Lighedstegn nr. 4, november 2010 Indhold ? Lige muligheder krver forandring ? Fokus p inklusion ? Farvel og goddag ? Sidste nummer af Lighedstegn ? Det Centrale Handicaprd inviterer! ? Manifest fra Tnketank ? Seminar: Gode rd om tilgngelighed til e-butikker ? Ombudsmanden forholder sig til FN's handicapkonvention ? Levevilkrsundersgelser for mennesker med funktionsnedsttelse ? Er der brug for en psykiatrikommission? ? M.O.TE. er slut ? Handicaprd stter handicappolitik p den kommunale dagsorden ? Udsigt til tilgngelig kollektiv trafik? ? Flere konventioner Lige muligheder krver forandring Leder Vi lever i et samfund, der er baseret p respekten for alle menneskers lige vrd. Et samfund, hvor mlet er lige muligheder. Men for personer med handicap er det et ml, vi ikke har net endnu. Lige muligheder for personer med handicap krver forandring. FN's Konvention om rettigheder for personer med handicap nvnes ofte som begrundelse for, at der skal indfres forbedringer i samfundet, som kan sikre mere lige muligheder for personer med handicap. Men Danmark skal spare. Derfor bliver konventionen lige s ofte nvnt som vrn mod, at der foretages forringelser, som indskrnker mulighederne for personer med handicap. Ja faktisk bliver konventionen trukket frem s ofte, at man kan blive bekymret for om effekten udvandes. Men konventionen er vigtig. Og den forpligter. Konventionen forpligter blandt andet til at: ? Fokusere p bidrag fra mennesker med handicap ? Beskytte mod diskrimination ? Sikre tilgngelighed og inklusion ? Tilvejebringe viden om situationen for mennesker med handicap ? Og at fortstte udviklingen hen imod lige muligheder for mennesker med handicap! Konventionen er alts meget mere end et festskrift, og den danske stat har forpligtet sig til at gennemfre konventionen i praksis. CLH's medarbejdere bidrager med glde til dette arbejde. I fremtiden dog i en ny ramme. For CLH lukker og slukker den 31. december 2010, og medarbejderne fortstter i henholdsvis Institut for Menneskerettigheder og i et nyt sekretariat for Det Centrale Handicaprd. Vi vil sige en stor tak for den velvilje og respekt for centrets opgave, som vi har mdt i tidens lb. Mange har givet oplysninger og erfaringer til CLH, hvilket har vret helt ndvendigt for, at CLH har kunnet bidrage med viden om forholdene for mennesker med handicap og anbefale tiltag, som kan fremme ligebehandling. Vi ser frem til at fortstte det gode samarbejde med hinanden og med alle andre, der har en opgave og en ambition p dette omrde. Ane Esbensen Konstitueret centerleder Fokus p inklusion Undervisningsminister Tina Nedergaard gstede Det Centrale Handicaprd for at g i dialog om inklusion i uddannelsessystemet. Af Christine Bendixen Der har igennem 2010 vret meget fokus p, at udgifterne til specialundervisning er stadig stigende og har sat kommunerne under konomisk pres. Bde Finansministeriet og Kommunernes Landsforening (KL) har peget p, at en strre grad af inklusion af elever i den almindelige folkeskole kan vre med til at nedbringe udgifterne til specialskoler og -klasser. Med det in mente havde Det Centrale Handicaprd (DCH) i sin invitation af undervisningsminister Tina Nedergaard lagt op til en drftelse af mlstningen om inklusion i folkeskolen. Bekymrende udvikling ''Der udskilles alt for mange elever til specialklasser og specialskoler. Det strider bde mod regeringens og kommunernes mlstning om, at den almindelige folkeskole skal vre inkluderende. Det strider ogs mod vores internationale forpligtelser i Salamanca Erklringen, til at elevers udvikling og lring i videst muligt omfang skal understttes i den almindelige folkeskole og elevernes nrmilj,'' sagde undervisningsministeren. Ministeren mener, at tendensen til i Danmark at udskille elever for at give et srligt tilbud i sidste ende kan vre direkte skadeligt og virke ekskluderende. Det bekymrer derfor ministeren, at man i stadig stigende grad har udskilt elever, isr nr det ikke direkte kan dokumenteres, at det er hensigtsmssigt at udskille s mange elever, som tilfldet er i dag. Ministeren pegede p de gode erfaringer, Sverige og Finland har haft med at inkludere stort set alle elever i den almindelige folkeskole. Styrkede lrerkompetencer Undervisningsministeriet har ogs selv i samarbejde med Finansministeriet og KL gennemfrt en analyse af specialundervisningen i folkeskolen for derigennem at f forslag til en mere effektiv ressourceudnyttelse p omrdet. P baggrund af analysen er opfordringen, at skolens ressourcer skal bruges til at sikre, at s mange brn som muligt fr undervisning i den almindelige folkeskole. ''Regeringen vil skabe de ndvendige rammer, s kommunerne kan styre og prioritere ressourcerne til folkeskolen,'' sagde undervisningsministeren, der ogs har fokus p, hvilke initiativer der kan understtte processen: ''Det er isr lrernes forudstninger for at varetage undervisningen af elever med srlige behov, der skal styrkes. Det skal blandt andet ske ved at inddrage de gode krfter i PPR-kontorerne ude p skolerne.'' Det initiativ stttede DCH op om, idet det blev bemrket, at lrere de seneste 10-20 r ikke er blevet uddannet i specialpdagogik p grunduddannelsen, men siden hen har skulle tage det som kurser. Samtidig gjorde DCH opmrksom p, at integration p de almindelige folkeskoler ogs krver, at lokaliteter og faciliteter bliver opgraderet til at kunne rumme elever med srlige behov. I det hele taget er der behov for en helhedstnkning, nr elever med srlige behov skal inkluderes. Bde hjlpemidler og sttte i forbindelse med de sociale relationer br tnkes ind i integrationen. Rejseholdets anbefalinger Iden om inddragelse af PPR ude p skolerne stttes af anbefalinger fra Skolens Rejsehold. Rejseholdet konkluderer p baggrund af en kortlgning af folkeskolens styrker og svagheder, at kun ganske f skal visiteres til specialundervisning. PPR skal primrt bist lrerne p skolen og i mindre grad varetage visitations- og vejledningsopgaver. Rejseholdet anbefaler derudover, at skolerne skal have tilfrt specialpdagogisk kompetence. ''Det, mener jeg, er hele forudstningen for, at vi kan udvikle en mere inkluderende skole,'' sagde ministeren. Undervisningsministeren fremhvede Rejseholdets anbefaling om, at specialskolerne fremover skal ndres til eksterne kompetencecentre for den specialpdagogiske bistand p folkeskolerne. Samtidig skal der oprettes ressourcecentre p folkeskolerne, som skal sikre, at skolerne har kompetence til at tage imod eleverne og deres familier. Centrene skal have srlige kompetencer i forhold til udviklingsforstyrrelser som for eksempel autisme og ADHD. ''Rejseholdets anbefalinger vil sammen med de analyser, der foreligger om folkeskolens specialundervisning, og konomiaftalen mellem KL og regeringen danne grundlag for det udspil, regeringen kommer med p folkeskoleomrdet i lbet af efterret,'' forklarede undervisningsministeren. Fokus p konomi DCH tilkendegav, at rdet sttter op om initiativerne til en mere inkluderende skole, men luftede ogs bekymringen for, at den konomiske situation bliver styrende for og prioriteres hjest i forbindelse med den inkluderende indsats. DCH lagde vgt p, at sigtet med arbejdet mod en mere inkluderende folkeskole m vre at lfte opgaven bedre end tilfldet er i dag. Til det svarede ministeren: ''Der er ikke noget flovt ved at gre det bedre og samtidig billigere. Hvis der ikke bliver grebet ind, kan det forudsttes, at den konomiske stigning i udgifterne vil fortstte.'' Det er ministerens opfattelse, at man kan gre det rigtig godt med de ressourcer, der er tilvejebragt. ''Formlet er ikke at skrabe penge ud til andre sektorer, men at stoppe den dramatiske vkst, samtidig med at der skabes en bedre skoledag og et bedre skoleliv,'' sagde ministeren. Ministeren understregede, at hun var glad for dialogen med DCH, og konstaterede, at organisationerne, KL og regeringen har nogle flles ml omkring undervisning af elever med srlige behov, ligesom der synes at vre en flles forstelse af midlerne til at n mlene. Traditionen tro vil DCH sende et opflgende brev til ministeren med de emner, der har vret drftet p mdet med ministeren. Farvel og goddag I Folketingets nye arbejdsr ligger der en historisk handicappolitisk beslutning verst i bunken. Regeringen fremlgger en folketingsbeslutning, som nedlgger Center for Ligebehandling af Handicappede. Af Ane Esbensen Som nvnt i forrige nummer af Lighedstegn har regeringen truffet beslutning om, at Center for Ligebehandling af Handicappede (CLH) skal deles p midten. Den ene halvdel skal overfres til Institut for Menneskerettigheder (IMR), og den anden halvdel skal fortstte som selvstndigt sekretariat for Det Centrale Handicaprd (DCH). ndringen gennemfres ved et beslutningsforslag, og et udkast til beslutningsforslaget har vret i hring. Her beskriver regeringen, at IMR fr til opgave at vre den nationale instans, der skal fremme, beskytte og overvge gennemfrelsen af FN's handicapkonvention i Danmark. Samtidig skal IMR, DCH og Folketingets Ombudsmand tilsammen udgre en ramme for arbejdet med at fremme, beskytte og overvge gennemfrelsen af rettighederne i konventionen. Der er ikke en beskrivelse af den prcise rollefordeling mellem de tre instanser. Der vil formentlig blive brug for et tt samarbejde for at koordinere indsatsen. CLH nedlgges CLH blev etableret i 1993 ved folketingsbeslutning B 43, hvor CLH fik til opgave at indsamle og formidle viden om forholdene for mennesker med handicap og om, hvordan man sikrer ligebehandling. I tilflde af diskrimination skulle CLH gre DCH eller Folketingets Ombudsmand opmrksom p problemet. Beslutningen om at oprette et center for ligebehandling af handicappede i tilknytning til DCH var en handicappolitisk markant beslutning. Der var tale om et bevidst tilvalg af mere viden og dialog som middel til at fremme lige muligheder for mennesker med handicap i Danmark. Baggrunden for den beslutning indeholdt samtidig et bevidst fravalg af at anbefale generelle diskriminationsforbudsregler p handicap- omrdet. I CLH's levetid har den internationale udvikling af den politiske vrktjskasse p handicapomrdet haft en meget klar retning: formulering af rettigheder og forbud mod diskrimination p grund af handicap. Danmark har endnu ikke vedtaget national lovgivning af den karakter, men har implementeret EU's direktiv om forbud mod forskelsbehandling p arbejdsmarkedet, og ratificeret FN's Konvention om rettigheder for personer med handicap. I handicappolitiske sammenhnge har der i de senere r vret en del kritik af den tilgang, man kalder "de gode viljer", hvor indsatsen fokuseres p viden, dialog og at vinde samfundets forstelse for behovet for ydelser, regler og indretninger i samfundet, der er egnede til at sikre lige muligheder for mennesker med handicap. Kritikken har fremhvet rettighedstilgangen som fremtiden og et strkere instrument, hvor vilkrene for mennesker med handicap ikke afhnger af samfundets generelle forstelse og velvilje. Kritikerne mener, at indsatsen p handicapomrdet str strkere ved at vre placeret i en retlig ramme, hvor forbud mod diskrimination p grund af handicap er grundlaget. Nedlggelsen af CLH er derfor ikke blot en organisatorisk mere praktisk tilrettelggelse af indsatsen. Det er et resultat af, at den internationale handicappolitiske strmning har sat sit afgrende prg p Danmarks tilgang til de udfordringer, der fortsat skal lses. DCH forandres DCH blev etableret i 1980 i sammenhng med udlgningen af den statslige srforsorg. DCH har i hele sin funktionsperiode fungeret som et rd sammensat af lige dele handicaporganisationsreprsentanter og myndighedsreprsentanter sat over for en formand, der er tidligere minister. Dertil kommer en lille hndfuld srligt sagkyndige. Der er nu en ny bekendtgrelse om DCH p vej. Et udkast til bekendtgrelsen har vret i hring, og det indeholder et opgr med dette paritetisk sammensatte rd. DCH's nye medlemmer bliver, iflge udkastet, handicaporganisationerne, de faglige organisationer, kommuner og regioner samt reprsentanter fra Boligselskabernes Landsforening, Statens Byggeforskningsinstitut, DI Transport, IT-universitetet i Kbenhavn og Danmarks Pdagogiske Universitet. Socialministeren udpeger derudover en formand og to personlige medlemmer. For at sikre koordinationen til opgaverne i IMR og til Socialministeriets opgave som handicapkoordinerende minister, vil IMR og Socialministeriet have hver en observatrplads i rdet. Der er lagt op til, at rdet skal drfte og vurdere samfundsudviklingen i lyset af FN's handicapkonvention og arbejde for en bred inklusion i samfundet med fokus p, at mennesker med handicap skal sikres strst mulighed for at bestemme selv og tage ansvar. Derudover skal rdet formidle information for at bekmpe stereotyper og fremme bevidstheden om evner hos og bidrag fra personer med handicap. Det er fortsat planen, at rdet kan inddrage erfaringer fra de kommunale handicaprd i sit arbejde. Sekretariatsbetjeningen af rdet skal vre selvstndig og vil i praksis blive ydet af den ene halvdel af det nuvrende CLH. Regeringen har tidligere meddelt, at man nskede en selvejende institution, men i det foreliggende udkast om den nye organisering lgges der op til at etablere sekretariatet som en statsinstitution i stedet for. Der bliver med denne lsning ingen bestyrelse, hvilket betyder, at sekretariatslederen ansttes af ministeriet og skal lede sekretariatet under ansvar over for rdet. Farvel og goddag Disse forandringer betyder, at dette er sidste nummer af Lighedstegn, og CLH's sidste rsberetning udkommer i december i r. DCH har holdt sit sidste mde i den nuvrende konstruktion. P dette rs decembermde vil rdet ikke holde et traditionelt mde, men i stedet markere overgangen til den nye struktur. Det sker den 13. december kl. 13. rets sidste DCH-mde bliver sledes en halvdagskonference med efterflgende reception. Man kan snart tilmelde sig konferencen p www.dch.dk. Receptionen er ben for alle, der vil vre med til at markere denne begivenhed, og enten sige farvel til CLH eller goddag til IMR og det nye DCH. Udkast til Folketingsbeslutning om overvgningsinstans efter konventionens artikel 33, og udkast til bekendtgrelse om Det Centrale Handicaprd kan ses p www.hoeringsportalen.dk Sidste nummer af Lighedstegn Lighedstegn er udkommet siden 1995. Med nedlggelsen af Center for Ligebehandling af Handicappede og reorganiseringen af Det Centrale Handicaprd er dette det sidste nummer af Lighedstegn. Af Christine Bendixen Lighedstegn udkom frste gang i juni 1995 som Center for Ligebehandling af Handicappedes nyhedsbrev. Det bragte nyheder og informationer om udviklingen i ligebehandlingen af mennesker med handicap. Sidelbende med Lighedstegn udkom Det Centrale Handicaprds nyhedsbrev, HandicapRd, der behandlede de emner, rdet havde haft p deres dagsorden. Bde Lighedstegn og HandicapRd udkom fire gange rligt. Sammenlgning I oktober 2001 besluttede Center for Ligebehandling af Handicappede, der ogs er sekretariat for Det Centrale Handicaprd, at lgge de to nyhedsbreve sammen til et blad under navnet Lighedstegn. Vurderingen var, at der hverken var konomisk eller indholdsmssig basis for to paralelle nyhedsbreve. Under et nyt layout rummede Lighedstegn fremover bde afrapportering fra Det Centrale Handicaprds mder og information og debat om ligestillingen af mennesker med handicap i samfundet. Tak for nu Nu da Centre for Ligebehandling af Handicappede nedlgges, og Det Centrale Handicaprd skal omstruktureres, er der ikke basis for at udgive Lighedstegn lngere. Du sidder derfor nu med sidste nummer af Lighedstegn i hnden. Redaktionen vil gerne sige tak til alle lsere for jeres interesse for centrets og rdets arbejde samt arbejdet med ligebehandlingen i samfundet. Vi hber p at kunne byde jer velkommen med nye udgivelser fra det nye rd og Institut for Menneskerettigheder, hvor centrets medarbejdere fremover vil arbejde for ligebehandling af mennesker med handicap. Det Centrale Handicaprd inviterer! Det Centrale Handicaprd (DCH) afslutter sin funktionsperiode med en konference om dansk handicappolitik - udfordringer og muligheder ved FN's handicapkonvention. Konferencen holdes i DGI-byen den 13. december kl. 13-16. Konferencens mlgruppe er personer, der arbejder med dansk handicappolitik, menneskerettigheder og sikring af lige muligheder p handicapomrdet. Der er plads til 60 deltagere. Tilmelding kan ske via www.dch.dk Efter konferencen er DCH vrt for en reception for at markere nedlggelsen af Center for Ligebehandling af Handicappede (CLH) og etablering af nye opgaver hos Institut for Menneskerettigheder (IMR) og DCH. Receptionen er ben for alle interesserede. S st kryds i kalenderen, hvis du vil sige farvel til CLH eller goddag til DCH og IMR. Manifest fra Tnketank Tnketank om fremtidens boliger til mennesker med handicap er kommet med et visionrt manifest. Af Mette Dissing Sandahl For langt de fleste af os er hjemmet et fundamentalt udgangspunkt for livet og s selvflgeligt, at det nsten bliver en forlngelse af vores personlighed. Men for de personer, der bor i botilbud er vilkrene for hjemlighed ikke gode nok. Har man behov for udstrakt sttte i hverdagen i dagens Danmark, kan man endnu vre henvist til at bo p et lille vrelse p helt ned til syv kvadratmeter uden eget toilet. Man kan vente i mange r p at f henvisning til en egnet bolig, og hvis man ikke nsker at bo det sted, der bliver tilbudt, kan man komme bag i ken og vente lnge igen. Derfor etablerede Det Centrale Handicaprd Tnketank om fremtidens boliger til mennesker med handicap i 2009. En ny vision Tnketankens opgave var at fastlgge en ny vision for botilbud til voksne med handicap. En vision, som kan inspirere svel politikere og administratorer som ledere af konkrete tilbud, medarbejdere og ikke mindst borgeren selv. Mlet med visionen var at f et opgr med institutionelle tankegange og fokus p FN's Konvention om rettigheder for mennesker med handicap. Her str, at mennesker med handicap skal have mulighed for selv at vlge, hvordan, hvor og med hvem de nsker at bo - p lige vilkr med andre. Resultatet af Tnketankens arbejde er en vision, som helt overordnet kaldes ''Mit hjem - mit valg''. Visionen udfoldes i et manifest om fremtidens boliger til mennesker med handicap. Tnketanken udsendte manifestet til samarbejdspartnere, pressen og ledere i regioner, kommuner og stat mandag den 27. september. Manifestets pointer blev ogs slet fast i en kronik i Kristeligt Dagblad samme dag. Tnketanken har derudover arbejdet med nogle konkrete forslag til blandt andet forsgsprojekter. Disse forslag vil vre udgangspunkt for den videre udbredelse af Tnketankens vision. Manifestets visioner Manifestet tager udgangspunkt i seks konkrete visioner om fremtidens muligheder for bolig og hjem for mennesker med handicap i Danmark: ? Mennesker med handicap skal have mulighed for et hjem, hvor man kan vre tryg, hvor man selv kan bestemme, og hvor man kan leve et vrdigt liv. ? Mennesker med handicap skal kunne flytte til en anden bolig eller flytte til den anden ende af landet p lige vilkr med andre. ? Mennesker med handicap skal kunne flytte sammen med en kreste eller gteflle. ? Mennesker med handicap skal have mulighed for selv at vlge, om han eller hun vil bo alene, i en selvstndig bolig eller sammen med andre. ? Mennesker med handicap skal have ret til at definere, hvad han eller hun gerne vil have sttte til i sit hjem. Sttten skal gives p en mde, som giver mulighed for at udfolde sig i livet. ? Mennesker med handicap, der har svrt ved at kommunikere eller trffe egne beslutninger, skal have hjlp til s vidt muligt at trffe egne valg om bolig og hjem. For at n disse ml, udpeger Tnketanken seks indsatsomrder, hvor der skal sttes ind. Indsatsomrderne inkluderer retten til selv at vlge sin bolig, adskillelse af bolig og sttte, et inkluderende boligmarked, stttepersoner med hj faglighed og fortsat udvikling p omrdet. Tnketanken angiver retninger for udviklingen for at sikre en fremtidig opfyldelse af visionen. Der er brug for lovgivning, som giver kommuner, almene boligorganisationer og private incitament til og mulighed for at bygge gode, rummelige og tidssvarende boliger, som kan betales af mennesker med handicap. Medarbejdere, som yder sttte til mennesker med handicap, skal have en hj faglighed og have mulighed for at dygtiggre sig. For at sikre at der fortsat sker udvikling p omrdet, skal der oprettes et udviklingscenter, som kan drive udviklingen frem. Her er konomien en central udfordring. Siden afslringerne af skandaleforholdene p Strandvnget i 2007, hvor politikerne stod i k for at love bod og bedring, er verden blevet ramt af en finanskrise, som ogs har sat sine tydelige spor i dansk konomi. Tnketanken tager alvorligt, at de konomiske realiteter er faktiske realiteter. Samtidig m landets konomiske situation ikke blive en undskyldning for at lade st til. Det er ndvendigt at skabe nogle rammer i form af forsgsprojekter, som kan bruges til at anskueliggre udgifterne og gevinsterne ved de gode lsninger. Tnketanken foreslr, at der ivrksttes forsg, som kan afdkke effekten af at adskille bolig og sttte, sikre valgfremmende incitamentsstrukturer for den kommunale og regionale praksis, samt inspirere til mangfoldige og inkluderende boligmiljer. Hring p Christiansborg Den 2. november afholder Tnketanken en hring p Christiansborg om boligforholdene for mennesker med handicap. Her vil medlemmer af Tnketanken og andre holde oplg. Der vil efterflgende vre en paneldebat om mulighederne for at gennemfre manifestets vision. I panelet deltager tre tnketanksmedlemmer og fire politikere. Hringen har 100 deltagere, og programmet kan lses p www.dch.dk, hvor den ogs efterflgende vil blive omtalt. Fakta Det Centrale Handicaprd nedsatte i 2009 Tnketank om fremtidens boliger for mennesker med handicap. Tnketanken bestr af 20 personer med forskellig baggrund og stort personligt engagement. Tnketanken er stttet af ? Trygfonden ? Helsefonden ? Vanfrefonden Manifestet ''Mit hjem - mit valg'' ligger p www.dch.dk, hvor der ogs ligger mere information om hringen den 2. november. manifestet kan ogs bestilles p dch@dch.dk Seminar: Gode rd om tilgngelighed til e- butikker Den 7. oktober 2010 afholdt Center for Ligebehandling af Handicappede i samarbejde med IT- og Telestyrelsen, FDIH (Foreningen for Distance- og Internethandel), Sensus og E- handelsfonden et seminar, hvor fokus var rettet mod tilgngeligheden til e-butikker. Mlgruppen var private udbydere. Af Lene Maj Pedersen Baggrunden for konferencen var Center for Ligebehandling af Handicappedes (CLH) undersgelse ''Tilgngelighed til e-handel - En undersgelse af mennesker med funktionsnedsttelses muligheder for at handle p nettet''. Denne undersgelse viste, at det str ganske sljt til med tilgngeligheden til e-butikker. Ingen af de 26 undersgte hjemmesider var fuldt tilgngelige, og hele 85 % af hjemmesiderne havde mangelfuld eller drlig tilgngelighed. Det betyder, at nogle personer med funktionsnedsttelse ikke kan bruge hjemmesiderne eller vsentlige dele af dem. Det er CLH's overbevisning, at den drlige tilgngelighed til e-butikkerne primrt skyldes manglende viden om tilgngelighed. Der findes nemlig gode argumenter for, at det kan ge virksomhedernes omstning, hvis deres hjemmesider er tilgngelige. IT- og Telestyrelsens indsats Konferencen blev indledt en prsentation af CLH's undersgelse af tilgngeligheden til e-butikker. Efterflgende fortalte IT- og Telestyrelsen om deres erfaringer med at skabe tilgngelighed i forhold til offentlige myndigheder. Erfaringen er, at det er en lang og sej proces. Men de tre kortlgninger, som Sensus har gennemfrt for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, viser heldigvis, at flere og flere offentlige myndigheders hjemmesider bliver tilgngelige. Der er dog stadig langt igen. IT- og Telsestyrelsen orienterede om, at offentlige myndigheder siden 1. januar 2008 ved etablering af nye hjemmesider og ved strre ndringer af allerede eksisterende hjemmesider skal flge den internationale standard for tilgngelighed WCAG 2.0 , niveau AA. Dette krav om tilgngelighed forventes at vre med til sikre tilgngeligheden for personer med funktionsnedsttelse. IT- og Telestyrelsen fortalte ogs, at indsatsen over for private udbydere af hjemmesider nu udvides med blandt andet e-lringsvrktjer. Disse e-lringsvrktjer er videofilm, som prsenterer, hvordan man kan implementere tilgngelighedsstandarden WCAG 2.0 p hjemmesiden. IT- og Telestyrelsen arbejder ligeledes med at sikre en mere mlrettet indgang p deres egen hjemmeside, s hjemmesiden bliver lettere at anvende ogs for private udbydere. Endelig havde IT- og Telestyrelsen til seminaret udarbejdet et handout, der blandt andet prsenterede fem af kriterierne fra WCAG. Ved at indarbejde disse fem kriterier p hjemmesiden sikres tilgngeligheden for en stor gruppe af personer med funktionsnedsttelse. Hvad er webtilgngelighed? Det private konsulentfirma Sensus prsenterede webtilgngelighed med flgende ord: ''Tilgngelighed er et sprgsml om at sikre flest mulige mennesker i flest mulige situationer og fra flest mulige browser- teknologier adgang til web-baseret information''. Dernst prsenterede Sensus nogle af de 38 kriterier for tilgngelighed, som WCAG 2.0 niveau AA bestr af. Under Sensus' oplg blev der vist to videofilm, der illustrerede, hvordan en person, der er blind, og en person, der er ordblind, ved hjlp af hjlpemidler kan lse hjemmesider, der efterlever kriterier i WCAG 2.0. P samme mde blev det vist, hvilke problemer det giver, nr hjemmesider ikke opfylder WCAG 2.0. Under Sensus' oplg blev FN's Konvention om rettigheder for personer med handicap fremhvet som en vigtig begrundelse for at sikre tilgngeligheden, idet konventionen indeholder krav om tilgngelighed til hjemmesider. E-boks og Rejseplanen E-boks og Rejseplanen var inviteret som eksempler p hjemmesider, der har arbejdet med tilgngelighed for personer med funktionsnedsttelse. E-boks formidler fremsendelse af PDF-filer og andet materiale imellem eksterne interessenter. E-boks' argumenter for at arbejde med tilgngelighed er, at der i stigende grad bliver stillet krav om tilgngelighed. E-boks' tilfredshedsundersgelser viser, at tilgngeligheden er vigtig for brugerne. E-boks er en virksomhed, hvor it-lsningen skal fungere sammen med andre virksomheders it-lsninger, hvilket stiller hje krav om tilgngelighed. Samtidig er en stor del af kunderne offentlige virksomheder, som er forpligtede til at flge tilgngelighedskravene. Derfor bliver E-boks i stigende grad mdt med kontraktretslige krav om tilgngelighed og bruger nu ogs selv kontrakter med underleverandrer til at stille krav om tilgngelighed. E-boks konkluderede, at man kan komme langt med tilgngeligheden for sm midler og almindelig sund fornuft. E-boks har dog endnu ikke indflydelse p tilgngeligheden til selve det konkrete materiale, som kunderne mangfoldiggr via E-boks. Men E-boks arbejder p at udforme nogle bedst praksis til kunderne om for eksempel PDF-filer for at befordre, at det endelige resultat for modtageren er mest muligt tilgngeligt. Rejseplanen og stande Rejseplanen er den strste ikke kommercielle hjemmeside og dkker 95 - 98 % af den kollektive transport i Danmark. Rejseplanen findes i mange forskellige udgaver, blandt andet kan man ringe til Rejseplanen eller anvende Rejseplanen p andre udbyderes hjemmeside. Rejseplanens egen hjemmeside tager ikke hjde for de 38 kriterier i WCAG 2.0. Men der er lavet en alternativ side, en skaldt tekstversion, som Rejseplanen har udarbejdet i samarbejde med Danske Blindesamfund og Ordblindeforeningen. I pausen og efter seminaret kunne deltagerne besge forskellige stande, hvor der var mulighed for at f vist, hvordan personer med forskellige former for funktionsnedsttelse lser eller ikke har mulighed for at lse hjemmesider. Fakta CLH's undersgelse ''Tilgngelighed til e-handel - En undersgelse af mennesker med funktionsnedsttelses muligheder for at handle p nettet'' kan lses p www.clh.dk (bner i nyt vindue) P IT- og Telestyrelsens hjemmeside om tilgngelighed www.itst.dk (bner i nyt vindue) ligger blandt andet handouts fra konferencen. P Sensus' hjemmeside www.sensus.dk (bner i nyt vindue) findes gode rd og tip om tilgngelighed. Her ligger ogs de to videofilm, der blev prsenteret p seminaret samt yderligere tre film, der illustrerer, hvordan andre former for funktionsnedsttelse har indfyldelse p muligheden for at have adgang til hjemmesider. Ombudsmanden forholder sig til FN's handicapkonvention I redegrelsen fra Folketingets Ombudsmand for 2009 forholder Ombudsmanden sig for frste gang til FN's handicapkonvention i forbindelse med behandling af to klagesager. I begge sager mener Ombudsmanden, at kravene i handicapkonventionen er opfyldt. Af Linda Bendix & Lene Maj Pedersen I 2009 har Folketingets Ombudsmand for frste gang behandlet klager, hvor han tager stilling til FN's handicapkonvention. I Ombudsmandens redegrelse for 2009 om sit arbejde med ligebehandling af mennesker med handicap er der uddrag fra behandlingen af to klagesager, hvor konventionen har vret inddraget som argument. Sagerne illustrerer, at det kan blive svrt at f indfriet forventningerne til konventionens betydning i konkrete retsafgrelser. Grundlag for fortolkning Ombudsmanden konstaterer, at FN's handicapkonvention ikke er inkorporeret ved lov, men opfyldt i dansk ret. Derved forsts, at handicapkonventionen og dens principper opfyldes i den eksisterende lovgivning. Samtidig indeholder konventionen en rkke overordnede mlstninger og bestemmelser om konomiske, sociale og kulturelle rettigheder, der s vidt muligt skal gennemfres inden for de ressourcer, landet har til rdighed. Ikke i strid med konventionen Ombudsmanden har i 2009 modtaget en klage fra forldre til et barn, der lider af infantil autisme og har generelle indlringsvanskeligheder. Forldrene klager over, at deres barn er blevet visiteret til en specialskole for autistiske brn med indlringsvanskeligheder. Forldrene nsker, at deres barn skal g p en almindelig friskole, hvor barnet kan blive enkeltintegreret efter ABA-metoden. Forldrene mener, at FN's handicapkonvention giver ret til inklusion i den almindelige skole og henviser til konventionens artikel 24, stk. 2. Ombudsmanden konkluderer, at henvisningen til specialundervisning ikke er i strid med konventionen, men derimod er i overensstemmelse med konventionen og dens intentioner. Konventionen giver barnet ret til at blive inkluderet i uddannelsessystemet som sdan med henblik p, at der skabes et lringsmilj, der er relevant i forhold til barnets behov og kompetencer. Specialundervisningen i folkeskolen gives enten i den almindelige folkeskole eller i specialskole. Begge former for sttte er reguleret i folkeskoleloven. I forbindelse med ratifikationen af konventionen har Folketinget vurderet, at folkeskoleloven lever op til konventionens artikel 24. Om dette er rigtigt eller forkert, kan Ombudsmanden ikke tage stilling til, da han ikke kan behandle sager, som Folketinget har taget stilling til. Endelig peger Ombudsmanden p, at visitation til specialundervisning bygger p en faglig vurdering, som Ombudsmanden heller ikke kan tage stilling til. Aktivitets- og samvrstilbud Den anden klage vedrrer en kommunes afgrelse om opsigelse af en bruger af et kommunalt tilbud. Kommunen har opsagt tilbuddet, fordi kommunen nsker, at klageren i stedet skal anvende et lokalt aktivitets- og samvrstilbud. Begge tilbud er udelukkende mlrettet personer med handicap. Klageren mener, at der i afgrelsen ikke er taget hensyn til FN's handicapkonvention og henviser til konventionens artikel 3a og 19c. Artikel 3a handler om respekt for menneskets naturlige vrdighed, personlige autonomi, herunder frihed til at trffe egne valg og uafhngighed af andre personer. Men iflge Ombudsmanden kan man ikke bruge artikel 3 i konkrete sager, idet artikel 3 beskriver de generelle principper i den samlede konvention. Ombudsmanden henviser til bemrkningerne til artikel 3 i beslutningsforslaget, som ligger til grund for Folketingets ratifikation af handicapkonventionen. Her fremgr det, at konventionens principper er i overensstemmelse med de generelle principper i dansk handicappolitik, som bygger p FN's Standardregler og kompensations-, sektoransvarligheds-, solidaritets- og ligebehandlingsprincippet. Det betyder, at det er principper, som Danmark iflge Folketinget allerede flger. Uanvendelig i den konkrete sag Ombudsmanden vurderer ogs, at artikel 19c ikke er anvendelig i den konkrete sag. Ombudsmanden begrunder dette med, at artikel 19c handler om, at samfundets tilbud til den almene befolkning ogs skal vre tilgngelige for personer med handicap. I klagesagen er der tale om et tilbud, der alene retter sig mod personer med handicap. Yderligere vurderer Ombudsmanden, at artikel 19 falder ind under kategorien af bestemmelser, der skal gennemfres gradvist inden for de ressourcer, der er til rdighed. Her henviser Ombudsmanden til et svar, som socialministeren har givet Folketingets Socialudvalg, hvor ministeren oplyser, at en rkke konomiske, sociale og kulturelle rettigheder bygger p formuleringer i konventionsteksten, som det er vanskeligt at definere prcist. De kan derfor fortolkes mere eller mindre vidtgende og er af den grund vanskelige at anvende i forbindelse med afgrelser i konkrete sager. Redegrelsen kan lses p Folketingets Ombudsmands hjemmeside www.ombudsmanden.dk (bner i nyt vindue) Levevilkrsundersgelser for mennesker med funktionsnedsttelse Levevilkrsundersgelser i Danmark opererer ikke med personer med funktionsnedsttelse som selvstndig gruppe. Det gr det derfor svrt at vurdere, om Danmark lever op til FN's handicapkonventions bestemmelser om at sikre personer med funktionsnedsttelse mod fattigdom som flge af funktionsnedsttelsen. Af Christine Bendixen & Lene Maj Pedersen SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfrd har i henholdsvis 1976, 1986 og 2000 gennemfrt tre store levevilkrsundersgelser, der belyser de generelle levevilkr blandt danskere. Iflge SFI's undersgelser er frtidspensionister blandt de grupper i det danske samfund, der har den strste risiko for at blive ekskluderet. Frtidspension er den eneste overfrselsindkomst, der per definition er tnkt som en varig forsrgelsesydelse. Modtagere af frtidspension forventes som udgangspunkt ikke at kunne vende tilbage til arbejdslivet og blive selvforsrgende. Nr det tages i betragtning, at reguleringen af frtidspensionen giver et lille efterslb i forhold til den generelle lnudvikling, synes der at vre en risiko for, at frtidspensionisternes kbekraft over tid udhules, set i forhold til personer med lnindkomst. Man kan heller ikke se bort fra, at mange frtidspensionister kan have svrt ved at spare op til en alderspension, og derved fortstter uligheden ogs i alderdommen. DCH vil gre beskftigelsesministeren opmrksom p disse forhold og ogs understrege, at personer, der modtager frtidspension, kan have brug for hjlp til at kunne bevare eller opn en tilknytning til arbejdsmarkedet som supplement. Handicapbetingede udgifter Men de konomiske levevilkr for personer med funktionsnedsttelse er ikke beskrevet alene ved at se p indkomst som ln eller overfrselsindkomst. Personer med funktionsnedsttelse kan nemlig p nogle omrder vre lst i forhold til bestemte udgifter, som kan vre konomisk tunge, for eksempel udgifter til bolig eller transport. Mangler konkret viden Der mangler undersgelser, der belyser, hvilke konsekvenser det kan have for personer med funktionsnedsttelse at vre "fastholdt" p et bestemt konomisk indkomstniveau, som for eksempel frtidspension. Samtidig findes der kun i meget begrnset omfang specifik viden om konomiske levevilkr blandt personer med funktionsnedsttelse. FN's handicapkonvention siger eksplicit, at staten skal sikre en tilstrkkelig levefod og social tryghed for personer med funktionsnedsttelse. Danmarks tiltrdelse af konventionen indebrer en forpligtelse til at leve op til konventionens bestemmelser og som minimum at tilvejebringe viden om de konkrete forhold. Opfordring til ministeren Det Centrale Handicaprd har derfor henvendt sig til den koordinerende minister p handicapomrdet for at opfordre til at ivrkstte tilbagevendende levevilkrsundersgelser for personer med funktionsnedsttelse. Disse undersgelser br omfatte alle personer med funktionsevnenedsttelse i alle livssituationer for herigennem at opn den mest detaljerede viden om levevilkr blandt personer med funktionsnedsttelse. Undersgelserne br designes p en mde, der sikrer, at de kan anvendes i forbindelse med monitoreringen af FN's handicapkonvention, s der er grundlag for at vurdere, om Danmark lever op til forpligtelserne i konventionen. Er der brug for en psykiatrikommission? Det Centrale Handicaprd har drftet et forslag om nedsttelse af en psykiatrikommission. Et udvalg skal konkretisere forslaget. Af Ane Esbensen Psykiatrien str over for flere udfordringer for jeblikket. Der tages mange initiativer, men der er ikke et samlet overblik over indsatsen, og der mangler viden og lsninger p omrdet. Det Centrale Handicaprd (DCH) er blevet opfordret til at foresl en kommission, der kan afdkke og finde lsninger p udvalgte aspekter af de mange udfordringer. Der er enighed om, at en kommission kunne gre god gavn, men der er ogs enighed om, at kommissionen vil skulle have et afgrnset kommissorium, som gr det muligt at finde frem til forslag p forholdsvis kort tid. Ingen har brug for en syltekrukke, det er alle enige om. Derfor er sprgsmlet for DCH nu, hvilke aspekter der skal indg i kommissoriet, og hvilke der skal lades ude. Stigende behov for psykiatri Der er en klar stigning i tilgangen til psykiatrien, srligt for brn og unge, men ogs retspsykiatrien har et voksende antal patienter. Det kunne vre en opgave for en kommission at afdkke baggrunden for denne stigning. Mere viden om baggrunden kan give mere viden om mulighederne for forebyggelse samt viden om, hvilke behov psykiatrien skal tilgodese. Hvad virker og hvorfor Viden om, hvad der virker for hvem, er helt afgrende for succes i psykiatrien. Det er ogs afgrende, at den viden, der findes, er til rdighed for og bliver brugt i alle dele af systemet, fra medicinske og behandlingsmssige tiltag til den sociale indsats. En kommission kunne afdkke og samle den eksisterende viden om metoder, men ogs udpege de strste behov for at udvikle ny viden inden for psykiatrien. Ansvarsfordelingen Overgangene mellem forskellige dele af psykiatrien giver ofte anledning til problemer. Regionerne har ansvar for hospitalspsykiatrien, og kommunerne har ansvar for den social psykiatri. Der er brug for bedre koordinering og samarbejde i overgangene. Dette er et aspekt, som indgr i de sundhedsaftaler, der indgs mellem regionen og kommunerne landet over, men det er et omrde, hvor der er brug for forbedring, og som giver anledning til afbrydelser i personers helingsproces. Dette kunne derfor vre et vigtigt aspekt at f behandlet i en kommission. Fokus p forebyggelse Hvordan opns der mest mulig positiv effekt for pengene? Det er et interessant aspekt p alle omrder for tiden, ogs inden for psykiatrien. Hvad koster det for eksempel samfundet, at psykisk srbare mennesker fr psykiske lidelser, og hvad vil det koste at forebygge disse lidelser? Ogs det kunne vre vsentlige sprgsml at finde svar p for en kommission. Prisen for, at mennesker har det svrt i livet, kan ikke gres op i penge, men der er et konomisk aspekt af psykiske lidelser, som kunne afdkkes mere tydeligt, end det er i dag. Et udvalg ser p sagen Formandskabet og Sind's reprsentant i DCH samt DCH's sekretariat arbejder nu videre med at kvalificere forslaget og finde frem til et kommissorium, der er tilstrkkelig afgrnset. Kommissoriet skal vre baseret p et recovery-perspektiv og p FN's handicapkonvention. Planen er at kunne fremsende et konkret forslag til indenrigs- og sundhedsministeren inden rets udgang. M.O.TE. er slut Center for Ligebehandling af Handicappede har gennemfrt en afsluttende undersgelse af mennesker med udviklingshmnings oplevelse af undervisning i demokrati og valgdeltagelse. Af Tina Mou Jakobsen ''Hvis du ikke stemmer, s fr du ikke indflydelse p, hvad der sker''. Sdan lyder det i en ny interviewundersgelse om politik og valgdeltagelse blandt mennesker med udviklingshmning. Det er samtidig den sidste af tre undersgelser, der omhandler demokrati, politik og valgdeltagelse blandt mennesker med udviklingshmning. Interviewundersgelsen er gennemfrt efter afholdelsen af et uddannelsesprogram, som er udviklet som et led i projektet "Min mening, Min stemme - M.O.TE", det projekt Center for Ligebehandling af Handicappede (CLH) har deltaget i sammen med organisationer fra fem andre EU-lande. Projektet, der begyndte i 2008, sluttede med udgangen af oktober mned i r. Undervisningsprogrammet har omhandlet demokrati, politiske rettigheder og national politik i de enkelte deltagerlande samt i EU. I hvert af deltagerlandene har en flgegruppe p fire personer med udviklingshmning testet og kommenteret undervisningsprogrammet, og 20 personer med udviklingshmning har deltaget i undervisningen i hvert land. Projektet har lbende vret omtalt i Lighedstegn gennem de to sidste r. Indflydelse p omverden Den nyligt gennemfrte interviewundersgelse har haft fokus p oplevelsen og det generelle udbytte af at deltage i undervisningsprogrammet. Undersgelsen viser, at deltagerne har fet et godt udbytte af undervisningen. Langt strstedelen af deltagerne har gennem undervisningen blandt andet lrt mere om politik og om at stemme. Deltagerne giver udtryk for, at det er vigtigt at afgive stemme i forbindelse med valg, fordi det er en mde at f indflydelse p politik p, og dermed ogs at f indflydelse p ens omverden. Nogle mener ogs, at det er vigtigt at stemme, fordi mennesker med udviklingshmning mrker de politiske beslutninger, der trffes, konkret i deres hverdag. Iflge interviewundersgelsen har en del deltagere den oplevelse, at omverdenen ikke altid tillgger meninger fra personer med handicap den samme betydning, som personer uden handicap, men "selvom man er handicappet, har man ogs ret til at have en mening," fremhver en deltager under et af interviewene. Tilpasset information En del deltagere mener dog stadig, at politik kan vre svrt at forst, blandt andet fordi politikere bruger svre ord. Deltagerne efterlyser partiprogrammer, som er skrevet i et letforsteligt sprog, og som et led i M.O.TE- projektet, er der udarbejdet nogle guidelines til, hvordan man udarbejder letforstelige tekster. Derudover er der udgivet letforstelige pjecer om valg. To pjecer, som blev udgivet i forbindelse med Europa- Parlamentsvalget i 2009 og var mlrettet mennesker med udviklingshmning og stttepersoner, samt en pjece som mere generelt forklarer, hvad et valgkort er, hvordan man stemmer, og hvad der sker efter afholdelsen af valg. Strre fortrolighed Et af projektets forml har vret at gre mennesker med udviklingshmning opmrksomme p deres politiske rettigheder og at skabe bedre muligheder for at udve disse rettigheder. Svenske og engelske undersgelser viser nemlig, at mennesker med udviklingshmning har en meget lav valgdeltagelse. Det er indtrykket, at deltagerne gennem undervisningsprogrammet er blevet mere fortrolige med at stemme. Men at hjne opmrksomheden p politiske rettigheder blandt mennesker med udviklingshmning handler ogs om den samfundsmssige opmrksomhed p ndvendigheden af, at denne mlgruppe udver politisk deltagelse. Derfor er det hbet, at der med M.O.TE-projektet er skabt grobund for, at mennesker med udviklingshmning p sigt fr mulighed for at udve deres politiske rettigheder p lige fod med andre. Fakta De nvnte guidelines kan findes p www.myopinionmyvote.eu (bner i nyt vindue). Pjecen, som er udgivet med sttte fra Europa-Kommissionen, kan rekvireres hos CLH eller downloades via www.clh.dk (bner i nyt vindue). Handicaprd stter handicappolitik p den kommunale dagsorden De kommunale handicaprd har haft vsentlig indflydelse p udarbejdelsen af kommunale handicappolitikker. I alt 78 kommuner har udarbejdet en kommunal handicappolitik, og flere er under udarbejdelse. Af Linda Bendix De kommunale handicaprd blev nykonstitueret i begyndelsen af 2010 og har derved taget hul p deres anden funktionsperiode. Med nykonstitueringen har kommunerne i det store hele valgt at fastholde strrelsen af handicaprdet, og der er ikke tale om de store ndringer i sammenstningen af rdene i forhold til frste funktionsperiode. De fleste handicaprd har valgt at indstte en DH-reprsentant som formand for rdet, og i mindst halvdelen af rdene indgr embedsmnd som medlemmer af rdet. Der er dog en tendens til, at kommunens reprsentation i rdene overvejende udgres af politikere. Vkst i handicappolitikker Det er nogle af konklusionerne i et notat om kommunale handicappolitikker, som Center for Ligebehandling af Handicappede (CLH) har udarbejdet. Det viser ogs, at handicaprdene i en stor del af kommunerne har vret initiativtager til og aktrer i udarbejdelsen af en handicappolitik. Frem til august mned 2010 har 78 kommuner udarbejdet en handicappolitik. Og flere er p vej. I det hele taget har strukturreformen givet anledning til, at mange kommuner har udarbejdet en kommunal handicappolitik. Det skyldes blandt andet, at kommunerne har overtaget et betydeligt ansvar p handicapomrdet, ligesom kommunerne har nsket at udarbejde en politik for den sammenlagte kommune. En handicappolitik for alle? Mlgruppen for handicappolitikken beskrives som mennesker med handicap, men kun yderst sjldent er der i politikken fokus p mennesker med astma, allergi, lse- og skrivehandicap og kognitive handicap. Derimod er psykiatriomrdet medtaget i en del politikker. I nogle politikker rummer mlgruppen ogs prrende. Derudover er de fleste politikker mlrettet kommunale medarbejdere, da det er dem, der skal implementere politikken i den kommunale praksis. Standardregler og konvention Over halvdelen af de kommunale handicappolitikker tager udgangspunkt i dansk handicappolitiks grundprincipper og FN's Standardregler om lige muligheder for handicappede, og i en del politikker er standardreglerne indarbejdet. Derimod tager kun knap halvdelen af politikkerne udgangspunkt i FN's handicapkonvention, og blot ganske f kommuner har indarbejdet konventionen i politikken. Derved er der kun f kommuner, der forholder sig til, hvordan konventionen vil f betydning for den kommunale praksis. De fleste politikker indeholder udvalgte indsatsomrder. Beskrivelsen af indsatsomrderne varierer fra at vre rettet mod helt overordnede mlstninger til beskrivelse af en konkret implementeringsstrategi. Implementering af politikken Flere kommuner har beskrevet tiltag eller ml for implementering af politikken, og 18 kommuner har en rlig opflgning af politikken og/eller indsatsomrderne. Enkelte kommuner har valgt at udpege ansvarlige i forvaltningerne til at flge op p og koordinere indsatsen. Ud over en sammenlignende analyse af kommunernes handicappolitikker videregiver CLH's notat inspiration til at sprede kendskabet til handicappolitikken og s vidt muligt sikre implementeringen. Notatet kan lses p: www.kommunalehandicapraad.dk (bner i nyt vindue) Udsigt til tilgngelig kollektiv trafik? Det Centrale Handicaprd (DCH) har p sit seneste mde drftet Transportministeriets tilgngelighedspolitik og taksterne for individuelle krselsordninger. DCH har i den forbindelse opfordret ministeren til at formulere mere konkrete ml for indsatsen med at skabe et tilgngeligt kollektivt transportsystem. Af Linda Bendix Transportministeriet offentliggjorde i sommer ''Transportministeriets tilgngelighedspolitik. Transportpolitik for mennesker med et handicap''. Mlet med politikken er at skabe et transportsystem, der er s tilgngeligt som praktisk muligt, samtidig med at funktionaliteten og effektiviteten i det samlede transportsystem bibeholdes. FN's handicapkonvention indgr som grundlggende retningslinje for politikken. Dialogforum for tilgngelighed I forlngelse af politikken har Transportministeriet nedsat et dialogforum for tilgngelighed med deltagelse af relevante myndigheder, handicaporganisationer og transportudbydere. Dialogforummet kan flge op p og yderligere mlrette tilgngelighedspolitikken gennem dialog og vidensudveksling. DCH har over for transportministeren udtrykt interesse for ministeriets fremtidige erfaringer med politikken og det planlagte dialogforum. DCH har i den forbindelse foreslet, at ministeriet benytter dialogen til at vurdere behovet for at formulere mere konkrete ml for indsatsen. I den forbindelse har DCH nvnt, at mennesker med funktionsnedsttelser har behov for ledsagelse under hele rejsen. Muligheden for at medtage ledsager uden betaling er imidlertid begrnset p nuvrende tidspunkt og glder ikke alle borgere, der har behovet. DCH har tidligere gjort opmrksom p dette og har igen opfordret ministeren til at inddrage denne dimension i arbejdet med den nye politik. Hje takster DCH og Danske Handicaporganisationer (DH) har igennem en rrkke sat sprgsmlstegn ved, om taksterne for de individuelle krselsordninger er i overensstemmelse med loven. Transportministeriet har gennemfrt en undersgelse af taksterne, der viser, at taksterne med f undtagelser er vsentligt hjere end i den almindelige rutekrsel. P den baggrund har transportministeren henstillet til alle trafikselskaber, at de bringer deres takster for de individuelle krselsordninger i overensstemmelse med 11 i lov om trafikselskaber. Transportministeren vil herefter give trafikselskaberne rimelig tid til at foretage de ndvendige ndringer for at efterleve henstillingen, inden der eventuelt ivrksttes en opflgning p undersgelsen. DCH anerkender transportministerens indsats for at sikre, at de individuelle krselsordninger har takster, som lever op til lovens krav. DCH mener, det afgrende er, at taksterne bliver ndret, og har derfor lagt vgt p, at ministeren flger sagen til drs. Fakta Transportministeriets tilgngelighedspolitik kan lses p ministeriets hjemmeside www.trm.dk (bner i nyt vindue) Flere konventioner Det Centrale Handicaprd har med sttte fra Socialministeriet fet genoptrykt FN's Konvention om rettigheder for personer med handicap. Det er tredje gang, konventionen bliver genoptrykt, og ud over den trykte udgave findes konventionen ogs p diskette og i DAISY-udgave. Konventionen kan rekvireres hos Det Centrale Handicaprd p mail dch@dch.dk eller telefon 33 11 10 44.