Lighedstegn nr. 1, februar 2010 Indhold ? Fokus p faglighed ? En aktiv og dynamisk handicappolitik ? Fra standardregler til konvention ? Faglighed i specialskoler og specialklasser ? Elever med funktionsnedsttelse fr ikke afgangsprve ? Inklusion i idrtsundervisningen - en fordel for alle ? Ligebehandlingens vagthund ? Tilgngelighed contra universelt design ? Psykiatrien p vej mod nye tider? ? Evaluering af handicapindsatsen p beskftigelsesomrdet ? National Konference for de kommunale handicaprd 2010 Fokus p faglighed Leder I denne udgave af Lighedstegn prsenterer vi resultaterne af CLH's undersgelse af faglighed i folkeskolens specialskoler og specialklasser. Undersgelsen viser, at 74 % af eleverne ikke tager folkeskolens afgangsprve, og 65 % af eleverne ikke modtager undervisning i alle folkeskolens obligatoriske fag. Elever i specialklasser og specialskoler vil, sammenlignet med folkeskolens vrige elever, have strre funktionsmssige vanskeligheder, der kan pvirke indlringen. Men det er netop formlet med de specialiserede skoletilbud, at de er i stand til at tage hjde for dette og tilrettelgge undervisningen, s det faglige indhold bliver tilgngeligt for eleven. Faglighed er en svr strrelse at mle p, og selv med de resultater, der er fundet i CLH's undersgelse, kan det godt tnkes, at fagligheden er i top i specialklasser og specialskoler. Men resultaterne er s markante, at de ndvendigvis m vkke til eftertanke. Inklusion er et overordnet ml for indsatsen p handicapomrdet. Det glder ogs for de aktiviteter, der foregr i specialskoler og specialklasser. Elevens ret til at vre inkluderet i samfundet og til at udfolde sit fulde potentiale skal bakkes op af et skoleforlb, der giver alle mulighed for at lre mest muligt. Vi - samfundet, skolen og forldrene - gr eleverne en bjrnetjeneste, hvis vi ikke stiller de hjest mulige forventninger til deres evner. Det har de brug for - og vi har brug for dem. Ane Esbensen Konstitueret centerleder En aktiv og dynamisk handicappolitik Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann gstede Det Centrale Handicaprd for frste gang, efter hun er blevet minister. Her fremlagde hun sine visioner for handicapomrdet. Af Christine Bendixen Da indenrigs- og socialministeren besgte Det Centrale Handicaprd (DCH) p rdets sidste mde i 2009, lagde hun ud med at takke DCH og Center for Ligebehandling af Handicappede for at fastholde opmrksomheden p problemerne omkring domfldte udviklingshmmede. Da det dkker bde det strafferetslige og det sociale system, er der sat et arbejde i gang mellem Justitsministeriet og Indenrigs- og Socialministeriet, der gerne skulle munde ud i en snarlig lsning p problemstillingerne. Visioner for handicapomrdet Med sig havde ministeren ogs tre overordnede visioner for handicapomrdet: medborgerskab p lige fod, mere selvbestemmelse og mennesket frem for systemet. ''Det er ikke nye visioner, men ikke desto mindre er det vigtigt og centralt, at man uanset handicap nyder fuld inklusion i samfundet,'' sagde Karen Ellemann. I forbindelse med medborgerskab p lige fod fremhvede ministeren, at det er vigtigt, at man som medborger med funktionsnedsttelse har mulighed for at nyde ikke bare de samme pligter, men ogs rettigheder som alle andre borgere. ''Det er jo ogs mlet med FN's handicapkonvention,'' sagde Karen Ellemann. Hun fortsatte: ''Det er vigtigt, at konventionen gres aktiv, der hvor borgeren mdes. Der skal gives strst mulig frihed til den enkelte ved at rdfre sig med den enkelte bde p det overordnede og individuelle plan. P den mde understttes ogs alles mulighed for selv at tage ansvar.'' Visionen om mennesket frem for systemet har sit udspring i kritikken af det offentlige system og dets manglende overskuelighed. ''Der skal skabes et bedre mde med det offentlige,'' sagde ministeren, der nvnte bedre koordination og forenkling af en rkke regler som en mde at f luft under visionen p. Regelforenklingen skal ses i sammenhng med den afbureaukratisering, regeringen barslede med i oktober 2009. Konventionens fremtid I forbindelse med den store interesse for gennemfrslen af handicapkonventionen fortalte ministeren, at der endnu ikke er vedtaget en politisk strategi for den gradvise gennemfrelse af konventionen. ''Men Indenrigs- og Socialministeriet ser i jeblikket p, hvordan konventionen kan danne ramme om aktuelle og fremtidige politiske mlstninger og initiativer p handicapomrdet,'' fremhvede Karen Ellemann. Hun fortalte samtidig, at ministeriet i efterret har nedsat et tvrministerielt embedsmandsudvalg, som skal analysere, hvordan overvgningsopgaven i relation til konventionen skal finde sted. Hun understregede i den sammenhng, at hun er af den mening, at den opgave skal tage udgangspunkt i de eksisterende organisationer og organer p handicapomrdet. Forbud mod forskelsbehandling DCH havde spurgt ministeren, hvordan regeringen forholder sig til et EU-direktiv om forbud mod forskelsbehandling. Til det svarede ministeren, at Danmark overordnet set sttter mlet om et forbud mod diskrimination, men at der p nuvrende tidspunkt mangler en rkke prciseringer i teksten, for at regeringen kan tilslutte sig det. Det drejer sig blandt andet om en sondring mellem EU og medlemsstaternes kompetence og tidspunkt for ikrafttrdelsen samt overvgningen. Barnets reform DCH har over for Indenrigs- og Socialministeriet ppeget, at der er brug for et srligt fokus i forhold til brn med funktionsnedsttelse, der anbringes uden for hjemmet. DCH har anbefalet, at der i reglerne skelnes mellem anbringelser p grund af funktionsnedsttelse og anbringelse p grund af sociale forhold. Karen Ellemann understregede i den forbindelse, at der er tale om en vsentlig forskel p anbringelse af brn med funktionsnedsttelse og anbringelse af brn med sociale vanskeligheder. ''Men inden vi adskiller reglerne, er ministeriet ndt til at vide noget mere om, hvordan reglerne fungerer i praksis, og hvad man kan stte i stedet for,'' sagde ministeren. Ministeriet har derfor igangsat en afdkning af konsekvenserne af en regeladskillelse. Den skal danne grundlag for en ny drftelse ved satspuljeforhandlingerne for 2011. Frygt for afspecialisering P ministerens besg fik DCH ogs mulighed for at sprge til fremtiden for de specialiserede tilbud, herunder sprgsmlet om hvorvidt kommunerne har et tilstrkkeligt befolkningsgrundlag for at drive de meget specialiserede tilbud. Til det sagde ministeren, at det allerede var en bekymring i forbindelse med hele omstruktureringen ved strukturreformen. ''Derfor flger ministeriet udviklingen meget tt og er opmrksom p, at ikke alle kommuner entydigt evner at lfte opgaven,'' sagde ministeren. Hun fremhvede samtidig, at det derfor er vsentligt, at kommunerne samarbejder. I relation til samarbejdet mellem kommunerne blev problemstillingen omkring handle- og betalingskommune nvnt for ministeren. DCH spurgte til regeringens forslag om, at den oprindelige opholdskommune fremover skal vre bde handle- og betalingskommune. Karen Ellemann understregede, at det er vigtigt at flge udviklingen omkring handle- og betalingskommune for at vre sikker p, at konomien og fagligheden flges ad. Udlandsbekendtgrelsen Udlandsbekendtgrelsen er blevet behandlet i forbindelse med regeringens afbureaukratiseringspakke. Det skal fremover vre lettere at medtage hjlpemidler til udlandet uden frst at skulle ansge kommunen. Den revision er DCH glad for, men benyttede dog mdet med ministeren til at stille sprgsmlstegn ved ndvendigheden af i det hele taget at skulle sge om tilladelse til at rejse til udlandet med hjlp, isr i de tilflde, hvor kommunen ingen ekstraomkostninger har ved, at personen opholder sig midlertidigt i udlandet. ''Jeg kan godt flge frustrationen,'' sagde ministeren, der noterede sig DCH's synspunkter i forhold til de forskelligartede problemstillinger, der opstr af udlandsbekendtgrelsen. DCH har efterflgende sendt et brev til ministeren, der flger op p de drftelser, DCH havde med ministeren p hendes besg. Hele referatet af ministerens besg ligger p www.dch.dk. Her ligger ogs DCH's brev til ministeren ogs under punktet Aktuelle bilag under Rdsmateriale. Fra standardregler til konvention CLH's statusberetning 2009: Center for Ligebehandling af Handicappede prsenterer i statusberetningen fra 2009 rets dokumetations- og informationsaktiviteter. Derudover har CLH i beretningen ogs valgt at stte fokus p CLH's indsats gennem rene set i lyset af FN's handicapkonvention. Af Christine Bendixen Center for Ligebehandling af Handicappede (CLH) har eksisteret siden 1993 og har bidt sig fast som en af de centrale videnshavere p handicapomrdet. Gennem 17 r har CLH dokumenteret og informeret om ligebehandlingen af mennesker med funktionsnedsttelse og herved gjort opmrksom p de steder og situationer, hvor mennesker med funktionsnedsttelse risikerer diskrimination. Gennem alle rene har FN's standardregler om lige muligheder for personer med handicap dannet grundlag for CLH's arbejde. Nu er FN's standardregler blevet opgraderet med FN's konvention om rettigheder for personer med handicap. Derfor indeholder CLH's statusberetning for 2009, ud over hovedresultaterne for dokumentations- og informationsarbejdet i 2009, ogs et udtrk af den indsats, CLH har ydet gennem rene. Formlet er at se den indsats, der nu er gennemfrt, blandt andet p baggrund af FN's standardregler, i lyset af FN's handicapkonvention. Analyseprojekter i 2009 I 2009 har CLH blandt andet valgt at stte fokus p fagligheden i specialskoler og -klasser. Det har vist sig, at 74 % af eleverne ikke gennemfrer folkeskolens afgangsprve. En af grundene til dette kan skyldes, at kun 35 % af eleverne modtager undervisning i samtlige obligatoriske fag p deres klassetrin. I 2009 har CLH ogs valgt at finansiere og gennemfre implementeringen af Projekt Mainstreaming af handicapomrdet. Mlet for implementeringen er, at flest mulige kommuner prsenteres for maninstreamingstankegangen og de vrktjer, der blev udviklet i projektet. Som sekretariat for Det Centrale Handicaprd har CLH samtidig haft en stor opgave i at etablere den tnketank, der skal vre med til at stte en ny dagsorden for fremtidens boliger til voksne med funktionsnedsttelse. Ls hele CLH's statusberetning for 2009 p www.clh.dk Faglighed i specialskoler og specialklasser 74 % af eleverne i specialskoler og specialklasser gr ikke til folkeskolens afgangsprve. Er det et udtryk for at eleverne ikke magter at tage afgangsprverne? Eller er det et udtryk for, at der ikke er nogle faglige forventninger til disse elever? Sikkert er det i hvert fald, at elever uden afgangsprver har svrere ved at g videre i uddannelsessystemet og p arbejdsmarkedet. AF Kira Hallberg & Signe Stensgaard Afgangsprver er n af de indikatorer, man kan mle p for at se, hvordan elever med funktionsnedsttelse klarer sig i folkeskolen. Men for at kunne gennemfre afgangsprverne er det ndvendigt, at man har modtaget en kvalificeret undervisning. Derfor har Center for Ligebehandling af Handicappede (CLH) fundet det interessant at undersge, hvordan det str til med fagligheden i specialskoler og specialklasser. Faglighed er ikke nogen let strrelse at faststte ml for. Alligevel kan en undersgelse af omrdet give nogle indikationer p, hvor der kan vre basis for udvikling og forbedring. CLH's undersgelse skitserer nogle vigtige problemstillinger, hvor resultaterne er i trd med to nye undersgelser fra henholdsvis Capacent og AKF. Disse undersgelser viser, at mange elever med funktionsnedsttelse ikke gennemfrer folkeskoles afgangsprver, og at de har svrt ved at f fodfste p arbejdsmarkedet efter folkeskolen. Manglende afgangsprver? CLH har med undersgelsen kunnet konstatere, at 74 % af de elever, som indgr i undersgelsen, ikke har gennemfrt hverken hele eller dele af folkeskolens obligatoriske afgangsprve. Det skal ses i lyset af, at 25 % af de skoleledere, CLH har adspurgt, har en oplevelse af, at der procentvis er flere elever i dag end for fem r siden, som gr til afgangsprve. Om en elev gr til afgangsprve eller ej, m afhnge af elevens indlringspotentiale. Det er derfor vanskeligt at vurdere, hvorvidt 74 % er den rette andel af elever, som ikke gr til nogen form for afgangsprve. Men det er CLH's opfattelse, at resultatet er pfaldende og giver grund til at overveje, om elevernes indlringspotentiale udnyttes bedst muligt. Utilstrkkelig undervisning CLH's undersgelse viser desuden, at mere end halvdelen af eleverne ikke modtager undervisning i samtlige obligatoriske fag p deres klassetrin. En bagvedliggende rsag, til at f gr til afgangsprve, kan alts vre, at eleverne slet ikke har modtaget undervisning i de fag, som de har mulighed for at g til prve i. Der er ikke tvivl om, at der kan vre saglige argumenter for ikke at g til afgangsprve og modtage mindre undervisning. Hvis en elevs funktionsnedsttelse eksempelvis gr, at eleven hurtigt bliver trt, og derfor ikke magter en lige s lang skoledag som andre, s br der vre mulighed for, at eleven i sidste ende kan blive fritaget fra dele af undervisningen. Problemet opstr i tilflde, hvor der slkkes p de faglige tilbud eller krav til eleverne i specialskoler og specialklasser - ene og alene fordi der er tale om specialtilbud. Det er derfor vigtigt til stadighed at holde sig for je, at specialskoler og specialklasser er en del af folkeskolen, hvorfor der som udgangspunkt skal vre de samme tilbud og stilles de samme faglige krav til alle elever. Fremtiden Uddannelse er afgrende for at blive en del af arbejdsmarkedet og for at deltage i samfundslivet generelt. Men desvrre oplever 50 % i undersgelsen, at der ikke findes de rette tilbud efter folkeskolen til eleverne i specialskoler og specialklasser. Samtidig er der ogs elever, som mangler vejledning fra for eksempel en UU-vejleder om deres videre uddannelsesforlb. For at elever med funktionsnedsttelse kan blive en del af samfundet efter folkeskolen, er det vigtigt at sikre, at de fr det bedst mulige fundament at bygge videre p. Der m derfor naturligvis vre de hjest muligefaglige forventninger til elever med funktionsnedsttelse. Et notat om undersgelsens resultater samt en lngere artikel findes p www.clh.dk Elever med funktionsnedsttelse fr ikke afgangsprve Mange elever med funktionsnedsttelse gennemfrer ikke folkeskolens afgangsprve. Det viser en ny undersgelse fra Capacent. Undersgelsen er den frste af sin slags, som dokumenterer forholdene for elever med funktionsnedsttelse i overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Af Kira Hallberg Center for Ligebehandling af Handicappede (CLH) og Det Centrale Handicaprd (DCH) har i sin tid opfordret til, at der blev gennemfrt en undersgelse af, hvilke forhold der fremmer og hmmer unge med funktionsnedsttelse i overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Derfor er bde CLH og DCH ogs rigtig glade for, at undersgelsen nu foreligger. Desvrre er undersgelsens resultat samstemmende med den fornemmelse, CLH og DCH lagde til grund for nsket om en undersgelse. Det viser sig nemlig, at en stor del af eleverne med funktionsnedsttelse ikke gennemfrer folkeskolens afgangsprve. Herved fr de svrere ved at komme videre i uddannelsessystemet og ind p arbejdsmarkedet. Et dramatisk udskillelsesforlb Hans Jrgen Dam, direktr i Capacent, fremlagde undersgelsens resultater for DCH i december 2009. Her fremhvede han blandt andet, at der i folkeskolen sker et dramatisk udskillelsesforlb. Det frer til, at kun 64 % af elever med funktionsnedsttelse tager folkeskolens afgangsprve mod 91 % af elever uden funktionsnedsttelse, og kun 55 % af elever med funktionsnedsttelse gennemfrer afgangsprverne uden prvemangler mod 83 % af elever uden funktionsnedsttelse. Derimod gr de fleste af de elever med funktionsnedsttelse som tager folkeskolens afgangsprve videre til en ungdomsuddannelse. Det glder for 56 % mod 75 % af elever uden funktionsnedsttelse. ''Mske er de mere motiverede og mlrettede, eller mske er de bedre hjulpet,'' fremhver Hans Jrgen Dam, men ppeger dog, at undersgelsen ikke viser det prcist. Vejledning gr en forskel I undersgelsen har Capacent ogs set p brugen af hjlpemidler og specialundervisning i folkeskolen, men resultaterne har vret svre at drage konklusioner ud fra. Der er sledes ikke tegn p, at hjlpemidler og specialundervisning ikke har nogen betydning, men meget tyder p, at elever, der bruger hjlpemidler og fr specialundervisning, klarer sig drligere. De, der klarer sig drligst, er dog de elever, som kun fr hjlpemidler, men ikke samtidig modtager specialundervisning. Hjlpemidler og specialundervisning er sledes ikke i stand til fuldt ud at kompensere eleverne for deres funktionsnedsttelse. Capacent peger p, at funktionsnedsttelsens tyngde har afgrende betydning for, hvordan eleverne klarer sig. Capacent peger dog p, at vejledning virker, og at vejledning har strre betydning for elever med funktionsnedsttelse end for elever uden funktionsnedsttelse. De elever med funktionsnedsttelse, som klarer sig bedst, er de elever, som har oplevet den mest kvalificerede sttte og vejledning. Bag undersgelsen ligger et omfangsrigt arbejde, idet Capacent har gennemget 6124 PPR-journaler i 12 kommuner. Ud fra PPR-journalerne har man identificeret, hvilken funktionsnedsttelse eleverne har haft. De resultater, man er kommet frem til for elever med funktionsnedsttelse, har man sammenlignet med resultater for elever uden funktionsnedsttelse. Undersgelsen kan lses p www.uvm.dk Inklusion i idrtsundervisningen - en fordel for alle P Asgaardskolen i Ringsted gr der bde brn med og uden funktionsnedsttelse. For fem r siden indfrte skolen flles idrtsundervisning for alle brn. Erfaringerne har vret s positive, at idrtslrerne nu gr og hber p, at den inkluderende undervisning vil brede sig til resten af skolen. Af Inger Hindhede Kjr Fr den flles idrtsundervisning havde brnene med og uden funktionsnedsttelse p Asgaardskolen i Ringsted ikke megen kontakt med hinanden. I dag ser det helt anderledes ud, for nu kommer brnene ogs sammen uden for idrtstimerne. Jette Selmer er en af de fem idrtslrere p skolen, som har vret med fra starten og har fulgt den positive effekt. ''Vi kunne jo mrke, at den flles idrtsundervisning smittede af p resten af skolen. Brnene begyndte at hilse p hinanden, vre sammen og lege sammen. Det var s tydeligt, at de sociale kompetencer smittede af fra idrtstimerne.'' Fokus p ressourcer Iflge Jette Selmer forsger idrtslrerteamet at udfordre brnene med funktionsnedsttelse frem for at beskytte dem. Det gr de ved at fokusere p brnenes ressourcer frem for deres mangler. ''Idrtstimerne skal jo ikke bare opfattes som et servicefag, hvor vi inddrager alle immobile og handicappede i undervisningen. Inklusionstanken handler om at se p hinandens ressourcer frem for hinandens mangler,'' siger Jette Selmer. Hun fortstter: ''Det handler ogs om, at de skal lre at beg sig i en sammenhng med andre mennesker uden handicap. Vi forsger at udvikle dem, s de forstr, at nr de kommer ud og skal beg sig i samfundet, s skal de kunne fortlle, hvad de har brug for, hvad de kan og ikke kan. Det er selvflgelig ikke alle, der kender deres grnser lige med det samme, men det kommer med tiden.'' Idrtslrerne har en drm Resultaterne fra den inkluderende idrtsundervisning har vret s positive, at idrtslrerne drmmer om, at de gode resultater vil blive brugt p resten af skolen: ''Vi vil jo s gerne have, at alle de gode resultater, som vi ser i idrtsundervisningen, kunne trkkes med over i al anden undervisning, for det er s givende at se alle de positive ressourcer, som brnene faktisk har. Det er noget, som burde kunne bruges ogs i de boglige fag. Vores hb er, at inklusionen med rene vil sprede sig til resten af skolen. Men der er vi ikke net til endnu. Det vil krve rigtig mange ndringer. Men det er vores ml, og det er der, kampen str lige nu.'' Ls artiklen i dens fulde omfang p www.handicapmainstreaming.dk Ligebehandlingens vagthund Ligebehandlingsnvnet fr nsten ingen klager over forskelsbehandling p grund af handicap. Lighedstegn prver at finde ud af hvorfor. Af Mette Dissing Sandahl Siden januar 2009 har man som borger med funktionsnedsttelse haft mulighed for at klage til Ligebehandlingsnvnet, hvis man fler sig forskelsbehandlet p arbejdsmarkedet. Nvnet tager sig ogs af klager over forskelsbehandling p grund af kn, seksuel orientering eller alder, men den seneste opgrelse over klager til nvnet viser, at handicap er en klar bundskraber, nr det kommer til antallet af klager. Lighedstegn tog en samtale med formand for Ligebehandlingsnvnet, Tuk Bagger, om rsagerne. Den rette fagekspertise Tuk Bagger blev udnvnt som formand for Ligebehandlingsnvnet, som s dagens lys den 1. januar 2009. Her sidder hun i spidsen for et formandskab bestende af tre dommere og ni juridiske medlemmer. Nvnsmedlemmerne bliver udpeget af beskftigelsesministeren, integrationsministeren samt ministeren for ligestilling. Medlemmerne har srlig viden om forhold p arbejdsmarkedet og om ligebehandlingslovene. P den mde forsger man fra lovgivers side at sikre, at der er den rette fagekspertise til stede, nr der skal trffes afgrelser i nvnet. Borgerens muligheder Hvordan gr man rent praktisk, hvis man fler sig diskrimineret p arbejdsmarkedsomrdet? ''Man kontakter nvnet. Man kan for eksempel klikke sig ind p vores hjemmeside, hvor man enten kan udfylde et klageskema direkte p hjemmesiden, eller printe det ud og udfylde det derhjemme eller f vejledning i, hvordan man gr,'' forklarer Tuk Bagger. Hvad sker der s? ''Vi kan kun tage en sag op, hvis vi fr en formel klage. Arbejdsgiveren fr ogs mulighed for at give sin del af sagen. S hrer vi klageren igen, og trffer s en afgrelse. Vi har jo ikke vret p banen s lnge, s ved srlige sager, hvor man for eksempel gerne vil have defineret, hvad et handicap er, kan vi beslutte at tage flere medlemmer med,'' forklarer Tuk Bagger og uddyber: ''Sagen om politimanden, der klagede over, at han ikke fik del i et lokallnstillg p grund af handicap, blev behandlet med fem dommere, fordi den var principiel. Det er dog medlemmer, der allerede sidder i rdet. Vi tager ikke sagkyndige ind udefra.'' Politimanden fik medhold i, at han havde et handicap i lovens forstand, men ikke i at han havde ret til tillgget, da han ikke lngere kunne udfre den funktion, der gav adgang til tillg. F sager p grund af handicap Hvor mange sager med et handicapperspektiv har nvnet behandlet hidtil? ''Nvnet har afgjort to sager om handicap - en i sommer og den sidste her i december 2009. Vi har seks verserende sager, hvor handicap indgr i klagetemaet,'' fortller Tuk Bagger. ''Vi har afsluttet lige omkring 50 sager med nvnsbehandling. Sekretariatet kan ogs afslutte sager, hvis vi ikke er kompetente til at behandle den, eller de kan se, at den ikke vil fre noget med sig. Men vi har alts haft 50 sager til behandling,'' vurderer hun. Men der er en grund til, at der er s f klager p grund af handicap, forklarer Tuk Bagger: ''Vi overtog alle sager og sagsomrder fra Ligestillingsnvnet. S med hensyn til ligebehandling af kn, var vi allerede godt i gang. Det samme glder klager over forskelsbehandling p grund af etnicitet, som blev behandlet af Klagekomitteen for etnisk ligebehandling. Men p alder, handicap og seksuel orientering skal vi have arbejdet en bevidsthed op hos befolkningen om, at vi findes. Jeg ser det som positivt, at vi har haft en stigende tilgang i rets lb. S jeg tror, vi er i gang med at brnde igennem,'' understreger Tuk Bagger. Information om nvnet Tuk Bagger forklarer, at Ligebehandlingsnvnet ogs har arbejdet meget med information om nvnets opgaver. ''Vi har netop udgivet foldere, som kommer til at ligge p landets biblioteker. Pjecerne bliver ogs oversat til adskillige sprog. Vi har nu fet vores egen hjemmeside og har holdt foredrag i alverdens foreninger og bliver glad og gerne ved med at gre det. Vi giver ogs interviews og gr et stykke arbejde for at udbrede kendskabet til nvnet.'' ''Folderen er meget let og enkel at lse, og det er hjemmesiden ogs. Vi har bestrbt os p at gre hjemmesiden meget enkel og overskuelig ogs for folk, der ikke taler s godt dansk. Ellers hrer vi gerne om det,'' understreger Tuk Bagger. Hun slutter interviewet med at understrege, at det bde er gratis og let at klage. ''Langt de fleste sager har en hurtig sagsbehandlingstid, s de fleste sager er afgjort inden for et halvt r,'' fortller hun. Tilgngelighed contra universelt design Rapport fra SBi debatterer tilgngelighedsbegrebet i relation til FN's handicapkonventions fokus p ''universelt design''. Af Lene Maj Pedersen Tilgngelighed til boliger, tilgngelighed til uddannelse, tilgngelighed til hjemmesider, tilgngelighed til befordringsmidler, tilgngelighed til. Begrebet ''tilgngelighed'' bruges ofte som barometer for, at eksempelvis boliger og hjemmesider kan anvendes af personer med funktionsnedsttelse. Begrebet har gennem rene spillet en central rolle i dansk handicappolitik. Men rapporten ''Tilgngelighed - udfordringer, begreber og strategier'', skrevet af seniorforsker Camilla Ryhl fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), bner for debatten om, hvorvidt begrebet ''tilgngelighed'' skal erstattes af begrebet ''universelt design''. Det gr rapporten blandt andet med udgangspunkt i, at FN's handicapkonvention, isr benytter sig af begrebet ''universelt design'' som udgangspunkt, hvorimod Danmark bruger ''tilgngelighed'' som grundlag for lovgivningen p handicapomrdet. Det er nemlig, siger rapporten, ''to begreber der viser sig at vre temmelig forskellige, og som stiller det kommende lovgivningsarbejde over for en stor udfordring.'' For de ''srlige'' Camilla Ryhl fremhver i rapporten, at begrebet ''tilgngelighed'' indikerer, at man medtnker en srlig gruppe borgere i de aktiviteter, der tilbydes i det byggede milj, s eksempelvis ogs personer, der er blinde, og krestolsbrugere kan frdes og fungere p egen hnd. Det er hendes vurdering, at vi med den tankegang hidtil er kommet ganske langt, og henviser til kravene om tilgngelighed i bygningsreglement 08. Men med begrebet ''universelt design'' opdeler man ikke brugerne i personer med og uden funktionsnedsttelse, men definerer alle som ligevrdige brugere. En bygning, der er opfrt ud fra ''universelt design'' giver adgang for alle, uanset eventuel funktionsnedsttelse. Der er ingen handicapramper eller andre ting, der tydeligt henvender sig til personer med funktionsnedsttelse. Det fremhves derfor, at der bag dette begreb ligger et andet menneskesyn end bag begrebet tilgngelighed. Alle skal have de samme muligheder til at udfolde sig ubesvret. Begrebernes forskellighed Det fremgr af rapporten, at ''tilgngelighed'' normalt anvendes i forbindelse med srlige bygningstiltag som for eksempel en rampe eller en ledelinje. ''Tilgngelighed'' indgr i dansk og udenlandsk byggelov og er prciseret i en bred vifte af standarder, vejledninger og anvisninger til byggeriets aktrer. I modstning hertil str ''design-for-alle'' og ''universelt design'', der er begreber, der tager afst i den fysiologiske mangfoldighed og udvikling, som et menneske gennemgr i lbet af livet - alle kan f en midlertidig eller kronisk funktionsnedsttelse. ''Design-for-alle'' anvendes primrt i Europa, mens ''universelt design'' har oprindelse i USA og er det mest udbredte begreb af de to globalt set. FN's handicapkonvention I FN's konvention om rettigheder for personer med handicap indgr begge begreber. Begrebet ''tilgngelighed'' optrder i artikel 3, der oplister de generelle principper, og artikel 9 i konventionen handler eksplicit om tilgngelighed. I artikel 2 i konventionen er ''universelt design'' defineret og ''universelt design'' optrder ogs i artikel 4, hvor deltagerstaterne forpligtes til at ptage sig eller fremme forskning og udvikling af universelt design i relation til varer, tilbud, udstyr, faciliteter og ved udviklingen af standarder og vejledninger. Ved Det Centrale Handicaprds mde i december 09, blev rapporten ''Tilgngelighed - udfordringer, begrebet og strategier'' prsenteret for rdet. Dette gav anledning til, at rdet overvejer at tage en nrmere drftelse af de forskellige begrebsopfattelser. Rapporten ligger p SBi's hjemmeside www.sbi.dk Psykiatrien p vej mod nye tider? Efterret har ikke skortet p udredninger af og handlingsplaner for psykiatrien. Seneste udspil er regeringens handlingsplan for psykiatrien. Af Signe Stensgaard Regeringens handlingsplan for psykiatrien flger blandt andet op p Sundhedsstyrelsens nationale strategi og dens anbefalinger, som udkom i august 2009. Det er regeringens ambition, at handlingsplanen skal indg i regionernes og kommunernes tilrettelggelse af indsatsen p psykiatriomrdet de kommende r, og p denne mde vre med til at tegne den fremadrettede linje for psykiatrien. Handlingsplanens ml Handlingsplanen har tre overordnede ml. Den skal: ? sikre at personer med sindslidelser modtager en sammenhngende, koordineret og effektiv behandling, indsats og sttte af hj kvalitet i bde social- og behandlingssektoren. ? sikre en bedre tilgngelighed til psykiatrisk behandling og socialpsykiatriske tilbud. ? nedbringe omfanget og svrhedsgraden af sindslidelser. Disse overordnede ml er i handlingsplanen udmntet i 29 konkrete initiativer. Der er tale om en bred vifte af initiativer rettet mod organiseringen af psykiatriens tilbud, lovgivning, opbygning og spredning af viden etc. Nedbringelse af tvang Et af de omrder, som ikke mindst med handicapkonventionen fortsat vil vre i fokus, er psykiatriens anvendelse af tvang. Regeringens handlingsplan indeholder tre initiativer med fokus p nedbringelse af tvang. Ambitionen med initiativerne er, at der findes en balance mellem patientens selvbestemmelsesret og en vrdig, omsorgsfuld og respektfuld behandling. De konkrete initiativer indebrer en opflgning p Det Nationale Kvalitetsprojekt om tvang i psykiatrien. Det Nationale Kvalitetsprojekt viste, at anvendelsen af tvang kan nedbringes markant gennem get lgeligt tilsyn, eftersamtaler og kompetenceudvikling af personalet. Disse erfaringer skal videregives gennem et idekatalog til praktikere i psykiatrien. Sundhedsstyrelsens ''rsberetning vedrrende undersgelse af psykisk syge kriminelles forlb i det psykiatriske system'', som udkom i december 2009, har dokumenteret, at lovpligtige udskrivningsaftaler og koordinationsplaner ikke altid udarbejdes. Med regeringens handlingsplan lgges der op til, at brugen af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner i hjere grad sikres, blandt andet for at undg situationer hvor sindslidende begr personfarlig kriminalitet. Tvungen opflgning Endelig vil regeringen fremstte lovforslag om mulighed for tvungen opflgning efter udskrivning. Tvungen opflgning er rettet mod en lille gruppe psykisk syge patienter, som gentagne gange bliver tvangsindlagt, men som slipper behandlingen, nr de bliver udskrevet, hvilket kan resultere i, at de fr det drligere og drligere, og derfor atter m indlgges med tvang. Lovforslaget om tvungen opflgning efter udskrivning har vret i hring i januar 2010. Det er intentionen, at gennemfrelse og evaluering af tvungen opflgning efter udskrivning sker i perioden 2010-2013. Regeringens handlingsplan ''Styrket indsats for sindslidende. Handlingsplan for psykiatri'' kan findes p www.sum.dk Evaluering af handicapindsatsen p beskftigelsesomrdet Det overordnede forml med handicapindsatsen p beskftigelsesomrdet er at f flere personer med funktionsnedsttelse i beskftigelse. Rambll har for Arbejdsmarkedsstyrelsen set nrmere p, om den nuvrende indsats fungerer. Af Lene Maj Pedersen Overordnet set viser Ramblls analyse, at der eksisterer to forskellige paradokser. Det ene er, at personer med funktionsnedsttelse udtrykker et meget stort nske om at komme i beskftigelse, men at kun halvdelen af gruppen af personer med funktionsnedsttelse har gjort en konkret, aktiv indsats for at sge arbejde inden for det sidste r. I kontrast til det viser analysen, at eget initiativ er den vsentligste rsag til, at de personer med funktionsnedsttelse, som i dag er i beskftigelse, har fet arbejde. Det andet paradoks handler om, at ledige med funktionsnedsttelse oplever deres funktionsnedsttelse som en barriere i forhold til at komme i beskftigelse og efterlyser rummelighed i arbejdet. Derimod oplever stort set ingen af de beskftigede personer med funktionsnedsttelse diskrimination p arbejdsmarkedet. Hertil kommer, at kontakt til arbejdsmarkedet tilsyneladende pvirker den enkeltes vurdering af egen arbejdsevne i positiv retning. Jobcentrenes indsats Rambll konkluderer derfor, at der er et stort potentiale i en get jobsgning blandt ledige med en funktionsnedsttelse. Analysen viser, at jobcentrene behandler ledige med en funktionsnedsttelse p lige fod med andre ledige, men jobcentrene skal vre mere aktive omkring jobsgningen og give aktive tilbud, som for eksempel virksomhedspraktik. Der skal ske et holdningsskifte fra et barriereperspektiv til et mulighedsperspektiv blandt ledige med en funktionsnedsttelse. Jobcentrenes tilbud er kun i begrnset omfang rettet mod vejledning i job med lntilskud og virksomhedspraktik. Iflge Rambll er det et problem, idet virksomhedsrelaterede tilbud har stor betydning for ledige personer med funktionsnedsttelse. Det har de, fordi ledige med funktionsnedsttelse i en del tilflde str over for flere barrierer end andre ledige, og fordi betydningen af virksomhedsrettede tilbud stiger med graden af funktionsnedsttelse, viser analysen. Kompensationsordningerne Jobcentermedarbejderne er blevet bedt om at vurdere de forskellige kompensationsordninger i forhold til hinanden for at se p, hvilke ordninger der virker bedst. Her er det srligt personlig assistance, hjlpemidler og arbejdspladsindretning, der vgtes hjst og opleves at gre en forskel. Derimod vgtes isbryderordningen og fortrinsadgang ikke hjt. I forhold til fortrinsadgangen vurderer Rambll, at vrdien af denne er begrnset, fordi den er relativt svr at anvende i praksis, samtidig med at den ikke er populr blandt personer med funktionsnedsttelse. Rambll foreslr, at kompensationsordningerne i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. indarbejdes i lov om aktiv beskftigelsesindsats. Det vil iflge Rambll skabe en forenkling og give mulighed for et strre fokus p kompensationsordningerne. Endvidere foreslr Rambll, at det bliver undersgt, om der kan laves en forbedret transportdkning mellem hjem og arbejde. De kompenserende ordninger, som for eksempel personlig assistance, er i overvejende grad tilstrkkelige. Men Rambll efterlyser i evalueringen, at der er mere fleksibilitet i forhold til nogle af ordningerne, da kompensationsbehovet kan vre vekslende over tid for blandt andet personer med sindslidelser. Samtidig er muligheden for at understtte sociale relationer p arbejdspladsen ikke god nok. Rambll vurderer dog, at den udvidede mentorordning, der efterflgende er kommet, formentlig vil afhjlpe problemstillingen, men Rambll pointerer, at det samtidig er et omrde, der br holdes fokus p. Endelig anbefaler Rambll, at samarbejdet mellem socialomrdet og jobcentrene p det lokale plan styrkes ved, at der udpeges nglepersoner p socialomrdet, som kender nglepersonerne p jobcentrene for dermed at sikre et mere gnidningsfrit samarbejde. Rambll vurderer, at kendskabet til kompensationsordninger er i orden, men 10 % af nglepersonerne i jobcentrene oplever, at de ikke eller i ringe grad har forudstningerne for at rdgive vrige medarbejdere om kompensationsordningerne. Organisering af indsatsen I hvert jobcenter er der en ngleperson, der er ansvarlig for kendskab til handicapindsatsen. Hertil kommer specialfunktionen Job og Handicap, som blandt andet skal informere og sttte nglepersonerne i forhold til personer med funktionsnedsttelses kontakt til arbejdsmarkedet. Analysen viser, at der er opbakning til den nuvrende organisering i forhold til Specialfunktionen Job og Handicap og nglepersonerne og srligt til den videreformidling, der finder sted fra nglepersoner til Specialfunktionen via hotline svel som netvrk p tvrs af kommunerne. Dog fremhves det, at Specialfunktionen ikke har tilstrkkelig gennemslagskraft i forhold til medarbejdere i jobcentrene, hvor der er et for lille kendskab til funktionens tilbud blandt medarbejderne. Derudover er det Ramblls vurdering, at nglepersonernes rolle er utilstrkkelig. P den baggrund vurderer Rambll, at adgangen til information og sparring for jobcentermedarbejderne er for usystematisk organiseret. Analysen viser ogs, at der er nogle snitfladeproblemer p det sociale omrde i forhold til bevilling af hjlpemidler og transport og i forhold til vurdering af arbejdsevne og funktionsevne. Man kan risikere, at sagsbehandlingstiden i nogle tilflde bliver lang, blandt andet p grund af dobbeltarbejde og at nogle personer falder udenfor kategori. Undersgelsen Evaluering af Handicapindsatsen kan lses p Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside www.ams.dk National Konference for de kommunale handicaprd 2010 St kryds i kalenderen! Mandag den 10. maj 2010 kl. 10.30-16 Hotel Nyborg Strand, stervej 2, 5800 Nyborg Det Centrale Handicaprd inviterer traditionen tro til national konference for kommunale handicaprd og andre handicappolitisk interesserede. Konferencen giver inspiration til det kommunale handicappolitiske arbejde, bde i forhold til processen og indholdet. Derudover er konferencen en mulighed for at mdes og udveksle erfaringer p tvrs af kommuner. Ls mere p www.kommunalehandicapraad.dk