Pjecer Job med l›ntilskud til f›rtidspensionister, 4. udgave Indhold ? Hvad er job med l›ntilskud til f›rtidspensionister ? Kriterier for godkendelse ? Brug af revalidering ? L›n og arbejdsvilk†r ? F›rtidspension og job ? Job med l›ntilskud kontra fleksjob ? Sygedagpenge ? Personlig assistance ? Mentor ? Hj‘lp til arbejdsredskaber med m.m. ? Hj‘lp til befordring ? Opf›lgning ? Ved flytning til ny kommune ? De eksisterende 1/3 stillinger ? De eksisterende sk†nejob med l›ntilskud ? Klagemuligheder ? Love, bekendtg›relserog vejledninger Hvad er job med l›ntilskud til f›rtidspensionister Job med l›ntilskud til f›rtidspensionister blev tidligere kaldt sk†nejob med l›ntilskud. Et job med l›ntilskud til f›rtidspensionister er som de tidligere sk†nejob med l›ntilskud en stilling p† s‘rlige vilk†r. Det s‘rlige er, at man aftaler sig frem til l›nnen og arbejdsvilk†rene. Job med l›ntilskud til f›rtidspensionister kan oprettes til personer, der er tilkendt f›rtidspension af kommunen. Der er alts† tale om et tilbud til personer, der modtager f›rtidspension, i mods‘tning til fleksjob, der oprettes til personer, som ikke modtager f›rtidspension. Det er en betingelse for at f† et job med l›ntilskud, at man ikke er i stand til at fastholde eller opn† besk‘ftigelse p† nedsat tid p† normale vilk†r p† arbejdsmarkedet. Der kan l‘ses mere om job med l›ntilskud til f›rtidspensionister p† www.borger.dk under emnet "Handicappede" Hvem har ansvaret? Det er den kommune, hvor f›rtidspensionisten bor, der har ansvaret for at yde tilskud i forbindelse med oprettelse af job med l›ntilskud. Job med l›ntilskud kan b†de tilbydes p† fuldtid og p† deltid. Det er kommunen i jobcentret, der behandler sagerne om oprettelse af job med l›ntilskud. Hvor oprettes job med l›ntilskud? Job med l›ntilskud kan oprettes hos private og offentlige arbejdsgivere. Job med l›ntilskud kan oprettes inden for alle erhvervstyper, bortset fra de undtagelser, der g‘lder som f›lge af EU-reglerne. Der kan dog ikke oprettes job med l›ntilskud i en virksomhed, der er ejet af personens ‘gtef‘lle, registrerede partner eller samlever. Der kan ikke ans‘ttes en person i et job med l›ntilskud, f›r sp›rgsm†let har v‘ret dr›ftet p† virksomheden - det vil sige mellem ledelsen og repr‘sentanter for virksomhedens ansatte. Det er et krav, at der er et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden l›ntilskud samt personer i virksomhedspraktik og antallet af ansatte med l›ntilskud (fleksjob er undtaget). Antallet af ansatte med l›ntilskud og antallet af personer i virksomhedspraktik m† maksimalt udg›re 1 person for hver 5 ordin‘rt ansatte, hvis virksomheden har 0-50 ansatte og herudover 1 person for hver 10 ordin‘rt ansatte. Forud for ans‘ttelsen skal der foreligge en skriftlig tilkendegivelse fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepr‘sentant om, at dette er opfyldt. Begr‘nsningen af antallet af personer i l›ntilskudsjob g‘lder ikke for offentlige virksomheder, hvis de kan godtg›re, at personer i l›ntilskudsjob vil kunne f† det n›dvendige faglige, sociale eller sproglige udbytte af opholdet, selvom der er flere ansatte i l›ntilskud end angivet oven-for. Der skal foreligge skriftlig tilkendegivelse fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepr‘sentant om, at der er enighed om dette. Det er en betingelse for ans‘ttelse af en person i job med l›ntilskud, hos s†vel private som offentlige arbejdsgivere, at der er tale om merbesk‘ftigelse. Det vil sige, at ans‘ttelsen af personen i l›ntilskud skal medf›re en nettoudvidelse af medarbejderne. Man kan ogs† ans‘tte en person i l›ntilskud, hvis der er blevet en stilling ledig p† grund af: ? Frivillig afgang, fx hvis en tidligere medarbejder selv siger op ? Hvis en medarbejder stopper sin ans‘ttelse p† grund af alder ? Frivillig nedgang i arbejdstid, fx hvis en medarbejder selv ›nsker at f† nedsat tid ? Afskedigelse af en medarbejder p† grund af forseelse. Det kan fx v‘re, hvis den ansatte har stj†let fra arbejdspladsen. Det skal fremg† af arbejdsgiverens tilbud, at der er enighed mellem arbejdsgiver og ansatte om, at der er tale om merbesk‘ftigelse. Kriterier for godkendelse F›lgende kriterier skal opfyldes, for at en person kan godkendes til et job med l›ntilskud: ? Personen skal v‘re under 65 †r ? Personen skal modtage f›rtidspension. En person, der har s›gt f›rtidspension, men ikke f†et den tilkendt, er ikke berettiget til et job med l›ntilskud til f›rtidspensionister. Det har ikke betydning for oprettelsen af et job med l›ntilskud, at personen samtidig med f›rtidspensionen eventuelt modtager erstatning for erhvervsevnetab efter lov om forsikring mod f›lge af arbejdsskade. Det har heller ikke betydning for oprettelsen af et job med l›ntilskud, at personen samtidig med f›rtidspensionen modtager invalidepension fra en privat pensionsordning eller en tjenestemandspension. Man skal v‘re opm‘rksom p†, at der skal v‘re sammenh‘ng mellem en persons arbejdsevne og job. Der kan s†ledes v‘re personer, hvis arbejdsevne er s† nedsat, at de ikke kan ans‘ttes i et job med l›ntilskud. For denne persongruppe kan der v‘re mulighed for besk‘ftigelse p† beskyttede v‘rksteder, ved frivilligt arbejde m.m. Brug af revalidering En person, der modtager f›rtidspension, har mulighed for at s›ge kommunen i jobcentret om revalidering med henblik p† at forbedre sin arbejdsevne og dermed kvalificere sig til fx et job med l›ntilskud eller et job p† det ordin‘re arbejdsmarked. Der er ogs† mulighed for at f† st›tte til revalidering, hvis der er tvivl om, hvorvidt en person kan honorere de krav, som jobbet med l›ntilskud stiller, eller hvis der er brug for optr‘ning. Der er i denne situation mulighed for at yde hj‘lp til de s‘rlige udgifter, der er en f›lge af arbejdspr›vningen/optr‘ningen eller funktionsneds‘ttelsen. Det kan fx v‘re personlig assistance eller n›dvendige arbejdsredskaber. L›n og arbejdsvilk†r N†r et ans‘ttelsesforhold med l›ntilskud aftales, skal der oprettes en ans‘ttelseskontrakt eller et ans‘ttelsesbrev, hvor l›n og arbejdsvilk†r beskrives. I papiret skrives ligeledes, i hvor lang en periode kommunen i jobcentret har bevilget l›ntilskuddet. Hvis arbejdsgiveren eller arbejdstageren efterf›lgende ›nsker at stoppe ans‘ttelsesforholdet, anvendes reglerne i de g‘ldende overenskomster og lovgivningen. P† det private ans‘ttelsesomr†de skal det af arbejdsgiverens tilbud om at ans‘tte en person i job med l›ntilskud fremg†, om ans‘ttelsesomr†det er omfattet af: 1. En kollektiv overenskomst 2. Om repr‘sentanter for de ansatte er h›rt om ans›gningen og 3. Om de ansatte er positive over for at medvirke til opfyldelsen af form†let med ans‘ttelsen. Der skal foreligge en skriftlig dokumentation fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepr‘sentant om, at punkt 2 og 3 er opfyldt, og om hvorvidt de ansatte og arbejdsgiveren er enige om, at betingelsen for merbesk‘ftigelse er opfyldt. De samme betingelser skal opfyldes, n†r der er tale om ans‘ttelse hos en offentlig arbejdsgiver. Dog er der ikke krav om oplysning om, hvorvidt der er tale om en kollektiv overenskomst. Ansatte i job med l›ntilskud er omfattet af lovgivningen for l›nmodtagere, medmindre de enkelte love herom har undtaget denne gruppe. Det vil fx sige, at ansatte i job med l›ntilskud er omfattet af lov om sygedagpenge, lov om ferie og arbejdsskadeloven. Ansatte i job med l›ntilskud er dog ikke omfattet af l›nmodtagerlovgivningen i f›lgende tilf‘lde: Lov om arbejdsl›shedsforsikring m.v. õ 53, der vedr›rer betingelserne for ret til arbejdsl›shedsdagpenge. Det st†r i õ 53, stk. 3, at arbejde, hvor der ydes offentlig st›tte, ikke medregnes i optjening af ret til arbejdsl›shedsdagpenge. Det betyder, at en person ansat i et job med l›ntilskud ikke kan f† udbetalt arbejdsl›shedsdagpenge i tilf‘lde af ledighed. L›n L›nnen aftales mellem arbejdsgiveren og arbejdstageren i samarbejde med de faglige organisationer. Bliver personen ansat inden for et omr†de, der ikke er d‘kket af en faglig overenskomst, aftales l›nnen med den faglige organisation, der er t‘ttest p† omr†det. Det er arbejdsgiveren, der udbetaler l›nnen til arbejdstageren. For arbejdstageren indg†r l›nnen som almindelig skattepligtig indkomst. Arbejdstageren f†r samtidig med l›nnen for jobbet ogs† udbetalt sin f›rtidspension. St›rrelsen af pensionen kan dog p†virkes af l›nindt‘gten. F›rtidspension er ogs† almindelig skattepligtig indkomst. L›ntilskud Kommunen i jobcentret betaler et l›ntilskud til arbejdsgiveren. L›ntilskuddet udg›r (2009) 23,26 kr. pr. time til s†vel private som offentlige arbejdsgivere. I s‘rlige tilf‘lde kan l›ntilskuddet dog udg›re (2009) 40,71 kr. pr. time. Det er kommunen i jobcentret, der afg›r, om der er tale om et s‘rligt tilf‘lde. Et eksempel p† et s‘rligt tilf‘lde kan v‘re den situation, hvor en arbejdsgiver, der har en person ansat i 1/3 stilling (reglerne fra f›r 1. juli 1998), i stedet ›nsker at modtage tilskud efter de nye regler. I denne situation vil l›ntilskuddet kunne udg›re 40,71 kr. pr. time. Et andet eksempel, hvor kommunen kan vurdere, at der er tale om et s‘rligt tilf‘lde, kan v‘re i de situationer, hvor arbejdstagerens arbejdsevne er meget lille. Bruttost›tteintensitet (vedr›rer kun private arbejdsgivere) P† grund af EU-regler er der indf›rt et "st›tteloft". Det vil sige en gr‘nse for, hvor meget private arbejdsgivere m† modtage i st›tte i forbindelse med personens ans‘ttelse. Det er kommunen i jobcentret, der skal informere arbejdsgiveren om, at l›ntilskuddet over en periode p† et †r efter ans‘ttelsen ikke m† overstige 100 procent af de samlede l›nomkostninger for den ansatte. Samtidig skal arbejdsgiveren g›res opm‘rksom p†, at denne forpligtes til at tilbagebetale et evt. overstigende bel›b. Ved de samlede l›nomkostninger forst†s som hovedregel: ? L›n samt l›n under ferie/frav‘r (dvs. b†de ferie og fx sygdom) ? Feriegodtg›relse og feriepenge ? Arbejdsgiverbidrag til pension, hvis det fremg†r af overenskomsten p† det p†g‘ldende omr†de eller af en konkret aftale ? Arbejdsgiverandel af ATP, arbejdsskadeforsikring, AER, Uddannelsesfonde, finansieringsbidrag (ATP-bidrag ved ledighed, aktivering samt visse uddannelsesformer, ATP-bidrag ved sygdom og barsel, udgifter til L›nmodtagernes Garantifond). Staten refunderer kommunens udgifter til l›ntilskud med 50 %. Arbejdsvilk†r Kommunen i jobcentret har ansvaret for at sikre, at arbejdsgiveren er indforst†et med at tage de n›dvendige sk†nehensyn i forhold til arbejdstagerens s‘rlige behov. N†r kommunen i jobcentret har sikret sig dette, aftales de ›vrige arbejdsvilk†r, fx arbejdstiden, ved aftale mellem arbejdsgiveren og arbejdstageren i samarbejde med de faglige organisationer. Det g‘lder her, som ved fasts‘ttelse af l›nnen, at der skal rettes henvendelse til den organisation, der er n‘rmest til at d‘kke det p†g‘ldende omr†de, hvis personen ans‘ttes inden for et omr†de, der ikke er d‘kket af en faglig overenskomst. F›rtidspension og job To s‘t regler om f›rtidspension Der findes to forskellige s‘t regler om f›rtidspension. Personer, der er tilkendt f›rtidspension eller invaliditetsydelse f›r 1. januar 2003, eller for hvem der er p†begyndt sag herom, f›lger de ''gamle'' regler om f›rtidspension, dvs. de regler, der var g‘ldende inden 1. januar 2003. Disse personer har mulighed for at s›ge personlige till‘g, helbredstill‘g, boligydelse, bistands- eller plejetill‘g. For alle andre, der s›ger og f†r bevilget f›rtidspension, g‘lder de ''nye'' regler om f›rtidspension. Hvis man f†r f›rtidspension efter de nye regler, kan man ud over f›rtidspensionen s›ge boligsikring og hj‘lp til d‘kning af eventuelle merudgifter, der er en f›lge af personens funktionsneds‘ttelse (lov om social service õ 100). Det er vigtigt at v‘re opm‘rksom p†, at ans‘ttelse i et job med l›ntilskud kan f† betydning for st›rrelsen af den udbetalte f›rtidspension, ligegyldigt om personen er tilkendt f›rtidspension efter de "nye" eller "gamle" regler om f›rtidspension. Samtidig skal det understreges, at det er sv‘rt at beskrive pr‘cist, hvilken indflydelse en eventuel indt‘gt har p† f›rtidspensionens st›rrelse. Derfor skal man kontakte kommunen, der vil kunne beregne det pr‘cise bel›b i den konkrete situation. Pensionisten skal altid oplyse kommunen om forandringer i forhold, der kan forventes at medf›re ‘ndringer af pensionen. P† www.borger.dk under ''Pension'' kan man l‘se n‘rmere og lave en beregning af, hvilken indflydelse en evt. indt‘gt har ved siden af pensionen. De ''gamle'' regler Der findes fire ydelsestyper af f›rtidspension til personer i alderen 18-65 †r. Bel›bene i skemaet g‘lder pr. 1. januar 2009 pr. m†ned for en gift eller samlevende (bel›b markeret med * er skattepligtige). H›jeste f›rtidspension Mellemste f›rtidspension Forh›jet alm. f›rtidspension Almindelig f›rtidspension F›rtidsbel›b 1.337 kr./md. Ekstra till‘gsydelse 1.218 kr./md. 2.555 kr./md. Erhvervsudyg- tighedsbel›b* 3.527 kr./md. Invaliditetsbel›b 2.555 kr./md. Pensionstill‘g* 2.470 kr/./md. 2.470 kr/./md. 2.470 kr/./md. 2.470 kr/./md. Grundbel›b* 5.254 kr./md. 5.254 kr./md. 5.254 kr./md. 5.254 kr./md. * skalttepligtigt bel›b Indt‘gtsregulering Det er kun f›rtidspensionens grundbel›b, pensionstill‘g, personlige till‘g og helbredstill‘gget, der p†virkes af indt‘gter ud over pensionen. De ›vrige bel›b ber›res ikke. V‘r dog opm‘rksom p†, at der er fastsat en gr‘nse for likvid formue ved beregningen af helbredstill‘g. Formue af en vis st›rrelse kan desuden p†virke beregningen af boligydelse. Pensionstill‘gget er 5.289 kr. om m†neden for enlige. Grundbel›bet og pensionstill‘gget reguleres i forhold til personens egen personlige indkomst, dvs. alle skattepligtige indkomster inklusive fx positiv kapitalindkomst. Ved beregning af pensionstill‘gget indg†r ogs† en eventuel ‘gtef‘lles indt‘gter. Det samme er tilf‘ldet for personer, der er samlevende, hvis samlivet er indledt efter 1. marts 1999, eller hvis f›rtidspensionen er tilkendt efter 1. marts 1999. Grundbel›bet og pensionstill‘gget reduceres eller bortfalder helt, hvis indt‘gten, der ligger til grund for beregningen, overskrider en n‘rmere fastsat gr‘nse. To eksempler: 1) En enlig f›rtidspensionist har pr. 1. januar 2009 mulighed for at have en samlet indt‘gt p† 267.800 kr. om †ret, f›r grundbel›bet reduceres. Grundbel›bet reduceres herefter med 60 % af indt‘gten og bortfalder helt ved en indt‘gt p† 372.800 kr. om †ret. 2) For enlige ber›res pensionstill‘gget, n†r indt‘gten overstiger 59.100 kr. om †ret. Pensionstill‘gget aftrappes herefter med 30 % af indt‘gten og bortfalder ved en indt‘gt p† 270.600 kr. (Bortfald ved 157.900 kr. g‘lder kun for personer, der f›r 1. marts 1999 var samlevende, og hvor samlevers indt‘gter ikke medregnes ved reduktion af pensionstill‘gget). Ret til pension eller invaliditetsydelse Den 1. juli 2008 tr†dte en regel‘ndring i kraft, der betyder, at personer, der er tilkendt f›rtidspension efter den gamle ordning, f†r fuld sikkerhed for, at de ikke mister retten til pension p† grund af en arbejdsindsats. Kommunen skal dog vurdere, om der er grundlag for at tr‘ffe afg›relse om, at pensionen g›res hvilende, hvis arbejdsindt‘gten vedvarende forventes at overstige det dobbelte af f›rtidspensionens grundbel›b (126.096 kr. i 2009). N†r pensionen er gjort hvilende, udbetales pensionen ikke. Udbetalingen genoptages efter anmodning fra personen, hvis den erhvervssituation, der har ligget til grund for beslutningen om at g›re pensionen hvilende, oph›rer. Ved afg›relsen af, om retten til pension skal g›res hvilende, foretages en konkret vurdering af, om den opn†ede indt‘gt er uforenelig med den tilkendte f›rtidspension. Pr. 1. juli 2008 blev der ligeledes foretaget en harmonisering af reglerne om invaliditetsydelse. Regel‘ndringen betyder, at alle f›rtidspensionister efter den gamle ordning, der kommer i besk‘ftigelse og f†r pensionen gjort hvilende, fremover vil modtage invaliditetsydelse, uden at kommunen skal foretage en konkret individuel vurdering og uafh‘ngig af den tilkendte pensionstype. De ''nye'' regler Efter de nye regler om f›rtidspension er der kun ‚n ydelsestype af f›rtidspension, som kan tilkendes personer mellem 18 og 65 †r. Efter 1. januar 2009 modtager enlige 15.704 kr. om m†neden. Personer, der er gift/samlevende, vil modtage 13.348 kr. om m†neden. Begge bel›b er skattepligtige og p†virkes af eventuelle indt‘gter. Kommunen beregner, hvor stort et bel›b f›rtidspensionen udg›r ved f›rst at finde personens indt‘gtsgrundlag og herefter fratr‘kke et fradragsbel›b. Alt afh‘ngig af personens indt‘gt udbetales den fulde pension, en procentdel af denne eller ingen pension. Groft skitseret beregnes indt‘gten p† f›lgende m†de: Indt‘gtsgrundlaget for f›rtidspension opg›res p† grundlag af pensionistens og en eventuel ‘gtef‘lles eller samlevers samlede indt‘gt. Indt‘gt vil sige den skattepligtige personlige indkomst inklusive fx positiv kapitalindkomst. F›r en eventuel ‘gtef‘lles/samlevers indt‘gt opg›res, fratr‘kkes et bel›b p† (2009) 160.176 kr., hvis ‘gtef‘llen/ samleveren ikke er pensionist. Det st›rste bel›b, som kan l‘gges til grund for en ‘gtef‘lles/samlevers indt‘gt, er (2009) 208.700 kr. Eksempel: En ‘gtef‘lle/samlever har 300.000 kr. i †rlig indt‘gt. Fra denne indt‘gt fratr‘kkes 160.176 kr., hvorved ‘gtef‘llens/samleverens indt‘gtsgrundlag nedbringes til 139.824kr. Er ‘gtef‘llens/samleverens †rlige indt‘gt p† 400.000 kr., vil ‘gtef‘llens/samleverens indt‘gtsgrundlag efter fradrag p† 160.176 kr. v‘re 239.824 kr. Da dette bel›b er st›rre end 208.700 kr., vil det "kun" v‘re bel›bet p† 208.700 kr., der anvendes som ‘gtef‘llens/samleverens indt‘gtsgrundlag. Pensionister, der er gift eller samlevende med en person, der modtager f›rtidspension eller folkepension, kan ikke anvende fradragsbel›bet p† 160.176 kr., idet ‘gtef‘llens/samleverens pension automatisk fratr‘kkes. Men den samlede opgjorte indt‘gt, der indg†r ved opg›relsen af indt‘gtsgrundlaget, kan h›jest udg›re 315.400 kr. Fradrag f›r neds‘ttelse af f›rtidspension N†r indt‘gtsgrundlaget er beregnet, fratr‘kkes et bel›b p† 64.100 kr. for enlige pensionister og 101.700 kr. for gifte/samlevende pensionister, f›r der eventuelt sker modregning i f›rtidspensionen. Eksempel: En enlig f›rtidspensionist har pr. 1. januar 2009 mulighed for at have en samlet indt‘gt p† 64.100 kr. om †ret, f›r f›rtidspensionen reduceres. Pensionen reduceres herefter med 30 % af indt‘gten og bortfalder helt ved en indt‘gt p† 676.500 kr. om †ret. F›rtidspensionister, der er gift eller samlevende, har mulighed for at have et f‘lles indt‘gtsgrundlag p† 101.700 kr. f›r f›rtidspensionen reduceres. Hvis personen er gift/samlevende med en pensionist, reduceres f›rtidspensionen herefter med 15 % af indt‘gten og bortfalder helt ved en f‘lles indt‘gt p† 1.142.800 kr. Er ‘gtef‘llen/samleveren ikke pensionist, reduceres f›rtidspensionen med 30 % af indt‘gten og bortfalder helt ved en indt‘gt p† 622.200 kr. Fortsat ret til pension Det er ikke antallet af arbejdstimer, der afg›r, om retten til en f›rtidspension bortfalder, men alene en eventuel l›nindt‘gt eller en forbedring af arbejdsevnen. Kommunen skal holde sig orienteret om pensionistens forhold, og om der eventuelt sker en v‘sentlig forbedring af arbejdsevnen, der g›r, at pensionisten vedvarende kan v‘re selvfors›rgende ved indt‘gtsgivende arbejde. I de tilf‘lde skal kommunen genoptage sagen for at genvurdere arbejdsevnen. Job med l›ntilskud kontra fleksjob Kommunen i jobcentret afg›r, om personen skal tilbydes et fleksjob, hvis personen ›nsker et s†dant. S†fremt en person modtager et tilbud om fleksjob, kan personen ikke samtidig modtage f›rtidspension. Der er mulighed for at g›re f›rtidspensionen hvilende. Hvis pensionen g›res hvilende, frakendes den ikke, og det er muligt at f† genoptaget pensionsudbetalingen alene ved henvendelse til kommunen. Sygedagpenge Personer ansat i et job med l›ntilskud er omfattet af de almindelige regler i lov om sygedagpenge. Det vil sige, at arbejdsgivere normalt afholder udgiften til sygedagpenge i de 3 f›rste uger af en frav‘rsperiode. Hvis besk‘ftigelseskravet i forhold til kommunen er opfyldt, overg†r udgiften efter arbejdsgiverperioden til kommunen. Det er vigtigt at v‘re opm‘rksom p†, at personen skal opfylde sygedagpengelovens besk‘ftigelseskrav for at kunne f† udbetalt dagpenge. Besk‘ftigelseskravet i forhold til arbejdsgiveren er opfyldt, hvis personen har v‘ret ansat hos samme arbejdsgiver i de seneste sammenh‘ngende 8 uger f›r frav‘ret og i denne periode har v‘ret i besk‘ftigelse i mindst 74 timer. Besk‘ftigelseskravet i forhold til kommunen er opfyldt, hvis personen har v‘ret tilknyttet arbejdsmarkedet (ved ans‘ttelse hos flere arbejdsgivere) i sammenh‘ngende 13 uger inden frav‘ret og med en besk‘ftigelse i denne periode p† 120 timer, eller hvis personen inden for den seneste m†ned har afsluttet en erhvervsm‘ssig uddannelse af mindst 18 m†neders varighed. Det betyder i praksis, at personer, der er ansat i job med l›ntilskud i mindre end gennemsnitligt 9 timer og 15 min. om ugen, ikke er berettiget til at f† sygedagpenge. õ 56-aftale Sygedagpengelovens õ 56 (tidligere õ 28) giver mulighed for, at arbejdsgivere kan modtage refusion fra kommunen for de sygedagpenge, som arbejdsgiveren har betalt til den ansatte i de 3 f›rste uger af et sygefrav‘r. F›lgende betingelser skal opfyldes, for at der kan indg†s en õ 56-aftale: ? l›nmodtagerens sygdomsrisiko er v‘sentlig for›get p† grund af langvarig eller kronisk lidelse, dvs. lidelsen sk›nnes at medf›re mindst 10 frav‘rsdage inden for 1 †r, eller ? n†r l›nmodtageren skal indl‘gges eller behandles ambulant p† sygehus eller tilsvarende behandlingsinstitution, og indl‘ggelsen eller behandlingerne var besluttet p† ans‘ttelsestidspunktet, eller ? n†r arbejdsgiveren under det best†ende arbejdsforhold allerede har udbetalt dagpenge eller l›n i 2 uger for samme lidelse inden for de sidste 12 m†neder f›r indl‘ggelsen eller behandlingen. Hvis l›nmodtagerens frav‘r skyldes anden sygdom end den, der giver anledning til õ 56-aftalen, har arbejdsgiveren ikke ret til refusion af sygedagpenge i de f›rste 3 uger. Der skal v‘re tale om en skriftlig aftale, der kan indg†s for 2 †r ad gangen. Det er vigtigt at v‘re opm‘rksom p†, at udbetaling af sygedagpenge eller l›n under sygdom oph›rer for personer, der modtager f›rtidspension, n†r de har modtaget dette i mere end 13 uger inden for det sidste †r. Sygedagpenge indg†r som skattepligtig A-indkomst for den sygemeldte. Staten refunderer kommunens udgifter til sygedagpenge i 3. og 4. uge efter 1. sygedag med 100 %. Dern‘st refunderes kommunens udgifter med 50 % til og med 52. uge, regnet fra 1. sygedag i det aktuelle sygefrav‘r og ans‘ttelsesforhold. Forts‘tter sygedagpengene derefter, afholder kommunen selv udgifterne til sygedagpenge. Personlig assistance Personer med varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsneds‘ttelse, som har behov for s‘rlig personlig bistand, har mulighed for at f† ansat en personlig assistent eller en tegnsprogstolk i op til 20 timer om ugen, s†fremt personen arbejder 37 timer om ugen. Hvis personen arbejder f‘rre timer om ugen, beregnes tilskuddet forholdsm‘ssigt. Personer, der har mere end ‚n funktionsneds‘ttelse eller har en meget betydelig funktionsneds‘ttelse, kan efter en konkret vurdering f† tilskud til fuld tid. Det er virksomheden, hvor l›nmodtageren med funktionsneds‘ttelse er ansat, der skal ans‘tte den personlige assistent. Virksomheden modtager et tilskud til l›nnen for maksimalt 20 timer pr. uge. I ganske f† tilf‘lde kan virksomheden f† tilskud til l›nnen for mere end 20 timer pr. uge. L›ntilskuddet bliver beregnet af staten i jobcentret som hovedregel ud fra den studentertimel›nsats, der er fastlagt i overenskomsten mellem HK og staten. Staten i jobcentret har dog mulighed for, efter en konkret vurdering af behovet for s‘rlige kvalifikationer hos assistenten, at yde et tilskud, der svarer til den overenskomstm‘ssige l›n for det p†g‘ldende arbejde. Ans›gning om personlig assistance indgives til staten i jobcentret i den kommune, hvor personen med funktionsneds‘ttelse er bosat. Mentor Der er mulighed for at s›ge en mentorordning, hvis l›nmodtageren har brug for en s‘rlig introduktion, vejledning eller opl‘ring, der ligger ud over, hvad man normalt kan forvente af arbejdsgiveren, og hvis den er afg›rende for, at personen kan arbejde i et job med l›ntilskud. Mentorfunktionen varetages som udgangspunkt af en medarbejder i virksomheden. I en mindre virksomhed (virksomheder med op til 10 ansatte) kan mentorfunktionen i stedet varetages af en ekstern konsulent. Arbejdsgiveren f†r d‘kning af l›nomkostninger ved frik›b af medarbejderen, der varetager mentorfunktionen, eller honorar til den eksterne konsulent. Det er dog en betingelse for at f† st›tte til frik›b af en medarbejder, at medarbejderen ikke udf›rer sine s‘dvanlige arbejdsfunktioner i de timer, hvor vedkommende fungerer som mentor. Fasts‘ttelse af timetal for mentorfunktionen sker i samarbejde med arbejdsgiveren og ud fra en konkret vurdering af behovet og foruds‘tningerne hos l›nmodtageren. Der er mulighed for at s›ge om tilskud til uddannelse af den medarbejder, der varetager mentorfunktionen, s† denne bliver bedre til at varetage mentorfunktionen. Som grundlag for udbetaling af st›tte skal arbejdsgiveren redeg›re for det faktiske timeforbrug, der er anvendt p† mentorfunktionen, samt freml‘gge dokumentation for eventuelt k›b af uddannelse for medarbejderen. Ans›gning om mentorordning indgives til kommunen i jobcentret. Staten refunderer kommunens udgifter med 50 %. Hj‘lp til arbejdsredskaber med m.m. Der er mulighed for at f† hj‘lp til arbejdsredskaber eller mindre arbejdspladsindretninger. Det er en betingelse for at f† hj‘lpen, at den g›r det muligt for personen at deltage i arbejdet, eller at arbejdsredskabet eller indretningen kompenserer for den eventuelle begr‘nsning i arbejdsevnen. Det er ligeledes en betingelse for at f† hj‘lp til hj‘lpemidler, at udgiften til hj‘lpemidlet ligger ud over, hvad man m† foruds‘tte, at arbejdsgiveren skal afholde, og at hj‘lpemidlet ikke er s‘dvanligt forekommende p† arbejdspladsen. Hj‘lp til arbejdsredskaber eller mindre arbejdspladsindretninger gives uafh‘ngig af personens eller en eventuel ‘gtef‘lles indt‘gts-og formueforhold. Det er kommunen i jobcentret, hvor personen bor, der bevilger hj‘lp til arbejdsredskaber m.m. Staten refunderer kommunens udgifter til arbejdsredskaber m.m. med 50 %. Hj‘lp til befordring Personer, der er ansat i et job med l›ntilskud, er rent befordringsm‘ssigt stillet p† samme m†de som personer, der ans‘ttes i job p† ordin‘re vilk†r. Dette g‘lder ogs† i forhold til de ligningsm‘ssige k›rselsfradrag. Her er det dog v‘rd at bem‘rke, at personer, der som f›lge af et handicap eller en kronisk sygdom har s‘rlige udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads, kan opg›re deres befordringsfradrag bl.a. ud fra de faktiske befordringsudgifter efter ligningslovens õ 9 D. N‘rmere information om denne mulighed kan f†s ved henvendelse til skatteforvaltningen i kommunen og p† www.skat.dk Hvis man ikke har mulighed for at anvende de almindelige kollektive befordringsmidler, kan der v‘re mulighed for hj‘lp til befordring efter den sociale lovgivning: Det kan s›ges om st›tte til at k›be en bil efter reglerne i lov om social service õ 114. For at f† st›tte til en bil skal personen have en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i v‘sentlig grad forringer evnen til at f‘rdes eller i v‘sentlig grad vanskeligg›r muligheden for at opn† eller fastholde et arbejde uden brug af bil. St›tten ydes som et rentefrit l†n til bil. Foreligger der ganske s‘rlige forhold i forbindelse med den nedsatte funktionsevne, kan der desuden ydes st›tte til et rente- og afdragsfrit l†n til betaling af forskellen mellem det rentefrie l†n og anskaffelsesprisen. Der kan derudover ydes tilskud til s‘rlig indretning af en bil, hvis politiet stiller krav herom, hvis ans›gerens helbredsforhold i ›vrigt taler herfor, eller hvis det letter ans›gerens placering i bilen. Kommunen kan yde d‘kning af n›dvendige merudgifter til fx befordring til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, n†r merudgiften er en f›lge af den nedsatte funktionsevne, og borgeren i ›vrigt opfylder betingelserne for tildeling af st›tte efter servicelovens õ 100. Merudgifter til og fra arbejde vil sige de udgifter, der ligger ud over, hvad personen selv ville have afholdt, hvis der ikke havde foreligget s‘rlige problemer i forbindelse med den nedsatte funktionsevne. Eksempler p† merudgifter til og fra arbejde kan fx v‘re udgifter til taxak›rsel i ventetiden, indtil der er givet bevilling af st›tte til k›b af bil, eller til taxak›rsel i forbindelse med, at den s‘rligt indrettede bil er til reparation. Denne hj‘lp s›ges efter lov om social service õ 100. F›rtidspensionister, der har f†et tilkendt f›rtidspension efter de gamle regler om f›rtidspension (se afsnittet De ''gamle'' regler), kan kun s›ge hj‘lp efter lov om social service õ 100, hvis de samtidig har en hj‘lperordning efter lov om social service õ 96. Endelig er der mulighed for at s›ge om st›tte til individuel befordring efter reglen i lov om social service õ 117. Efter denne regel kan kommunen yde tilskud til personer, som p† grund af varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for befordring med individuelle transportmidler som fx taxa. Det er ikke muligt at klage over kommunens afg›relse om hj‘lp efter denne bestemmelse. Opf›lgning Kommunen skal l›bende sikre sig, at betingelserne for at give st›tte til et job med l›ntilskud er opfyldt. Kommunen skal dog f›lge op p† sagen, senest seks m†neder efter at l›ntilskuddet er udbetalt f›rste gang. Herefter skal opf›lgningen ske, senest 12 m†neder efter at sagen sidst har v‘ret vurderet. Ved flytning til ny kommune Hvis en person i et job med l›ntilskud flytter til en anden kommune, er det den nye kommune, som skal tage stilling til, om personen er berettiget til et job med l›ntilskud, eller om det nuv‘rende job kan forts‘tte u‘ndret. De eksisterende 1/3 stillinger For de eksisterende 1/3 stillinger g‘lder, at indtil stillingens oph›r vil l›nmodtageren, der er ansat i en 1/3 stilling etableret f›r den 1. juli 1998, som minimum v‘re garanteret det indt‘gtsniveau, vedkommende har i 1/3 stillingen. Arbejdsgiveren vil ligeledes fortsat modtage et l›ntilskud, der svarer til 1/3 af mindste timel›n inden for det aktuelle ans‘ttelsesomr†de. De eksisterende sk†nejob med l›ntilskud For de eksisterende sk†nejob med l›ntilskud g‘lder, at de personer, der pr. 1. juli 2003 var visiteret til et s†dant eller allerede ansat i et sk†nejob med l›ntilskud, kan forts‘tte i disse efter de hidtil g‘ldende regler. Klagemuligheder Der er mulighed for at klage over de afg›relser, som tr‘ffes. Det g‘lder, n†r det er kommunen i jobcentret, der fx har truffet afg›relse om afslag p† tilskud til l›ntilskudsjob til f›rtidspensionister. Det kan ogs† v‘re, n†r kommunen afsl†r at yde d‘kning af n›dvendige merudgifter efter lov om social service. Man skal klage over afg›relsen, senest 4 uger efter at man har f†et meddelelse om afg›relsen. Klagen skal sendes til den myndighed, der har truffet afg›relsen. Hvis afg›relsen fastholdes, sender myndigheden klagen videre til henholdsvis besk‘ftigelsesanken‘vnet eller det sociale n‘vn. Der er dog ikke mulighed for at klage over en eventuel ventetid p† et job med l›ntilskud, da man if›lge lov om retssikkerhed og administration p† det sociale omr†de ikke kan klage over det generelle serviceniveau i en kommune, heunder hvilke tilbud og pladser der er til r†dighed. Love, bekendtg›relserog vejledninger ? Bekendtg›relse nr. 439 af 29. maj 2008 af lov om en aktiv besk‘ftigelsesindsats. ? Bekendtg›relse nr. 1676 af 19. december 2006 om en aktiv besk‘ftigelsesindsats, senest ‘ndret ved bekendtg›relsen nr. 1039 af 24. oktober 2008. ? Lov nr. 522 af 24. juni 2005 om ansvaret for og styringen af den aktive besk‘ftigelsesindsats, som senest ‘ndret ved õ 1 i lov nr. 292 af 27. marts 2007. ? Bekendtg›relse nr. 1157 af 4. oktober 2007 om ansvaret for og styringen af den aktive besk‘ftigelsesindsats. ? Bekendtg›relse nr. 884 af 29. maj 2007 af lov om social pension, senest ‘ndret ved õ 1 i lov nr. 446 9. juni 2008. ? Bekendtg›relse nr. 1138 af 13. december 2006 om social pension (f›rtidspension og folkepension). ? Bekendtg›relse nr. 485 af 29. maj 2007 af lov om h›jeste, mellemste, forh›jet almindelig og almindelig f›rtidspension m.v., senest ‘ndret ved õ 2 i lov nr. 446 af 29. maj 2008. ? Bekendtg›relse nr. 1437 af 13. december 2006 om h›jeste, mellemste, forh›jet almindelig og almindelig f›rtidspension m.v., senest ‘ndret ved bekendtg›relse nr. 688 af 25. juni 2008. ? Bekendtg›relse nr. 1047 af 27. august 2007 af lov om retssikkerhed og administration p† det sociale omr†de, senest ‘ndret ved õ 1 i lov nr. 323 af 30. april 2008. ? Bekendtg›relse nr. 563 af 9. juni 2006 af lov om sygedagpenge, senest ‘ndret ved lov nr. 389 af 27. maj 2008. ? Bekendtg›relse nr. 665 af 20. juni 2006 om sygedagpenge, senest ‘ndret ved bekendtg›relse nr. 414 af 28. maj 2008. ? Bekendtg›relse nr. 71 af 8. februar 2008 af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. ? Bekendtg›relse nr. 179 af 13. marts 2008 om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Skrivelse nr. 9527 af 29. juni 2007 om ny bekendtg›relse om kompensation til handicappede i erhverv m.v. ? Bekendtg›relse nr. 1117 af 29. september 2007 af lov om social service, senest ‘ndret ved õ 1 i lov nr. 549 af 17. juni 2008.