksempelvis f†r eleverne mere ud 
af at bes›ge Folketinget end at f† det forklaret. En anden interviewperson vurderer, at det at have en 
udviklingsh‘mning er et vidt begreb, og at det derfor kan v‘re sv‘rt at pege p† specifikke 
undervisningsformer. 
S‘rligt anvendelige og effektive undervisningsformer 
Skolerne er ogs† blevet bedt om en vurdering af, hvilke undervisningsformer der er mest anvendelige i 
relation til undervisning i politiske rettigheder. Flere skoler n‘vner igen undervisning, som er 
konkretiserende og t‘t p† elevernes egen hverdag, fx bes›g hos og interview af politikere, suppleret med 
gode undervisningsmaterialer og gerne forskellige slags materialer. 
En interviewperson mener, at det ogs† er vigtigt med gentagelser, og finder derfor taktile spil meget 
anvendelige. I den sammenh‘ng er det vigtigt, at eleverne f†r oplevelsen af, at deres meninger er lige s† 
vigtige som alle andres, understreger den interviewede. En interviewperson n‘vner en-til-en undervisning. 
En interviewperson svarer, at undervisningen er individuelt tilrettelagt, for nogle elever er visuelt orienterede, 
mens andre er auditivt orienterede, og kan derfor ikke pege p† specifikke undervisningsformer. En anden 
mener, at det handler om at give eleverne eksempler p† problemstillinger uden samtidig at give dem 
l›sninger, og at hj‘lpe dem med selv at finde en vej. Det kan ogs† handle om at blande 
undervisningsformerne, s† man kan anskueligg›re undervisningen p† s† mange m†der som muligt for 
eleverne. 
En af de interviewede formulerer det s†ledes: 
"At lave l‘ringssituationer, hvor eleverne selv afpr›ver, hvad stemmeret er, fx at 
stemme om, hvad klassen skal lave. Det kan ogs† v‘re at skabe en situation, hvor 
man synligg›r nuancerne i det at v‘lge: Hvorn†r er det god ide at stemme? Er det 
nogle gange en god ide at andre bestemmer? etc. Og s† er det vigtigt med mange 
gentagelser; overindl‘ring virker." 
Samarbejde med organisationer 
Skolerne er blevet spurgt, om de samarbejder med organisationer i relation til undervisning af mennesker 
med udviklingsh‘mning i demokratisk deltagelse og politiske rettigheder. De fleste skoler svarer, at de ikke 
samarbejder med nogen. De skoler, der samarbejder eller har samarbejdet med nogen, n‘vner for‘ldre 
og bosteder, Landsforeningen LEV og Udviklingsh‘mmedes Landsforbund som akt›rer, de har inddraget 
i undervisningen. En skole n‘vner ogs† samarbejde med andre specialundervisningscentre. 
S‘rlige fokusomr†der 
Skolerne er blevet bedt om at vurdere, hvilke omr†der de finder vigtigst at fokusere p† i den undervisning, 
der relaterer sig til demokrati og politisk deltagelse. St›rstedelen af skolerne svarer, at selvbestemmelse 
prioriteres i undervisningen, fordi det er et n›dvendigt grundlag for og g†r forud for at l‘re om demokratisk 
deltagelse og politiske rettigheder. 
Muligheden for at s›ge indflydelse i eget liv n‘vnes ogs† som et vigtigt fokusomr†de, ligesom nogle skoler 
underviser i, hvordan det sociale system fungerer, fordi denne viden vil gavne en stor af eleverne, og fordi 
en del af eleverne har eller formentlig vil have kontakt til sagsbehandlere og/eller det sociale system 
generelt. 
For nogle elever kan (graden af) den specifikke funktionsneds‘ttelse g›re det sv‘rt at modtage 
demokratiundervisning, og for denne gruppe handler det om at l‘re at komme til orde og at l‘re at 
kommunikere p† en m†de, der g›r, at eleven kan tr‘ffe egne beslutninger i hverdagen. 
En del skoler n‘vner ogs†, at undervisning i demokrati og politisk deltagelse ikke kun er relevant i forhold 
til valgdeltagelse ved folketingsvalg, men at eleverne ogs† skal kende til lokaldemokrati. En interviewperson 
mener, at demokrati starter med selvbestemmelse i hverdagen, og at skolen derfor g›r meget ud af at have 
kursistr†d, og at eleverne er repr‘senteret i skolens bestyrelse - herunder at eleverne er med ved 
ans‘ttelsessamtaler. 
Det er vurderingen, at eleverne ikke vil kunne forholde sig til demokratisk valgdeltagelse, hvis de ikke bliver 
h›rt i hverdagen. En anden interviewperson n‘vner ogs†, at eleverne besk‘ftiger sig med nyhedsd‘kning, 
og hvad samfundets penge bruges til. En tredje interviewperson mener, det er vigtigt at give eleverne en 
f›lelse af at v‘re vigtige for samfundet samt at facilitere diskussion og dialog i undervisningen. 
Vigtigste indsatsomr†der i relation til politiske rettigheder 
Adspurgt om, hvilke indsatsomr†der skolen anser som de vigtigste, svarer de fleste skoler, at fokus ligger 
p† demokrati i hverdagen. Dette kan ske p† forskellige m†der. Flere skoler fokuserer p† lokalpolitik, 
demokrati i lokalomr†det og demokrati p† bosteder. En interviewperson formulerer det s†ledes: 
''Det er demokratiprocessen, dvs. at man kan s›ge indflydelse, at man l‘rer, hvad 
det kr‘ver at s›ge indflydelse, hvor man kan s›ge indflydelse, og at man l‘rer, 
hvilke muligheder og begr‘nsninger der ligger i at s›ge indflydelse.''
Det kan ogs† handle om skoledemokrati, fx i form af elevr†d, brugerr†d og valg med relevans for elevernes 
dagligdag. En interviewperson fort‘ller, at skolen s›ger at integrere afstemninger i forhold til 
hverdagsbeslutninger p† mange forskellige m†der, fx hvad overskuddet fra et loppemarked skal bruges til.
Det er indtrykket fra interviewene, at en overvejende del af skolerne vurderer, at det er vigtigt og 
n›dvendigt at starte med selvbestemmelse og det personlige valg, fordi dette g†r forud for at foretage valg i 
andre sammenh‘nge, herunder i relation til demokratisk og politisk deltagelse. En interviewperson 
uddyber: 
''Det er vigtigt, at eleverne f›ler sig som en del af en helhed, og at de oplever at have 
indflydelse i hverdagen, for det er derigennem at eleverne f†r en fornemmelse for, 
hvad indflydelse er. Der skal s† tr‘kkes en linje fra det n‘re til de st›rre sp›rgsm†l i 
det omgivende samfund." 
Flere interviewpersoner n‘vner ogs†, at det er vigtigt at tage udgangspunkt i eleverne, og en 
interviewperson fort‘ller: 
''Vi tager udgangspunkt i den enkelte elev, dvs. vi pr›ver at vise, hvordan det politiske system er bygget op 
med eleven i centrum. Det kan v‘re sv‘rt for eleverne at forst† st›rre sammenh‘nge som fx EU, men de 
ved, at der er en borgmester og en statsminister."
En l‘rer fort‘ller, at skolen har nogle undervisningsm†l, som skolen skal f›lge, men at skolen har oprettet 
to forskellige hold i samfundsfag. P† det ene hold er undervisningen meget konkret, hvor man besk‘ftiger 
sig med, hvilke normer og v‘rdier det danske samfund er bygget op omkring, mens man p† det andet hold 
f›lger pensum for samfundsfag p† 9. klasses niveau. P† interviewtidspunktet arbejdede den interviewede 
l‘rer med forholdet mellem borger og professionelle i det offentlige system, dvs. hvordan man f†r respekt 
fra de professionelle i forhold til den, man er. 
En interviewperson forklarer, at elevernes funktionsniveau har en betydning for, hvilke indsatsomr†der 
skolen prioriterer. Hvis det kan lade sig g›re i forhold til elevernes funktionsniveau, s† skal eleverne 
undervises i, hvad demokrati er, og hvorfor man har valg. Eleverne skal ogs† have forklaret, hvad der 
stemmes om, eleverne skal se en stemmeseddel, og nogle skal f›lges op til valglokalet. Eleverne opfordres 
desuden til at deltage i valg, ogs† selvom de afleverer en blank stemmeseddel. En anden af de interviewede 
n‘vner, at politiske emner tages op i undervisningen, n†r de er relevante, fx i forbindelse med valg eller 
andre politiske begivenheder. 
Undervisningsmaterialer 
Skoleunders›gelsen indikerer, at der i h›j grad mangler egnede og tilpassede materialer for mennesker 
med udviklingsh‘mning til undervisning i demokratisk og politisk deltagelse. St›rstedelen af skolerne 
svarer, at der ikke findes egnede materialer, mens enkelte interviewpersoner vurderer, at der findes 
tilstr‘kkeligt undervisningsmateriale. Enkelte skoler fort‘ller, at de selv sammenstykker og/eller tilpasser 
eksisterende undervisningsmaterialer eller selv fremstiller materialerne til form†let. 
Skolerne er blevet spurgt om, hvilke af f›lgende undervisningsformer der anvendes i undervisningen: 
fokusgrupper, rollespil, s‘rlige undervisningsmaterialer, trykte materialer, computer/brug af IT eller andet. 
St›rstedelen af skolerne benytter sig af fokusgrupper og trykte materialer (11 skoler), og her fremh‘ver en 
interviewperson, at brugen af trykte materialer afh‘nger af elevernes l‘sef‘rdigheder, og da en stor del af 
eleverne ikke besidder gode l‘sef‘rdigheder, benyttes denne form for undervisningsmateriale ikke s† ofte. 
En anden interviewperson n‘vner ogs†, at undervisningsmaterialerne ikke skal stille store krav til elevernes 
l‘sef‘rdigheder, for s† kan de ikke bruges. 
Stort set alle skoler benytter s‘rlige undervisningsmaterialer, dvs. undervisningsmaterialer, som er tilpasset 
m†lgruppen (14 skoler), samt computere/IT til informationss›gning p† Internettet (13 skoler). Nogle skoler 
bruger rollespil (syv skoler), mens enkelte skoler bruger andre former for spil. Nogle skoler n‘vner ogs† 
film (DVD). 
De fleste skoler tager p† udflugter, fx til r†dhuset, eller arrangerer valgm›der, bes›ger borgmesteren eller 
m›des med politiske partier eller valgtilforordnede. Form†let er at g›re undervisningen konkret, og da 
elevernes l‘ringsveje er forskellige, er det gavnligt og i visse tilf‘lde ogs† n›dvendigt for at underst›tte 
undervisningens form†l. En interviewperson n‘vner, at nogle aviser har test p† deres hjemmesider, hvor 
man kan teste sit politiske st†sted, og at disse test ogs† indg†r i demokratiundervisningen op til 
folketingsvalg. 
En interviewperson fort‘ller, at skolen ofte rekvirerer undervisningsmaterialer udefra, som i f›rste omgang 
ikke er m†lrettet mennesker med udviklingsh‘mning, men at skolen retter materialerne til, s† de kan bruges 
i undervisningen. En anden interviewperson vurderer, at man kunne forbedre undervisningen af eleverne, 
hvis der fandtes et st›rre udvalg af egnede undervisningsmaterialer. 
En af de interviewpersoner, som har svaret nej, mener desuden, at der i forhold til samfundsorienteringen 
mangler opdaterede letforst†elige nyheder og n‘vner, at der i Sverige findes en daglig radioavis, hvor 
nyhederne bliver formidlet i et letforst†eligt sprog, og at noget tilsvarende var ›nskeligt i forhold til 
demokratiundervisning af mennesker med udviklingsh‘mning. En interviewperson n‘vner, at man p† 
skolen har gode erfaringer med at bruge billeder og letl‘selige materialer med tilh›rende opgaver. 
En anden interviewperson mener, at det er sv‘rt at pege p† noget, der mangler, for eleverne skal l‘re om 
det eksisterende system, hvilket indeb‘rer at deltage p† lige fod med andre. I forhold til brugerr†d p† 
skolen ville det v‘re ›nskeligt med s‘rlige materialer, men det er de samme tankegange, eleverne skal 
l‘re, som ogs† ligger til grund for andre former for demokratisk deltagelse. 
En interviewperson n‘vner, at eleverne har et fag, der hedder Nyhedstimen, hvor nyhedsindslag vises p† 
storsk‘rm. Efterf›lgende dr›fter elever og l‘rer nyhederne. P† skolen anvendes der billedreferater, 
tegninger, boardmaker og piktogrammer i undervisningen, og det er vurderingen, at is‘r billedreferaterne 
udg›r et effektivt undervisningsredskab, som eleverne kan bruge, fordi de hj‘lper med til at g›re emnerne 
konkrete. Det er personalet, der udarbejder billedreferaterne, men hvis eleverne vil opl‘res i denne teknik, 
kan det ogs† lade sig g›re. 
To skole n‘vner, at mange af eleverne er visuelt orienterede, s† der bruges ofte digital-kamera i 
undervisningen, hvor der tages billeder af forskellige ting, som efterf›lgende bruges og bearbejdes i 
undervisningen. Derudover n‘vnes boardmaker og billedreferater samt den internetbaserede avis ligetil.nu 
som anvendelige i undervisningen, b†de for elever med udviklingsh‘mning og for elever med ordblindhed. 
En interviewperson fort‘ller desuden, at avisen www.ligetil.nu g›r noget positivt ved deres selvopfattelse, 
fordi eleverne kan bruge avisen og dermed f†r en oplevelse af at kunne tilegne sig viden gennem denne 
form for nyhedsmedie,. Derudover n‘vnes avisen Overblik og Demokratispillet fra Landsforeningen LEV. 
En enkelt skole n‘vner, at noget visuelt er s‘rlig brugbart, fx undervisningsmaterialer p† DVD. 
Styrker og svagheder i undervisningen 
Vi har spurgt skolerne, hvilke styrker og svagheder de oplever i undervisningen. En interviewperson svarer, 
at elevgruppen er s† sammensat, at det kan v‘re sv‘rt at m†lrette undervisningen til alle. Flere 
interviewpersoner vurderer det som en svaghed, at der mangler m†lrettede/letl‘ste undervisningsmaterialer. 
Her tilf›jer en af interviewpersonerne, at undervisningsdifferentiering og dermed ogs† differentierede 
materialer kan skabe negative oplevelser hos eleverne, fordi der skal g›res forskel p† eleverne, 
sammenlignet med skoleklasser i det almindelige system, hvor man har standardiseret 
undervisningsmateriale. 
En af interviewpersonerne mener, det er vigtigt, at man fra centralt hold udarbejder materialer, som er 
m†lrettet m†lgruppen, og som er lette at g† til. Det skal ikke v‘re b›ger, men oplevelsesmaterialer. Et 
opdateret nyhedsmedie, fx en letforst†elig radioavis, efterlyses under et af interviewene, eller at den 
internetbaserede avis www.ligetil.nu blev opdateret oftere. 
En af interviewpersonerne mener, at det g‘lder om at finde en vinkel, der har relevans for den enkelte elev, 
og at give eleverne redskaber og metoder til at agere i de demokratiske processer. Det handler ogs† om at 
give dem en forst†else for, at deres deltagelse har v‘rdi for f‘llesskabet. En af de interviewede siger: 
''Det skal kunne illustreres, hvorfor det er vigtigt [at stemme]. De skal jo stemme, 
fordi de synes, det er vigtigt at stemme. Men det skal ogs† respekteres, hvis en 
person med udviklingsh‘mning ikke synes, det er relevant at stemme. Det handler 
om at kunne synligg›re, hvorfor det er vigtigt at stemme, og det er et stort arbejde. 
Man skal slet ikke starte med at snakke om valg, om at stemme og om 
medindflydelse i forbindelse med folkeafstemninger. Man skal starte i det konkrete: 
Hvor i din verden har du reel indflydelse?'' 
Konklusion 
FN's Konvention om rettigheder for mennesker med handicap forpligter bl.a. medlemslandene til at sikre, 
at mennesker med handicap kan deltage i det politiske og offentlige liv p† lige fod med andre, herunder at 
personer med handicap har ret til og mulighed for at afgive deres stemme og modtage valg. 
Der findes imidlertid en r‘kke samfundsskabte barrierer for, at mennesker med udviklingsh‘mning kan 
deltage demokratisk i samfundslivet og g›re brug af deres politiske rettigheder p† lige fod med alle andre. 
Dette g›r sig b†de g‘ldende i forhold til at tilegne sig viden og information om politik og partiprogrammer, 
men ogs† i forhold til viden om demokrati i bred forstand. Som beskrevet har form†let med denne 
unders›gelse v‘ret at unders›ge, hvordan undervisning i demokrati og politik tilrettel‘gges for mennesker 
med udviklingsh‘mning, b†de i forhold til undervisningspraksis og undervisningsmaterialer. 
St›rstedelen af de interviewede skoler vurderer, at der i h›j grad mangler egnede og tilpassede materialer 
for mennesker med udviklingsh‘mning til undervisning i demokrati og politisk deltagelse, og derfor 
sammenstykker enkelte skoler eksisterende undervisningsmaterialer eller fremstiller materialerne selv til 
form†let. 
Demokratisk deltagelse og politiske rettigheder er et l‘ringsm†l p† de fleste skoler. Stort set alle skoler 
besk‘ftiger sig med stemmeret i den daglige undervisning, og p† flere skoler intensiveres undervisningen op 
til folkeafstemninger. Skolerne n‘vner ogs†, at undervisning i demokrati og politisk deltagelse ikke kun 
omfatter folketingsvalg, men at eleverne ogs† skal kende til lokaldemokrati. 
Skoleunders›gelsen viser, at st›rstedelen af skolerne prioriterer at undervise i selvbestemmelse, fordi det er 
et n›dvendigt grundlag for og g†r forud for at l‘re om demokrati og politisk deltagelse. Skolerne vurderer 
ogs†, at muligheden for at s›ge indflydelse i eget liv udg›r er vigtigt fokusomr†de, og nogle skoler 
underviser i, hvordan det sociale system fungerer, fordi en stor del af eleverne vil have gavn af denne viden. 
For nogle elever kan (graden af) den specifikke funktionsneds‘ttelse g›re det sv‘rt at modtage 
demokratiundervisning, og for denne gruppe handler det om at l‘re at komme til orde og at l‘re at 
kommunikere p† en m†de, der g›r, at eleven kan tr‘ffe egne beslutninger i hverdagen.