Pjecer Fleksjob 19. udgave Indhold ? Forord ? Hvad er fleksjob? ? Kriterier for godkendelse til fleksjob ? Grundlaget for afgrelsen om fleksjob ? Brug af revalidering ? Ln og arbejdsvilkr for fleksjobansatte ? Tilskud til selvstndige erhvervsdrivende ? Ledighedsydelse o Ledighedsydelse kan udbetales i flgende situationer o Forudstninger for udbetaling af ledighedsydelse o Kontaktforlb under ledighed o Hvor lnge kan der udbetales ledighedsydelse? o Hvordan beregnes ledighedsydelse? o Srlig ydelse - for dem der ikke fr ledighedsydelse o Ledighedsydelse til personer, der efter ansttelse i et fleksjob ansttes i ustttet beskftigelse ? Fleksydelse ? Sygedagpenge ? Hjlp til vrktj og kurser ? Personlig assistance ? Mentorordning ? Medlemskab af a-kasse ? Hjlp til befordring ? Fleksjob med 1/3 lntilskud ? Opflgning ? Flytning til ny kommune ? Klagemuligheder ? Love, bekendtgrelser og vejledninger Forord Reglerne om fleksjob trdte i kraft 1. januar 1998 og er siden ndret flere gange. De seneste store ndringer skete den 1. januar 2007. Formlet med disse ndringer var frst og fremmest at forbedre visitationen til fleksjob og at nedbringe ledigheden for personer, der er visiteret til et fleksjob. Derudover blev der fastsat et maksimum for det offentlige lntilskud til fleksjob og regler om deltidsfleksjob. Det blev ligeledes muligt for personer, der er visiteret til et fleksjob at f befordringsgodtgrelse ved deltagelse i tilbud om vejledning, opkvalificering og virksomhedspraktik efter lov om en aktiv beskftigelsesindsats. Pjecen beskriver reglerne om fleksjob til lnmodtagere og reglerne om tilskud til selvstndige erhvervsdrivende i egen virksomhed. Pjecen giver ogs et overblik over en rkke andre bestemmelser, som kan have betydning for personer, der ansttes i et fleksjob eller modtager tilskud til at fastholde beskftigelsen i egen virksomhed. Information om fleksjob, hjlpemuligheder, ledige fleksjob mv. kan tillige findes p informationsportalen www.ijobnu.dk Hvad er fleksjob? Fleksjob er stillinger p srlige vilkr. Der kan oprettes fleksjob hos private og offentlige arbejdsgivere. Der kan ogs ydes tilskud til selvstndige erhvervsdrivende til fastholdelse i egen virksomhed. Ls nrmere om dette under "Tilskud til selvstndige erhvervsdrivende." Fleksjob og tilskud til selvstndige erhvervsdrivende kan oprettes/gives til personer, der har en varig begrnsning i arbejdsevnen og ikke kan opn eller fastholde beskftigelse p normale vilkr p arbejdsmarkedet. Mulighederne for at f arbejde p normale vilkr skal frst vre afprvet, fx gennem et revalideringsforlb, og personen m ikke modtage frtidspension. Hvem har ansvaret? Det er boplskommunen for den, der nsker et fleksjob eller tilskud til fastholdelse af beskftigelsen i egen virksomhed, der er ansvarlig for bevillingen. Hvor kan der oprettes fleksjob? Fleksjob kan som tidligere nvnt oprettes hos private og offentlige arbejdsgivere. Eneste undtagelse er, at der ikke kan oprettes/gives fleksjob og tilskud til selvstndige erhvervsdrivende inden for kulindustrien omfattet af Rdets forordning (EF nr. 1407/2002 af 23. juli 2002) om statssttte til kulindustrien. Oprettelsen af fleksjob er ikke betinget af et krav om merbeskftigelse p arbejdspladsen. Der er heller ikke krav om, at der skal udfres arbejde, som ellers ikke ville vre blevet udfrt. Der er ingen begrnsninger for, hvilken type job der kan oprettes som fleksjob. Fleksjob kan dog ikke oprettes som elevstillinger. Her kan man eventuelt anvende revalideringsbestemmelserne. Det er muligt at f ansttelse som fleksjobber i en gteflles virksomhed. Det er dog et krav, at der er tale om en reel ansttelse, der flger gldende regler. Mulighed for grnsearbejde Som en flge af artikel 7, stk. 2, i EF Forordning nr. 1612/68 om arbejdskraftens frie bevgelighed inden for det Europiske Fllesskab, er der mulighed for at bo i eksempelvis Sverige og samtidig vre ansat i et fleksjob i Kbenhavn. Dette krver dog, at fleksjobbet var bevilget, mens man boede i en dansk kommune. I dette tilflde vil det vre Kbenhavns Kommune, der skal bevilge fleksjobbet. Hvis man ikke bor i Danmark, kan man kun f ledighedsydelse, hvis opholdslandet har en tilsvarende ydelse. Job p fuld tid? Kommunen har pligt til at give et tilbud om fleksjob p fuld tid, medmindre en af flgende undtagelser opfyldes: ? Personen nsker deltidsansttelse i et fleksjob. Man skal dog vre opmrksom p, at der ikke findes nogen mulighed for at supplere det eventuelt mangelfulde forsrgelsesgrundlag med andre offentlige ydelser. ? Personen i den seneste ordinre beskftigelse var ansat p deltid, og de seneste sammenlagte 12 mneders ordinr beskftigelse forud for visitationen til fleksjob var i deltidsbeskftigelse. At vre i deltidsbeskftigelse vil sige, at man har arbejdet hjest 30 timer om ugen i gennemsnit set over en periode p fire uger. Dette glder dog ikke, hvis et lavere timetal end 30 timer efter overenskomsten anses for fuldtidsbeskftigelse. Der er fx overenskomster, der anser 29 timer for fuld tid, fordi der er tale om aften- og natarbejde. Aktivering anses i denne sammenhng ikke for at vre ordinr beskftigelse. Personer, der har vret ansat p deltid i den seneste ordinre beskftigelse, kan hjst f tilbud om et fleksjob for det antal timer, personen har vret beskftiget i deltidsjobbet. Dette glder dog ikke, hvis personen gennem fx lgefaglig eller sundhedsfaglig vurdering kan dokumentere, at deltidsansttelsen skyldes de samme forhold, som er rsagen til fleksjobbet. ? En person, der er visiteret til eller ansat i et deltidsfleksjob, har dog ret til et fleksjob p fuld tid, hvis personen kommer ud for en social begivenhed som fx separation, skilsmisse eller gtefllens/samleverens ddsfald. Andre ndringer i de personlige forhold kan ogs give ret til fuld tid, hvis kommunen ud fra en konkret vurdering sknner, at ndringen i de personlige forhold giver grundlag for tilbud om fleksjob p fuld tid, s personen bliver i stand til at forsrge sig selv. Der skal vre tale om udefrakommende ndringer. Forhold, som personen selv har en vis indflydelse p, giver ikke ret til et fleksjob p fuld tid. Det kan fx vre fdsel, indgelse af gteskab, at gtefllen gr p orlov eller efterln. Personer, der er visiteret til et fleksjob fr 1. juli 2006, bevarer retten til et fleksjob p fuld tid. Personer, der har haft deltidsbeskftigelse og visiteres til fleksjob den 1. juli 2006 eller senere, vil som hovedregel kun have ret til fleksjob p deltid. Kriterier for godkendelse til fleksjob Flgende kriterier skal opfyldes for, at en person kan godkendes til et fleksjob: ? Personen skal vre under folkepensionsalderen. ? Personen m ikke kunne opn eller fastholde beskftigelse p normale vilkr p arbejdsmarkedet, herunder ansttelse i et aftalebaseret sknejob efter de sociale kapitler i overenskomsterne. I mange overenskomster er der sociale kapitler, der gr det muligt at aftale sig frem til arbejdsbetingelser og en ln, der fraviger overenskomstens almindelige krav. ? Personen skal have en varig og en vsentlig begrnsning i arbejdsevnen. Arbejdsevnen kan vre nedsat af fysiske, psykiske eller sociale rsager. Begrnsningen i arbejdsevnen skal ses i forhold til ethvert erhverv. Ved arbejdsevne forsts evnen til at kunne opfylde de krav, der stilles p arbejdsmarkedet for at kunne udfre forskellige konkret specificerede arbejdsopgaver, s der kan opns en indtgt, der gr personen helt eller delvist selvforsrgende. ? Muligheden for revalidering, aktivering og andre foranstaltninger (fx omplacering p arbejdspladsen), der kan fastholde/bringe personen tilbage til beskftigelse p normale vilkr, skal vre afprvet. Der findes dog tilflde, hvor det vil vre benlyst formlslst at gennemfre de nvnte foranstaltninger forud for visitationen til fleksjob. Grundlaget for afgrelsen om fleksjob Kommunen vurderer arbejdsevnen ud fra en samlet beskrivelse og vurdering af personens faglige og personlige ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer sammenholdt med en vurdering af, hvilke konkrete jobfunktioner personen kan varetage. Denne metode kaldes arbejdsevnemetoden. Som et redskab i denne metode indgr ressourceprofilen. Der kan lses mere om arbejdsevnemetoden p adressen www.minarbejdsevne.dk I forbindelse med vurderingen af arbejdsevnen fokuseres der p personens muligheder for aktuelt og i fremtiden at f et arbejde p normale vilkr. Det afgrende er, hvad personen kan eller kan bringes til at klare i forhold til enhver form for arbejde p arbejdsmarkedet. Man skal derfor se bredt p bde nuvrende og fremtidige beskftigelsesmuligheder. Det er ikke nok kun at se p personens eventuelle tidligere erhverv og personens nsker til et bestemt erhverv. Ved bedmmelsen af arbejdsevnen m kommunen ikke tage hensyn til eventuelle strukturproblemer p arbejdsmarkedet. Fr der trffes afgrelse om fleksjob, skal der udarbejdes: ? En redegrelse for, at relevante tilbud efter lov om en aktiv beskftigelsesindsats og andre foranstaltninger har vret afprvet for at bringe eller fastholde personen i ordinr beskftigelse. ? En redegrelse for personens ressourcer og mulighederne for at anvende og udvikle dem. Redegrelsen skal indeholde personens egen opfattelse af situationen og udarbejdes i samarbejde med personen. ? En redegrelse for, hvorfor personens arbejdsevne anses for varigt begrnset. ? En redegrelse for, hvorfor personens arbejdsevne ikke kan anvendes til at opn eller fastholde beskftigelse p normale vilkr. Hvis kommunen ikke tilvejebringer det krvede dokumentationsgrundlag for at trffe afgrelse i sagen om fleksjob, fr kommunen ikke refusion fra staten i en periode p 36 mneder, nr der udbetales lntilskud til arbejdsgiveren, ledighedsydelse, srlig ydelse, kontanthjlp eller starthjlp. Personen m ikke modtage frtidspension Man kan ikke modtage frtidspension og samtidig vre ansat i et fleksjob. Hvis en person modtager frtidspension, har vedkommende mulighed for at sge sin kommune om, at pensionen gres hvilende i forbindelse med ansttelse i et fleksjob. Hvis pensionen bevares, er der mulighed for at sge et job med lntilskud efter reglerne i lov om en aktiv beskftigelsesindsats. Et job med lntilskud for frtidspensionister er ligesom fleksjob en stilling, der er oprettet p srlige vilkr, hvor det er muligt at afpasse den ansattes arbejdsopgave i forhold til arbejdsevnen. Nrmere information findes i pjecen Job med lntilskud til frtidspensionister. Pjecen findes p www.clh.dk Fleksjob eller frtidspension? Personer, der i dag modtager frtidspension, har ikke krav p et tilbud om fleksjob. Det vil derfor vre kommunen, som trffer afgrelse om, hvorvidt fleksjob skal tilbydes personer, der allerede modtager frtidspension. Dette forudstter dog, at frtidspensionen gres hvilende, hvorved pensionsudbetalingen ophrer. Udbetalingen kan genoptages, hvis personen ophrer med fleksjobbet. Pensionen kan gres hvilende tidsubestemt. I den periode kan man eventuelt tilkendes invaliditetsydelse. Muligheden for tilkendelse af invaliditetsydelse findes kun for personer, der fr 1. januar 2003 er tilkendt frtidspension. Arbejdsmarkedspension Hvis personen har en arbejdsmarkedspension eller en tjenestemandspension, kan en del af den mske udbetales, nr personen visiteres til et fleksjob. Reglerne for, hvornr der kan udbetales pension, er forskellige afhngig af, hvilken pensionskasse eller forsikringsselskab der er tale om. Det kan derfor vre en god ide at rette henvendelse til pensionskassen eller forsikringsselskabet. I forhold til lnfaststtelsen for en person, der ansttes i et fleksjob, kan det alt afhngig af overenskomsten f betydning for lnnen, hvis personen eksempelvis har en tjenestemandspension. Men i forhold til beregningen af lntilskud til arbejdsgiveren, er det uden betydning om den fleksjobansatte modtager en tjenestemandspension ved siden af lnnen. Brug af revalidering Man kan bruge revalideringsbestemmelsen i en periode, hvis der er tvivl om, hvorvidt en person kan honorere de krav, som fleksjobbet stiller, eller hvis der er brug for opkvalificering. Dette krver dog, at der er udarbejdet en jobplan. Der er mulighed for at yde hjlp til de srlige udgifter, der er en flge af de erhvervsrettede aktiviteter eller handicappet (fx personlig assistance eller ndvendige arbejdsredskaber). Hvis retten til ledighedsydelse er betinget af, at personen deltager i revalidering efter en jobplan, er personen berettiget til ledighedsydelse. Tilskud til uddannelses- og handicapbetingede udgifter er skattefri. Ln og arbejdsvilkr for fleksjobansatte Nr kommunen har givet tilbud om fleksjob, faststtes ln og arbejdsvilkr i samarbejde mellem de faglige organisationer, arbejdsgiver og arbejdstager. Ansatte i fleksjob er omfattet af lovgivningen for lnmodtagere, medmindre de enkelte love herom har undtaget denne gruppe. Det vil fx sige, at ansatte i fleksjob er omfattet af lov om sygedagpenge, lov om ret til orlov og dagpenge ved fdsel, lov om ferie og arbejdsskadeloven. Et eksempel, hvor ansatte i fleksjob ikke er omfattet af lnmodtagerlovgivningen, er lov om arbejdslshedsforsikring m.v. 53 om betingelserne for ret til arbejdslshedsdagpenge. Der str i 53, stk. 4, at arbejde, hvortil der ydes offentlig sttte, ikke medregnes ved sprgsmlet om optjening af ret til arbejdslshedsdagpenge. Det vil sige, at personer, der er ansat i et fleksjob ikke kan f arbejdslshedsdagpenge. De har dog i stedet mulighed for at f ledighedsydelse, hvilket omtales under afsnittet "Ledighedsydelse". Ln Lnnen faststtes som udgangspunkt efter den p omrdet gldende overenskomst, herunder de sociale kapitler. Hvis ansttelsen finder sted inden for et ikke overenskomstdkket omrde, anvendes overenskomsten p sammenlignelige omrder. Det fremgr af overenskomsten, om der indgr en aftale om arbejdsmarkedspension. Der kan aftales tillg for anciennitet eller andre former for lntillg, men disse indgr ikke i lntilskuddet. Arbejdsgiveren udbetaler lnnen til den ansatte, og lnnen i et fleksjob er almindelig skattepligtig A- indkomst for lnmodtageren. Lntilskud Kommunen betaler et lntilskud til arbejdsgiveren. Tilskuddet er 1/2 eller 2/3 af lnnen afhngig af graden af den nedsatte arbejdsevne hos den ansatte. Hvis den ansatte eksempelvis har en arbejdsevne p 1/3, vil arbejdsgiveren modtage et tilskud p 2/3 af lnnen. Tilskuddet kan dog maksimalt udgre 1/2 eller 2/3 af den lokale mindste overenskomstmssige timeln p det aktuelle ansttelsesomrde, eller af den ln der sdvanligvis glder for tilsvarende arbejde. Mindstelnnen i landsoverenskomsten skal alene anvendes, hvis der ikke er en lokal aftale, der supplerer overenskomstens bestemmelser p dette punkt. Desuden refunderes arbejdsgiverens bidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag med samme andel som lnudgiften. Hvis der i overenskomsten indgr en aftale om en obligatorisk arbejdsmarkedspension, vil arbejdsgiverens bidrag ogs blive refunderet med samme andel som lnudgiften. P Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside www.ams.dk, under Regler og satser, Regler, vejledninger mv. - kronologisk, Regelarkiv, Skrivelser, findes skrivelse nr. 9036 af 31. januar 2008, der oplister eksempler p, hvilke ydelser der kan indg ved beregningen af lntilskuddet. For fleksjob oprettet efter 1. juli 2006 kan lntilskuddet hjst beregnes ud fra en ln p 429.112 kr. (2009) p rsbasis eller 223,03 kr. (2009) p timebasis. Det betyder i praksis, at man som lnmodtager i fleksjob godt kan aftale sig frem til en ln, der ligger over 429,112 kr. p rsbasis, men virksomheden vil maksimalt f et lntilskud fra kommunen p 286.075 kr., hvis der gives et lntilskud p 2/3. Herudover gives tilskud til udgifter til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag. Da loftet er beregnet ud fra en fuldtidsansttelse, er det timelnnen p 223,03 kr. (2009), der skal lgges til grund for beregningen af lnloftet for deltidsansatte. Hvis der senest den 30. juni 2006 er indget aftale om et fleksjob, eller personen allerede er i et fleksjob, fr reglen om loft over lntilskuddet kun betydning, sfremt man mister det nuvrende fleksjob og bliver ledig. Ved indgelse af aftale om et nyt fleksjob, vil man blive omfattet af den nye regel om loft over lntilskuddet. En person, der overgr direkte fra et fleksjob til et andet uden ledighed, berres ikke af loftet over lntilskuddet. Det samme glder for selvstndige erhvervsdrivende, der overgr fra konomisk tilskud til fleksjob uden forudgende ledighed. Modregning af sygedagpenge i lntilskud Hvis den ansatte i en periode modtager ln under sygdom, skal arbejdsgiveren orientere kommunen om dette. Orienteringen skal ske allerede fra den ansattes frste fravrsdag eller snarest derefter. Lntilskuddet til arbejdsgiveren i sygdomsperioden nedsttes med et belb svarende til det, arbejdsgiveren kan f refunderet efter lov om dagpenge ved sygdom eller fdsel. Nedsttelsen opgres pr. dag, som der modtages refusion for. Beskftigelsesministeriet har vejledende udtalt, at formlet er at sikre, at en arbejdsgiver ikke har en konomisk gevinst ved bde at modtage tilskud til lnnen og dagpengerefusion. Bestemmelsen skal forsts sdan, at en arbejdsgiver ikke modtager lntilskud, hvis sygedagpengene overstiger lntilskuddet. Hvis lntilskuddet er hjere end sygedagpengene, modtager arbejdsgiveren sygedagpenge og forskellen mellem lntilskud og sygedagpenge. Tilskuddet opgres pr. sygedag. Lntilskuddet nedsttes med hele det beregnede sygedagpengebelb. Modregningen kan dog hjst medfre, at lntilskuddet bortfalder. Staten refunderer 65 % af kommunens udgifter til lntilskud. Dog ikke, hvis det rette grundlag for at trffe afgrelse ikke foreligger, se afsnittet "Grundlaget for afgrelsen om fleksjob". Statsinstitutioner mv. Staten har en srlig fleksjobordning, hvor man kan f refunderet en del af den lnudgift, som ikke dkkes af lntilskuddet fra kommunen. Ls mere om ordningen p konomistyrelsens hjemmeside www.oes.dk Arbejdsvilkr Arbejdsvilkrene faststtes ogs som udgangspunkt efter de kollektive overenskomster p ansttelsesomrdet, herunder de sociale kapitler. Nr arbejdsvilkrene aftales, m der tages hensyn til den ansattes arbejdsevne. Det betyder fx, at den ansatte kan have behov for hvilepauser, behov for fravr eller behov for periodevis, men ogs mere permanent, at g ned i tid. Det er vigtigt at vre opmrksom p, at den nedsatte arbejdsevne kan medfre, at den pgldende ikke kan arbejde fuldt effektivt p fuld tid, eller at den pgldende kan arbejde fuldt effektivt, men da kun p nedsat tid. Det betyder, at man i fleksjob kan aftale, at arbejdsindsatsen tilrettelgges, s man arbejder fuldt effektivt p nedsat tid, men modtager ln for fuld tid. Dette glder dog kun, hvis man tidligere har vret ansat p fuld tid eller har vret deltidsansat p grund af de samme rsager, som ligger til grund for fleksjobbet. Nr arbejdsvilkrene er aftalt, vil det i forbindelse med ansttelsesaftalen vre en god ide at redegre for sknehensyn. Tilskud til selvstndige erhvervsdrivende Kommunen har mulighed for at give konomisk sttte til personer, der driver selvstndig erhvervsvirksomhed som hovedbeskftigelse, og som p grund af nedsat arbejdsevne har vanskeligt ved at fastholde beskftigelsen i den selvstndige virksomhed. Formlet med tilskuddet er at give konomisk kompensation for den indtgtsnedgang, den pgldende person har som flge af den nedsatte arbejdsevne. Kriterier for godkendelse Personen skal opfylde de samme kriterier, som skal opfyldes for at blive ansat i et fleksjob, se nrmere under afsnittet "Kriterier for godkendelse til fleksjob". I forbindelse med afprvning af den nedsatte arbejdsevne br der s vidt muligt tages hensyn til personens mulighed for fortsat at kunne drive den selvstndige erhvervsvirksomhed. Personen skal ogs opfylde flgende kriterier: ? Personen er beskftiget i selvstndig virksomhed i Danmark. Ved selvstndig virksomhed forsts en virksomhed, der udves ved beskftigelse for egen eller gtefllens regning og risiko og med det forml at opn konomisk udbytte. Udvelse af selvstndig virksomhed forudstter, at personen personligt arbejder i virksomheden enten ved direkte deltagelse i driften eller ved mere indirekte deltagelse, som fx ved administrative funktioner, der er afgrende for virksomheden. At handle for egen regning og risiko vil sige, at den selvstndige erhvervsdrivende forpligter sig personligt ved de aftaler, som indgs ved fx kb og salg af varer og tjenesteydelser. Den selvstndige erhvervsdrivende hfter personligt for virksomhedens gld og for de fejl og ulykker, som pgldende selv eller ansatte forrsager. Det betyder, at den selvstndige erhvervsdrivendes fortjeneste er afhngig af virksomhedens eventuelle overskud. I forhold til personer, der driver selvstndig virksomhed i selskabsform, henvises til Arbejdsdirektoratets bekendtgrelse nr. 1303 af 14. december 2005 om drift af selvstndig virksomhed. Bekendtgrelsen findes p www.adir.dk, Regler, Bekendtgrelser. Efter denne bekendtgrelses 3 vil beskftigelse i et selskab, hvor personen har afgrende indflydelse blive betragtet som selvstndig virksomhed. Dette vil bl.a. vre tilfldet, hvis personen eller dennes gteflle/nrmeste familie alene eller sammen er indehaver af mindst 50 % af selskabskapitalen. ? Den selvstndige virksomhed skal vre personens hovedbeskftigelse. Det vil sige, at den pgldende inden for de sidste 24 mneder skal have udvet selvstndig virksomhed i et omfang, der skal kunne sidestilles med lnarbejde i over 30 timer pr. uge i sammenlagt 12 mneder. Hvis personen har modtaget godtgrelse for tabt arbejdsfortjeneste (lov om social service 42 eller 119) eller ydelser efter lov om sygedagpenge, kan 24 mneders perioden udvides med en periode p op til to r. Hvis personen har modtaget ydelser efter lov om brnepasningsorlov, kan 24 mneders perioden udvides med en periode p op til et r. Det kan vre svrt for mange selvstndige erhvervsdrivende at dokumentere den njagtige arbejdstid. Men det er en forudstning for at f tilskud, at man kan sandsynliggre fx via bningstid eller arbejdsopgaver, at arbejdsindsatsen kan sidestilles med lnarbejde i over 30 timer pr. uge. ? Pgldende m ikke modtage sttte til den selvstndige virksomhed efter revalideringsreglerne i lov om aktiv socialpolitik 65. ? Pgldende m ikke modtage delpension efter lov om delpension, efterln (kapitel 11 a i lov om arbejdslshedsforsikring mv.) eller fleksydelse efter lov om fleksydelse. Beregningsgrundlag og faststtelse af konomisk tilskud Tilskuddet ydes afhngig af graden af den nedsatte arbejdsevne med 1/2 eller 2/3 af den mindste overenskomstmssige ln p det pgldende ansttelsesomrde for nyansatte uden faglige kvalifikationer. Ved vurderingen af, hvilken overenskomst der skal anvendes, tages der udgangspunkt i de opgaver, den selvstndige varetager i virksomheden. P ikke overenskomstdkkede omrder anvendes den overenskomstmssige ln p sammenlignelige ansttelsesomrder. Hvis der inden for overenskomstomrdet er indget lokale overenskomster, er det den mindste overenskomstmssige ln efter lokaloverenskomsten, der skal anvendes ved beregningen. Hvis den selvstndige erhvervsdrivende fx har nedsat sin arbejdsevne med 2/3, vil tilskuddet vre 2/3 af den mindste overenskomstmssige ln p det pgldende ansttelsesomrde for nyansatte uden faglige kvalifikationer. Tilskuddet omfatter ogs de tillg, som relaterer sig direkte til lnnen, og som flger af lov eller overenskomst. Det betyder fx at der skal udbetales tilskud til pension, hvis det flger af overenskomsten for det pgldende omrde, dette ogs selvom den selvstndige erhvervsdrivende ikke har en pensionsordning. P Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside www.ams.dk, under Regler og satser, Regelarkiv, Skrivelser, findes skrivelse nr. 9036 af 31. januar 2008, der oplister eksempler p, hvilke ydelser der kan indg ved beregningen af lntilskuddet. For aftaler om konomisk tilskud til selvstndige erhvervsdrivende oprettet efter 1. juli 2006 kan lntilskuddet hjst beregnes ud fra en ln p 429.112 kr. (2009) p rsbasis eller 223,03 kr. (2009) p timebasis. Det betyder i praksis, at man maksimalt kan f beregnet et konomisk tilskud ud fra en ln p 429.112 kr. p rsbasis, hvilket giver et lntilskud p maksimalt p 286.075 kr., hvis der gives et lntilskud p 2/3. Herudover gives tilskud til udgifter til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag. Hvis der senest den 30. juni 2006 er indget aftale om et konomisk tilskud, fr reglen om loft over lntilskuddet kun betydning, sfremt man lukker sin virksomhed og bliver ledig. Hvis man uden forudgende ledighed fortstter i et fleksjob som lnmodtager, fr loftet over lntilskuddet ingen betydning. Tilskuddet beregnes ud fra en ugentlig arbejdstid p 37 timer, ogs selvom den selvstndige forud for visitationen har vret beskftiget under 37 timer. Bevirker personens sknebehov, at der er behov for fravr fra virksomheden, vil det kunne ske p samme mde som for ansatte i fleksjob. Hvis den selvstndige erhvervsdrivende selv nsker nedsat arbejdstid, fx i forbindelse med et nske om mere tid til familien, er det ogs muligt. S beregnes tilskuddet i forhold til den valgte arbejdstid. Staten refunderer 65 % af kommunens udgifter til konomisk tilskud. Dog ikke hvis det rette grundlag for at trffe afgrelse ikke foreligger, se afsnittet "Grundlaget for afgrelsen om fleksjob". Beskatning af tilskud Tilskuddet udbetales til den selvstndige erhvervsdrivende og beskattes som personlig indkomst. Det betyder, at tilskuddet skal holdes uden for virksomhedsregnskabet, og at der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag af tilskuddet. Anvendelse af tilskud Tilskuddet skal overvejende anvendes til at kompensere for den ekstraudgift, den selvstndige har ved at f udfrt opgaver, som personen ikke selv kan klare. Men det er ikke et krav, at tilskuddet anvendes til at anstte en person, der kan udfre disse opgaver. I denne situation er der mske mulighed for at anstte en personlig assistent efter reglerne i lov om kompensation til handicappede i erhverv mv., se nrmere om denne mulighed i afsnittet "Personlig assistance". Kommunen kan i samarbejde med den selvstndige erhvervsdrivende udarbejde en plan for anvendelsen af tilskuddet, hvor det konkretiseres, hvad det er for opgaver, den pgldende vil overlade til andre, eller hvordan opgaverne fremover kan varetages under hensyn til den nedsatte arbejdsevne. vrige forudstninger for udbetaling af tilskud Den selvstndige erhvervsdrivende skal ved en tro og love-erklring over for kommunen godtgre, at pgldende personligt deltager i driften af virksomheden, og at der arbejdes inden for de rammer, som tilskuddet beregnes ud fra. Personen skal ogs godtgre, at arbejdsvilkrene er tilrettelagt i overensstemmelse med den nedsatte arbejdsevne. Det er en forudstning, at virksomheden leverer varer eller ydelser mod vederlag, og den selvstndige erhvervsdrivende skal oplyse om virksomhedens overskud/underskud til skattevsenet. Ledighedsydelse Ledighedsydelse kan udbetales i flgende situationer Efter visitation til et fleksjob Nr personen er visiteret (nr kommunen har truffet endelig beslutning) til et fleksjob, og hvis der eventuelt er ventetid p ansttelse i fleksjobbet, vil personen kunne f udbetalt ledighedsydelse indtil den frste ansttelse, hvis en af flgende betingelser er opfyldt p visitationstidspunktet: ? Personen ville vre berettiget til at modtage dagpenge efter lov om sygedagpenge eller have ret til orlov og barselsdagpenge. ? Personen modtager sygedagpenge p det tidspunkt, hvor ved-kommende visiteres til fleksjobbet. ? Personen deltager i revalidering efter en jobplan efter 27 og 28, stk. 2 i lov om en aktiv beskftigelsesindsats. Personer, der p tidspunktet for visitation til et fleksjob modtager kontanthjlp, vil fortsat modtage kontanthjlp indtil ansttelse i fleksjobbet. Her kan der vre mulighed for at modtage srlig ydelse. Se afsnittet "Srlig ydelse - for dem der ikke fr ledighedsydelse". Ved ledighed mellem to fleksjob Flgende kriterier skal opfyldes, for at der kan udbetales ledighedsydelse ved ledighed mellem to fleksjob: ? Personen skal vre berettiget til et fleksjob. ? Personen skal have vret ansat i fleksjob i mindst ni mneder inden for de seneste 18 mneder. Dette glder dog ikke personer, der var berettiget til ledighedsydelse forud for ansttelsen i fleksjob. Disse personer vil umiddelbart vre berettiget til ledighedsydelse mellem to fleksjob, ogs selvom de har vret ansat i et fleksjob i mindre end ni mneder. ? Der skal vre tale om uforskyldt ledighed. Der er ikke tale om uforskyldt ledighed, hvis personen ubegrundet har opgivet et fleksjob eller afvist et rimeligt tilbud om fleksjob. Midlertidige afbrydelser i arbejdet Personer, som opfylder betingelserne for ret til ledighedsydelse, kan f udbetalt ydelsen under midlertidige afbrydelser i arbejdet. Det er en betingelse, at afbrydelsen ikke kan tilregnes personen selv. Som eksempel p midlertidig afbrydelse i arbejdet kan nvnes hjemsendelse p grund af vejrlig og materialemangel. Personer, der er ansat i fleksjob i ssonafhngig beskftigelse, kan ikke f ledighedsydelse i de arbejdsfrie perioder under henvisning til, at der er tale om midlertidig afbrydelse i arbejdet. Sprgsmlet om ledighedsydelse afhnger af, om ansttelsesforholdet kan anses for ophrt i de arbejdsfrie perioder. Er der tale om ledighed p grund af arbejdsfordeling p virksomheden, skal arbejdsfordelingen vre tilrettelagt, s arbejdstiden nedsttes med hele dage. Under sygdom Personer, der modtager ledighedsydelse, bevarer retten til at modtage ledighedsydelse under sygdom. I disse situationer er kommunen forpligtet til at foretage opflgning efter reglerne i lov om sygedagpenge. Fleksibel barselsorlov Reglerne afhnger af, om der er tale om en kvinde eller mand, som nsker barselsorlov p ledighedsydelse. Kvinde: Har ret til ledighedsydelse fra det tidspunkt, hvor der sknnes at vre fire uger til fdslen. Efter fdslen har hun pligt til fravr i to uger. Herefter har hun ret til yderligere 12 uger efter fdslen. Nr barnet er blevet 14 uger, har kvinden yderligere ret til 32 ugers orlov, hvor hun kan f ledighedsydelse. Disse 32 uger skal holdes umiddelbart efter, at barnet er blevet 14 uger gammelt. Mand: Har ret til fravr i to uger efter fdslen og dermed ogs ret til ledighedsydelse. Nr barnet er 14 uger gammelt, har manden igen mulighed for 32 ugers forldreorlov, som skal afholdes umiddelbart efter, at barnet er 14 uger gammelt. Manden har dog mulighed for at tage en del af disse 32 ugers fravr sidelbende med eller i stedet for, at moderen holder sine 14 ugers barselsorlov. Hvis det kun er den ene af forldrene, der modtager ledighedsydelse, flger den anden af forldrene de almindelige regler i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel. Der kan lses mere om reglerne om fleksibel barselsorlov p Beskftigelsesministeriets hjemmeside www.bm.dk Brnepasningsorlov Brnepasningsorlov glder for forldre, der i 2004 skriftligt til den davrende arbejdsformidling har tilkendegivet, at de nsker at bevare retten til brnepasningsorlov, og som har modtaget bekrftelse p, at de er tilmeldt ordningen. Personer, der modtager ledighedsydelse fr frste fleksjob eller mellem to fleksjob, har ret til brnepasningsorlov. Er barnet mellem 0-8 r, har personen adgang til orlov i op til 52 uger pr. barn. Personen har ret til orlov i en sammenhngende periode p 13 uger (op til 26 uger, hvis barnet ikke er fyldt et r ved orlovens begyndelse). Orlov i den resterende periode skal aftales med Jobcentret. Orlovsydelsens strrelse svarer til det, den pgldende er berettiget til i ledighedsydelse. Orlovsydelsen kan dog hjst udgre et belb, der svarer til 60 % af arbejdslshedsdagpengenes hjeste belb. Der foretages fradrag i orlovsydelsen p samme mde, som der foretages fradrag i ledighedsydelsen. Dog foretages der ikke fradrag for eventuelt supplerende tilskud til orlovsydelse, som kommunen udbetaler efter lov om social service 39 og 40. Der kan lses mere om reglerne om brnepasningsorlov p Beskftigelsesministeriets hjemmeside www.bm.dk Under ferie Personer, der er ansat i et fleksjob, eller som modtager ledighedsydelse, har ret til udbetaling af ledighedsydelse under ferie p flgende mde i det ferier (ferieret gr fra 1. maj til 30. april), hvor personen frste gang ansttes i fleksjobbet, eller via visitation til et fleksjob opnr ret til ledighedsydelse: ? Er ansttelsen sket i perioden 1. maj til og med 31. juli, har personen ret til 15 feriedage. ? Er ansttelsen sket i perioden 1. august til og med 31. december, har personen ret til ti feriedage. ? Er ansttelsen sket i perioden 1. januar til og med 30. april, har personen ret til fem feriedage. I de efterflgende ferier har personen ret til 25 feriedage med ledighedsydelse. Har personen allerede optjent ret til ferie med feriegodtgrelse eller ln til brug i samme ferier, fradrages de i antallet af dage med ret til ledighedsydelse. Dette sker hvis den optjente ferie med feriegodtgrelse eller ln sammen med retten til ferie med ledighedsydelse overstiger 25 feriedage. Det kan vre vigtigt at vre opmrksom p, at eventuelle feriedagpenge ikke kan udbetales, nr en person er ansat i et fleksjob. En person, der holder ferie i en periode med ledighedsydelse, fr udbetalt det samme belb i ledighedsydelse under ferien som under ledigheden. Dog vil der ikke ske en modregning i ledighedsydelsen p grund af ln fra arbejdsgiver eller Lnmodtagernes Garantifond i forbindelse med ophr af ansttelse, sdan som tilfldet normalt er ved udbetaling af ledighedsydelse. Se "Hvordan beregnes ledighedsydelse?". Personer, der nsker at holde ferie, mens de er ledige, skal melde ferie til kommunen senest dagen fr ferien nskes afholdt. Personer, der er ansat i et fleksjob, men som nsker ledighedsydelse udbetalt under afholdelse af ferie, skal rette henvendelse til kommunen, inden ferien afholdes. Antallet af dage er opgivet i forhold til en "femdagesuge". Ferie med ledighedsydelse bortfalder, hvis den ikke er afholdt inden ferierets udlb. Ledighedsydelse til personer, der har modtaget konomisk sttte til selvstndig virksomhed Ophrer virksomheden, og nsker den selvstndige erhvervsdrivende efter ophret ansttelse i et fleksjob, skal kommunen give tilbud om dette, hvis betingelserne for visitation til fleksjob opfyldes. Nr kommunen visiterer den selvstndige erhvervsdrivende til fleksjob, er vedkommende berettiget til ledighedsydelse fra visitationstidspunktet. Kommunen br sikre, at der tages stilling til retten til et fleksjob og dermed ogs retten til ledighedsydelse samtidig med ophr af tilskud til den selvstndige virksomhed. Ledighedsydelse til personer, der efter ansttelse i et fleksjob ansttes i ustttet beskftigelse Ls mere her Forudstninger for udbetaling af ledighedsydelse 1. Personen skal opfylde betingelserne for at f et fleksjob. 2. Personen har ikke et rimeligt tilbud om fleksjob. Ved rimeligt tilbud forsts et arbejde, som den pgldende person kan klare eller efter en kort oplring kan klare. Ved vurderingen skal der bl.a. tages hensyn til personens fysiske og psykiske formen. 3. Personen skal, hvis det er ndvendigt, tage imod et rimeligt tilbud om aktivering eller et andet tilbud, fx tilbud om undervisning i dansk, der kan forbedre mulighederne for at f et arbejde. 4. Personen m ikke vre selvforskyldt ledig efter et fleksjob. Personen er eksempelvis selvforskyldt ledig, hvis pgldende uden lovligt forfald udebliver fra arbejdet. Hvis personen selv siger sit fleksjob op, er der tale om selvforskyldt ledighed, medmindre der er en gyldig grund til at opsige arbejdet. Eksempler p en gyldig grund til at opsige arbejdet er, at det fremgr af en lgeerklring, at pgldende ikke kan arbejde p grund af sygdom, eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis arbejdet fortsttes. Opsigelse af fleksjob br altid ske i samrd med kommunen. 5. Personen skal deltage i opflgningssamtaler og samtaler i et individuelt kontaktforlb, ls nrmere om dette under "Kontaktforlb under ledighed". Punkt 2, 3 og 4 glder dog ikke, hvis personen har en gyldig grund til ikke at udnytte arbejdsmulighederne. Den gyldige grund kan fx vre, at personen er ndt til at passe sine brn, idet der ikke kan anvises anden pasningsmulighed, eller at afstanden mellem bopl og arbejdssted medfrer en urimelig belastning af den pgldende p grund af transportvanskeligheder eller transporttid. Tvivl om rdighed Opstr der tvivl om personens rdighed, er kommunen forpligtet til at afprve, om personen str til rdighed for et fleksjob. Det kan ske ved tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskftigelsesindsats, fx praktik i en virksomhed eller danskundervisning. Hvis kommunen vurderer, at personen ikke str til rdighed for et fleksjob, er personen ikke lngere berettiget til ledighedsydelse. Personen bevarer dog ledighedsydelsen i den periode, hvor kommunen genvurderer arbejdsevnen i forhold til et fleksjob. Personen bevarer ogs ledighedsydelsen, mens kommunen undersger, om vedkommende opfylder betingelserne for at f frtidspension. Ledighedsydelsen skal tilbagebetales, hvis der senere udbetales frtidspension for den samme periode. Befordringsgodtgrelse Nr en kommune skal afprve, om en person stadig str til rdighed for et fleksjob, kan det fx ske ved virksomhedspraktik. I forbindelse med afprvningen har personen mulighed for at f befordringsgodtgrelse. Det krver dog, at afstanden mellem hjem og praktiksted er over 24 km tur/retur. Der ydes en fast takst pr. km for de kilometer, der ligger over 24 km. Er der tale om tilbud efter lov om en aktiv beskftigelsesindsats kapitel 10, fx danskundervisning, eller kapitel 11, som er virksomhedspraktik, er taksten 1,10 kr. pr. km. Dette tilskud er skattefrit. Hvis udgiften til befordring skyldes, at personen har en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, afholder kommunenhele udgiften til befordring. Karantne Afslr en person et rimeligt tilbud om fleksjob, kan der ikke udbetales ledighedsydelse til personen i fem uger. Hvis personen anden gang inden for en periode p 12 mneder afslr et rimeligt tilbud om fleksjob, mistes retten til at modtage ledighedsydelse. Afslr eller udebliver en person, der modtager ledighedsydelse fra en opflgningssamtale (se "Kontaktforlb under ledighed"), kan der ikke udbetales ledighedsydelse eller srlig ydelse til personen i tre uger. Hvis personen to gange inden for en periode p 12 mneder afslr eller udebliver fra en opflgningssamtale, mistes retten til ledighedsydelse. Dette glder dog ikke, hvis der er gyldig grund til at udeblive. En gyldig grund kan fx vre sygdom. Hvis man har mistet retten til ledighedsydelse, skal denne genoptjenes p ny. Generhvervelse af retten til ledighedsydelse Personer, der har mistet retten til ledighedsydelse, kan ved at arbejde i et fleksjob i ni mneder inden for de seneste 18 mneder genoptjene ret til modtagelse af ledighedsydelse. Kontaktforlb under ledighed Personer, der er visiteret til fleksjob, og som modtager ledighedsydelse eller srlig ydelse, flger et individuelt kontaktforlb for at sikre, at de hurtigst muligt kommer i et fleksjob. Der skal afholdes individuelle samtaler med personen, senest hver gang personen sammenlagt i tre mneder har modtaget ledighedsydelse eller srlig ydelse. Perioden regnes frste gang fra det tidspunkt, hvor personen blev visiteret til fleksjob. Perioder med ledighedsydelse eller srlig ydelse under barsel skal ikke regnes med. Formlet med den individuelle samtale er at stte fokus p, hvad personen og kommunen i fllesskab kan gre for hurtigst muligt at f personen ud i et fleksjob. Man kan fx benytte muligheden for at lgge et CV p www.jobnet.dk Seks ugers selvvalgt uddannelse Personer, der er visiteret til fleksjob, kan inden for de frste 12 mneders sammenlagt ledighed deltage i visse uddannelser. Uddannelserne kan maksimalt have en lngde af seks ugers varighed. De uddannelser, man kan vlge, fremgr af bilaget til bekendtgrelse nr. 114 fra 25. februar 2008 om fleksjob. Kommunen kan oplyse nrmere om, hvilke uddannelser der er tale om, ligesom man kan finde bekendtgrelsen p Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside www.ams.dk under Regler og satser, Regelarkiv, Bekendtgrelser. Kommunen skal ikke godkende valget af uddannelse. Forsrgelsesgrundlaget under uddannelsen er det samme, som personen under ledigheden er berettiget til. Kommunen yder tilskud til dkning af evt. deltagerbetaling. Der er mulighed for at f befordringsgodtgrelse samt tilskud til kost og logi. Disse ydelser er skattefrie. Personen skal under uddannelsesperioden fortsat st til rdighed for et fleksjob. Nr en person har vret i fleksjob i sammenlagt ni mneder inden for de seneste 18 mneder, har personen igen ret til en selvvalgt uddannelse, hvis personen bliver ledig. Brug af anden aktr Nr en person har modtaget ledighedsydelse eller srlig ydelse i seks mneder inden for ni mneder efter visitationen til fleksjob, har personen ret til at blive henvist til en anden aktr for at f hjlp til at finde et fleksjob. Personen kan selv bestemme, om vedkommende vil tage imod tilbuddet om brug af en anden aktr. Men nr personen har modtaget ledighedsydelse, srlig ydelse, kontanthjlp eller starthjlp i sammenlagt 12 mneder inden for 18 mneder, og kommunen stadig vurderer, at personen opfylder betingelserne for et fleksjob, s skal personen tage imod tilbuddet om brug af en anden aktr. Kommunen har mulighed for at beslutte, at den anden aktr ogs kan bruges i forbindelse med afklaring af fleksjob, etablering af virksomhedspraktik mv. Det er et krav, at personer har mulighed for at vlge mellem flere aktrer. Det er kommunen, der i forbindelse med samtalerne hver tredje mned har ansvaret for at vejlede om muligheden for at vlge mellem flere aktrer. Fleksjobbevis Nr en person er visiteret til fleksjob og samtidig modtager ledighedsydelse, srlig ydelse, kontant- eller starthjlp skal kommunen udstede et fleksjobbevis, hvis personen beder om dette. Formlet med fleksjobbeviset er at gre det lettere for fleksjobvisiterede at finde et fleksjob. Kommunen udsteder fleksjobbeviset efter Arbejdsmarkedsstyrelsens skabelon (findes p www.ams.dk), og beviset indeholder oplysninger om fleksjobordningen, de handicapkompenserende ordninger samt personens sknehensyn. Hvor lnge kan der udbetales ledighedsydelse? Udgangspunktet er, at der ikke er en grnse for, hvor lnge en person kan modtage ledighedsydelse. Dette glder dog ikke personer over 60 r, idet en person, der er fyldt 60 r, hjst kan modtage ledighedsydelse i sammenlagt seks mneder efter det fyldte 60. r, ogs selvom de er ledige fra ustttet beskftigelse. Kommunen mister retten til statsrefusion, nr den i 18 mneder inden for 24 mneder har udbetalt ledighedsydelse, srlig ydelse, kontant- og starthjlp til en person, der er visiteret til fleksjob. Kommunen kan modtage refusion fra staten igen, nr personen efterflgende har vret i fleksjob i mindst ni mneder inden for 18 mneder. Revisitation Nr en person har modtaget ledighedsydelse i 12 mneder inden for en periode p 18 mneder, skal kommunen genvurdere, om den pgldende person fortsat er til rdighed for fleksjob. Det vil sige, at kommunen p ny skal vurdere pgldendes arbejdsevne og tage stilling til, om der evt. skal gives et andet tilbud end fleksjob. Denne revurdering skal ske hver gang, personen p ny har modtaget ledighedsydelse i 12 mneder inden for 18 mneder. Perioder, hvor personen har modtaget ledighedsydelse under barsel, tller ikke med. I forbindelse med genvurderingen af personens arbejdsevne skal kommunen anvende tilbuddene efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskftigelsesindsats fx praktik i en virksomhed. Som grundlag for vurderingen skal kommunen udarbejde: ? En redegrelse for, at der er anvendt tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskftigelsesindsats. ? I samarbejde med personen skal der udarbejdes en redegrelse for personens ressourcer og mulighederne for at anvende og udvikle dem. Redegrelsen skal indeholde personens egen opfattelse af situationen. ? En redegrelse for, hvorfor personens arbejdsevne fortsat er varigt begrnset. ? En redegrelse for, at der er set nrmere p, om der kan vre grundlag for at pbegynde en sag om frtidspension. I den periode, hvor kommunen genvurderer arbejdsevnen i forhold til berettigelsen til fleksjob, bevarer personen retten til ledighedsydelse. Personen bevarer ogs ledighedsydelsen, mens kommunen undersger, om vedkommende opfylder betingelserne for at f frtidspension. Ledighedsydelsen skal dog tilbagebetales, hvis der senere udbetales frtidspension for den samme periode. Hvis kommunen ikke opfylder sin forpligtelse til at foretage revurdering, fr kommunen ikke refusion fra staten for udgiften til ledighedsydelse, srlig ydelse, kontanthjlp eller starthjlp i 36 mneder. Hvordan beregnes ledighedsydelse? Ledighedsydelsen svarer til, hvad personen i de forudgende tre mneder i gennemsnit har modtaget i arbejdsindtgt eller anden indtgt, der er indkomstskattepligtig, og trder i stedet for arbejdsindtgt, fx fri telefon. Perioder med revalideringsydelse eller orlov til brnepasning indgr ikke i beregningen. Ledighedsydelsen kan dog i 2009 hjst vre p 3.300 kr. pr. uge, hvilket svarer til 91 % af arbejdslshedsdagpengenes hjeste belb. Som minimum kan ledighedsydelsen i 2009 udgre 2.975 kr. pr. uge, hvilket svarer til 82 % af arbejdslshedsdagpengenes hjeste belb. Har personen et arbejde af kortere varighed samtidig med, at vedkommende modtager ledighedsydelse, modregnes arbejdsindtgten i ledighedsydelsen. Man beregner fradraget for arbejdsindtgten ved at trkke en times ledighedsydelse fra for hver times arbejde, personen har haft. Kan man ikke dokumentere antallet af arbejdstimer, beregnes timetallet ud fra indtgten divideret med omregningsfaktoren fastsat efter lov om arbejdslshedsforsikring mv. Et eksempel p andre belb, der medfrer fradrag i ledighedsydelsen, er lbende udbetalinger af pension, som flger af et tidligere ansttelsesforhold, og hvor arbejdsgiveren har bidraget til pensionen. Ledighedsydelsen nedsttes ligeledes med det belb, som den pgldende eventuelt modtager fra arbejdsgiveren eller Lnmodtagernes Garantifond i forbindelse med ophr af ansttelsen. Ledighedsydelsen ydes for indtil fem dage om ugen. Ledighedsydelse indgr som almindelig skattepligtig A- indkomst. Der indbetales bidrag til ATP. Staten refunderer kommunens udgifter til ledighedsydelse med 35%. Nr en person har modtaget ledighedsydelse i 18 mneder inden for 24 mneder, afholder kommunen fuldt ud udgifterne. Staten refunderer kommunens udgifter til ledighedsydelse med 50 %, nr ydelsen udbetales i forbindelse med afholdelse af ferie. Srlig ydelse - for dem der ikke fr ledighedsydelse Srlig ydelse er for dem, som er visiteret til et fleksjob og, ikke har et forsrgelsesgrundlag i form af sygedagpenge, kontanthjlp og lignende, der er strre end kontanthjlpssatsen for ikke-forsrgere (for 2009 er det 9.505 kr. pr. mned). Den srlige ydelse beregnes som forskellen mellem personens indtgt og 9.505 kr. Hvis personen er under 25 r, kommer personen ind under den srlige ungeregel (kontanthjlpssatsen for personer under 25 r). Det betyder, at man frst fr ret til den srlige ydelse, hvis indtgten for hjemmeboende er lavere end 2.956 kr. og for udeboende er lavere end 6.124 kr. Her beregnes den srlige ydelse som forskellen mellem den indtgt man har og 2.956 kr., eller for udeboende 6.124 kr. Hvis personen ved uforskyldt ledighed efter et fleksjob ikke har optjent ret til ledighedsydelse, kan personen ogs i denne situation modtage den srlige ydelse. Den srlige ydelse er ikke afhngig af en evt. gteflles indtgt og formue eller personens egen formue. Ydelsen er almindelig skattepligtig A-indkomst. Personer, der er visiteret til et fleksjob fr 1. juli 2001, vil kunne modtage den srlige ydelse fra 1. juli 2001, hvis de i vrigt opfylder betingelserne. Det glder dog ikke i de situationer, hvor en person har mistet retten til ledighedsydelse, fx p grund af ophr i fleksjob, fr beskftigelseskravet var opfyldt. Staten refunderer kommunens udgift til den srlige ydelse med 35%. Ledighedsydelse til personer, der efter ansttelse i et fleksjob ansttes i ustttet beskftigelse Personer, der ved overgang til ustttet beskftigelse var berettiget til ledighedsydelse eller har vret ansat i et fleksjob eller ustttet beskftigelse i sammenlagt ni mneder inden for de seneste 18 mneder, kan f ledighedsydelse i flgende situationer: ? Hvis personen bliver ledig efter ansttelse i ustttet beskftigelse og ved midlertidige afbrydelser i arbejdet. Det er dog en betingelse, at afbrydelsen ikke kan tilregnes personen selv. ? I perioder med sygdom eller barsel, hvis personen allerede modtager ledighedsydelse p grund af ledighed. ? Ved afholdelse af ferie. Denne ret bevares i frste og andet ferier efter ansttelse i ustttet beskftigelse. Der kan dog ikke udbetales ledighedsydelse, hvis en person ophrer i et fleksjob og herefter overgr fra ledighedsydelse til ledighed i forhold til ustttet beskftigelse. Personen har ret til ledighedsydelse ved ledighed inden for 78 uger efter ansttelse i ustttet beskftigelse. Inden for de 78 uger kan ledighedsydelsen kun udbetales, indtil personen opfylder beskftigelseskravet i 53, stk. 2 i lov om arbejdslshedsforsikring mv. Det vil sige, at personen skal have vret medlem af en anerkendt arbejdslshedskasse i et r og skal have vret i ustttet beskftigelse (dvs. at arbejdet i fleksjobbet ikke kan medregnes) i nedenstende perioder: Fuldtidsforsikrede: Haft beskftigelse som lnmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskftigelse i fagets fulde, sdvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de sidste tre r, eller i en tilsvarende periode har udvet selvstndig erhvervsvirksomhed i vsentligt omfang. Deltidsforsikrede: Haft beskftigelse som lnmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskftigelse i fagets fulde, sdvanlige arbejdstid i mindst 34 uger inden for de sidste tre r. Hvis den fulde, sdvanlige arbejdstid er 37 timer om ugen, udgr beskftigelseskravet for deltidsforsikrede i alt 1.258 timers arbejde inden for de sidste tre r. Hvis personen har fet ledighedsydelse under barsel, medregnes disse perioder ikke i trersperioden, inden for hvilken personen skal have haft ustttet beskftigelse. Forudstning for udbetaling af ledighedsydelse 1. Personen har ikke et rimeligt tilbud om arbejde. 2. Personen skal tage imod et rimeligt tilbud om aktivering eller andre tilbud, som kan forbedre mulighederne for at f et arbejde. 3. Personen m ikke vre selvforskyldt ledig. Punkt 1, 2 og 3 glder dog ikke, hvis personen har en gyldig grund til ikke at udnytte arbejdsmulighederne. Den gyldige grund kan fx vre, at personen er ndt til at passe sine brn, idet der ikke kan anvises anden pasningsmulighed, eller at afstanden mellem bopl og arbejdssted medfrer en urimelig belastning af den pgldende pga. transportvanskeligheder eller transporttid. Tvivl om rdighed Opstr der tvivl om personens rdighed, er kommunen forpligtet til at afprve, om personen str til rdighed. Det kan fx ske ved praktik i en virksomhed. Karantne Afslr en person et rimeligt tilbud om arbejde eller et rimeligt tilbud om aktivering eller andet, der kan vre med til at forbedre mulighederne for arbejde, kan der ikke udbetales ledighedsydelse til personen. Fleksydelse Fleksydelsesordningen er en efterlnslignende tilbagetrkningsydelse for personer, der er visiteret til fleksjob eller modtager konomisk tilskud til at fastholde beskftigelse i egen virksomhed. Kommunen administrerer ordningen, og ansgning om fleksydelse sendes til kommunen. Hvordan sker tilmelding til fleksydelsesordningen? Nr kommunen visiterer en person til et fleksjob, herunder trffer beslutning om at yde konomisk tilskud til at fastholde beskftigelsen i egen virksomhed, skal kommunen tilmelde personen til fleksydelsesordningen. P den mde tilmeldes personen automatisk ordningen. Kommunen skal samtidig srge for at sikre sig, at personen er bekendt med de generelle betingelser for at deltage i ordningen og muligheden for at melde sig ud. Tilmeldingen fr virkning fra den frste i mneden, efter at visitationen er sket. Personer der er udmeldt af ordningen skal selv tilmelde sig, hvis de igen nsker at vre med i ordningen. Tilmeldingen skal vre skriftlig.Tilmeldingen fr virkning fra den frste i mneden efter den dato, kommunen har modtaget tilmeldingen. Man har ret til at overg til fleksydelsesordningen, hvis man: ? Er fyldt 60 r. For personer, der er fdt i flgende perioder er aldersgrnsen dog: o 60 r for personer, der er fdt fra den 1. januar 1959 til den 30. juni 1959, o 61 r for personer, der er fdt fra den 1. juli 1959 til den 31. december 1959, o 61 r for personer, der er fdt fra den 1. januar 1960 til den 30. juni 1960, og o 62 r for personer, der er fdt efter den 30. juni 1960. ? Er visiteret til fleksjob. ? Modtager konomisk tilskud til at fastholde beskftigelse i egen virksomhed. ? Betaler fleksydelsesbidrag. ? Opfylder et krav om anciennitet. ? Har fet indberettet vrdien af pensionsformuen. ? Har bopl i Danmark (inkl. Grnland og Frerne) eller et andet EU/ES-land. Hovedreglen i kravet om anciennitet er, at man skal vre begyndt at betale efterlns- eller fleksydelsesbidrag senest fra den dag man fylder 30 r og have en samlet anciennitet p 30 r for at vre berettiget til fleksydelse. Ved opgrelsen af anciennitet i ordningen medregnes perioder med indbetaling af efterlnsbidrag indtil visitation til fleksjob samt fleksydelsesbidrag. Personer, som tidligere har betalt efterlnsbidrag, og som i de 12 mneder umiddelbart forud for den frste visitation til fleksjob ikke har haft mulighed for at optjene anciennitet i efterlnsordningen, kan f medregnet op til 12 mneders anciennitet. Det kan fx vre i situationer, hvor de pgldende har mistet tilknytningen til efterlnsordningen efter en periode p kontanthjlp eller sygedagpenge umiddelbart op til visitationen. For personer, som er fdt fr den 1. januar 1978, er der en rkke overgangsordninger, som betyder, at kravet om anciennitet kan opfyldes, selvom man ikke er begyndt med at betale bidrag senest fra det 30. r eller har 30 rs anciennitet. I srlige tilflde kan kommunen dispensere fra kravet om anciennitet for personer, der er fdt fr den 1. juli 1966. Ligesom ved efterlnsordningen er der ogs i forhold til fleksydelse en mulighed for at tilmelde sig fortrydelsesordningen. Det er en forudstning, at personen har haft mulighed for at opn ret til efterln ved at indtrde eller blive i efterlnsordningen. Dernst skal man tilmelde sig fleksydelsesordningen senest 15 r, fr man nr fleksydelsesalderen. Det vil sige, at man som minimum skal indbetale fleksydelsesbidrag i 15 r. Modtager man ydelser efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, kan man ikke samtidig modtage fleksydelse. Der er dog mulighed for at modtage invaliditetsydelse samtidig med fleksydelse. Overgang til fleksydelse Overgang til fleksydelsen kan tidligst ske tre mneder efter visitationen til fleksjob. Indbetaling af fleksydelsesbidrag Personer, der er tilmeldt fleksydelsesordningen, skal indbetale fleksydelsesbidrag til kommunen fra det tidspunkt, hvor tilmeldingen fr virkning. Kommunen opkrver fleksydelsesbidrag fra personer, der, uanset alder, er tilmeldt ordningen og som vil kunne optjene ret til fleksydelse. Fleksydelsesbidrag indbetales kvartalsvis og udgr pr. kvartal 1.269 kr. (2009). Belbet kan trkkes fra i skat. Der betales ogs fleksydelsesbidrag i den periode, hvor personen modtager fleksydelse. Hvis fleksydelsesbidraget ikke indbetales til tiden, sender kommunen en rykker. Personen udmeldes automatisk af ordningen, hvis det skyldige belb ikke indbetales inden tre uger fra modtagelsen af rykkerskrivelsen. Hvis personen modtager fleksydelse, skal det oplyses i rykkerbrevet, at det forfaldne bidrag vil blive modregnet i den frstkommende udbetaling af fleksydelse, hvis bidraget ikke betales senest tre uger efter rykkerskrivelsen er sendt. Udmeldelsen ophves ved at indbetale det skyldige belb senest fire uger efter, at kommunen har sendt meddelelse om udmeldelse. Hvor meget udgr fleksydelsen? Fleksydelsen udgr som udgangspunkt 171.540 kr. (2009) om ret, hvilket svarer til 91 % af sygedagpengenes hjeste belb. I dette belb sker der modregning for pensionsordninger og eventuelt erhvervsarbejde. Fleksydelsen kan dog hjst udgre et belb, der svarer til, hvad personen i gennemsnit har modtaget i fleksjob, ledighedsydelse, den srlige ydelse, eller sygedagpenge i de forudgende 12 mneder. Hvis personen har fet konomisk sttte for at bevare beskftigelsen i egen virksomhed beregnes fleksydelsen p grundlag af indtgten fra den selvstndige virksomhed samt tilskuddet fra kommunen. Der kan ikke som i efterlnsordningen opns en skattefri prmie mv. ved at udskyde overgangen til fleksydelse til personen fylder 62 r. Mulighed for arbejde kombineret med fleksydelse Det er muligt at have arbejde med lnindtgt ved siden af fleksydelse. Arbejdet ved siden af fleksydelsen medfrer fradrag time for time. Hvis timelnnen i arbejdet har vret mindre end 195,05 kr. (2009), vil fradraget vre lempeligere indtil man har tjent 31.827 kr. (2009). Arbejdet kan dog ikke udfres i et fleksjob eller i en selvstndig virksomhed, der ejes, drives eller er bortforpagtet af modtageren eller dennes gteflle. Personer, som udver selvstndig virksomhed som hovedbeskftigelse, kan ikke samtidig modtage fleksydelse. Fleksydelsen er skattepligtig A-indkomst. Modtagere af fleksydelse har mulighed for frivilligt at indbetale ATP-bidrag. Sygedagpenge Hvis en person er ansat i et fleksjob, er vedkommende berettiget til ln under sygdom (hvis det er en del af overenskomsten) eller til sygedagpenge. Arbejdsgiverens refusion af sygedagpenge Nr en person er ansat i et fleksjob, kan arbejdsgiveren modtage refusion for udgifterne til sygedagpenge allerede fra den ansattes frste fravrsdag. Vr dog opmrksom p, at der kan se modregning i lntilskuddet, se afsnittet "Modregning af sygedagpenge i lntilskud". Afholdelse af udgifterne til sygedagpenge Staten afholder 100 % af kommunens udgifter til sygedagpenge i de frste fire uger af en fravrsperiode under sygdom. Dernst refunderes kommunens udgifter med 50 % til og med 52. uge regnet fra frste sygedag i det aktuelle sygefravr og ansttelsesforhold. Fortstter sygedagpengene derefter, afholder kommunen selv udgifterne til sygedagpenge. Skat Sygedagpenge indgr som skattepligtig A-indkomst. Fleksibel barselsorlov Personer, der er ansat i fleksjob, flger de almindelige regler i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel. Der kan lses mere om reglerne om fleksibel barselsorlov p Beskftigelsesministeriets hjemmeside www.bm.dk Brnepasningsorlov Muligheden for brnepasningsorlov glder for forldre, der i 2004 skriftligt til den davrende Arbejdsformidling har tilkendegivet, at de nsker at bevare retten til brnepasningsorlov, og som har modtaget bekrftelse p, at de er tilmeldt ordningen. Personer, der er i beskftigelse i et fleksjob, skal opfylde beskftigelseskravet i lov om dagpenge ved sygdom og fdsel. Det vil sige, personen skal have vret tilknyttet arbejdsmarkedet i de sidste 13 uger fr fravret og i denne periode vret i beskftigelse i mindst 120 timer. Er barnet mellem 0-8 r har personen adgang til orlov i op til 52 uger pr. barn. Personen har ret til orlov i en sammenhngende periode p 13 uger (op til 26 uger, hvis barnet ikke er fyldt 1 r ved orlovens begyndelse). Orlov i den resterende periode skal aftales med arbejdsgiveren. Ls mere om reglerne om brnepasningsorlov p Beskftigelsesministeriets hjemmeside www.bm.dk Hjlp til vrktj og kurser Man kan f hjlp til arbejdsredskaber, mindre arbejdspladsindretninger og kortvarige kurser, hvis flgende betingelser er opfyldt: ? Man str foran ansttelse, eller er ansat i fleksjob. ? Arbejdsredskabet eller arbejdspladsindretningen kompenserer personens begrnsninger i arbejdsevnen. ? Hjlpen skal have afgrende betydning for, at man kan fastholde eller opn ansttelse i et fleksjob. Hjlp til arbejdsredskaber, arbejdspladsindretninger og kortvarige kurser ydes uden hensyn til ansgerens og evt. gteflles indtgts- og formueforhold. Vr opmrksom p, at denne bestemmelse kun skal anvendes, hvis hjlp efter anden lovgivning ikke er tilstrkkelig til at kompensere for personens begrnsninger i arbejdsevnen. Staten refunderer kommunens udgifter til arbejdsredskaber mv. med 50 %. Ls mere om reglerne om vrktj og kurser p Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside: www.ams.dk under publikationen om handicap. Personlig assistance Personer med varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsttelse og som har behov for srlig personlig bistand, har mulighed for at f ansat en personlig assistent eller en tegnsprogstolk i op til 20 timer om ugen. Personer, der har mere end n funktionsnedsttelse eller har en meget betydelig funktionsnedsttelse, kan efter en konkret vurdering f tilskud til fuld tid. Det er virksomheden, hvor lnmodtageren med en funktionsnedsttelse er ansat, der skal anstte den personlige assistent. Er der tale om selvstndige erhvervsdrivende, ansttes assistenten i dennes virksomhed. Der ydes tilskud til aflnning mv. af en personlig assistent for en allerede ansat, for en person, der skal ansttes i virksomheden eller for virksomhedens indehaver. Den personlige assistent skal bist personen med funktionsnedsttelse med funktioner, der flger af beskftigelsen, og som personen p grund af funktionsnedsttelsen har behov for srlig assistance til. Der kan ikke ydes personlig assistance, hvis erhvervet er uforeneligt med funktionsnedsttelsen. Virksomheden modtager som hovedregel et tilskud til lnnen for maksimalt 20 timer pr. uge. Lntilskuddet bliver som hovedregel beregnet af Jobcentret ud fra studentertimelnsatsen i overenskomsten mellem HK og Staten. Er der tale om tegnsprogstolkning, kan der ydes et tilskud svarende til den ordinre sats for tegnsprogstolkning. Jobcentret har dog mulighed for, efter en konkret vurdering af behovet for srlige kvalifikationer hos assistenten, at yde et tilskud, der svarer til den overenskomstmssige ln for det pgldende arbejde. Ansgning om personlig assistance indgives til Jobcentret i den kommune, hvor personen med handicap bor. Staten refunderer kommunens udgifter til personlig assistance med 50 %. Ls mere om reglerne om personlig assistance p Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside www.ams.dk under publikationen om handicap. Mentorordning Der er mulighed for at sge en mentorordning, hvis personen har brug for en srlig introduktion p arbejdspladsen for at sikre ansttelsen. Brug af mentorordning vil primrt vre relevant, nr der er tale om ansttelse p en ny arbejdsplads. Mentorfunktionen varetages som udgangspunkt af en medarbejder i virksomheden. I en mindre virksomhed (virksomheder med op til 10 ansatte) kan mentorfunktionen i stedet varetages af en ekstern konsulent. Arbejdsgiveren fr dkning af lnomkostninger ved frikb af medarbejderen, der varetager mentorfunktionen, eller ved honorar til den eksterne konsulent. Det er dog en betingelse for at f sttte til frikb af en medarbejder, at medarbejderen ikke udfrer sine sdvanlige arbejdsfunktioner i de timer, hvor vedkommende fungerer som mentor. Faststtelse af timetal for mentorfunktionen sker i samarbejde med arbejdsgiveren og ud fra en konkret vurdering af behovet og forudstningerne hos lnmodtageren. Der er mulighed for at sge om tilskud til uddannelse af den medarbejder, der varetager mentorfunktionen, s denne bliver bedre til at varetage mentorfunktionen. Ansgning om mentorordning indgives til Jobcentret. Staten refunderer kommunens udgifter med 50 %. Merudgifter 100 i lov om social service Personer fra 18 r og op til folkepensionsalderen, som har en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, har mulighed for at sge om dkning af ndvendige merudgifter ved den daglige livsfrelse. P den ene side lgges der vgt p, at personen selv skal afholde udgifter p linje med, hvad andre p samme alder og i samme livssituation har. P den anden side skal den pgldende ikke selv dkke merudgifter, der er en flge af den nedsatte funktionsevne. Konsekvenserne af den varigt nedsatte funktionsevne skal vre af indgribende karakter i den daglige tilvrelse og skal medfre, at der m sttes ind med betydelige hjlpeforanstaltninger for at opn en tilnrmelsesvis normal tilvrelse. Merudgifter kan vre: Tilskud til befordring til og fra arbejde og behandling, dkning af den del af egenbetalingen af den tilskudsberettigede medicin, der ikke dkkes af sygesikringen, eller daglige hndsrkninger som hjlp til indkb og slning af grs. Dkning af merudgifter sker ved udbetaling af en mnedlig ydelse. Beregningen sker ved, at man skal sandsynliggre strrelsen af de merudgifter, man forventer at f i det kommende r. Det er et krav, at der foreligger sandsynliggjorte merudgifter p mindst 500 kr. pr. mned eller mindst 6.000 kr. rligt. Hjlpen ydes efter lov om social service 100. Invaliditetsydelse Personer, der er ansat i et fleksjob, og som allerede har fet tilkendt invaliditetsydelse, kan, sfremt betingelserne fortsat er til stede, fortstte med at modtage invaliditetsydelse. Medlemsskab af a-kasse Er personen allerede medlem af en a-kasse, kan dette medlemskab opretholdes. Men der kan ikke optjenes dagpengeret i et fleksjob, hvilket betyder, at personen ikke kan modtage arbejdslshedsdagpenge og g p efterln. Se i vrigt reglerne om ledighedsydelse og fleksydelse. Vr opmrksom p, at et eventuelt medlemskab af en fagforening kan bevares. Er personen ved ansttelsen i fleksjobbet ikke medlem af en fagforening, er der mulighed for optagelse i en sdan. Hjlp til befordring Personer, der er ansat i et fleksjob, er rent befordringsmssigt stillet p samme mde som personer, der ansttes i job p ordinre vilkr. Dette glder ogs i forhold til de ligningsmssige transportfradrag. Her kan det vre vigtigt at vre opmrksom p ligningslovens 9D. Denne regel giver mulighed for, at personer med et handicap eller en kronisk sygdom kan fratrkke de faktiske udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads efter reduktion med et bundfradrag. Man kan lse nrmere p www.skat.dk Hvis der ikke er mulighed for at anvende de almindelige kollektive befordringsmidler, kan der vre mulighed for hjlp til befordring efter den sociale lovgivning: ? Der kan sges om sttte til kb af en bil efter reglerne i lov om social service 114. For at f sttte til kb af bil skal personen have en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i vsentlig grad forringer evnen til at frdes eller i vsentlig grad vanskeliggr muligheden for at opn eller fastholde et arbejde uden brug af bil. Sttten ydes som rentefrit ln samt hjlp til srlig indretning af bilen. ? Kommunen kan yde dkning af ndvendige merudgifter til fx befordring til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, nr merudgiften er en flge af den nedsatte funktionsevne. Merudgifter til og fra arbejde vil sige de udgifter, der ligger ud over, hvad personen selv ville have afholdt, hvis der ikke havde foreligget srlige problemer i forbindelse med den nedsatte funktionsevne. Eksempler p merudgifter til og fra arbejde kan fx vre udgifter til taxakrsel i ventetiden indtil, der er givet bevilling af sttte til kb af bil eller til taxakrsel i forbindelse med, at den srligt indrettede bil er til reparation. Denne hjlp sges efter lov om social service, 100. ? Endelig er der mulighed for at sge om sttte til individuel befordring efter reglen i lov om social service 117. Efter denne regel kan kommunen yde tilskud til personer, som p grund af varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for befordring med individuelle transportmidler som fx taxa. Fleksjob med 1/3 lntilskud Muligheden for at anstte en person i et fleksjob med 1/3 lntilskud er bortfaldet. Personer, der allerede er ansat i et fleksjob med 1/3 lntilskud, fortstter dog med dette, indtil der eventuelt sker ndringer i personens arbejdsevne, som indebrer, at der skal laves en ny kontrakt, eller til fleksjobbet ophrer. Opflgning Kommunen skal lbende sikre sig, at betingelserne for at give sttte til et fleksjob er opfyldt, herunder at strrelsen af lntilskuddet svarer til den ansattes arbejdsevne. Kommunen skal ligeledes lbende sikre sig, at betingelserne for udbetaling af ledighedsydelse er opfyldt. Kommunen skal senest et r efter, at sagen sidst har vret vurderet, flge op p sagen. Den frste opflgning skal dog ske senest seks mneder efter, at sttten er udbetalt frste gang. I sager om ledighedsydelse skal kommunen revurdere sagen, nr personen har modtaget ledighedsydelse i sammenlagt 12 mneder inden for 18 mneder. Den frste opflgning skal dog ske senest seks mneder efter, at ydelsen er udbetalt frste gang. I forbindelse med opflgning i forhold til udbetaling af tilskud til selvstndige erhvervsdrivende skal denne afgive en tro og love-erklring. Kommunen skal ogs sikre, at overskud/underskud oplysestil skattevsnet, og at virksomheden leverer varen/ydelsen mod vederlag. Flytning til ny kommune Det er den kommune, hvor personen med nedsat arbejdsevne opholder sig, der har pligt til at srge for og give tilbud om fleksjob eller konomisk tilskud til selvstndige erhvervsdrivende. Men personer, der allerede er ansat i fleksjob, bevarer ret til tilskuddet til fleksjob ved flytning til en anden kommune. Den nye kommune overtager forpligtelsen til at foretage opflgning af sagen senest 12 mneder efter, at sagen sidst har vret vurderet. Personer, der modtager ledighedsydelse forud for en ansttelse i et fleksjob, bevarer ligeledes retten til at modtage dette ved flytning til en anden kommune. Det samme er tilfldet for personer, der modtager ledighedsydelse mellem to fleksjob og under sygdom eller barsel. Det er dog en forudstning, at den nye kommune kan godkende visitationen til fleksjob. Det er derfor srdeles vigtigt, at personen s tidligt som muligt fr flytningen kontakter den kommune, der flyttes til. Det er vigtig, da tilflytningskommunen, for at have et grundlag at kunne trffe beslutning om visitation til fleksjob, m sikre sig, at dokumentationsgrundlaget, sdan som det er beskrevet i lovgivningen, foreligger. Det samme er tilfldet, hvis et fleksjob opsiges p grund af flytning, og personen derfor overgr til ledighedsydelse. Klagemuligheder Der er mulighed for at klage over kommunens afgrelse. Klagen indgives til kommunen senest fire uger efter, at klageren har fet meddelelse om afgrelsen. Kommunen skal genvurdere sagen inden fire uger, efter at sagen er modtaget. Hvis kommunen ikke har mulighed for at genvurdere sagen inden fire uger, skal personen have besked p, hvornr det forventes, at genvurderingen kan ske. Sfremt kommunen ikke ndrer sin afgrelse, sender kommunen klagen videre til Beskftigelsesankenvnet. Love, bekendtgrelser og vejledninger ? Bekendtgrelse nr. 1460 af 12. december 2007 af lov om aktiv socialpolitik, senest ndret ved lov nr. 1336 af 19. december 2008, 1. ? Bekendtgrelse nr. 748 af 3. september 2002 om srlig ydelse efter 74 i lov om aktiv socialpolitik. ? Bekendtgrelse nr. 522 af 7. juni 2001 om beregning af ledighedsydelse, fradrag i ledighedsydelse og varsling af ferie med ledighedsydelse. ? Bekendtgrelse nr. 527 af 18. juni 2003 om indbetaling af Srlig Pensionsopsparing ved udbetaling af kontanthjlp og andre ydelser. ? Lov nr. 1063 af 6. november 2008 om ndring af lov om Arbejdsmarkedets Fllespension. ? Skrivelse nr. 9540 af 6. juli 2005 om tilskud til arbejdsgivere med ansatte i fleksjob og selvstndigt erhvervsdrivende, der opfylder betingelserne for fleksjob. ? Socialministeriets vejledning nr. 39 af 5. marts 1998 om lov om aktiv socialpolitik. ? Vejledning nr. 114 af 13. juni 2001 om fleksjob og ledighedsydelse. ? Bekendtgrelse nr. 742 af 7. juli 2009 af lov om en aktiv beskftigelsesindsats. ? Bekendtgrelsen nr. 114 af 25. februar 2008 om fleksjob. ? Skrivelse nr. 9036 af 31. januar 2008 om tillg til orienteringsskrivelse om tilskud til arbejdsgivere med ansatte i fleksjob og selvstndigt erhvervsdrivende, der opfylder betingelserne for fleksjob. ? Lov nr. 522 af 24. juni 2005 om ansvaret for og styringen af den aktive beskftigelsesindsats, senest ndret ved lov nr. 483 af 12. juni 2009, 1. ? Bekendtgrelse nr. 1402 af 13. december 2006 om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne. ? Vejledning nr. 112 af 11. november 2002 til bekendtgrelse om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne. ? Bekendtgrelse nr. 877 af 3. september 2008 af lov om retssikkerhed og administration p det sociale omrde, senest ndret ved lov nr. 483 af 12. juni 2009, 20. ? Bekendtgrelse nr. 1047 af 28. oktober 2004 af lov om dagpenge ved sygdom eller fdsel, senest ndret ved lov nr. 566 af 9. juni 2006, 55. ? Vejledning nr. 9300 af 25. juni 2008 om sygedagpenge. ? Bekendtgrelse nr. 734 af 28. juni 2006 af lov om ligebehandling af mnd og kvinder med hensyn til beskftigelse mv. ? Lov nr. 566 af 9. juni 2006 om ret til orlov og dagpenge ved barsel, senest ndret ved lov nr. 494 af 12. juni 2009, 5. ? Bekendtgrelse nr. 696 af 23. juni 2006 om ret til barselsdagpenge. ? Vejledning nr. 9469 1. juli 2006 om ret til orlov og dagpenge ved barsel, seneste ndring til vejledningen er skrivelse nr. 9872 af 6. september 2007. ? Lov nr. 563 af 9. juni 2006 om sygedagpenge, senest ndret ved lov nr. 483 af 12. juni 2009, 7. ? Bekendtgrelse nr. 665 af 20. juni 2006 om sygedagpenge, senest ndret ved bekendtgrelse nr. 414 af 28. maj 2008. ? Bekendtgrelse nr. 871 af 6. juli 2007 af lov om fleksydelse, senest ndret ved lov nr. 1336 af 19. december 2008, 5. ? Bekendtgrelse nr. 691 af 21. juni 2007 om fleksydelse, senest ndret ved bekendtgrelse nr. 1278 af 15. december 2008. ? Bekendtgrelse nr. 1684 af 14. december 2006 om betaling og indberetning af ATP-bidrag for modtagere af fleksydelse, senest ndret bekendtgrelse nr. 1169 af 5. december 2008. ? Vejledning nr. 39 af 21. juni 2007 om fleksydelse, senest ndret ved vejledning nr. 24. af 16. maj 2008 og cirkulre nr. 83 af 15. december 2008. ? Bekendtgrelse nr. 727 af 7. juli 2009 af lov om kompensation til handicappede i erhverv mv. ? Bekendtgrelse nr. 730 af 8. juli 2009 om kompensation til handicappede i erhverv mv. ? Skrivelse nr. 9527 af 29. juni 2007 om ny bekendtgrelse om kompensation til handicappede i erhverv mv. ? Bekendtgrelse nr. 994 af 8. august 2007 lov om arbejdslshedsforsikring m.v., senest ndret ved lov nr. 483 af 12. juni 2009, 5.