Lighedstegn nr. 3, april 2010 Indhold ? Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste ER kompensation ? ''Mit hjem - mit valg'' ? Tal og toner ? It-tilgngeligheden halter ? Det romerske Senat anno 2010 ? Manglende sttte i frikvarterer og SFO ? Ambassadr for Nye og nemmere veje ? rets nationale konference for handicaprdene ? get retssikkerhed for domfldte med udviklingshmning ? Psykiske helbredsproblemerog arbejdsmarkedet ? Ny struktur skal sikre fokus p handicapkonventionen Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste ER kompensation Leder I regeringens genopretningsplan indgr et forslag om loft over kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til forldre til brn med betydelig og varig funktionsnedsttelse eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Forslaget er en tilbagegang i forhold til dansk handicappolitiks grundlggende principper: Kompensationsprincippet, efter hvilket samfundet kompenserer borgeren for flgerne af en funktionsnedsttelse. Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste kan bevilges til forldre til brn med handicap, hvis ''det er en ndvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det''. Formlet er at kompensere familien for indtgtstabet. Center for Ligebehandling af Handicappede og Det Centrale Handicaprd har igennem mange r talt for at sidestille vilkrene for tabt arbejdsfortjeneste mest muligt med vilkrene, nr man har en arbejdsindtgt. Dette arbejde er gjort netop i lyset af kompensationsprincippet. Det har vret ppeget fra flere sider, at et loft, som betyder, at ydelsen ikke reelt kompenserer for indtgtstabet, kan tvinge flere til at overveje at anbringe barnet p dgninstitution. Dette vil vre en meget alvorlig konsekvens og langt fra kun konomisk. En anden situation, der kan blive pvirket af det foreslede loft, er den, hvor der konstateres risiko for alvorlig funktionsnedsttelse eller sygdom hos et foster. Det Centrale Handicaprd har modtaget mange forsikringer om, at tilbud om fosterdiagnostik gives for at sikre den gravides valgmulighed. Det er ikke en opfordring fra samfundet til at abortere fostre med betydelige handicap. Men dette skal demonstreres i praksis. Og det foreslede loft over tabt arbejdsfortjeneste sender det modsatte budskab. Et handicap er et vilkr i livet. Det er kun meget sjldent muligt at kompensere s fuldstndigt, at de berrte ikke mrker effekten. Der vil altid vre en helt srlig udfordring i familier til brn med alvorligt handicap eller sygdom. Uanset den konomiske udfordring vores samfund str overfor, br vi ikke risikere den grundlggende velfrd for brn med betydelig og varig funktionsnedsttelse eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ane Esbensen Konstitueret centerleder ''Mit hjem - mit valg'' Tnketank om fremtidens boliger for mennesker med handicap er p vej med sit budskab. P det seneste mde i DCH var to medlemmer af Tnketanken til stede for at fortlle om arbejdet, og hvad de forventer at se som resultat. Tnketanken understreger den enkeltes mulighed for at have et hjem, og ikke bare en bolig. Af Ane Esbensen Anette Laigaard, direktr i Kbenhavns Kommune, og Per Holm, direktr i Socialt Udviklingscenter SUS, er begge medlemmer af Tnketanken. De fortalte Det Centrale Handicaprd (DCH), om arbejdet i Tnketanken, og hvilke indsatser Tnketanken kommer til at anbefale, nr resultatet er helt p plads. Begge understregede, at der har vret stillet store krav til deltagerne, og at det har vret en meget givende oplevelse at deltage. ''Vi arbejdede s sveden sprang det meste af tiden,'' fortalte Per Holm, ''og det var en stor, men givende udfordring at vre s forskellige mennesker samlet om at lse opgaven.'' Vision ''Tnketankens vision lyder: ''Mit hjem - mit valg'', og det er en vision som er meget godt underbygget af mange lange drftelser i Tnketanken'', fortalte Anette Laigaard. ''Det er vigtigt for Tnketanken at flytte fokus fra bolig til hjem, og for at sikre at en bolig bliver til et hjem skal det vre den person, der bor der, som bestemmer. Derfor henviser ''mit valg'' bde til tilrettelggelsen af den personalemssige sttte og til valg af konkret bolig.'' Anette Laigaard understregede, at der har vret meget opmrksomhed p, at man ikke kan stte alle med et handicap i samme bs, og srlig opmrksomhed p, at de personer, som har de mest omfattende funktionsnedsttelser, skal have en srlig guidning for at kunne f gavn af visionen. Det lagde Per Holm ogs vgt p og supplerede, at ''man skal vre herre i eget hus, uanset hvad. Men det stiller store krav om at sikre kommunikationsmuligheder og tilstrkkeligt uddannet og specialiseret personale.'' Indsatser Tnketankens budskab kommer ud i form af et manifest, som udpeger seks indsatsomrder. Derudover kommer Tnketanken ud med forslag til konkrete initiativer, som blandt andet kan best i forsgsprojekter. Anette Laigaard og Per Holm nvnte nogle eksempler p konkrete initiativer: ? Flerrige kommuneprojekter som for alvor kan adskille bodelen fra personaledelen. Formlet er at bryde de institutionelle tankegange, der hvor de stadig er i spil, og at afprve over lngere tid, hvordan man kan tilrettelgge hjlpen med klart udgangspunkt i borgerens nsker og behov. ? ndring af pdagoguddannelsen s der bliver mulighed for specialisering inden for viden om sttte til mennesker med funktionsnedsttelse. ? Boligpolitiske tiltag, som kan give bedre viden om, hvor der findes egnede boliger. Dette omfatter en landsdkkende boliganvisning, hvor det er synligt, hvilke forskellige boliger og faciliteter, der er ledige. Udviklingen af boligstrukturen og omtanke ved de forestende renoveringsprojekter kan give langt flere valgmuligheder for personer med handicap. ? Etablering af et udviklingscenter eller netvrksenhed der har fokus p kombinationen af bolig og sttte, og kan indsamle og formidle viden fra kommuner med gode erfaringer. Der kan vre tale om svel en fysisk enhed som en virtuel netvrksbaseret enhed, men det afgrende er at skabe forbindelse mellem viden p forskellige omrder. konomiens betydning DCH var srligt interesseret i Tnketankens overvejelser om, hvorvidt de konomiske strukturer udgr en barriere for valg af bolig. Til dette svarede Anette Laigaard: ''Det indgr i manifestet og det har fyldt meget i det konkrete arbejde. Vi har hrt mange eksempler fra Egmonthjskolen blandt andet, og anbefaler, at der bliver set meget grundigt p de konomiske incitamenter kommunerne imellem.'' Budskabet skal ud over rampen Bde Tnketanken og DCH lgger stor vgt p, at der kommer mere ud af arbejdet end et pnt stykke papir. Det er afgrende, at budskabet bliver prsenteret, og initiativerne fremlagt og sgt gennemfrt, s Tnketankens arbejde kan f strst mulig effekt. Ester Larsen, som ogs er medlem af Tnketanken, oplyste, at Tnketankens budskab frst bliver offentliggjort efter sommerferien. Fakta Det Centrale Handicaprd nedsatte i 2009 en Tnketank om fremtidens boliger for mennesker med handicap. I Tnketanken har 20 personer med forskellig baggrund og stort personligt engagement fundet frem til en ny vision for samfundets forpligtelse til at sikre boliger til mennesker med handicap. Tnketanken er stttet af Trygfonden, Helsefonden og Vanfrefonden. Tal og toner - om konomistyring i kommunerne Forret har budt p megen offentlig debat om stigende udgifter til kommunale sociale og uddannelsesmssige ydelser til borgere med handicap. Det Centrale Handicaprd har fremfrt to budskaber som reaktion p debatten: Der er brug for meget mere viden om hvad der ligger bag de forskellige tal, og der er brug for en helt anderledes saglig tone i debatten. Af Ane Esbensen ''Der findes lgn, forbandet lgn og statistik'', er et citat, der tilskrives Mark Twain. Det citat bragte Bent Greve, professor ved RUC, i erindring ved et fyraftensmde arrangeret af DH. Citatets budskab er, at tal ikke udgr en sandhed i sig selv. Det er afgrende, hvordan tallene fremkommer, og det er vigtigt at gre sig klart, hvilke oplysninger tallene indeholder, og hvilke oplysninger tallene netop ikke indeholder. Bent Greves konklusion var, at der er sket en stigning i udgifterne p handicapomrdet. Det kan der vre mange grunde til, og de spiller ofte sammen. De tilgngelige tal giver ikke det endelige svar p, hvorfor udgifterne stiger. P det seneste mde i Det Centrale Handicaprd (DCH) drftede medlemmerne den aktuelle debat om styringen af udgifterne p det specialiserede socialomrde. P mdet blev omtalt en fortrolig rapport, som iflge Danmarks Radio skulle fastlgge, at markedsmekanismerne ved de interne takstbetalinger mellem kommunerne str for en stor del af stigningen, mens stigningen ikke handler om mere eller dyrere sttte til borgere med handicap. Konklusionen var, at der er brug for mere prcise oplysninger om konomien for at kunne fastlgge, hvilke initiativer der skal tages. Den opfordring giver DCH videre til regeringen. Hrde ord i debatten Ordet ''Ggeungeeffekt'' er et dkkende eksempel p tonen fra mange af de kommunale topfolk, der har udtalt sig til pressen i lbet af ret. Det gennemgende budskab har vret unuanceret og har lagt op til et skel mellem borgere med handicap og andre borgere. Der er dem, som koster mange penge, og dem, som undvrer og betaler. Det giver mening at se p de reelle udgifter ved forskellige tilbud og srge for, at midlerne bruges rigtigt - p hele samfundets vegne. Men debattens form udgr en udfordring for samfundets menneskesyn, hvilket p sigt mske kan blive et alvorligt problem. Konventionen forpligter Med FN's konvention om rettigheder for personer med handicap er Danmark forpligtet til en fremadrettet udvikling mod lige muligheder for deltagelse i samfundet, s langt ressourcerne rkker. Konventionen indeholder derudover i artikel 8 de konkrete rettigheder, der er forbundet med fremstilling af mennesker med handicap i medierne. Det Centrale Handicaprd gr regeringen opmrksom p artikel 8 i relation til debatten om udgifter p handicapomrdet. DCH mener naturligvis, der kan vre en debat om, hvad pengene bruges til. Men det er ndvendigt, at myndighedspersoner og medier afstr fra at udstille mennesker med handicap som samfundets syndebukke. Mennesker med handicap bestemmer ikke selv, hvilken form for hjlp der kan gives, og det er ikke efter eget nske, at de har behovet. DCH mener, regeringen m vre med til at sikre anstndigheden ogs i sparetider. It-tilgngeligheden halter Flere undersgelser peger p drlig tilgngelighed til offentlige svel som privat udbudte netsteder. Det Centrale Handicaprd opfordrer til lovgivning p omrdet. Af Lene Maj Pedersen Internettet er gennem de seneste rtier blevet en fast del af hverdagen for de fleste mennesker. For mange personer med funktionsnedsttelse er de gede muligheder for at betjene sig via nettet en stor hjlp i hverdagen. Men forudstningen er, at hjemmesiderne opfylder de internationale krav til tilgngelighed, de skaldte WCAG 2.0, niveau AA krav. Desvrre viser to nye undersgelser, at der stadig er lang vej igen fr netstederne lever op til WCAG-kravene. Kortlgning af it-tilgngelighed I maj 2010 prsenterede Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling kortlgningen af 226 statslige, regionale og kommunale samt andre udvalgte offentlige hjemmesider. Undersgelsen viste, at knap halvdelen af de undersgte hjemmesider kun har f eller ingen alvorlige tilgngelighedsproblemer, mens den anden halvdel af netstederne har flere vsentlige funktionaliteter eller meget indhold, der ikke er tilgngeligt. Hver tiende offentlige hjemmeside er blevet vurderet til at vre decideret drligt tilgngelig. I forhold til kortlgning af offentlige myndigheders hjemmesider fra 2008 er der frre fejl per hjemmeside i 2010, men man kan dog ikke lave en direkte sammenligning af de to undersgelser, idet WCAG-kravene var anderledes i 2008. I forbindelse med offentliggrelsen af undersgelsen udtalte ministeren for videnskab, teknologi og udvikling, Charlotte Sahl-Madsen, at ''Resultaterne er utilfredsstillende, ikke mindst fordi man forventede en mere positiv udvikling efter den politiske aftale om bne standarder i 2008''. Iflge aftalen om bne standarder skal offentlige myndigheders hjemmesider, der er etableret efter 1. januar 2008 opfylde de internationale retningslinjer for tilgngelighed, WCAG 2.0, niveau AA. Derfor vil IT- og Telestyrelsen iflge ministeren blandt andet fortstte informationsarbejdet omkring tilgngelighed til netsteder. Dette gres eksempelvis ved at lancere et nyt e-lringsvrktj, som giver undervisning og vejledning i, hvordan dokumenter og hjemmesider gres bedre tilgngelige. Tilgngelighed til e-handel Med undersgelsen ''Tilgngelighed til e-handel - en undersgelse af mennesker med funktionsnedsttelses muligheder for at handle p nettet'', som blev offentliggjort i maj, har Center for Ligebehandling af Handicappede (CLH) nsket at dokumentere og stte fokus p tilgngelighedsproblemer forbundet med e-handel. Med tilgngelighedsproblemer henvises der til funktioner p hjemmesider, det ikke er muligt eller forbundet med vanskeligheder at benytte for mennesker med funktionsnedsttelse. Ogs i CLH's undersgelse er de internationale retningslinjer for tilgngelighed, WCAG 2.0, niveau AA anvendt som ''mleinstrument''. Og som i Videnskabsministeriets undersgelse indgr der ogs en kvalitativ test af netstederne. I undersgelsen indgr 21 e-butikkers hjemmesider, to sider med rdgivning om e- handel samt tre prissammenligningssider. Endelig er tilgngeligheden til Danske Banks netbetalingssystem, Danske Netbetaling, undersgt. Ingen af de testede 26 hjemmesider overholder WCAG 2.0, niveau AA, men de to hjemmesider med rdgivning om e-handel, der er etableret af offentlige myndigheder, markerer sig ved generelt at have den bedste tilgngelighed. I forhold til den kvalitative test viser undersgelsen, at n ud af de 26 undersgte hjemmesider har en god tilgngelighed, tre hjemmesider har jvn tilgngelighed, 16 hjemmesider har mangelfuld tilgngelighed og seks hjemmesider er drligt tilgngelige. Det betyder, at 85 % af de testede hjemmesider har en mangelfuld eller drlig tilgngelighed. CLH's undersgelse giver alene et billede af et udvalg af danske hjemmesider, men kombineres resultaterne af denne undersgelse med internationale undersgelser af tilgngeligheden til e-butikker, forandres den samlede konklusion ikke. Riga-aftalen Det er ikke nyt, at det kniber med tilgngeligheden til netsteder. Allerede i 2006 besluttede EU's medlemslande p en ministerkonference i Riga at opstille en mlstning som blandt andet ld p 100 % tilgngelige offentlige hjemmesider inden udgangen af 2010. Men i januar 2009 oplyste davrende videnskabsminister Helge Sander i et notat til Udvalget for Videnskab og Teknologi, at regeringen ikke ans dette ml for at vre realistisk. Helge Sander skriver i notatet: ''Frivillige aftaler, vejledning og get samarbejde vurderes aktuelt at vre den bedste vej frem. Det er regeringens opfattelse, at den valgte tilgang udgr en fornuftig balance imellem, p den ene side, at sikre fuld tilgngelighed s hurtigt som muligt, og, p den anden side, at tage hensyn til allerede foretagne investeringer i eksisterende systemer. Eventuelle lovkrav anses derfor ikke for at vre formlstjenlige. Det er regeringens holdning aktuelt at lade videre politiske initiativer angende IKT- tilgngelighed afhnge af resultaterne af det pgende arbejde med EU's direktiv for ligebehandling af alle, samt af den endelige ratifikation af FN's handicapkonvention, som begge forventes at berre omrdet specifikt.'' Hvad skal der til? Der er i dag ikke lovgivning, der sikrer tilgngeligheden for personer med funktionsnedsttelse i forhold til netsteder. Men fra 2008 har aftalen om bne standarder vret gldende for offentlige myndigheder. En tilsvarende aftale findes ikke i forhold til private udbydere. FN's handicapkonvention, som Helge Sander henviser til, trdte i kraft i Danmark i august 2009. Konventionen forpligter Danmark til at sikre lige adgang til information og kommunikation, herunder at private udbydere af tjenesteydelser tager hensyn til alle aspekter af tilgngelighed for mennesker med funktionsnedsttelse. Det Centrale Handicaprd (DCH) har p sit mde den 9. juni 2010 diskuteret problemstillingen og har besluttet at rette henvendelse til ministeren for videnskab, teknologi og udvikling for at opfordre til, at der ivrksttes en informationskampagne samt udarbejdelse af redskaber, der gr det lettere for private udbydere af netsteder at flge de internationale retningslinjer for tilgngelighed. Dernst nsker DCH, at tilgngeligheden til offentlige myndigheders netsteder sikres via lovgivning. Endelig retter DCH henvendelse til Finansrdet for at opfordre til, at netbanker etableres efter de internationale retningslinjer for tilgngelighed, WCAG 2.0, niveau AA. Herudover har CLH haft kontakt til FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel, E-handelsfonden, IT- og Telestyrelsen samt det private konsulentfirma Sensus, der alle er meget positive i forhold til at udbrede kendskabet til tilgngelighed til netsteder for personer med funktionsnedsttelse. Kortlgningen fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling ligger p: www.itst.dk (bner i nyt vindue) Rapporten om tilgngelighed til e-handel ligger p: www.clh.dk Det romerske Senat anno 2010 - ogs for mennesker med funktionsnedsttelse? Center for Ligebehandling af Handicappede (CLH) har siden 2008 deltaget i EU-projektet MOTE. Senest har to af CLH's medarbejdere vret i Rom sammen med de fire medlemmer af flgegruppen bag projektet, for at evaluere projektet og besge det italienske parlament. Af Pernille Grnberger MOTE str for ''My Opinion - My Vote''. Baggrunden for MOTE-projektet er, at personer med udviklingshmning iflge undersgelser har en meget lav valgdeltagelse. Projektets forml er at fremme demokratisk deltagelse blandt personer med udviklingshmning. Det gr MOTE gennem: ? Udvikling af undervisningsmateriale om demokrati og politik rettet mod mennesker med funktionsnedsttelse ? Udgivelse af pjecer om emnet ? Opfordringer til politiske partier og myndigheder om at lette tilgngeligheden til demokratisk deltagelse gennem letlseligt valgmateriale og lettilgngelige stemmesedler ? Opfordringer til nationale myndigheder om at flge FN's handicapkonvention og sikre stemmeret til alle mennesker med funktionsnedsttelse Ud over Danmark deltager fem andre EU-lande - Italien, Spanien, Malta, Ungarn og Irland - i projektet. Projektet har en flgegruppe, der bestr af fire mennesker med udviklingshmning fra hvert af projektets deltagerlande. Det romerske Senat anno 2010 P turen til Rom mdtes vi med flgegruppemedlemmerne fra projektets fem andre lande. P mdet evaluerede flgegruppen MOTE-projektet, som startede i 2008 og afsluttes i efterret 2010. Evalueringen viste, at deltagerne har fet meget ud af at deltage i projektet. De har lrt nyt om politik og demokrati. Og de har fet en get bevidsthed om sig selv som vlgere. Ud over at evaluere projektet besgte flgegruppen det italienske parlament, som bestr af Senatet og Deputeretkammeret. I Senatet afprvede flgegruppen en debat med tilhrende afstemning. Vi mdtes med senatorer og politikere, og flgegruppen fik lejlighed til at stille sprgsml. Et irsk flgegruppemedlem ville for eksempel vide, hvorfor politikere skndes s meget? Svaret var, at det er derfor man har et parlament - et sted at diskutere og skndes og n til enighed. Bettina Deublein Nielsen fra Danmark spurgte, om den konomiske krise fr betydning for mennesker med funktionsnedsttelse? Iflge den tilstedevrende senator fra oppositionen er den italienske regerings svar nej. Hans eget bud var, at de kommende nedskringer ikke kan undg at g ud over ydelser og tilbud til personer med funktionsnedsttelse. Talkshow i Europaparlamentet Vi deltog ogs i et talkshow i Europaparlamentets reprsentation i Rom. I panelet sad blandt andet Camilla Jrgensen fra Danmark. Hun blev spurgt, hvad hun nskede, at politikerne skulle vide om personer med funktionsnedsttelse. Camilla Jrgensen svarede, at politikerne skulle vide, hvor vigtigt det var for hende at g p arbejde - at have noget meningsfuldt at st op til hver morgen. Camilla Jrgensen arbejder i en caf. Et flgegruppemedlem fra Italien nskede, at politikerne ville gre en indsats for at stoppe mobning af mennesker med funktionsnedsttelse. Et flgegruppemedlem fra Irland syntes, at alle partier skulle lave letlst materiale om deres politik. Alle flgegruppemedlemmerne rbte projektets slogan i kor - men p hver deres sprog: Jeg tnker, jeg vlger, jeg er! Io penso, io scelto, io sono! I think, I choose, I am! Nste skridt Nste skridt i MOTE-projektet er en interviewundersgelse i alle seks lande. Interviewpersonerne er deltagerne i den undervisning om demokrati og politik, som er blevet udviklet i projektet. Undersgelsen skal afdkke deltagernes holdninger til demokratisk deltagelse - med fokus p deres egen identitet, rolle og deltagelse. Samtidig skal undervisningsmaterialet gres helt frdigt, s det kan lgges p nettet til gratis download - blandt andet p www.clh.dk. Ls ogs mere om MOTE p www.myopinionmyvote.eu Manglende sttte i frikvarterer og SFO En overset problemstilling? Center for Ligebehandling af Handicappede har modtaget henvendelser fra forldre, der ikke kan f den ndvendige sttte til deres brn i frikvarterer og SFO. Derfor er CLH i gang med at udarbejde et notat om behovet for sttte til elever med funktionsnedsttelse i frikvarterer og SFO i folkeskolen, friskoler og private grundskoler. Af Sune Fugleded Center for Ligebehandling af Handicappede (CLH) har valgt at undersge problemstillingen, fordi CLH mener, at det udgr et ligebehandlingsproblem, at elever ikke kan f den sttte, de har brug for. Herudover strider det mod visionerne om en inkluderende folkeskole, der skal kunne rumme og tage hensyn til den enkelte elevs srlige behov. Endelig gr den manglende sttte mod princippet om et inkluderende uddannelsessystem i artikel 24 i FN's handicapkonvention, samt folkeskolens formlsparagraf. ? Med undersgelsen nsker CLH at finde svar p flgende sprgsml: ? Rummer den nuvrende lovgivning mulighed for sttte i frikvarterer og SFO? ? Hvor stort er omfanget af manglende sttte i frikvarterer og SFO? ? Hvilke brn rammes af problemet med manglende sttte i frikvarterer og SFO? ? Hvilke problemer affder den manglende sttte i frikvarterer og SFO? ? Hvordan kan disse problemer lses? Undersgelsens metode CLH har foretaget en gennemgang af lovgivningen p omrdet for at se, i hvilket omfang den bner mulighed for sttte i frikvarterer og SFO. Samtidig har CLH henvendt sig til Undervisningsministeriet med sprgsml om, hvordan ministeriet fortolker loven i relation til sttte i frikvarterer og SFO. CLH har ogs rettet henvendelse til samtlige PPR-kontorer i Danmark for at f en indikation af omfanget af problemet med manglende sttte i frikvarterer og SFO. I den forbindelse har CLH ogs skrevet til ADHD- foreningen, Asperger-foreningen og Danske Handicaporganisationer for at hre, om de er stdt p problemet. Forelbige konklusioner Undersgelsen har indtil nu vist, at loven er uklar, nr det kommer til sttte, der ligger ud over sttte i undervisningen. Som loven er i dag, er det uklart, om den bner mulighed for sttte i frikvarterer og SFO. Ved gennemgang af diverse love og bekendtgrelse med videre har CLH derfor forsgt at indkredse, hvor loven eventuelt bner mulighed for ekstra sttte i frikvarterer og SFO. De forelbige svar p de sprgsml, CLH har sendt ud, tyder dog p, at problemet med manglende sttte i frikvarterer og SFO ikke er s omfattende. Der er sledes nogle PPR-kontorer, der svarer, at de aldrig er stdt p problemet. De fleste svarer, at problemer med sttte til elever med funktionsnedsttelse bliver lst i tilstrkkeligt omfang. Det tyder alts p, at de fleste skoler har fundet en lsning p problemet, enten ved at anstte en stttepdagog, tildele ekstra stttetimer eller ved at bestemte lrere har til opgave at tage sig af de elever, der har problemer i frikvarterer. Undersgelsen indikerer, at det er op til den enkelte skole, hvordan man vlger at lse problemet, og at der ikke er nogle faste procedurer for, hvordan problemet lses. Det kan betyde, at nogle elever ikke tildeles den ndvendige sttte. Samtidig er der ogs en risiko for, at der generelt set ikke er opmrksomhed omkring, at sttte i frikvarterer og SFO kunne vre en mulighed. Har du erfaringer med undersgelsens problemstilling, kan du kontakte akademisk medarbejder Sune Fuglede p sf@clh.dk eller tlf. 33 11 10 44 Ambassadr for Nye og nemmere veje Initiativerne og redskaberne fra Socialministeriets Nye og nemmere veje str nu over for at skulle videreformidles til de kommuner, der nsker det. Der er oprettet en ambassadrordning. Af Christine Bendixen Det skal vre nemmere at leve med et handicap. Det var formlet med en samling af initiativer under Socialministeriet kaldet Nye og nemmere veje, der blev sat i gang i 2006 og finansieret af satspuljemidler. Nu er initiativerne afsluttet og str over for at skulle formidles via en ambassadrordning oprettet af Servicestyrelsen. Der er tale om i alt ti initiativer. Fem projekter og to undersgelser under Socialministeriet, samt tre projekter, der er gennemfrt af henholdsvis Transportministeriet og Undervisningsministeriet. Initiativerne stter fokus p borgerens mde med den offentlige sektor og borgernes mulighed for at deltage i samfundet. Herigennem tager initiativerne sigte p, at den danske handicappolitik skal gres mere serviceorienteret. Ambassadrordningen Med Servicestyrelsens ambassadrordning kan kommuner rekvirere en dialogbaseret workshop, hvor det muligt at f inspiration og redskaber til at forbedre og tilrettelgge indsatsen for mennesker med handicap. P workshoppen vil der vre en introduktion til de forskellige initiativer under Nye og nemmere veje. Derudover sttes der fokus p et eller to selvvalgte temaer inden for emner som bedre koordination i sagsbehandlingen, overgange fra ung til voksen, mainstreaming, inklusion og medborgerskab. Konsulenterne vil indg i en dialog med kommunen om, hvordan resultaterne fra projekterne kan bruges i forhold til kommunens egne problemstillinger og praksis. Ved besget informerer konsulenten bde om indsatsen under Nyere og nemmere veje generelt og specifikt om et eller to temaer, som kommunen har valgt. Der kan vlges mellem flgende temaer: ? Medborgerskab - indflydelse og selvbestemmelse ? Overgange - fra ung til voksen ? Mainstreaming - handicapaspektet i alle tiltag ? Koordination - sammenhng og helhed ? Inklusion - plads i foreningslivet Mainstreaming Det er Center for Ligebehandling af Handicappede (CLH) der har gennemfrt projektet Mainstreaming af handicapomrdet. CLH bidrager derfor til ambassadrordningen med prsentation af projektet. Fakta: Nye og nemmere vejes initiativer Fem projekter under Socialministeriet ? Handicappedes deltagelse i foreningslivet ? Mainstreaming p handicapomrdet ? Den koordinerende sagsbehandler ? Brn og unge med indflydelse ? Overgange for brn og unge med handicap To undersgelser under Socialministeriet ? Skandinaviske erfaringer med hjlperordninger ? Voksne udviklingshmmede og selvbestemmelse Projekter under Undervisningsministeriet og Transportministeriet ? Uddannelsesresultater og -mnstre for brn og unge med handicap (Undervisningsministeriet) ? Kortlgning af krselsordninger for handicappede og pilotprojekt om blinde, svagtseende og transport (Transportministeriet - oprindeligt to projekter) Det er muligt lse mere om de enkelte initiativer og/eller rekvirere en workshop p Servicestyrelsens hjemmeside: www.servicestyrelsen.dk/nnv rets nationale konference for handicaprdene Konferencen for de kommunale handicaprd og andre handicappolitisk interesserede stod i r blandt andet i handicapkonventionens tegn. Nsten 300 mennesker mdte op for at hre om emner, der relaterer sig til handicaprdenes arbejde. Af Christine Bendixen Der var fuldt hus p Nyborg Strand, da der den 10. maj for tredje r i trk blev budt velkommen til Det Centrale Handicaprds nationale konference for de kommunale handicaprd. Det nye og vsentlige arbejdsredskab for handicaprdene - FN's handicapkonvention - havde i hj grad sat sit prg p dagens program. Birgitte Kofod Olsen, der er menneskerettighedsrdgiver og ph.d., gav som den frste oplgsholder en bred introduktion til konventionen og dens inkluderende funktion. Konventionens budskab er, at mennesker med handicap har individuelle rettigheder p lige vilkr med andre. Personer med handicap har krav p at blive inkluderet og at kunne deltage i alle aktiviteter i samfundet og p at trffe beslutninger og valg for eget liv og hverdag. ''Men,'' sagde Birgitte Kofod Olsen, ''der gr mange r, fr vi lever op til nden og bogstavet i konventionen.'' Det kommer nemlig i hj grad til at krve fodarbejde ude i kommunerne. Det er her processen virkelig skal sttes i gang, og den proces skal fortstte, ogs i en tid med pres p kommunernes konomi, var udmeldingen fra Birgitte Kofod Olsen. konomiens betydning At implementeringen af konventionen netop kan blive begrnset af konomi, blev tydeligt senere p dagen, da to forvaltningsdirektrer kom i den varme stol. Journalist og kommunikationsrdgiver Jeppe Se interviewede p baggrund af salens sprgsml Erik Kaastrup-Hansen (direktr i Sociale Forhold og Beskftigelse i rhus Kommune) og Jan Nielsen (social- og sundhedsdirektr i Frederikshavn Kommune) om de kommunale udfordringer og muligheder p handicapomrdet. P sprgsmlet om, hvorvidt konventionen krver flere penge, sagde Jan Nielsen blandt andet: ''Ja, set overordnet over de nste rtier. Sdan som konomien ser ud i dag , kan man ikke efterleve konventionen fuldt ud.'' Han kunne dog samtidig fortlle, at de i Frederikshavn Kommune allerede i dag konsekvensvurderer p handicapaspektet ved alle sager. P den mde forsger kommunen at f gjort varetagelsen af mennesker med handicaps behov og interesser til en del af den almindelige kommunale praksis. Forventningsafstemning Erik Kaastrup-Hansen mener ogs kommunerne str over for store udfordringer for at efterleve konventionen. Han fremhvede blandt andet, at konventionens artikel 19a indebrer, at mennesker med handicap selv skal kunne vlge, hvor og med hvem de vil bo, og ikke er tvunget til at bo i en bestemt boform. ''Dette er en stor udfordring for kommunerne. I rhus, hvor jeg er direktr, kan man godt vlge. Man kan vlge at sige nej tak. Men det er bare ikke den form for valg, konventionen handler om,'' sagde han. Han mener, at der er behov for at f afstemt, hvilke forventninger der er til kommunerne, nu hvor konventionen er vedtaget. Det indebrer blandt andet, at politikerne kommer med nogle bud p, hvordan de mener, konventionen skal fortolkes, og hvilke konsekvenser det s har, var Erik Kaastrup-Hansens udmelding. Samarbejde med rdene Begge direktrer ppeger vigtigheden af et konstruktivt samarbejde med handicaprdene. Ud over at agerer vagthund, vil der vre rigtig god mening i at g i dialog om, hvordan kommunerne bedst lser sine opgaver inden for de rammer, kommunerne er underlagt. ''Det betyder ikke, at handicaprdene skal have et ansvar i forhold til kommunens prioriteringer p handicapomrdet. Men gode indspark til udmntningen af beslutningerne vil vre et godt samarbejdspunkt,'' sagde Jan Nielsen. I den sammenhng ppegede Erik Kaastrup-Hansen det nskelige i, at handicaprdene ikke kun forholder sig afvisende over for forandringer, men ogs forsger at f noget konstruktivt ud af nye tiltag. Forandring er ikke ndvendigvis altid drlig. Workshops Konferencen bd ogs p seks forskellige workshops og minikonferencer, der havde fokus p forskellige overordnede og mere specifikke temaer af relevans for handicaprdenes arbejde, blandt andet roller og samarbejde i rdene og kommunale styringsredskaber. P baggrund af evalueringer af konferencen kan Det Centrale Handicaprd konstatere, at der har vret udbredt tilfredshed med konferencen. Det Centrale Handicaprd var glad for det store fremmde og opbakning bag konferencen og har samtidig noteret sig de bemrkninger og ider, deltagerne er fremkommet med. Mange af konferencens powerpoints kan findes p: www.kommunalehandicapraad.dk Kort opsamling for workshops og minikonferencer Handicaprdets mulighed for gennemslagskraft En vsentlig forudstning for handicaprdets gennemslagskraft er, at rdet arbejder proaktivt og konstruktivt. Flere handicaprd har gode erfaringer med et srskilt tilgngelighedsforum i kommunen. Det har frigivet tid til andet arbejde i handicaprdet. Roller og samarbejde i handicaprdet Det er vigtigt, at alle rdets medlemmer gr i dialog og udnytter hinandens forskellige roller. Samtidig skal medlemmerne respekterer hinandens roller og de begrnsninger, det giver de enkelte medlemmer. Manistreaming af handicapomrdet Den kommunale organisation kan krve, at medarbejderne skal mainstreame handicapomrdet. De befjelser har man ikke over for lokalsamfundet, hvor aktrerne skal motiveres af frivillighedens vej. Dette arbejde kan vre ressourcekrvende - men ikke umuligt. Tnketank for fremtidens boliger til personer med funktionsnedsttelse Tre af Tnketankens medlemmer fortalte om de forelbige resultater af arbejdet i Tnketanken og deres syn p, hvordan Tnketankens vision og initiativer kan blive omsat til virkelighed inden for deres fagfelt. Derudover blev handicaprdenes rolle i realiseringen af Tnketankens visioner diskuteret. Kommunale styringsredskaber Handicaprdene opleves som en vigtig samarbejdspartner omkring kommunens beslutningsprocesser. Derfor bliver rdene inddraget ofte - af og til ogs p omrder, hvor de reelt har meget lidt indflydelse. Det enkelte handicaprd br derfor prioritere indsatsen med fokus p hvad der er vigtigst for rdet, og hvor det har mulighed for reel indflydelse. Socialpsykiatri Socialpsykiatrien er kendetegnet ved, at aktrer p tvrs af sektorer skal samarbejde for at kunne yde borgeren den ndvendige sttte. Et s komplekst samarbejde er vanskeligt og de kringlede veje gennem systemet kan vre med til at klientgre borgere. get retssikkerhed for domfldte med udviklingshmning Evaluering viser, at en lovndring fra 2000 har get retssikkerheden for domfldte personer med sindslidelse, udviklingshmning og sen udvikling. Den viser ogs, at den begrnsede brug af tidsubestemte domme, som var en konsekvens af lovndringen, ikke - som frygtet af nogle - har frt til get tilbagefald til kriminalitet. Af Pernille Grnberger Det Centrale Handicaprd var en af krfterne bag ndringen af straffeloven i 2000. Baggrunden var en undersgelse gennemfrt af Center for Ligebehandling af Handicappede i 1996 om domme til personer med udviklingshmning. Denne gruppe kriminelle er iflge straffeloven fritaget for straf. De dmmes i stedet til tilsyn eller anbringelse p et botilbud eller p den lukkede sikrede institution Kofoedsminde. Indtil 2000 var alle disse foranstaltninger tidsubestemte. Det vil sige, at dommen varede, indtil en dommer vurderede, at der ikke lngere var risiko for, at den dmte ville beg ny kriminalitet. Undersgelsen fra Center for Ligebehandling af Handicappede viste, at der var en rkke problemer med disse tidsubestemte domme. Dels et problem med proportionalitet, idet foranstaltningerne i gennemsnit varede lngere end fngselsdomme for de samme lovovertrdelser. Dels et problem med retssikkerheden for de dmte, idet det oplevedes som en stor psykisk belastning ikke at vide, hvornr dommen blev ophvet, og hvad der prcist skulle til for, at den blev det. Evaluering af lovndring I 2000 blev straffeloven ndret, s personer der idmmes en foranstaltning efter straffeloven for ikke- personfarlig kriminalitet, som udgangspunkt skal idmmes en tidsbestemt straf p hjst fem r. Samtidig blev der indfrt regelmssig kontrol med og prvning af foranstaltningerne. For personfarlig kriminalitet idmmes fortsat tidsubestemte domme. Disse domme skal nu indbringes for en dommer senest fem r efter domstidspunktet og derefter mindst hvert andet r. Justitsministeriets Forskningskontor har netop udsendt en evaluering af lovndringen. Evalueringens sigte er at undersge, om lovndringen har medfrt get recidiv - alts tilbagefald til kriminalitet. Det korte svar er, at det har den ikke: ? Domfldte med sindslidelser, udviklingshmning og sen udvikling har en lavere recidivprocent end dmte, som ikke er fritaget for straf ? Der er ikke signifikante forskelle p recidivprocenten blandt personer, der er dmt efter lovndringen, og personer, der er dmt fr lovndringen. Dette er srligt gldeligt set i lyset af, at de ngleaktrer, som er blevet interviewet som en del af evalueringen, vurderer, at lovndringen har medfrt get retssikkerhed for de dmte. Det hnger isr sammen med en get og mere smidig opflgning p og kontrol med dommene. Meningsls opdeling Evalueringen viser ogs, at de tidsbestemte domme i omkring halvdelen af tilfldene ophves fr tid. Eksempelvis ophves 58 % af domme med en lngstetid p fem r, inden denne tid er get og gennemsnitligt efter 2,8 r. Det er bemrkelsesvrdigt, at det samme mnster stort set gr sig gldende for de tidsubestemte domme. Her ophves 49 % af dommene, inden der er get fem r, efter gennemsnitligt 3,2 r. Disse tal kunne tyde p, at hverken kriminalitetens art eller lngden af den idmte foranstaltning er afgrende, nr det besluttes at ophve foranstaltningerne. Tallene antyder derimod, at dommene ophves, nr en individuel vurdering af den enkelte dmte viser, at der ikke lngere er behov for foranstaltningen - sdan som det ogs er intentionen bag loven. Samtidig peger flere af rapportens interviewpersoner p, at tallene ogs kan vre et tegn p, at den opdeling, der blev indfrt med lovndringen i 2000 - hvor personfarlig kriminalitet per automatik udlser en tidsubestemt dom - er meningsls. Kriminalitetens art og grovhed har ikke ndvendigvis nogen sammenhng med lngden af den indsats, der skal til, for at disse dmte ikke begr ny kriminalitet. Ls undersgelsen p: www.justitsministeriet.dk Psykiske helbredsproblemerog arbejdsmarkedet Der er i de senere r kommet strre og strre opmrksomhed omkring sprgsmlet om psykiske helbredsproblemer, sygefravr og det faktum, at flere fr tilkendt frtidspension p baggrund af psykiske lidelser. Ny hvidbog stter fokus p problemstillingerne. Af Lene Maj Pedersen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmilj (NFA) har udarbejdet hvidbogen ''Mentalt helbred, sygefravr og tilbagevenden til arbejde''. Det er frste gang, at en sdan hvidbog er udarbejdet, idet tidligere forskning i sygefravr mest har fokuseret p sygefravr p grund af fysiske helbredsproblemer. Hvidbogen er udarbejdet p baggrund af national og international forskningsbaseret viden om sygefravr, mentalt helbred og tilbagevenden til arbejde. I hvidbogen ses der nrmere p, hvilke faktorer der betinger, at personer med psykiske helbredsproblemer sygemeldes/forbliver p arbejdet, og hvilke faktorer der betinger hurtig tilbagevenden til arbejdet efter langvarigt sygefravr p grund af psykiske helbredsproblemer. Iflge hvidbogen har Danmark ikke et tilstrkkeligt videnskabeligt grundlag for et plideligt skn over den prcise udbredelse af mentale helbredsproblemer i Danmark. Men i de lande, vi normalt sammenligner os med, er andelen af den voksne befolkning, der i lbet af et r har mentale helbredsproblemer, sknsmssigt p mellem 12 og 27 %. Hvidbogen anbefaler Der er iflge hvidbogen bevis for, at en forbedring af behandlingsindsatsen effektivt kan forebygge visse arbejdsmssige konsekvenser af mentale helbredsproblemer. Behandlingsindsatsen skal vre koordineret for at sikre hurtig adgang til bde medicinsk og psykologisk behandling, ligesom en kombination af en arbejds- og helbredsmssig indsats forkorter sygefravret. Derfor anbefaler hvidbogen blandt andet tidlig opsporing og behandling samt en undersgelse af den sygemeldtes funktionsnedsttelse i relation til forskellige typer af arbejdsopgaver. Indsatsen skal koordineres og inddrage relevante aktrer. Samtidig er en modifikation af arbejdsopgaver og vejledning af og samarbejde med den sygemeldte vigtig. Hvidbogen anbefaler endvidere social reintegration p arbejdspladsen, virksomhedspolitik om sygefravr og forebyggende indsatser p arbejdspladsen. Behov for mere viden Der er iflge hvidbogen behov for mere viden for at komme med anbefalinger om forebyggelse af sygefravr og fremme af tilbagevenden til arbejde. Det glder viden om : ? Angstlidelser og funktionelle/somatoforme tilstande (nr en lidelse er psykisk, men indebrer en indgroet angst for en legemlig lidelse) ? Mentale helbredsproblemers udbredelse og konsekvenser i forhold til sygefravr og arbejdsmarkedstilknytning i Danmark ? Betydning af behandling for arbejdsmarkedstilknytning og arbejdsmarkedstilknytningens betydning for prognosen ? Virksomhedernes praktiske forebyggelse af sygefravr for personer med mentale helbredsproblemer ? Virksomhedernes fremme af tilbagevenden til arbejde og arbejdsfastholdelse for personer med mentale helbredsproblemer. P rette vej - i job Uafhngigt af hvidbogen, men blandt andet p baggrund af det stigende antal tilkendelser af frtidspension som flge af psykiske lidelser, har Beskftigelsesministeriet ivrksat forsget ''P rette vej - i job''. Forsget lber i perioden fra august 2010 til oktober 2011. Formlet med forsget er at sikre personer p kontanthjlp, starthjlp og sygedagpenge fastholdelse i job, et (deltids) job eller ordinr uddannelse. Samtidig skal forsget bidrage til, at jobcentrene fr et evidensbaseret grundlag for at tilrettelgge en job- og uddannelsesrettet indsats for mlgruppen. Tilbuddene i forsget gives efter de eksisterende regler i for eksempel lov om en aktiv beskftigelsesindsats. Det, der gr forsget anderledes, er, at der skal ivrksttes et intensivt samtaleforlb. Der skal ogs vre et srligt fokus p en tidlig og erhvervsrettet indsats i form af en mentor og en koordinator i jobcentret, der koordinerer en eventuelt parallel indsats i forhold til anden indsats i kommunalt regi/sundhedssystemet med videre. Projektbeskrivelse kan lses p Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside: www.ams.dk Hvidbogen kan lses p NFA's hjemmeside, hvor der ogs ligger en sammenfatning af hvidbogen og anbefalinger: www.arbejdsmiljoforskning.dk Ny struktur skal sikre fokus p handicapkonventionen FN's handicapkonvention stiller krav om, at der skal udpeges en enhed i staten, som skal st for at fremme, beskytte og overvge gennemfrelsen af konventionen. Regeringen har besluttet, at den opgave skal placeres i Institut for Menneskerettigheder (IMR). Det Centrale Handicaprd skal fortstte som dialogforum med eget sekretariat i selvejende institution under Socialministeriet. Af Ane Esbensen Men hvad skal der s ske med Center for Ligebehandling af Handicappede (CLH)? CLH bliver nedlagt som en konsekvens af den nye struktur. Men det bliver i hj grad CLH's medarbejdere, som konkret skal lse de nye opgaver, enten i IMR eller i DCH. Det nuvrende CLH skal nemlig deles mellem den nye funktion i IMR og sekretariatet for det nye DCH. De overordnede rammer for lsningen er besluttet politisk, og planen er, at den nye organisering skal trde i kraft per 1. januar 2011. Men det krver som minimum en ny folketingsbeslutning at gennemfre de planlagte ndringer. Derfor er det en forudstning, at beslutningen bliver vedtaget af Folketinget til efterret. De involverede organisationer - IMR og CLH/DCH - gr nu i gang med at forberede lsningen. Socialministeriet og Danske Handicaporganisationer spiller ogs centrale roller i den sammenhng. Men der kan alts ikke trffes bindende beslutninger om den nye lsning, fr Folketinget har vedtaget regeringens forslag. Synergi med menneskeretten I den nuvrende organisering er der vigtig synergi mellem CLH's dokumentations- og informationsarbejde og DCH's rdgivende funktion over for regering og Folketing. Den kommende organisering vil i stedet give ny synergi mellem IMR's generelle opgaver inden for menneskeretten og CLH's viden om handicapomrdet. FN's handicapkonvention giver ikke nye rettigheder, men angiver, hvilke menneskerettigheder personer med handicap allerede har. Nr man skal forst konventionens forskellige bestemmelser om individuelle rettigheder, er det derfor vigtigt at have en god forstelse af de vrige konventioner. Det er vigtigt, at for eksempel handicapkonventionens beskyttelse af retten til uddannelse for personer med handicap bliver set i lyset af den generelle beskyttelse af alle menneskers ret til uddannelse i konventionen om sociale, kulturelle og konomiske rettigheder. Dette er blandt andet baggrunden for, at der ogs fra FN's side peges p, at de nationale menneskerettighedsinstitutioner br inddrages i overvgningsopgaven. Rdets rolle Der er mange sider af ndringen, som endnu er uafklaret. For eksempel er det ikke klarlagt prcis, hvilke opgaver der skal lses i henholdsvis IMR og DCH. DCH skal fortsat vre rdgivende for regering og Folketing, men der kan komme ndringer i rdets sammenstning og konkrete opgaver. Rdets arbejdsform kan ogs ndres, selvom det fortsat er tanken, at rdet skal vre dialogforum mellem handicaporganisationer. I de kommende mneder skal Socialministeriet arbejde p en mere prcis beskrivelse, som kan danne grundlag for en beslutning i Folketinget. Der er lagt op til, at IMR bliver medlem af rdet, men ogs at der kan tnkes andre ndringer i sammenstningen, s flere medlemmer vil reprsentere civilsamfundet. Den analyse af CLH og DCH, som Rambll gennemfrte p vegne af ministeriet sidste efterr, skal bruges som inspiration til de kommende ndringer. Styrkelse? Formlet med konventionens krav om national overvgning er helt klart at styrke gennemfrelsen af konventionen. Ambitionen med den nye organisering m derfor vre, at den skal medfre en styrkelse af indsatsen. Men indsatsen er omfattende, og i den lsning, som regeringen har valgt, indgr ikke flere rsvrk til overvgningsopgaven, end de rsvrk som allerede nu findes i CLH og IMR. Det er alts de samme mennesker, der skal udfre en strre opgave p en anden mde. Det kan der godt komme noget bedre ud af - p sigt. Men det vil tage tid og krfter at skille CLH ad og gennemfre den sammenfletning, som skal finde sted i IMR. Der er kun kort tid til 1. januar 2011, og der er endnu mange sprgsml, som skal afklares. Derfor er forberedelsen som sagt get i gang, og der er taget de frste skridt hen imod mlet: at arbejdet kan fortstte og udvikles inden for de bedst mulige rammer i de kommende r. Det er CLH's hb, at samarbejdet mellem alle parter bliver konstruktivt i den proces, der ligger foran os. Fakta En embedsmandsrapport beskriver mulige modeller for overvgning. Rapporten kan ses p Socialministeriets hjemmeside www.sm.dk