Rapporter og notater Notat om faglighed i specialskoler og specialklasser Indhold ? INDLEDNING ? RESULTATER o Skoler og elever i undersgelsen o Faglighed o Evaluering o Afgangsprver o Lrernes faglighed o Skolernes ressourcer o Elevernes uddannelse efter folkeskolen o Kvalitetsrapporter ? METODE o Svarprocent o Bortfald o Hvad er faglighed? Indledning Center for Ligebehandling af Handicappede satte i 2009 fokus p fagligheden i folkeskolen for elever med funktionsnedsttelse og gennemfrte derfor en sprgeskemaundersgelse blandt alle specialskoler og specialklasser i landet. Med undersgelsen har centret nsket at undersge om elever med funktionsnedsttelse fr de rette faglige udfordringer i folkeskolen og om deres indlringspotentiale udnyttes bedst muligt. Dette skal naturligvis ske med respekt for elevens funktionsnedsttelse. Men funktionsnedsttelsen m ikke betyde at vi ikke har faglige forventninger til disse elever. Specialskoler og specialklasser er omfattet af folkeskoleloven og derfor skal de som udgangspunkt leve op til de samme krav som de ordinre folkeskoler. Men specialskoler og specialklasser er blevet kritiseret for, ikke at sikre et hjt fagligt niveau og ikke at udfordre eleverne nok faglig set. Forskellige undersgelser viser desuden, at personer med funktionsnedsttelse halter bagefter uddannelsesmssigt. Med et uddannelsesmssigt efterslb kan det vre svrt at komme ind p arbejdsmarkedet og at deltage i samfundslivet generelt. Derfor er det vigtigt at have fokus p det faglige niveau for elever med funktionsnedsttelse i folkeskolen. Med FNs handicapkonvention er retten til uddannelse for elever med funktions-nedsttelse blevet forstrket. For at retten til uddannelse ikke skal blive illusorisk, er det vigtigt at sikre, at elever med funktionsnedsttelse fr en uddannelse med et fagligt indhold, s de er rustet til at deltage i samfundet p lige vilkr med personer uden funktionsnedsttelse. Dette notat er en gennemgang af de indkomne svar fra sprgeskemaundersgelsen. Der er sledes tale om en gennemgang af besvarelser p bde lukkede og bne sprgsml. De bne sprgsml indebrer i et vist omfang respondenternes fortolkninger. Centrets perspektivering af resultaterne kan lses i artiklen ''Faglighed i specialskoler og specialklasser'' i CLH's statusberetning 2009 under afsnittet ''Lige adgang til uddannelse'' (www.clh.dk). Bemrk at det p grund af afrunding ikke er alle oversigter i dette notat, som summer 100 %. Resultater Skoler og elever i undersgelsen Opgrelse fra Danmarks statistik over specialundervisningen i grundskolen 2008/2009 viser, at hver tiende elev modtager specialundervisning, hvilket svarer til 60.000 elever. Af disse gr 32 % i en specialklasse p en ordinr skole, 41 % gr i normalklasser p en ordinr skole, 21 % gr p specialskole og 6 % gr p efterskole. De elever som indgr i nrvrende undersgelse er elever i specialklasser p en ordinr skole og elever p specialskoler. De udgr sammenlagt 53 % af eleverne i specialundervisningen eller knap 32.000 elever. Der er dog tale om den gruppe af elever, som modtager langt den strste del af specialundervisningen (1). Sprgeskemaet er blevet sendt til samtlige specialskoler og specialklasser i landet, hvilket svarer til 201 specialskoler og 555 specialklasser. Vi har fet svar fra 75 specialskoler og175 specialklasser. Det giver en svarprocent p 33 %. Selv om svarprocenten er lav, har vi valgt at fremlgge undersgelsens resultater, da der ikke findes meget materiale p omrdet og da resultaterne kan pege p nogle vigtige tendenser. De indkomne svar omfatter samlet set 11.055 elever. Vores datamateriale dkker sledes ca. en tredjedel af den samlede elevpopulation. Af de 11.055 elever, som indgr i undersgelsen gik 3.985 i specialskole, mens 7.070 gik i specialklasse. De fleste specialskoler og specialklasser oplyser, at de har en blandet elevsammenstning. Eleverne har sledes forskellige funktionsnedsttelser. I besvarelserne er der i gennemsnit sat kryds ved fire af flgende kategorier: Hvilke funktionsnedsttelser har eleverne? ? Opmrksomheds- og koncentrationsvanskeligheder (fx ADHD): 81 % ? Indlringsvanskeligheder: 80 % ? Socio-emotionelle vanskeligheder (fx AKT-elever): 61 % ? Vanskeligheder inden for autismespektret: 54 % ? Lse-, sprog- og talevanskeligheder (fx ordblinde): 51 % ? Fysiske funktionsnedsttelser: 28 % ? Hrevanskeligheder: 17 % ? Synsvanskeligheder: 16 % En meget stor del af specialskolerne og specialklasserne har sledes elever med opmrksomheds- og koncentrationsvanskeligheder samt elever med indlrings-vanskeligheder. Nogle gr opmrksom p, at ikke blot har eleverne i specialskolen og specialklassen forskellige diagnoser, men flere elever har ogs dobbeltdiagnoser. Desuden bliver det af andre fremhvet, at der er sket et skift i retning af, at eleverne generelt har mere sammensatte vanskeligheder. Specialskolerne har i gennemsnit markeret ved flere forskellige funktionsnedsttelser end specialklasserne. Elever med socio-emotionelle vanskeligheder, vanskeligheder inden for autismespektret og opmrksomheds- og koncentrationsvanskeligheder gr isr p specialskole. Mens elever med indlringsvanskeligheder, fysiske funktionsnedsttelser og lre-, sprog- og talevanskeligheder i nsten lige stort omfang gr p specialskole og i specialklasse. Note 1: 72 % af de elever, der fik specialundervisning i normalklasser, havde under fem timers specialundervisning, mens 6 % af de elever, der fik specialundervisning i normalklasser, modtog mere end ti timers specialundervisning (Danmarks Statistik (2009): Nyt fra Danmarks Statistik. Hver tiende elev modtager specialundervisning). Faglighed Undervisningen i 1. til 9. klasse gives inden for de tre fagblokke; humanistiske fag, praktiske/musiske fag samt naturfag. Fagblokkene rummer hver en rkke obligatoriske fag. For at f et overblik over hvilken undervisning eleverne i specialskolerne og specialklasserne modtager har vi spurgt til hvilke obligatoriske fag der udbydes. Antal specialskoler/specialklasser, hvor faget udbydes: ? Matematik: 246 ? Musik: 246 ? Dansk: 243 ? Geografi: 240 ? Idrt: 228 ? Historie: 227 ? Hjemkundskab: 227 ? Biologi: 224 ? Kristendom: 222 ? Natur/teknik: 216 ? Engelsk: 214 ? Fysik/kemi: 209 ? Billedkunst: 206 ? Samfundsfag: 203 ? Hndarbejde: 197 ? Sljd: 172 Der er sledes flere steder, hvor obligatoriske fag som sljd, hndarbejde og samfundsfag ikke udbydes. Hvad er rsagen til at fag ikke udbydes? Vi har spurgt de specialskoler og specialklasser, som ikke udbyder t eller flere obligatoriske fag, hvad rsagen er hertil. 134 specialskoler og specialklasser har svaret p sprgsmlet. Svarene falder i tre nsten lige store grupper. En tredjedel af specialskolerne og specialklasserne beskriver, at fagene indgr som en integreret del i den undervisning eleverne fr. Fx er der flere som fortller at fysik og kemi indgr i et flles fag med natur og teknik. Flere beskriver at de tilrettelgger undervisningen som temaforlb og ikke som ugentlige timer i forskellige fag. En anden tredjedel af specialskolerne og specialklasserne beskriver at nogle fag ikke udbydes, da skolens elever p grund af deres funktionsnedsttelse ikke kan deltage i alle fag. I forlngelse heraf beskriver nogle at eleverne rent tidsmssigt ikke magter at have alle fag. Herunder forklarer en skole, at de i princippet udbyder alle fag, men at fagene bliver udbudt i begrnset og tillempet omfang. Det betyder at lseplanen ikke bliver fulgt, da eleverne ikke kan leve op til fagligheden. Derfor bliver faget skret til s det giver mening for den enkelte elev. Det betyder samtidig, at det er svrt at leve op til fagenes trin- og slutml. Desuden forklarer en anden skole, at ikke alle fag bliver udbudt i det timetal som er mindste timetal for faget. Til gengld er der fag som har mange flere timer end det anbefalede timetal. En sidste tredjedel beskriver, at de ikke udbyder alle fag, da de ikke har de rette faglokaler eller kvalificerede faglrer. Det handler isr om undervisning i fysik, sljd eller musik. I forlngelse heraf beskriver enkelte, at de ikke udbyder hndarbejde, da der ikke gr piger i specialskolen/specialklassen. Antal elever som modtager undervisning i de obligatoriske fag I undersgelsen har vi ikke alene nsket at finde ud af om de obligatorisk fag udbydes, men ogs om eleverne modtager undervisning i de obligatoriske fag. Hvor mange elever modtager undervisning i samtlige udbudte obligatoriske fag p deres klassetrin? (N: 239): ? Alle: 35 % ? De fleste: 38 % ? Halvdelen: 10 % ? Nsten ingen: 7 % ? Ingen: 10 % Der er en tendens til, at det i hjere grad er p specialskolerne end i specialklasserne, at ingen elever modtager undervisning i samtlige udbudte obligatoriske fag p deres klassetrin. Flere specialskoler og specialklasser forklarer uddybende til sprgsmlet, at de ikke udbyder de obligatoriske fag p almindelig vis, men at alle fag indgr i tvrfaglige eller emnebaserede forlb. Eleverne bliver sledes undervist i alle fag, men eleverne nr ikke ndvendigvis de fastsatte trinml for faget. ''De fleste elever arbejder p et tidspunkt inden for de enkelte fag, men flger ikke flles ml og trin ml p det pgldende klassetrin.'' Andre beskriver at nogle elever fritages fra forskellige fag som fx fremmedsprog, fysik eller biolog. Nogle elever modtager i stedet mere undervisning i et andet fag, fx i dansk. ''Alle eleverne modtager lidt undervisning indenfor fagene, men hovedvgten er klart lagt p udviklingen af social kompetencer, dansk og matematik samt de praktisk-musiske fag.'' Antal undervisningstimer Den enkelte kommune bestemmer selv - p baggrund af vejledende timetal og minimumstimetal fastlagt af Undervisningsministeriet - hvor mange timer eleverne i kommunens skoler skal have. For specialklasser og specialskoler er det muligt at fravige reglerne om et mindste antal rlige undervisningstimer p grund af befordringsordninger. Hvordan er antallet af faglige undervisningstimer generelt i forhold til i den ordinre folkeskole? (N: 221) ? Eleverne har generelt frre faglige timer end i den ordinre folkeskole: 23 % ? Eleverne har generelt samme antal faglige timer som i den ordinre folkeskole: 73 % ? Eleverne har generelt flere faglige timer end i den ordinre folkeskole: 4 % Flere specialskoler og specialklasser uddyber deres besvarelse med, at eleverne har samme antal timer om ugen, men at mngden af fagligrettet undervisning er mindre p grund af elevernes funktionsnedsttelse. En specialskole forklarer det p flgende mde: ''Eleverne har nogenlunde samme antal faglige timer, som i den ordinre folkeskole. Timerne er organiseret anderledes (projekter, tvrfaglige forlb osv.) og der er et mere fleksibelt skema hen over skoleret.'' Det beskrives ogs, at fagene er tilpasset den enkelte elevs forudstninger og derfor ikke er p et alderssvarende trin. Flere elever modtager ogs praktisk undervisning og derfor kan timetallet ikke helt sammenlignes. Fag-faglighed sammenholdt med specialpdagogisk faglighed I undersgelsen har vi spurgt til hvordan specialskolerne og specialklasserne arbejder med faglighed. I hvilket omfang arbejder I med fag-faglighed sammenholdt med en bredere specialpdagogisk faglighed? (N: 236) ? Vi har mest fokus p fag-faglighed: 6 % ? Vi har lige meget fokus p fag-faglighed og specialpdagogisk faglighed: 79 % ? Vi har mest fokus p specialpdagogisk faglighed: 15 % Der er en svag tendens til, at specialskolerne har mere fokus p specialpdagogisk faglighed end specialklasserne. Nogle skoler giver udtryk for at arbejdet med faglighed i forhold til arbejde med specialpdagogik afhnger af den enkelte elev. Derfor er det ndvendigt at foretage en individuel vurdering. Vurderingen kan ogs afhnge af elevens dagsform. Desuden kan der vre stor forskel fra klasse til klasse p, hvordan man arbejder. Andre skoler forklarer, at fokus p det specialpdagogisk m g forud for fokus p det faglige. En fra en specialklasse forklarer det p flgende mde: ''Det er ndvendigt at tage udgangspunktet i den specialpdagogiske faglighed for at opn de gode resultater fag-fagligt.'' Nogle forklarer ogs, at de har mest fokus p specialpdagogisk faglighed p indskoling og mellemtrinnet, mens der bliver fokuseret p fag-fagligheden nr eleverne er strre. Hvilken betydning har den gede fokusering p fag-faglighed i folkeskolen? Den gede fokusering p faglighed i folkeskolen opleves bde positivt og negativt. En skole beskriver problematikken p flgende mde: ''Det er en balance at skrpe de faglige krav samtidig med at de skal tilpasses den enkelte elevs vanskeligheder p bde det sociale og faglige omrde.'' Flere giver udtryk for at den gede fokusering p faglighed betyder, at man ogs i specialskolerne og i specialklasserne har fet en get fokusering p faglighed. Det har for nogle medfrt, at man arbejder efter folkeskolens flles ml og at flere elever gr til afgangsprve. Nogle skoler giver udtryk for at det er en positiv og en sund udvikling, hvor specialskolerne og specialklasserne ikke kun har fokus p det sociale aspekt. Det har ogs betydet, at man har vret nd til at tage diskussionen om faglighed og dermed er blevet mere bevidste om hvilken undervisning skolen vil give. Enkelte bemrker at eleverne fler at de gr i skole p samme vilkr som i den ordinre skole, og at det styrker elevernes interesse og selvtillid. Andre skoler giver udtryk for, at det er negativt med en get fokusering p faglighed og at eleverne har svrt ved at leve op til de gede faglige krav. En specialklasse beskriver det p flgende mde: ''Det specialpdagogiske er en forudstning for en fag-faglig indlring. Vi kan derfor ikke fokusere yderligere p det fag-faglige fr eleven er klar.'' I forlngelse heraf beskriver flere, at der bliver lagt et stort pres p elever og lrere i forhold til at n de faglige krav. Det kan betyde, at eleverne og lrerne fler sig stressede og frustrerede over kravene. Flere oplever ogs et get pres fra forldrene om at f mere faglighed ind i specialskolen eller specialklassen. Kravet matcher imidlertid ikke altid elevernes evner. Nogle specialskoler og specialklasser giver udtryk for at den gede faglige fokusering ikke har haft nogen betydning. Det begrundes fx med, at man i forvejen forsger at vre s faglige som muligt. Yderligere kommentarer lere har skrevet, at man skal passe p med for ensidig fokusering p fag-faglighed, ikke mindst mlgruppen taget i betragtning. De ppeger, at eleverne i specialskoler og specialklasser har brug for mere end blot det fag-faglige. De har i hj grad ogs brug for udvikling af personlige og sociale kompetencer. ''Jeg kan vre bekymret for, at elever i specialklasser trues af et fag-fagligt indhold i undervisningen p bekostning af elevernes personlige og sociale kompetencer, som hidtil har vret centrale omrder i elevernes undervisning. Netop denne mlgruppe har et massivt behov for at f opbygget en selvtillid og en handlekraft. De hmmes sfremt der presses et fagligt pensum ned over hovedet p dem.'' Det er sledes vigtigt, at specialpdagogiske opgaver ikke negligeres p bekostning af fag-fagligheden. Evaluering Elevplaner Folketinget vedtog i 2006 en rkke initiativer, der skal styrke evalueringskulturen i folkeskolen. Et af initiativerne var indfrelsen af elevplaner. Elevplanen skal blandt andet vre med til at sikre, at faglige problemer opdages i tide. Fra brnehaveklassen til og med 7. klassetrin skal elevplanen indeholde resultater af den lbende evaluering samt den besluttede opflgning p denne. For elever p 8. og 9. klassetrin skal der udarbejdes en elev- og uddannelsesplan, som udover evaluering bruges til afklaring af elevens uddannelse efter grundskolen. For elever, der modtager specialundervisning, skal det endvidere fremg af elevplanen, hvilke aftaler der er indget med forldrene om omfanget, indholdet og organiseringen af den specialpdagogiske bistand, herunder hvilke hjlpemidler der sknnes ndvendige, samt overvejelser om, hvordan den specialpdagogiske bistand koordineres med klassens vrige undervisning. Undersgelsen viser, at 97 % af alle specialskolerne og specialklasserne i undersgelsen udarbejder elevplaner for alle elever. Desuden har vi spurgt til om eleverne selv bliver inddraget i udarbejdelsen af elevplanerne. Bliver eleverne inddraget i udarbejdelsen af elevplaner? (N: 246) Specialklasser: ? Ja, alle elever: 37 % ? De fleste elever: 26 % ? Halvdelen af eleverne: 7 % ? Nsten ingen elever: 17 % ? Nej, ingen elever: 13 % Specialskoler: ? Ja, alle elever: 38 % ? De fleste elever: 22 % ? Halvdelen af eleverne: 7 % ? Nsten ingen elever: 26 % ? Nej, ingen elever: 8 % Over halvdelen af skolerne inddrager alle eller de fleste elever i udarbejdelsen af elevplanen, men der er ogs mange skoler, hvor nsten ingen eller ingen af eleverne inddrages. Test Som et led i den lbende evaluering af eleverne i folkeskolen er det besluttet at indfre nationale test. Testene er som udgangspunkt obligatoriske, men i srlige tilflde kan elever fritages for at gennemfre en eller flere test. Gennem de sidste par r har man udviklet de nationale test og fra forret 2010 forventes testene af vre klar. Allerede nu er der dog flere skoler som selv anvender forskellige former for test. Undersgelsen viser, at 80 % af de skoler som har svaret (N: 240) anvender test som grundlag for opstilling af ml for eleverne. Erfaringer med evaluering elever I undersgelsen har vi spurgt til hvilke erfaringer specialskolerne og specialklasserne har med evaluering af eleverne. Nsten alle specialskoler og specialklasser beskriver, at evaluering i forskellige former er et ndvendigt og vigtigt redskab. Mange er meget positive overfor evaluering og har rigtig gode erfaringer. En af de skoler som har gode erfaringer skriver blandt andet: ''Det er rart for lrerne at kunne se den fremgang, der er ved eleverne. Det er ogs et vigtigt redskab for eleverne at have en mlstning og en stor succes for dem at kunne opfylde disse ml.'' Nogle steder sker evalueringen lbende, andre steder evalueres der n eller flere gange om ret. Flere steder tager evalueringen udgangspunkt i specialpdagogiske test og observationer. Mange beskriver at de standardiserede test ikke er anvendelige for elever i specialklassen eller specialskolen. Nogle giver ogs udtryk for, at evaluering af elever i specialklasse eller specialskole er vanskeligt, da mange faktorer spiller ind. Det kommer isr frem blandt besvarelserne fra specialklasserne. Afgangsprver Det fremgr af folkeskoleloven ( 14), at alle elever i folkeskolen som udgangspunkt skal gennemfre folkeskolens afgangsprve i 9. klasse. Formlet med folkeskolens afsluttende prver er at dokumentere, i hvilken grad eleven opfylder de ml og krav, der er fastsat for det enkelte fag. Afgangsprven bestr af syv obligatoriske prver, hvoraf de fem er bundne (to prver i dansk samt en prve i hhv. matematik, engelsk og fysik/kemi) mens de to sidste prver er til udtrk (en prve inden for naturfag samt en prve inden for et humanistisk fag). En elev kan endvidere vlge at indstille sig til afgangsprve i et valgfag, hvis eleven har afsluttet undervisningen i det pgldende skoler. 1.623 elever af de i alt 11.055 elever som indgr i undersgelsen, gik i 9. eller 10. klasse i forret 2009. Heraf gik 634 i specialskole og 989 i specialklasse. Af de 1.623 gennemfrte 70 elever samtlige obligatoriske prver i 9. klasse (2). Det svarer til 4 %. Af de 70 elever gik 32 elever i specialskole, mens 38 gik i specialklasse, hvilket svarer til, at 5 % af eleverne i specialskole og 4 % af eleverne i specialklasse gik til samtlige obligatoriske prver. Af de 1.623 elever som gik i 9. eller 10. klasse i forret 2009, har 350 elever gennemfrt dele af afgangsprverne, hvilket vil sige, at eleverne er get til afgangsprve i t eller flere 9. klasses fag. Heraf gik 125 i specialskole og 225 elever i specialklasse (3), hvilket svarer til, at 20 % af eleverne i specialskole og 23 % af eleverne i specialklasse gik til dele af afgangsprverne. Sammenlgges elever som gennemfrte samtlige obligatoriske prver med elever, som gennemfrte dele af afgangsprverne, s gennemfrte 25 % af specialskoleeleverne og 27 % af specialklasseeleverne. Det vil sige, at 75 % af specialskoleeleverne og 73 % af specialklasseeleverne ikke har gennemfrt nogen afgangsprver. 1 specialskole og 4 specialklasser har ikke svaret p dette sprgsml. Afgangsprve p srlige vilkr Elever med srlige behov har mulighed for at gennemfre afgangsprven p srlige vilkr. Formlet er at give elever med srlige behov mulighed for at aflgge prve p linje med andre elever. Gennem fravigelserne kan der sledes kompenseres for elevernes srlige vanskeligheder, s prverne kan gennemfres med et resultat, der svarer til elevernes faglige niveau. At aflgge prven p srlige vilkr kan betyde, at eleven fx bruger hjlpemidler eller fr ekstra tid. Prverne skal tilrettelgges p samme mde, som har vret gldende for elevens undervisning og dermed afspejle den mde, eleven har arbejdet p. Flgende opgrelse viser hvor mange elever, der havde srlige prvevilkr ved afgangsprven: Hvor mange elever havde srlige prvevilkr ved 9. klasses afgangsprve? Specialklasser: ? Ekstra tid: 16 % ? Hjlpemidler: 7 % ? Anden hjlp: 3 % Specialskoler: ? Ekstra tid: 11 % ? Hjlpemidler: 5 % ? Anden hjlp: 3 % Resultatet omfatter bde elever som gik til samtlige obligatoriske afgangsprver og elever som gik til dele af afgangsprverne. Udvikling i andelen af elever, som gr til afgangsprve Fra skoleret 2006/07 blev det obligatorisk at aflgge folkeskolens afgangsprver. Dog er der mulighed for at blive fritaget fra afgangsprverne hvis eleven ikke kan gennemfre prven p grund af betydelig funktionsnedsttelse. I undersgelsen har vi spurgt til, om specialskolerne og specialklasserne over de sidste fem r har oplevet en ndring i antallet af elever, som gr til afgangsprver. Er der sket en procentvis ndring i antallet af elever, som gr til afgangsprve i dag i forhold til for fem r siden? (N: 228) ? Der er ingen ndring sket: 70 % ? Flere elever gik til afgangsprve i forret 2009: 24 % ? Frre elever gik til afgangsprve i forret 2009: 6 % Hvilken betydning har det, at afgangsprverne er blevet obligatoriske? Besvarelserne i undersgelsen peger p, at der er forskellige oplevelser af, hvilken betydning det har haft, at folkeskolens afgangsprver er blevet obligatoriske. En af skolerne beskriver fordelene og ulemperne p flgende mde: ''Det er en fordel, fordi nogle af eleverne motiveres af et endeml og det er en bagdel fordi nogle elever oplever, at de ikke er gode nok. For nogle forldre sttes et for voldsomt pres ind i forhold til deres brn.'' I alt 219 specialskoler og specialklasser svarer p sprgsmlet i undersgelsen. Heraf oplyser ca. en tredjedel, at det ingen betydning har haft, at afgangsprverne er blevet obligatoriske. Dette forklares fx ved at man altid har sendt de elever til afgangsprve som skolen har vurderet kunne g til prve. Andre forklarer, at man i dag alligevel kan f dispensation fra afgangsprven eller at skolen slet ikke har elever, som faglig set kan klare at g til afgangsprve. Derimod oplever en anden tredjedel af dem der svarer p sprgsmlet, at de obligatoriske prver har haft betydning, s man i dag har strre fokus p faglighed. Det er isr i specialklasserne, at man har denne oplevelse. Fx har det betydet, at man har en mere mlrettet undervisning og at skolen har flere faglrer. Det har ogs betydet, at flere elever gr til eksamen. Nogle beskriver, at det har givet eleverne en gulerod og at det har get elevernes nske om at n s langt som muligt faglig set. I forlngelse heraf beskriver nogle, at det har betydet, at man i dag har fokus p at vurdere individuelt, om eleven kan g til afgangsprverne og at vurderingen foretages i god tid. Nogle oplever, at det er positivt at der er faglige forventninger til eleverne, mens andre beskriver at undervisningen er blevet boglig med for lidt plads til kreative fag. Nogle specialskoler og specialklasser oplever det negativt at afgangsprverne er blevet obligatoriske. Forldre og elever oplever det som et nederlag at skulle fritages fra prverne og fr flelsen af ikke at hre til. Samtidig m eleven og forldrene endnu en gang konfronteres med elevens funktionsnedsttelse. Flere beskriver, at det ikke er positivt for elever at skulle fritages fra prverne frem for at kunne tilmelde sig som der var mulighed for tidligere. Nogle beskriver i forlngelse heraf at de obligatoriske prver har medfrt et strre pres p elever og lrere. Flere specialskoler og specialklasser gr desuden opmrksom p, at ordningen har betydet et strre administrativt arbejde for skolerne og at det er meget tidskrvende at melde eleverne fra. Evaluering af elever som fritages fra afgangsprver Skolens leder kan beslutte helt at fritage en elev fra prveaflggelse, hvis prveaflggelse p grund af betydelig funktionsnedsttelse ikke sknnes hensigtsmssig. Fritagelse kan omfatte en eller flere prver eller delprver. Hvis eleven fritages fra afgangsprverne skal der tages stilling til, hvordan elevens udbytte af undervisningen evalueres p anden vis. Det er op til skolerne at afgre, hvordan evalueringen gennemfres og der er sledes forskel p hvordan eleverne bliver evalueret. Mange specialskoler og specialklasser beskriver, at de elever, som fritages fra afgangsprverne, bliver evalueret ved en skriftlig udtalelse, fx i form af en skoleudtalelse eller en statusrapport. En del steder bliver eleverne ogs evalueret gennem elevplanen eller anden form for undervisningsplan. Nogle specialklasser beskriver ogs, at de giver eleverne et srligt afgangsbevis med udtalelser i de fag de ikke gr til afgangsprve i. Flere beskriver desuden, at evalueringen sker gennem test af eleverne, fx i form af interne pdagogiske test. Isr i specialklasserne gr man ogs brug af individuelle prver som fx kan vre en del af de obligatoriske afgangsprver. Hovedsagelig i specialklasserne gr man ogs brug af afgangsprojekter eller en projektopgave til at evaluere eleverne. Mange supplerer ogs den skriftlige evaluering med en samtale med forldrene. Flere forklarer sledes at evalueringen sker i samarbejde mellem lrere og forldre, men fx ogs i samarbejde med psykolog, PPR eller en sagsbehandler. Note 2: Sprgsmlet omhandler alle elever, dvs. ogs de elever, der gik i 10. klasse, men har gennemfrt samtlige obligatoriske 9. klasses prver. Note 3: Sprgsmlet omhandler alle elever, dvs. ogs de elever, der gik i 10. klasse, men har gennemfrt en eller flere dele af 9. klasses prver. Lrernes faglighed Nr der er fokus p fagligheden i folkeskolen er det naturligvis ogs vigtigt at undersge hvilke forudstninger skolerne har for at sikre fagligheden. Derfor har vi spurgt ind til forskellige forhold omkring lrernes faglighed. Resultaterne kan ses i de flgende oversigter: Lrernes fag-faglige niveau Hvordan vurderer du lrernes fag-faglige niveau? (N: 241) ? Meget godt: 48 % ? Godt: 50 % ? Drligt: 2 % ? Meget drligt: 0 % Der er en svag tendens til, at det fag-faglige niveau hos lrerne i specialklasserne vurderes lavere end hos lrerne p specialskolerne. Andel undervisere, som er lreruddannede Hvor mange af underviserne er lreruddannet? (N: 245) ? Alle: 73 % ? De fleste: 22 % ? Halvdelen eller frre: 5 % Andel undervisere, som er specialuddannede Hvor mange af underviserne er specialuddannet? (N: 244) ? Alle: 10 % ? De fleste: 37 % ? Halvdelen: 23 % ? Nsten ingen: 22 % ? Ingen: 8 % Sprgsmlet omfatter de lrere, som er specialuddannet i forhold til specialskolens/specialklassens mlgruppe. P 56 % af specialskolerne er alle eller nsten alle underviserne specialuddannede, mens dette kun gr sig gldende for 41 % af specialklasserne. I nogle af besvarelserne er det tilfjet, at lrernes efteruddannelse bestr i specialpdagogisk grunduddannelse, PD i specialpdagogik, interne og eksterne kurser eller mesterlreprincippet. Enkelte nvner at lrerne har specialuddannelse som tale/hrepdagog. Lrernes mulighed for sparring/rdgivning Hvordan vurderer du lrernes muligheder for pdagogisk sparring/rdgivning? (N: 244) ? Meget gode: 31 % ? Gode: 58 % ? Drlige: 10 % ? Meget drlige: 1 % Specialskolerne vurderer generelt lrernes muligheder for sparring bedre end specialklasserne. Flere beskriver, at de superviserer hinanden internt fx med udgangspunkt i en teamstruktur. Mange nvner desuden, at de anvender konsulenter fra PPR til sparring, men flere fremhver ogs, at denne mulighed desvrre er strkt begrnset. Lrernes mulighed for efteruddannelse Hvordan vurderer du lrernes muligheder for efteruddannelse? (N: 238) ? Meget gode: 14 % ? Gode: 45 % ? Drlige: 34 % ? Meget drlige: 7 % Mulighederne for efteruddannelse vurderes noget bedre p specialskolerne end hos lrerne i specialklasserne. Rigtig mange nvner, at de mangler de konomiske ressourcer til efteruddannelse. Skolernes ressourcer I forlngelse af sprgsmlene omkring lrernes faglighed har vi ogs nsket at undersge hvilke ressourcer specialskolerne og specialklasserne har til at sikre fagligheden. Hvordan er lrernormeringen i jeres specialskole/specialklasse i forhold til elevtallet? (N: 238) ? Meget god: 17 % ? God: 69 % ? Drlig: 13 % ? Meget drlig: 1 % Hvordan vurderer du de konomiske ressourcer for jeres specialskole/specialklasse? (N: 236) ? Meget gode: 9 % ? Gode: 61 % ? Drlige: 27 % ? Meget drlige: 4 % Nogle uddyber deres besvarelser med, at selvom de vurderer deres konomiske ressourcer som gode eller meget gode, s er det en sandhed med modifikationer. De har sledes oplevet besparelser, som har haft betydningen for kvaliteten af deres tilbud. Hvordan vurderer du de fysiske lokaliteter (lokaler, computere mv.) for jeres specialskole/specialklasse? (N: 240) ? Meget gode: 19 % ? Gode: 58 % ? Drlige: 18 % ? Meget drlige: 4 % Hvad angr bde lrernormering, konomiske ressourcer og fysiske lokaliteter, er der en tendens til, at specialklasserne vurderer deres vilkr drligere end specialskolerne. Elevernes uddannelse efter folkeskolen Uddannelsesplan 78 % af skolerne med elever i 6. til 10. klasse har svaret, at der for alle elever i 6. til 10. klasse foreligger en uddannelsesplan (N: 219). 14 % har svaret, at der foreligger uddannelsesplan for de fleste. 5 % har svaret, at de har lavet uddannelsesplan for nsten ingen eller ingen elever. Enkelte skoler har anfrt, at de udarbejder uddannelsesplaner for eleverne, men frst fra 7. klasse eller senere. Baggrunden for disse kommentarer er givetvis, at uddannelsesplaner frst er obligatoriske fra 8. klasse. Uddannelsesvejledning 87 % anvender UU-vejleder til at vejlede eleverne om deres fremtidsmuligheder, mens blot 26 % benytter vejleder fra specialskolen. Specialskoler og specialklasser bruger i lige hj grad UU-vejleder. Ganske mange skoler har tilfjet, at en klasselrer/primrlrer/kontaktlrer ogs er med til at vejlede eleverne om deres fremtidsmuligheder. Enkelte skoler har tilfjet, at psykologer, pdagoger og sagsbehandlere ogs deltager. Hvordan vurderer du den vejledning eleverne typisk fr? (N: 233) ? Eleverne mangler vejledning: 11 % ? Vejledningen er passende: 85 % ? Eleverne fr for meget vejledning: 4 % Langt hovedparten vurderer, at eleverne fr en passende vejledning. Men der er dog 11 % som oplever, at eleverne mangler vejledning. Uddybende nvnes det, at forldrene generelt savner vejledning om tiden efter folkeskolen, da det er et opslidende arbejde at skulle overskue, hvilke tilbud der er til deres brn. Endvidere nvnes et behov for ressourcer til sttteperson i de frste r efter folkeskolen til at vejlede, fastholde og give personlig rdgivning. Mulighederne efter folkeskolen Halvdelen vurderer, at der findes de rette tilbud til eleverne efter folkeskolen, mens den anden halvdel ikke mener, at der findes de rette tilbud. Flgende oversigt beskriver, hvor eleverne typisk gr hen efter folkeskolen: Hvor gr eleverne typisk hen efter folkeskolen? ? Efterskole: 72 % ? Den srlige ungdomsuddannelse for unge med srlige behov: 62 % ? Erhvervsuddannelse: 37 % ? Arbejde: 24 % ? Ved ikke: 6 % ? Gymnasial uddannelse: 5 % Elever fra specialklasser kommer oftere end eleverne fra specialskolerne p efterskole, i erhvervsuddannelse eller fr et arbejde. Til gengld kommer elever fra specialskolerne i hjere grad p Ungdomsuddannelse for unge med srlige behov (STU) end eleverne fra specialklasserne. En del skoler har tilfjet, at eleverne efter folkeskolen starter p produktionsskole eller tager 10. klasse enten i den almindelige folkeskole eller i specialklasse. Endvidere har en del skoler tilfjet beskyttede vrksteder som et sted, eleverne typisk gr hen efter folkeskolen. Kvalitetsrapporter Det blev i 2006 vedtaget, at hver kommunalbestyrelse rligt skal udarbejde en kvalitetsrapport, der blandt andet skal indeholde en vurdering af det faglige niveau p hver af kommunens folkeskoler samt oplysning om, p hvilket grundlag vurderingen er foretaget. I forlngelse heraf m kvalitetsrapporterne betragtes som en oplagt mulighed for at f indblik i den enkelte skoles faglige niveau og faglige arbejde. Vi har derfor i forbindelse med besvarelserne af sprgeskemaet anmodet de enkelte skoler om at vedhfte deres kvalitetsrapport til deres besvarelse. Det har 19 skoler gjort. Gennemlsning af rapporterne giver indtryk af en meget forskelligartet tilgang til udarbejdelsen af kvalitetsrapporterne. Det er derfor vanskeligt at sammenligne opgrelserne i kvalitetsrapporterne med denne undersgelses resultater, da der er tale om forskellige opgrelsesmder. Nogle tendenser er dog gennemgende. Ligesom i nrvrende undersgelse synes ogs kvalitetsrapporterne at dokumentere, at det ofte er f eller ingen elever, som tager folkeskolens afgangsprve. Endvidere nvnes det i nogle kvalitetsrapporter - ligesom i denne undersgelse - at ln af blandt andet fysiklokaler p andre skoler, er en mde hvorp de lser problemer med manglende faglokaler. Flere beskriver generelt drlige fysiske forhold. Flere beskriver at de oplever et stigende elevtal. En enkelt skole oplever dog problemer med elevrekruttering, fordi kommunerne i hjere grad end tidligere forsger selv at lse opgaverne. Endeligt synes det at skinne igennem, at den pdagogiske opgave fylder ganske meget p specialskoler for elever med svrere funktionsnedsttelser. Metode Sprgeskemaet blev udsendt pr. mail den 1. september 2009. Det blev udsendt til samtlige specialskoler og specialklasser i Danmark, hvilket svarer til 201 specialskoler og 555 specialklasser. Det giver samlet 756 udsendte sprgeskemaer. Adresselisterne p specialskolerne og specialklasserne er indhentet fra Undervisningsministeriet. Vi er blevet gjort opmrksomme p, at to af de skoler vi har udsendt til, er skoler der alene har elever p ungdomsuddannelsen for unge med srlige behov. Desuden er en skole et opholdssted. Disse skoler har naturligvis ikke kunnet eller skullet besvare skemaet. Endvidere er tre mails kommet retur og det har ikke efterflgende vret muligt at komme i kontakt med de pgldende skoler p anden vis. Fratrkkes disse seks skoler, har vi udsendt til 750 skoler og klasser. Sprgeskemaet er blevet udsendt til skolelederne, og det er ogs hovedsagelig lederne der har svaret. Svarprocent Af de 750 udsendte sprgeskemaer er 250 blevet besvaret, hvilket giver en svarprocent p 33 %. Vi har - p trods af den lave svarprocent - valgt at fremlgge undersgelsens resultater. Det har vi dels gjort fordi der ikke findes meget andet materiale p omrdet. Dels fordi vi mener, at selvom datamaterialet ikke er dkkende for populationen, s kan resultaterne vre med til at pege p nogle tendenser, som det kan vre vigtigt at vre opmrksomme p. Datamaterialet dkker ca. en tredjedel af rgangens elevpopulation. Bortfald Det m antages, at bortfaldet p en rkke omrder ikke er tilfldigt. Frst og fremmest m det nvnes, at 37 % af specialskolerne har svaret, mens kun 32 % af specialklasserne har svaret. Vi ved, at en del af bortfaldet skyldes, at nogle har haft problemer med at aktivere det udsendte link til sprgeskemaet. Det har ikke vret muligt at identificere, hvad dette problem skyldes og dermed heller ikke at lse det. I nogle tilflde har vi eftersendt en udprintet udgave af sprgeskemaet, sledes at dem som gerne ville svare ogs havde mulighed for det. Nogle af de skoler, som ikke har svaret har gjort os opmrksom p, at de enten har meget f elever (fx fire elever), eller er s nystartede (fx fra skoleret 2009/2010), at de ikke har fundet det meningsfuldt at besvare et sprgeskema. Endelig har nogle skoler kontaktet os, fordi de ikke har elever i de ldste klasser og derfor ikke har fundet sprgeskemaet relevant for dem. Sprgeskemaet indeholde dog en del sprgsml, som ikke specifikt drejer sig om de ldste rgangen, hvorfor vi har bedt disse skoler svare alligevel. Der er dog en fare for, at sprgeskemaets konstruktion (hvor der indledes med sprgsml om de ldste klasser) har medfrt et skvt bortfald, hvor skoler, der alene har elever i de yngste klasser ikke har svaret i s hj grad som de vrige skoler. For langt de fleste sprgsml gr det sig gldende, at der er en eller flere skoler, som ikke har svaret. Disse manglende besvarelser er ikke medtaget i udregninger af procenter. Hvad er faglighed? Nr man vil undersge fagligheden i folkeskolen er det ndvendigt at gre sig klart hvad man mener med faglighed. Vi har i vores undersgelse af fagligheden i specialskolerne og specialklasserne taget afst i folkeskoleloven. Her har vi taget udgangspunkt i de forskellige tiltag, som skal forbedre fagligheden: test, elevplaner og kvalitetsrapporter, samt de mere traditionelt anvendte afgangsprver. Endvidere har vi med en rkke mere bne sprgsml forsgt at f belyst fagligheden. rsagerne til den gede fokusering p faglighed i folkeskolen er mange, men en vsentlig rsag skal findes i de resultater af PISA-undersgelserne, som siden 2000 har dokumenteret at elever i den danske grundskole fagligt halter efter elever i andre europiske lande. De danske politikere har derfor forsgt at hjne det faglige niveau i grundskolen, ved at indfre krav om en omfattende evaluerings- og testkultur i skolen, i form af bl.a. nationale test, kvalitetsrapporter og elevplaner. Kravene om evalueringer og test stilles bde til den ordinre folkeskole og til specialskoler og specialklasser, eftersom disse ogs hrer under folkeskoleloven. Der skelnes sledes heller ikke mellem faglighed i den ordinre undervisning og faglighed i specialundervisningen.