Pjecer FN's Konvention om rettigheder for personer med handicap OG TILLGSPROTOKOL Indhold ? Prambel ? Artikel 1-50 ? Valgfri protokol til konventionen om rettigheder for personer med handicap Prambel De i denne konvention deltagende stater, som a) erindrer om de principper, der er fastlagt i De Forenede Nationers pagt, hvori menneskets naturlige vrdighed og hele menneskehedens lige og umistelige rettigheder anerkendes som grundlaget for frihed, retfrdighed og fred i verden, b) anerkender, at De Forenede Nationer i verdenserklringen om menneskerettigheder og i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og den internationale konvention om konomiske, sociale og kulturelle rettigheder har erklret og er blevet enige om, at enhver er berettiget til alle de rettigheder og friheder, der er indeholdt deri, uden forskelsbehandling af nogen art, c) bekrfter p ny, at alle menneskerettigheder og grundlggende frihedsrettigheder er universelle, udelelige, indbyrdes afhngige og indbyrdes forbundne, samt at der er behov for at sikre, at personer med handicap fuldt ud kan nyde disse uden diskrimination, d) erindrer om den internationale konvention om konomiske, sociale og kulturelle rettigheder, den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, den internationale konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination, konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder, konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedvrdigende behandling eller straf, konventionen om barnets rettigheder samt den internationale konvention om beskyttelse af alle vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder, e) anerkender, at handicap er et begreb under udvikling, og at handicap er et resultat af samspillet mellem personer med funktionsnedsttelse og holdningsbestemte og omgivelsesmssige barrierer, som hindrer dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet p lige fod med andre, f) anerkender vigtigheden af de principper og retningslinjer for politikker, der er indeholdt i verdenshandlingsprogrammet vedrrende personer med handicap og i standardreglerne om lige muligheder for handicappede, som grundlag for at indvirke p, hvorledes politikker, planer, ordninger og indsatser kan fremmes, udformes og evalueres p nationalt, regionalt og internationalt niveau med henblik p yderligere at fremme lige muligheder for personer med handicap, g) understreger vigtigheden af at inddrage handicaprelaterede emner som en integrerende del af relevante strategier for en bredygtig udvikling, h) ogs anerkender, at diskrimination af en person p grund af handicap er en krnkelse af det enkelte menneskes naturlige vrdighed, i) endvidere anerkender mangfoldigheden blandt personer med handicap, j) anerkender behovet for at fremme og beskytte menneskerettighederne for alle personer med handicap, herunder personer med behov for mere intensiv sttte, k) ser med bekymring p, at personer med handicap overalt i verden til trods for disse forskellige instrumenter og forpligtelser fortsat mder barrierer for deres deltagelse i samfundslivet p lige fod med andre, og at deres menneskerettigheder fortsat krnkes verden over, l) anerkender vigtigheden af internationalt samarbejde for at forbedre levevilkrene for personer med handicap i alle lande, i srdeleshed i udviklingslandene, m) anerkender vrdien af de nuvrende og fremtidige bidrag fra personer med handicap til den generelle trivsel og mangfoldighed i samfundet, og at det vil give personer med handicap et strkere tilhrsforhold og medfre betydelige fremskridt i samfundets menneskelige, sociale og konomiske udvikling samt i udryddelsen af fattigdom, hvis deres mulighed for fuldt ud at nyde deres menneskerettigheder og grundlggende frihedsrettigheder samt deltage i samfundslivet fremmes, n) anerkender vigtigheden af, at personer med handicap har ret til personlig autonomi og uafhngighed, herunder frihed til at trffe egne valg, o) finder, at personer med handicap br have mulighed for aktivt at blive inddraget i beslutningsprocesser om politikker og ordninger, herunder enhver politik og ordning, der vedrrer dem direkte, p) ser med bekymring p den vanskelige situation, som personer med handicap befinder sig i ved at vre udsat for multidiskrimination eller grov diskrimination p grund af race, hudfarve, kn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national, etnisk, oprindelig eller social herkomst, formueforhold, fdsel, alder eller anden stilling, q) anerkender, at kvinder og piger med handicap ofte, bde i og uden for hjemmet, er udsat for strre risiko for vold, fysisk skade eller overgreb, vanrgt eller forsmmelig behandling, mishandling eller udnyttelse, r) anerkender, at brn med handicap br have fuld adgang til at nyde alle menneskerettigheder og grundlggende frihedsrettigheder p lige fod med andre brn, og erindrer om de forpligtelser, som deltagerstaterne i konventionen om barnets rettigheder har ptaget sig med henblik herp, s) understreger behovet for at indarbejde et knsperspektiv i alle bestrbelser p at fremme de muligheder, som personer med handicap har for fuldt ud at kunne nyde menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder, t) fremhver, at flertallet af personer med handicap lever i fattigdom, og anerkender i den henseende, at der er et afgrende behov for at tage hnd om de negative flger, som fattigdom har for personer med handicap, u) tager i betragtning, at fred og sikkerhed p grundlag af fuld respekt for de forml og principper, der er fastlagt i De Forenede Nationers pagt, samt overholdelse af de gldende menneskerettighedsinstrumenter er afgrende for at kunne yde fuld beskyttelse til personer med handicap, i srdeleshed under vbnet konflikt og fremmed besttelse, v) anerkender vigtigheden af, at de fysiske, sociale, konomiske og kulturelle omgivelser, sundhed og uddannelse og information og kommunikation er tilgngelige for at gre det muligt for personer med handicap fuldt ud at nyde alle menneskerettigheder og grundlggende frihedsrettigheder, w) erkender, at det enkelte menneske, som har forpligtelser over for andre og det samfund, som vedkommende er en del af, har et ansvar for at strbe efter at fremme og overholde de rettigheder, der er fastlagt i verdenserklringen om menneskerettigheder, den internationale konvention om konomiske, sociale og kulturelle rettigheder samt den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder med tillgsprotokoller, x) er overbevist om, at familien er samfundets naturlige og grundlggende gruppeenhed og har ret til samfundets og statens beskyttelse, og at personer med handicap og deres familie br ydes den ndvendige beskyttelse og bistand til at gre det muligt for familien at bidrage til, at personer med handicap fuldt ud kan nyde deres rettigheder p lige fod med andre, y) er overbevist om, at en omfattende og samlet international konvention til fremme og beskyttelse af de rettigheder og den vrdighed, som tilkommer personer med handicap, vil bidrage vsentligt til at rette op p den socialt dybt ugunstige situation, som personer med handicap befinder sig i, og fremme deres deltagelse i det civile, politiske, konomiske, sociale og kulturelle liv med lige muligheder i bde udviklingslandene og i den industrialiserede verden, er blevet enige om flgende: Artikel 1 Forml Formlet med denne konvention er at fremme, beskytte og sikre muligheden for, at alle personer med handicap fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundlggende frihedsrettigheder p lige fod med andre, samt at fremme respekten for deres naturlige vrdighed. Personer med handicap omfatter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsttelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet p lige fod med andre. Artikel 2 Definitioner I denne konvention: omfatter ''kommunikation'' sprog, tekstvisning, punktskrift, taktil kommunikation, storskrift, tilgngelige multimedier samt skrift, lyd, klarsprog, oplsning og forstrrende og alternative kommunikationsmder, -midler og -formater, herunder tilgngelig informations- og kommunikationsteknologi, omfatter ''sprog'' talesprog og tegnsprog samt andre former for nonverbalt sprog, betyder ''diskrimination p grund af handicap'' enhver sondring, udelukkelse eller begrnsning p grund af et handicap, hvis forml eller virkning er at svkke eller ophve den ligelige anerkendelse, nydelse eller udvelse af alle menneskerettigheder og grundlggende frihedsrettigheder p det politiske, konomiske, sociale, kulturelle, civile eller et hvilket som helst andet omrde. Dette omfatter alle former for diskrimination, herunder ngtelse af rimelig tilpasning, betyder ''rimelig tilpasning'' ndvendige og passende ndringer og justeringer, som ikke indebrer en uforholdsmssig stor eller undvendig byrde, nr dette er ndvendigt i et konkret tilflde for at sikre, at personer med handicap kan nyde eller udve alle menneskerettigheder og grundlggende frihedsrettigheder p lige fod med andre. betyder ''universelt design'' udformning af produkter, omgivelser, ordninger og tilbud, sledes at de i videst muligt omfang kan anvendes af alle personer uden behov for tilpasning eller srlig udformning. ''Universelt design'' udelukker ikke hjlpemidler til srlige grupper af personer med handicap, nr der er behov derfor. Artikel 3 Generelle principper Konventionens principper er: a) Respekt for menneskets naturlige vrdighed, personlige autonomi, herunder frihed til at trffe egne valg, og uafhngighed af andre personer b) Ikke-diskrimination c) Fuld og effektiv deltagelse og inklusion i samfundslivet d) Respekt for forskellighed og accept af personer med handicap som en del af den menneskelige mangfoldighed og af menneskeheden e) Lige muligheder f) Tilgngelighed g) Ligestilling mellem mnd og kvinder h) Respekt for de udviklingsmuligheder, som brn med handicap har, samt respekt for deres ret til at bevare deres identitet. Artikel 4 Generelle forpligtelser 1. Deltagerstaterne forpligter sig til at sikre og fremme den fuldstndige virkeliggrelse af alle menneskerettigheder og grundlggende frihedsrettigheder for alle personer med handicap uden nogen form for diskrimination p grund af handicap. Med henblik herp forpligter deltagerstaterne sig til: a) at vedtage alle passende lovgivningsmssige, administrative og andre foranstaltninger til gennemfrelse af de rettigheder, der anerkendes i denne konvention, b) at trffe alle passende foranstaltninger, herunder lovgivning, til at ndre eller afskaffe eksisterende love, regler, sdvaner og praksis, som indebrer diskrimination af personer med handicap, c) at tage hensyn til beskyttelse og fremme af menneskerettigheder for personer med handicap i alle politikker og ordninger, d) at afst fra at tage del i nogen handling eller praksis, som er uforenelig med denne konvention, og at sikre, at offentlige myndigheder og institutioner handler i overensstemmelse med denne konvention, e) at trffe alle passende foranstaltninger til at afskaffe diskrimination p grund af handicap fra enhver persons, organisations og privat virksomheds side, f) at ptage sig eller fremme forskning og udvikling af universelt designede varer, tilbud, udstyr og faciliteter som defineret i konventionens artikel 2, der br krve mindst mulig tilpasning og lavest mulige omkostninger for at opfylde de srlige behov hos en person med handicap, at fremme deres eksistens og anvendelse og at fremme universelt design ved udviklingen af standarder og vejledninger, g) at ptage sig eller fremme forskning og udvikling af, og at fremme eksistensen og anvendelsen af ny teknologi, herunder informations- og kommunikationsteknologi, mobilitetshjlpemidler, udstyr og hjlpemiddelteknologi, som er egnet for personer med handicap, med srlig vgt p teknologi til en overkommelig pris, h) at srge for tilgngelig information til personer med handicap om mobilitetshjlpemidler, udstyr og hjlpemiddelteknologi, herunder ny teknologi, samt andre former for bistand, stttetilbud og faciliteter, i) at fremme uddannelse af fagfolk og personale beskftiget med personer med handicap i de rettigheder, der anerkendes i denne konvention, sledes at de bedre kan yde den bistand og give de tilbud, som sikres ved disse rettigheder. 2. Med hensyn til konomiske, sociale og kulturelle rettigheder skal hver deltagerstat trffe foranstaltninger i videst mulig udstrkning inden for de ressourcer, der er til rdighed, og, hvor der er behov for det, inden for rammerne af internationalt samarbejde med henblik p den fremadskridende fulde virkeliggrelse af disse rettigheder uden at berre de forpligtelser i konventionen, som er umiddelbart gldende i henhold til folkeretten. 3. Ved udvikling og gennemfrelse af lovgivning og politikker, der tager sigte p at gennemfre denne konvention, og i andre beslutningsprocesser vedrrende forhold i relation til personer med handicap skal deltagerstaterne indgende rdfre sig med og aktivt involvere personer med handicap, herunder brn med handicap, gennem de organisationer, som reprsenterer dem. 4. Intet i denne konvention pvirker bestemmelser, som er bedre egnede til at virkeliggre de rettigheder, der tilkommer personer med handicap, og som mtte vre indeholdt i en deltagerstats lovgivning eller i folkeretten, som den er gldende for den pgldende stat. Menneskerettigheder eller grundlggende fri- hedsrettigheder, der i medfr af love, konventioner, regler eller sdvane anerkendes eller eksisterer i en i denne konvention deltagende stat, m ikke begrnses eller fraviges under foregivende af, at denne konvention ikke anerkender sdanne rettigheder eller frihedsrettigheder eller kun anerkender dem i mindre omfang. 5. Bestemmelserne i denne konvention skal uden begrnsning eller undtagelse finde anvendelse p alle dele af forbundsstater. Artikel 5 Lighed og ikke-diskrimination 1. Deltagerstaterne anerkender, at alle er lige for loven, og at alle uden nogen form for diskrimination har ret til lige beskyttelse og til at drage samme nytte af loven. 2. Deltagerstaterne skal forbyde enhver diskrimination p grund af handicap og skal sikre personer med handicap lige og effektiv retlig beskyttelse imod diskrimination af enhver grund. 3. Med henblik p at fremme lighed og afskaffe diskrimination skal deltagerstaterne tage alle passende skridt til at sikre, at der tilvejebringes rimelig tilpasning. 4. Srlige foranstaltninger, der er ndvendige for at fremskynde eller opn reel lighed for personer med handicap, anses ikke for diskrimination i henhold til denne konvention. Artikel 6 Kvinder med handicap 1. Deltagerstaterne anerkender, at kvinder og piger med handicap udsttes for multidiskrimination, og forpligter sig til i den henseende at trffe foranstaltninger til at sikre, at de fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundlggende frihedsrettigheder p lige fod med andre. 2. Deltagerstaterne skal trffe alle passende foranstaltninger til at sikre kvinders fulde udvikling og fremgang og styrke deres selvstndighed, sledes at de fr sikkerhed for at kunne udve og nyde de menneskerettigheder og grundlggende frihedsrettigheder, der er fastlagt i denne konvention. Artikel 7 Brn med handicap 1. Deltagerstaterne skal trffe alle ndvendige foranstaltninger til at sikre, at brn med handicap fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundlggende frihedsrettigheder p lige fod med andre brn. 2. I alle foranstaltninger vedrrende brn med handicap skal barnets tarv komme i frste rkke. 3. Deltagerstaterne skal sikre brn med handicap retten til frit at udtrykke deres synspunkter i alle forhold vedrrende dem selv p lige fod med andre brn, idet brnenes synspunkter skal tillgges passende vgt i overensstemmelse med deres alder og modenhed, samt ret til at modtage handicap- og alderssvarende bistand for at virkeliggre denne ret. Artikel 8 Bevidstgrelse 1. Deltagerstaterne forpligter sig til at vedtage umiddelbare, effektive og passende foranstaltninger til: a) at ge bevidstheden i hele samfundet, herunder i familien, om personer med handicap, og at skabe respekt for de rettigheder og den vrdighed, der tilkommer personer med handicap, b) at bekmpe stereotyper, fordomme og skadelig praksis i forhold til personer med handicap, herunder stereotyper, fordomme og skadelig praksis p grund af kn og alder, p alle livsomrder, c) at fremme bevidstheden om evner hos og bidrag fra personer med handicap. 2. Foranstaltninger med henblik herp omfatter: a) ivrksttelse og opretholdelse af effektive offentlige bevidstgrende kampagner, der er beregnet til: i) at skabe forstelse for de rettigheder, der tilkommer personer med handicap, ii) at fremme en positiv holdning til og strre samfundsmssig bevidsthed om personer med handicap, iii) at fremme anerkendelsen af frdigheder, fortrin og evner hos personer med handicap samt deres bidrag til arbejdspladsen og arbejdsmarkedet, b) fremme - p alle niveauer i uddannelsessystemet, herunder hos alle brn fra en tidlig alder - af en holdning af respekt i forhold til de rettigheder, der tilkommer personer med handicap, c) tilskyndelse til alle medier om at fremstille personer med handicap p en mde, der er i overensstemmelse med denne konventions forml, d) fremme af uddannelsesordninger, der skal ge bevidstheden om personer med handicap og deres rettigheder. Artikel 9 Tilgngelighed 1. Med henblik p at gre det muligt for personer med handicap at f et selvstndigt liv og deltage fuldt ud i alle livets forhold skal deltagerstaterne trffe passende foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap p lige fod med andre har adgang til de fysiske omgivelser og transportmuligheder, den information og kommunikation, herunder informations- og kommunikationsteknologi og -systemer, og de vrige faciliteter og tilbud, der er bne for eller gives offentligheden, bde i byomrder og i landdistrikter. Disse foranstaltninger, som omfatter identifikation og afskaffelse af hindringer og barrierer for tilgngelighed, glder bl.a. for: a) bygninger, veje, transportmuligheder og andre indendrs og udendrs faciliteter, herunder skoler, boliger, sygehuse og andre sundhedsfaciliteter og arbejdspladser, b) informations- og kommunikationstjenester samt andre tjenester, herunder elektroniske tjenester og ndberedskab. 2. Deltagerstaterne skal ligeledes trffe passende foranstaltninger til: a) at udvikle, udbrede kendskabet til og overvge gennemfrelsen af minimumsstandarder og vejledninger for tilgngeligheden af faciliteter og tilbud, der er bne for eller gives til offentligheden, b) at sikre, at private udbydere af faciliteter og tilbud, som er bne for eller gives til offentligheden, tager hensyn til alle aspekter af tilgngelighed for personer med handicap, c) at srge for, at involverede aktrer undervises i de problemer med tilgngelighed, som personer med handicap str overfor, d) at srge for, at offentligt tilgngelige bygninger og andre faciliteter har skiltning med punktskrift og i letlselige og letforstelige former, e) at srge for forskellige former for bistands- og formidlingspersoner, herunder hjlpere, oplsere og professionelle tegnsprogstolke, for at lette tilgngeligheden til offentligt tilgngelige bygninger og andre faciliteter, f) at fremme andre passende former for bistand og sttte til personer med handicap for at sikre, at de har adgang til information, g) at fremme adgangen for personer med handicap til ny teknologi og nye systemer p informations- og kommunikationsomrdet, herunder internettet, h) at fremme udformning, udvikling, produktion og distribution af tilgngelig teknologi og tilgngelige systemer p informations- og kommunikationsomrdet p et tidligt stadie, s denne form for teknologi og systemer bliver tilgngelige til den lavest mulige pris. Artikel 10 Retten til livet Deltagerstaterne bekrfter p ny, at ethvert menneske har en naturgiven ret til livet, og skal trffe alle ndvendige foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap effektivt kan nyde denne rettighed p lige fod med andre. Artikel 11 Risikosituationer og humanitre ndsituationer Deltagerstaterne skal i overensstemmelse med deres forpligtelser i henhold til folkeretten, herunder den humanitre folkeret og de internationale menneskerettigheder, trffe alle ndvendige foranstaltninger til at sikre personer med handicap beskyttelse og sikkerhed i risikosituationer, herunder vbnede konflikter, humanitre ndsituationer og naturkatastrofer. Artikel 12 Lighed for loven 1. Deltagerstaterne bekrfter p ny, at personer med handicap har ret til overalt at blive anerkendt som havende retsevne. 2. Deltagerstaterne anerkender, at personer med handicap har retlig handleevne p lige fod med andre i alle livets forhold. 3. Deltagerstaterne skal trffe passende foranstaltninger til at give personer med handicap adgang til den sttte, de mtte have behov for til at udve deres retlige handleevne. 4. Deltagerstaterne skal sikre, at alle foranstaltninger vedrrende udvelse af retlig handleevne i overensstemmelse med de internationale menneskerettigheder omfatter passende og effektive beskyttelsesmekanismer til at forebygge misbrug. Sdanne mekanismer skal sikre, at foranstaltninger vedrrende udvelse af retlig handleevne respekterer den enkelte persons rettigheder, vilje og prferencer, er fri for interessekonflikter og utilbrlig pvirkning, str i forhold til og er tilpasset den enkelte persons situation, glder i kortest mulig tid og gennemgs regelmssigt af en kompetent, uafhngig og upartisk myndighed eller retslig instans. Beskyttelsesmekanismerne skal st i forhold til, hvor meget sdanne foranstaltninger indvirker p personens rettigheder og interesser. 5. Med forbehold for bestemmelserne i denne artikel skal deltagerstaterne trffe alle passende og effektive foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap har lige ret til at eje eller arve ejendom, til at styre deres egne konomiske forhold og til at have lige adgang til bankln, realkreditln og andre former for konomisk kredit, og skal sikre, at personer med handicap ikke vilkrligt fratages deres ejendom. Artikel 13 Adgang til retssystemet 1. Deltagerstaterne skal sikre, at personer med handicap har effektiv adgang til retssystemet p lige fod med andre, herunder ved tilvejebringelse af procesretlig og alderssvarende tilpasning, for at lette deres mulighed for effektivt at deltage direkte eller indirekte, herunder som vidner, i alle former for retssager, herunder p de efterforskningsmssige og andre forberedende stadier. 2. Med henblik p at sikre effektiv adgang til retssystemet for personer med handicap skal deltagerstaterne fremme passende uddannelse af personer, der arbejder inden for retssystemet, herunder politi- og fngselspersonale. Artikel 14 Frihed og personlig sikkerhed 1. Deltagerstaterne skal sikre, at personer med handicap p lige fod med andre: a) har ret til frihed og personlig sikkerhed, b) ikke ulovligt eller vilkrligt berves deres frihed, og at enhver frihedsbervelse flger lovens forskrifter, samt at eksistensen af et handicap i intet tilflde kan berettige til frihedsbervelse. 2. Deltagerstaterne skal sikre, at personer med handicap ved en eventuel frihedsbervelse i forbindelse med en proces p lige fod med andre har krav p garantier i overensstemmelse med de internationale menneskerettigheder og skal behandles under overholdelse af denne konventions mlstninger og principper, herunder ved en rimelig tilpasning. Artikel 15 Frihed for tortur eller grusom, umenneskelig eller nedvrdigende behandling eller straf 1. Ingen m underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller nedvrdigende behandling eller straf. I srdeleshed m ingen uden sit frit afgivne samtykke underkastes medicinske eller videnskabelige eksperimenter. 2. Deltagerstaterne skal trffe alle effektive lovgivningsmssige, administrative, retlige eller andre forebyggende foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap p lige fod med andre ikke underkas- tes tortur eller grusom, umenneskelig eller nedvrdigende behandling eller straf. Artikel 16 Frihed for udnyttelse, vold og misbrug 1. Deltagerstaterne skal trffe alle passende lovgivningsmssige, administrative, sociale, uddannelsesmssige og andre foranstaltninger til at beskytte personer med handicap mod enhver form for udnyttelse, vold og misbrug, herunder som flge af kn, bde i og uden for hjemmet. 2. Deltagerstaterne skal ligeledes trffe alle passende foranstaltninger til at forebygge enhver form for udnyttelse, vold og misbrug ved bl.a. at sikre passende former for kns- og alderssvarende bistand og sttte til personer med handicap og deres familie og omsorgspersoner, herunder ved tilvejebringelse af information og uddannelse om, hvordan udnyttelse, vold og misbrug kan undgs, opdages og indberettes. Deltagerstaterne skal sikre, at beskyttelsesforanstaltninger er alders-, kns- og handicapsvarende. 3. Med henblik p at forebygge forekomsten af enhver form for udnyttelse, vold og misbrug skal deltagerstaterne sikre, at uafhngige myndigheder effektivt frer tilsyn med alle tilbud og ordninger, der er beregnet til personer med handicap. 4. Deltagerstaterne skal trffe alle passende foranstaltninger til at fremme fysisk, kognitiv og psykisk helbredelse, rehabilitering og resocialisering af personer med handicap, der bliver ofre for enhver form for udnyttelse, vold eller misbrug, herunder ved tilvejebringelse af beskyttelsesforanstaltninger. En sdan helbredelse og resocialisering skal finde sted i omgivelser, der fremmer den enkeltes helbred, velfrd, selvrespekt, vrdighed og selvbestemmelse og tager hensyn til kns- og aldersbestemte behov. 5. Deltagerstaterne skal gennemfre effektiv lovgivning og effektive politikker, herunder lovgivning og politikker med fokus p kvinder og brn, for at sikre, at udnyttelse, vold og misbrug rettet mod personer med handicap opdages, efterforskes og, hvor det er hensigtsmssigt, underkastes retsforflgning. Artikel 17 Beskyttelse af personlig integritet Enhver person med handicap har ret til respekt for sin fysiske og psykiske integritet p lige fod med andre. Artikel 18 Retten til at frdes frit og til statsborgerskab 1. Deltagerstaterne skal anerkende retten for personer med handicap til at frdes frit og frit at vlge deres opholdssted samt til statsborgerskab p lige fod med andre, herunder ved at sikre, at personer med handicap: a) har ret til at erhverve og skifte statsborgerskab og ikke vilkrligt eller p grund af handicap fratages deres statsborgerskab, b) ikke p grund af handicap fratages deres mulighed for at erhverve, besidde og anvende dokumentation for deres statsborgerskab eller andre identitetspapirer eller for at anvende relevante procedurer som indvandringsprocedurer, der mtte vre ndvendige for at lette udvelsen af retten til at frdes frit, c) har ret til at forlade et hvilket som helst land, herunder deres eget, d) ikke vilkrligt eller p grund af handicap berves retten til at indrejse i deres eget land. 2. Brn med handicap skal registreres umiddelbart efter fdslen og skal fra fdslen have ret til et navn, ret til at opn et statsborgerskab og, s vidt muligt, ret til at kende og blive passet af deres forldre. Artikel 19 Retten til et selvstndigt liv og til at vre inkluderet i samfundet Deltagerstaterne anerkender, at alle personer med handicap har lige ret til at leve i samfundet med samme valgmuligheder som andre, og skal trffe effektive og passende foranstaltninger til at gre det lettere for personer med handicap fuldt ud at nyde denne rettighed samt fuldt ud at blive inkluderet og deltage i samfundet, herunder ved at sikre: a) at personer med handicap har mulighed for at vlge deres bopl, samt hvor og med hvem de vil bo, p lige fod med andre og ikke er forpligtet til at leve i en bestemt boform, b) at personer med handicap har adgang til et udvalg af stttetilbud i hjemmet og p boligomrdet samt andre lokale stttetilbud, herunder den ndvendige personlige bistand for at kunne leve og vre inkluderet i samfundet samt for at forebygge isolation fra eller udskillelse af samfundet, c) at samfundets tilbud og faciliteter til den almene befolkning er tilgngelige for personer med handicap p lige fod med andre og tager hensyn til deres behov. Artikel 20 Personlig mobilitet Deltagerstaterne skal trffe effektive foranstaltninger til at sikre personer med handicap personlig mobilitet med strst mulig uafhngighed, herunder ved: a) at lette den personlige mobilitet for personer med handicap p en mde og p et tidspunkt efter deres eget valg og til en overkommelig pris, b) at lette adgangen for personer med handicap til mobilitetshjlpemidler, udstyr, hjlpemiddelteknologi af god kvalitet og forskellige former for kvalificerede bistands- og formidlingspersoner, herunder ved at stille disse til rdighed til en overkommelig pris, c) at srge for undervisning i mobilitetsfrdigheder til personer med handicap og til specialiserede faggrupper, der arbejder med personer med handicap, d) at tilskynde producenter af mobilitetshjlpemidler, udstyr og hjlpemiddelteknologi til at tage hensyn til alle aspekter af mobilitet for personer med handicap. Artikel 21 Ytrings- og meningsfrihed samt adgang til information Deltagerstaterne skal trffe alle passende foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap kan udve deres ret til ytrings- og meningsfrihed, herunder frihed til at sge, modtage og meddele oplysninger og tanker p lige fod med andre og ved alle former for kommunikation efter eget valg som defineret i konventionens artikel 2, herunder ved: a) at information til den brede offentlighed gives til personer med handicap i tilgngelige formater og ved hjlp af teknologi, der er passende for forskellige typer af handicap, inden for en rimelig tid og uden yderligere omkostninger, b) at acceptere og gre det lettere for personer med handicap at bruge tegnsprog, punktskrift, forstrrende og alternativ kommunikation og alle andre tilgngelige kommunikationsmidler, -mder og -formater efter eget valg i samspillet med det offentlige, c) at opfordre private udbydere af tjenesteydelser til den brede offentlighed, herunder via internettet, til at levere information og ydelser i formater, der er tilgngelige og anvendelige for personer med handicap, d) at tilskynde massemedierne, herunder udbydere af information via internettet, til at gre deres ydelser tilgngelige for personer med handicap, e) at anerkende og fremme anvendelsen af tegnsprog. Artikel 22 Respekt for privatlivet 1. Ingen person med handicap m uanset bopl eller boform udsttes for vilkrlig eller ulovlig indblanding i sit privatliv eller familieliv, sit hjem eller sin brevveksling eller andre former for kommunikation, eller for ulovlige angreb p sin re og sit omdmme. Personer med handicap har ret til lovens beskyttelse mod sdan indblanding eller sdanne angreb. 2. Deltagerstaterne skal srge for fortrolig behandling af personlige, helbredsmssige og rehabiliteringsmssige oplysninger om personer med handicap p lige fod med andre. Artikel 23 Respekt for hjemmet og familien 1. Deltagerstaterne skal trffe effektive og passende foranstaltninger til at afskaffe diskrimination af personer med handicap i alle forhold vedrrende gteskab, familieliv, forldreskab og personlige forhold p lige fod med andre med henblik p at sikre: a) anerkendelse af retten for alle personer med handicap i den giftefrdige alder til at indg gteskab og stifte familie p basis af de kommende gtefllers frie og uforbeholdne samtykke, b) anerkendelse af retten for personer med handicap til frit og under ansvar at bestemme antallet af deres brn og intervallerne mellem dem og til at f adgang til alderssvarende oplysninger samt undervisning om forplantning og familieplanlgning, samt at der srges for de ndvendige midler til, at de kan udve disse rettigheder, c) at personer med handicap, herunder brn, bevarer deres fertilitet p lige fod med andre. 2. Deltagerstaterne skal sikre de rettigheder og det ansvar, som hhv. tilkommer og phviler personer med handicap, med hensyn til vrgeml, formynderskab, adoption af brn og lignende retsbegreber, sfremt disse retsbegreber findes i national lovgivning, dog sledes at barnets tarv altid er af altafgrende betydning. Deltagerstaterne skal yde passende bistand til personer med handicap ved disses udfrelse af deres pligter som opdragere af brn. 3. Deltagerstaterne skal sikre, at brn med handicap har lige rettigheder med hensyn til familieliv. Med henblik p at virkeliggre disse rettigheder og forebygge, at brn med handicap skjules, forlades, vanrgtes eller isoleres, forpligter deltagerstaterne sig til at give tidlige og omfattende oplysninger, tilbud og sttte til brn med handicap og deres familie. 4. Deltagerstaterne skal sikre, at et barn ikke adskilles fra sine forldre mod deres vilje, undtagen nr kompetente myndigheder, hvis afgrelser er undergivet retlig prvelse, i overensstemmelse med gldende lov og praksis bestemmer, at en sdan adskillelse er ndvendig af hensyn til barnets tarv. Et barn m under ingen omstndigheder adskilles fra sine forldre p grund af, at enten barnet eller den ene eller begge forldre har et handicap. 5. Deltagerstaterne skal, hvis den nrmeste familie ikke er i stand til at passe et barn med handicap, udfolde alle bestrbelser p at tilvejebringe alternativ pasning hos den fjernere familie eller, hvis dette ikke lykkes, i samfundet i familielignende omgivelser. Artikel 24 Uddannelse 1. Deltagerstaterne anerkender, at personer med handicap har ret til uddannelse. Med henblik p at virkeliggre denne ret uden diskrimination og p grundlag af lige muligheder skal deltagerstaterne sikre et inkluderende uddannelsessystem p alle niveauer samt livslang lring, der tager sigte p: a) at opn menneskets fulde personlige udvikling og erkendelse af dets vrdighed og selvvrd samt at styrke respekten for menneskerettigheder, grundlggende frihedsrettigheder og den menneskelige mangfoldighed, b) at personer med handicap udvikler deres personlighed, evner og kreativitet svel som deres psykiske og fysiske formen fuldt ud, c) at gre det muligt for personer med handicap effektivt at deltage i et frit samfund. 2. Ved virkeliggrelsen af denne rettighed skal deltagerstaterne sikre: a) at personer med handicap ikke udelukkes fra det almindelige uddannelsessystem p grund af handicap, og at brn med handicap ikke udelukkes fra gratis og obligatorisk grundskoleundervisning eller fra undervisning p mellemtrin p grund af handicap, b) at personer med handicap har adgang til en inkluderende og gratis grundskoleundervisning og undervisning p mellemtrin af hj kvalitet p lige fod med andre i det samfund, hvor de bor, c) at der foretages en rimelig tilpasning ud fra den enkelte persons behov, d) at personer med handicap fr den ndvendige sttte i det almindelige uddannelsessystem til at lette deres effektive uddannelse, e) at der ydes effektive individuelle sttteforanstaltninger i omgivelser, der giver strst mulig akademisk og social udvikling i overensstemmelse med mlet om fuld inkludering. 3. Deltagerstagerne skal gre det muligt for personer med handicap at lre livs- og socialt udviklende frdigheder for at lette deres fulde deltagelse i uddannelse og som medlemmer af samfundet p lige fod med andre. Med henblik herp skal deltagerstaterne trffe passende foranstaltninger, herunder: a) fremme indlringen af punktskrift, alternative skriftformer, forstrrende og alternative kommunikationsmder, -midler og -formater samt orienterings- og mobilitetsfrdigheder og fremme sttte fra ligestillede og mentorer, b) fremme indlringen af tegnsprog samt fremme dvesamfundets sproglige identitet, c) sikre, at undervisningen af blinde, dve eller dvblinde personer, i srdeleshed brn, gives p det sprog og de kommunikationsmder og med de kommunikationsmidler, som er mest passende for den enkelte, og i omgivelser, der giver strst mulig boglig og social udvikling. 4. Som bidrag til at sikre virkeliggrelsen af denne ret skal deltagerstaterne trffe passende foranstaltninger til at beskftige lrere, herunder lrere med handicap, som har kompetence i tegnsprog og/eller punktskrift, og til at uddanne fagfolk og personale, som arbejder p alle niveauer i uddannelsessystemet. Denne uddannelse skal omfatte handicapbevidsthed og anvendelse af passende forstrrende og alternative kommunikationsmder, -midler og -formater samt undervisningsmetoder og -materialer til sttte for personer med handicap. 5. Deltagerstaterne skal sikre, at personer med handicap har adgang til almindelige videregende uddannelser, erhvervsuddannelser, voksenundervisning og livslang lring uden diskrimination og p lige fod med andre. Med henblik herp skal deltagerstaterne sikre, at der srges for en rimelig tilpasning til personer med handicap. Artikel 25 Sundhed Deltagerstaterne anerkender, at personer med handicap har ret til at nyde den hjest opnelige sundhedstilstand uden diskrimination p grund af handicap. Deltagerstaterne skal trffe alle passende foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap har adgang til sundhedsydelser, som tager hensyn til kn, herunder sundhedsrelateret rehabilitering. Deltagerstaterne skal i srdeleshed: a) give personer med handicap det samme udbud af sundhedsydelser og -ordninger af samme kvalitet og standard gratis eller til en overkommelig pris, som gives til andre, herunder inden for seksuel og forplantningsmssig sundhed samt generelle folkesundhedstilbud, b) give de sundhedsydelser, som personer med handicap specifikt har brug for p grund af deres handicap, herunder tidlig udredning og indgriben, hvor det er hensigtsmssigt, samt tilbud med sigte p at minimere og forebygge yderligere handicap, herunder blandt brn og ldre, c) give disse sundhedsydelser s tt som muligt p folks lokalsamfund, herunder i landdistrikter, d) krve, at sundhedsfagligt personale yder pleje af samme kvalitet til personer med handicap som til andre, herunder p grundlag af frit afgivet og informeret samtykke, ved gennem uddannelse og udbredelse af kendskabet til etiske standarder for offentlig og privat sundhedspleje bl.a. at ge bevidstheden om de menneskerettigheder, den vrdighed og autonomi og de behov, som personer med handicap har, e) forbyde diskrimination af personer med handicap i forbindelse med sygeforsikringer og livsforsikringer, som skal tilbydes p retfrdige og rimelige vilkr, nr sdanne forsikringer er tilladt efter national ret, f) forebygge diskriminerende ngtelse af sundhedspleje eller sundhedsydelser eller af mad og drikke p grund af handicap. Artikel 26 Habilitering og rehabilitering 1. Deltagerstaterne skal trffe effektive og passende foranstaltninger, herunder gennem sttte fra ligestillede, for at gre det muligt for personer med handicap at opn og opretholde den strst mulige uafhngighed, fuld fysisk, psykisk, social og erhvervsmssig formen samt fuld inkludering og deltagelse i alle livets forhold. Med henblik herp skal deltagerstaterne arrangere, styrke og udbygge omfattende habiliterings- og rehabiliteringstilbud og -ordninger, i srdeleshed inden for sundhed, beskftigelse, uddannelse og det sociale omrde, sledes at disse tilbud og ordninger: a) ivrksttes p det tidligst mulige stadium og baseres p en tvrfaglig bedmmelse af individuelle behov og strke sider, b) sttter deltagelse og inkludering i samfundet og p alle samfundsomrder, er frivillige og stilles til rdighed for personer med handicap s tt som muligt p deres lokalsamfund, herunder i landdistrikter. 2. Deltagerstaterne skal fremme udviklingen af grund- og efteruddannelse for fagfolk og personale, der arbejder med habiliterings- og rehabiliteringstilbud. 3. Deltagerstaterne skal fremme eksistensen af og kendskabet til samt anvendelsen af hjlpemidler og hjlpemiddelteknologi, der er udformet til personer med handicap, i det omfang disse vedrrer habilitering og rehabilitering. Artikel 27 Arbejde og beskftigelse 1. Deltagerstaterne anerkender retten for personer med handicap til at arbejde p lige fod med andre, hvilket omfatter retten til at kunne tjene til livets ophold ved beskftigelse, som de selv frit vlger eller ptager sig p et arbejdsmarked og i et arbejdsmilj, der er bent, inkluderende og tilgngeligt for personer med handicap. Deltagerstaterne skal sikre og fremme virkeliggrelsen af retten til arbejde, herunder for personer, der fr et handicap i forbindelse med deres beskftigelse, ved at tage passende skridt, herunder gennem lovgivning, til bl.a.: a) at forbyde diskrimination p grund af handicap i alle forhold vedrrende alle former for beskftigelse, herunder betingelser for rekruttering, ansttelse og beskftigelse, fortsat beskftigelse, karrieremuligheder og sikre og sunde arbejdsforhold, b) at beskytte retten for personer med handicap til retfrdige og gunstige arbejdsvilkr p lige fod med andre, herunder lige muligheder og samme vederlag for arbejde af samme vrdi, sikre og sunde arbejdsforhold, herunder beskyttelse mod chikane, samt adgang til oprejsning ved klager, c) at sikre, at personer med handicap kan udve deres arbejdstager- og fagforeningsrettigheder p lige fod med andre, d) at gre det muligt for personer med handicap at f reel adgang til almindelige tekniske og erhvervsrettede vejledningsordninger, og jobanvisningsordninger og til erhvervsuddannelse og efteruddannelse, e) at fremme beskftigelsesmuligheder og karrieremuligheder for personer med handicap p arbejdsmarkedet samt bistand til at finde, f, fastholde og vende tilbage til beskftigelse, f) at fremme mulighederne for selvstndig virksomhed, ivrkstteri, udvikling af kooperativer samt etablering af egenvirksomhed, g) at anstte personer med handicap i den offentlige sektor, h) at fremme beskftigelsen af personer med handicap i den private sektor gennem passende politikker og foranstaltninger, som kan omfatte ordninger med positiv srbehandling, incitamentsordninger og andre foranstaltninger, i) at sikre, at rimelig tilpasning ydes til personer med handicap p arbejdspladsen, j) at fremme, at personer med handicap fr erhvervserfaring p det almindelige arbejdsmarked, k) at fremme ordninger for erhvervsmssig og faglig rehabilitering, jobfastholdelse og tilbagevenden til arbejde for personer med handicap. 2. Deltagerstaterne skal sikre, at personer med handicap ikke holdes i slaveri eller trldom og p lige fod med andre er beskyttet mod tvangs- eller pligtarbejde. Artikel 28 Tilstrkkelig levefod og social tryghed 1. Deltagerstaterne anerkender, at personer med handicap har ret til en levefod, som er tilstrkkelig for dem selv og deres familie, herunder passende ernring, bekldning og bolig, og til fortsat forbedring af deres levevilkr, og skal tage passende skridt til at sikre og fremme virkeliggrelsen af denne ret uden diskrimination p grund af handicap. 2. Deltagerstaterne anerkender, at personer med handicap har ret til social tryghed og til at nyde denne ret uden diskrimination p grund af handicap, og skal tage passende skridt til at sikre og fremme virkeliggrelsen af denne ret, herunder ved foranstaltninger til: a) at sikre personer med handicap lige adgang til forsyning med rent vand og at sikre adgang til passende tilbud, udstyr og anden bistand til handicap-relaterede behov til en overkommelig pris, b) at sikre personer med handicap, i srdeleshed kvinder og piger med handicap og ldre med handicap, adgang til ordninger for social tryghed og fattigdomsbekmpelse, c) at sikre personer med handicap og deres familie, som lever i fattigdom, adgang til offentlig bistand til handicaprelaterede udgifter, herunder tilstrkkelig uddannelse, rdgivning, konomisk bistand og aflastende pleje, d) at sikre personer med handicap adgang til ordninger med offentligt stttede boliger, e) at sikre personer med handicap lige adgang til alderspensionsydelser og -ordninger. Artikel 29 Deltagelse i det politiske og offentlige liv Deltagerstaterne skal sikre personer med handicap politiske rettigheder og muligheden for at nyde dem p lige fod med andre og forpligter sig til: a) at sikre, at personer med handicap effektivt og fuldt ud, direkte eller gennem frit valgte reprsentanter p lige fod med andre kan deltage i det politiske og offentlige liv, herunder at personer med handicap har ret til og mulighed for at afgive deres stemme og modtage valg, bl.a. ved: i) at sikre, at stemmeprocedurer, afstemningsfaciliteter og valgmateriale er passende, tilgngelige og lette at forst og anvende, ii) at beskytte retten for personer med handicap til uden pression at afgive en hemmelig stemme ved valg og folkeafstemninger og til at stille op til valg, effektivt bestride et hverv og udfre alle offentlige funktioner p alle niveauer i den offentlige forvaltning, idet det gres lettere at anvende hjlpemiddelteknologi og ny teknologi, hvor det er hensigtsmssigt, iii) at sikre, at personer med handicap frit kan give udtryk for deres vilje som vlgere, og med henblik herp tillade, at de om ndvendigt og efter anmodning kan f bistand fra en person efter eget valg til at afgive deres stemme, b) aktivt at fremme et milj, hvor personer med handicap effektivt og fuldt ud kan deltage i varetagelsen af offentlige anliggender uden diskrimination og p lige fod med andre, og at fremme deres deltagelse i offentlige anliggender, herunder ved: i) at deltage i ikke-statslige organisationer og foreninger, som beskftiger sig med landets offentlige og politiske forhold, og i politiske partiers aktiviteter og administration, ii) at etablere og melde sig ind i organisationer af personer med handicap med henblik p at reprsentere personer med handicap p internationalt, nationalt, regionalt og lokalt niveau. Artikel 30 Deltagelse i kulturlivet, rekreative tilbud, fritidsaktiviteter og idrt 1. Deltagerstaterne anerkender retten for personer med handicap til at tage del i kulturlivet p lige fod med andre og skal trffe alle passende foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap: a) har adgang til kulturstof i tilgngelige formater, b) har adgang til fjernsynsprogrammer, film, teatre og andre kulturaktiviteter i en tilgngelig form, c) har adgang til steder for kulturelle forestillinger eller tilbud, ssom teatre, museer, biografer, biblioteker og turisttilbud og s vidt muligt har adgang til monumenter og steder af national kulturel betydning. 2. Deltagerstaterne skal trffe passende foranstaltninger til at gre det muligt for personer med handicap at udvikle og udnytte deres kreative, kunstneriske og intellektuelle potentiale, ikke alene til gavn for dem selv, men ogs til berigelse af samfundet. 3. Deltagerstaterne skal i overensstemmelse med folkeretten tage alle passende skridt til at sikre, at lovgivning til beskyttelse af immaterialrettigheder ikke udgr en urimelig eller diskriminerende barriere for, at personer med handicap kan f adgang til kulturstof. 4. Personer med handicap er p lige fod med andre berettiget til anerkendelse og sttte af deres srlige kulturelle og sproglige identitet, herunder tegnsprog og dvekultur. 5. Med henblik p at gre det muligt for personer med handicap p lige fod med andre at deltage i rekreative tilbud samt fritids- og idrtsaktiviteter skal deltagerstaterne trffe passende foranstaltninger til: a) at tilskynde til og fremme, at personer med handicap i videst muligt omfang deltager i almene idrtsaktiviteter p alle niveauer, b) at sikre, at personer med handicap har mulighed for at arrangere, udvikle og deltage i handicapspecifikke idrtsaktiviteter og rekreative tilbud, og med henblik herp at tilskynde til, at de p lige fod med andre fr passende instruktion, trning og ressourcer, c) at sikre, at personer med handicap har adgang til idrtsfaciliteter, rekreative omrder og turiststeder, d) at sikre, at brn med handicap har adgang p lige fod med andre brn til at deltage i leg, rekreative tilbud samt fritids- og idrtsaktiviteter, herunder sdanne aktiviteter i skolesystemet, e) at sikre, at personer med handicap har adgang til tilbud fra arrangrer af rekreative tilbud samt turist-, fritids- og idrtsaktiviteter. Artikel 31 Statistik og dataindsamling 1. Deltagerstaterne forpligter sig til at indsamle passende oplysninger, herunder statistiske og forskningsmssige data, sledes at de kan formulere og gennemfre politikker, som udmnter denne konvention i praksis. Indsamlingen og ajourfringen af disse oplysninger skal: a) overholde de lovbestemte beskyttelsesmekanismer, herunder lovgivning om databeskyttelse, til at sikre fortrolig behandling af oplysningerne samt respekt for privatlivet for personer med handicap, b) overholde internationalt accepterede standarder for beskyttelse af menneskerettigheder og grundlggende frihedsrettigheder samt etiske principper ved indsamling og brug af statistiske oplysninger. 2. Hvor det er hensigtsmssigt, skal de oplysninger, der indsamles i overensstemmelse med denne artikel, opdeles og anvendes til at bidrage til vurderingen af deltagerstaternes overholdelse af deres forpligtelser i medfr af denne konvention samt til at identificere og tage hnd om de barrierer, som personer med handicap mder ved udvelsen af deres rettigheder. 3. Deltagerstaterne skal ptage sig ansvaret for at udbrede disse statistikker og sikre, at de er tilgngelige for personer med handicap og andre. Artikel 32 Internationalt samarbejde 1. Deltagerstaterne anerkender vigtigheden af internationalt samarbejde og fremme deraf til sttte for nationale bestrbelser p at virkeliggre formlet med og mlstningerne for denne konvention og forpligter sig til at trffe passende og effektive foranstaltninger hertil mellem to eller flere stater og, hvor det er hensigtsmssigt, i samarbejde med relevante internationale og regionale organisationer og civilsamfundet, i srdeleshed organisationer af personer med handicap. Sdanne foranstaltninger kunne bl.a. omfatte flgende: a) at sikre, at det internationale samarbejde, herunder internationale udviklingsprogrammer, er inkluderende over for og tilgngeligt for personer med handicap, b) at lette og sttte kapacitetsopbygning, herunder gennem udveksling og deling af oplysninger, erfaringer, uddannelsesprogrammer og god praksis, c) at lette forskningssamarbejde samt adgang til videnskabelig og teknisk viden, d) at srge for teknisk og konomisk bistand, hvor det er hensigtsmssigt, herunder ved at lette adgangen til og delingen af tilgngelig teknologi og hjlpemiddelteknologi og ved teknologioverfrsel. 2. Bestemmelserne i denne artikel berrer ikke den enkelte deltagerstats forpligtelse til at opfylde sine forpligtelser i medfr af denne konvention. Artikel 33 National gennemfrelse og overvgning 1. Deltagerstaterne skal i overensstemmelse med deres organisationsstruktur udpege et eller flere kontaktpunkter i centraladministrationen for forhold vedrrende gennemfrelse af denne konvention og skal behrigt overveje at oprette eller udpege en koordinerende funktion i centraladministrationen for at lette tvrgende indsatser i forskellige sektorer og p forskellige niveauer. 2. Deltagerstaterne skal i overensstemmelse med deres retslige og administrative systemer i den enkelte stat opretholde, styrke, udpege eller opstille rammer, herunder, hvor det er hensigtsmssigt, en eller flere uafhngige funktioner, med henblik p at fremme, beskytte og overvge gennemfrelsen af denne konvention. Ved udpegelsen eller oprettelsen af en sdan funktion skal deltagerstaterne tage hensyn til principperne vedrrende nationale menneskerettighedsinstitutioners status. 3. Det civile samfund, i srdeleshed personer med handicap og de organisationer, der reprsenterer dem, skal inddrages og deltage fuldt ud i overvgningsprocessen. Artikel 34 Komiteen for rettigheder for personer med handicap 1. Der skal nedsttes en komite for rettigheder for personer med handicap (i det flgende benvnt ''komiteen''), som skal varetage de nedenstende opgaver. 2. Komiteen skal p tidspunktet for konventionens ikrafttrden best af 12 eksperter. Nr yderligere 60 lande har ratificeret eller tiltrdt konventionen, skal antallet af komitemedlemmer ges med seks, sledes at antallet nr op p maksimalt 18 medlemmer. 3. Komiteens medlemmer skal virke i deres personlige egenskab og skal vre af hj moralsk anseelse og have anerkendt sagkundskab og erfaring i det omrde, som denne konvention dkker. Ved indstilling af deres kandidater opfordres deltagerstaterne til at tage behrigt hensyn til bestemmelsen i konventionens artikel 4, stk. 3. 4. Komiteens medlemmer vlges af deltagerstaterne, idet der skal tages hensyn til en rimelig geografisk fordeling, reprsentation af de forskellige kulturformer og de vigtigste retssystemer, en afbalanceret reprsentation af knnene og deltagelse af eksperter med handicap. 5. Komiteens medlemmer vlges ved hemmelig afstemning p grundlag af en fortegnelse over personer, der er indstillet af deltagerstaterne blandt deres statsborgere p mder blandt deltagerstaterne. Ved disse mder, der er beslutningsdygtige, sfremt to tredjedele af deltagerstaterne er reprsenteret, indvlges i komiteen de personer, der opnr flest stemmer og et absolut flertal af de stemmer, der afgives af de tilstedevrende og stemmeafgivende reprsentanter for deltagerstaterne. 6. Det frste valg skal afholdes senest seks mneder efter ikrafttrdelsen af denne konvention. Mindst fire mneder fr hvert valg skal De Forenede Nationers generalsekretr skriftligt opfordre deltagerstaterne til inden to mneder at indstille deres kandidater. Generalsekretren udarbejder derefter en alfabetisk fortegnelse over samtlige sledes indstillede personer med angivelse af de deltagerstater, der har indstillet dem, og fremsender den til de i konventionen deltagende stater. 7. Komiteens medlemmer vlges for en periode p fire r. De kan genvlges n gang. Embedsperioden for seks af de medlemmer, der vlges ved det frste valg, udlber dog efter to rs forlb; straks efter frste valg udpeges navnene p disse medlemmer ved lodtrkning foretaget af formanden for det i stk. 5 nvnte mde. 8. Valget af de seks yderligere medlemmer af komiteen skal finde sted i tilknytning til de regelmssige valg i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i denne artikel. 9. Hvis et medlem af komiteen dr, nedlgger sit hverv eller erklrer, at vedkommende af anden grund ikke lngere kan varetage sine forpligtelser, udpeger den deltagerstat, som indstillede medlemmet, en anden ekspert, der besidder de kvalifikationer og opfylder de krav, som er anfrt i de relevante bestemmelser i denne artikel, til at virke i den resterende del af perioden. 10. Komiteen faststter selv sin forretningsorden. 11. De Forenede Nationers generalsekretr stiller i ndvendigt omfang personale og vrige faciliteter til rdighed for komiteen, sledes at komiteen effektivt kan udve sine funktioner i henhold til denne konvention, og indkalder til det frste mde. 12. Med De Forenede Nationers Generalforsamlings godkendelse modtager medlemmerne af komiteen, der er oprettet i henhold til denne konvention, vederlag af de Forenede Nationers midler p de vilkr og betingelser, som generalforsamlingen mtte beslutte under hensyntagen til vigtigheden af komiteens ansvarsomrder. 13. Komiteens medlemmer har krav p de faciliteter og privilegier og den immunitet, som tilkommer eksperter udsendt i srligt hverv for De Forenede Nationer, sledes som det er fastlagt i de relevante afsnit af konventionen om FN's rettigheder og immuniteter. Artikel 35 Beretninger fra deltagerstaterne 1. Hver deltagerstat forpligter sig til gennem De Forenede Nationers generalsekretr at afgive en omfattende beretning til komiteen om de foranstaltninger, den har truffet til gennemfrelse af dens forpligtelser efter denne konvention, og om de fremskridt, der er gjort i den henseende, inden to r, efter at konventionen er trdt i kraft for den pgldende deltagerstat. 2. Derefter skal deltagerstaterne afgive beretning mindst hvert fjerde r samt yderligere, nr komiteen udbeder sig det. 3. Komiteen skal fastlgge eventuelle retningslinjer for indholdet af beretningerne. 4. En deltagerstat, som har aflagt en omfattende frste beretning til komiteen, behver ikke i sine efterflgende beretninger gentage oplysninger, der er givet tidligere. Ved udarbejdelsen af beretninger til komiteen opfordres deltagerstaterne til at overveje at gre dette ved en ben og gennemsigtig proces og til behrigt at overveje bestemmelsen i konventionens artikel 4, stk. 3. 5. Beretningerne kan angive forhold og vanskeligheder, som har indflydelse p, i hvilken udstrkning forpligtelserne i henhold til denne konvention opfyldes. Artikel 36 Behandling af beretningerne 1. Komiteen behandler hver beretning og fremkommer med de forslag og generelle anbefalinger til beretningen, som den mtte anse for passende, og fremsender disse til den pgldende deltagerstat. Deltagerstaten kan svare komiteen med sdanne oplysninger, som den nsker. Komiteen kan anmode deltagerstaterne om yderligere oplysninger vedrrende konventionens gennemfrelse. 2. Hvis en deltagerstat er betydeligt forsinket med afgivelsen af en beretning, kan komiteen give den pgldende deltagerstat meddelelse om behovet for at undersge gennemfrelsen af denne konvention i den pgldende deltagerstat p grundlag af plidelige oplysninger, som foreligger for komiteen, hvis den pgldende beretning ikke afgives inden tre mneder efter meddelelsen. Komiteen skal opfordre den pgldende deltagerstat til at deltage i en sdan undersgelse. Sfremt deltagerstaten svarer ved at aflgge den pgldende indberetning, finder bestemmelserne i stk. 1 anvendelse. 3. De Forenede Nationers generalsekretr skal gre beretningerne tilgngelige for samtlige deltagerstater. 4. Deltagerstaterne skal gre deres beretninger almindeligt tilgngelige for offentligheden i deres egne lande og skal lette adgangen til forslag og generelle anbefalinger vedrrende beretningerne. 5. Komiteen fremsender, nr den anser det for hensigtsmssigt, til De Forenede Nationers srorganisationer, fonde og programmer samt andre kompetente organer beretninger fra deltagerstaterne med henblik p at tage hnd om en anmodning om eller en tilkendegivelse af et behov for teknisk rdgivning eller bistand, tillige med komiteens eventuelle bemrkninger og anbefalinger vedrrende disse anmodninger eller tilkendegivelser. Artikel 37 Samarbejde mellem deltagerstaterne og komiteen 1. Hver deltagerstat skal samarbejde med komiteen og bist komiteens medlemmer med at opfylde deres mandat. 2. Komiteen skal i sit forhold til deltagerstaterne behrigt overveje, p hvilke mder og med hvilke midler den nationale kapacitet til at gennemfre denne konvention kan forges, herunder gennem internationalt samarbejde. Artikel 38 Komiteens forhold til andre organer Med henblik p at fremme en effektiv gennemfrelse af konventionen og det internationale samarbejde p det omrde, der er omfattet af konventionen: a) skal srorganisationerne og andre af De Forenede Nationers organer have adgang til at vre reprsenteret under gennemgangen af gennemfrelsesforanstaltningerne vedrrende de bestemmelser i denne konvention, som falder inden for rammerne af deres mandat. Komiteen kan opfordre srorganisationerne og andre kompetente organer, som den finder egnede, til at yde sagkyndig rdgivning om konventionens gennemfrelse p omrder, der falder inden for rammerne af deres respektive mandater. Komiteen kan opfordre srorganisationerne og andre organer af De Forenede Nationer til at aflgge beretning om konventionens gennemfrelse p omrder inden for rammerne af deres virksomhed. b) skal komiteen som led i udvelsen af sit mandat rdfre sig, som det mtte vre hensigtsmssigt, med andre relevante organer, der er oprettet i henhold til internationale menneskerettighedskonventioner, med henblik p at sikre ensartethed i de respektive retningslinjer for beretninger, forslag og generelle anbefalinger samt undg gentagelser og overlap under udvelsen af deres funktioner. Artikel 39 Komiteens beretning Komiteen skal hvert andet r aflgge beretning om sin virksomhed til generalforsamlingen og til Det konomiske og Sociale Rd og kan fremkomme med forslag og generelle anbefalinger p grundlag af behandlingen af beretninger og oplysninger fra deltagerstaterne. Sdanne forslag og generelle anbefalinger skal medtages i komiteens beretning tillige med eventuelle bemrkninger fra deltagerstaterne. Artikel 40 Konference 1. Deltagerstaterne skal mdes regelmssigt til en konference for at behandle ethvert forhold vedrrende gennemfrelsen af denne konvention. 2. De Forenede Nationers generalsekretr skal indkalde til en konference senest seks mneder efter, at denne konvention er trdt i kraft. De Forenede Nationers generalsekretr indkalder til efterflgende mder hvert andet r, eller nr konferencen trffer bestemmelse herom. Artikel 41 Depositar De Forenede Nationers generalsekretr skal vre depositar for denne konvention. Artikel 42 Underskrift Denne konvention kan undertegnes af alle stater og af organisationer for regional integration i De Forenede Nationers hovedsde i New York fra den 30. marts 2007. Artikel 43 Samtykke til at vre bundet Denne konvention skal ratificeres af de undertegnende stater og formelt bekrftes af undertegnende organisationer for regional integration. Den str ben for tiltrdelse af enhver stat eller organisation for regional integration, som ikke har undertegnet konventionen. Artikel 44 Organisationer for regional integration 1. "Organisation for regional integration" betyder en organisation, som bestr af suverne stater i en given region, og til hvilken dens medlemsstater har overfrt kompetence i forhold, der hrer under denne konvention. Sdanne organisationer skal i deres formelle bekrftelsesinstrument eller tiltrdelsesinstrument erklre, i hvilket omfang de har kompetence med hensyn til forhold, der hrer under denne konvention. Efterflgende skal de underrette depositaren om enhver vsentlig ndring i omfanget af deres kompetence. 2. Henvisninger til "deltagerstater" i denne konvention finder anvendelse p sdanne organisationer inden for rammerne af deres kompetence. 3. Med henblik p artikel 45, stk. 1, og artikel 47, stk. 2 og 3, medregnes instrumenter deponeret af en organisation for regional integration ikke. 4. Organisationer for regional integration kan i forhold, der er omfattet af deres kompetence, udve deres ret til at stemme ved konferencen med et antal stemmer svarende til det antal af deres medlemsstater, der deltager i denne konvention. En sdan organisation m ikke udve sin ret til at stemme, hvis nogen af dens medlemsstater udver deres ret, og omvendt. Artikel 45 Ikrafttrden 1. Denne konvention trder i kraft den 30. dag efter deponeringen af det 20. ratifikations- eller tiltrdelsesinstrument. 2. For enhver stat eller organisation for regional integration, der ratificerer, formelt bekrfter eller tiltrder denne konvention efter deponeringen af det 20. af sdanne instrumenter, trder konventionen i kraft p den 30. dag efter deponeringen af statens eller organisationens eget ratifikations-, bekrftelses- eller tiltrdelsesinstrument. Artikel 46 Forbehold 1. Forbehold, som er uforenelige med konventionens hensigt og forml, kan ikke tillades. 2. Forbehold kan til enhver tid trkkes tilbage. Artikel 47 ndringer 1. Enhver deltagerstat kan stille et ndringsforslag til konventionen og indsende det til De Forenede Nationers generalsekretr. Generalsekretren skal sende ethvert ndringsforslag til deltagerstaterne med anmodning om, at disse meddeler, hvorvidt de nsker, at deltagerstaterne indkaldes til en konference med det forml at behandle og trffe beslutning om forslagene. Sfremt mindst en tredjedel af deltagerstaterne inden fire mneder efter datoen for en sdan udsendelse af ndringsforslag fremstter nske om en sdan konference, skal generalsekretren indkalde til konferencen i De Forenede Nationers regi. Enhver ndring, der vedtages med to tredjedeles flertal af de deltagerstater, der er til stede og afgiver deres stemme, fremsendes af generalsekretren til De Forenede Nationers generalforsamling til godkendelse og derefter til alle deltagerstater til antagelse. 2. En ndring, der er vedtaget og godkendt i overensstemmelse med stk. 1, trder i kraft den 30. dag, efter at antallet af deponerede godkendelsesinstrumenter har net to tredjedele af antallet af deltagerstater p datoen for ndringens vedtagelse. Derefter trder ndringen i kraft for en deltagerstat p den 30. dag efter den dato, hvor den pgldende stat deponerer sit eget godkendelsesinstrument. En ndring er kun bindende for de deltagerstater, der har accepteret den. 3. Hvis det ved konsensus besluttes af konferencen, trder en ndring, som er vedtaget og godkendt i overensstemmelse med stk. 1, og som udelukkende vedrrer artikel 34, 38, 39 og 40, i kraft for alle deltagerstater den 30. dag, efter at antallet af deponerede godkendelsesinstrumenter har net to tredjedele af antallet af deltagerstater p datoen for ndringens vedtagelse. Artikel 48 Opsigelse En deltagerstat kan opsige denne konvention ved skriftlig meddelelse til De Forenede Nationers generalsekretr. Opsigelsen trder i kraft et r efter datoen for generalsekretrens modtagelse af meddelelsen. Artikel 49 Tilgngeligt format Teksten til denne konvention skal foreligge i tilgngelige formater. Artikel 50 Gyldige tekster De arabiske, kinesiske, engelske, franske, russiske og spanske sprogudgaver af denne konvention har lige gyldighed. Til bekrftelse heraf har de undertegnende befuldmgtigede, der af deres respektive regeringer er behrigt bemyndiget hertil, undertegnet denne konvention. Valgfri protokol til konventionen om rettigheder for personer med handicap De i denne protokol deltagende stater er blevet enige om flgende: Artikel 1 1. En i protokollen deltagende stat (deltagerstat) anerkender, at komiteen for rettigheder for personer med handicap ("komiteen") har kompetence til at modtage og behandle henvendelser fra eller p vegne af enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner undergivet dens jurisdiktion, som hvder at vre ofre for krnkelse af konventionens bestemmelser fra den pgldende deltagerstats side. 2. Komiteen kan ikke modtage henvendelser, der vedrrer en stat, som er deltager i konventionen, men ikke har tilsluttet sig denne protokol. Artikel 2 Komiteen skal afvise en henvendelse, nr: a) henvendelsen er anonym, b) henvendelsen udgr et misbrug af retten til at foretage sdanne henvendelser eller er uforenelig med konventionens bestemmelser, c) den samme sag allerede er blevet behandlet af komiteen eller har vret eller er genstand for behandling efter andre regler om international undersgelse eller bilggelse, d) alle retsmidler, der str til rdighed i hjemlandet, ikke er udtmt. Dette glder dog ikke, hvor anvendelsen af retsmidlerne trkker urimeligt i langdrag, eller hvor det er usandsynligt, at de vil fre til en effektiv afhjlpning, e) den er benbart ugrundet eller ikke tilstrkkeligt underbygget, eller nr f) de forhold, som er genstand for henvendelsen, fandt sted inden protokollens ikrafttrden for den pgldende deltagerstat, medmindre forholdene fortsatte efter den dato. Artikel 3 Med forbehold for bestemmelserne i artikel 2 skal komiteen i fortrolighed gre den pgldende deltagerstat bekendt med henvendelser fremsendt til den. Den modtagende stat fremsender inden seks mneder til komiteen en skriftlig redegrelse eller udtalelse til belysning af forholdet med angivelse af de eventuelle foranstaltninger, staten mtte have truffet. Artikel 4 1. Komiteen kan p ethvert tidspunkt efter modtagelse af en henvendelse, og inden der trffes en afgrelse om sagens realitet, med begring om hastebehandling fremsende en anmodning til den pgldende deltagerstat om, at deltagerstaten trffer sdanne forelbige foranstaltninger, som mtte vre ndvendige for at undg en eventuel uoprettelig skade for ofret eller ofrene for den pstede krnkelse. 2. Hvis komiteen udver sit skn efter stk. 1, indebrer dette ikke en afgrelse om antagelse af henvendelsen til realitetsbehandling eller om henvendelsens materielle indhold. Artikel 5 Komiteen trder sammen for lukkede dre, nr den behandler henvendelser i henhold til denne protokol. Efter behandling af en henvendelse fremsender komiteen sine eventuelle forslag og anbefalinger til den pgldende deltagerstat og til klageren. Artikel 6 1. Hvis komiteen modtager plidelige oplysninger, som tilkendegiver, at en deltagerstat alvorligt eller systematisk krnker de i konventionen anfrte rettigheder, skal komiteen opfordre den pgldende deltagerstat til at samarbejde ved undersgelsen af oplysningerne og med henblik herp at fremsende bemrkninger med hensyn til de pgldende oplysninger. 2. Idet komiteen tager hensyn til enhver bemrkning, som er afgivet af den pgldende deltagerstat, svel som enhver anden relevant forhndenvrende oplysning, kan den udpege et eller flere af sine medlemmer til at foretage en undersgelse og rapportere til komiteen herom omgende. Undersgelsen kan, hvis det er berettiget, og deltagerstaten samtykker, omfatte et besg til dens territorium. 3. Efter en gennemgang af resultatet af sdan en undersgelse skal komiteen videresende disse resultater til den pgldende deltagerstat sammen med eventuelle bemrkninger og anbefalinger. 4. Den pgldende deltagerstat skal inden seks mneder efter modtagelsen af de resultater, kommentarer og anbefalinger, som komiteen har videresendt, fremsende sine bemrkninger til komiteen. 5. En sdan undersgelse udfres i fortrolighed, og samarbejde med deltagerstaten skal sges p ethvert trin i sagen. Artikel 7 1. Komiteen kan opfordre den pgldende deltagerstat til i sin beretning i medfr af konventionens artikel 35 at medtage enkeltheder om de eventuelle foranstaltninger, der er truffet som reaktion p en undersgelse i medfr af protokollens artikel 6. 2. Komiteen kan om ndvendigt efter udlbet af den i artikel 6, stk. 4, anfrte seks-mneders frist opfordre den pgldende deltagerstat til at underrette komiteen om de foranstaltninger, der er truffet som reaktion p en sdan undersgelse. Artikel 8 Enhver deltagerstat kan ved undertegnelsen eller ratifikationen af denne protokol eller ved tiltrdelsen til den erklre, at den ikke anerkender komiteens kompetence i henhold til artikel 6 og 7. Artikel 9 De Forenede Nationers generalsekretr skal vre depositar for denne protokol. Artikel 10 Denne protokol kan undertegnes af alle stater og af organisationer for regional integration, der har undertegnet konventionen, i De Forenede Nationers hovedsde i New York fra den 30. marts 2007. Artikel 11 Denne protokol skal ratificeres af undertegnende og i denne protokol deltagende stater, som har ratificeret eller tiltrdt konventionen. Den skal formelt bekrftes af undertegnende og i denne protokol deltagende organisationer for regional integration, som formelt har bekrftet eller har tiltrdt konventionen. Den str ben for tiltrdelse af enhver stat eller organisation for regional integration, som har ratificeret, formelt har bekrftet eller har tiltrdt konventionen, og som ikke har undertegnet protokollen. Artikel 12 1. ''Organisation for regional integration'' betyder en organisation, som bestr af suverne stater i en given region, og til hvilken dens medlemsstater har overfrt kompetence i forhold, der hrer under konventionen og denne protokol. Sdanne organisationer skal i deres formelle bekrftelsesinstrument eller tiltrdelsesinstrument erklre, i hvilket omfang de har kompetence med hensyn til forhold, der hrer under konventionen og denne protokol. Efterflgende skal de underrette depositaren om enhver vsentlig ndring i omfanget af deres kompetence. 2. Henvisninger til ''deltagerstater'' i denne protokol finder anvendelse p sdanne organisationer inden for rammerne af deres kompetence. 3. Med henblik p artikel 13, stk. 1, og artikel 15, stk. 2, medregnes instrumenter deponeret af en organisation for regional integration ikke. 4. Organisationer for regional integration kan i forhold, der er omfattet af deres kompetence, udve deres ret til at stemme ved mdet blandt deltagerstater med et antal stemmer svarende til det antal af deres medlemsstater, der deltager i denne protokol. En sdan organisation m ikke udve sin ret til at stemme, hvis nogen af dens medlemsstater udver deres ret, og omvendt. Artikel 13 1. Med forbehold for konventionens ikrafttrden trder denne protokol i kraft den 30. dag efter deponeringen af det 10. ratifikations- eller tiltrdelsesinstrument. 2. For enhver stat eller organisation for regional integration, der ratificerer, formelt bekrfter eller tiltrder denne protokol efter deponeringen af det 10. af sdanne instrumenter, trder protokollen i kraft p den 30. dag efter deponeringen af statens eller organisationens eget ratifikations-, formelle bekrftelses- eller tiltrdelsesinstrument. Artikel 14 1. Forbehold, som er uforenelige med protokollens hensigt og forml, kan ikke tillades. 2. Forbehold kan til enhver tid trkkes tilbage. Artikel 15 1. Enhver deltagerstat kan stille et ndringsforslag til protokollen og indsende det til De Forenede Nationers generalsekretr. Generalsekretren skal sende ethvert ndringsforslag til deltagerstaterne med anmodning om, at disse meddeler, hvorvidt de nsker, at deltagerstaterne indkaldes til et mde blandt deltagerstaterne med det forml at behandle og trffe beslutning om forslagene. Sfremt mindst en tredjedel af deltagerstaterne inden fire mneder efter datoen for en sdan udsendelse af ndringsforslag fremstter nske om et sdant mde, skal generalsekretren indkalde til mdet i De Forenede Nationers regi. Enhver ndring, der vedtages med to tredjedeles flertal af de deltagerstater, der er til stede og afgiver deres stemme, fremsendes af generalsekretren til De Forenede Nationers generalforsamling til godkendelse og derefter til alle deltagerstater til antagelse. 2. En ndring, der er vedtaget og godkendt i overensstemmelse med stk. 1, trder i kraft den 30. dag, efter at antallet af deponerede godkendelsesinstrumenter har net to tredjedele af antallet af deltagerstater p datoen for ndringens vedtagelse. Derefter trder ndringen i kraft for en deltagerstat p den 30. dag efter den dato, hvor den pgldende stat deponerer sit eget godkendelsesinstrument. En ndring er kun bindende for de deltagerstater, der har accepteret den. Artikel 16 En deltagerstat kan opsige denne protokol ved skriftlig meddelelse til De Forenede Nationers generalsekretr. Opsigelsen trder i kraft et r efter datoen for generalsekretrens modtagelse af meddelelsen. Artikel 17 Teksten til denne protokol skal foreligge i tilgngelige formater. Artikel 18 De arabiske, kinesiske, engelske, franske, russiske og spanske sprogudgaver af denne protokol har lige gyldighed. Til bekrftelse heraf har de undertegnende befuldmgtigede, der af deres respektive regeringer er behrigt bemyndiget hertil, undertegnet denne protokol.