Rapporter og notater Nr stemmer afgives II En sammenligning af to interviewundersgelser blandt mennesker med udviklingshmning om politiske rettigheder og valgdeltagelse Indhold ? FN's Handicapkonvention, art. 29 ? INDLEDNING o Stemmerettigheder i Danmark ? MY OPINION, MY VOTE - M.O.TE o Projektets forml og delelementer ? UNDERSGELSESDESIGN o Rekruttering af interviewpersoner o Interviewredskaber o Fremstilling af interviewmaterialet ? INTERVIEWUNDERSGELSEN o Valgdeltagelse o Stemmeafgivelsen o Interviewpersoner, der ikke stemte o Stemmesedlen o Hvordan skal stemmesedlen se ud o Beslutningsprocessen o Information og viden om politik og partiprogrammer o Afrunding af interviewet ? KONKLUSION ? BILAG o 1. Guidelines til interviewundersgelse o 2. Litteraturliste o 3. Interviewguide til anden interviewundersgelse o 4. Interviewguide til frste interviewundersgelse o 5. Udvlgelseskriterier FN's Handicapkonvention, art. 29 Deltagerstaterne skal sikre personer med handicap politiske rettigheder og muligheden for at nyde dem p lige fod med andre og forpligter sig til: a) at sikre, at personer med handicap effektivt og fuldt ud, direkte eller gennem frit valgte reprsentanter p lige fod med andre kan deltage i det politiske og offentlige liv, herunder at personer med handicap har ret til og mulighed for at afgive deres stemme og modtage valg, bl.a. ved: i) at sikre, at stemmeprocedurer, afstemningsfaciliteter og valgmateriale er passende, tilgngelige og lette at forst og anvende, ii) at beskytte retten for personer med handicap til uden pression at afgive en hemmelig stemme ved valg og folkeafstemninger og til at stille op til valg, effektivt bestride et hverv og udfre alle offentlige funktioner p alle niveauer i den offentlige forvaltning, idet det gres lettere at anvende hjlpemiddelteknologi og ny teknologi, hvor det er hensigtsmssigt, iii) at sikre, at personer med handicap frit kan give udtryk for deres vilje som vlgere, og med henblik herp tillade, at de om ndvendigt og efter anmodning kan f bistand fra en person efter eget valg til at afgive deres stemme. Indledning Deltagelsen i frie og uafhngige valghandlinger er en hjrnesten i et reprsentativt demokrati som det danske. Og deltagelsen i valghandlinger er en af mulighederne for at udve de politiske rettigheder, der er forbundet med et demokratisk medborgerskab. For mennesker med udviklingshmning kan valgdeltagelsen vre srlig vanskelig, bl.a. fordi pjecer eller anden information ikke er formidlet tilgngeligt for denne mlgruppe, eller fordi der ikke ligger en forventning om, at mennesker med udviklingshmning ogs skal tage demokratisk stilling og undervises i demokrati, valg og politiske rettigheder. Engelske og svenske undersgelser viser da ogs, at mennesker med udviklingshmning har en meget lav valgdeltagelse sammenlignet med resten af befolkningen (1). Selvom der ikke findes tilsvarende undersgelser i en dansk kontekst, ville en sdan undersgelse formentlig tegne samme billede. En dansk undersgelse peger derudover p, at mange mennesker med udviklingshmning i deres opvkst og skolegang ikke har oplevet en naturlig forventning om at skulle have en selvstndig mening, tage stilling og have et personligt ansvar, ligesom de for manges vedkommende ikke er blevet undervist i demokratiske institutioner, beslutningsprocesser, lovgivning med videre (2). Et af kendetegnene ved demokratiet er, at alle voksne borgere har lige muligheder for at udve aktiv politisk indflydelse. Hvis en befolkningsgruppe ikke kan benytte sig af deres muligheder for demokratisk indflydelse, skaber det et demokratisk underskud for hele samfundet. Politiske beslutninger pvirker mennesker med udviklingshmnings liv p samme mde, som de pvirker alle andres. Betragtet som gruppe er mennesker med udviklingshmning ofte en af de befolkningsgrupper, hvis livsvilkr er mest afhngige af, hvilke politiske beslutninger der bliver truffet. Alligevel er mennesker med udviklingshmning stadigvk en af de befolkningsgrupper, som er sat allermest uden for demokratiet. Note 1: Keely m.fl. : Participation in the 2005 general election by adults with intellectual disabilities. Journal of Intellectual Disability Research, Volume 52, Number 3, March 2008 , pp. 175-181(7) og Kjellberg: Participation - Ideology and Everyday Life, The Swedish Institute for Disability Research, 2002 og United Response http://www.unitedresponse.org.uk/press/every-vote-counts-press-release.htm Note 2: ''Veje til reelt medborgerskab. En kortlgning af udviklingshmmedes vilkr for selvbestemmelse og brugerinddragelse'', s. 12, Henriette Holmskov og Anne Skov, Handicapenheden, Servicestyrelsen 2007. Stemmerettigheder i Danmark Deltagelse i folkeafstemninger er historisk set et omrde, hvor forskellige befolkningsgrupper har vret bervet deres stemmeret p baggrund af deres tilhrsforhold til en bestemt befolkningsgruppe. Alder, kn og frdigheder har vret brugt som kriterium for retten til at stemme. Eksempelvis har kvinder i Danmark frst fet stemmeret i 1915. Mennesker med udviklingshmning kan nvnes som et eksempel p en anden befolkningsgruppe, som har vret ekskluderet fra retten til at stemme i mange lande, og retten til at stemme er stadig ikke en selvflge for denne gruppe i mange lande. I Danmark har alle borgere over 18 r ret til at stemme, men der findes stadig en lovgivningsmssig mulighed for at fratage en borgers stemmeret, hvorved personen ikke lngere har ret til at stemme. Der findes ikke nogen opgrelse over, hvor mange borgere som har fet frataget deres stemmeret, men det m formodes at forekomme ganske sjldent. Langt strstedelen af mennesker med udviklingshmning har ret til at stemme. My Opinion, My Vote - M.O.TE Center for Ligebehandling af Handicappede deltager i perioden 2008 til 2010 i det flleseuropiske projekt ''My opinion my vote - M.O.TE.'' Projektets overordnede forml er at gre mennesker med udviklingshmning opmrksomme p deres politiske rettigheder og at skabe bedre muligheder for at udve disse rettigheder. Den italienske organisation Associazione Italiana Persone Down (AIPD) har taget initiativ til projektet, som stttes af EU midler fra Lifelong Learning Programme of European Education, Audiovisual & Culture Agency. Center for Ligebehandling af Handicappede deltager sammen med Fundacio Projecte AURA og Universitat Ramon Llul fra Spanien, Sio2 fra Italien, Down Syndrome Ireland, Nemadomfel fra Ungarn, University of Malta, Equal Partners fra Malta og initiativtager AIPD. M.O.TE projektets opbygning og forskellige delelementer er fastsat af AIPD. Projektets forml og delelementer Projektet tager udgangspunkt i, at der findes forskellige barrierer for, at mennesker med udviklingshmning kan udve deres politiske rettigheder p lige fod med alle andre. En barriere handler om en manglende opmrksomhed p og viden om politiske rettigheder hos mennesker med udviklingshmning og hos deres prrende og andre omsorgspersoner. En anden barriere handler om manglende samfundsmssig opmrksomhed p vsentligheden af, at mennesker med udviklingshmning udver politisk deltagelse. En tredje barriere handler om mangel p tilgngelighed til valghandlinger, og at de ansvarlige myndigheder ser det som deres opgave at sikre tilgngeligheden. Formlet er derfor at ge valgdeltagelsen blandt mennesker med udviklingshmning. I lbet af projektet skal det undersges, hvilke muligheder mennesker med udviklingshmning har for at udve deres politiske rettigheder i de seks deltagerlande. Der skal udvikles et undervisningsprogram om politik, demokrati og folkeafstemninger, som er mlrettet mennesker med udviklingshmning. Undervisningsprogrammet skal udvikles i et samarbejde mellem mennesker med udviklingshmning og professionelle undervisere. I lbet af projektet gennemfres en kvalitativ interviewundersgelse ad tre omgange blandt 20 mennesker med udviklingshmning i hvert deltagerland om valgdeltagelse og udvelse af politiske rettigheder. Der skal desuden gennemfres en oplysningskampagne, der har til forml at ge opmrksomheden p politiske rettigheder. Kampagnen er mlrettet mennesker med udviklingshmning, politikere og offentlige myndigheder. Som et led i projektet nedsttes en flgegruppe bestende af fire voksne med udviklingshmning fra hvert af de deltagende lande. Flgegruppen skal mdes tre gange i lbet af projektet og bidrage til udvikling og testning af projektets resultater. Denne rapport prsenterer de danske resultater af den anden interviewundersgelse. Resultaterne bliver sammenholdt med resultaterne fra den frste interviewundersgelse. Interviewundersgelserne har fokus p politiske rettigheder og stemmeafgivelse, herunder beslutningsprocesser om, hvorvidt der skal stemmes, stemmeafgivelse p selve valgdagen og orienteringsmuligheder i forhold til politiske emner. Med den anden interviewundersgelse har nsket blandt andet vret at se, hvilken betydning det har haft, at interviewpersonerne har deltaget i M.O.TE undervisningsprogrammet om demokrati i perioden imellem de to interviews. Som nvnt gennemfres i alt tre kvalitative interviewundersgelser med de samme interviewpersoner i lbet af projektperioden. Den frste interviewundersgelse blev gennemfrt i forret 2009, mens denne undersgelse er blevet gennemfrt i efterret 2009. Den tredje og sidste interviewundersgelse gennemfres i sommeren 2010. Undersgelsesdesign Som beskrevet, er M.O.TE-projektets opbygning og forskellige delelementer fastsat af AIPD, som ogs har fastlagt det overordnede undersgelsesdesign for interviewundersgelsen. Interviewundersgelsen gennemfres ad tre omgange blandt 20 mennesker med udviklingshmning i hvert af de deltagende lande. Center for Ligebehandling af Handicappede har ansvar for koordineringen af interviewundersgelserne, udvikling af interviewredskaber, afrapportering af resultaterne af de danske interviewundersgelser samt tvrnational afrapportering af interviewundersgelser fra de deltagende lande. I M.O.TE projektbeskrivelsen, som ligger til grund for det samlede projekt, er aldersgruppen for defineret som mennesker med udviklingshmning mellem 18 og 35 r. Det er tilstrbt, at interviewpersonerne i interviewundersgelsen matcher det p forhnd definerede alderskriterium, men det har af forskellige rsager vret ndvendigt at dispensere fra alderskriteriet. Interviewpersonernes alder spnder sledes fra 21 til 42 r, men det er dog opfattelsen, at dette ikke har haft afgrende betydning for interviewpersonernes udsagn og dermed interviewundersgelsens overordnede resultat. Rekruttering af interviewpersoner Center for Ligebehandling af Handicappede har henvendt sig til syv beskyttede vrksteder i Danmark med en foresprgsel om at rekruttere interviewpersoner til interviewundersgelsen. To af de kontaktede vrksteder havde ikke medarbejdere i den fastsatte mlgruppe, men de resterende fem vrksteder har meldt positivt tilbage p centrets foresprgsel. Centret har efterflgende tilsendt de beskyttede vrksteder et opslag, skrevet i letlst format, med oplysninger om projektet og selve interviewundersgelsen (3). Hvis ikke interviewpersonerne selv har kunnet lse opslaget, har centret indget aftale med en kontaktperson blandt personalet om at lse opslaget hjt p informationsmder, morgenmder eller lignende. Interviewpersonerne har ikke skullet trffe beslutning om at vre med i undersgelsen p baggrund af opslaget, idet centret efterflgende har afholdt informationsmder med vrkstedsmedarbejdere, som muligvis var interesserede. P baggrund af dette informationsmde har potentielle interviewpersoner s derefter kunnet beslutte, om de ville deltage i interviewundersgelsen eller ej. Det har ikke vret et kriterium for at deltage i interviewundersgelse, at interviewpersonerne har tilegnet sig erfaringer med at stemme. Det vigtige i denne sammenhng har vret, at interviewpersonerne har fattet interesse for emnet, og interviewmaterialet rummer derfor ogs interview med interviewpersoner, som ikke har stemt tidligere. P de fleste vrksteder har centret truffet aftale med kontaktpersonen om en dato for afholdelse af informationsmde og interview, mens der p et enkelt vrksted er indget aftale med mulige interviewpersoner direkte om dato for afholdelse af informationsmde og interview. Ved deltagelse i frste interviewrunde forpligtede interviewpersonerne sig ikke til at deltage i de nste interviewrunder i 2009 og 2010, men langt strstedelen af interviewpersonerne tilkendegav, at de gerne ville deltage i fremtidige interviewundersgelser i forbindelse med M.O.TE projektet. Den flgegruppe, som er nedsat til at bidrage til udvikling og teste projektets resultater, er ogs interviewet. I den frste kontakt til interviewstederne har centret lagt vgt p, at det ikke er en forudstning for at deltage i interviewundersgelsen, at interviewpersonerne tidligere har stemt. Centret har ikke haft indflydelse p, hvilke interviewpersoner som har vist interesse for at blive interviewet. Vi kan ikke vide, hvilken proces der er get forud for interviewene, fx om nogle interviewpersoner er blevet opfordret til at deltage, og det kan derfor heller ikke udelukkes, at interviewpersoner, som tidligere har stemt, netop p denne baggrund er blevet spurgt, om de vil vre med i undersgelsen. Det kan heller ikke udelukkes, at interviewpersoner, som ikke har stemt, ikke har nsket at deltage, fordi de ikke har stemt og evt. har vurderet, at de ikke havde nok viden eller var godt nok kldt p til at blive interviewet. Desvrre har det ikke vret muligt at fastholde alle 20 personer, som blev interviewet frste gang, til den anden interviewundersgelse. For at sikre at gruppen af interviewpersoner ikke ville blive for lille, har vi valgt at f fat i nye interviewpersoner til den anden undersgelse. Derfor er der nogle interviewpersoner, som ikke har vret interviewet fr og enkelte, som heller ikke har modtaget undervisning. I alt er ni kvinder og 11 mnd interviewet til den anden undersgelse. Note 3: Letlst skal forsts som en mde at tilrettelgge tekst p, hvor teksten er lettere med hensyn til opbygning og indhold. Stningerne er kortere end i standardsproget, der er brugt en strre skriftstrrelse, og der kan anvendes billedunderstttelse i form af fotografier, piktogrammer eller tegninger, som understtter tekstens budskab. Denne kommunikationsform benvnes ofte letlst eller Easy-to-Read p engelsk. Kilde: ''Adgang til demokratiet. Tilgngelighed til valg og folkeafstemninger for mennesker med udviklingshmning''. Se http://www.clh.dk/index.php?id=1440#c3888 Interviewredskaber Center for Ligebehandling af Handicappede har som beskrevet ansvar for M.O.TE projektets interviewundersgelse blandt mennesker med udviklingshmning. Undersgelsen er tilrettelagt som en kvalitativ interviewundersgelse med en-til-en interview ud fra en semi-struktureret interviewguide. Baggrunden for at vlge denne interviewform er, at interviewpersoner, som ikke er bekendt og fortrolige med at afgive deres stemme, mske kunne fle sig mindre motiverede til eller begrnsede i at deltage aktivt i selve interviewet, hvis interviewene foregik som gruppeinterview. Den forudgende afsgning af metodelitteratur om at interviewe mennesker med udviklingshmning har vist, at en gennemgende anbefaling er, at sprgsmlene som udgangspunkt skal vre konkret formuleret og relatere sig til interviewpersonernes livsverden. I udarbejdelsen af interviewguiden er der bl.a. lagt vgt p, at sprgsmlene s vidt muligt skal vre formuleret, s de relaterer sig til ting, personer og begivenheder, som den enkelte interviewperson kender til og kan relatere til. Derudover skal interviewsprgsmlene og interviewet samlet set vre s konkret som muligt, og interviewsprgsmlene skal kun forholde sig til t emne eller n problemstilling ad gangen. I udarbejdelsen af interviewguiden er der lagt vgt p, at der skal vre mulighed for at stille uddybende sprgsml undervejs og/eller omformulere sprgsmlene, hvis det virker til, at interviewpersonen har brug for det. Interviewpersonerne har haft mulighed for tilstedevrelse af en sttteperson, hvis det har vret nskeligt. Forud for undersgelsen er der desuden udarbejdet nogle guidelines til at interviewe mennesker med udviklingshmning. Udarbejdelsen af guidelines har haft til forml at sikre nogenlunde metodologisk konsistens i gennemfrelsen af interviewene, idet der med seks deltagende EU lande sandsynligvis vil vre forskellige traditioner og praksisser i forbindelse med at gennemfre kvalitative interviewundersgelser, se guidelines, bilag 1. I de udarbejdede guidelines er der lagt vgt p, at der afsttes god tid til interviewet - bde til afholdelsen af informationsmder og til grundigt at forklare og indhente informeret samtykke. Interviewpersonerne er desuden informeret om, at alle interview er anonyme, og at interviewpersonerne til hver en tid kan trkke sig fra interviewene eller undersgelsen, ligesom det altid er muligt at sige nej til at besvare sprgsml under interviewet. P informationsmderne er det understreget flere gange, at der ikke findes rigtige og forkerte svar, ligesom interviewpersonerne til hver en tid kan bede om at f sprgsml forklaret, som er svre at forst. Under informationsmderne har interviewpersonerne fet udleveret et faktaark, hvor projektet og undersgelsen er forklaret i letlst format. Interviewene er fastsat til at vare ca. en halv time med mulighed for pause(r) undervejs, hvis interviewpersonerne nsker det. Der er lagt op til, at der kan gres brug af billeder og/eller symboler, som kan understtte betydningen af hvert sprgsml. Det kan isr vre relevant for interviewpersoner, som ikke har erfaring med at stemme, eller interviewpersoner, som kan fle sig usikre under interviewet. Idet brugen af billeder og/eller symboler skal tage hjde for den specifikke interviewkontekst, har det vret op til de enkelte projektpartnere at udarbejde billeder og symboler til evt. brug for interviewundersgelsen. Efter afslutning af selve interviewet er der lagt vgt p at flge op p interviewpersonernes oplevelse af at blive interviewet. Det er vigtigt, at interviewpersonerne fr mulighed for at give udtryk for uafklarede aspekter ved interviewsituationen, herunder svre sprgsml, og at interviewpersonerne ikke sidder tilbage med en drlig fornemmelse af situationen. Interviewguide og guidelines er sendt til kommentering hos alle projektpartnere. Interviewguiden er desuden pilottestet af projektpartnerne i alle de deltagende lande, og Center for Ligebehandling af Handicappede har efterflgende bearbejdet interviewguiden p baggrund af de indkomne kommentarer. De udarbejdede guidelines har taget udgangspunkt i det undersgelsesdesign, som AIPD har udfrdiget. Disse guidelines understreger, at interviewgruppen skal vre i aldersgruppen 18-35 r. Mindst 30 % af interviewpersonerne skal vre i en alder, hvor de enten har stemt eller har haft mulighed for at stemme mindst en gang. Der skal vre en ligelig reprsentation af mnd og kvinder, og gruppen som helhed skal indeholde diversitet i forhold til alder, etnicitet, etc. Ydermere skal gruppen af interviewpersoner ogs besidde forskellige grader af lse- og skrivefrdigheder. Se kriterier for udvlgelse af interviewpersoner i bilag 5. Fremstilling af interviewmaterialet Fremstillingen af interviewmaterialet er foreget som en tematisk tvrlsning af interviewtransskriptionerne ud fra de tematikker, som er indeholdt i interviewguiden. Fokus for undersgelsen er erfaringer og oplevelser med politiske rettigheder og valgdeltagelse for mennesker med udviklingshmning. Selvom kn og alder har vret kriterier for udvlgelsen af interviewpersoner, har disse kategorier ikke indget i lsningen af interviewtransskriptionerne og indgr derfor heller ikke i fremstillingen. Interviewundersgelsen I lbet af projektet gennemfres en interviewundersgelse ad tre omgange blandt mennesker med udviklingshmning. Interviewundersgelserne fokuserer p interviewpersonernes opmrksomhed p politiske rettigheder og stemmeafgivelse. Valgdeltagelse Interviewundersgelsens frste sprgsml omhandlede valgdeltagelse ved sidste afholdte valg. Da interviewene blev afholdt over en periode i efterret 2009, var sidste afholdte valg ved nogle interviews europaparlamentsvalget i juni 2009, mens det ved andre interviews var kommunevalget i november 2009. For at f det bedste sammenligningsgrundlag valgte vi ved de interviews, der l efter kommunevalget, bde at sprge ind til valgdeltagelsen ved kommunevalget og ved parlamentsvalget. Ud af de 20 interviewpersoner, som blev interviewet, havde ti stemt til europaparlamentsvalget, mens otte ikke stemte. To interviewpersoner var ikke sikre p, om de havde stemt eller ej, men ud fra en helhedsvurdering af interviewene tyder meget p, at de to personer ikke stemte. Til kommunevalget havde 11 interviewpersoner stemt, mens seks ikke stemte. For tre interviewpersoner var sprgsmlet ikke aktuelt, da de blev interviewet fr kommunevalget. Alt i alt var der fem personer, som ikke stemte eller ikke kan huske, om de stemte ved hverken europaparlamentsvalget eller kommunevalget. Ved den frste interviewundersgelse blev interviewpersonerne ogs spurgt, om de havde stemt ved sidste valg. Dette var et folketingsvalg. Ud af de 20 interviewpersoner havde 13 stemt, mens seks ikke havde stemt. En enkelt interviewperson var ikke sikker p, om han havde stemt eller ej. Som tidligere nvnt, peger engelske og svenske undersgelse p, at mennesker med udviklingshmning ikke afgiver deres stemme ved folkeafstemninger i lige s hj grad som resten af befolkningen. I de to interviewundersgelser havde omkring halvdelen eller over halvdelen af interviewpersonerne stemt, hvilket m siges at vre en strre valgdeltagelse, end de frnvnte undersgelser peger p. Det er dog vigtigt at understrege, at de to undersgelser med det kvalitative grundlag ikke kan ses som reprsentativ for valgdeltagelsen blandt mennesker med udviklingshmning generelt. Undersgelserne beskriver alene erfaringer og synspunkter for dem, som er interviewet, og peger p konkrete problemstillinger og perspektiver, som er relevante for denne befolkningsgruppe. Under interviewene fik vi indtryk af, at det kunne vre svrt for nogle af interviewpersonerne at skelne mellem europaparlamentsvalget, kommunevalget eller valg i det hele taget. Det skal ogs fremhves, at der bde ved europaparlamentsvalget og kommunevalget var to forskellige afstemninger - dvs. valg til europaparlamentet og valg til tronflgeloven, eller kommunevalg og valg til regionerne. Svarene viser sledes ikke ndvendigvis interviewpersonernes erfaringer fra et bestemt valg, men mere hvorvidt de i det hele taget har erfaringer med at stemme ved folkeafstemninger. Der hvor interviewpersonerne skelner mellem valgene, vil det fremg af interviewundersgelsen. Stemmeafgivelsen Blandt de interviewpersoner, som stemte, oplevede kun tre personer, at det var let at stemme, mens ti oplevede, at det var svrt at stemme. To beskrev det som lidt midt i mellem. De interviewpersoner, der syntes, det var let at stemme, kan ikke rigtigt forklare, hvorfor det var let. De ti, der syntes, det var svrt, forklarede, at det rent praktisk var svrt, og fx at stemmesedlen var lang og uoverskuelig. Eller de forklarede, at det var svrt at finde ud af, hvad partierne stod for og svrt at beslutte, hvem man skulle stemme p. Det var sledes rent praktiske forhold, der gjorde det svrt at stemme, eller forhold omkring det at beslutte sig, som betd, at det var svrt. Ved den frste interviewundersgelse fordelte tallene sig lidt anderledes. Omkring halvdelen af dem, der stemte, syntes, det var let at stemme, mens den anden halvdel syntes, det var svrt. De interviewpersoner, der fandt det let, forklarede enten, at de havde prvet det fr, at de vidste, hvordan de skulle stemme, eller at de vidste, hvor de ville stte deres kryds. De interviewpersoner, som syntes det var svrt, gav forskellige grunde hertil. Nogle ville gerne have haft stemmesedlen p forhnd, bl.a. for lettere at kunne danne sig et overblik over valgmulighederne, mens andre syntes, det var svrt, fordi det handlede om politik, som kan vre svrt at forst, eller fordi politikere ikke altid str ved det, de siger. En interviewperson forklarede situationen p flgende mde: '' Jeg synes det var lidt svrt, fordi man fr den der stemmeseddel i hnden, s er det sdan lidt svrt, og hvor skal jeg egentlig stte mit kryds. Alts nu ved jeg godt - alts jeg vidste p forhnd, hvem jeg ville stemme p, men hvis nu man havde svrt ved at lse eller sdan noget, eller man ikke var politisk interesseret. Normalt er jeg heller ikke politisk interesseret, s jeg ser politikerne i fjernsynet, men jeg er ikke interesseret som sdan''. I undersgelsen spurgte vi ogs interviewpersonerne, om de havde fet hjlp til at stemme p selve valgstedet, dvs. til at stte krydset p valgsedlen. Ved den anden interviewundersgelse oplyste langt strstedelen af interviewpersonerne, at de ikke havde fet hjlp til at afgive deres stemme. En interviewperson havde fet hjlp til at stemme, og en anden fik forklaret, hvordan tingene skulle gres, da hun skulle brevstemme. En tredje gav udtryk for, at hun havde brug for hjlp, men det er uklart, om hun reelt fik hjlp. Den samme tendens var gldende ved den frste interviewundersgelse. Her fortalte kun to interviewpersoner, at de havde fet hjlp til at stemme. Lovgivningen, der faststter afholdelse af folketingsvalg, kommunale og regionale valg i Danmark, giver mulighed for at modtage hjlp p valgstederne i forbindelse med afkrydsning af stemmesedlen. Hjlpen til stemmeafgivning ydes af to valgstyrere eller tilforordnede vlgere og kan kun ydes, hvis vlgeren utvetydigt er i stand til at tilkendegive, hvor krydset skal sttes. En blind eller svagsynet vlger kan dog forlange hjlp af en person, der er udpeget af vlgeren selv.(4) I den anden interviewundersgelse blev interviewpersonerne desuden spurgt, om de oplevede, at personalet p valgstedet havde vret hjlpsomme. Sprgsmlet blev ikke stillet ved den frste interviewundersgelse. To interviewpersoner oplevede, at personalet ikke var srlig hjlpsomme, eller at de ikke havde tid, hvis man havde brug for hjlp. Resten af interviewpersonerne oplevede, at personalet var hjlpsomme eller lagde slet ikke mrke til, om de var hjlpsomme, fordi de ikke havde brug for hjlp. En person havde det p flgende mde: ''Jeg spurgte dem ikke, for jeg havde det sdan, at jeg ville klare mig selv''. Vi valgte ogs i den anden interviewundersgelse at uddybe emnet om stemmeafgivelse ved at sprge interviewpersonerne om, hvordan de fandt ud af, at der skulle vre valg, og hvordan de fandt ud af, hvor og hvornr de skulle stemme. De fleste forklarede, at de fandt ud af, at der skulle vre valg ved at se tv eller gennem medierne generelt. Nogle havde fet det at vide fra andre. Enkelte kunne ikke huske, hvordan de fik det at vide, eller kunne ikke forklare det. I forhold til hvornr der skulle vre valg, forklarede flere ogs, at de fik dette at vide gennem medierne. Flere kunne dog ikke huske eller forklare, hvordan de fandt ud af, hvornr der skulle vre valg. Informationen om, hvor afstemning skulle afholdes, fik de fleste fra valgkortet, mens enkelte fik det at vide ved at tale med andre. Note 4: Bekendtgrelse nr. 583 af 23. juni 2008 af lov om valg til Folketinget. Kilde: Center for Ligebehandling af Handicappede 2009: ''Demokrati for alle - en gennemgang af valgloven m.v.'' Interviewpersoner, der ikke stemte I den anden interviewundersgelse var der otte personer, som ikke stemte til europaparlamentsvalget og to, som ikke kan huske, om de stemte. Til kommunevalget var der seks interviewpersoner, som ikke stemte. I alt var der fem interviewpersoner, som ikke stemte eller kan huske, om de stemte ved bde europaparlamentsvalget og kommunevalget. Stort set alle interviewpersonerne, som ikke stemte, gav udtryk for, at de ikke talte med andre om valget. Interviewpersonerne kom med forskellige begrundelser for ikke at stemme. De personer, som ikke stemte ved nogle af de to valg, beskrev enten, at de ikke vidste, hvem de skulle stemme p, eller at de bare ikke havde lyst til at stemme. Blandt de personer, som ikke stemte ved t af valgene, beskrives hovedsageligt mere praktiske grunde som rsag til ikke at stemme - at interviewpersonen ikke var hjemme p valgdagen, og at personen ikke fik brevstemt. I forhold til ikke at stemme ved europaparlamentsvalget beskrev en af interviewpersonerne desuden, at EU er s langt vk, og at han ikke oplevede at have fet ret meget viden om EU gennem tv - derfor var det for svrt at stemme. En anden beskrev i trd hermed, at hun ikke oplevede, at EU vedrrte hende personligt. Ved den frste interviewundersgelse var det seks af interviewpersonerne, der ikke stemte ved sidste valg. Ogs her var der forskellige begrundelser for ikke at stemme. En interviewperson beskrev, at der er s mange mennesker, der stemmer ved valg, s en stemme fra eller til betyder ikke noget. En anden interviewperson fortalte, at det nogle gange kan vre svrt at g over og stemme, og hun tilfjede: ''. og jeg er ikke s god til at lse [.], nr jeg str derinde ved jeg ikke hvem jeg skal stemme p''. Nogle af interviewpersonerne kunne ikke umiddelbart give nogen begrundelse for, hvorfor de ikke afgav deres stemme. Vi spurgte desuden de interviewpersoner, som ikke stemte ved sidste valg, om de kunne tnke sig at stemme nste gang, der afholdes valg. I den anden interviewundersgelse gav de interviewpersoner, som ikke stemte ved nogen af de to valg, udtryk for, at de ikke helt vidste, om de ville stemme en anden gang. En forklarede det p flgende mde: ''Jeg er ikke s god til politik. Hvis jeg havde vidst det bedre, havde jeg nok stemt''. Derimod gav de interviewpersoner, der ikke stemte ved t af valgene generelt udtryk for, at de gerne ville stemme igen en anden gang. Denne forskel kan nok skyldes, at den gruppe, som slet ikke havde stemt, forklarede det med manglende viden eller manglende interesse, mens den gruppe, som ikke stemte ved det ene valg, forklarede dette med praktiske rsager. Ved den frste interviewundersgelse gav de fleste interviewpersoner derimod udtryk for, at de gerne ville stemme ved nste valg. En af interviewpersonerne vidste dog ikke, om vedkommende ville stemme nste gang, og hun forklarede det p flgende mde: ''N, men alts, jeg ved ikke s meget om det [valget], og jeg ser det ikke. Og jeg hrer ikke s meget om det. Og jeg tror ikke, at jeg forstr de ting. Og jeg synes bare, at der m vre andre, som gerne vil, eller som godt kan lide det eller forstr det mere sdan. S vil jeg hellere have, at andre, som har lyst til og som bedre kan forst det, at det er dem, der gr det, Hvis de vil, selvflgelig. Men det er der jo nogle, der vil''. Ved den anden interviewundersgelse valgte vi endvidere at sprge mere ind til interviewpersonernes kendskab til valget. De interviewpersoner, der ikke stemte, blev sledes spurgt, om de vidste, at der skulle vre valg, og om de vidste, hvor og hvornr det skulle finde sted. Stort set alle gav udtryk for, at de vidste, at der skulle afholdes valg og at de vidste, hvor og hvornr det skulle vre. Der er sledes ikke noget, som tyder p, at det skulle vre rsagen til ikke at stemme. Stemmesedlen At afgive sin stemme ved et valg forudstter, at man kan finde ud af at udfylde stemmesedlen, der udleveres p valgstedet. Stemmeafgivelse er ogs en proces, som krver frdigheder, der kan pvirkes af en udviklingshmning, fx ved evnen til at lse, skrive og forst forskellige informationer. Mennesker med udviklingshmning kan derfor have brug for, at der tages hensyn til deres funktionsnedsttelse, hvis stemmeafgivelsen skal vre tilgngelig for denne befolkningsgruppe. Derfor spurgte vi de interviewpersoner, som stemte, om stemmesedlen var let eller svr at forst. Fem interviewpersoner syntes, stemmesedlen var let, mens ni personer syntes, den var svr. En interviewperson svarede ikke klart p, om sedlen var let eller svr at forst. De interviewpersoner, som syntes, stemmesedlen var let, forklarede fx, at vedkommende havde prvet at stemme fr eller at vedkommende vidste, hvor krydset skulle sttes. Andre havde svrt ved at beskrive, hvorfor de syntes, stemmesedlen var let. De interviewpersoner, som syntes stemmesedlen var svr at forst, beskrev, at sedlen var lang, uoverskuelig og med mange navne og partier. Det betd, at interviewpersonerne havde svrt ved at finde den person eller det parti, de gerne ville stemme p. En forklarede det p flgende mde: ''Jeg vidste jo godt, hvem jeg stemte p, men som sagt, s kunne jeg ikke finde ham p den (listen). S jeg satte bare et kryds ud for et parti''. Ved den frste interviewundersgelse svarede omkring halvdelen af interviewpersonerne, at stemmesedlen var let at forst. Den anden halvdel vurderede, at stemmesedlen var svr at forst. Her forklarede de interviewpersoner, der syntes, at stemmesedlen var let at forst, fx at den var delt op i forskellige partier, og at der stod hvilke personer der stillede op for de forskellige partier i den valgkreds, man tilhrte. Enkelte interviewpersoner tilkendegav, at der skulle bruges tid p at f overblik over stemmesedlen, og en interviewperson fortalte, at der er regler, der siger, at man kan f en person med ind i stemmeboksen, en valgtilforordnet, som kan hjlpe ved stemmeafgivelsen. De interviewpersoner, som vurderede, at stemmesedlen var svr at forst, beskrev som ved den anden interviewundersgelse, at der stod mange ting p stemmesedlen, at der var mange navne, og at der var meget at holde styr p. Andre igen mente, at stemmesedlen var svr at forst, fordi man ikke kunne se, hvad de forskellige partier stod for. En interviewperson forklarede sin oplevelse sdan: ''For der stod ikke rigtig, hvad det var, man kunne stemme p. Fordi jeg vil bare stemme p, at vi skal stoppe det der miljforurening [.] Man kan godt lse, hvad det er de stiller op i, men man kunne ikke rigtig forst, hvad det er, det betd''. Ved den anden interviewundersgelse valgte vi desuden at sprge lidt mere ind til erfaringerne med stemmesedlen. Interviewpersonerne blev sledes spurgt, om de havde set stemmesedlen, fr de stemte, og om de havde snakket med andre om stemmesedlen. Her svarede de fleste, at de ikke havde set stemmesedlen fr. De interviewpersoner, der svarede, at de havde set sedlen fr, henviste til andre valg eller forklarede, at de havde set stemmesedlen p TV. Langt de fleste havde heller ikke snakket med andre om stemmesedlen. To personer beskrev, at de havde snakket med andre, men det er uklart, om de havde snakket om selve stemmesedlen eller mere generelt om valget. Hvordan skal stemmesedlen se ud Under interviewene spurgte vi interviewpersonerne, hvordan de syntes stemmesedlen skulle se ud, hvis de kunne bestemme. Sprgsmlet blev stillet for at give interviewpersonerne mulighed for at komme med deres bud p ndringer af stemmesedlen, som kan forbedre den og lette stemmeafgivelsen. Sdanne sprgsml er netop vigtige for at give stemme til en befolkningsgruppe, der p mange mder ellers kan have svrt ved at komme til orde. De fleste interviewpersoner havde ikke umiddelbart selv nogle bud p, hvordan stemmesedlen skulle se ud. Men da interviewpersonerne fik forelagt forskellige muligheder for forandringer, var de fleste meget positive overfor disse. En overvejende del af interviewpersonerne syntes sledes, det ville vre en god ide, hvis der var billeder p stemmesedlen. En af interviewpersonerne forklarede det p flgende mde: ''Det der med billeder, det gr det hele meget nemmere, s man ikke er s usikker og utryg. Billeder betyder meget, s man ved, hvem det er man skal stemme p''. En mindre del af interviewpersonerne mente ogs, at det ville have vret en hjlp, hvis partiernes logo var sat p stemmesedlen. Desuden oplevede en del, at det ville vre en fordel, hvis skriften blev strre, og hvis teksten kunne lses op. P sprgsmlet, om det skulle vre muligt at stemme via computer, var der delte meninger. Nogle syntes det ville vre en fordel, mens andre flte sig mere trygge ved at stemme p papir, som vi gr i dag. De samme tilkendegivelser fik vi ved den frste interviewundersgelse. En interviewperson fortalte supplerende, hvordan billeder kunne bruges til at fortlle, hvad partierne gr ind for: ''Men jeg kunne ogs tnke mig nogle billeder over, hvad de gr ind for. Hvad det er, vi gr, nr vi stemmer p dem. Sdan at vi kunne se, at de stemmer for dt, og de stemmer for dt. S har jeg lidt mere styr p, hvis jeg stemmer for det, s gr jeg ogs en forskel''. En anden interviewperson mente desuden, at partierne burde forklare deres politik i en mere tilgngelig form: ''S kunne jeg godt tnke mig, at partierne blev tvunget til p video at skulle forklare sig i kort form, hvad partiet stod for, dernst hvad de enkelte der stiller op, hvad de str for. Og ideen er med video, at det er bde lyd og visuelt. Med billeder kan man se, hvem det er. Det tror jeg kunne hjlpe meget p valgmaterialet''. Beslutningsprocessen Som et led i interviewundersgelsen spurgte vi ind til selve beslutningsprocessen. Ved den frste interviewundersgelse spurgte vi alene til, om det var let eller svrt at beslutte sig for, hvem man ville stemme p, og om interviewpersonerne havde talt med nogen om deres beslutning. Ved den anden interviewundersgelse valgte vi at indlede emnet med at afklare, om interviewpersonerne kendte til de partier, der stillede op til valget, og hvordan de havde fet kendskab til disse partier. Fire interviewpersoner fortalte, at de ikke kendte de partier, der stillede op til valget og to interviewpersoner fortalte, at de ikke kendte partierne til europaparlamentsvalget, men at de kendte nogle af partierne ved kommunevalget. De resterende otte interviewpersoner, som stemte, forklarede, at de kendte partierne eller nogle af partierne. En forklarede supplerende, at hun kendte partierne, men ikke kandidaterne. En anden bemrkede, at han godt kunne tnke sig, at det blev lettere fx p Internettet at f kendskab til de partier, som stillede op, s informationen fx var skrevet med stor skrift og p en letlselig mde. De fleste oplyste, at de havde fet kendskab til, hvem der stillede op, gennem tv, og enkelte havde ogs fet denne viden gennem aviser og radio. Desuden forklarede nogle, at partierne er kendte fra Folketinget. Andre interviewpersoner vidste ikke rigtigt, hvor de kendte partierne fra. I forhold til at beslutte, hvem man skulle stemme p, forklarede de fleste interviewpersoner, at det var svrt at beslutte sig. Enkelte interviewpersoner gradbjede svaret og forklarede, at det var svrere ved europaparlamentsvalget end ved kommunevalget. De fleste begrundede deres svar med, at det var svrt at finde ud af, hvad partierne stod for. Men ogs at det var svrt at vide, om man kunne tro p det, politikerne sagde. En interviewperson forklarede det p flgende mde: ''Det er sdan lidt svrt at finde ud af hvad de siger. Og hvad der er godt. Og s lover de en hel masse, og s bliver det mske ikke til noget''. Fem interviewpersoner fortalte derimod, at de syntes, det var let at beslutte, hvem de skulle stemme p. Overordnet forklarede de det med, at de vidste, hvem de skulle stemme p. n stemmer altid p det samme parti og var derfor ikke i tvivl om, hvad han skulle stemme. En anden beskrev, at han fulgte med i tv og aviser og p den mde syntes, det var nemt at bestemme sig. En tredje brugte lang tid p at finde information om partierne p Internettet for p den mde at beslutte sig. Ogs ved den frste interviewundersgelse svarede en overvejende del af interviewpersonerne, at beslutningen om, hvem de skulle stemme p, var vanskelig. Fx forklarede nogle interviewpersoner, at det kunne vre svrt at afkode det, de forskellige politikere sagde, blandt andet fordi der blev sagt mange ting i forhold til, hvad det 'reelle' budskab var, eller fordi politik generelt er svrt at forst. Andre interviewpersoner syntes, det var svrt at beslutte sig, fordi der findes s mange forskellige politiske partier. Interviewpersonerne blev desuden spurgt, om de snakkede med nogen om, hvem de skulle stemme p. Syv interviewpersoner oplyste, at de ikke snakkede med nogen, og to kunne ikke huske det. Seks interviewpersoner forklarede, at de talte med nogen om, hvem de skulle stemme p. Heraf havde to personer snakket med nogen fra deres familie, mens de resterende havde snakket med personale, venner eller dem, de boede sammen med. En enkelt nvnte ogs, at han snakkede med andre om, hvem han skulle stemme p i forbindelse med M.O.TE undervisningen. Fem af de interviewpersoner, som havde svrt ved at beslutte sig, oplyste, at de ikke snakkede med nogen om, hvem de skulle stemme p, mens tre interviewpersoner snakkede med andre. Ved den frste interviewundersgelse var det derimod et gennemgende trk for interviewpersonerne, som havde svrt ved at beslutte sig, at de snakkede med nogen om politik, og hvem de skulle stemme p. Her talte de fleste interviewpersoner med deres forldre. En interviewperson fortalte, at han p den ene side gerne ville stemme som sine forldre, men p den anden side ogs gerne ville stemme selvstndigt. Meget f interviewpersoner talte med venner eller pdagoger, ligesom f interviewpersoner slet ikke talte med nogen. Information og viden om politik og partiprogrammer Interviewundersgelsen fokuserede ogs p, om interviewpersonerne vidste, hvad de forskellige partier mente om emner eller problemstillinger, som var vigtige for interviewpersonerne. Op til et valg er information om valget, partierne og politikerne tilgngelig fra forskellige kilder. De mest udbredte og benyttede kilder er dog TV og aviser. Vi spurgte derfor interviewpersonerne, om deres viden om politikernes holdninger, og i hvilket omfang de havde opnet denne viden gennem forskellige medier. Det er vigtigt at understrege, at sprgsmlene ikke er stillet ud fra en forventning om, at alle borgere, der har stemmeret, som sdan er interesseret i politik eller aktivt sger information om de politiske partier forud for hvert folketingsvalg. Sprgsmlene er heller ikke stillet for at teste interviewpersonernes viden om politik og partiprogrammer. Der findes ikke nogen korrekt form for politisk viden, som vlgere skal besidde for at kunne afgive stemme, ligesom der ikke findes nogen rigtig form for politisk interesse. Folk stemmer af forskellige grunde og med forskellige baggrunde, og sledes ogs interviewpersonerne i denne undersgelse. Men politisk viden og politisk interesse kan have indflydelse p, hvorvidt man som vlger beslutter sig for at afgive stemme eller ej. Og det kan ogs have betydning for oplevelsen med at afgive stemme. Sprgsmlene er stillet for at bne op for muligheden for, at interviewpersonerne kan tilkendegive deres oplevelse af, hvorvidt viden og informationer om politik i det hele taget er tilgngelige og forstelige, og at give nuance og dybde til svar, der omhandler personlige erfaringer og historik. En vigtig problemstilling er informationstilgngelighed, og dette har srlig stor betydning for mange mennesker med funktionsnedsttelse, som har brug for informationer, som tager hensyn til de behov, som netop er affdt af funktionsnedsttelsen. Denne problemstilling er i srlig grad aktuel i forhold til mennesker med udviklingshmning, som kan have srlige behov i forhold til at lse og forst tekst, og for denne gruppe kan informationstilgngelighed vre afgrende for fx valgdeltagelse. De sprgsml, som interviewpersonerne er blevet stillet, er derfor ogs tnkt som en mde til at finde ud af, om mennesker med udviklingshmning oplever, at den information, som er tilgngelig i forbindelse med valg, er relevant og passende i forhold til deres informationsbehov. Sprgsmlene er bde blevet stillet til interviewpersoner, som stemte, og dem, som ikke stemte. I den anden interviewundersgelse spurgte vi sledes interviewpersonerne om, hvordan de havde opnet viden om de forskellige politiske partiers holdninger. Om de fx havde snakket med andre om partiernes holdninger, eller om de havde fet viden gennem Internettet og aviser. De fleste interviewpersoner oplyste overordnet, at de ikke havde gjort noget srligt for at finde ud af, hvad politikerne mente om forskellige emner. Nogle fortalte dog, at de havde set tv, lst aviser eller vret til vlgermde. Da interviewpersonerne blev spurgt direkte, om de havde snakket med nogen om partiernes holdninger var det ogs kun tre interviewpersoner, der svarede positivt. Det samme gjaldt brug af Internettet til at sge information - her svarede ogs kun tre interviewpersoner positivt. Fire interviewpersoner havde f information om partierne ved at lse avis. I forlngelse af sprgsmlene omkring, hvordan interviewpersonerne havde fet information om partierne, spurgte vi ind til, hvilke emner der var vigtige for interviewpersonerne selv. Her svarede mange, at handicappolitik og gode forhold for personer med udviklingshmning var vigtigt for dem. En af interviewpersonerne forklarede p flgende mde, hvad der var vigtigt for ham: ''Det er ordentlige forhold for udviklingshmmede - ordentlige forhold det vil sige enten ordentlige boliger og ordentlige arbejdsforhold og i det hele taget at blive ligebehandlet - lige forhold og lige berettigelse i samfundet''. Nogle nvnte ogs emner som fx pensionsforhold, trafik, klima og kriminalitet som vigtige emner. I den frste interviewundersgelse spurgte vi interviewpersonerne, om de vidste, hvad partierne mente om emner, som var vigtige for interviewpersonerne. En interviewperson svarede, at hun syntes, det var indviklet. En anden person syntes ogs, det var svrt og havde talt med sine venner om (parti)politik, men de vidste heller ikke, hvad de forskellige partier stod for. To af interviewpersonerne svarede ved ikke p sprgsmlet. En af interviewpersonerne, som syntes, det var svrt at vide, hvad partierne mente om emner, som var vigtige for interviewpersonen, forklarede det p flgende mde: ''Det synes jeg ogs er lidt svrt at finde ud af, fordi jeg har fornemmelsen af, at der mske ikke rigtig er hverken penge eller vlgerstemmer i vores gruppe. Alts, politikerne er tydeligt nok ikke interesseret i at gre nok for os''. Vi spurgte desuden interviewpersonerne, om de generelt snakker med venner og forldre om politik. Det gjorde vi for at f et indtryk af, om politik og politiske diskussioner er en del af interviewpersonernes hverdag, og om interviewpersonerne har mulighed for at udveksle information, viden og synspunkter. Nogle interviewpersoner snakkede med venner, forldre eller kollegaer om politik, men de fleste fortalte, at de ikke snakkede med nogen om politik. Det samme var gldende ved den frste interviewundersgelse. Her fremgik det desuden, at de interviewpersoner, som ikke stemte ved sidste valg, ikke snakkede med deres forldre eller venner om politik. En enkelt interviewperson, som ikke stemte ved sidste valg, svarede, at hvis hun snakkede med nogen om politik, s skulle det vre hendes venner. Her var der dog ingen af interviewpersonerne, der snakkede med pdagoger eller andre professionelle. I den anden interviewundersgelse spurgte vi yderligere ind til, om interviewpersonernes venner og familie generelt stemmer. Hertil svarede de fleste, at deres venner og familie stemmer eller i hvert fald nogle af dem. Enkelte vidste ikke, om deres venner og familie stemmer. Vi spurgte ogs yderligere ind til, om interviewpersonerne for nyligt havde sgt oplysninger generelt om politik, og om de vidste, hvem de eventuelt skulle snakke med, hvis de ville vide mere om politik. Hovedparten af interviewpersonerne havde ikke sgt oplysninger om politik. Fem personer forklarede, at de havde sgt oplysninger om politik hovedsageligt gennem tv. Halvdelen af interviewpersonerne vidste ikke, hvem de skulle snakke med, hvis de ville vide mere om politik, mens den anden halvdel vidste, hvem de ville snakke med, og henviste fx til personale, kollegaer, familie eller politikerne. Under interviewene spurgte vi interviewpersonerne, om de generelt ser nyheder i fjernsynet eller lser avisen. Langt strstedelen af interviewpersonerne svarede, at de ser nyheder, i hvert fald en gang imellem. P sprgsmlet om, hvorvidt interviewpersonerne lser avis, svarede nogle, at de lser avis en gang imellem, mens flere svarede, at de ikke lser avis. Det samme var gldende ved den frste interviewundersgelse. Her forklarede en interviewperson fx, at vedkommende ikke kunne lse og derfor ikke lste avis: ''.jeg kan ikke lse. Og s kan jeg godt lide nyheder [p tv], fordi der bruger de mange billeder og sdan noget''. Interviewpersonen fremhver sandsynligvis nyheder p tv, fordi der anvendes billeder, som formentlig understtter forstelsen for interviewpersonen. I den anden interviewundersgelse spurgte vi desuden uddybende ind til, om interviewpersonerne flger med i valgresultaterne i medierne. Her oplyste de fleste, at de i strre eller mindre omfang flger med i valgresultatet, hovedsageligt i fjernsynet. Hvis du skulle bestemme i Europa/Danmark? Til sidst i interviewet spurgte vi interviewpersonerne, om de syntes, det var spndende, hvem der bestemmer i Europa. Kun fem interviewpersoner svarede ja til sprgsmlet. Resten svarer nej eller ved ikke, og flere forklarede det med, at EU er svrt at flge med i, fordi det er langt vk. Flere af interviewpersonerne gav udtryk for, at det er mere interessant hvem, der bestemmer i Danmark og herunder fx i kommunen. I den frste interviewundersgelse spurgte vi derimod interviewpersonerne, om de syntes, det var spndende, hvem der bestemmer i Danmark. Her syntes langt strstedelen, at det var spndende, mens kun et par af interviewpersonerne ikke fandt det spndende. Nogle svarede ''ved ikke'' p sprgsmlet. En interviewperson forklarede det p flgende mde: ''Bde og. Fordi jeg kunne jo sige ''Selvflgelig, ja''. Det er da spndende, hvem der bestemmer i Danmark, men det er jo heller ikke sdan, at politik er min altoverskyggende interesse''. Afslutningsvis spurgte vi interviewpersonerne om, hvad de ville gre, hvis de kunne bestemme i Europa. Ogs her var der mange, som svarede "ved ikke" og at EU er meget langt vk. Otte interviewpersoner kom med forskellige bud p, hvad de ville gre. Svarene strkker sig lige fra at gre noget for personer med funktionsnedsttelse til klimasprgsml og til at sikre, at der ikke er krig. En forklarede p flgende mde, hvad der skulle ske, hvis vedkommende kunne bestemme i EU: ''S synes jeg, at vi alle sammen skulle arbejde sammen om nogle bedre ml.. Som fx godt klima''. I den frste interviewundersgelse spurgte vi interviewpersonerne, hvad de ville gre, hvis de kunne bestemme i Danmark. En del af interviewpersonerne syntes ogs, det var et svrt sprgsml, blandt andet fordi de ikke havde tnkt over det fr. En person ville gerne gre noget ved arbejdslsheden, mens en anden ville give unge mennesker nogle tilbud, s de ikke begr kriminalitet. Der nvntes ogs emner som flere arbejdspladser til personer i beskyttet beskftigelse, billigere fdevarer, uddannelsestilbud og hjlpemidler til mennesker med funktionsnedsttelse, bedre forhold for cyklister og lavere skat. En interviewperson sagde, at hvis han skulle bestemme i Danmark, ville han arbejde for, at mennesker med udviklingshmning blev taget alvorligt: ''Hvis jeg kunne f lov at bestemme, s ville jeg gerne have at som handicappet eller udviklingshmmet, at vi blev taget mere alvorligt, og at man blev lyttet til som person [.] Nogle gange kan man opleve, at det er svrt at blive hrt ordentligt og taget alvorligt''. Afrunding af interviewet Som afslutning p interviewet blev interviewpersonerne spurgt om deres oplevelse med at deltage i interviewundersgelsen. Alle interviewpersoner gav udtryk for, at det havde vret en positiv oplevelse, og at de gerne ville interviewes en anden gang. Vi spurgte ogs interviewpersonerne, om nogle af sprgsmlene var svre at svare p. En del af interviewpersonerne mente, at flere af sprgsmlene var svre at svare p. En forklarede fx, at sprgsmlene omkring Europa var svre at svare p. En anden forklarede, at politik er svrt, mens en tredje beskrev, at det var svrt at forklare, hvorfor vedkommende stemte. Oplevelserne var de samme ved de to interviewundersgelser. Ved den anden interviewundersgelse var der desuden en af interviewpersonerne, som reflekterede over hele forlbet fra det frste interview over undervisningen og til det andet interview. Han oplevede, at det havde vret rigtig interessant, og at han havde fet noget mere viden om politik. Han havde aldrig regnet med, at han ville interessere sig for sdan noget. Konklusion Ud af de 20 interviewpersoner, som er interviewet til denne undersgelse, har ti stemt til europaparlamentsvalget, mens otte ikke har stemt. To interviewpersoner er ikke sikre p, om de har stemt eller ej, men meget tyder p, at de to personer ikke stemte. Til kommunevalget har 11 interviewpersoner stemt, mens seks ikke har stemt. For tre interviewpersoner var sprgsmlet ikke aktuelt, da de blev interviewet fr kommunevalget. Alt i alt er der fem personer, som ikke stemte eller ikke kan huske om de stemte ved hverken europaparlamentsvalget eller kommunevalget. I den frste interviewundersgelse stemte 13 interviewpersoner ud af 20, mens seks ikke havde stemt. En enkelt interviewperson kan ikke huske, om han stemte. Med M.O.TE-projektet deltager interviewpersonerne i et undervisningsprogram, som omhandler demokrati og valgdeltagelse. Derfor ville det vre interessant at se, om flere deltagere ville stemme, efter de havde modtaget undervisning om valg, end fr. Desvrre viser de to interviewundersgelser ikke entydigt, om der er sket en sdan udvikling. Her m der siges at vre for mange andre faktorer, der spiller ind. Af de to undersgelser kan vi se, at der ved europaparlamentsvalget er lidt frre interviewpersoner, som stemmer end ved folketingsvalget. Men dette er en tendens, der ogs er gldende for befolkningen generelt. Desuden havde interviewpersonerne endnu ikke modtaget M.O.TE-undervisningen, da de stemte til europaparlamentsvalget. Undervisningen foregik i efterret 2009, mens europaparlamentsvalget var i juni 2009. Ved kommunevalget og folketingsvalget var der procentvis stor set lige mange interviewpersoner, der stemte (11 ud af 17 personer mod 13 ud af 20 personer). Kommunevalget l efter M.O.TE- undervisningen, og derfor kunne man forvente en hjere stemmeprocent. Det skal dog siges, at enkelte af interviewpersonerne ved den anden undersgelse ikke havde deltaget i undervisningen. Med de to interviewundersgelser kan vi sledes ikke se, at der var flere af interviewpersonerne, som stemte efter de havde modtaget M.O.TE-undervisning. Men dette er ikke ndvendigvis et udtryk for, at deltagerne ikke har fet noget ud af undervisningen. Som en af forklaringerne p, at vi ikke ser en hjere stemmeprocent efter M.O.TE-undervisningen, kan fremhves, at stemmeprocenten blandt deltagerne i interviewgruppen i forvejen er hj set i forhold til personer med udviklingshmning generelt. At s mange af interviewpersonerne stemmer, er forskelligt fra engelske og svenske undersgelser, som peger p, at valgdeltagelsen blandt mennesker med udviklingshmning er meget lav sammenlignet med valgdeltagelsen i befolkningen generelt. Det er dog indtrykket, at nogle af interviewpersonerne havde svrt ved at huske, om de stemte ved sidste valg, eller om deres erfaringer hidrrer fra tidligere afholdte valg. Med sit kvalitative grundlag og i alt 20 interviewpersoner kan denne undersgelse dog heller ikke ses som reprsentativ, men skal ses som en beskrivelse af erfaringer og synspunkter for dem, der er interviewet, og derfor ogs som en undersgelse, der peger p konkrete problemstillinger og perspektiver, som er relevante for mennesker med udviklingshmning. Stemmeafgivelse er en proces, som krver frdigheder, der p forskellig vis kan pvirkes af en udviklingshmning, fx evnen til at lse, skrive og forst forskellige informationer. Mennesker med udviklingshmning kan derfor have brug for sttte for at gre stemmeafgivelsen tilgngelig. I forhold til selve stemmeafgivelsen oplevede hovedparten af de interviewpersoner, som stemte i denne undersgelse, at det var svrt at stemme, mens tre personer oplevede, at det var let. To beskriver det som lidt midt i mellem. De interviewpersoner, der syntes, det var let, kan ikke rigtig forklare, hvorfor det var let. Interviewpersonerne, som syntes, det var svrt at stemme, forklarede isr, at det var rent praktisk forhold eller forhold omkring det at beslutte sig, som betd, at det var svrt. Ved den frste interviewundersgelse fordelte tallene sig lidt anderledes. Omkring halvdelen af interviewpersonerne syntes, det var let at stemme, mens den anden halvdel syntes, det var svrt. De interviewpersoner, der syntes, det var let, havde prvet det fr, vidste, hvordan de skulle stemme, eller vidste, hvor de ville stte deres kryds. Interviewpersonerne, som syntes, det var svrt, beskrev fx, at det var svrt, at de ikke havde set stemmesedlen p forhnd, s de lettere havde kunnet dannet sig et overblik over valgmulighederne. Bde den frste og anden interviewundersgelse viste, at langt strstedelen af de interviewpersoner, som stemte ved det seneste valg, ikke havde fet hjlp til at afgive deres stemme p selve valgstedet, dvs. til at stte selve krydset p valgsedlen. Undersgelserne kom ikke nrmere ind p, om interviewpersonerne savnede hjlp, men idet flere af interviewpersonerne oplevede, at det var svrt at afgive deres stemme, kunne dette mske ndres, hvis flere fik hjlp. Der findes ikke nogen korrekt form for eller grad af politisk viden, som vlgere skal besidde for at kunne afgive stemme, ligesom der ikke findes nogen korrekt form for politisk interesse. Folk stemmer af forskellige grunde og med forskellige baggrunde, og sledes ogs interviewpersonerne i denne undersgelse. Undersgelserne viste, at det nok kunne vre svrt at stte selve krydset p stemmesedlen, men at det svreste var at beslutte, hvem man ville stemme p. Begrundelserne var blandt andet, at det kunne vre svrt at afkode, hvad de forskellige politikere sagde, eller at politik generelt er svrt at forst. Det var endvidere et gennemgende trk, at interviewpersoner, som havde svrt ved at beslutte sig for, hvem de ville stemme p, snakkede med andre om politik. I denne undersgelse tilkendegav interviewpersonerne, at de snakker om politik fx med venner, personale eller familie, mens interviewpersonerne i den frste undersgelse hovedsagelig oplyste, at de talte om politik med deres forldre og ikke pdagoger, venner eller andre. Mennesker med udviklingshmning kan have behov for, at viden og informationer om politik og partiprogrammer i det hele taget er tilgngelig og forstelig. Informationstilgngelighed har betydning for muligheden for at tilegne sig viden om politik og partiprogrammer og kan i sidste ende blive afgrende for, om mennesker med udviklingshmning afgiver deres stemme ved valg. Undersgelsen tegner et billede af, at denne problemstilling i hj grad har vret aktuel for undersgelsens interviewpersoner. Det m formodes, at dette ogs er grunden til, at en overvejende del af interviewpersonerne syntes, at det ville vre en god ide, hvis der p stemmesedlen fx var billeder af partiets formand og de personer, som stillede op til valget. I forbindelse med valg er viden og information tilgngelig fra forskellige kilder, men de mest udbredte og benyttede kilder er dog TV og aviser. De fleste interviewpersoner henter viden og information ved at se nyheder i fjernsynet. P sprgsmlet om, hvorvidt interviewpersonerne lser avis, svarede nogle, at de lser avis en gang imellem, mens flere svarede, at de ikke lser avis, fx fordi de ikke kan lse. Vi spurgte desuden de interviewpersoner, som ikke stemte om baggrunden for ikke at stemme. Ved begge undersgelser var der forskellige begrundelser for ikke at stemme. Nogle af interviewpersonerne beskrev, at de ikke vidste, hvem de skulle stemme p, eller at det kunne vre svrt at stemme. Blandt de personer, som ikke stemte ved t af valgene, var rsagen til ikke at stemme hovedsagelig mere praktiske grunde - at interviewpersonen ikke var hjemme p valgdagen, og at personen ikke fik brevstemt. Flere ville dog gerne stemme nste gang, der er valg. Alle borgere har en grundlovssikret stemmeret, men som interviewpersonernes udsagn viste, findes der samfundsskabte barrierer i forhold til at tilegne sig viden og information om politik og partiprogrammer og i forhold til at deltage i valghandlinger for mennesker med udviklingshmning. Derfor findes der et stort behov for at tnke i informationstilgngelighed i forhold til mennesker med udviklingshmning, bde for at gre stemmesedler og information om politik og partiprogrammer tilgngelig, og for at sikre undervisning i demokrati og politiske rettigheder. Derudover handler informationstilgngelighed ogs om, at politiske standpunkter og debatter - og formidlingen af dem - gres tilgngelig. Som et led i M.O.TE-projektet er der derfor udarbejdet et undervisningsprogram, som er mlrettet mennesker med udviklingshmning med det forml at ge forstelsen for demokrati. Uden denne forstelse skabes der, som denne undersgelse viser, barrierer for deltagelse i folkeafstemninger og dermed ogs for demokratisk deltagelse. Bilag 1. Guidelines til interviewundersgelse Disse guidelines beskriver, hvordan frste interviewundersgelse af M.O.TE gennemfres, og hvilke aspekter der er vigtige at vre opmrksom p i den forbindelse. Det krver nogle srlige overvejelser at interviewe mennesker med udviklingshmning. Mange i denne gruppe er afhngige af hjlp fra professionelle og prrende dagligt, og derfor vil kontakten i frste omgang involvere kontakt til professionelle og/eller prrende ogs. Det er dog vigtig at huske p, at mange mennesker med udviklingshmning er afhngige af hjlp fra personale og familie, og at dette kan have indvirkning p interviewsituationen ved, at interviewpersonen mske sger at behage i visse situationer. Det er derfor vigtigt at forklare, at det er interviewpersonens egne ord og oplevelser, der er interessante. For at sikre metodisk konsistens i interviewundersgelsen, er det vigtigt at alle interviewere flger disse guidelines. Interviewform Interviewene gennemfres som face to face interview med fordelingen n interviewer og n interviewperson (one-on-one). Baggrunden for at vlge denne interviewform er, at interviewpersoner, som ikke er bekendt og fortrolige med at afgive deres stemme, kan fle sig mindre motiverede eller hmmede til at deltage aktivt i selve interviewet. Interviewene gennemfres ud fra en semistruktureret interviewguide, idet der skal vre mulighed for at stille uddybende sprgsml undervejs eller omformulere sprgsmlene, hvis det lader til, at interviewpersonen har behov for dette. Nr sprgsmlene lgger op til ja/nej svar, skal sprgsmlet s vidt muligt uddybes af interviewpersonen ved at intervieweren sprger ''Hvorfor?'' Hvis interviewpersonen nsker en stttepersons tilstedevrelse, skal det vre muligt. Det er vsentligt at sikre, at det er interviewpersonen, der svarer p sprgsmlene, og ikke stttepersonen. Det kan dog vre formlstjenstligt at give stttepersonen mulighed for at deltage i samtalen p den mde, at denne kan hjlpe med at konkretisere sprgsml ved at stte dem i relation til interviewpersonens liv og interesser. Hvis interviewet gennemfres med tilstedevrelse af en sttteperson, er det vsentligt at sikre, at stttepersonen er bekendt med, at interviewpersonen udtaler sig anonymt, s informationer, der er afgivet under interviewet ikke videregives til andre af stttepersonen - uanset hvilke informationer det drejer sig om. Der skal sttes god tid af til interviewet. Der skal bde sttes tid af til at forklare formlet med projektet, og hvordan interviewet vil forlbe, inden selve interviewet pbegyndes. Inden interviewet skal der endvidere vre god tid til at forklare om informeret samtykke og indhente et sdant. Samtykket skal klargre situationen for den enkelte interviewperson og forsyne personen med tilstrkkelig information, s han/hun er i stand til at opveje fordele og ulemper og kommunikere et svar frivilligt og uden tvang. Det skal ogs forklares, at der ikke findes rigtige og forkerte svar, men at det handler om interviewpersonernes oplevelser i relation til valg, og at interviewpersonen til enhver tid kan bede om uddybninger eller forklaringer p sprgsml. Interviewguide Udarbejdelsen af interviewguiden er baseret p flgende overvejelser: ? Sprgsmlene skal s vidt muligt vre formuleret, s de relaterer sig til ting, personer og begivenheder, den enkelte kender til. ? Bde interviewet samlet set og sprgsmlene skal vre s konkrete som muligt. ? Sprgsmlene skal formentlig hovedsageligt vre formuleret som bne sprgsml. Er de lukkede, skal der bruges f og overskuelige svarkategorier. ? Sprgsmlene skal kun forholde sig til et emne/problemstilling ad gangen. ? Tid og numre er vanskeligt for mange mennesker med udviklingshmning, hvorfor sprgsml baserende sig herp br undgs. ? Intervieweren br vre opmrksom p, at der kan vre en tendens til at vlge den sidste svarmulighed, og at svarmulighederne derfor br randomiseres. Informationsmder Forud for interviewundersgelsen afholdes informationsmder med de udvalgte interviewpersoner, hvor der informeres om projektets forml, hvilke dele projektet bestr af, hvor mange interviewpersoner der indgr i undersgelsen samt de forskellige interviewrunder i projektet. Der udformes endvidere et fakatark, hvor projektet, undersgelsen og informeret samtykke forklares i "easy read". Faktaarket indeholder desuden oplysninger om intervieweren, herunder kontaktoplysninger. Faktaarket kan blive hos interviewpersonen og hjlpe med at huske, hvad det hele handler om og evt. svare p sprgsml, som interviewpersonen efterflgende kommer i tanke om. Der skal sttes god tid af p informationsmderne til at forklare om formlet med projektet og med interviewene. Der skal afsttes tid til at forklare om informeret samtykke og derefter at indhente dette. Informationer om projekt, undersgelse og informeret samtykke og selve interviewet kan evt. deles op i to mder af hensyn til interviewpersonens mulighed for at bevare koncentrationen. Faktaarket vil s hjlpe til at binde de to mder sammen. Faktaarket gennemlbes forud for hver af de tre interviewundersgelser. Interviewpersonerne har mulighed for, at prrende eller andre stttepersoner modtager det omdelte faktaark, men dette skal kun ske efter aftale med interviewpersonerne. Lokalitet Interviewet finder sted hos interviewpersonen, med mindre at han/hun nsker, at interviewet gennemfres p en anden lokalitet. Allerede ved informationsmderne skal interviewpersonerne kunne tilkendegive, hvor de nsker, at interviewet skal foreg, for at skabe s faste og trygge rammer for interviewet som muligt. Hvis ikke lokaliteten for interviewet afgres ved informationsmdet, skal interviewpersonerne kontaktes umiddelbart inden interviewet for en aftale om dette. Anonymitet Interviewpersonerne informeres udfrligt om, at alle interviews er anonyme, dvs. at man ikke vil kunne aflse i materialet, hvem der har afgivet svar. Det skal forklares ogs inden interviewet, at interviewpersonen skal informeres om, at han/hun til enhver tid kan trkke sig fra undersgelsen, ligesom det altid er muligt at sige nej til at besvare sprgsmlene. Det er vigtigt at give tid til at forklare, hvad fortrolighed og anonymitet betyder. Srg for at sprge interviewpersonen, om der er noget han/hun vil sprge om eller er i tvivl om forud for interviewet. Tidsramme for interviewet ogle interviewpersoner kan evt. have svrt ved at koncentrere sig i lang tid. Det anbefales, at interviewene ikke tager mere end en time. Der kan evt. indlgges en pause, hvis interviewpersonen har behov for dette. Interviewet bndes og transskriberes efterflgende. Der skal afsttes tid til at forklare interviewpersonerne, hvad projektet og interviewet handler om, hvis interviewpersonerne har behov for at f forklaret igen, inden interviewet pbegyndes. Brug af billeder og symboler Under interviewet skal interviewpersonerne have mulighed for at se p billeder/symboler, som understtter betydningen af hvert sprgsml - ogs for interviewpersoner, som ikke er bekendt med at stemme eller interviewpersoner, som mske kan fle sig usikre under selve interviewet. I brugen af billeder og symboler skal der tages hjde for de kulturelle forskelle mellem deltagerlandene, og det er vigtigt, at billeder/symboler er relateret til den specifikke kontekst for interviewet. Derfor er det interviewernes ansvar at udarbejde de billeder/symboler, der anvendes under interviewet. Afslutning p interviewet Nr selve interviewet er afsluttet, stilles opflgende sprgsml om interviewpersonens oplevelse af at blive interviewet. For mange mennesker med udviklingshmning kan det vre forbundet med bde tilfredsstillelse og usikkerhed, fordi en fremmed person lytter til interviewpersonen p andre mder og sprger om andre ting, end han/hun er vant til. Det er meget vigtigt at interviewet runde af p en mde, s interviewpersonen ikke fr det indtryk, at han/hun har fet en ny ven. Det er vigtigt, at interviewpersonen fr mulighed for at give udtryk for, hvordan han/hun har oplevet interviewsituationen og at give udtryk for sprgsml eller uafklarede aspekter ved interviewsituationen eller andet, som han/hun finder relevant. Dette er vigtigt, s interviewpersonen ikke sidder tilbage med en drlig fornemmelse af situationen. Efter interviewet skal der afsttes tid til at forklare, hvordan der flges op p interviewet, hvad der s sker i undersgelsen, etc. Interviewpersonerne skal have forklaret, at de fr tilsendt undersgelsesrapporterne. Betaling I den litteratur, som nvnes i litteraturlisten, er der forskellige argumenter for at betale interviewpersoner for deres deltagelse, men der er samtidig forskellige synspunkter p dette og forskellige traditioner i deltagerlandene for betaling af interviewpersoner. Det anbefales, at partnerne i M.O.TE i overensstemmelse med traditionerne i det enkelte land selv afgr, hvorvidt interviewpersonerne modtager betaling for deltagelsen. 2. Litteraturliste Baxter, Vanessa (2005): ''Learning to Interview People with a Learning Disability''. Research Policy and Planning 23 (3), 175-180. Cameron, Lois & Joan Murphy (2006): ''Obtaining consent to participate in research: the issues involved in including people with a range of learning and communication disabilities''. British Journal of Learning Disabilities. 35, 113-120. University of Sterling. D'Eath, Mx. Maureen (2005): ''Guidelines for Researchers when Interviewing People with an Intellectual Disability''. National Federation Research Sub-Committee. Flynn, Margaret C. (1986): ''Adults who are mentally handicapped as consumers: Issues and guidelines for interviewing''. J. ment. Defic. Res. 30, 369-377. Gates, Bob & Mary Waight (2007): ''Reflections on conducting focus groups with people with learning disabilities: Theoretical and practical issues''. Journal of Research in Nursing. Vol 12, 111-126. SAGE Publications. Gilbert, Tony (2004): ''Involving people with learning disabilities in research: issues and possibilities''. Health and Social Care in the Community. 12 (4). 298-308. Blackwell Publishing. Knigge, Marie Louise (2005): Mad til forhandling - Udviklingshmmede, livsstil og overvgt. UFC Handicap. Kvale, Steinar (1997): Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. (1994). Hans Reitzels Forlag, Kbenhavn. Lloyd, Vicki, Amanda Gatherer & Sunny Kalsy (2006): ''Conducting Qualitative Interview Research With People With Expressive Language Difficulties''. Qualitative Health Research , Vol. 16, nr. 10. 1386- 1404. SAGE Publications. Madsen, Vibeke (2002): ''Brugerundersgelser, metode og etik'' i Thomas Gruber (red.) m.fl.: Brugerundersgelser i en kommunal virkelighed. Formidlingscenter st. Rosenlund, Line (2000): ''Selvbestemmelse - kan det dokumenteres?'' Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshmning. Specialcentret for Voksne, Aalborg Kommune (2002): Brugerundersgelse om kvaliteten i det socialpdagogiske arbejde. Walmsley, Jan & Kelly Johnson (2003): Inclusive Research with people with Learning Disabilities. Past, Present and Futures. Jessica Kingsley Publishers, London. Walmsley, Jan (2004): ''Inclusive learning disability research: the (nondisabled) researcher's role''. British Journal of Learning Disabilities. 32, 65-71. BILD Publications. Wehmeyer, Michael L. & Nancy W. Garner (2003): ''The Impact of Personal Characteristics of People with Intellectual and Developmental Disability on Self-determination and Autonomous Functioning''. Journal of Applied Research in Intellectual Disabilities 16, 255-265 3. Interviewguide til anden interviewundersgelse Vejledning til interview med enkeltpersoner Som jeg fortalte dig til informationsmdet, vil jeg gerne interviewe dig om, hvordan man stemmer ved et valg. Jeg skal ogs interviewe andre om dette. Jeg skal lave et projekt sammen med andre lande i Europa om, hvordan man afgiver sin stemme. Vi vil gerne finde ud af, hvordan man forklarer, hvad demokrati og valg er, og hvordan du kan f medindflydelse i Danmark. Det er vigtigt at huske, at der er ikke nogen korrekte svar - ingen rigtige og ingen forkerte. Jeg vil ogs gerne vide noget om dine erfaringer med at stemme, s du kan fortlle mig om de ting, som du synes er vigtige - ogs selv om du har aldrig har stemt ved et valg. Interviewet vil foreg sdan, at jeg stiller dig nogle sprgsml, som du kan svare p. Hvis der er noget, du ikke forstr, er du velkommen til at fortlle mig det. Og det er helt ok, hvis der er noget, du ikke vil svare p. Sig til, hvis du har brug for en pause undervejs. Intet af det, du siger, bliver videregivet til andre. Nr jeg har lyttet bndet igennem og skrevet ned, hvad du har sagt, fjerner jeg dit navn fra papiret, s ingen ved, hvad du har sagt, men kun din mening om tingene. Sprgsml 1. Interviewpersonens alder Allerfrst, kunne du fortlle mig, hvor gammel du er? 2. Valgdeltagelse S vil jeg godt stille dig nogle sprgsml om de sidste valg. I juni var der et valg, hvor vi stemte om medlemmer til Europa-Parlamentet. Kan du huske, om du stemte sidste gang, der var valg? ? Hvis ja, g til sprgsml 3. ? Hvis nej, g til sprgsml 5. For de interviewpersoner som stemte 3. Sprgsml om sidste valg ? Hvordan var det at stemme? ? Var det let eller svrt at stemme? Hvorfor? o Fik du hjlp til afstemningen? Hvis ja, hvilken slags hjlp? o Var personalet p valgstedet hjlpsomme? o Var stemmesedlen let eller svr at forst? o Hvorfor? ? Havde du set stemmesedlen fr? ? Havde du diskuteret den med nogen? Hvis ja, med hvem? ? Hvordan synes du, at den skulle have set ud? De flgende forslag lses hjt for interviewpersonen. 1. Med billeder eller partilogo 2. Med fotos 3. Skal oplses 4. Med stor skrift 5. P computer ? Hvordan fandt du ud af, at der var EU-valg? ? Hvordan fandt du ud af, hvornr det var? ? Hvordan fandt du ud af, hvor du skulle stemme? 4. Sprgsml om at beslutte hvem man skal stemme p ? Kendte du de partier, der stillede op til Europa-Parlamentet, fr valget blev afholdt? ? Hvordan fandt du ud af, hvem der opstillede til Europa-Parlamentet? ? Var det let eller svrt at beslutte, hvem du skulle stemme p? Hvorfor? ? Talte du med nogen om, hvem du skulle stemme p? Hvis ja, hvem talte du med? 5. For interviewpersoner som ikke stemte ? Vidste du, at der var valg til Europa-Parlamentet? ? Vidste du, hvornr det fandt sted? ? Vidste du, hvor du skulle stemme? ? Talte du med nogen om valget? ? Vil du gerne stemme nste gang? ? Hvorfor, hvorfor ikke? Alle interviewpersoner 6. Information om valget ? Gjorde du noget fr EU-valget for at finde ud af, hvad politikerne eller de politiske partier mente om de forskellige emner? ? Spurgte du nogen? ? Brugte du Internettet? ? Lste du aviser? ? Gjorde du andet? ? Hvilke emner er vigtige for dig? 7. Generelle sprgsml ? Taler du med nogen om politik og om afstemning til valg? Hvis ja, med hvem? ? Venner? ? Personale? Familien? Hvis ja, hvad talte I om? ? Hvad med dine venner og din familie? Stemmer de? ? Har du sgt oplysninger om politik for nylig? Hvorfor? Hvordan? ? Ved du, hvem du skal tale med, hvis du vil vide mere om demokrati (for abstrakt) og politik? o Hvis svaret er ja, sprg hvem. o Hvis svaret er nej, sprg da hvorfor. ? Ser du nyheder? ? Har du fulgt valgresultaterne p tv, i radioen eller i avisen efter de seneste valg? ? Lser du avis? ? Finder du det interessant, hvem der bestemmer i Europa? Hvorfor/hvorfor ikke? ? Hvis du bestemte i Europa, hvad ville du s gre? ? Er du interesseret i andre politiske emner? For lande hvor man skal registreres som vlger ? Er du registreret som vlger? ? Hvorfor/hvorfor ikke? ? Hvis nej: Har du talt med nogen om at blive registreret som vlger? Alle interviewpersoner Afslutning ? Har du sprgsml til de ting, vi har talt om? ? Var nogle af sprgsmlene svre at svare p? ? Eller var der sprgsml, du ikke forstod? ? Hvad synes du om at blive interviewet? ? Vil du gerne interviewes igen? 4. Interviewguide til frste interviewundersgelse Som jeg fortalte p informationsmdet, vil jeg gerne interviewe dig om at stemme ved valg. Jeg skal ogs interviewe andre mennesker med udviklingshmning om at stemme. Jeg laver et projekt sammen med andre lande i Europa om at stemme ved valg. Vi vil gerne finde ud af, hvordan man forklarer, hvad demokrati og valg er, og hvordan man kan f indflydelse i Danmark. Jeg vil gerne hre om dine oplevelser med at stemme, s du kan fortlle mig, hvad du synes er vigtigt - hvis du alts har stemt fr. Det er vigtigt at huske p, at der ikke er bestemte svar, som er korrekte - ingen rigtige og forkerte svar. Interviewet foregr p den mde, at jeg stiller dig nogle sprgsml, som du meget gerne m svare p, hvis du kan. Hvis der er noget, du ikke forstr, m du meget gerne sige det til mig. Og det er helt ok, hvis der er noget, du ikke vil svare p. Hvis du gerne vil have en pause undervejs, s sig bare til. Der er ikke noget af det, du fortller mig, som andre fr at vide. Nr jeg har lyttet bndet igennem og skrevet det ned, som du har sagt, fjerner jeg dit navn, s ingen ved, hvad du har sagt, men kun din mening om tingene. Sprgsml Deltagelsen ved valg Til at starte med vil jeg stille dig nogle sprgsml om det sidste valg. Kan du huske, om du stemte sidste gang, der var valg i Danmark? Til interviewpersoner som stemte Sprgsml om sidste valg ? Hvordan var det at stemme? ? Var det svrt eller let at stemme? Hvorfor? ? Fik du nogen hjlp til at stemme? ? Var stemmesedlen let eller svr at forst? Hvorfor? ? Hvordan ville du gerne have haft det skulle vre? o Med billeder eller partiets logo o Med fotografier o Lst op for dig o Stor skrift o P computer Sprgsml om at beslutte sig for, hvem man stemte p ? Var det let eller svrt at beslutte sig for, hvem du stemte p? ? Snakkede du med nogen om, hvem du skulle stemme p? Hvis ja: Hvem talte du med? Til interviewpersoner, som ikke stemte ? Snakkede du med nogen om at stemme? ? Vil du gerne stemme nste gang? Alle interviewpersoner Information om valget ? Ved du hvad de politiske partier mener om ting, der er vigtige for dig? ? Vidste du det fr valget? Valgkortet ? Har du fet et valgkort? ? Vidste du, hvad det var for noget? Fik du nogen til at forklare det for dig? Generelle sprgsml ? Snakker du med nogen om politik og om at stemme ved valg? ? Hvis ja: Hvem? Venner? Pdagoger? Familie? Hvis ja: Hvad har I snakket om? ? Stemmer dine venner og familie? ? Ser du nyheder? ? Lser du avisen? ? Synes du, det er spndende, hvem der beslutter, hvordan tingene skal vre i Danmark? ? Hvis du skulle bestemme i Danmark, hvad ville du s gerne gre? Afrunding ? Har du nogle sprgsml, om det vi har snakket om? ? Var nogle af sprgsmlene svre at svare p? ? Var der nogle sprgsml, du ikke forstod? ? Hvad synes du om at blive interviewet? ? Kunne du tnkte dig at blive interviewet igen? 5. Udvlgelseskriterier Kriterier til udvlgelse af 16 deltagere til interviewundersgelse og uddannelsesprogram Disse kriterier omfatter udvlgelsen af deltagere til interviewundersgelsen og uddannelsesprogrammet. Kriterierne er vejledende. Projektpartnerne skal forsge at imdekomme alle kriterier, men hvis det ikke er muligt, skal partnerne bestrbe sig p at matche kriterierne s vidt muligt. Deltagerne skal findes gennem personlige og ikke tilfldige kontakter. Der sendes et letlst brev om projektet og interviewundersgelsen til alle relevante organisationer og uddannelsesinstitutioner, bosteder og arbejdspladser for beskyttet beskftigelse. Brevet kan ogs sendes til aviser og/eller hjemmesider. Brevet skal opfordre mennesker med udviklingshmning, som befinder sig i aldersgruppen 18-35 r, til at deltage i interviewundersgelsen og uddannelsesprogrammet. Udvlgelseskriterier ? 50 % kvinder og 50 % mnd. ? Aldersgruppe: 18-35 r. Deltagerne skal dkke spredningen i alder. ? Mindst 30 % af interviewpersonerne (inklusive to personer i den nedsatte flgegruppe) skal have en alder, hvor de enten har stemt eller har haft mulighed for at stemme mindst en gang. ? Gruppen som helhed skal reprsentere diversitet i alder, etnicitet, mv. ? Gruppen som helhed skal ogs reprsentere diversitet i forhold til lse- og forstelsesfrdigheder. ? Deltagerne skal vre interesseret i emnet og skal have mulighed for bde at deltage i bde interviewundersgelsen og uddannelsesprogrammet. Kriterier til udvlgelse af fire deltagere til interviewundersgelse, uddannelsesprogram og brugermder Disse kriterier omfatter udvlgelsen af interviewpersoner til interviewundersgelsen og uddannelsesprogrammet. Kriterierne er vejledende. Projektpartnerne skal forsge at imdekomme alle kriterier, men hvis det ikke er muligt, skal partnerne bestrbe sig p at matche kriterierne s vidt muligt. Deltagerne skal findes via personlige introduktioner eller tidligere kontakter, og ikke via tilfldige kontakter. Udvlgelseskriterier ? Deltagerne skal have en mild til moderat udviklingshmning. ? To kvinder og to mnd. ? Aldersgruppe: 18-35 r. Deltagerne skal dkke spredningen i alder. To af deltagerne skal have en alder, hvor de enten har stemt eller har haft mulighed for at stemme mindst en gang. ? Deltagerne skal have basale lsefrdigheder. ? Deltagerne skal tidligere have deltaget i projektarbejde, undersgelser eller lignende. ? Deltagerne skal vre interesseret i emnet. ? Deltagerne skal kunne rejse uden sttteperson. ? Engelskkundskaber er et plus, men det er ikke sandsynligt, at alle deltagere vil besidde engelskkundskaber. Det er en fordel, hvis denne gruppe reprsenteret nogen diversitet. Det anbefales derfor, at projektpartnerne beskriver gruppen af deltagere, for at projektpartnerne sammen kan bestrbe sig p at skabe diversitet i den samlede deltagergruppe.